1991 LSF 44 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VOKSENUDDANNELSESSTØTTE

§ 1

I lov nr. 336 af 24. maj 1989 om voksenuddannelsesstøtte foretages følgende ændringer

1. I § 1 indsættes efter »kortvarig« ordene: »og/eller utilstrækkelig«.

2. I § 2, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »kortvarig«: », utilstrækkelig«.

3. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Den samlede bevilling til voksenuddannelsesstøtte opdeles i to puljer. Den ene pulje anvendes i de tilfælde, hvor der ansættes en længerevarende ledig som erstatning for den person, der modtager udvidet voksenuddannelsesstøtte i arbejdstiden. Den anden pulje anvendes i øvrige tilfælde.«

Stk. 2, 3 og 4 bliver herefter stk. 3, 4 og 5.

4. I § 3, stk. 1, indsættes efter 2. punktum som nyt punktum

»I de tilfælde, hvor en længerevarende ledig vikarierer på en privat virksomhed for den ansatte, der modtager udvidet voksenuddannelsesstøtte, ydes støtten til arbejdsgiveren, der udbetaler den ansatte fuld løngodtgørelse i kursusperioden.«

5. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2. I de tilfælde, hvor en længerevarende ledig vikarierer for den person på en privat virksomhed, der modtager voksenuddannelsesstøtte, kan der udbetales udvidet voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 3. Udvidet voksenuddannelsesstøtte består af voksenuddannelsesstøtte plus et tillæg fastsat af kulturministeren.

Stk. 4. Kulturministeren fastsætter i samarbejde med arbejdsministeren regler for, hvem der i denne sammenhæng kan regnes for længerevarende ledig.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 5 og 6.

6. I § 3, stk. 3, der bliver stk. 6, ændres »stk. 2« til: »stk. 5«.

7. I § 4 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Når der ansættes en længerevarende ledig på en privat virksomhed som erstatning for den person, der modtager udvidet voksenuddannelsesstøtte, kan støtten ydes i op til 32 uger på heltid.«

Stk. 3, 4, 5 og 6 bliver herefter stk. 4, 5, 6 og 7.

8. I § 4, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.

9. Efter § 4 indsættes som nye paragraffer

»§ 4 a. Såfremt der kan anvises en kvalificeret erstatningsarbejdskraft for perioden, i hvilken der ydes voksenuddannelsesstøtte eller udvidet voksenuddannelsesstøtte, skal arbejdsgiveren give den ansatte orlov med ret til at vende tilbage til arbejdspladsen i samme eller tilsvarende job.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Loven om voksenuddannelsesstøtte (VUS) fra 1989 har banet vejen for, at voksne kortuddannede i arbejde har kunnet deltage i voksenundervisning og folkeoplysning i arbejdstiden. Ifølge den evaluering, der blev foretaget efter det første år, fungerer ordningen til både undervisningsdeltagernes og virksomhedernes fulde tilfredshed. Der kan peges på såvel et udbytte i forhold til arbejde som til tilværelsen i øvrigt. For første gang nogen sinde er det lykkedes i praksis at opbygge en ordning, som vender uddannelseskøen efter princippet: De voksne, der i forvejen har fået mindst uddannelse, prioriteres højest.

Derudover har voksenuddannelsesstøtteordningen også en beskæftigelsesmæssig effekt. Når en beskæftiget for en tid forlader arbejdspladsen, træder en ledig ofte i stedet. I tal må det på baggrund af de eksisterende undersøgelser anslås, at de næsten 7000 beskæftigede, der har benyttet ordningen siden starten, har udvirket, at op imod 3000 ledige har kunnet forlade arbejdsløshedskøen for at komme i beskæftigelse i kortere eller længere tid.

Endvidere er voksenuddannelsesstøtten kendetegnet ved en meget enkel og ubureaukratisk administration.

Alt i alt er ordningen forløbet så godt, at der er grund til at gøre den permanent i forbindelse med den lovrevision i folketingsåret 1991-92, der blev besluttet ved lovens vedtagelse. Erfaringerne viser, at lovens intentioner holder i praksis, og derfor må lovrevisionen fastholde lovgivningens hidtidige sigte, samtidig med at den må styrke de udviklingslinier, der i øvrigt har tegnet sig i tilknytning til de indhøstede erfaringer.

Det gælder ikke mindst de positive erfaringer med den praktiserede kombination af uddannelse og jobrotation.

I lyset af den beskæftigelsesmæssige situation må der derfor først og fremmest satses på en enkel ordning for uddannelse/jobrotation. Hver fjerde kommune og mellem 20-30 større virksomheder har allerede taget initiativ til en sådan ordning. Langvarigt ledige overtager arbejdspladserne, når virksomhedernes medarbejdere deltager i undervisning. Resultatet er »rigtig« beskæftigelse for de ledige, og de ansatte får en nødvendig forbedring af deres kvalifikationer, ligesom virksomhederne går styrket ud i konkurrencen.

På den baggrund bør lovens målsætning udvides til også at støtte de virksomheder, der ønsker at ansætte længerevarende ledige i stedet for de medarbejdere, som får voksenuddannelsesstøtte.

Midlet er en udvidelse af voksenuddannelsesstøtten. Det vil indebære, at voksenuddannelsesstøtten forhøjes, når virksomheden kan dokumentere at have ansat en længerevarende ledig i stedet for den ansatte, der deltager i undervisning.

I de tilfælde, hvor der bevilges udvidet voksenuddannelsesstøtte (UVUS), ydes den direkte til virksomheden, der udbetaler den ansatte fuld lønkompensation i kursusperioden. Beløbet, der udbetales til virksomheden, fastlægges af kulturministeren under hensyntagen til, at det skal gøres attraktivt for virksomheden at ansætte en længerevarende ledig i stedet for den ansatte, der er under uddannelse. Forskellen mellem det beløb, der udbetales i tilskud, og den løn, der udbetales den ansatte i kursusperioden, tilfalder virksomheden som kompensation for ekstraudgifter i forbindelse med at have ansat en længerevarende ledig.

Med henblik på såvel at øge de ansattes uddannelsesmuligheder som at fremme den beskæftigelsesmæssige effekt forlænges perioden, i hvilken der kan ydes voksenuddannelsesstøtte fra 16 uger til 32 uger i de tilfælde, hvor der ansættes en længerevarende ledig som vikar.

For at øge de lediges beskæftigelsesmæssige muligheder i den private sektor gælder den forhøjede støttemulighed kun i forbindelse med længerevarende ansættelse som vikarer her.

De igangværende initiativer vedrørende uddannelse/jobrotation finansieres gennem en kombination af voksenuddannelsesstøtte og uddannelses- og arbejdstilbud (UTB/ATB), hvilket indebærer et ikke uvæsentligt og, kunne det tilføjes, unødigt administrativt besvær med flere offentlige myndigheder indblandet.

Formålet med denne del af lovforslaget er at gøre ordningen lettere anvendelig - og mere attraktiv - for virksomhederne med henblik på at iværksætte en omfattende efteruddannelse af de ansatte og derigennem frigøre et betydeligt antal arbejdspladser til de længerevarende ledige.

Det skal fortsat være muligt at kunne modtage voksenuddannelsesstøtte, uden at der ansættes en ledig som vikar, men i disse tilfælde er støtteniveauet som under den nugældende lov.

Størrelsen af bevillingen fastlægges i forbindelse med de årlige finanslove. Bevillingen opdeles i to hovedområder: en pulje, som anvendes i de tilfælde, hvor der ansættes en længerevarende ledig som vikar, og en anden pulje, som benyttes, hvor dette ikke praktiseres. De offentlige merudgifter ved den foreslåede udvidelse af loven i tilslutning til den første pulje, som åbner for uddannelse/jobrotation, er forskellen mellem de bevillinger, der skulle have været udbetalt i dagpenge til ledige, og det beløb, der udbetales til virksomhederne. Såfremt dette beløb ligger på et niveau som beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets nr. 4-5, vil 30.000 ansatte kunne deltage i undervisning i 16 uger med fuld lønkompensation, og samme antal længerevarende ledige vil kunne komme i »rigtig« beskæftigelse i samme periode for under 1 mia. kr. i ekstraomkostninger for det offentlige. Hertil kommer omkostningerne ved at iværksætte uddannelsestilbudene. Tallet 30.000 svarer næsten til antallet af UTB-berettigede langtidsledige i 1991.

Målet er, at der i forbindelse med finanslovsforslaget for 1992 skal træffes beslutning om en mærkbar forøgelse af bevillingen til denne lov.

Uddannelsestilbudene finansieres fortsat i forbindelse med de forskellige lovgivninger, hvorunder de hører hjemme.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Foruden at gælde for personer med en kortvarig uddannelse udvides loven også til at omfatte personer med utilstrækkelig uddannelse, for eksempel i de tilfælde, hvor en erhvervsuddannelse er blevet forældet i forhold til arbejdslivets aktuelle kvalifikationskrav.

Til nr. 4-5

Størrelsen af den udvidede voksenuddannelsesstøtte fastsættes af kulturministeren. Udgangspunktet tages i højeste dagpengesats plus et tillæg mindst svarende til de nuværende løntilskudsordninger i forbindelse med, at længerevarende ledige ansættes i et arbejdstilbud. (I 1991 ca. 40 kr. pr. time).

I de tilfælde, hvor der ydes udvidet voksenuddannelsesstøtte, udbetales det samlede tilskud til arbejdsgiveren, der står for lønudbetaling m.v. For også fremover at sikre den billigste administration af ordningen foreslås det, at der udbetales et ensartet tilskud til virksomhederne, uanset forskelle i lønniveau.

Til nr. 7

Ved at udvide orlovsperioden til uddannelse øges mulighederne for både at indsætte en længerevarende ledig som vikar og for, at den ansatte får et godt udbytte af undervisningen. Perioden, i hvilken der kan gives støtte, udvides derfor til 32 uger i de tilfælde, hvor der ansættes en længerevarende ledig som vikar for den ansatte, der deltager i undervisning med voksenuddannelsesstøtte.

Til nr. 9

Ad den foreslåede § 4 a

Orlov til uddannelse aftales almindeligvis mellem arbejdsgiveren og den ansatte under hensyntagen til arbejdets tilrettelæggelse. Sådan bør det fortsat være. For at sikre mere ensartede muligheder for at vikariere i job, der bliver ledige i forbindelse med deltagelse i undervisning, foreslås loven udvidet således, at når der kan anvises en passende erstatningsarbejdskraft, vil grunden til ikke at give fri til uddannelse ikke være til stede. Det er dog op til arbejdsgiveren, om den udpegede erstatningsarbejdskraft skal ansættes.

Ad den foreslåede § 4 b

Erfaringerne viser, at det fortsat er nødvendigt med midler til forsøgs- og udviklingsarbejde i forbindelse med udvikling af nye undervisningstilbud, informationsarbejde m.v.

§ 4 b. En del af bevillingen til voksenuddannelsesstøtte og udvidet voksenuddannelsesstøtte afsættes til forsøgs- og udviklingsarbejde.«

Ingen

Nr LSF 44

Forslag til Lov om ændring af lov om voksenuddannelsesstøtte

Fremsat af Ole Vig Jensen (RV) Lone Dybkjær (RV) Marianne Jelved (RV) Niels Helveg Petersen (RV)

den 8. oktober 1991