1991 LSF 42 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN (TVANGSAUKTIONER M.V.)
Table of Provisions (29)
Statutory Text (29 Articles)
§ 1
I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 1. december 1989, som ændret senest ved § 56 i lov nr. 348 og ved lov nr. 349 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer
1. § 15 affattes således
» § 15. Københavns Byret består af en præsident og 36 andre dommere.
Stk. 2. Retten i Århus består af en præsident og 13 andre dommere.
Stk. 3. Retten i Odense består af en præsident og 10 andre dommere.
Stk. 4. Retten i Ålborg består af en præsident og 9 andre dommere.
Stk. 5. Retten i Roskilde består af en præsident og 7 andre dommere.
Stk. 6. Københavns Byret og retterne i Århus, Odense, Ålborg og Roskilde deles i afdelinger, som hver beklædes af en enkelt dommer. Almindelige regler om forretningernes fordeling mellem afdelingerne fastsættes af rettens præsident med justitsministerens godkendelse. Sagernes fordeling mellem dommerne bestemmes af præsidenten efter forhandling med rettens medlemmer.«
2. § 16 a, stk. 1, 1. pkt., ophæves.
3. I § 17 a, stk. 2, § 18, stk. 1, § 22, stk. 1, § 44, stk. 3, § 48 og § 735, stk. 1, ændres »og Ålborg« til: », Ålborg og Roskilde«.
4. I § 43, stk. 1, ændres »eller Ålborg« til: », Ålborg eller Roskilde«.
5. § 330 a, stk. 1, affattes således
»Indtægts- og beløbsgrænser, der fastsættes i medfør af § 330, stk. 3, reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. loven om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 1.000. Reguleringen sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende indtægts- og beløbsgrænser før afrunding.«
6. § 561, stk. 1, 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes
»Indkaldelsen skal indeholde oplysning om formålet med mødet, jf. stk. 3, om adgangen til advokatbeskikkelse og antagelse af en sagkyndig samt opfordring til skyldneren om at medbringe kvitteringer og andre papirer af betydning for gældsforholdene i ejendommen. Skyldneren indkaldes ved anbefalet brev. Kendes skyldnerens adresse ikke, bekendtgør fogedretten indkaldelsen i Statstidende.«
7. § 561, stk. 3, affattes således
» Stk. 3. På mødet vejleder fogedretten skyldneren om virkningerne af anmodningen om tvangsauktion og fastsætter så vidt muligt tidspunktet for et eventuelt forberedende møde og for auktionen. I særlige tilfælde kan fogedretten på mødet meddele skyldneren en frist på indtil 4 uger til at afværge auktionen. Har behandlingen af anmodningen om tvangsauktion været udsat efter § 560, stk. 2, kan sådan frist dog kun helt undtagelsesvis meddeles. Er skyldneren eller rekvirenten ikke mødt, underretter fogedretten i fornødent omfang den pågældende om de beslutninger, der er truffet på mødet.«
8. § 561, stk. 6, affattes således
» Stk. 6. Fogedretten kan når som helst under auktionssagen beskikke en advokat for skyldneren. Fogedretten bør i almindelighed beskikke en advokat, når skyldneren, rekvirenten eller andre i ejendommen berettigede anmoder herom. Fogedretten kan træffe bestemmelse om, at udgifterne ved beskikkelsen helt eller delvis endeligt skal afholdes af statskassen, hvis behovet for advokatbistand er begrundet i skyldnerens personlige forhold og skyldneren opfylder den i § 330, stk. 1, nr. 2, nævnte betingelse. I andre tilfælde pålægger fogedretten skyldneren eller, hvis auktionen gennemføres, auktionskøberen ud over auktionsbudet at erstatte statskassen udgifterne. Bestemmelsen i § 562, stk. 2, finder i så fald tilsvarende anvendelse. Om salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. kapitel 31.«
9. I § 562, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer
»Fogedretten bør i almindelighed antage en sagkyndig, når skyldneren, rekvirenten eller andre i ejendommen berettigede anmoder herom. Den sagkyndige kan efter skyldnerens begæring antages inden udløbet af den i 1. pkt. nævnte frist efter § 561, stk. 3. Hvis der efter det, som er oplyst for fogedretten, er tvivl om den sagkyndiges upartiskhed, antages denne ikke.«
10. § 562, stk. 3, affattes således
» Stk. 3. Rekvirenten eller, hvis en sagkyndig er antaget, den sagkyndige udarbejder en salgsopstilling til brug ved auktionen. Salgsopstillingen skal indeholde oplysninger om salgsvilkårene og om andre forhold vedrørende ejendommen og auktionen, som må antages at være af væsentlig betydning for køber. Salgsopstillingen skal herunder indeholde de oplysninger, der er nævnt i § 566, stk. 2, og § 569, stk. 1, 1. pkt., samt efter fogedrettens bestemmelse de oplysninger, der er nævnt i § 566, stk. 3, 3. pkt. Skyldneren og de i ejendommen berettigede skal fremkomme med de oplysninger, som er nødvendige til udarbejdelse af salgsopstilling og øvrige auktionsvilkår. Undladelse heraf medfører, at den pågældende ikke kan få dækket sine omkostninger i anledning af auktionssagen.«
11. § 563 affattes således
» § 563. Fogedretten kan indkalde skyldneren, rekvirenten eller andre i ejendommen berettigede til et forberedende møde. De indkaldte kan opfordres til at medbringe sædvanlig dokumentation for de i § 569, stk. 1, nævnte oplysninger. Det skal i så fald anføres, at undladelse heraf eller udeblivelse fra mødet kan medføre, at den pågældende ikke kan få dækket sine omkostninger i anledning af auktionssagen.
Stk. 2. Mødet indkaldes i almindelighed med mindst 14 dages varsel. Bortfalder mødet, underretter fogedretten så vidt muligt de indkaldte herom.«
12. Efter § 563 indsættes
» § 563 a. Rekvirenten skal tilbagekalde sin anmodning, hvis skyldneren inden auktionen betaler alle forfaldne krav, som er sikret ved rekvirentens pant i ejendommen, samt auktionssagens omkostninger.
Stk. 2. Har auktionen været afholdt, og er der begæret ny auktion, skal rekvirenten tilbagekalde sin anmodning, såfremt skyldneren inden den nye auktion betaler de i stk. 1 nævnte omkostninger samt forfaldne beløb og tilkendte omkostninger til alle, som opnåede dækning ved de ved auktionen afgivne bud. Skal et pantebrev forblive indestående, hvis auktionsbudet antages, kan andre fordringshavere end rekvirenten kun kræve betaling af forfaldne ydelser og omkostninger.«
13. I § 565, stk. 2, udgår », stk. 1 eller 2,».
14. § 566 affattes således
» § 566. Rekvirenten eller, hvis en sagkyndig er antaget, den sagkyndige bekendtgør auktionen een gang i Statstidende med mindst 14 dages varsel.
Stk. 2. Bekendtgørelsen skal betegne auktionen som tvangsauktion og ud over tid og sted for auktionen indeholde oplysninger om alle forhold, der kan antages at have en væsentlig betydning for ejendommens værdi. Bekendtgørelsen skal særligt indeholde oplysninger om ejendommens matrikelnummer, nøjagtige adresse, ejendomsværdi, karakter, areal og anvendelse, herunder så vidt muligt oplysning om størrelsen af det bebyggede areal og dets indretning. Bekendtgørelsen skal indeholde de i § 564, stk. 3, nævnte oplysninger.
Stk. 3. Rekvirenten eller den sagkyndige bekendtgør endvidere auktionen mindst een gang i et eller flere på auktionsstedet almindeligt læste dagblade og eventuelt tillige på anden hensigtsmæssig måde, der er egnet til at skabe købsinteresse. Bekendtgørelser i dagblade og andre blade skal i videst muligt omfang optages blandt de almindelige annoncer om ejendomme til salg og skal indeholde de i stk. 2 nævnte oplysninger. Ved auktioner over ejendomme, der anvendes til privat beboelse, kan fogedretten bestemme, at bekendtgørelsen skal indeholde eksempel på kontantbehov, årlige bruttoudgifter og skatteunderskud beregnet ved en given budsum.«
15. I § 568, stk. 1, 2. pkt., udgår »stk. 1 eller 2,».
16. I § 569 indsættes som stk. 2
»Stk. 2. Fogedretten påser, at auktionen er bekendtgjort efter § 566, herunder at den i § 566, stk. 3, nævnte bekendtgørelse efter indhold, placering, indrykningssteder og antal indrykninger er egnet til at skabe købsinteresse. Fogedretten påser endvidere, at den i § 562, stk. 3, nævnte salgsopstilling efter sit indhold er egnet til at skabe købsinteresse.«
17. I § 582 udgår », stk. 1 og 2,».
18. § 584, stk. 3, affattes således
» Stk. 3. Fogedrettens afgørelse efter § 561, stk. 2-4, § 562, stk. 1-3, § 563, § 566, stk. 3, 3. pkt., § 569, stk. 1, 4. pkt., § 570, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, § 571, stk. 1, § 576, stk. 2, og § 577, stk. 2, kan ikke kæres.«
§ 1
I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 1. december 1989 som ændret senest ved lov nr. 348 (§ 56) og nr. 349 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer
1. § 15 affattes således
» § 15. Københavns Byret består af en præsident og 36 andre dommere.
Stk. 2. Retten i Århus består af en præsident og 13 andre dommere.
Stk. 3. Retten i Odense består af en præsident og 10 andre dommere.
Stk. 4. Retten i Aalborg består af en præsident og 9 andre dommere.
Stk. 5. Retten i Roskilde består af en præsident og 7 andre dommere.
Stk. 6. Københavns Byret og retterne i Århus, Odense, Aalborg og Roskilde deles i afdelinger, som hver beklædes af en enkelt dommer. Almindelige regler om forretningernes fordeling mellem afdelingerne fastsættes af rettens præsident med justitsministerens godkendelse. Sagernes fordeling mellem dommerne bestemmes af præsidenten efter forhandling med rettens medlemmer.«
2. § 16 a, stk. 1, 1. pkt., ophæves.
3. I § 17 a, stk. 2, § 18, stk. 1, § 22, stk. 1, § 44, stk. 3, § 48 og § 735, stk. 1, ændres »og Aalborg« til: », Aalborg og Roskilde«.
4. I § 43, stk. 1, ændres »eller Aalborg« til: », Aalborg eller Roskilde«.
5. I § 330 a, stk. 1, affattes således
»Indtægts- og beløbsgrænser, der fastsættes i medfør af § 330, stk. 3, reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. loven om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 1.000. Reguleringen sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende indtægts- og beløbsgrænser før afrunding.«
6. § 561, stk. 1, 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes
»Indkaldelsen skal indeholde oplysning om formålet med mødet, jf. stk. 3, om adgangen til advokatbeskikkelse og antagelse af en sagkyndig samt opfordring til skyldneren om at medbringe kvitteringer og andre papirer af betydning for gældsforholdene i ejendommen. Skyldneren indkaldes ved anbefalet brev. Kendes skyldnerens adresse ikke, bekendtgør fogedretten indkaldelsen i Statstidende.«
7. § 561, stk. 3, affattes således
» Stk. 3. På mødet vejleder fogedretten skyldneren om virkningerne af anmodningen om tvangsauktion og fastsætter så vidt muligt tidspunktet for et eventuelt forberedende møde og for auktionen. I særlige tilfælde kan fogedretten på mødet meddele skyldneren en frist på indtil 4 uger til at afværge auktionen. Har behandlingen af anmodningen om tvangsauktion været udsat efter § 560, stk. 2, kan sådan frist dog kun helt undtagelsesvis meddeles. Er skyldneren eller rekvirenten ikke mødt, underretter fogedretten i fornødent omfang den pågældende om de beslutninger, der er truffet på mødet.«
8. § 561, stk. 6, affattes således
» Stk. 6. Fogedretten kan når som helst under auktionssagen beskikke en advokat for skyldneren. Fogedretten bør i almindelighed beskikke en advokat, når skyldneren, rekvirenten eller andre i ejendommen berettigede anmoder herom. Fogedretten kan træffe bestemmelse om, at udgifterne ved beskikkelsen helt eller delvis endeligt skal afholdes af statskassen, hvis behovet for advokatbistand er begrundet i skyldnerens personlige forhold, og skyldneren opfylder den i § 330, stk. 1, nr. 2, nævnte betingelse. I andre tilfælde pålægger fogedretten skyldneren eller, hvis auktionen gennemføres, auktionskøberen ud over auktionsbudet at erstatte statskassen udgifterne. Bestemmelsen i § 562, stk. 2, finder i så fald tilsvarende anvendelse. Om salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. kapitel 31.«
9. I § 562, stk. 1, indsættes som 3. og 4. pkt.
»Fogedretten bør i almindelighed antage en sagkyndig, når skyldneren, rekvirenten eller andre i ejendommen berettigede anmoder herom. Den sagkyndige kan efter skyldnerens begæring antages inden udløbet af den i 1. pkt. nævnte frist efter § 561, stk. 3.«
10. § 562, stk. 3, affattes således
» Stk. 3. Rekvirenten eller, hvis en sagkyndig er antaget, den sagkyndige udarbejder en salgsopstilling til brug ved auktionen. Salgsopstillingen skal indeholde oplysninger om salgsvilkårene og om andre forhold vedrørende ejendommen og auktionen, som må antages at være af væsentlig betydning for køber. Salgsopstillingen skal herunder indeholde de oplysninger, der er nævnt i § 566, stk. 2, og § 569, stk. 1, 1. pkt., samt efter fogedrettens bestemmelse de oplysninger, der er nævnt i § 566, stk. 3, 3. pkt. Skyldneren og de i ejendommen berettigede skal fremkomme med de oplysninger, som er nødvendige til udarbejdelse af salgsopstilling og øvrige auktionsvilkår. Undladelse heraf medfører, at den pågældende ikke kan få dækket sine omkostninger i anledning af auktionssagen.«
11. § 563 affattes således
» § 563. Fogedretten kan indkalde skyldneren, rekvirenten eller andre i ejendommen berettigede til et forberedende møde. De indkaldte kan opfordres til at medbringe sædvanlig dokumentation for de i § 569, stk. 1, nævnte oplysninger. Det skal i så fald anføres, at undladelse heraf eller udeblivelse fra mødet kan medføre, at den pågældende ikke kan få dækket sine omkostninger i anledning af auktionssagen.
Stk. 2. Mødet indkaldes i almindelighed med mindst 14 dages varsel. Bortfalder mødet, underretter fogedretten så vidt muligt de indkaldte herom.«
12. Efter § 563 indsættes
» § 563 a. Rekvirenten skal tilbagekalde sin anmodning, hvis skyldneren inden auktionen betaler alle forfaldne krav, som er sikret ved rekvirentens pant i ejendommen, samt auktionssagens omkostninger.
Stk. 2. Har auktionen været afholdt, og er der begæret ny auktion, skal rekvirenten tilbagekalde sin anmodning, såfremt skyldneren inden den nye auktion betaler de i stk. 1 nævnte omkostninger samt forfaldne beløb og tilkendte omkostninger til alle, som opnåede dækning ved de ved auktionen afgivne bud. Skal et pantebrev forblive indestående, hvis auktionsbudet antages, kan andre fordringshavere end rekvirenten kun kræve betaling af forfaldne ydelser og omkostninger.«
13. I § 565, stk. 2, udgår: », stk. 1 eller 2,».
14. § 566 affattes således
» § 566. Rekvirenten eller, hvis en sagkyndig er antaget, den sagkyndige bekendtgør auktionen een gang i Statstidende med mindst 14 dages varsel.
Stk. 2. Bekendtgørelsen skal betegne auktionen som tvangsauktion og ud over tid og sted for auktionen indeholde oplysninger om alle forhold, der kan antages at have en væsentlig betydning for ejendommens værdi. Bekendtgørelsen skal særligt indeholde oplysninger om ejendommens matrikelnummer, nøjagtige adresse, ejendomsværdi, karakter, areal og anvendelse, herunder så vidt muligt oplysning om størrelsen af det bebyggede areal og dets indretning. Bekendtgørelsen skal indeholde de i § 564, stk. 3, nævnte oplysninger.
Stk. 3. Rekvirenten eller den sagkyndige bekendtgør endvidere auktionen mindst een gang i et eller flere på auktionsstedet almindeligt læste dagblade og eventuelt tillige på anden hensigtsmæssig måde, der er egnet til at skabe købsinteresse. Bekendtgørelser i dagblade og andre blade skal i videst muligt omfang optages blandt de almindelige annoncer om ejendomme til salg og skal indeholde de i stk. 2 nævnte oplysninger. Ved auktioner over ejendomme, der anvendes til privat beboelse, kan fogedretten bestemme, at bekendtgørelsen skal indeholde eksempel på kontantbehov, årlige bruttoudgifter og skatteunderskud beregnet ved en given budsum.«
15. I § 568, stk. 1, 2. pkt., udgår: »stk. 1 eller 2,».
16. I § 569 indsættes som stk. 2
Stk. 2. Fogedretten påser, at auktionen er bekendtgjort efter § 566, herunder at den i § 566, stk. 3, nævnte bekendtgørelse efter indhold, placering, indrykningssteder og antal indrykninger er egnet til at skabe købsinteresse. Fogedretten påser endvidere, at den i § 562, stk. 3, nævnte salgsopstilling efter sit indhold er egnet til at skabe købsinteresse.«
17. I § 582 udgår: », stk. 1 og 2,».
18. § 584, stk. 3, affattes således
» Stk. 3. Fogedrettens afgørelse efter § 561, stk. 2-4, § 562, stk. 1-3, § 563, § 566, stk. 3, 3. pkt., § 569, stk. 1, 4. pkt., § 570, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, § 571, stk. 1, § 576, stk. 2, og § 577, stk. 2, kan ikke kæres.«
§ 1
I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 1. december 1989, som ændret senest ved § 56 i lov nr. 348 og ved lov nr. 349 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer
1. § 15 affattes således
» § 15. Københavns Byret består af en præsident og 36 andre dommere.
Stk. 2. Retten i Århus består af en præsident og 13 andre dommere.
Stk. 3. Retten i Odense består af en præsident og 10 andre dommere.
Stk. 4. Retten i Ålborg består af en præsident og 9 andre dommere.
Stk. 5. Retten i Roskilde består af en præsident og 7 andre dommere.
Stk. 6. Københavns Byret og retterne i Århus, Odense, Ålborg og Roskilde deles i afdelinger, som hver beklædes af en enkelt dommer. Almindelige regler om forretningernes fordeling mellem afdelingerne fastsættes af rettens præsident med justitsministerens godkendelse. Sagernes fordeling mellem dommerne bestemmes af præsidenten efter forhandling med rettens medlemmer.«
2. § 16 a, stk. 1, 1. pkt., ophæves.
3. I § 17 a, stk. 2, § 18, stk. 1, § 22, stk. 1, § 44, stk. 3, § 48 og § 735, stk. 1, ændres »og Ålborg« til: », Ålborg og Roskilde«.
4. I § 43, stk. 1, ændres »eller Ålborg« til: », Ålborg eller Roskilde«.
5. § 330 a, stk. 1, affattes således
»Indtægts- og beløbsgrænser, der fastsættes i medfør af § 330, stk. 3, reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. loven om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 1.000. Reguleringen sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende indtægts- og beløbsgrænser før afrunding.«
6. § 561, stk. 1, 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes
»Indkaldelsen skal indeholde oplysning om formålet med mødet, jf. stk. 3, om adgangen til advokatbeskikkelse og antagelse af en sagkyndig samt opfordring til skyldneren om at medbringe kvitteringer og andre papirer af betydning for gældsforholdene i ejendommen. Skyldneren indkaldes ved anbefalet brev. Kendes skyldnerens adresse ikke, bekendtgør fogedretten indkaldelsen i Statstidende.«
7. § 561, stk. 3, affattes således
» Stk. 3. På mødet vejleder fogedretten skyldneren om virkningerne af anmodningen om tvangsauktion og fastsætter så vidt muligt tidspunktet for et eventuelt forberedende møde og for auktionen. I særlige tilfælde kan fogedretten på mødet meddele skyldneren en frist på indtil 4 uger til at afværge auktionen. Har behandlingen af anmodningen om tvangsauktion været udsat efter § 560, stk. 2, kan sådan frist dog kun helt undtagelsesvis meddeles. Er skyldneren eller rekvirenten ikke mødt, underretter fogedretten i fornødent omfang den pågældende om de beslutninger, der er truffet på mødet.«
8. § 561, stk. 6, affattes således
» Stk. 6. Fogedretten kan når som helst under auktionssagen beskikke en advokat for skyldneren. Fogedretten bør i almindelighed beskikke en advokat, når skyldneren, rekvirenten eller andre i ejendommen berettigede anmoder herom. Fogedretten kan træffe bestemmelse om, at udgifterne ved beskikkelsen helt eller delvis endeligt skal afholdes af statskassen, hvis behovet for advokatbistand er begrundet i skyldnerens personlige forhold og skyldneren opfylder den i § 330, stk. 1, nr. 2, nævnte betingelse. I andre tilfælde pålægger fogedretten skyldneren eller, hvis auktionen gennemføres, auktionskøberen ud over auktionsbudet at erstatte statskassen udgifterne. Bestemmelsen i § 562, stk. 2, finder i så fald tilsvarende anvendelse. Om salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. kapitel 31.«
9. I § 562, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer
»Fogedretten bør i almindelighed antage en sagkyndig, når skyldneren, rekvirenten eller andre i ejendommen berettigede anmoder herom. Den sagkyndige kan efter skyldnerens begæring antages inden udløbet af den i 1. pkt. nævnte frist efter § 561, stk. 3. Hvis der efter det, som er oplyst for fogedretten, er tvivl om den sagkyndiges upartiskhed, antages denne ikke.«
10. § 562, stk. 3, affattes således
» Stk. 3. Rekvirenten eller, hvis en sagkyndig er antaget, den sagkyndige udarbejder en salgsopstilling til brug ved auktionen. Salgsopstillingen skal indeholde oplysninger om salgsvilkårene og om andre forhold vedrørende ejendommen og auktionen, som må antages at være af væsentlig betydning for køber. Salgsopstillingen skal herunder indeholde de oplysninger, der er nævnt i § 566, stk. 2, og § 569, stk. 1, 1. pkt., samt efter fogedrettens bestemmelse de oplysninger, der er nævnt i § 566, stk. 3, 3. pkt. Skyldneren og de i ejendommen berettigede skal fremkomme med de oplysninger, som er nødvendige til udarbejdelse af salgsopstilling og øvrige auktionsvilkår. Undladelse heraf medfører, at den pågældende ikke kan få dækket sine omkostninger i anledning af auktionssagen.«
11. § 563 affattes således
» § 563. Fogedretten kan indkalde skyldneren, rekvirenten eller andre i ejendommen berettigede til et forberedende møde. De indkaldte kan opfordres til at medbringe sædvanlig dokumentation for de i § 569, stk. 1, nævnte oplysninger. Det skal i så fald anføres, at undladelse heraf eller udeblivelse fra mødet kan medføre, at den pågældende ikke kan få dækket sine omkostninger i anledning af auktionssagen.
Stk. 2. Mødet indkaldes i almindelighed med mindst 14 dages varsel. Bortfalder mødet, underretter fogedretten så vidt muligt de indkaldte herom.«
12. Efter § 563 indsættes
» § 563 a. Rekvirenten skal tilbagekalde sin anmodning, hvis skyldneren inden auktionen betaler alle forfaldne krav, som er sikret ved rekvirentens pant i ejendommen, samt auktionssagens omkostninger.
Stk. 2. Har auktionen været afholdt, og er der begæret ny auktion, skal rekvirenten tilbagekalde sin anmodning, såfremt skyldneren inden den nye auktion betaler de i stk. 1 nævnte omkostninger samt forfaldne beløb og tilkendte omkostninger til alle, som opnåede dækning ved de ved auktionen afgivne bud. Skal et pantebrev forblive indestående, hvis auktionsbudet antages, kan andre fordringshavere end rekvirenten kun kræve betaling af forfaldne ydelser og omkostninger.«
13. I § 565, stk. 2, udgår », stk. 1 eller 2,».
14. § 566 affattes således
» § 566. Rekvirenten eller, hvis en sagkyndig er antaget, den sagkyndige bekendtgør auktionen een gang i Statstidende med mindst 14 dages varsel.
Stk. 2. Bekendtgørelsen skal betegne auktionen som tvangsauktion og ud over tid og sted for auktionen indeholde oplysninger om alle forhold, der kan antages at have en væsentlig betydning for ejendommens værdi. Bekendtgørelsen skal særligt indeholde oplysninger om ejendommens matrikelnummer, nøjagtige adresse, ejendomsværdi, karakter, areal og anvendelse, herunder så vidt muligt oplysning om størrelsen af det bebyggede areal og dets indretning. Bekendtgørelsen skal indeholde de i § 564, stk. 3, nævnte oplysninger.
Stk. 3. Rekvirenten eller den sagkyndige bekendtgør endvidere auktionen mindst een gang i et eller flere på auktionsstedet almindeligt læste dagblade og eventuelt tillige på anden hensigtsmæssig måde, der er egnet til at skabe købsinteresse. Bekendtgørelser i dagblade og andre blade skal i videst muligt omfang optages blandt de almindelige annoncer om ejendomme til salg og skal indeholde de i stk. 2 nævnte oplysninger. Ved auktioner over ejendomme, der anvendes til privat beboelse, kan fogedretten bestemme, at bekendtgørelsen skal indeholde eksempel på kontantbehov, årlige bruttoudgifter og skatteunderskud beregnet ved en given budsum.«
15. I § 568, stk. 1, 2. pkt., udgår »stk. 1 eller 2,».
16. I § 569 indsættes som stk. 2
»Stk. 2. Fogedretten påser, at auktionen er bekendtgjort efter § 566, herunder at den i § 566, stk. 3, nævnte bekendtgørelse efter indhold, placering, indrykningssteder og antal indrykninger er egnet til at skabe købsinteresse. Fogedretten påser endvidere, at den i § 562, stk. 3, nævnte salgsopstilling efter sit indhold er egnet til at skabe købsinteresse.«
17. I § 582 udgår », stk. 1 og 2,».
18. § 584, stk. 3, affattes således
» Stk. 3. Fogedrettens afgørelse efter § 561, stk. 2-4, § 562, stk. 1-3, § 563, § 566, stk. 3, 3. pkt., § 569, stk. 1, 4. pkt., § 570, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, § 571, stk. 1, § 576, stk. 2, og § 577, stk. 2, kan ikke kæres.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.
Stk. 2. Er anmodning om tvangsauktion indgivet til fogedretten inden lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.
Stk. 2. Er anmodning om tvangsauktion indgivet til fogedretten inden lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
De foreslåede ændringer af retsplejelovens tvangsauktionsregler har til formål at sikre, at skyldneren har mulighed for at få bistand af en advokat og en sagkyndig under en påbegyndt tvangsauktionssag med henblik på, at disse eventuelt kan tilvejebringe grundlag for at afværge tvangsauktionen.
Forslaget indebærer endvidere, at det sikres, at salg af en ejendom ved tvangsauktion annonceres på en så hensigtsmæssig måde som muligt, således at annoncerne i højere grad end i dag vil kunne sammenholdes med annoncer vedrørende ejendomme, der sælges i fri handel.
Endelig foreslås reglerne om skyldnerens mulighed for at udskyde en tvangsauktion ændret, så det kun kan ske, hvis skyldneren reelt har mulighed for at afværge tvangsauktionen. I den forbindelse foreslås betingelserne for, at skyldneren kan opnå en udsættelse af tvangsauktionen ved meddelelse af en såkaldt afværgefrist, skærpet, hvis skyldneren tidligere har fået udsat en tvangsauktion over ejendommen. Disse forslag vil dermed bidrage til at nedbringe berammelsestiderne i fogedretterne.
Ved udarbejdelsen af forslagene er der i øvrigt lagt vægt på, at der skabes et grundlag for at behandle en begæring om tvangsauktion på den i hvert enkelt tilfælde mest hensigtsmæssige måde. Reglerne er derfor udformet således, at fogedretten bl.a. på grundlag af den lokale erfaring og en konkret vurdering af omkostningsbyrden kan søge at nå frem til den rigtigste løsning i den enkelte sag.
Der er således samlet tale om et afbalanceret lovforslag, der dels har til formål at hjælpe tvangsauktionstruede boligejere inden for de rammer, retssystemet giver mulighed for, og dels at afskaffe adgangen til unødigt at forhale sager, hvor tvangsauktion ikke kan undgås.
Endvidere foreslås indført en præsidentordning ved retten i Roskilde (§ 1, nr. 1-4).
Endelig foreslås en ændret regulering af indtægts- og beløbsgrænserne for meddelelse af fri proces (§ 1, nr. 5).
Forslagene om annoncering, beskikkelse af advokat og antagelse af sagkyndig er udarbejdet på baggrund af de forslag, der er indeholdt i betænkning nr. 1173/1989 om annoncering m.v. af tvangsauktioner over fast ejendom. Betænkningen er afgivet i maj 1989 af en arbejdsgruppe, som blev nedsat af Justitsministeriet på baggrund af en tilkendegivelse fra Folketingets Retsudvalg i en tillægsbetænkning af 14. maj 1987 over lovforslag L 136 om ændring af konkursloven, lov om aktieselskaber og anpartsselskaber (kuratorsalærer m.v.). Folketingets Retsudvalg gav heri udtryk for, at problemerne vedrørende annoncering af tvangsauktioner og retternes adgang til og muligheder for at betjene sig af sagkyndig bistand i forbindelse med opstilling af salgsvilkår m.v. vedrørende tvangsauktioner snarest burde overvejes.
Forslagene om ændring af reglerne om meddelelse af afværgefrist og betingelserne for at kunne afværge en tvangsauktion er udarbejdet på baggrund af nogle af de forslag, der er indeholdt i betænkning nr. 1201/1990 om modernisering og forenkling af tvangsfuldbyrdelsen, som er afgivet af Retsplejerådet i juni 1990. I denne betænkning har rådet i øvrigt tiltrådt arbejdsgruppens forslag, der er indarbejdet i det lovudkast, som findes i betænkningen.
I det følgende omtales hovedpunkterne i lovforslaget samt andre forslag, som er indeholdt i betænkning nr. 1201. I øvrigt henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.
2. Beskikkelse af advokat for skyldneren
Det fremgår af en undersøgelse, der er omtalt i betænkning nr. 1173/1989 om annoncering m.v. af tvangsauktioner over fast ejendom, at den bestående adgang til at beskikke advokat for skyldneren under en tvangsauktionssag bliver anvendt i meget begrænset omfang.
Med henblik på at sikre, at advokatbeskikkelse anvendes i videre omfang, foreslås det i betænkningen, at reglerne herom ændres, således at en advokat foruden på fogedrettens eget initiativ i almindelighed bør beskikkes, når skyldneren, rekvirenten eller andre i ejendommen berettigede anmoder derom. Advokatens opgave vil navnlig være at undersøge mulighederne for at tilvejebringe en ordning med kreditorerne, således at skyldneren enten kan bevare boligen eller få den solgt i fri handel.
For at sikre, at skyldneren får mulighed for at overveje spørgsmålet om advokatbeskikkelse, foreslås det, at der allerede i indkaldelsen til det første møde i auktionssagen (vejledningsmødet) skal gives skyldneren en orientering om bl.a. muligheden for advokatbistand.
Fogedrettens afgørelse om advokatbeskikkelse bør dog fortsat træffes på grundlag af en vurdering af omstændighederne i den konkrete sag.
Advokatbeskikkelse vil således navnlig kunne ske, hvis skyldneren selv anmoder herom og i den forbindelse anfører en rimelig realistisk udsigt til, at auktionen kan afværges gennem et frivilligt salg eller en kreditorordning (omprioritering m.v.). Advokatbeskikkelse vil endvidere kunne foretages i tilfælde, hvor skyldneren har store sociale problemer eller i øvrigt store vanskeligheder med at varetage egne anliggender, f.eks. på grund af sygdom eller alder. Er skyldneren ikke mødt til vejledningsmødet, vil advokatbeskikkelse kunne komme på tale, hvis det efter oplysninger fra tingbogen m.v. er klart for fogedretten, at der er en friværdi i ejendommen.
Har skyldneren inden auktionsbegæringens indgivelse gennem længere tid forsøgt at undgå en truende tvangsauktion og i den forbindelse erfaret, at det ikke er muligt at få en ordning med kreditorerne, vil det normalt ikke tjene noget formål at beskikke en advokat for skyldneren i tilfælde, hvor ejendommen i øvrigt ikke ved salg i fri handel vil kunne opnå en pris, der dækker samtlige hæftelser i ejendommen. Også i andre tilfælde vil det være klart for fogedretten, at en advokat ikke vil kunne hjælpe skyldneren under tvangsauktionssagen, og fogedretten bør derfor i sådanne tilfælde uanset en eventuel anmodning herom undlade at beskikke en advokat.
Justitsministeriet kan tilslutte sig betænkningens forslag, således at der i højere grad end i dag beskikkes en advokat som bistand for skyldneren under en tvangsauktionssag. Dette skal navnlig gælde i tilfælde, hvor det må forekomme realistisk at søge en gældsordning med kreditorerne gennemført, som muliggør, at skyldneren kan bevare boligen eller kan få ejendommen solgt i fri handel.
Om forslaget henvises til § 1, nr. 8.
3. Antagelse af særlig sagkyndig
Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 562, stk. 1, kan fogedretten antage en sagkyndig til at foretage en vurdering af ejendommens salgsværdi på tvangsauktion og til gennem annoncering efter fogedrettens bestemmelse at fremskaffe interesserede købere med henblik på ejendommens salg, så vidt muligt i fri handel.
Denne adgang for fogedretten til at antage en ejendomsmægler eller -formidler er ligeledes ifølge den undersøgelse, der er foretaget af arbejdsgruppen, blevet anvendt i et beskedent omfang - dog i lidt flere tilfælde end beskikkelse af advokater.
Den særlig sagkyndige vil navnlig kunne varetage opgaven med at formidle et salg i fri handel. Det gælder naturligvis i de tilfælde, hvor det viser sig muligt ved en effektiv indsats at sælge ejendommen i fri handel til en pris, der giver dækning til alle kreditorer. Men det gælder også i de tilfælde, hvor salg i fri handel bliver muliggjort efter forhandling med de yderligtstående panthavere.
Arbejdsgruppen foreslår derfor den gældende bestemmelse om antagelse af sagkyndig ændret, således at fogedretten foruden på eget initiativ i almindelighed bør antage en sagkyndig, når skyldneren, rekvirenten eller andre i ejendommen berettigede anmoder derom. Arbejdsgruppen forudsætter imidlertid, at fogedretten - som efter den hidtidige praksis og i overensstemmelse med forslaget om advokatbeskikkelse - vil kunne nægte at antage sagkyndig særlig i tilfælde, hvor det på forhånd må anses for udsigtsløst at forsøge at tilvejebringe en varig ordning, der kan afværge tvangsauktionen.
Justitsministeriet er enig i, at antagelse af sagkyndig skal kunne ske også på initiativ af skyldneren eller andre i ejendommen berettigede, således at fogedretten normalt bør imødekomme en sådan anmodning, medmindre antagelse af en sagkyndig efter de indvundne erfaringer og en vurdering af omstændighederne i den konkrete sag må anses for formålsløs. I så fald bør auktionssagen ikke belastes med unødvendige udgifter til en sagkyndig, og en anmodning om antagelse af en sagkyndig bør derfor i disse tilfælde ikke imødekommes.
Da den sagkyndige skal kunne varetage disse opgaver på en for skyldneren og samtlige rettighedshavere tilfredsstillende måde, er det i øvrigt en forudsætning, at den sagkyndige ikke f.eks. på grund af sin virksomheds finansieringsforhold er særligt tilknyttet en eller flere af de personer m.v., der berøres af tvangsauktionssagen, således at der af den grund kan skabes tvivl om den sagkyndiges upartiskhed.
Der henvises til § 1, nr. 9.
4. Annoncering m.v.
Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 566 om annoncering af tvangsauktioner skal fogedretten ud over at bekendtgøre auktionen een gang i Statstidende også foretage bekendtgørelse i et på auktionsstedet almindeligt læst blad og eventuelt tillige på anden hensigtsmæssig måde.
Efter arbejdsgruppens opfattelse giver de gældende regler i almindelighed mulighed for at foretage en hensigtsmæssig annoncering. Arbejdsgruppen foreslår imidlertid, at reglernes tilsigtede anvendelse præciseres, og giver i den forbindelse udtryk for, at det i mange tilfælde vil være formålstjenligt at udvide annonceringen.
På den baggrund foreslås det, at den gældende bestemmelse ændres, således at der ud over bekendtgørelsen i Statstidende skal ske bekendtgørelse mindst een gang i et på auktionsstedet almindelig læst dagblad og eventuelt tillige på anden hensigtsmæssig måde, der er egnet til at skabe købsinteresse.
Bekendtgørelse i et eller flere dagblade bør således i almindelighed ske 2 gange, men således at fogedretten efter et konkret skøn kan beslutte f.eks., at een annonce er tilstrækkelig, eller at der skal indrykkes mere end 2 annoncer.
Arbejdsgruppen peger i den forbindelse på, at annonceringen bør ske i et mere almindeligt læst dagblad og f.eks. ikke alene i en lokalavis, hvis læserkreds ikke er så stor. Desuden bør annoncerne så vidt muligt placeres i tilknytning til andre annoncer vedrørende salg af fast ejendom i fri handel.
Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at salgsopstilling og annoncer udarbejdes af rekvirenten eller, hvis en særlig sagkyndig er antaget, af den sagkyndige, som bl.a. på baggrund af en besigtigelse af ejendommen vil have gode forudsætninger for at beskrive ejendommen på en fyldestgørende måde, der er egnet til at vække købsinteresse.
Ved udfærdigelsen af salgsopstilling anvendes i dag en blanket udarbejdet i et samarbejde mellem Advokatrådet og Dansk Ejendomsmæglerforening. Denne blanket er efter arbejdsgruppens opfattelse hensigtsmæssigt opbygget som grundlag for budgivning på en tvangsauktion. For at give eventuelle interesserede købere, der ikke har erfaring med køb på tvangsauktion, en bedre mulighed for at kunne danne sig et overblik over boligøkonomien ved en given budsum, foreslår arbejdsgruppen dog, at det i det enkelte tilfælde bør overvejes at supplere den hidtil anvendte blanket ved tvangsauktion over ejendomme, der anvendes til privat beboelse, med nøgletal om kontantbehov, årlige bruttoudgifter og skatteunderskud beregnet ved en given budsum.
Efter forslaget kan fogedretten således bestemme, at sådanne nøgletal skal beregnes såvel til brug for salgsopstillingen som til brug for annonceringen. Sådanne nøgletal vil gøre det væsentligt nemmere for eventuelle interesserede købere at sammenholde de økonomiske oplysninger i en tvangsauktionssalgsopstilling eller -annonce med tilsvarende oplysningsmateriale vedrørende ejendomme, der sælges i fri handel.
Ved tvangsauktion over ejendomme, der anvendes til erhverv, vil det normalt ikke være muligt i simpel form at beregne nøgletal, der kan tjene til sammenligning, ligesom en række særegne forhold vil kunne gøre sig gældende. I disse tilfælde finder arbejdsgruppen det derfor rimeligt at henvise den eventuelle køber til selv straks at antage fornøden sagkyndig bistand.
Da den foreslåede udvidelse af de oplysninger, der gives i salgsopstilling og annoncer, vil medføre visse meromkostninger i en auktionssag, bør det dog i alle tilfælde vurderes, om det er rimeligt at belaste auktionssagen og i sidste instans skyldneren hermed.
Ligeledes bør det også i forbindelse med annonceringen ud fra samme synspunkt overvejes, hvilket omfang annonceringen bør have - såvel med hensyn til den enkelte annonces størrelse som med hensyn til antal.
Justitsministeriet kan tiltræde arbejdsgruppens forslag, således at det sikres, at salgsopstillingen og annonceringen bliver udformet og foretaget på den mest hensigtsmæssige måde på grundlag af en vurdering af forholdene i den enkelte sag.
Der henvises herom til § 1, nr. 10, 14 og 16.
5. Ventelistesystemet m.v.
Er der indgivet flere anmodninger om tvangsauktion over samme faste ejendom, behandles de i den rækkefølge, de er modtaget. Det betyder, at en senere indgivet anmodning om tvangsauktion først vil danne grundlag for en tvangsauktionsbehandling, hvis den tidligere indgivne anmodning falder bort, f.eks. fordi skyldneren har indfriet det krav, der dannede grundlag for denne tvangsauktionsanmodning.
Dette såkaldte ventelistesystem foreslås opretholdt, men de misbrugsmuligheder, der efter gældende ret har været forbundet med denne ordning, foreslås af Retsplejerådet i betænkning nr. 1201/1990 om modernisering og forenkling af tvangsfuldbyrdelsen begrænset betydeligt gennem forslag til ændring af betingelserne for at kunne afværge en tvangsauktion.
Efter gældende ret kan skyldneren forlange auktionsbegæringen tilbagekaldt, hvis skyldneren betaler de påløbne omkostninger og det krav, som dannede grundlag for tvangsauktionsanmodningen.
Det indebærer, at skyldneren i visse tilfælde ved betaling af et forholdsvist beskedent beløb sammenlignet med de samlede restancer i ejendommen kan få en tvangsauktionsanmodning tilbagekaldt. Da der typisk i et sådant tilfælde vil være indgivet flere tvangsauktionsanmodninger, vil skyldneren således alene opnå en udsættelse af en i øvrigt uundgåelig tvangsauktion.
Udsættelse af en tvangsauktion, der ikke tjener andet formål end at forlænge kreditperioden og dermed forøge restancerne, bør så vidt muligt undgås, fordi kontantkravet ved en tvangsauktion over ejendommen derved vil stige og således påvirke den pris, der kan opnås på en tvangsauktion, i nedadgående retning. Det er ikke kun til skade for kreditorerne, men også for skyldneren, som efter tvangsauktionen hæfter personligt for de krav, der ikke er blevet dækket.
På denne baggrund foreslår Retsplejerådet, at skyldneren for at kunne afværge en tvangsauktion ikke blot skal betale rekvirentens omkostninger og det krav, der danner grundlag for tvangsauktionsanmodningen, men tillige samtlige de forfaldne krav, som den pågældende kreditor har sikkerhed for i ejendommen. Betales disse krav, vil den pågældende kreditor herefter ikke have noget tvangsauktionsgrundlag og vil derfor ikke længere kunne optræde som rekvirent. Samtidig opnås der en større sikkerhed for, at en skyldner, som således afværger en truende tvangsauktion, også reelt har mulighed for at bevare boligen.
Rådet foreslår dernæst, at reglerne om, at fogedretten kan give skyldneren en frist til at afværge tvangsauktionen, præciseres med henblik på at sikre, at afværgefrist meddeles på grundlag af en konkret vurdering i den enkelte sag. Det foreslås endvidere, at afværgefrist kun helt undtagelsesvis kan meddeles i de tilfælde, hvor skyldneren umiddelbart forinden har afværget en tvangsauktion ved at betale een kreditor, men ikke været i stand til i den forbindelse at afvikle de øvrige restancer i ejendommen. I sådanne tilfælde vil det normalt ikke tjene noget formål at give skyldneren yderligere frist, og en unødvendig udsættelse af tvangsauktionen bør derfor af hensyn til alle parter undgås.
Justitsministeriet kan tilslutte sig de foreslåede ændringer, som vil betyde, at tvangsauktioner, der reelt ikke kan afværges, vil blive gennemført hurtigere og uden unødige omkostninger og udsættelser, således at den gæld, som skyldneren hæfter for efter tvangsauktionen, bliver mindst mulig.
Om forslagene henvises til § 1, nr. 7 og 12.
6. Andre overvejelser
Inden for tvangsauktionsområdet indeholder betænkningen om modernisering og forenkling af tvangsfuldbyrdelsen desuden forslag om, at udlæg for krav, der er sikret ved pant i fast ejendom, erstattes med et påkrav, og at fogedretten i tvangsauktionssager kan antage en advokat som medhjælper til at bistå fogedretten ved auktionssagens behandling.
Der henvises til betænkning nr. 1201, side 43-45 (kap. 3), 50-56 og 70-81 (lovudkastets § 1, nr. 14-18, 20, 22-24, 26-28, 30, 32-33, og § 2, nr. 1).
Forslaget om at erstatte pantebrevsudlæg i fast ejendom med et påkrav vil betyde, at kreditor uden fogedrettens mellemkomst kan skaffe sig et tvangsauktionsgrundlag. Det indebærer, at der herefter ikke længere vil skulle afholdes et møde i fogedretten med henblik på at foretage udlæg i ejendommen. Den pågældende kreditor vil derimod allerede på grundlag af et sådant påkrav kunne iværksætte en tvangsauktionsbehandling.
Forslaget om, at fogedretten skal kunne antage en medhjælper i tvangsauktionssager, vil betyde, at medhjælperen overtager de opgaver, som i dag påhviler den advokat, der har indgivet tvangsauktionsanmodningen. Derudover skal medhjælperen være ansvarlig for indkaldelse og bekendtgørelse af auktionen og for salgsopstillingens indhold og således på disse områder aflaste fogedretten.
Disse forslag er i nogle høringsudtalelser over betænkningen blevet mødt med kritik.
Advokatrådet har således udtalt sig imod forslaget om at erstatte pantebrevsudlæg med et påkrav, bl.a. under henvisning til, at en sådan ordning vil betyde, at kreditorer, der ikke er i stand til selv at forestå tvangsinddrivelsen, selv vil skulle afholde eventuelle ekstra omkostninger forbundet med tvangsinddrivelsen. Advokatrådet peger endvidere på, at forslaget vil indebære, at man herefter ikke allerede i forbindelse med foretagelse af pantebrevsudlægget vil få lejlighed til at undersøge eventuelle konkrete afværgemuligheder. Derudover vil de foreslåede ændringer efter Advokatrådets opfattelse kunne påvirke den udenretlige inkassovirksomhed i en uhensigtsmæssig retning som følge af, at disse opgaver herefter må forventes at ville blive overgivet til andre end advokater.
Forslaget om indførelse af en medhjælperordning vil ifølge Politiets og Domstolenes Tjenestemandsforening og HK/Dommerkontorerne ikke medføre de forudsatte besparelser og forenklinger, bl.a. fordi det vil være nødvendigt at kontrollere, at medhjælperen har udført opgaverne korrekt. Desuden peges der på, at fogedretten ved anvendelse af meget få ressourcer effektivt vil være i stand til at varetage de opgaver, der foreslås overført til medhjælperen, hvis der indføres mere moderne teknik i fogedretterne.
Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at fogedretterne inden for de næste par år forventes at blive udstyret med et edb-system. Efter de hidtidige erfaringer må det antages, at en medhjælperordning ikke vil indebære særlige arbejdslettelser i forhold til et sådant system.
Realkreditrådet kan ligeledes ikke støtte forslaget om, at fogedretten skal kunne antage en medhjælper. Realkreditrådet har herved henvist til, at den gældende ordning, hvor rekvirentens advokat varetager en række opgaver i forbindelse med tvangsauktionssagen, efter Realkreditrådets opfattelse fungerer tilfredsstillende.
Justitsministeriet har navnlig på denne baggrund fundet det rigtigst, at disse forslag ikke søges gennemført i denne forbindelse, men indgår i en samlet vurdering af tvangsinddrivelsesreglerne og domstolenes opgaver også på dette område.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser
Forslaget vedrørende advokatbeskikkelse for skyldneren tilsigter en udvidelse af anvendelsen af den bestående adgang til at beskikke en advokat for skyldneren. Skønnet over de økonomiske konsekvenser er imidlertid forbundet med betydelig usikkerhed, bl.a. fordi antallet af tvangsauktioner er svingende, og fordi det arbejde, som advokaten vil skulle udføre, varierer fra sag til sag.
Med disse forbehold skønner Justitsministeriet, at forslaget vil medføre en stigning i udgifterne til advokatbeskikkelse i størrelsesordenen 2-3 mio. kr. årligt. Beløbet forventes at kunne afholdes inden for de eksisterende bevillinger.
De foreslåede ændringer af reglerne om skyldnerens adgang til at afværge tvangsauktionen, efter tvangsauktionsbehandling er påbegyndt, må antages at ville føre til, at en uundgåelig tvangsauktion vil kunne gennemføres på en mere effektiv og hensigtsmæssig måde end i dag. Forslaget vil således kunne bidrage til at nedbringe berammelsestiderne i fogedretternes tvangsauktionsafdelinger.
Indførelsen af en præsidentordning ved retten i Roskilde indebærer oprettelse af en stilling som retspræsident i lønramme 39 mod nedlæggelse af en stilling som administrende dommer i lønramme 38.
Det ændrede grundlag for reguleringen af indtægts- og beløbsgrænser for meddelelse af fri proces skønnes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser.
Lovforslaget skønnes i øvrigt ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for det offentlige.
8. Hørte myndigheder m.v.
Betænkning nr. 1173/1989 om annoncering m.v. af tvangsauktioner over fast ejendom har været sendt til høring hos præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Københavns Byret og retterne i Århus, Odense og Aalborg, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Advokatrådet, Boligministeriet, Realkreditrådet, Dansk Ejendomsmæglerforening, Foreningen af Danske Ejendomsformidlere, Den Danske Bankforening og Danmarks Sparekasseforening.
Retsplejerådets betænkning nr. 1201/1990 om modernisering og forenkling af tvangsfuldbyrdelsen har været sendt til høring hos præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Københavns Byret og retterne i Århus, Odense og Aalborg, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Politimestre i Danmark, rigspolitichefen, politidirektøren i København, Politifuldmægtigforeningen, Politiets og Domstolenes Tjenestemandsforening, HK-landsklubben (Dommerkontorerne), Landsklubben HK (Politiet), Vagtmesterforeningen, Foreningen af Stævningsmænd, Advokatrådet, Finansrådet, Industrirådet, Landbrugsrådet, Håndværksrådet, Realkreditrådet, Butikshandelens Fællesråd, Dansk Organisation af Detailhandelskæder, Entreprenørforeningen, Det Danske Handelskammer, Dansk Ejendomsmæglerforening og Foreningen af Danske Ejendomsformidlere.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
I bilaget til lovforslaget er de foreslåede bestemmelser sammenholdt med de gældende regler.
Til § 1
Til nr. 1
I forbindelse med ændringen af retsplejelovens bestemmelser om dommeres habilitet ved lov nr. 403 af 13. juni 1990 var det i bemærkningerne til lovforslaget anført, at der til varetagelse af det forventede øgede antal sættedommerhverv skulle ansættes 5 dommere ved de største byretsembeder.
Disse stillinger er nu besat og deres placering fastlagt med 2 dommere ved retten i Roskilde, 1 dommer ved retten i Odense, 1 dommer ved retten i Århus og 1 dommer ved retten i Aalborg.
Retten i Roskilde består således af 8 dommere, som var det antal, der i sin tid fandtes ved retten i Aalborg, da der ved lov nr. 225 af 7. juni 1972 indførtes præsidentordning ved denne ret. Sagsantallet for retten i Roskilde er i øvrigt af samme størrelsesorden som sagstallet i Aalborg. Det foreslås derfor, at der indføres præsidentordning ved retten i Roskilde. En sådan ordning vil bl.a. indebære, at en række administrative funktioner vedrørende sagernes fordeling, disciplinærbeføjelser m.v., der hidtil har været varetaget af rettens enkelte dommere, den administrerende dommer eller præsidenten for Østre Landsret, nu henlægges til præsidenten for retten i Roskilde.
Til nr. 2, 3 og 4
Der er alene tale om konsekvensændringer, jf. nr. 1.
Til nr. 5
Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 330 a, stk. 1, reguleres indtægts- og beløbsgrænserne for meddelelse af fri proces på grundlag af reguleringspristallet.
Bestemmelserne om beregning af reguleringspristallet blev ophævet ved lov nr. 438 af 13. juni 1990. Det foreslås, at indtægts- og beløbsgrænserne vedrørende fri proces for fremtiden reguleres med 2,0 pct. nedsat eller forhøjet med den såkaldte tilpasningsprocent, jf. lov nr. 385 af 13. juni 1990 om en satsreguleringsprocent. Dette svarer til de ændrede reguleringsbestemmelser, der i øvrigt er fastsat efter lov nr. 386 af 13. juni 1990 om ændring af forskellige lovbestemmelser om regulering af overførsler m.v. Ændringen indebærer, at indtægts- og beløbsgrænserne reguleres i takt med årslønsudviklingen (ekskl. sociale bidrag) for LO-arbejdere.
Til nr. 6
Det foreslås, at skyldneren allerede i indkaldelsen til det første møde i fogedretten i anledning af tvangsauktionssagen (vejledningsmødet) meddeles oplysning om muligheden for advokatbeskikkelse og antagelse af sagkyndig. Dermed sikres det, at skyldneren på så tidligt et tidspunkt som muligt får oplysning om disse muligheder og således får tid til at overveje spørgsmålet inden mødet i fogedretten.
Ved skyldneren forstås som hidtil såvel ejeren af ejendommen som skyldneren ifølge pantegældsaftalen.
Det findes i øvrigt hensigtsmæssigt, at fogedretten i almindelighed vedlægger indkaldelserne en kortfattet vejledning om tvangsauktion over fast ejendom med oplysninger som ved skriftlig vejledning efter § 561, stk. 5.
Vejledningsmødet skal efter den gældende bestemmelse afholdes, hvis ejendommen benyttes til beboelse for skyldneren eller dennes familie, eller hvis fogedretten i øvrigt finder, at der er behov for et møde.
Der er således efter gældende ret også mulighed for at afholde vejledningsmøde ved tvangsauktion over erhvervsejendomme. Denne mulighed er dog kun sjældent blevet anvendt. Det skyldes, at der efter den gældende bestemmelse i § 563, stk. 1, altid skal indkaldes til et forberedende møde, når der er indgivet anmodning om tvangsauktion over en forretnings-, industri-, landbrugs- eller udlejningsejendom. Indkaldelse skal ske med mindst 14 dages varsel, og reglen indebærer således, at skyldneren i sådanne tvangsauktionssager ganske automatisk får en frist til at afværge tvangsauktionen.
Bestemmelsen i § 563, stk. 1, foreslås imidlertid ændret, således at fogedretten i alle tilfælde kun skal indkalde til forberedende møde, når der skønnes at være behov herfor. Der henvises til bemærkningerne til nr. 11.
Som følge af denne ændring vil fogedretten herefter skulle foretage en nøjere vurdering af, om der ved anmodning om tvangsauktion over erhvervsejendomme bør indkaldes til et vejledningsmøde f.eks. med henblik på at meddele en afværgefrist.
Det foreslås endvidere præciseret, at indkaldelse til vejledningsmøde skal ske ved anbefalet brev, eller - hvis skyldnerens adresse er ukendt - ved bekendtgørelse i Statstidende. Denne fremgangsmåde er i overensstemmelse med den praksis, der følges af fogedretterne i dag.
Om forslaget henvises til betænkning nr. 1173, side 82, 101 og 105 (bemærkningerne til lovudkastets § 1, nr. 1) og betænkning nr. 1201, side 51 og 73 (bemærkningerne til lovudkastets § 1, nr. 17).
Til nr. 7
Efter den gældende bestemmelse i § 561, stk. 3, 2. pkt., kan fogedretten fastsætte en frist for skyldneren på indtil 4 uger til selv at søge ejendommen solgt eller på anden måde få afværget auktionen, hvis skyldneren anmoder derom. I praksis meddeles der normalt altid afværgefrist, hvis skyldneren fremsætter ønske derom.
Afværgefristen har imidlertid i mange tilfælde ikke tjent andet formål end at udsætte tvangsauktionen. Det foreslås derfor præciseret, at afværgefrist kun bør meddeles i særlige tilfælde. Det indebærer, at fogedretten i hvert enkelt tilfælde skal foretage en vurdering af, om skyldneren har en reel mulighed for at afværge tvangsauktionen. Perioden fra fogedrettens modtagelse af en tvangsauktionsanmodning til afholdelsen af tvangsauktionen vil dermed i de tilfælde, hvor en tvangsauktion må anses for uundgåelig, ikke blive unødigt forlænget. Dermed begrænses stigningerne i restancerne under tvangsauktionsbehandlingen. Dette vil ikke kun være en fordel for kreditorerne, men også for skyldneren, fordi den personlige gæld, som denne kommer til at hæfte for efter tvangsauktionen, bliver mindst mulig.
Det foreslås endvidere, at afværgefrist kun helt undtagelsesvis kan meddeles, hvis behandlingen af anmodningen har været udsat efter § 560, stk. 2, og således er påbegyndt umiddelbart efter, at skyldneren har afværget en tidligere indgivet tvangsauktionsanmodning. Med dette forslag sikres det, at skyldneren ikke kan misbruge tvangsauktionssystemet til igennem længere tid at skaffe sig en urimelig kredit.
Er der meddelt en afværgefrist på indtil 4 uger, kan denne frist som hidtil forlænges, når særlige omstændigheder taler derfor, jf. § 561, stk. 4.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 5 og betænkning nr. 1201, side 51 og 73-76 (nr. 17). Se endvidere betænkning nr. 1173, side 95-97 (pkt. 4.2.).
Til nr. 8
Ved den ændrede sproglige affattelse af bestemmelsen angives det, at der vil kunne ske advokatbeskikkelse i et videre omfang end hidtil. Advokatbeskikkelse bør således ikke alene forbeholdes tilfælde, hvor skyldneren har store problemer med at varetage egne anliggender, eller tilfælde, hvor skyldneren ikke møder på vejledningsmødet eller på anden måde giver sig til kende, og det efter tingbogen og øvrige oplysninger står fogedretten klart, at der er en friværdi i ejendommen. Advokatbeskikkelse bør navnlig - tillige med spørgsmålet om antagelse af en sagkyndig - overvejes i tilfælde, hvor det må forekomme realistisk at søge gennemført en gældsordning, der muliggør, at skyldneren kan beholde ejendommen.
Den beskikkede advokats opgave er først og fremmest at hjælpe skyldneren til at kunne bevare boligen, forudsat det er i overensstemmelse med skyldnerens ønske.
Advokaten må ved løsningen af denne opgave indledningsvis skabe et overblik over ejendommens belåningsforhold og restancer samt over skyldnerens økonomiske forhold i øvrigt.
På baggrund af disse oplysninger må advokaten vurdere, om ejendommens prioriteringsforhold kan forbedres, forhandle med panthaverne om restancerne og opstille et budget over skyldnerens mulighed for at kunne bevare ejendommen. Om muligt kan dette give anledning til at stille forslag om en akkord eller henstandsordning over for panthaverne, enten som en generel ordning eller som individuelle aftaler med de enkelte panthavere, hvor der tages hensyn til disses tabsrisiko ved en tvangsauktion.
Såfremt skyldneren har væsentlig gæld ud over pantegælden, kan advokaten efter omstændighederne vejlede skyldneren om konkurslovens regler om gældssanering. Udgifterne til advokatbistand til gennemførelse af en eventuel gældssanering af usikret gæld eller gennemførelse af en frivillig kreditorordning vedrørende gæld, som ikke er sikret ved pant i ejendommen, er imidlertid ikke omfattet af bestemmelsen og vil således ikke kunne dækkes af statskassen eller som auktionsomkostning efter stk. 6, 3. og 4. pkt., jf. nedenfor.
Viser det sig, at det ikke er muligt for skyldneren at beholde ejendommen, er det advokatens opgave at søge ejendommen solgt bedst muligt ved frivilligt salg.
Da ejendommen normalt er overbehæftet, vil det være en forudsætning for ejendommens salg i fri handel, at der træffes en ordning med panthaverne. Den pantegæld, som ikke overtages af en køber, skal kvitteres og aflyses, og dette kræver forhandling med de panthavere, som ikke har udsigt til at opnå dækning ved en tvangsauktion. Advokatens opgaver som led i bestræbelserne på at tilvejebringe kreditorordninger med sådanne panthavere vil bl.a. omfatte muligheden for at fremskaffe midler fra skyldnerens bank til dækning af restancer og lignende og undersøgelse af, om der kan stilles anden sikkerhed over for panthaver, eksempelvis i form af kaution. Endvidere vil advokatens arbejde omfatte de nødvendige efterfølgende ekspeditioner med rykningspåtegninger, aflysning og lignende.
I de tilfælde, hvor ejendommen søges solgt ved frivilligt salg, forudsættes salgsbestræbelserne gennemført i et nært samarbejde mellem den beskikkede advokat og ejendomsformidleren for at få realiseret det salg, som viser sig muligt som følge af ejendomsformidlerens indsats, og som ofte vil nødvendiggøre yderligere forhandlinger med panthaverne.
Bestemmelsen i stk. 6, 2. pkt., indebærer, at skyldneren i almindelighed vil kunne få advokatbistand, hvis han selv ønsker det. Skønner fogedretten, at advokatbistand er udsigtsløs med henblik på at afværge auktionen eller i øvrigt uden værdi for skyldneren, kan fogedretten nægte at beskikke advokat.
På baggrund af de bestræbelser, som bl.a. realkreditinstitutterne har udfoldet for at være skyldnerne behjælpelige med at undgå tvangsauktioner, er det fundet hensigtsmæssigt også at give rekvirenten og andre berettigede adgang til at fremsætte anmodning om advokatbeskikkelse. En panthaver vil dog normalt kun være interesseret i, at skyldneren får advokatbistand, hvis skyldneren selv har vist seriøs interesse i at klare sine økonomiske forpligtelser og bevare ejendommen.
Bestemmelserne i stk. 6, 3. og 4. pkt., indebærer, at statskassen afholder udgifterne til den beskikkede advokat, hvis skyldneren opfylder de økonomiske betingelser for at kunne få fri proces, jf. retsplejelovens § 330, stk. 1, nr. 2, og hvis hensynet til skyldnerens personlige forhold, f.eks. sygdom og alderdomssvækkelse taler derfor, svarende til den hidtidige praksis efter § 561, stk. 6. I andre tilfælde må udgiften ved advokatbeskikkelsen afholdes af skyldneren selv, hvis auktionen afværges, eller af auktionskøberen som en auktionsomkostning ud over auktionsbudet, jf. § 582.
Bestemmelsen i stk. 6, 5. pkt., indebærer, at der kan kræves sikkerhedsstillelse på samme måde som ved antagelse af en sagkyndig.
Henvisningen i stk. 6, 6. pkt., til retsplejelovens kapitel 31 gælder alene reglerne i § 336 c om fastsættelse m.v. af salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2 og betænkning nr. 1173, side 78-88 (pkt. 2.), 101-102 og 105-108 (nr. 2).
Til nr. 9
Den foreslåede tilføjelse til § 562, stk. 1, indeholder en præcisering af bestemmelsens tilsigtede anvendelsesområde. Det må således antages, at fogedretterne også efter gældende ret i almindelighed vil antage en sagkyndig, når ejeren, rekvirenten eller andre i ejendommen berettigede anmoder herom. Fremsættes ingen anmodning, vil fogedretterne derimod som oftest være tilbageholdende med at træffe bestemmelse om, at der skal antages en sagkyndig.
Den foreslåede bestemmelse tilsigter, at ejeren og rettighedshavere i videre omfang bør tage stilling til spørgsmålet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget under nr. 6, der tilsigter, at skyldneren allerede forinden vejledningsmødet får oplysning om muligheden for antagelse af sagkyndig og derved opfordres til eventuelt at fremsætte ønske herom.
Ofte har skyldneren imidlertid forinden auktionsbegæringens indgivelse gennem længere tid via en ejendomsmægler eller -handler søgt at sælge ejendommen i fri handel, men uden held, fordi ejendommen har vist sig overbehæftet, og i den forbindelse erfaret, at det ikke har været muligt for ejendomsformidleren at etablere en kreditorordning. Det må som hidtil også i øvrigt antages, at det i nogle tilfælde vil være formålsløst at antage en sagkyndig eller beskikke en advokat med henblik på at søge auktionen afværget, og at det således er nødvendigt gennem en auktion at få slettet de mest yderligtstående prioriteter, for at ejendommen kan sælges i fri handel. Fogedretten bør derfor i sådanne tilfælde uanset en eventuel anmodning herom undlade at antage en sagkyndig, idet der herved alene påføres kreditorerne og dernæst skyldneren en merudgift.
Antages en sagkyndig, skal denne som hidtil forberede ejendommens salg, så vidt muligt i fri handel. Den sagkyndige skal herunder med henblik på salg i fri handel undersøge mulighederne for en gældsordning med kreditorerne i det omfang, ejendommen måtte vise sig overbehæftet. Viser der sig under dette arbejde mulighed for at etablere en gældsordning med kreditorerne, således at skyldneren kan beholde ejendommen, bør dette forsøges, navnlig hvis ejendommen tjener til bolig for skyldneren. Den sagkyndiges arbejde med en eventuel gældsordning vil svare til det arbejde, en beskikket advokat formodes at udføre, jf. bemærkningerne til nr. 8. Er der tillige beskikket en advokat for skyldneren, forudsættes den sagkyndiges arbejde derfor udført i et samarbejde med denne, således at arbejdsindsatsen koordineres, og således at den sagkyndiges indsats normalt koncentreres om salgsarbejdet.
Det foreslås endvidere udtrykkeligt præciseret, at den sagkyndige efter skyldnerens begæring kan antages inden afværgefristens udløb.
Da den sagkyndiges opgave består i at søge at finde frem til en løsning, der er tilfredsstillende for alle de personer m.v., der berøres af tvangsauktionssagen, er det en forudsætning, at den sagkyndige ikke f.eks. på grund af sin virksomheds finansieringsforhold står i et særligt tilhørsforhold til f.eks. en af rettighedshaverne, således at der af den grund kan opstå tvivl om den sagkyndiges upartiskhed. En af fogedretten antaget sagkyndig bør i givet fald gøre fogedretten opmærksom på, at vedkommende ikke kan virke som sagkyndig i den pågældende sag.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3 og betænkning nr. 1173, side 78-88 (pkt. 2.), 102 og 108-110 (nr. 3).
Til nr. 10
Den foreslåede bestemmelse angiver som udgangspunkt de oplysninger, en salgsopstilling også efter gældende ret skal indeholde. Herudover foreslås indført adgang for fogedretten til at bestemme, at der i salgsopstillingen vedrørende auktioner over ejendomme, der anvendes til privat beboelse, skal medtages eksempel på kontantbehov, årlige bruttoudgifter og skatteunderskud beregnet ved en given budsum, jf. henvisningen til § 566, stk. 3, 3. pkt. Der henvises herom til bemærkningerne til nr. 14.
De relevante oplysninger kan indhentes fra skyldneren og de i ejendommen berettigede. Fogedretten kan fastsætte frist for meddelelse af oplysninger. Undladelse af at fremkomme med de ønskede oplysninger kan medføre, at den pågældende ikke kan få dækket sine omkostninger i anledning af auktionssagen.
Yderligere præcisering af salgsopstillingens indhold vil i øvrigt som hidtil kunne ske gennem de af justitsministeren i medfør af § 570, stk. 1, udfærdigede tvangsaukionsvilkår, jf. pkt. 2 i de gældende vilkår.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4 og betænkning nr. 1173 side 88-94 ( pkt. 3.), 102 og 110 (nr. 4).
Til nr. 11, 13, 15 og 17
Efter den gældende bestemmelse i § 563 skal fogedretten ved anmodning om auktion over en forretnings-, industri-, landbrugs- eller udlejningsejendom altid indkalde skyldneren og rettighedshaverne til et forberedende møde. Ved anmodning om auktion over andre ejendomme afholdes et sådant møde kun, når fogedretten skønner behov herfor.
Det foreslås, at det i alle tilfælde overlades til fogedretten at skønne over, om der er behov for et forberedende møde.
Finder fogedretten ikke, at der er behov for at indkalde til et forberedende møde, bør retten imidlertid være opmærksom på, om skyldneren bør indkaldes til et vejledningsmøde efter § 561, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til nr. 6 og til betænkning nr. 1173, side 102-103 og 110-111 (nr. 5).
Ændringerne af nr. 13, 15 og 17 er alene konsekvensændringer som følge af en ændret affattelse af § 563.
Til nr. 12
Forslaget til § 563 a fastlægger, under hvilke omstændigheder skyldneren kan afværge ejendommens bortsalg på tvangsauktion.
Stk. 1 vedrører skyldnerens mulighed for at afværge auktionen i perioden, indtil ejendommen opråbes på første auktion. Efter gældende ret kan skyldneren forlange auktionsbegæringen tilbagekaldt og dermed afværge auktionen, hvis skyldneren betaler auktionens omkostninger og den fordring, som danner grundlag for tvangsauktionsbegæringen. Derimod kræves det ikke, at skyldneren betaler eventuelle andre forfaldne krav, som den pågældende kreditor også har sikkerhed for i ejendommen, hvis disse krav ikke danner grundlag for tvangsauktionsanmodningen.
Ønsker denne kreditor at få tvangsinddrevet sine øvrige krav mod skyldneren, som er sikret ved pant i ejendommen, vil den pågældende kreditor efter gældende ret være henvist til at starte en ny tvangsauktionssag vedrørende den samme ejendom og skyldner. Skyldneren vil i sådanne tilfælde ved at afværge tvangsauktionen således blot have opnået udsættelse med det endelige bortsalg af ejendommen.
Denne retstilstand foreslås ændret, således at skyldneren for at kunne afværge en tvangsauktion skal betale ikke blot det krav, der danner grundlag for tvangsauktionsanmodningen, men samtlige de forfaldne krav, som den pågældende kreditor (rekvirenten) har pantesikkerhed for i ejendommen, dvs. f.eks. også de krav, der er forfaldet under auktionssagens behandling.
Efter forslaget vil rekvirenten som hidtil have krav på dækning af de omkostninger ved auktionssagen, som han hæfter for, herunder retsafgift, annonceudgifter, honorar til en særlig sagkyndig samt udgifter til rekvirentens egen og en for skyldner beskikket advokat. I de tilfælde, hvor skyldneren afværger tvangsauktionen så sent, at det ikke er muligt at nå at aflyse tvangsauktionsmødet over for dem, som har modtaget særskilt indkaldelse, vil rekvirenten således også som hidtil være berettiget til at afkræve skyldneren omkostninger til bedre prioriterede panthavere som betingelse for auktionens tilbagekaldelse, jf. retsplejelovens § 565, stk. 1.
Forslaget til § 563 a, stk. 2, regulerer retsstillingen i tidsrummet mellem opråb på første auktion og opråb på en eventuel ny auktion. I disse tilfælde foreslås det, at skyldneren skal kunne afværge auktionen ved at betale auktionssagens omkostninger samt forfaldne beløb og tilkendte omkostninger til alle, som opnåede dækning på første auktion. Ud over at løse usikkerheden om betingelserne for at afværge en auktion, når ny auktion begæres, rummer forslaget den fordel, at kreditorerne tvinges til allerede på første auktion at byde det, de reelt mener, ejendommen bør kunne indbringe, medmindre de vil udsætte sig for, at auktionen afværges, uden at de samtidig opnår betaling af restancer og omkostninger.
Efter forslaget kræves der hverken samtykke fra panthavere eller højstbydende til auktionens tilbagekaldelse.
Skal ny auktion afholdes, og tilbagekalder rekvirenten af første auktion sin begæring, bortfalder auktionen. Tilbagekalder rekvirenten sin begæring uden at sikre sig, at de i forslaget til § 563 a, stk. 2, opstillede betingelser er opfyldt, kan rekvirenten ifalde erstatningsansvar over for de øvrige kreditorer i ejendommen i det omfang, dispositionen påfører disse et tab.
Når det foreslås at lade betaling af restancer og omkostninger til dem, som opnåede dækning på første auktion, være eneste betingelse for at afværge auktionen, når ny auktion begæres, skyldes det, at ny auktion i langt de fleste tilfælde begæres af skyldneren netop med det formål at afværge auktionen.
I § 563 a, stk. 2, sidste pkt., er det foreslået, at andre fordringshavere end rekvirenten - når et pantebrev skal forblive indestående, hvis auktionsbudet antages - alene skal kunne kræve betaling af forfaldne ydelser og omkostninger. Bestemmelsen tager kun sigte på betingelserne for tilbagekaldelse af auktionsbegæring og berører således ikke i øvrigt et lovligt krav om indfrielse af gælden på grund af misligholdelse.
Endelig bemærkes, at det følger af formålet med den foreslåede § 563 a, at der ikke kan kræves hammerslag, hvis rekvirenten skal tilbagekalde sin tvangsauktionsbegæring efter denne bestemmelse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 5 og betænkning nr. 1201, side 37-39 (pkt. 8.4.), 53 og 78-79 (nr. 19) samt 79-80 (nr. 29). Se endvidere betænkning nr. 1173, side 95-97 (pkt. 4.2.).
Til nr. 14
Fogedretten bekendtgør efter den gældende bestemmelse auktionen såvel i Statstidende som i et på auktionsstedet almindeligt læst blad og eventuelt tillige på anden hensigtsmæssig måde.
Annonceringen i dagspressen m.v. skal efter motiverne til den gældende bestemmelse være oplysende og »kundevenlig«. Fogedretten bør derimod afholde sig fra egentlig lovprisende annoncering.
Med henblik på såvel at aflaste fogedretterne som at gøre annonceringen mere informativ foreslås det, at det overlades til rekvirenten eller, hvis en sagkyndig er antaget, den sagkyndige at bekendtgøre auktionen (stk. 1). Rekvirenten eller den sagkyndige vil gennem besigtigelse af ejendommen have dannet sig et direkte indtryk og kan derfor med større sikkerhed udforme en beskrivelse af ejendommen.
Efter stk. 3, 1. pkt., skal auktionen bekendtgøres mindst een gang i et eller flere på auktionsstedet almindeligt læste dagblade og eventuelt på anden hensigtsmæssig måde, der er egnet til at skabe købsinteresse. Ved tvangsauktion over een-familieboliger vil det normalt ikke give anledning til problemer at vælge et eller flere relevante dagblade, hvorimod annoncering af erhvervsejendomme og lignende bør gøres til genstand for nærmere overvejelse. I alle tilfælde indebærer forslaget, at en auktion ikke alene må annonceres i f.eks. en lokalavis, hvor den måske ikke bliver bemærket.
Efter forslaget er det endvidere et krav, at tvangsauktionsannoncen indrykkes i det pågældende dagblad under bladets rubrik for boligannoncer, eller, hvis der ikke er en særskilt rubrik, i tilknytning til de øvrige boligannoncer i dagbladet (stk. 3, 2. pkt.).
Som en væsentlig nydannelse foreslås det, at der gives fogedretten adgang til at bestemme, at annoncer ved auktioner over ejendomme, der anvendes til privat beboelse, skal indeholde eksempel på kontantbehov, årlige bruttoudgifter og skatteunderskud beregnet ved en given budsum (stk. 3, 3. pkt.). Salgsopstillingen foreslås samtidig suppleret med disse oplysninger, jf nr. 10. Sådanne nøgletal vil kunne medvirke til at styrke købsinteressen hos den ikke professionelle auktionskøber. Den interesserede køber vil herigennem ved sammenligning med annoncer på ejendomme, der udbydes til salg i fri handel, have bedre mulighed for at skønne over, om han eller hun økonomisk har mulighed for at gå videre med sin købsinteresse. Disse fordele bør imidlertid afvejes over for de meromkostninger, som vil være forbundet med en sådan annoncering, og bestemmelsen er derfor gjort fakultativ, således at retten ud fra et konkret skøn bl.a. på baggrund af lokal erfaring og en vurdering af omkostningsbyrden bestemmer, om der i en konkret sag bør stilles krav om beregning og angivelse af sådanne nøgletal.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4 og betænkning nr. 1173, side 71-78 (pkt. 1.), 103 og 111-112 (nr. 7).
Til nr. 16
Som konsekvens af, at det foreslås overladt til rekvirenten eller en antaget sagkyndig at bekendtgøre auktionen, samt arbejdsgruppens forslag med henblik på forøgelse af annonceringens effekt, jf. nr. 14, foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 569, hvorefter det udtrykkeligt påhviler fogedretten at påse, at bekendtgørelsen efter indhold, placering, indrykningssteder og antal indrykninger er egnet til at skabe købsinteresse. Det foreslås endvidere, at fogedretten skal påse, om salgsopstillingen er egnet til at skabe købsinteresse. Der tænkes herved på, om den anvendte blanket er behørigt udfyldt, eksempelvis med hensyn til ejendommens beskrivelse. Ved auktion over ejendomme, der anvendes til privat beboelse, skal fogedretten påse, at der er beregnet nøgletal i tilfælde, hvor fogedretten har truffet bestemmelse herom efter § 562, stk. 3, og § 566, stk. 3 (lovforslagets nr. 10 og 14).
Det findes af væsentlig betydning, at fogedretten så vel på eget initiativ som efter begæring forinden auktionens afholdelse tager stilling til de her nævnte spørgsmål og således, at fogedrettens afgørelse herom er endelig, jf. nr. 18.
Finder fogedretten, at bekendtgørelserne eller salgsopstillingen ikke har været egnet til at skabe købsinteresse, må auktionen udsættes, jf. § 571, og rekvirenten foreløbigt bære omkostningerne herved. Rekvirenten eller den sagkyndige vil derfor i tvivlstilfælde hermed være opfordret til på forhånd at indhente en tilkendegivelse fra fogedretten, der i den anledning kan rejse spørgsmålet på et forberedende møde eller på anden måde.
Fremmes auktionen, vil rekvirenten alene kunne gøres ansvarlig for det faktiske indhold af bekendtgørelserne i Statstidende og i dagspressen m.v., herunder f.eks. for overtrædelse af normerne for god markedsføring og indholdet af salgsopstillingen. Spørgsmålet, om bekendtgørelserne eller salgsopstillingen har været egnet til at skabe købsinteresse, er derimod endeligt afgjort af fogedretten.
Der henvises til betænkning nr. 1173, side 92, 103-104 og 112-113 (nr. 9).
Til nr. 18
Som følge af den ændrede affattelse af § 563 foreslås henvisningen til denne bestemmelse ændret. Det foreslås endvidere, at fogedrettens afgørelse om, at der i salgsopstillingen og annoncen skal medtages visse nøgletal (§ 562, stk. 3, og § 566, stk. 3, 3. pkt.), ikke kan indbringes for højere ret. Der henvises til bemærkningerne til nr. 11, 14 og 16.
Til § 2
Det foreslås, at de nye regler skal træde i kraft den 1. januar 1992.
Er anmodningen om tvangsauktion indgivet før lovens ikrafttræden, skal de hidtil gældende regler dog anvendes.
Den første regulering af indtægts- og beløbsgrænserne for fri proces i medfør af retsplejelovens § 330 a, stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 5, sker den 1. januar 1992. Denne regulering foretages på grundlag af de gældende grænser efter afrunding.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.
Stk. 2. Er anmodning om tvangsauktion indgivet til fogedretten inden lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der ændres ved lovforslaget.
1. § 15 affattes således
» § 15. Københavns Byret består af en præsident og 36 andre dommere.
Stk. 2. Retten i Århus består af en præsident og 13 andre dommere.
Stk. 3. Retten i Odense består af en præsident og 10 andre dommere.
Stk. 4. Retten i Aalborg består af en præsident og 9 andre dommere.
Stk. 5. Retten i Roskilde består af en præsident og 7 andre dommere.
Stk. 6. Københavns Byret og retterne i Århus, Odense, Aalborg og Roskilde deles i afdelinger, som hver beklædes af en enkelt dommer. Almindelige regler om forretningernes fordeling mellem afdelingerne fastsættes af rettens præsident med justitsministerens godkendelse. Sagernes fordeling mellem dommerne bestemmes af præsidenten efter forhandling med rettens medlemmer.«
§ 15. Københavns Byret består af en præsident og 36 andre dommere.
Stk. 2. Retten i Århus består af en præsident og 13 andre dommere.
Stk. 3. Retten i Odense består af en præsident og 10 andre dommere.
Stk. 4. Retten i Aalborg består af en præsident og 9 andre dommere.
Stk. 5. Københavns Byret og retterne i Århus, Odense, og Aalborg deles i afdelinger, som hver beklædes af en enkelt dommer. Almindelige regler om forretningernes fordeling mellem afdelingerne fastsættes af rettens præsident med justitsministerens billigelse. Sagernes fordeling mellem dommerne bestemmes af præsidenten efter forhandling med rettens medlemmer.
2. § 16 a, stk. 1, 1. pkt., ophæves.
§ 16 a. Retten i Roskilde består af 6 dommere. Retten i Randers består af 4 dommere. Retten på Frederiksberg samt retterne i Lyngby, Ballerup, Esbjerg, Horsens og Herning består af 3 dommere. Retterne i Tåstrup, Hørsholm, Svendborg og Skanderborg består af 2 dommere.
3. I § 17 a, stk. 2, § 18, stk. 1, § 22, stk. 1, § 44, stk. 3, § 48 og § 735, stk. 1, ændres »og Aalborg« til: », Aalborg og Roskilde«.
§ 17 a. - - -
Stk. 2. Ved byretterne og ved sø- og handelsretten i København kan der meddeles andre personer bemyndigelse til at udføre foged-, skifte-, notarial- og tinglysningsforretninger samt faderskabssager, såfremt der ikke skal træffes afgørelse i tvistigheder. Personer, der er bemyndiget til at udføre fogedforretninger, kan dog efter dommerens nærmere bestemmelse træffe afgørelser efter § 490, § 494, stk. 2 og 3, og § 525. For så vidt angår sø- og handelsretten i København, Københavns byret og retterne i Århus, Odense og Aalborg, meddeles bemyndigelse af rettens præsident. For så vidt angår de i § 16 a, stk. 1, nævnte retter, meddeles bemyndigelsen af den administrerende dommer. Ved de øvrige retter meddeles bemyndigelsen af dommeren.
§ 18. Antages domsforhandlingen i en straffesag, der behandles af byretten, at ville blive af længere varighed, kan landsrettens præsident efter indstilling fra dommeren bestemme, at forhandlingen skal overværes af en suppleant for denne. For så vidt angår Københavns byret og retterne i Århus, Odense og Aalborg, træffes bestemmelsen af rettens præsident. Suppleanten deltager ikke i rettens rådslagninger og afstemninger, men kan efter dommerens bestemmelse overvære disse. Suppleanten indtræder i stedet for dommeren, såfremt denne bliver forhindret i at beklæde retten ved sagens behandling og pådømmelse.
Stk. 2. - - -
§ 22. Justitsministeren fastsætter og bekendtgør tiden for de ordentlige retsmøder til domssagers behandling ved byretterne, bortset fra Københavns byret og retterne i Århus, Odense og Aalborg.
Stk. 2. - - -
§ 43. Til højesteretsdommer kan i reglen kun beskikkes en mand, der i 3 år har været landsdommer, præsident i byretten i Århus, Odense eller Aalborg, præsident eller vicepræsident i sø- og handelsretten, rigsadvokat, højesteretssagfører, departementschef i centraladministrationen eller beskikket lærer i lovkyndighed ved universitetet.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. - - -
Stk. 4. - - -
Stk. 5. - - -
5. I § 330 a, stk. 1, affattes således
»Indtægts- og beløbsgrænser, der fastsættes i medfør af § 330, stk. 3, reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. loven om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 1.000. Reguleringen sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende indtægts- og beløbsgrænser før afrunding.«
§ 44. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Landsrettens præsident kan i påtrængende tilfælde, samt når den faste dommers forfald skønnes at ville blive kortvarigt, meddele bemyndigelse til midlertidigt at forestå embedet som dommer ved byret. Dette gælder dog ikke i Københavns byret og retterne i Århus, Odense og Aalborg. Meddelelse om bemyndigelse efter 1. pkt. skal straks gives til justitsministeren.
Stk. 4. - - -
§ 48. Gør en dommer sig skyldig i forsømmelse eller skødesløshed i embedsførelsen, der dog ikke er af en sådan beskaffenhed, at den efter lovgivningen medfører straf, eller udviser han i øvrigt utilbørligt eller usømmeligt forhold, gives der ham i stilhed en advardel. Advarslen meddeles i de kollegiale retter af rettens præsident og i øvrigt af vedkommende landsrets præsident. For så vidt angår præsidenterne for landsretterne, Københavns byret og retterne i Århus, Odense og Aalborg samt præsidenten og vicepræsidenterne for sø- og handelsretten, meddeles advarslen af højesterets præsident. Om afgørelsen skal der gives meddelelse til justitsministeriet samt til den, der måtte have klaget over forholdet.
§ 330 a. Indtægts- og beløbsgrænser, der fastsættes i medfør af § 330, stk. 3, reguleres hvert år pr. 1. januar på grundlag af reguleringspristallet for juli i det foregående år. Beløbene reguleres med samme procent som den, hvormed reguleringspristallet er ændret i forhold til pristallet for januar 1988. Den nævnte procentvise regulering beregnes med een decimal. De efter procentreguleringen fremkomne beløb afrundes opad til nærmeste med 1.000 delelige kronebeløb.
Stk. 2. - - -
6. § 561, stk. 1, 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes
»Indkaldelsen skal indeholde oplysning om formålet med mødet, jf. stk. 3, om adgangen til advokatbeskikkelse og antagelse af en sagkyndig samt opfordring til skyldneren om at medbringe kvitteringer og andre papirer af betydning for gældsforholdene i ejendommen. Skyldneren indkaldes ved anbefalet brev. Kendes skyldnerens adresse ikke, bekendtgør fogedretten indkaldelsen i Statstidende.«
7. § 561, stk. 3, affattes således
»Stk. 3. På mødet vejleder fogedretten skyldneren om virkningerne af anmodningen om tvangsauktion og fastsætter så vidt muligt tidspunktet for et eventuelt forberedende møde og for auktionen. I særlige tilfælde kan fogedretten på mødet meddele skyldneren en frist på indtil 4 uger til at afværge auktionen. Har behandlingen af anmodningen om tvangsauktion været udsat efter § 560, stk. 2, kan sådan frist dog kun helt undtagelsesvis meddeles. Er skyldneren eller rekvirenten ikke mødt, underretter fogedretten i fornødent omfang den pågældende om de beslutninger, der er truffet på mødet.«
8. § 561, stk. 6, affattes således
»Stk. 6. Fogedretten kan når som helst under auktionssagen beskikke en advokat for skyldneren. Fogedretten bør i almindelighed beskikke en advokat, når skyldneren, rekvirenten eller andre i ejendommen berettigede anmoder herom. Fogedretten kan træffe bestemmelse om, at udgifterne ved beskikkelsen helt eller delvis endeligt skal afholdes af statskassen, hvis behovet for advokatbistand er begrundet i skyldnerens personlige forhold, og skyldneren opfylder den i § 330, stk. 1, nr. 2, nævnte betingelse. I andre tilfælde pålægger fogedretten skyldneren eller, hvis auktionen gennemføres, auktionskøberen ud over auktionsbudet at erstatte statskassen udgifterne. Bestemmelsen i § 562, stk. 2, finder i så fald tilsvarende anvendelse. Om salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. kapitel 31.«
§ 561. Når fogedretten har modtaget anmodning om tvangsauktion, indkalder den skyldneren til møde, såfremt ejendommen benyttes til beboelse for denne eller hans familie, eller hvis fogedretten i øvrigt finder, at der er behov for et møde. Dette afholdes så vidt muligt inden 7 dage efter anmodningens modtagelse. Indkaldelsen skal indeholde oplysning om formålet med mødet, jfr. stk. 3, og opfordring til skyldneren om at medbringe kvitteringer og andre papirer af betydning for gældsforholdene på ejendommen.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. På mødet vejleder fogedretten skyldneren om virkningerne af anmodningen om tvangsauktion og fastsætter så vidt muligt tidspunktet for et eventuelt forberedende møde og for auktionen. På skyldnerens anmodning kan fogedretten fastsætte en frist for skyldneren på indtil 4 uger til selv at søge ejendommen solgt eller på anden måde få afværget auktionen. Er skyldneren eller rekvirenten ikke mødt, underretter fogedretten i fornødent omfang den pågældende om de beslutninger, der er truffet på mødet.
Stk. 4. - - -
Stk. 5. - - -
Stk. 6. Fogedretten kan når som helst under auktionssagen beskikke en advokat for skyldneren, hvis der er et særligt behov for advokatbistand, og skyldneren opfylder den i § 330, stk. 1, nr. 2, nævnte betingelse. Om salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. kapitel 31.
9. I § 562, stk. 1, indsættes som 3. og 4. pkt.
»Fogedretten bør i almindelighed antage en sagkyndig, når skyldneren, rekvirenten eller andre i ejendommen berettigede anmoder herom. Den sagkyndige kan efter skyldnerens begæring antages inden udløbet af den i 1. pkt. nævnte frist efter § 561, stk. 3.«
10. § 562, stk. 3, affattes således
»Stk. 3. Rekvirenten eller, hvis en sagkyndig er antaget, den sagkyndige udarbejder en salgsopstilling til brug ved auktionen. Salgsopstillingen skal indeholde oplysninger om salgsvilkårene og om andre forhold vedrørende ejendommen og auktionen, som må antages at være af væsentlig betydning for køber. Salgsopstillingen skal herunder indeholde de oplysninger, der er nævnt i § 566, stk. 2, og § 569, stk. 1, 1. pkt., samt efter fogedrettens bestemmelse de oplysninger, der er nævnt i § 566, stk. 3, 3. pkt. Skyldneren og de i ejendommen berettigede skal fremkomme med de oplysninger, som er nødvendige til udarbejdelse af salgsopstilling og øvrige auktionsvilkår. Undladelse heraf medfører, at den pågældende ikke kan få dækket sine omkostninger i anledning af auktionssagen.«
§ 562. Når en eventuel frist efter § 561, stk. 3, er udløbet, kan fogedretten antage en sagkyndig person til inden for en frist på indtil 4 uger at foretage en vurdering af ejendommens salgsværdi på tvangsauktion og til gennem annoncering efter fogedrettens bestemmelse at fremskaffe liebhavere med henblik på ejendommens salg, så vidt muligt i fri handel. Fogedretten kan forlænge fristen, når særlige omstændigheder taler herfor.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Den sagkyndige eller, hvis en sådan ikke er antaget, rekvirenten udarbejder en salgsopstilling til brug ved auktionen. Skyldneren og de i ejendommen berettigede skal fremkomme med de oplysninger, som er nødvendige til udarbejdelse af salgsopstilling og auktionsvilkår, jfr. § 569.
Stk. 4. - - -
11. § 563 affattes således
»§ 563. Fogedretten kan indkalde skyldneren, rekvirenten eller andre i ejendommen berettigede til et forberedende møde. De indkaldte kan opfordres til at medbringe sædvanlig dokumentation for de i § 569, stk. 1, nævnte oplysninger. Det skal i så fald anføres, at undladelse heraf eller udeblivelse fra mødet kan medføre, at den pågældende ikke kan få dækket sine omkostninger i anledning af auktionssagen.
Stk. 2. Mødet indkaldes i almindelighed med mindst 14 dages varsel. Bortfalder mødet, underretter fogedretten så vidt muligt de indkaldte herom.«
§ 563. Ved anmodning om auktion over en forretnings-, industri-, landbrugs- eller udlejningsejendom indkalder fogedretten med mindst 14 dages varsel de i § 564, stk. 1, nævnte personer til et forberedende møde. De indkaldte skal medbringe sædvanlig dokumentation for de i § 569 nævnte oplysninger. Undladelse heraf eller udeblivelse fra mødet medfører, at den pågældende ikke kan få dækket sine omkostninger i anledning af auktionssagen.
Stk. 2. Ved anmodning om auktion over andre end de i stk. 1 nævnte ejendomme bestemmer fogedretten, om skyldneren, rekvirenten eller andre i ejendommen berettigede skal indkaldes til møde i fogedretten. De indkaldte kan opfordres til at medbringe sædvanlig dokumentation for de i § 569 nævnte oplysninger. Det skal i så fald anføres, at undladelse heraf eller udeblivelse fra mødet kan medføre, at den pågældende ikke kan få dækket sine omkostninger i anledning af auktionssagen.
Stk. 3. Bortfalder det i stk. 1 eller 2 nævnte møde, underretter fogedretten så vidt muligt de indkaldte herom.
12. Efter § 563 indsættes
» § 563 a. Rekvirenten skal tilbagekalde sin anmodning, hvis skyldneren inden auktionen betaler alle forfaldne krav, som er sikret ved rekvirentens pant i ejendommen, samt auktionssagens omkostninger.
Stk. 2. Har auktionen været afholdt, og er der begæret ny auktion, skal rekvirenten tilbagekalde sin anmodning, såfremt skyldneren inden den nye auktion betaler de i stk. 1 nævnte omkostninger samt forfaldne beløb og tilkendte omkostninger til alle, som opnåede dækning ved de ved auktionen afgivne bud. Skal et pantebrev forblive indestående, hvis auktionsbudet antages, kan andre fordringshavere end rekvirenten kun kræve betaling af forfaldne ydelser og omkostninger.«
§ 563 a er ny.
13. I § 565, stk. 2, udgår: », stk. 1 eller 2,».
§ 565. - - -
Stk.2. Hvis auktionen gennemføres, bæres omkostningerne ved inkassoskridt foretaget af en panthaver efter, at han har været indkaldt til et møde som nævnt i § 563, stk. 1 eller 2, eller til tvangsauktion, af den pågældende panthaver.
14. § 566 affattes således
»§ 566. Rekvirenten eller, hvis en sagkyndig er antaget, den sagkyndige bekendtgør auktionen een gang i Statstidende med mindst 14 dages varsel.
Stk. 2. Bekendtgørelsen skal betegne auktionen som tvangsauktion og ud over tid og sted for auktionen indeholde oplysninger om alle forhold, der kan antages at have en væsentlig betydning for ejendommens værdi. Bekendtgørelsen skal særligt indeholde oplysninger om ejendommens matrikelnummer, nøjagtige adresse, ejendomsværdi, karakter, areal og anvendelse, herunder så vidt muligt oplysning om størrelsen af det bebyggede areal og dets indretning. Bekendtgørelsen skal indeholde de i § 564, stk. 3, nævnte oplysninger.
Stk. 3. Rekvirenten eller den sagkyndige bekendtgør endvidere auktionen mindst een gang i et eller flere på auktionsstedet almindeligt læste dagblade og eventuelt tillige på anden hensigtsmæssig måde, der er egnet til at skabe købsinteresse. Bekendtgørelser i dagblade og andre blade skal i videst muligt omfang optages blandt de almindelige annoncer om ejendomme til salg og skal indeholde de i stk. 2 nævnte oplysninger. Ved auktioner over ejendomme, der anvendes til privat beboelse, kan fogedretten bestemme, at bekendtgørelsen skal indeholde eksempel på kontantbehov, årlige bruttoudgifter og skatteunderskud beregnet ved en given budsum.«
§ 566. Fogedretten bekendtgør auktionen een gang i Statstidende med mindst 14 dages varsel. Bekendtgørelse skal desuden ske i et på auktionsstedet almindelig læst blad og eventuelt tillige på anden hensigtsmæssig måde.
Stk. 2 Bekendtgørelsen skal betegne auktionen som tvangsauktion og ud over tid og sted for auktionen indeholde oplysninger om alle forhold, der kan antages at have en væsentlig betydning for ejendommens værdi. Bekendtgørelsen skal særligt indeholde oplysninger om ejendommens matrikelnummer, nøjagtige adresse, ejendomsværdi, karakter, areal og anvendelse, herunder så vidt muligt oplysning om størrelsen af det bebyggede areal og dettes indretning.
Stk. 3 Bekendtgørelsen skal indeholde den i § 564, stk. 3, nævnte oplysning.
15. I § 568, stk. 1, 2. pkt., udgår: »stk. 1 eller 2,».
§ 568. Omfatter rekvirentens anmodning om tvangsauktion ikke ejendommens løsøre eller kun en del heraf, kan en pant- eller udlægshaver, der foruden i ejendommen har pant i tilbehør, der ikke er omfattet af anmodningen, kræve, at auktionen skal omfatte dette. Har pant- eller udlægshaveren været indkaldt til et møde som nævnt i § 563, stk. 1 eller 2, skal kravet senest fremsættes på mødet. En fortegnelse over tilbehøret skal være overgivet til fogedretten senest 7 dage før auktionen.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. - - -
16. I § 569 indsættes som stk. 2
»Stk. 2. Fogedretten påser, at auktionen er bekendtgjort efter § 566, herunder at den i § 566, stk. 3, nævnte bekendtgørelse efter indhold, placering, indrykningssteder og antal indrykninger er egnet til at skabe købsinteresse. Fogedretten påser endvidere, at den i § 562, stk. 3, nævnte salgsopstilling efter sit indhold er egnet til at skabe købsinteresse.«
§ 569. - - -
17. I § 582 udgår: », stk. 1 og 2,».
§ 582. Fogedretten fastsætter, om fornødent ved kendelse, størrelsen af de salærer, honorarer og rejseomkostninger, der ifølge auktionsvilkårene skal betales af auktionskøberen ud over auktionsbudet. Størrelsen af salærer og honorarer fastsættes under hensyn til sagens beskaffenhed og omfanget af de pågældendes arbejde, herunder deres medvirken ved auktionssagens oplysning, jfr. dog §§ 563, stk. 1 og 2, og 564, stk. 2.
18. § 584, stk. 3, affattes således
»Stk. 3. Fogedrettens afgørelse efter § 561, stk. 2-4, § 562, stk. 1-3, § 563, § 566, stk. 3, 3. pkt., § 569, stk. 1, 4. pkt., § 570, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, § 571, stk. 1, § 576, stk. 2, og § 577, stk. 2, kan ikke kæres.«
§ 584. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Fogedrettens afgørelse efter § 561, stk. 2-4, § 562, stk. 1 og 2, § 563, stk. 2, § 569, 4. pkt., § 570, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, § 571, stk. 1, § 576, stk. 2, og § 577, stk. 2, kan ikke kæres.
Efter 2. behandling den 17. december 1991
§ 735. Forsvareren beskikkes ved højesteret, landsret, sø- og handelsretten, Københavns byret og retterne i Århus, Odense og Aalborg af vedlommende rets præsident, ved undersøgelsesret og byret af dommeren. Sagerne bør så vidt muligt fordeles mellem de antagne forsvarere efter omgang; ønsker sigtede en bestemt person beskikket og oplyser, at denne er villig, bør han i reglen beskikkes uden hensyn til den regelmæssige omgang, forudsat at ingen lovlig hindring er for hånden.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. - - -
4. i § 43, stk. 1, ændres »eller Aalborg« til: », Aalborg eller Roskilde«.
Ingen
Nr LSF 42
Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Tvangsauktioner m.v.)
Fremsat af justitsministeren (Engell)
den 9. oktober 1991
Vedtaget ved tredjebehandling den 19. december 1991
Lov nr. 941 af 27/12/1991