1991 LSF 20 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (GENNEMFØRELSE AF FUSIONSDIREKTIVET OG MODER-/DATTERSELSKABSDIREKTIVET) (* 1)

§ 1

I lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 628 af 27. august 1991, foretages følgende ændringer

1. Lovens titel ændres til

»Lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven)».

2. I § 1, stk. 2, ændres »selskabernes aktionærer eller anpartshavere« til: »selskabsdeltagerne«.

3. § 2, stk. 1, affattes således

»Det er en betingelse for beskatning efter reglerne i denne lov, at selskabsdeltagerne i det indskydende selskab alene vederlægges med aktier eller anparter i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi.«

4. § 2, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

5. I § 2, stk 3, der bliver stk. 2, ændres »ophørende« til: »indskydende« og »fortsættende« til: »modtagende«.

6. I § 4 ændres »aktionærer eller anpartshavere« til: »selskabsdeltagere« og »aktionærerne eller anpartshaverne« til: »selskabsdeltagerne«.

7. I § 5 ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

8. I § 6, stk. 1, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

9. I § 6, stk. 3, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

10. I § 7, stk. 1, ændres »ophørende« til: »indskydende«.

11. I § 7, stk. 2, 1. punktum, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

12. I § 7, stk. 2, 2. punktum, ændres »fortsættende« til: »modtagende« og »ophørende« til: »indskydende«.

13. I § 8, stk. 1, 1. punktum, ændres »formuegoder« til: »aktiver og passiver«, »ophøret« til: »fusionen«, »goderne« til: »de«, »ophørende« ændres 2 steder til: »indskydende«, og »fortsættende« ændres til: »modtagende«.

14. § 8, stk. 1, 2. punktum, affattes således

»Eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, som det indskydende selskab har foretaget, anses for foretaget af det modtagende selskab.«

15. § 8, stk. 1, 3. punktum, affattes således

»Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter betragtes, som om de var foretaget af det modtagende selskab i henlæggelsesårene. Dette gælder også, selv om efterbeskatning efter investeringsfondsloven sker for indkomstår, der ligger forud for stiftelsen af det modtagende selskab.«

16. I § 8, stk. 2, ændres »et formuegode« til: »et aktiv eller et passiv«, »formuegodet« til: »det«, »ophørende« til: »indskydende« og »fortsættende« til: »modtagende«.

17. I § 8, stk. 3, ændres »ophørende« til: »indskydende«, og »fortsættende« ændres 2 steder til: »modtagende«.

18. I § 8, stk. 4, ændres »fortsættende« til: »modtagende«, og »ophørende« ændres 2 steder til: »indskydende«.

19. I § 8, stk. 5, 1. punktum, ændres »formuegoder« 2 steder til: »aktiver og passiver«, »fortsættende« ændres 2 steder til: »modtagende«, og »ophørende« ændres til: »indskydende«.

20. I § 8, stk. 5, 2. punktum, ændres »ophørende« til: »indskydende«, »fortsættende« til: »modtagende« og »aktivgrupper« til: »grupper af aktiver og passiver«.

21. I § 8, stk. 6, 1. punktum, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

22. I § 8, stk. 6, 4. punktum, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

23. § 8, stk. 7, affattes således

» Stk. 7. Ved opgørelsen af et tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 5, skal udbytte, der er modtaget af det indskydende selskab, anses for modtaget af det modtagende selskab.«

24. I § 9, stk. 1, 1. punktum, ændres »ophørende« til: »indskydende«, »aktionæren« til: »selskabsdeltageren« og »fortsættende« til: »modtagende«.

25. I § 9, stk. 2, ændres »ophørende« til: »indskydende« og »lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.« til: »aktieavancebeskatningsloven«.

26. I § 9, stk. 3, 1. punktum, ændres »aktionæren« til: »selskabsdeltageren« og »ophørende« til: »indskydende«.

27. I § 9, stk. 3, 2. punktum, ændres »aktionærens« til: »selskabsdeltagerens«.

28. I § 10, stk. 1, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

29. I § 10, stk. 2, ændres »fortsættende« til: »modtagende« og »ophørende« til: »indskydende«.

30. I § 11, stk. 1, 1. punktum, ændres »fortsættende« til: »modtagende«, »aktionærerne« til: »selskabsdeltagerne« og »ophørende« til: »indskydende«.

31. I § 11, stk. 1, 2. punktum, ændres »fortsættende« til: »modtagende« og »aktionærens« til: »selskabsdeltagerens«.

32. § 11, stk. 1, 3. punktum, affattes således

»Modtagne aktier i det modtagende selskab anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a eller 2 b, såfremt de ombyttede aktier ville være omfattet af disse bestemmelser.«

33. I § 11, stk. 2, 1. punktum, ændres »aktionærens« til: »selskabsdeltagerens« og »fortsættende« til: »modtagende«.

34. I § 12, stk. 2, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

35. I § 13, stk. 1, ændres »fortsættende« til: »modtagende« og »ophørende« til: »indskydende«.

36. I § 13, stk. 2, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

37. I § 14 a, stk. 2, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

38. I § 14 a, stk. 3, 1. punktum, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

39. I § 14 b, stk. 2, 1. punktum, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

40. I § 14 b, stk. 3, 1. punktum, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

41. § 14 b, stk. 4, 2. og 3. punktum, ophæves.

42. I § 14 c, stk. 1, nr. 2, ændres »fortsættende« til: »modtagende« og »ophørende« til: »indskydende«.

43. § 14 d, stk. 3, 2. punktum, ophæves.

44. I § 14 d, stk. 4, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

45. I § 14 d, stk. 5, 1. punktum, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

46. § 14 d, stk. 6, 2. og 3. punktum, ophæves.

47. I § 14 d, stk. 7, ændres »ligningslovens § 15, stk. 3 og 4« til: »ligningslovens § 15, stk. 5 og 6«.

48. Overskriften til kapitel 3 »Andre bestemmelser« ændres til

»Fusion med udenlandske selskaber«.

49. § 15 affattes således

» § 15. Ved fusion mellem et selskab, der er hjemmehørende her i landet, og et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, og ved fusion mellem selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i stk. 2-4. Det er en betingelse, at der er opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.

Stk. 2. Ophører et i udlandet hjemmehørende aktieselskab, anpartsselskab eller selskab, der er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, ved fusion med et her hjemmehørende selskab, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på dem af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 7. Medmindre det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for fusionen var sambeskattet med det modtagende selskab, jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af fusionen er knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på fusionsdatoen.

Stk. 3. Ophører et i udlandet hjemmehørende selskab ved fusion med et i udlandet hjemmehørende selskab, og er såvel det indskydende som det modtagende selskab omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på dem af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til det udenlandske modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 7.

Stk. 4. Ophører et her hjemmehørende selskab ved fusion med et udenlandsk selskab, og er såvel det indskydende som det modtagende selskab omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på dem af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.

Stk. 5. Ophører i andre tilfælde end de i stk. 4 omhandlede et her hjemmehørende selskab ved fusion med et udenlandsk selskab, finder §§ 9 og 11 samt aktieavancebeskatningslovens § 13 tilsvarende anvendelse ved beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende selskab. Det indskydende selskab beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.

Stk. 6. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan tillade, at bestemmelserne i §§ 9 og 11 samt aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse ved fusion af selskaber eller foreninger, der alle er hjemmehørende i udlandet, hvis selskaberne ikke beskattes efter reglerne i stk. 3.«

50. Efter § 15 indsættes som nye kapitler 4-6

»Kapitel 4

Spaltning

§ 1

I lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 628 af 27. august 1991, foretages følgende ændringer

1. Lovens titel ændres til: »Lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven)».

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 90/434, EF-Tidende 1990 L 225 s. 1, og Rådets direktiv nr. 90/435, EF-Tidende 1990 L 225 s. 6 og L 258 s. 38.

2. I § 1, stk. 2, ændres »selskabernes aktionærer eller anpartshavere« til: »selskabsdeltagerne«.

3. § 2, stk. 1, affattes således

»Det er en betingelse for beskatning efter reglerne i denne lov, at selskabsdeltagerne i det indskydende selskab alene vederlægges med aktier eller anparter i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi.«

4. § 2, stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

5. I § 2, stk 3, der bliver stk. 2, ændres »ophørende« til: »indskydende« og »fortsættende« til: »modtagende«.

6. I § 4 ændres »aktionærer eller anpartshavere« til: »selskabsdeltagere« og »aktionærerne eller anpartshaverne« til: »selskabsdeltagerne«.

7. I § 5 ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

8. I § 6, stk. 1, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

9. I § 6, stk. 3, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

10. I § 7, stk. 1, ændres »ophørende« til: »indskydende«.

11. I § 7, stk. 2, 1. punktum, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

12. I § 7, stk. 2, 2. punktum, ændres »fortsættende« til: »modtagende« og »ophørende« til: »indskydende«.

13. I § 8, stk. 1, 1. punktum, ændres »formuegoder« til: »aktiver og passiver«, »ophørende« ændres 2 steder til: »indskydende« og »fortsættende« ændres til: »modtagende«.

14. § 8, stk. 1, 2. punktum, affattes således

»Eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, som det indskydende selskab har foretaget, anses for foretaget af det modtagende selskab.«

15. § 8, stk. 1, 3. punktum, affattes således

»Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter betragtes, som om de var foretaget af det modtagende selskab i henlæggelsesårene. Dette gælder også, selv om efterbeskatning efter investeringsfondsloven sker for indkomstår, der ligger forud for stiftelsen af det modtagende selskab.«

16. I § 8, stk. 2, ændres »et formuegode« til: »et aktiv eller et passiv«, »ophørende« til: »indskydende« og »fortsættende« til: »modtagende«.

17. I § 8, stk. 3, ændres »ophørende« til: »indskydende« og »fortsættende« ændres 2 steder til: »modtagende«.

18. I § 8, stk. 4, ændres »fortsættende« til: »modtagende« og »ophørende« ændres 2 steder til: »indskydende«.

19. I § 8, stk. 5, 1. punktum, ændres »formuegoder« til: »aktiver og passiver«, »fortsættende« ændres 2 steder til: »modtagende« og »ophørende« ændres til: »indskydende«.

20. I § 8, stk. 5, 2. punktum, ændres »ophørende« til: »indskydende« og »fortsættende« til: »modtagende«.

21. I § 8, stk. 6, 1. punktum, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

22. I § 8, stk. 6, 4. punktum, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

23. § 8, stk. 7, affattes således

» Stk. 7. Ved opgørelsen af et tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 5, skal udbytte, der er modtaget af det indskydende selskab, anses for modtaget af det modtagende selskab.«

24. I § 9, stk. 1, 1. punktum, ændres »ophørende« til: »indskydende«, »aktionæren« til: »selskabsdeltageren« og »fortsættende« til: »modtagende«.

25. I § 9, stk. 2, ændres »ophørende« til: »indskydende« og »lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.« til: »aktieavancebeskatningsloven«..

26. I § 9, stk. 3, 1. punktum, ændres »aktionæren« til: »selskabsdeltageren« og »ophørende« til: »indskydende«.

27. I § 9, stk. 3, 2. punktum, ændres »aktionærens« til: »selskabsdeltagerens«.

28. I § 10, stk. 1, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

29. I § 10, stk. 2, ændres »fortsættende« til: »modtagende« og »ophørende« til: »indskydende«.

30. I § 11, stk. 1, 1. punktum, ændres »fortsættende« til: »modtagende«, »aktionærerne« til: »selskabsdeltagerne« og »ophørende« til: »indskydende«.

31. I § 11, stk. 1, 2. punktum, ændres »fortsættende« til: »modtagende« og »aktionærens« til: »selskabsdeltagerens«.

32. § 11, stk. 1, 3. punktum, affattes således

»Modtagne aktier i det modtagende selskab anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a eller 2 b, såfremt de ombyttede aktier ville være omfattet af disse bestemmelser.«

33. I § 11, stk. 2, 1. punktum, ændres »aktionærens« til: »selskabsdeltagerens« og »fortsættende« til: »modtagende«.

34. I § 12, stk. 2, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

35. I § 13, stk. 1, ændres »fortsættende« til: »modtagende« og »ophørende« til: »indskydende«.

36. I § 13, stk. 2, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

37. I § 14 a, stk. 2, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

38. I § 14 a, stk. 3, 1. punktum, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

39. I § 14 b, stk. 2, 1. punktum, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

40. I § 14 b, stk. 3, 1. punktum, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

41. § 14 b, stk. 4, 2. og 3. punktum, ophæves.

42. I § 14 c, stk. 1, nr. 2, ændres »fortsættende« til: »modtagende« og »ophørende« til: »indskydende«.

43. § 14 d, stk. 3, 2. punktum, ophæves.

44. I § 14 d, stk. 4, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

45. I § 14 d, stk. 5, 1. punktum, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

46. § 14 d, stk. 6, 2. og 3. punktum, ophæves.

47. I § 14 d, stk. 7, ændres »ligningslovens § 15, stk. 3 og 4« til: »ligningslovens § 15, stk. 5 og 6«.

48. Overskriften til kapitel 3 »Andre bestemmelser« ændres til: »Fusion med udenlandske selskaber«.

49. § 15 affattes således

» § 15. Ved fusion mellem et selskab, der er hjemmehørende her i landet, og et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, og ved fusion mellem selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i stk. 2 - 4. Det er en betingelse, at der er opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.

Stk. 2. Ophører et i udlandet hjemmehørende aktieselskab, anpartsselskab eller selskab, der er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, ved fusion med et her hjemmehørende selskab, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. § 8 finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 7. Medmindre det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for fusionen var sambeskattet med det modtagende selskab, jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af fusionen er knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på fusionsdatoen.

Stk. 3. Ophører et i udlandet hjemmehørende selskab ved fusion med et i udlandet hjemmehørende selskab og er såvel det indskydende som det modtagende selskab omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. § 8 finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til det udenlandske modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 7.

Stk. 4. Ophører et her hjemmehørende selskab ved fusion med et udenlandsk selskab og er såvel det indskydende som det modtagende selskab omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. § 8 finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.

Stk. 5. Ophører i andre tilfælde end de i stk. 4 omhandlede et her hjemmehørende selskab ved fusion med et udenlandsk selskab, finder §§ 9 og 11 samt aktieavancebeskatningslovens § 13 tilsvarende anvendelse ved beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende selskab. Det indskydende selskab beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.

Stk. 6. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan tillade, at bestemmelserne i §§ 9 og 11 samt aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse ved fusion af selskaber eller foreninger, der alle er hjemmehørende i udlandet, og selskaberne ikke beskattes efter reglerne i stk. 3.«

50. Efter § 15 indsættes som nye kapitler 4-6

»Kapitel 4

Spaltning

§ 1

I lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 628 af 27. august 1991, foretages følgende ændringer

1. Lovens titel ændres til: »Lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven)».

2. I § 1, stk. 2, ændres »selskabernes aktionærer eller anpartshavere« til: »selskabsdeltagerne«.

§ 1. - - -

Stk. 2. Benytter selskaberne den i stk. 1 nævnte adgang, skal beskatningen af selskabernes aktionærer eller anpartshavere ske efter reglerne i §§ 9 og 11.

Stk. 3. - - -

3. § 2, stk. 1, affattes således

»Det er en betingelse for beskatning efter reglerne i denne lov, at selskabsdeltagerne i det indskydende selskab alene vederlægges med aktier eller anparter i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi.«

4. § 2, stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

5. I § 2, stk 3, der bliver stk. 2, ændres »ophørende« til: »indskydende« og »fortsættende« til: »modtagende«.

§ 1, stk. 1-2. - - -

Stk. 3. Reglerne i denne lov finder tillige anvendelse, når et aktie- eller anpartsselskab udskiller en del af selskabet til et selvstændigt datterselskab.

2. I § 7, stk. 2, 2. punktum, ændres »investeringsfondslovens § 10, stk. 1 og 2,» til: »investeringsfondsloven«.

§ 1

I lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 628 af 27. august 1991, foretages følgende ændringer

1. Lovens titel ændres til

»Lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven)».

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 90/434, EF-Tidende 1990 L 225 s. 1, og Rådets direktiv nr. 90/435, EF-Tidende 1990 L 225 s. 6 og L 258 s. 38.

2. I § 1, stk. 2, ændres »selskabernes aktionærer eller anpartshavere« til: »selskabsdeltagerne«.

3. § 2, stk. 1, affattes således

»Det er en betingelse for beskatning efter reglerne i denne lov, at selskabsdeltagerne i det indskydende selskab alene vederlægges med aktier eller anparter i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi.«

4. § 2, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

5. I § 2, stk 3, der bliver stk. 2, ændres »ophørende« til: »indskydende« og »fortsættende« til: »modtagende«.

6. I § 4 ændres »aktionærer eller anpartshavere« til: »selskabsdeltagere« og »aktionærerne eller anpartshaverne« til: »selskabsdeltagerne«.

7. I § 5 ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

8. I § 6, stk. 1, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

9. I § 6, stk. 3, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

10. I § 7, stk. 1, ændres »ophørende« til: »indskydende«.

11. I § 7, stk. 2, 1. punktum, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

12. I § 7, stk. 2, 2. punktum, ændres »fortsættende« til: »modtagende« og »ophørende« til: »indskydende«.

13. I § 8, stk. 1, 1. punktum, ændres »formuegoder« til: »aktiver og passiver«, »ophøret« til: »fusionen«, »goderne« til: »de«, »ophørende« ændres 2 steder til: »indskydende«, og »fortsættende« ændres til: »modtagende«.

14. § 8, stk. 1, 2. punktum, affattes således

»Eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, som det indskydende selskab har foretaget, anses for foretaget af det modtagende selskab.«

15. § 8, stk. 1, 3. punktum, affattes således

»Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter betragtes, som om de var foretaget af det modtagende selskab i henlæggelsesårene. Dette gælder også, selv om efterbeskatning efter investeringsfondsloven sker for indkomstår, der ligger forud for stiftelsen af det modtagende selskab.«

16. I § 8, stk. 2, ændres »et formuegode« til: »et aktiv eller et passiv«, »formuegodet« til: »det«, »ophørende« til: »indskydende« og »fortsættende« til: »modtagende«.

17. I § 8, stk. 3, ændres »ophørende« til: »indskydende«, og »fortsættende« ændres 2 steder til: »modtagende«.

18. I § 8, stk. 4, ændres »fortsættende« til: »modtagende«, og »ophørende« ændres 2 steder til: »indskydende«.

19. I § 8, stk. 5, 1. punktum, ændres »formuegoder« 2 steder til: »aktiver og passiver«, »fortsættende« ændres 2 steder til: »modtagende«, og »ophørende« ændres til: »indskydende«.

20. I § 8, stk. 5, 2. punktum, ændres »ophørende« til: »indskydende«, »fortsættende« til: »modtagende« og »aktivgrupper« til: »grupper af aktiver og passiver«.

21. I § 8, stk. 6, 1. punktum, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

22. I § 8, stk. 6, 4. punktum, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

23. § 8, stk. 7, affattes således

» Stk. 7. Ved opgørelsen af et tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 5, skal udbytte, der er modtaget af det indskydende selskab, anses for modtaget af det modtagende selskab.«

24. I § 9, stk. 1, 1. punktum, ændres »ophørende« til: »indskydende«, »aktionæren« til: »selskabsdeltageren« og »fortsættende« til: »modtagende«.

25. I § 9, stk. 2, ændres »ophørende« til: »indskydende« og »lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.« til: »aktieavancebeskatningsloven«.

26. I § 9, stk. 3, 1. punktum, ændres »aktionæren« til: »selskabsdeltageren« og »ophørende« til: »indskydende«.

27. I § 9, stk. 3, 2. punktum, ændres »aktionærens« til: »selskabsdeltagerens«.

28. I § 10, stk. 1, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

29. I § 10, stk. 2, ændres »fortsættende« til: »modtagende« og »ophørende« til: »indskydende«.

30. I § 11, stk. 1, 1. punktum, ændres »fortsættende« til: »modtagende«, »aktionærerne« til: »selskabsdeltagerne« og »ophørende« til: »indskydende«.

31. I § 11, stk. 1, 2. punktum, ændres »fortsættende« til: »modtagende« og »aktionærens« til: »selskabsdeltagerens«.

32. § 11, stk. 1, 3. punktum, affattes således

»Modtagne aktier i det modtagende selskab anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a eller 2 b, såfremt de ombyttede aktier ville være omfattet af disse bestemmelser.«

33. I § 11, stk. 2, 1. punktum, ændres »aktionærens« til: »selskabsdeltagerens« og »fortsættende« til: »modtagende«.

34. I § 12, stk. 2, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

35. I § 13, stk. 1, ændres »fortsættende« til: »modtagende« og »ophørende« til: »indskydende«.

36. I § 13, stk. 2, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

37. I § 14 a, stk. 2, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

38. I § 14 a, stk. 3, 1. punktum, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

39. I § 14 b, stk. 2, 1. punktum, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

40. I § 14 b, stk. 3, 1. punktum, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

41. § 14 b, stk. 4, 2. og 3. punktum, ophæves.

42. I § 14 c, stk. 1, nr. 2, ændres »fortsættende« til: »modtagende« og »ophørende« til: »indskydende«.

43. § 14 d, stk. 3, 2. punktum, ophæves.

44. I § 14 d, stk. 4, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

45. I § 14 d, stk. 5, 1. punktum, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

46. § 14 d, stk. 6, 2. og 3. punktum, ophæves.

47. I § 14 d, stk. 7, ændres »ligningslovens § 15, stk. 3 og 4« til: »ligningslovens § 15, stk. 5 og 6«.

48. Overskriften til kapitel 3 »Andre bestemmelser« ændres til

»Fusion med udenlandske selskaber«.

49. § 15 affattes således

» § 15. Ved fusion mellem et selskab, der er hjemmehørende her i landet, og et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, og ved fusion mellem selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i stk. 2-4. Det er en betingelse, at der er opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.

Stk. 2. Ophører et i udlandet hjemmehørende aktieselskab, anpartsselskab eller selskab, der er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, ved fusion med et her hjemmehørende selskab, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på dem af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 7. Medmindre det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for fusionen var sambeskattet med det modtagende selskab, jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af fusionen er knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på fusionsdatoen.

Stk. 3. Ophører et i udlandet hjemmehørende selskab ved fusion med et i udlandet hjemmehørende selskab, og er såvel det indskydende som det modtagende selskab omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på dem af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til det udenlandske modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 7.

Stk. 4. Ophører et her hjemmehørende selskab ved fusion med et udenlandsk selskab, og er såvel det indskydende som det modtagende selskab omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på dem af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.

Stk. 5. Ophører i andre tilfælde end de i stk. 4 omhandlede et her hjemmehørende selskab ved fusion med et udenlandsk selskab, finder §§ 9 og 11 samt aktieavancebeskatningslovens § 13 tilsvarende anvendelse ved beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende selskab. Det indskydende selskab beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.

Stk. 6. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan tillade, at bestemmelserne i §§ 9 og 11 samt aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse ved fusion af selskaber eller foreninger, der alle er hjemmehørende i udlandet, hvis selskaberne ikke beskattes efter reglerne i stk. 3.«

50. Efter § 15 indsættes som nye kapitler 4-6

»Kapitel 4

Spaltning

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 21. januar 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 13, stk. 1, 1. punktum, ændres »lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber« til: »fusionsskatteloven«, »fortsættende« ændres 2 steder til: »modtagende«, og »ophørende« ændres 2 steder til: »indskydende«.

2. I § 13, stk. 1, 2. punktum, ændres »ophørende« til: »indskydende«.

3. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

» Stk. 2. Ved ombytning af aktier har aktionærerne i det erhvervede selskab adgang til beskatning efter reglerne i §§ 9 og 11 i fusionsskatteloven, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF. Som fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for aktieombytningen. Det er en betingelse, at aktieombytningen gennemføres inden for en periode på højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag.

Stk. 3. Ved ombytning af aktier, jf. stk. 2, forstås den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette selskab, ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af den pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte værdi af de værdipapirer, som udleveres til gengæld herfor.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

4. § 13, stk. 2, der bliver stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Ligningsrådet kan tillade, at der ikke sker beskatning efter § 4 i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et selskab, der i forvejen ejer aktier i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i det andet selskab. Det er en betingelse, at aktionærerne i det andet selskab som vederlag alene modtager aktier i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af de ombyttede aktiers værdi. Tilladelse gives kun under særlige omstændigheder, hvis det erhvervende selskab har foretaget opkøb af aktier i det erhvervede selskab i det indkomstår, hvori selskabet erhverver resten af aktiekapitalen, eller i de 4 forudgående indkomstår. Ved afståelse af de modtagne aktier sker der beskatning efter § 4, i det omfang afståelse af de ombyttede aktier ville have udløst beskatning efter disse regler. De modtagne aktier anses for erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Ligningsrådet kan under tilsvarende betingelser tillade, at der i disse tilfælde ikke sker beskatning efter § 2.«

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af 5. november 1987 som senest ændret ved lov nr. 394 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 13, stk. 1, 1. punktum, ændres »lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber« til: »fusionsskatteloven«, »fortsættende« ændres 2 steder til: »modtagende » og »ophørende« ændres 2 steder til: »indskydende«.

2. I § 13, stk. 1, 2. punktum, ændres »ophørende« til: »indskydende«.

3. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

» Stk. 2. Ved ombytning af aktier har aktionærerne i det erhvervede selskab adgang til beskatning efter reglerne §§ 9 og 11 i fusionsskatteloven, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF. Som fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for aktieombytningen. Det er en betingelse, at aktieombytningen gennemføres inden for en periode på højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag.

Stk. 3. Ved ombytning af aktier, jf. stk. 2, forstås den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette selskab, ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af den pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte værdi af de værdipapirer, som udleveres til gengæld herfor.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

§ 2. Det er en betingelse for beskatning efter reglerne i denne lov, at mindst 90 pct. af værdien af aktierne eller anparterne i det ophørende selskab alene vederlægges med aktier eller anparter i det fortsættende selskab.

Stk. 2. Ligningsrådet kan dog tillade, at der sker beskatning efter reglerne i denne lov i tilfælde, hvor aktionærerne eller anpartshaverne i det ophørende selskab vederlægges med andet end aktier eller anparter i det fortsættende selskab i videre omfang end fastsat i stk. 1.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på den del af aktierne eller anparterne i det ophørende selskab, der besiddes af det fortsættende selskab.

6. I § 4 ændres »aktionærer eller anpartshavere« til: »selskabsdeltagere« og »aktionærerne eller anpartshaverne« til: »selskabsdeltagerne«.

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af 5. november 1987 som senest ændret ved lov nr. 394 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 13, stk. 1, 1. punktum, ændres »lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber« til: »fusionsskatteloven«, »fortsættende« ændres 2 steder til: »modtagende » og »ophørende« ændres 2 steder til: »indskydende«.

2. I § 13, stk. 1, 2. punktum, ændres »ophørende«

til: »indskydende«.

3. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

» Stk. 2. Ved ombytning af aktier har aktionærerne i det erhvervede selskab adgang til beskatning efter reglerne §§ 9 og 11 i fusionsskatteloven, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF. Som fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for aktieombytningen. Det er en betingelse, at aktieombytningen gennemføres inden for en periode på højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag.

Stk. 3. Ved ombytning af aktier, jf. stk. 2, forstås den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette selskab, ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af den pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte værdi af de værdipapirer, som udleveres til gengæld herfor.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 39d

d

af 21. januar 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 13, stk. 1, 1. punktum, ændres »lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber« til: »fusionsskatteloven«, »fortsættende« ændres 2 steder til: »modtagende«, og »ophørende« ændres 2 steder til: »indskydende«.

2. I § 13, stk. 1, 2. punktum, ændres »ophørende« til: »indskydende«.

3. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

» Stk. 2. Ved ombytning af aktier har aktionærerne i det erhvervede selskab adgang til beskatning efter reglerne i §§ 9 og 11 i fusionsskatteloven, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF. Som fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for aktieombytningen. Det er en betingelse, at aktieombytningen gennemføres inden for en periode på højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag.

Stk. 3. Ved ombytning af aktier, jf. stk. 2, forstås den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette selskab, ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af den pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte værdi af de værdipapirer, som udleveres til gengæld herfor.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

4. § 13, stk. 2, der bliver stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Ligningsrådet kan tillade, at der ikke sker beskatning efter § 4 i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et selskab, der i forvejen ejer aktier i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i det andet selskab. Det er en betingelse, at aktionærerne i det andet selskab som vederlag alene modtager aktier i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af de ombyttede aktiers værdi. Tilladelse gives kun under særlige omstændigheder, hvis det erhvervende selskab har foretaget opkøb af aktier i det erhvervede selskab i det indkomstår, hvori selskabet erhverver resten af aktiekapitalen, eller i de 4 forudgående indkomstår. Ved afståelse af de modtagne aktier sker der beskatning efter § 4, i det omfang afståelse af de ombyttede aktier ville have udløst beskatning efter disse regler. De modtagne aktier anses for erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Ligningsrådet kan under tilsvarende betingelser tillade, at der i disse tilfælde ikke sker beskatning efter § 2.«

Kapitel 3

Andre bestemmelser

§ 3

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. november 1991, som senest ændret ved § 12 i lov nr. 5 af 3. januar 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 16 B, stk. 5, 3. punktum, indsættes efter »selskabsskattelovens«: »§ 2, stk. 5, og«.

2. I § 33 indsættes efter stk. 2 som nye stykker

» Stk. 3. Når et modtagende selskab, der er hjemmehørende her i landet, i forbindelse med fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver vedrørende et indskydende selskab, der er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, har overtaget aktiver, der som følge af fusionen, spaltningen eller tilførslen er knyttet til et fast driftssted i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, og disse aktiver ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst her i landet er anset for anskaffet til handelsværdien på datoen for fusionen, spaltningen eller tilførslen, skal der ved senere afståelse af disse aktiver alene gives lempelse for den del af den skat, som i forbindelse med afståelsen er pålignet i den fremmede stat, Færøerne eller Grønland på fortjeneste, der vedrører perioden efter fusionen, spaltningen eller tilførslen af aktiverne.

Stk. 4. Når et indskydende selskab, der er hjemmehørende her i landet, i forbindelse med fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver overdrager aktiver i et fast driftssted, som er beliggende i en anden stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, til et modtagende selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, nedsættes den danske beskatning ved overdragelsen. Den danske beskatning nedsættes efter stk. 1 og 2 eller efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den medlemsstat, hvor det faste driftssted er beliggende, med den skat, som denne medlemsstat kunne have pålignet overskud eller kapitalvinding i det faste driftssted ved overdragelsen, såfremt fusionen, spaltningen eller tilførslen ikke var omfattet af direktiv 90/434/EØF.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

3. Efter § 33 C indsættes

» § 33 D. Har en person eller et selskab m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretaget fradrag for underskud i et fast driftssted i en fremmed stat, skal der i efterfølgende indkomstår, hvor der er overskud i det faste driftssted, eller hvor det faste driftssted afhændes, likvideres eller omdannes til et selskab, ske genbeskatning af et beløb svarende til det fratrukne underskud, jf. reglerne i stk. 2 og 3. Som underskud anses i denne forbindelse også benyttelse af henlæggelser til investeringsfonde og indskud på etableringskonti til forlods afskrivning på et aktiv. Har personen eller selskabet i samme indkomstår, hvor der er underskud i det faste driftssted, andet skattepligtigt overskud fra samme stat, skal der dog kun ske genbeskatning af det beløb, hvormed underskuddet fra det faste driftssted overstiger andet skattepligtigt overskud. Genbeskatning skal kun ske, hvis der sker nedsættelse af dansk beskatning i henhold til reglerne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den fremmede stat, hvor det faste driftssted er beliggende, og denne overenskomst lemper dobbeltbeskatningen af overskuddet af det faste driftssted ved, at den danske skat nedsættes med den del deraf, som efter forholdet mellem overskuddet af det faste driftssted og den samlede beskattede indkomst falder på den førstnævnte del af indkomsten, uden at der tages hensyn til størrelsen af den skat, der er betalt til den fremmede stat. Der skal dog ikke ske genbeskatning af tidligere fratrukket underskud i efterfølgende år, hvor der er overskud af det faste driftssted, i det omfang dette overskud medregnes ved opgørelsen af personens eller selskabets negative skattepligtige indkomst, som kan overføres til en ægtefælle eller et sambeskattet selskab, eller som kan fremføres til senere indkomstår.

Stk. 2. For efterfølgende år medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst et beløb svarende til det fratrukne underskud, dog højst et beløb svarende til det for samme indkomstår ved indkomstopgørelsen eller skatteberegningen medregnede overskud af det faste driftssted.

Stk. 3. Underskud, der ikke er genbeskattet i medfør af reglerne i stk. 2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori det faste driftssted afhændes, likvideres eller omdannes til et selskab. Dog medregnes højst et beløb svarende til det overskud og den fortjeneste, der for dette indkomstår skal medregnes ved opgørelsen af almindelig eller særlig indkomst eller skatteberegningen.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på underskud af en fast ejendom i en fremmed stat.

§ 3

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990, som senest ændret ved lov nr. 398 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 16 B, stk. 5, 3. punktum, indsættes efter »selskabsskattelovens«: »§ 2, stk. 5, og«.

2. I § 33 indsættes efter stk. 2 som nye stykker

» Stk. 3. Når et modtagende selskab, der er hjemmehørende her i landet, i forbindelse med fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver vedrørende et indskydende selskab, der er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, har overtaget aktiver, der som følge af fusionen, spaltningen eller tilførslen er knyttet til et fast driftssted i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, og disse aktiver ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst her i landet er anset for anskaffet til handelsværdien på datoen for fusionen, spaltningen eller tilførslen, skal der ved senere afståelse af disse aktiver, alene gives lempelse for den del af den skat, som i forbindelse med afståelsen er pålignet i den fremmede stat, Færøerne eller Grønland på fortjeneste, der vedrører perioden efter fusionen, spaltningen eller tilførslen af aktiverne.

Stk. 4. Når et indskydende selskab, der er hjemmehørende her i landet, i forbindelse med fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver overdrager aktiver i et fast driftssted, som er beliggende i en anden stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, til et modtagende selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, nedsættes den danske beskatning ved overdragelsen. Den danske beskatning nedsættes efter stk. 1 og 2 eller efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den medlemsstat, hvor det faste driftssted er beliggende, med den skat, som denne medlemsstat kunne have pålignet overskud eller kapitalvinding i det faste driftssted ved overdragelsen, såfremt fusionen, spaltningen eller tilførslen ikke var omfattet af direktiv 90/434/EØF.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5

3. Efter § 33 C indsættes

» § 33 D. Har en person eller et selskab m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretaget fradrag for underskud i et fast driftssted i en fremmed stat, skal der i efterfølgende indkomstår, hvor der er overskud i det faste driftssted, eller hvor det faste driftssted afhændes, likvideres eller omdannes til et selskab, ske genbeskatning af et beløb svarende til det fratrukne underskud, jf. reglerne i stk. 2-3. Har personen eller selskabet i samme indkomstår, hvor der er underskud i det faste driftssted, andet skattepligtigt overskud fra samme stat, skal der dog kun ske genbeskatning af det beløb, hvormed underskuddet fra det faste driftssted overstiger andet skattepligtigt overskud. Genbeskatning skal kun ske, hvis der sker nedsættelse af dansk beskatning i henhold til reglerne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den fremmede stat, hvor det faste driftssted er beliggende, og denne overenskomst lemper dobbeltbeskatningen af overskuddet af det faste driftssted ved, at den danske skat nedsættes med den del deraf, som efter forholdet mellem overskuddet af det faste driftssted og den samlede beskattede indkomst falder på den førstnævnte del af indkomsten, uden at der tages hensyn til størrelsen af den skat, der er betalt til den fremmede stat. Der skal dog ikke ske genbeskatning af tidligere fratrukket underskud i efterfølgende år, hvor der er overskud af det faste driftssted, i det omfang dette overskud medregnes ved opgørelsen af personens eller selskabets negative skattepligtige indkomst, som kan overføres til en ægtefælle eller et sambeskattet selskab eller som kan fremføres til senere indkomstår.

Stk. 2. For efterfølgende år medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst et beløb svarende til det fratrukne underskud, dog højst et beløb svarende til det for samme indkomstår ved indkomstopgørelsen eller skatteberegningen medregnede overskud af det faste driftssted.

Stk. 3. Underskud, der ikke er genbeskattet i medfør af reglerne i stk. 2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori det faste driftssted afhændes, likvideres eller omdannes til et selskab. Dog medregnes højst et beløb svarende til det overskud og den fortjeneste, der for dette indkomstår skal medregnes ved opgørelsen af almindelig eller særlig indkomst eller skatteberegningen.«

§ 3

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990, som senest ændret ved lov nr. 398 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 16 B, stk. 5, 3. punktum, indsættes efter »selskabsskattelovens«: »§ 2, stk. 5, og«.

§ 3. Undtaget fra skattepligten er

1)-8) - - -

9) Pensionskasser, der er undergivet tilsyn efter loven om tilsyn med pensionskasser eller efter lov om forsikringsvirksomhed. Andre pensionskasser er undtaget fra skattepligten, for så vidt skatteministeren i hvert enkelt tilfælde træffer bestemmelse herom.

10)-18) - - -

3. I § 17 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

» Stk. 3. Såfremt der i den skattepligtige indkomst for et af de i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte selskaber indgår udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, og som ikke er omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 3, nedsættes det udbyttemodtagende selskabs - moderselskabets - skat med den del, der svarer til forholdet mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der kan dog ikke ske nedsættelse med et større beløb end det, som det udbyttegivende selskab - datterselskabet - har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til moderselskabet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab - datterselskabet. Det er endvidere en betingelse, at såvel moderselskabet som datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

4. I § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres i 1. punktum »Såfremt der i den skattepligtige indkomst« til: »Såfremt der i andre tilfælde end de i stk. 3 omhandlede i den skattepligtige indkomst«.

§ 3

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. november 1991, som senest ændret ved § 12 i lov nr. 5 af 3. januar 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 16 B, stk. 5, 3. punktum, indsættes efter »selskabsskattelovens«: »§ 2, stk. 5, og«.

2. I § 33 indsættes efter stk. 2 som nye stykker

» Stk. 3. Når et modtagende selskab, der er hjemmehørende her i landet, i forbindelse med fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver vedrørende et indskydende selskab, der er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, har overtaget aktiver, der som følge af fusionen, spaltningen eller tilførslen er knyttet til et fast driftssted i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, og disse aktiver ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst her i landet er anset for anskaffet til handelsværdien på datoen for fusionen, spaltningen eller tilførslen, skal der ved senere afståelse af disse aktiver alene gives lempelse for den del af den skat, som i forbindelse med afståelsen er pålignet i den fremmede stat, Færøerne eller Grønland på fortjeneste, der vedrører perioden efter fusionen, spaltningen eller tilførslen af aktiverne.

Stk. 4. Når et indskydende selskab, der er hjemmehørende her i landet, i forbindelse med fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver overdrager aktiver i et fast driftssted, som er beliggende i en anden stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, til et modtagende selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, nedsættes den danske beskatning ved overdragelsen. Den danske beskatning nedsættes efter stk. 1 og 2 eller efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den medlemsstat, hvor det faste driftssted er beliggende, med den skat, som denne medlemsstat kunne have pålignet overskud eller kapitalvinding i det faste driftssted ved overdragelsen, såfremt fusionen, spaltningen eller tilførslen ikke var omfattet af direktiv 90/434/EØF.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

3. Efter § 33 C indsættes

» § 33 D. Har en person eller et selskab m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretaget fradrag for underskud i et fast driftssted i en fremmed stat, skal der i efterfølgende indkomstår, hvor der er overskud i det faste driftssted, eller hvor det faste driftssted afhændes, likvideres eller omdannes til et selskab, ske genbeskatning af et beløb svarende til det fratrukne underskud, jf. reglerne i stk. 2 og 3. Som underskud anses i denne forbindelse også benyttelse af henlæggelser til investeringsfonde og indskud på etableringskonti til forlods afskrivning på et aktiv. Har personen eller selskabet i samme indkomstår, hvor der er underskud i det faste driftssted, andet skattepligtigt overskud fra samme stat, skal der dog kun ske genbeskatning af det beløb, hvormed underskuddet fra det faste driftssted overstiger andet skattepligtigt overskud. Genbeskatning skal kun ske, hvis der sker nedsættelse af dansk beskatning i henhold til reglerne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den fremmede stat, hvor det faste driftssted er beliggende, og denne overenskomst lemper dobbeltbeskatningen af overskuddet af det faste driftssted ved, at den danske skat nedsættes med den del deraf, som efter forholdet mellem overskuddet af det faste driftssted og den samlede beskattede indkomst falder på den førstnævnte del af indkomsten, uden at der tages hensyn til størrelsen af den skat, der er betalt til den fremmede stat. Der skal dog ikke ske genbeskatning af tidligere fratrukket underskud i efterfølgende år, hvor der er overskud af det faste driftssted, i det omfang dette overskud medregnes ved opgørelsen af personens eller selskabets negative skattepligtige indkomst, som kan overføres til en ægtefælle eller et sambeskattet selskab, eller som kan fremføres til senere indkomstår.

Stk. 2. For efterfølgende år medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst et beløb svarende til det fratrukne underskud, dog højst et beløb svarende til det for samme indkomstår ved indkomstopgørelsen eller skatteberegningen medregnede overskud af det faste driftssted.

Stk. 3. Underskud, der ikke er genbeskattet i medfør af reglerne i stk. 2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori det faste driftssted afhændes, likvideres eller omdannes til et selskab. Dog medregnes højst et beløb svarende til det overskud og den fortjeneste, der for dette indkomstår skal medregnes ved opgørelsen af almindelig eller særlig indkomst eller skatteberegningen.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på underskud af en fast ejendom i en fremmed stat.

§ 4

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 594 af 4. september 1986, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 3, ophæves.

2. I § 7, stk. 2, 2. punktum, ændres »investeringsfondslovens § 10, stk. 1 og 2,» til: »investeringsfondsloven«.

§ 4

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 594 af 4. september 1986, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 3, ophæves.

2. I § 7, stk. 2, 2. punktum, ændres »investeringsfondslovens § 10, stk. 1 og 2,» til: »investeringsfondsloven«.

§ 4. Har et af de i fusionen deltagende selskaber inden for et tidsrum af 3 år forud for fusionsdatoen uden for normal samhandel overtaget aktiver fra sine aktionærer eller anpartshavere eller fra et selskab, der beherskes af en eller flere af aktionærerne eller anpartshaverne i de fusionerende selskaber, såsom fast ejendom, driftsmidler, varelager, goodwill, værdipapirer, rettigheder m.v., er det en betingelse for anvendelsen af denne lovs regler, at der er opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.

7. I § 5 ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

§ 4

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 594 af 4. september 1986, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 3, ophæves.

§ 4

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 594 af 4. september 1986, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 3, ophæves.

2. I § 7, stk. 2, 2. punktum, ændres »investeringsfondslovens § 10, stk. 1 og 2,» til: »investeringsfondsloven«.

Kapitel 5

Tilførsel af aktiver

Kapitel 5

Tilførsel af aktiver

Kapitel 5

Tilførsel af aktiver

Kapitel 5

Tilførsel af aktiver

§ 5

I lov om kapitaltilførselsafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 12. december 1988, som ændret ved § 12 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende ændringer

1. § 9, stk. 1, affattes således

»Der svares ikke afgift, når et eller flere selskaber m.v. indskyder deres samlede selskabsformue eller en eller flere grene af deres virksomhed i et eller flere afgiftspligtige selskaber, der er under stiftelse eller allerede består. Afgiftsfritagelsen er betinget af, at det eller de indskydende selskaber er afgiftspligtige efter denne lov eller afgiftspligtige i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, og at indskuddene vederlægges med aktier eller andele i det eller de modtagende selskaber og eventuelt en kontant betaling på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi.«

2. I § 14, stk. 1, 1. punktum, ændres »4 uger« til: »3 måneder«.

3. § 14, stk. 1, 2. punktum, affattes således

»Der kan dog ses bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.«

4. I § 14, stk. 2, ændres »4 uger« til: »3 måneder«.

§ 5

I lov om kapitaltilførselsafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 12. december 1988, som ændret ved § 12 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende ændringer

1. § 9, stk. 1, affattes således

» § 9. Der svares ikke afgift, når et eller flere selskaber m.v. indskyder deres samlede selskabsformue eller en eller flere grene af deres virksomhed i et eller flere afgiftspligtige selskaber, der er under stiftelse eller allerede består. Afgiftsfritagelsen er betinget af, at det eller de indskydende selskaber er afgiftspligtige efter denne lov eller afgiftsligtige i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, og at indskuddene vederlægges med aktier eller andele i det eller de modtagende selskaber og eventuelt en kontant betaling på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi.«

2. I § 14, stk. 1, 1. punktum, ændres »4 uger« til: »3 måneder«.

3. § 14, stk. 1, 2. punktum, affattes således

»Der kan dog ses bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.«

4. I § 14, stk. 2, ændres »4 uger« til: »3 måneder«.

§ 5. Datoen for den i forbindelse med fusionen udarbejdede åbningsstatus for det fortsættende selskab anses i skattemæssig henseende for fusionsdato. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i denne lov, at fusionsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for det fortsættende selskabs regnskabsår.

8. I § 6, stk. 1, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

9. I § 6, stk. 3, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

§ 5

I lov om kapitaltilførselsafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 12. december 1988, som ændret ved § 12 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende ændringer

1. § 9, stk. 1, affattes således

» § 9. Der svares ikke afgift, når et eller flere selskaber m.v. indskyder deres samlede selskabsformue eller en eller flere grene af deres virksomhed i et eller flere afgiftspligtige selskaber, der er under stiftelse eller allerede består. Afgiftsfritagelsen er betinget af, at det eller de indskydende selskaber er afgiftspligtige efter denne lov eller afgiftspligtige i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, og at indskuddene vederlægges med aktier eller andele i det eller de modtagende selskaber og eventuelt en kontant betaling på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi.«

§ 5

I lov om kapitaltilførselsafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 12. december 1988, som ændret ved § 12 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende ændringer

1. § 9, stk. 1, affattes således

»Der svares ikke afgift, når et eller flere selskaber m.v. indskyder deres samlede selskabsformue eller en eller flere grene af deres virksomhed i et eller flere afgiftspligtige selskaber, der er under stiftelse eller allerede består. Afgiftsfritagelsen er betinget af, at det eller de indskydende selskaber er afgiftspligtige efter denne lov eller afgiftspligtige i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, og at indskuddene vederlægges med aktier eller andele i det eller de modtagende selskaber og eventuelt en kontant betaling på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi.«

2. I § 14, stk. 1, 1. punktum, ændres »4 uger« til: »3 måneder«.

3. § 14, stk. 1, 2. punktum, affattes således

»Der kan dog ses bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.«

4. I § 14, stk. 2, ændres »4 uger« til: »3 måneder«.

Kapitel 6

Andre bestemmelser«.

Kapitel 6

Andre bestemmelser«

Kapitel 6

Andre bestemmelser »

Kapitel 6

Andre bestemmelser«.

§ 6

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 585 af 7. august 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 2 indsættes efter stk. 4

» Stk. 5. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra c, omfatter ikke udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, modtager i udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab - datterselskabet - enten i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages. Det er endvidere en betingelse, at såvel moderselskabet som datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF.«

2. I § 3, stk. 1, nr. 9, 1. punktum, ændres »loven om tilsyn med pensionskasser« til: »loven om tilsyn med firmapensionskasser«.

3. I § 13, stk. 1, nr. 2, affattes 2. punktum således

»Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - har ejet mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab - datterselskabet - enten i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages.«

4. I § 17 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

» Stk. 3. Såfremt der i den skattepligtige indkomst for et af de i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte selskaber indgår udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, og som ikke er omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 3, nedsættes det udbyttemodtagende selskabs - moderselskabets - skat med den del, der svarer til forholdet mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der kan dog ikke ske nedsættelse med et større beløb end det, som det udbyttegivende selskab - datterselskabet - har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til moderselskabet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab - datterselskabet - enten i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages. Det er endvidere en betingelse, at såvel moderselskabet som datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

5. I § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres i 1. punktum »Såfremt der i den skattepligtige indkomst« til: »Såfremt der i andre tilfælde end de i stk. 3 omhandlede i den skattepligtige indkomst«.

6. I § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes 3. punktum således

»Lempelse efter foranstående regler kan kun indrømmes, såfremt moderselskabet har ejet mindst 25 pct. af datterselskabets aktiekapital eller andelskapital enten i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages.«

§ 6

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 585 af 7. august 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 2 indsættes efter stk. 4

» Stk. 5. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra c, omfatter ikke udbytte som et selskab, der er hjemmehørende i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, modtager i udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab - datterselskabet. Det er endvidere en betingelse, at såvel moderselskabet som datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF.«

2. I § 3, stk. 1, nr. 9, 1. punktum, ændres »loven om tilsyn med pensionskasser« til: »loven om tilsyn med firmapensionskasser«.

3. I § 17 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

» Stk. 3. Såfremt der i den skattepligtige indkomst for et af de i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte selskaber indgår udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, og som ikke er omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 3, nedsættes det udbyttemodtagende selskabs - moderselskabets - skat med den del, der svarer til forholdet mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der kan dog ikke ske nedsættelse med et større beløb end det, som det udbyttegivende selskab - datterselskabet - har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til moderselskabet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab - datterselskabet. Det er endvidere en betingelse, at såvel moderselskabet som datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

4. I § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres i 1. punktum »Såfremt der i den skattepligtige indkomst« til: »Såfremt der i andre tilfælde end de i stk. 3 omhandlede i den skattepligtige indkomst«.

§ 6. Det fortsættende selskab er pligtigt at indsende til Told- og Skattestyrelsen genpart af de dokumenter, der i selskabslovgivningen eller ved den konkrete tilladelse er foreskrevet udarbejdet i forbindelse med fusionen.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Skatteministeren er i øvrigt bemyndiget til efter indstilling fra Ligningsrådet at fastsætte regler om, hvilke yderligere oplysninger der i tilfælde af fusion skal tilvejebringes af det fortsættende selskab til brug for de lignende myndigheder.

Stk. 4-6. - - -

10. I § 7, stk. 1, ændres »ophørende« til: »indskydende«.

11. I § 7, stk. 2, 1. punktum, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

12. I § 7, stk. 2, 2. punktum, ændres »fortsættende« til: »modtagende« og »ophørende« til: »indskydende«.

§ 6

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 585 af 7. august 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 2 indsættes efter stk. 4

» Stk. 5. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra c, omfatter ikke udbytte som et selskab, der er hjemmehørende i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, modtager i udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab - datterselskabet. Det er endvidere en betingelse, at såvel moderselskabet som datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF.«

2. I § 3, stk. 1, nr. 9, 1. punktum., ændres »loven om tilsyn med pensionskasser« til: »loven om tilsyn med firmapensionskasser«.

§ 6

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 585 af 7. august 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 2 indsættes efter stk. 4

» Stk. 5. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra c, omfatter ikke udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, modtager i udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab - datterselskabet - enten i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages. Det er endvidere en betingelse, at såvel moderselskabet som datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF.«

2. I § 3, stk. 1, nr. 9, 1. punktum, ændres »loven om tilsyn med pensionskasser« til: »loven om tilsyn med firmapensionskasser«.

3. I § 13, stk. 1, nr. 2, affattes 2. punktum således

»Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - har ejet mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab - datterselskabet - enten i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages.«

4. I § 17 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

» Stk. 3. Såfremt der i den skattepligtige indkomst for et af de i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte selskaber indgår udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, og som ikke er omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 3, nedsættes det udbyttemodtagende selskabs - moderselskabets - skat med den del, der svarer til forholdet mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der kan dog ikke ske nedsættelse med et større beløb end det, som det udbyttegivende selskab - datterselskabet - har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til moderselskabet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab - datterselskabet - enten i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages. Det er endvidere en betingelse, at såvel moderselskabet som datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

5. I § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres i 1. punktum »Såfremt der i den skattepligtige indkomst« til: »Såfremt der i andre tilfælde end de i stk. 3 omhandlede i den skattepligtige indkomst«.

6. I § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes 3. punktum således

»Lempelse efter foranstående regler kan kun indrømmes, såfremt moderselskabet har ejet mindst 25 pct. af datterselskabets aktiekapital eller andelskapital enten i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages.«

§ 7

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 595 af 15. august 1991, som ændret ved lov nr. 896 af 21. december 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 65, stk. 1, 1. punktum, ændres »medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4,» til: »medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4 eller følger af stk. 5,».

2. I § 65 indsættes efter stk. 4

» Stk. 5. Der indeholdes ikke udbytteskat i udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, modtager i udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab - datterselskabet - enten i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages. Det er endvidere en betingelse, at såvel moderselskabet som datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF.«

§ 7

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 595 af 15. august 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 65, stk. 1, 1. punktum, ændres »medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4,» til: »medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4 eller følger af stk. 5,».

2. I § 65 indsættes efter stk. 4

» Stk. 5. Der indeholdes ikke udbytteskat i udbytte som et selskab, der er hjemmehørende i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, modtager i udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab - datterselskabet. Det er endvidere en betingelse, at såvel moderselskabet som datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF.«

§ 7. Ved opgørelsen af det ophørende selskabs skattepligtige indkomst i tiden fra sidste ordinære skatteansættelse og indtil fusionsdatoen ansættes indkomsten for hele denne periode uden hensyn til dens længde. Ansættelsen finder sted som en ordinær ansættelse uden hensyn til den med fusionen forbundne opløsning af selskabet.

Stk. 2. Det påhviler det fortsættende selskab at indgive selvangivelse for den i stk. 1 nævnte periode. Det fortsættende selskab hæfter for eventuelle skattekrav og for ethvert bødeansvar, der efter skattelovgivningens bestemmelser vil kunne rettes mod det ophørende selskab.

13. I § 8, stk. 1, 1. punktum, ændres »formuegoder« til: »aktiver og passiver«, »ophørende« ændres 2 steder til: »indskydende« og »fortsættende« ændres til: »modtagende«.

14. § 8, stk. 1, 2. punktum, affattes således

»Eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, som det indskydende selskab har foretaget, anses for foretaget af det modtagende selskab.«

15. § 8, stk. 1, 3. punktum, affattes således

»Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter betragtes, som om de var foretaget af det modtagende selskab i henlæggelsesårene. Dette gælder også, selv om efterbeskatning efter investeringsfondsloven sker for indkomstår, der ligger forud for stiftelsen af det modtagende selskab.«

16. I § 8, stk. 2, ændres »et formuegode« til: »et aktiv eller et passiv«, »ophørende« til: »indskydende« og »fortsættende« til: »modtagende«.

17. I § 8, stk. 3, ændres »ophørende« til: »indskydende« og »fortsættende« ændres 2 steder til: »modtagende«.

18. I § 8, stk. 4, ændres »fortsættende« til: »modtagende« og »ophørende« ændres 2 steder til: »indskydende«.

19. I § 8, stk. 5, 1. punktum, ændres »formuegoder« til: »aktiver og passiver«, »fortsættende« ændres 2 steder til: »modtagende« og »ophørende« ændres til: »indskydende«.

20. I § 8, stk. 5, 2. punktum, ændres »ophørende« til: »indskydende« og »fortsættende« til: »modtagende«.

21. I § 8, stk. 6, 1. punktum, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

22. I § 8, stk. 6, 4. punktum, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

23. § 8, stk. 7, affattes således

»Stk. 7. Ved opgørelsen af et tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 5, skal udbytte, der er modtaget af det indskydende selskab, anses for modtaget af det modtagende selskab.«

§ 7. - - -

Stk. 2. De overførte henlæggelser betragtes, som om de var foretaget af selskabet i henlæggelsesårene. Dette gælder også, selv om efterbeskatning efter investeringsfondslovens § 10, stk. 1 og 2, sker for indkomstår, der ligger forud for selskabets stiftelse.

§ 7

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 595 af 15. august 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 65, stk. 1, 1. punktum, ændres »medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4,» til: »medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4 eller følger af stk. 5,».

§ 7

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 595 af 15. august 1991, som ændret ved lov nr. 896 af 21. december 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 65, stk. 1, 1. punktum, ændres »medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4,» til: »medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4 eller følger af stk. 5,».

2. I § 65 indsættes efter stk. 4

» Stk. 5. Der indeholdes ikke udbytteskat i udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, modtager i udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab - datterselskabet - enten i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages. Det er endvidere en betingelse, at såvel moderselskabet som datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF.«

§ 8

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 16. oktober 1991, foretages følgende ændringer

1. § 10, stk. 1, 2. punktum, affattes således

»Dette gælder dog kun, hvis fonden eller foreningen har ejet mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab enten i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages.«

2. I § 11, stk. 2, ændres »selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 3 og 4,» til: »selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 4 og 5,».

§ 8

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. ... foretages følgende ændring

I § 11, stk. 2, ændres »selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 3 og 4,» til: »selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 4 og 5,».

§ 8. Formuegoder, der er i behold hos det ophørende selskab ved ophøret, behandles ved opgørelsen af det fortsættende selskabs

skattepligtige indkomst, som om de var anskaffet af dette på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det ophørende selskab, og for de anskaffelsessummer, hvortil goderne er erhvervet af dette selskab. Eventuelle skattemæssige afskrivninger samt nedskrivninger på varelagre og bindende kontrakt, som det ophørende selskab har foretaget, anses for foretaget af det fortsættende selskab. Henlæggelser til investeringsfonds, der er foretaget af det ophørende selskab, og som henstår ubenyttet ved ophøret, betragtes, som om de var foretaget af det fortsættende selskab i de respektive indkomstår.

Stk. 2. Det forhold, at et formuegode ved fusionen er overgået fra det ophørende til det fortsættende selskab, jf. stk. 1, 1. pkt., er uden betydning ved afgørelsen af, om formuegodet må anses for erhvervet i spekulationshensigt eller som led i næring.

Stk. 3. Har det ophørende selskab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnet urealiseret fortjeneste og tab på værdipapirer, behandles værdipapirerne ved opgørelsen af det fortsættende selskabs skattepligtige indkomst, som om fortjeneste og tab var medregnet ved indkomstopgørelsen hos det fortsættende selskab.

Stk. 4. Opnår det fortsættende selskab gevinst, eller lider tab ved afhændelse eller indfrielse af offentlige obligationer, private pantebreve eller fordringer, som ved fusionen er overtaget fra det ophørende selskab, behandles sådan gevinst eller tab efter samme regler som skulle have været bragt i anvendelse, såfremt gevinst eller tab var blevet realiseret hos det ophørende selskab.

Stk. 5. Den skattemæssige behandling af formuegoder, som det fortsættende selskab ikke har erhvervet fra et ophørende selskab, ændres ikke som følge af fusionen, såfremt de formuegoder, der kan påvises at være erhvervet ved denne, såvel i det fortsættende selskabs regnskab som i dets skatteopgørelse fremgår som særskilte poster. I modsat fald afgør ligningsmyndighederne, hvorvidt de for det ophørende eller de for det fortsættende selskab gældende regler skal bringes i anvendelse på de pågældende aktivgrupper.

Stk. 6. Foreligger der ved fusionen i et af selskaberne underskud fra tidligere år, kan dette underskud uanset bestemmelsen i ligningslovens § 15 ikke bringes til fradrag ved det fortsætten de selskabs indkomstopgørelse. Dette gælder dog ikke, når et moderselskab fusionerer med et datterselskab, hvormed det har været sambeskattet indtil fusionsdatoen og i de seneste 5 indkomstår forud herfor. Ved fradrag for tidligere års underskud efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3 finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse, medens 2. pkt. alene finder anvendelse, når selskaberne har været sambeskattet indtil fusionsdatoen og i de seneste 15 indkomstår forud herfor. Ligningsrådet kan dog tillade, at underskud fra et felt, jf. kulbrinteskattelovens § 18, stk. 1, fra tidligere år i et af selskaberne kan bringes til fradrag ved det fortsættende selskabs indkomstopgørelse for feltet.

Stk. 7. Ved opgørelsen af et tab som omhandlet i § 5, stk. 5, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. skal udbytte, som omhandlet i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, der er modtaget af det ophørende selskab, anses for modtaget af det fortsættende selskab.

24. I § 9, stk. 1, 1. punktum, ændres »ophørende« til: »indskydende«, »aktionæren« til: »selskabsdeltageren« og »fortsættende« til: »modtagende«.

25. I § 9, stk. 2, ændres »ophørende« til: »indskydende« og »lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.« til: »aktieavancebeskatningsloven«.

26. I § 9, stk. 3, 1. punktum, ændres »aktionæren« til: »selskabsdeltageren« og »ophørende« til: »indskydende«.

27. I § 9, stk. 3, 2. punktum, ændres »aktionærens« til: »selskabsdeltagerens«.

§ 8

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. ... foretages følgende ændring

I § 11, stk. 2, ændres »selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 3 og 4,» til: »selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 4 og 5,».

§ 8

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 16. oktober 1991, foretages følgende ændringer

1. § 10, stk. 1, 2. punktum, affattes således

»Dette gælder dog kun, hvis fonden eller foreningen har ejet mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab enten i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages.«

2. I § 11, stk. 2, ændres »selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 3 og 4,» til: »selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 4 og 5,».

§ 9

Stk. 1. Loven har virkning fra og med 1. januar 1992, jf. dog stk. 2-7.

Stk. 2. § 1, nr. 47, har virkning fra og med indkomståret 1991.

Stk. 3. Ligningslovens § 33 D, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 3, har virkning for underskud som omhandlet i § 33 D, stk. 1, 2. punktum, når henlæggelser til investeringsfonde eller indskud på etableringskonti benyttes til forlods afskrivning på et aktiv, der erhverves den 19. februar 1992 eller senere. § 33 D har i øvrigt virkning for underskud, der fradrages ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1992 eller senere.

Stk. 4. Ligningslovens § 33 E, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 3, har virkning for underskud, der fradrages ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1992 eller senere.

Stk. 5. Aktieselskaber m.v., der har adgang til beskatning efter reglerne i lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 628 af 27. august 1991, og som i medfør af loven har foretaget fusion m.v. forud for denne lovs ikrafttræden, kan vælge at anvende de hidtil gældende regler i lovens § 2, stk. 1, i stedet for reglerne i § 2, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3.

Stk. 6. Aktie- eller anpartsselskaber, der har adgang til beskatning efter reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 594 af 4. september 1986, og som i medfør af lovens § 1, stk. 3, har foretaget udskillelse af en del af selskabet til et selvstændigt datterselskab forud for denne lovs ikrafttræden, kan vælge at anvende de hidtil gældende regler i stedet for reglerne i fusionsskattelovens §§ 15 c og 15 d som affattet ved denne lovs § 1, nr. 50.

Stk. 7. Selskaber m.v., der har pligt til at svare afgift efter reglerne i lov om kapitaltilførselsafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 12. december 1988, som ændret ved § 12 i lov nr. 59 af 7. februar 1990, og som har indskudt deres samlede selskabsformue eller en eller flere dele af deres virksomhed i et afgiftspligtigt selskab, der er under stiftelse eller allerede består, forud for denne lovs ikrafttræden, kan vælge at anvende de hidtil gældende regler i lovens § 9, stk. 1, i stedet for reglerne i § 9, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 1.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 9

Stk. 1. Loven har virkning fra og med 1. januar 1992, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1, nr. 47, har virkning fra og med indkomståret 1991.

Stk. 3. § 3, nr. 2, har virkning for underskud, der fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 1992 eller senere indkomstår.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning.

EFs ministerråd har vedtaget et antal forordninger og direktiver og

en konvention på told- og skatteområdet. Med henblik på at opfylde

Danmarks forpligtelser i henhold til disse fremsættes forslag til en

EF-lovpakke. Pakken består af følgende lovforslag

a) Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Gennemførelse af fusionsdirektivet og moder-/datterselskabsdirektivet).

Danmark skal senest den 1. januar 1992 sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme fusionsdirektivet (* 2) og moder-/datterselskabsdirektivet (* 3).

Lovforslaget går ud på at gennemføre de ændringer i den danske skattelovgivning, der er nødvendige for at efterkomme fusionsdirektivet.

Lovforslaget går også ud på at gennemføre regler, svarende til fusionsdirektivets regler, for spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber, der alle er hjemmehørende i Danmark.

Lovforslaget går endvidere ud på at gennemføre de ændringer i den danske skattelovgivning, der er nødvendige for at efterkomme moder-/datterselskabsdirektivet.

b) Forslag til lov om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonvention).

Lovforslaget går ud på at gøre det muligt for Danmark at ratificere EF-konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud. Lovforslaget går endvidere ud på at gennemføre den nødvendige lovgivning for at opfylde konventionen.

c) Forslag til lov om ændring af forskellige afgiftslove (Gennemførelse af 2. skadesforsikringsdirektiv m.v.) (* 4)

Forslagene går ud på, at ikke - her i landet etablerede EF-forsikringsselskaber, der vil tegne forsikringer her, skal udpege en herboende repræsentant, der med hensyn til afgiftens angivelse og indbetaling m.v. vil få samme pligter som her i landet etablerede forsikringsselskaber.

Det foreslås endvidere at ændre stempelloven således, at stempelafgiften for forsikringsdokumenter vedrørende direkte skadesforsikringer i overensstemmelse med direktivets regler tilfalder Danmark, når risikoen er placeret her i landet.

d) Forslag til lov om ændring af toldloven (Toldoplag og frizoner m.v.).

Lovforslaget indeholder forslag til ændring af bestemmelserne om toldoplag og frizoner (frihavne). Ændringerne er en følge af, at der i EF er vedtaget forordninger herom (* 5). Forordningerne skal anvendes fra 1. januar 1992.

Lovforslaget går ud på at fjerne en række bestemmelser om toldoplag, der alene er af toldmæssig karakter. Disse bestemmelser erstattes af de direkte anvendelige bestemmelser i forordninger om toldoplag og frizoner, der materielt i alt væsentligt svarer til de hidtil gældende regler på området. Samtidig foreslås en ændring af lovens bestemmelser om provianteringsvirksomheder.

Endvidere foreslås en ændring af bestemmelserne om told- og afgiftsfrihed ved midlertidig indførsel af erhvervskøretøjer hjemmehørende i andre EF-lande samt en formel ændring af bestemmelserne om sikkerhedsstillelse i forbindelse med henstand med betaling af told.

2. Gennemførelse af fusionsdirektivet.

Fusionsdirektivet blev vedtaget af Rådet af økonomi- og finansministre den 23. juli 1990. Folketingets Skatteudvalg har den 6. juni 1990 afgivet udtalelse til Folketingets Markedsudvalg om bl.a. fusionsdirektivet (Alm. del bilag 243). Direktivet er optrykt som bilag til dette lovforslag.

Fusionsdirektivet går ud på at indføre konkurrencemæssigt neutrale regler for beskatning af fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier, vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater.

Efter direktivet skal fusion m.v., der vedrører selskaber i flere medlemsstater, kunne ske skattefrit efter et successionsprincip. Det vil sige, at der ved fusion, spaltning og tilførsel af aktiver, der vedrører selskaber i flere medlemsstater, ikke skal ske beskatning i det indskydende (ophørende) selskab af kapitalvinding på aktiver, der overføres til det modtagende (fortsættende) selskab. Det er dog en forudsætning, at det indskydende selskabs aktiver og passiver som følge af fusionen, spaltningen eller tilførslen af aktiver er knyttet til et af det modtagende selskabs faste driftssteder i det indskydende selskabs medlemsstat. Til gengæld skal det modtagende selskab indtræde i det indskydende selskabs skattemæssige stilling med hensyn til beregning af afskrivninger og kapitalvinding og tab på de overførte aktiver og passiver. For aktionærerne i det indskydende/erhvervede selskab træder de aktier i det modtagende/erhvervende selskab, der tildeles dem ved fusion, spaltning eller ombytning af aktier, i stedet for aktierne i det indskydende/erhvervede selskab.

Efter gældende regler tillades der kun succession ved fusioner mellem to danske selskaber og mellem et dansk og et udenlandsk selskab, når det danske selskab er det fortsættende, samt ved udskillelse af en del af et dansk selskab til et selvstændigt dansk datterselskab efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse. I de øvrige tilfælde sker der ophørsbeskatning.

Med gennemførelsen af fusionsdirektivet i dansk skattelovgivning øges adgangen til skattemæssig succession ved a) fusioner, b) spaltninger, c) tilførsel af aktiver og d) ombytning af aktier.

Ad a) Princippet i fusionsdirektivet svarer til princippet i fusionsskatteloven om fusion af danske selskaber. En sammenligning mellem fusionsdirektivet og de gældende danske regler i fusionsskatteloven er optrykt som bilag til lovforslaget.

For så vidt angår de gældende regler om fusion foreslås bl.a., at bestemmelserne i fusionsskatteloven om størrelsen af den kontante udligningssum tilpasses reglerne i fusionsdirektivet.

Efter de gældende regler i fusionsskatteloven kan der alene ske skattemæssig succession ved fusion mellem et dansk og et udenlandsk selskab, når det danske selskab er det fortsættende selskab. Ophører det danske selskab ved fusionen, skal der ske ophørsbeskatning af selskabet efter reglerne i selskabsskatteloven. For aktionærerne i det ophørende danske selskab træder de tildelte aktier i det fortsættende selskab dog i stedet for aktierne i det ophørende selskab.

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse om skattemæssig succession, når et dansk selskab ophører ved fusion med et selskab i en anden EF-medlemsstat. Det skal være en betingelse, at det indskydende danske selskabs aktiver og passiver knyttes til det modtagende udenlandske selskabs faste driftssted her i landet. Det skal endvidere være en betingelse, at såvel det indskydende som det modtagende selskab er omfattet af begrebet »selskab i en medlemsstat« som defineret i direktivet. For Danmarks vedkommende drejer det sig alene om aktieselskaber og anpartsselskaber.

Gældende dansk skattelovgivning indeholder ikke regler om skattemæssig succession ved fusion af udenlandske selskaber. Dette indebærer, at der skal ske ophørsbeskatning, når det ophørende udenlandske selskab har et fast driftssted i Danmark, der overtages af det fortsættende udenlandske selskab.

Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse om skattemæssig succession ved fusion mellem selskaber i andre EF-medlemsstater. Det skal være en betingelse, at det indskydende udenlandske selskabs aktiver og passiver knyttes til det modtagende udenlandske selskabs faste driftssted her i landet. Det skal endvidere være en betingelse, at såvel det indskydende som det modtagende selskab er omfattet af begrebet »selskab i en medlemsstat«.

Ad b) Gældende dansk skattelovgivning indeholder ikke regler om skattemæssig succession ved spaltning af selskaber. Ved spaltning af selskaber sker der derfor ophørsbeskatning.

Det foreslås, at der indsættes regler om skattemæssig succession ved spaltning - som defineret i fusionsdirektivet - af danske selskaber og selskaber i andre EF-medlemsstater. Det skal være en betingelse, at det indskydende danske eller udenlandske selskabs aktiver og passiver knyttes til et modtagende dansk selskab eller et modtagende udenlandsk selskabs faste driftssted her i landet. Det skal endvidere være en betingelse, at såvel det indskydende som det modtagende selskab er omfattet af begrebet »selskab i en medlemsstat«.

Ad c) Virksomhedsomdannelsesloven indeholder regler om skattemæssige succession ved udskillelse af en del af et dansk aktie- eller anpartsselskab til et selvstændigt dansk datterselskab, som minder om fusionsdirektivets regler om tilførsel af aktiver. Ved anvendelse af virksomhedsomdannelseslovens regler og reglerne i fusionsskatteloven, kan der ske tilførsel af aktiver med skattemæssig succession mellem selskaber, der er hjemmehørende i Danmark i samme omfang som efter fusionsdirektivets regler.

Det foreslås, at der indsættes regler om skattemæssig succession ved tilførsel af aktiver - som defineret i fusionsdirektivet - vedrørende danske selskaber og selskaber i andre EF-medlemsstater. Det skal være en betingelse, at det indskydende danske eller udenlandske selskabs aktiver og passiver knyttes til et dansk selskab eller et udenlandsk selskabs faste driftssted her i landet. Det skal endvidere være en betingelse, at såvel det indskydende som det modtagende selskab er omfattet af begrebet »selskab i en medlemsstat«.

Da de tilfælde, der er omfattet af de gældende regler i virksomhedsomdannelsesloven, vil være omfattet af de foreslåede regler om tilførsel af aktiver, foreslås disse regler ophævet.

Ad d) Aktieavancebeskatningsloven indeholder regler om skattemæssig succession ved ombytning af aktier, der minder om fusionsdirektivets regler. Betingelserne for anvendelse af de gældende regler er dog strengere end betingelserne for anvendelse af fusionsdirektivets regler.

Det foreslås, at der skal være adgang til at anvende reglerne om skattemæssig succession i fusionsskattelovens §§ 9 og 11 samt aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, ved ombytning af aktier - som defineret i fusionsdirektivet - vedrørende danske selskaber og selskaber i andre EF-medlemsstater. Det skal være en betingelse, at såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er omfattet af begrebet »selskab i en medlemsstat«. De gældende regler i aktieavancebeskatningsloven opretholdes sideløbende med de nye regler.

Herudover foreslås som konsekvens af gennemførelsen af fusionsdirektivet, at der indføres en regel om fradrag for beregnet udenlandsk skat ved overdragelse i forbindelse med fusion m.v. af et fast driftssted i en anden EF-medlemsstat fra et indskydende dansk selskab til et modtagende selskab i en anden EFmedlemsstat.

De gældende danske regler indebærer, at der generelt er adgang til fradrag for underskud fra virksomhed og kilder i udlandet i den danske indkomst. Dette medfører utilsigtede virkninger, når virksomheden eller kilden er beliggende i en stat, med hvilken Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis lempelse er baseret på eksemptionsmetoden, idet der opstår mulighed for så at sige at anvende underskuddet i den udenlandske indkomst to gange, først i den danske indkomst og dernæst i den udenlandske indkomst.

Lovforslaget indeholder derfor en regel om genbeskatning af underskud i et dansk firmas udenlandske faste driftssted, når underskuddet har været fratrukket hos det danske firma, og det faste driftssted er beliggende i et land, med hvilket Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale, hvis lempelse er baseret på eksemptionsmetoden.

Endelig foreslås det, at kapitaltilførselsafgiftslovens regler om afgiftsfritagelse omformuleres, så de kommer i bedre overensstemmelse med kapitaltilførselsafgiftsdirektivet.

Anden lovgivning.

Med vedtagelsen af fusionsdirektivet er harmoniseringen på EF-plan af skatteretten forud for den selskabsretlige harmonisering.

Når det drejer sig om grænseoverskridende fusion og spaltning, er de EF-selskabsretlige forudsætninger for fusionsdirektivets udnyttelse endnu ikke til stede.

»Grænseoverskridende fusioner« defineres i forslaget til 10. selskabsdirektiv om grænseoverskridende fusioner af aktieselskaber, som Kommissionen forelagde Rådet den 14. januar 1985. EuropaParlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse om forslaget.

»Grænseoverskridende spaltninger« er endnu ikke defineret i noget selskabsdirektiv eller forslag til selskabsdirektiv.

6. selskabsdirektiv fra 1982 om spaltning af aktieselskaber vedrører alene nationale spaltninger og er derfor uden betydning som forudsætning for en udnyttelse af fusionsdirektivets beskatningsregler vedrørende grænseoverskridende spaltninger. Det bemærkes, at medlemsstaterne ikke har pligt til at gennemføre 6. selskabsdirektiv, og direktivet er ikke gennemført i dansk ret.

Industriministeren har i marts 1990 anmodet Selskabsretspanelet om at foretage en gennemgang af aktieselskabsloven, anpartsselskabsloven og lov om erhvervsdrivende fonde med henblik på en forenkling og fremtidstilpasning af disse love under hensyn til erhvervslivets strukturændring, den stigende internationalisering og EFs indre marked. I denne forbindelse er Selskabsretspanelet blevet anmodet om særlig at vurdere blandt andet behovet for regler om deling af selskaber, herunder eventuelt gennemførelse af 6. selskabsretlige direktiv om spaltning. Panelet afgiver betænkning i løbet af 1991. Eventuelle ændringer i aktieselskabsloven som følge af panelets gennemgang forventes fremsat for Folketinget i folketingsåret 1992-93.

For så vidt angår tilførsel af aktiver og ombytning af aktier er det selskabsretlige grundlag for en udnyttelse af fusionsdirektivet til stede ved aktie- og anpartsselskabslovens bestemmelser om apportindskud, jf. aktieselskabslovens §§ 6, 6a og 6b, jf. § 33, og anpartslovens §§ 5a - 5b, jf. § 21. Disse bestemmelser medfører blandt andet, at det er muligt at gennemføre en grænseoverskridende sammenlægning af selskaber. Reglerne i aktieselskabsloven bygger på 2. selskabsdirektiv fra 1976.

En fuld udnyttelse af fusionsdirektivet forudsætter derfor en vedtagelse på EF-plan af dels forslaget til 10. selskabsdirektiv om grænseoverskridende fusioner eller statut for Det Europæiske Selskab, dels regler om grænseoverskridende spaltninger.

3. Gennemførelse af moder-/datterselskabsdirektivet.

Moder-/datterselskabsdirektivet blev vedtaget af Rådet af økonomi~ og finansministre den 23. juli 1990. Folketingets Skatteudvalg har den 6. juni 1990 afgivet udtalelse til Folketingets Markedsudvalg om bl.a. moder-/datterselskabsdirektivet (Alm. del bilag 243). Direktivet er optrykt som bilag til dette lovforslag.

Moder-/datterselskabsdirektivet går ud på at harmonisere medlemsstaternes skatteregler for at undgå økonomisk dobbeltbeskatning af den del af et datterselskabs overskud, der udloddes som udbytte til dets moderselskab i en anden medlemsstat.

Direktivet går ud fra det grundprincip, at overskuddet i et datterselskab alene skal beskattes i datterselskabet og i den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende. Direktivet har derfor regler om, at ved udlodning af udbytte fra et datterselskab til et moderselskab i en anden medlemsstat må den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, ikke opkræve udbytteskat af udbyttet. Direktivet har endvidere regler om, at moderselskabet ikke skal beskattes af udbyttet fra datterselskabet. Den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende, kan enten undlade at beskatte udbyttet eller beskatte udbyttet, men give fradrag i moderselskabets skat for den del af datterselskabets skat, der vedrører udbyttet.

a) Efter de gældende regler i selskabsskatteloven og kildeskatteloven er et moderselskab, der er hjemmehørende i en anden EF-medlemsstat, begrænset skattepligtig i Danmark af udbytte fra et dansk datterselskab. Skatten udgør 30 pct. af udbyttet.

Det foreslås, at den begrænsede skattepligt af udbytte ophæves i denne situation.

Det foreslås tilsvarende, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i udbytte, som et moderselskab i en anden EFmedlemsstat modtager fra dets danske datterselskab.

De gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster med de andre EF-medlemsstater afskærer eller begrænser imidlertid allerede nu Danmarks adgang til udbyttebeskatningen.

b) De gældende regler i selskabsskatteloven om skattefritagelse for udbytte fra et udenlandsk datterselskab og om datterselskabslempelse svarer i princippet til reglerne i moder-/datterselskabsdirektivet.

Reglerne om datterselskabslempelse er dog ikke i overensstemmelse med moder-/datterselskabsdirektivet, når de gør lempelsen afhængig af en tilladelse, og når de ved beregning af lempelsen kun tager hensyn til skatten af datterselskabets indkomst for det indkomstår, for hvilket udbyttet er deklareret.

Det foreslås derfor, at der i selskabsskatteloven indsættes en ny bestemmelse, der skal gælde, når såvel moderselskabet som datterselskabet er omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet.

Efter bestemmelsen nedsættes moderselskabets skat med den del, der svarer til forholdet mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der kan dog ikke ske nedsættelse med et større beløb end det, som datterselskabet har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til moderselskabet.

4. Provenumæssige konsekvenser.

Med gennemførelsen af fusionsdirektivet i dansk skattelovgivning øges som nævnt adgangen til skattemæssig succession ved fusioner, spaltninger, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier.

Efter gældende regler tillades der som nævnt kun succession ved fusioner mellem to danske selskaber og mellem et dansk og et udenlandsk selskab, når det danske selskab er det fortsættende, samt ved udskillelse af en del af et dansk selskab til et selvstændigt datterselskab efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse. I de øvrige tilfælde sker der ophørsbeskatning, hvilket først og fremmest indebærer beskatning af genvundne afskrivninger.

Efter forslaget vil denne ophørsbeskatning bortfalde for selskaber omfattet af begrebet »selskab i en medlemsstat«. Der vil derfor fremkomme et umiddelbart provenutab i den udstrækning, der forekommer fusioner, spaltninger og tilførsel af aktiver, som ikke er omfattet af de gældende regler om skattefri succession. På længere sigt vil dette umiddelbare provenutab dog i nogen grad blive opvejet af en større løbende skattebetaling bl.a. som følge af et lavere afskrivningsgrundlag. Endvidere sker der efter forslaget en udvidelse af adgangen til succession ved ombytning af aktier med et provenutab til følge. Det er ikke muligt nærmere at skønne over disse provenuvirkninger, da der ikke foreligger statistiske oplysninger om sådanne selskabsomdannelser.

Den udvidede adgang til skattefri succession ved selskabsomdannelse må antages at forøge antallet af sådanne omdannelser, hvilket imidlertid ikke vil indebære et egentligt provenutab, da de foreslåede regler er en forudsætning for, at omdannelserne finder sted.

De foreslåede regler om genbeskatning af tidligere fratrukne underskud i danske virksomheders faste driftssteder i lande, med hvilke Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med eksemptionsprincippet, vil medføre et merprovenu. Det er ikke muligt nærmere at vurdere merprovenuets størrelse, da der ikke foreligger statistiske oplysninger om underskud fratrukket i tidligere år.

Forslaget om at fritage udbytte fra et datterselskab her i landet til et moderselskab hjemmehørende i en anden medlemsstat fra beskatning skønnes på grundlag af Nationalbankens valutastatistik at medføre et provenutab på op mod 20 mill. kr. årligt.

5. Administrative konsekvenser.

Det skønnes, at forslaget vil medføre et vist administrativt merarbejde med hensyn til gennemgang af, om betingelserne for anvendelsen af de foreslåede successionsordninger er opfyldt m.v. Det konkrete merarbejde vil afhænge af, i hvilket omfang de nye successionsmuligheder vil blive anvendt i praksis.

Forslaget vil desuden medføre engangsudgifter til EDB-udvikling på 200.000 kr. i Told- og Skattestyrelsen. Merudgifterne afholdes inden for den eksisterende bevillingsramme.

6. Spaltehenvisninger.

Lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v. er senest ændret ved lov nr. 362 af 6. juni 1991, jf. Folketingstidende 1990-91, sp. 172, 1186, 6202, 6247; tillæg A, 637; tillæg B, 677, 839; tillæg C, 541.

Lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. er senest ændret ved lov nr. 394 af 6. juni 1991, jf. Folketingstidende 1990-91, sp. 38, 574, 6977, 7457; tillæg A, 111; tillæg B, 1293, 1801; tillæg C, 883.

Lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven) er senest ændret ved lov nr. 398 af 6. juni 1991, jf. Folketingstidende 1990-91, sp. 38, 574, 6803, 7260; tillæg A, 287; tillæg B, 949; tillæg C, 749.

Lov om skattefri virksomhedsomdannelse er senest ændret ved lov nr. 564 af 19. december 1985, jf. Folketingstidende 1985-86, sp. 2104, 2761, 4317, 4672; tillæg A, 1841; tillæg B, 305; tillæg C, 181.

Lov om kapitaltilførselsafgift er senest ændret ved lov nr. 59 af 7. februar 1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 978, 1621, 5463, 5696; tillæg A, 1281; tillæg B, 511; tillæg C, 307.

Lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. er senest ændret ved lov nr. 394 af 6. juni 1991, jf. Folketingstidende 1990-91, sp. 38, 574, 6977, 7457; tillæg A, 111; tillæg B, 1293, 1801; tillæg C, 883.

Lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat) er senest ændret ved lov nr. 391 af 6. juni 1991, jf. Folketingstidende 1990-91, sp. 5079, 5362, 6806, 7178; tillæg A, 4479; tillæg B, 1433; tillæg C, 815.

Lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven) er senest ændret ved lov nr. 394 af 6. juni 1991, jf. Folketingstidende 1990-91, sp. 38, 574, 6977, 7457; tillæg A, 111; tillæg B, 1293, 1801; tillæg C, 883.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Til § 1

De foreslåede bestemmelser i § 1, § 2, § 3, nr. 2 og 3, § 4 og § 5 vedrører gennemførelsen af fusionsdirektivet i dansk skattelovgivning.

Som bilag er optrykt en sammenligning mellem bestemmelserne i fusionsdirektivets artikel 4 - 9 og de gældende bestemmelser i fusionsskatteloven.

Til nr. 1.

Ændringen er foranlediget af, at der indsættes regler om spaltning og tilførsel af aktiver.

Til nr. 2, nr. 5-13, nr. 16-22, nr. 24-31, nr. 33-40, nr. 42, og nr. 44-45.

Det foreslås, at den hidtil anvendte terminologi »ophørende« selskab, »fortsættende« selskab, »aktionær« og »formuegoder« udskiftes med den i fusionsdirektivet anvendte terminologi »indskydende« selskab, »modtagende« selskab, »selskabsdeltager« og »aktiver og passiver«. Den hidtil anvendte terminologi »ophørende« og »fortsættende« selskab giver problemer bl.a. i de tilfælde, hvor der ikke er noget »ophørende« selskab, f.eks. ved tilførsel af aktiver. De foreslåede ændringer er redaktionelle og indebærer ingen ændringer i forhold til gældende selskabslovgivning.

Til nr. 3.

Ifølge fusionsdirektivets artikel 2, litra a , forstås ved fusion den transaktion, hvorved

- et eller flere selskaber som følge af og samtidig med deres opløsning uden likvidation overfører deres samlede aktiver og passiver til et andet, eksisterende selskab ved, at de tildeler deres selskabsdeltagere aktier eller anparter i det andet selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi,

- to eller flere selskaber som følge af og samtidig med deres opløsning uden likvidation overfører deres samlede aktiver og passiver til et selskab, som de opretter ved at tildele deres selskabsdeltagere aktier eller anparter i det nye selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi,

- et selskab som følge af og samtidig med sin opløsning uden likvidation overfører sine samlede aktiver og passiver til det selskab, som sidder inde med samtlige aktier eller anparter i dets kapital.

Rådet har ved vedtagelsen af direktivet i et Rådsprotokollat til artikel 2 erklæret, at der »ved et værdipapirs bogførte værdi« skal forstås den værdi, som fremkommer ved at dividere beløbet for den i selskabet indbetalte kapital med antallet af udstedte værdipapirer.

Ifølge fusionsskattelovens § 1, stk. 3, foreligger fusion, når et selskab overdrager sin formue som helhed til et andet selskab eller sammensmeltes med dette. Fusionsdirektivets regler indebærer ikke nogen ændring af den gældende definition af begrebet fusion.

Ifølge fusionsskattelovens § 2, stk. 1, er det en betingelse for beskatning efter lovens regler, at mindst 90 pct. af (kurs-)værdien af aktierne eller anparterne i det ophørende selskab alene vederlægges med aktier eller anparter i det fortsættende selskab. Det vil sige, at den kontante betaling efter fusionsskattelovens regler højst kan udgøre 10 pct. af kursværdien af aktierne eller anparterne i det ophørende selskab.

Begrænsningen af den tilladte kontante betaling er således ikke helt ens i fusionsskattelovens § 2, stk. 1, og fusionsdirektivets artikel 2, litra a. Et beløb svarende til 10 pct. af kursværdien af aktierne eller anparterne i det ophørende selskab, vil nok typisk være højere end et beløb svarende til 10 pct. af den pålydende værdi eller den bogførte værdi af de tildelte aktier eller anparter i det fortsættende selskab.

Det foreslås at ændre bestemmelsen i § 2, stk. 1, således, at den bliver i overensstemmelse med reglerne i fusionsdirektivets artikel 2, litra a. Det skal herefter ved fusion være en betingelse for anvendelse af lovens regler, at selskabsdeltagerne i det indskydende selskab alene vederlægges med aktier eller anparter i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi.

Efter praksis vedrørende den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, kan den kontante indløsning af andele i det ophørende selskab være ligelig kontant indløsning af samtlige deltagere, men også kontant indløsning af f.eks. en kreds af aktionærer eller anpartshavere. Det må imidlertid anses for stridende mod fusionsdirektivet at fordele den kontante udligningssum på anden måde end ligeligt mellem selskabsdeltagerne.

Til nr. 4.

Efter de gældende regler kan Ligningsrådet tillade, at der sker beskatning efter lovens regler, selv om aktionærerne i det ophørende selskab vederlægges med andet end aktier i det fortsættende selskab i videre omfang end fastsat i stk. 1.

Efter praksis gives der normalt dispensation ved fusion af banker, der ikke før den gældende fusionslovs ikrafttræden var omfattet af »90 pct.-reglen« og i tilfælde, hvor ønsket om kontant vederlæggelse i videre omfang end 10 pct. af aktiernes værdi, ikke alene er skattemæssigt begrundet.

Bestemmelsen, der kun anvendes i ringe omfang, foreslås ophævet. Den er for så vidt angår fusioner mellem danske selskaber og selskaber i andre EF-medlemsstater i strid med fusionsdirektivet.

Den gældende bestemmelse i stk. 3, der herefter bliver stk. 2, bibeholdes efter forslaget.

Til nr. 14.

Ændringen er redaktionel, idet muligheden for at nedskrive på bindende kontrakter er afskaffet.

Til nr. 15.

Ændringen er redaktionel. Efterbeskatning efter investeringsfondsloven kan finde sted efter denne lovs § 9, stk. 1 eller 2, § 10, stk. 1, eller § 10 A, stk. 1.

Til nr. 23.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af de ændringer, der er foretaget i aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 5, ved lov nr. 144 af 13. april 1983, lov nr. 146 af 19. marts 1986 og lov nr. 218 af 10. april 1991.

Til nr. 32.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lov nr. 565 af 19. december 1985, ved hvilken § 2 a indsættes i aktieavancebeskatningsloven.

Til nr. 41, 43 og 46.

Bestemmelserne, der definerer »ophørende« selskab og »fortsættende« selskab i relation til reglerne om henholdsvis realkreditinstitutters og gensidige forsikringsforeningers omdannelse til aktieselskaber, må med den ændrede terminologi anses for overflødige.

Til nr. 47.

Der er tale om berigtigelse af en fejl i lov nr. 362 af 6. juni 1991.

Til nr. 48.

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 49.

Til § 15, stk. 1.

Ifølge fusionsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra a, kan en medlemsstat afslå helt eller delvis at anvende bestemmelserne i artikel 4-10 eller inddrage adgangen til at anvende dem, såfremt en fusion, en spaltning, en tilførsel af aktiver eller en ombytning af aktier som hovedformål eller som et af hovedformålene har skattesvig eller skatteunddragelse.

Rådet og Kommissionen har ved vedtagelsen af direktivet i et Rådsprotokollat til artikel 11, stk. 1, erklæret, at en medlemsstat kan gøre brug af muligheden i denne artikel, hvis f.eks. en spaltning medfører, at det spaltede selskab opdeles mellem dets aktionærer, eller hvis en tilførsel eller ombytning af aktier efterfølges af et hurtigt salg af de værdipapirer, der er udstedt til gengæld for tilførslen. Med henblik herpå kan medlemsstaten gøre anvendelsen i bestemmelserne i artiklerne 4 og 9 om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver afhængig af en forhåndsgodkendelse.

I den foreslåede nye § 15, stk. 1, foreslås det, at det skal være en betingelse for anvendelse af fusionsskattelovens regler ved fusion mellem et dansk selskab og et udenlandsk selskab eller ved fusion af udenlandske selskaber, at der er opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.

På tilsvarende vis er det i den foreslåede § 15 a, stk. 1, og den foreslåede § 15 c, stk. 1, foreslået, at det skal være en betingelse for anvendelse af lovens regler om spaltning og tilførsel af aktiver, at der er opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan også i disse tilfælde fastsætte særlige vilkår.

Det bemærkes, at det efter de gældende regler ikke er en betingelse for anvendelse af fusionsskattelovens regler ved fusion mellem et dansk selskab og et udenlandsk selskab, hvor det danske selskab er det fortsættende selskab, at der er opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Det er heller ikke en betingelse for anvendelse af virksomhedsomdannelseslovens regler ved udskillelse af en del af et dansk selskab til et selvstændigt dansk datterselskab, at der er opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Ud fra et lighedssynspunkt foreslås det, at det også i disse tilfælde skal være en betingelse for anvendelse af fusionsskattelovens regler, at der er opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet.

Til § 15, stk. 2.

Efter den gældende bestemmelse i fusionsskattelovens § 15, stk. 1, finder reglerne i fusionsskattelovens kapitel 1 tilsvarende anvendelse, når et udlandsk aktieselskab eller anpartsselskab ophører ved fusion med et dansk selskab. I praksis vedrørende bestemmelsen forstås et dansk selskab som et dansk aktieselskab eller anpartsselskab.

Ifølge den foreslåede § 15, stk. 2, skal reglerne i kapitel 1 som hidtil finde tilsvarende anvendelse, når et udenlandsk aktieselskab eller anpartsselskab ophører ved fusion med et dansk selskab. Reglerne skal endvidere finde anvendelse, når et udenlandsk selskab, der er omfattet af begrebet »selskab i en medlemsstat« i fusionsdirektivets artikel 3, ophører ved fusion med et dansk selskab.

Begrebet »selskab i en medlemsstat« er i direktivets artikel 3 defineret som ethvert selskab,

a) der antager en af de former, der er nævnt i et bilag til direktivet,

b) som ifølge skattelovgivningen i en medlemsstat anses for at være hjemmehørende i denne stat i skatteretlig forstand, og som i henhold til en overenskomst om dobbeltbeskatning med tredieland ikke anses for at være hjemmehørende uden for Fællesskabet,

c) som desuden uden valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af en af de former for skat, der er nævnt i direktivets artikel 3 litra c, eller enhver anden form for skat, der træder i stedet for en af de nævnte former for skat.

For Danmarks vedkommende vil alene aktieselskaber og anpartsselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, kunne opfylde betingelserne for at være et »selskab i en medlemsstat«.

Successionsreglen i § 8 skal dog kun finde anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til det danske modtagende selskab.

Fortjeneste og tab på aktiver og passiver, der ikke omfattes af successionsreglen i § 8, skal ophørsbeskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 7.

Reglerne i § 8 om succession i det indskydende selskabs anskaffelsessummer og afskrivninger m.v. kan ikke finde anvendelse på alle et indskydende denlandsk selskabs aktiver og passiver. Reglerne kan ikke finde anvendelse på aktiver og passiver, der ved fusionen går ud af den danske beskatningsret. Reglerne kan endvidere kun finde anvendelse på aktiver og passiver, for hvilke der eksisterer en dansk skattemæssig værdi, hvori der kan succederes. Reglerne kan derfor finde anvendelse i den situation, hvor det indskydende udenlandske selskab har aktiver og passiver m.v., der er knyttet til et fast driftssted her i landet, som ved fusionen bliver overtaget af det modtagende danske selskab og knyttet til dette selskabs afdelinger her i landet. Reglen kan også finde anvendelse i den situation, hvor det udenlandske indskydende selskab var et datterselskab af det modtagende danske selskab, og det udenlandske indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for fusionen var sambeskattet med det modtagende danske selskab.

For så vidt angår det indskydende udenlandske selskabs aktiver og passiver i udlandet, det være sig i hovedkontoret eller i et fast driftssted i en anden stat, gælder, at der ved beskatningen i den stat, hvor hovedkontoret eller det faste driftssted er beliggende, kan ske succession efter disse landes skatteregler. Der er imidlertid ikke - i fusionsdirektivet eller iøvrigt - taget stilling til grundlaget for beregning af afskrivninger, kapitalgevinst eller tab ved beskatningen i det modtagende selskabs medlemsstat.

Det foreslås, at medmindre det indskydende udenlandske selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for fusionen var sambeskattet med det modtagende danske selskab, så skal det indskydende udenlandske selskabs aktiver og passiver, der som følge af fusionen er knyttet til det modtagende danske selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af det modtagende danske selskabs skattepligtige indkomst her i landet anses for anskaffet til handelsværdien på fusionsdatoen. Herved vil Danmark ikke kunne kritiseres for at beskatte kapitalgevinst vedrørende tiden inden fusionen.

Der er i den foreslåede § 15 b, stk. 1, og den foreslåede § 15 d, stk. 3, foreslået tilsvarende bestemmelser ved henholdsvis spaltning af et udenlandsk selskab og tilførsel af aktiver fra et udenlandsk selskab.

For at sikre, at der ikke ved afståelse af aktiverne og passiverne i det udenlandske faste driftssted gives dobbeltbeskatningslempelse for den udenlandske skat af kapitalgevinsten inden fusionen, som ikke beskattes her i landet, foreslås det i lovforslagets § 3, stk. 1, at der i ligningslovens § 33 indsættes en bestemmelse, der begrænser dobbeltbeskatningslempelsen til den del af den udenlandske skat, der vedrører fortjenesten efter fusionen m.v.

Til § 15, stk. 3.

Det foreslås, at reglerne i kapitel 1 skal finde tilsvarende anvendelse ved fusion mellem udenlandske selskaber, når såvel det indskydende som det modtagende selskab er omfattet af begrebet »selskab i en medlemsstat« i fusionsdirektivets artikel 3. Dette begreb er omtalt i bemærkningerne til stk. 2.

Successionsreglerne i § 8 skal dog kun finde anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til det udenlandske modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Det vil sige i det tilfælde, hvor det udenlandske indskydende selskab har aktiver og passiver m.v., der er knyttet til et fast driftssted her i landet, som ved fusionen bliver overtaget af det udenlandske modtagende selskab og knyttet til dette selskabs faste driftssted her i landet.

Fortjeneste eller tab på aktiver og passiver, der ikke omfattes af successionsreglen i § 8, ophørsbeskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 7.

Til § 15, stk. 4.

Det foreslås, at reglerne i kapitel 1 skal finde tilsvarende anvendelse, når et dansk selskab ophører ved fusion med et udenlandsk selskab og såvel det indskydende danske selskab som det modtagende udenlandske selskab er omfattet af begrebet »selskab i en medlemsstat« i fusionsdirektivets artikel 3. Dette begreb er omtalt i bemærkningerne til stk. 2.

Successionsreglen i § 8 skal dog kun finde anvendelse på de af det indskydende danske selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til det modtagende udenlandske selskabs faste driftssted her i landet. Det faste driftssted kan være et fast driftssted, der opstår ved omformning af det indskydende danske selskab, men det kan også være et andet fast driftssted, som det modtagende udenlandske selskab har her i landet.

Fortjeneste og tab på aktiver og passiver, der ikke er omfattet af successionsreglen i § 8, skal ophørsbeskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.

Til § 15, stk. 5.

De hidtil gældende regler i § 15, stk. 2, skal fortsat finde anvendelse, når et dansk selskab ophører ved fusion med et udenlandsk selskab, og selskaberne ikke er omfattet af begrebet »selskab i en medlemsstat«.

Til § 15, stk. 6.

Ifølge fusionsskattelovens § 1, stk. 2, skal selskabsdeltagerne beskattes efter reglerne i §§ 9 og 11 og dermed reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, når selskaberne benytter adgangen til beskatning efter lovens kapitel 1. Det vil sige, at selskabsdeltagere i udenlandske selskaber, der beskattes efter reglerne i § 15, stk. 3, beskattes efter reglerne i §§ 9 og 11 samt § 13, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven.

Det foreslås derfor, at den gældende bestemmelse i § 15, stk. 3, der bliver stk. 6, ændres således, at den kun kommer til at omfatte fusion af udenlandske selskaber og foreninger, der ikke er omfattet af den foreslåede § 15, stk. 3. Ændringen af bestemmelsen iøvrigt er redaktionel.

Til nr. 50.

Det foreslås, at der efter § 15 indsættes nye §§ 15 a-d. §§ 15 a og 15 b indeholder de foreslåede regler om spaltning vedrørende danske selskaber og selskaber, der er hjemmehørende i andre EF-medlemsstater. §§ 15 c og 15 d indeholder de foreslåede regler om tilførsel af aktiver vedrørende danske selskaber og selskaber, der er hjemmehørende i andre EFmedlemsstater.

Til § 15 a.

Gældende dansk skattelovgivning indeholder ikke regler om skattemæssig succession ved spaltning af selskaber.

Det foreslås, at ved spaltning af et selskab skal selskaberne have adgang til beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2, når såvel det indskydende selskab som det modtagende selskab er omfattet af begrebet »selskab i en medlemsstat« i fusionsdirektivets artikel 3. Dette begreb er omtalt i bemærkningerne til nr. 49 vedrørende § 15, stk. 2.

Det er en betingelse for anvendelsen, at der er opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen. Der henvises herom til bemærkningerne til nr. 49 vedrørende § 15, stk. 1.

»Spaltning« er i § 15 a, stk. 2, defineret i overensstemmelse med definitionen i fusionsdirektivets artikel 2, litra b.

Til § 15 b, stk. 1.

Det foreslås, at reglerne i § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, § 7, stk. 1, og § 10 skal finde tilsvarende anvendelse, når et udenlandsk selskab ophører ved spaltning. Successionsreglen i § 8 skal kun finde anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen er knyttet til et dansk modtagende selskab eller til et udenlandsk modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Det vil sige i det tilfælde, hvor det udenlandske indskydende selskab har aktiver og passiver m.v., der er knyttet til et fast driftssted her i landet, som ved spaltningen bliver overtaget af et dansk selskab og knyttet til dette selskabs afdelinger her i landet. Det vil endvidere sige det tilfælde, hvor det udenlandske indskydende selskab har aktiver og passiver, der er knyttet til et fast driftssted her i landet, som ved spaltningen bliver overtaget af et andet udenlandsk selskab og knyttet til dette selskabs faste driftssted her i landet.

Fortjeneste og tab på aktiver og passiver, der ikke er omfattet af successionsreglen i § 8, skal ophørsbeskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 7.

Ved spaltning af et selskab må der ske en fordeling af selskabets skattemæssige afskrivninger. Det foreslås, at et modtagende selskab kun skal kunne overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører de overtagne aktiver.

Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter skal overføres til de modtagende selskaber. Efter forslaget skal henlæggelser og indskud efter selskabernes valg kunne overføres til et eller flere af de modtagende selskaber.

Det foreslås, at medmindre det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for spaltningen var sambeskattet med det modtagende selskab, skal aktiver og passiver, der som følge af spaltningen er knyttet til det danske modtagende selskabs faste driftssteder i udlandet, ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst her i landet anses for anskaffet til handelsværdien på spaltningsdatoen. Der henvises til bemærkningerne til nr. 49 vedrørende § 15, stk. 2.

Til § 15 b, stk. 2.

Det foreslås, at reglerne i § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, § 7, stk. 1, og § 10 skal finde tilsvarende anvendelse, når et dansk selskab ophører ved spaltning. Successionsreglen i § 8 skal kun finde anvendelse på de af det indskydende danske selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen er knyttet til et dansk selskab eller et udenlandsk selskabs faste driftssted her i landet.

Fortjeneste eller tab på aktiver og passiver, der ikke er omfattet af successionsreglen i § 8, skal ophørsbeskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.

Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til stk. 1.

Til § 15 b, stk. 3.

Det foreslås, at det skal påhvile de modtagende selskaber at indgive selvangivelse for det indskydende selskab for tiden fra sidste ordinære skatteansættelse og indtil spaltningsdatoen. Det foreslås endvidere, at de modtagende selskaber skal hæfte solidarisk for eventuelle skattekrav og for ethvert bødeansvar, der efter skattelovgivningens bestemmelser vil kunne rettes mod det indskydende selskab. Bestemmelsen svarer til den ved fusion gældende bestemmelse i § 7, stk. 2.

Til § 15 b, stk. 4.

Ophører et dansk eller et udenlandsk selskab ved spaltning, og beskattes selskaberne efter reglerne i stk. 1 eller 2, beskattes selskabsdeltagerne efter reglerne i stk. 4, 2.-5. punktum.

I det omfang aktier i det indskydende selskab vederlægges med kontant udligningssum fra et eller flere af de modtagende selskaber, anses de for afhændet til trediemand til kursen på spaltningsdatoen. Bestemmelsen svarer til den ved fusion gældende bestemmelse i § 9, stk. 1, og de ved fusion gældende bestemmelser i § 9, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Aktier i det indskydende selskab, der ikke anses for afhændet, anses for ombyttet med aktier i de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne i de modtagende selskaber på spaltningsdatoen.

Er der flere kategorier af aktier i det indskydende selskab, der ikke anses for afhændet, anses en forholdsmæssig del af hver kategori af aktier for ombyttet med aktier i hvert enkelt af de modtagende selskaber.

De ved fusion gældende regler i § 11 og i aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på aktierne i hvert af de modtagende selskaber.

Til § 15 b, stk. 5.

Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan tillade, at bestemmelserne i stk. 4, 2.-4. punktum, finder tilsvarende anvendelse, når et i udlandet hjemmehørende selskab ophører ved spaltning, og selskaberne ikke beskattes efter reglerne i stk. 1. Bestemmelsen svarer til den ved fusion foreslåede regel i § 15, stk. 6.

Til § 15 c.

Efter den gældende bestemmelse i virksomhedsomdannelseslovens § 1, stk. 3, finder lovens regler om skattefri omdannelse af personlig virksomhed til aktie- eller anpartsselskab også anvendelse, når et dansk aktie- eller anpartsselskab udskiller en del af selskabet til et selvstændigt dansk datterselskab. Udskillelsen kan ske til et nystiftet selskab eller til et selskab, der allerede er registreret. Sker udskillelsen til et selskab, der allerede er registreret, er det en betingelse, at selskabet ikke forud for tidspunktet, hvor overdragelsen finder sted, har drevet erhvervsmæssig virksomhed, og at aktie- eller anpartsselskabet på dette tidspunkt ejede hele aktiekapitalen i selskabet.

Det er en betingelse, at overdragelse sker af en bestående virksomhed, dvs. at reglen ikke finder anvendelse, hvor alene et eller flere aktiver overføres til et datterselskab.

Det foreslås, at ved tilførsel af aktiver skal selskaberne have adgang til beskatning efter reglerne i § 15 d, når såvel det indskydende som det modtagende selskab er omfattet af begrebet »selskab i en medlemsstat«. Dette begreb er omtalt i bemærkningerne til nr. 49 vedrørende § 15, stk. 2.

Det skal være en betingelse for anvendelsen, at der er opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen. Der henvises herom til bemærkningerne til nr. 49 vedrørende § 15, stk. 1.

»Tilførsel af aktiver« er i § 15 c, stk. 2, defineret som i fusionsdirektivets artikel 2, litra c. En gren af en virksomhed er defineret som i fusionsdirektivets artikel 2, litra i.

De foreslåede regler om tilførsel af aktiver går videre end de gældende regler i virksomhedsomdannelseslovens § 1, stk. 3, idet de foreslåede regler også tillader udskillelse til et fremmed selskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed. Dette må anses for ubetænkeligt, idet hverken underskud i det indskydende selskab eller underskud i det modtagende selskab fra tiden forud for tilførslen af aktiver kan fremføres til fradrag i det modtagende selskabs indkomst efter tilførslen.

Da de tilfælde, der er omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 1, stk. 3, vil være omfattet af de foreslåede regler om tilførsel af aktiver, foreslås bestemmelsen i lovforslagets § 4, nr. 1, ophævet.

Til § 15 d, stk. 1.

Efter forslaget skal fortjeneste eller tab ved tilførsel af aktiver på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af tilførslen er knyttet til et dansk modtagende selskab eller til et udenlandsk selskabs faste driftssted her i landet, ikke indgå i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst. Den foreslåede regel er udformet i overensstemmelse med den tilsvarende regel i virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 1.

Til § 15 d, stk. 2.

Det foreslås, at reglerne om skattemæssig succession i § 8 skal finde tilsvarende anvendelse ved tilførsel af aktiver fra et dansk selskab for så vidt angår de aktiver og passiver m.v., der som følge af tilførslen er knyttet til et dansk modtagende selskab eller et udenlandsk modtagende selskabs faste driftssted her i landet.

Ved tilførsel af aktiver fra et selskab til et andet må der ske en fordeling af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger m.v. Det foreslås, at det modtagende selskab alene skal kunne overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører den eller de tilførte virksomhedsgrene.

Det foreslås, at ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter efter selskabernes valg kan overføres helt eller delvis til et modtagende selskab. Overføres kun en del af henlæggelserne, anses de først foretagne henlæggelser for overført til det eller de modtagende selskaber. Bestemmelsen svarer til virksomhedsomdannelseslovens § 7, stk. 1.

Til § 15 d, stk. 3.

Det foreslås, at reglerne om skattemæssig succession i § 8 også skal finde tilsvarende anvendelse ved tilførsel af aktiver fra et udenlandsk selskab til et dansk selskab eller et fast driftssted her i landet af et udenlandsk selskab. Der henvises til bemærkningerne til stk. 2.

Det foreslås endvidere, at medmindre det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for tilførslen var sambeskattet med det modtagende selskab, så anses aktiver og passiver, der som følge af tilførslen er knyttet til et dansk selskabs faste driftssteder i udlandet, ved opgørelsen af det danske selskabs skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på tilførselsdatoen. Der henvises til bemærkningerne til nr. 49 vedrørende § 15, stk. 2.

Til § 15 d, stk. 4.

Efter forslaget anses aktier i det modtagende selskab, som det indskydende selskab modtager i forbindelse med tilførslen, for at være erhvervet for et beløb, der svarer til den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver og passiver på tilførselsdatoen. Den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver og passiver skal efter forslaget opgøres efter de regler, der er fastsat herom i virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 3 og 5.

Til § 2

Til nr. 1 og 2.

De foreslåede ændringer, hvorved den hidtil anvendte terminologi »ophørende« selskab og »fortsættende« selskab udskiftes med den i fusionsdirektivet anvendte terminologi »indskydende« selskab og »modtagende« selskab, er redaktionelle.

Til nr. 3.

Efter de gældende regler i aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 2, kan Ligningsrådet tillade, at der ikke sker beskatning efter § 4 (hovedaktionærreglerne) i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele aktiekapitalen i et andet selskab, og hvor alle aktionærer i dette selskab som vederlag alene modtager aktier i det selskab, som erhverver aktiekapitalen. Ved afståelse af de modtagne aktier sker der beskatning efter § 4, i det omfang afståelse af de ombyttede aktier ville have udløst beskatning efter disse regler. De modtagne aktier anses for erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Ligningsrådet kan under tilsvarende betingelser tillade, at der ikke sker beskatning efter § 2 af aktier, der er erhvervet mindre end 3 år forud for afståelsen.

Reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 2, er i praksis tilpasset reglerne om fusion. Efter en konkret vurdering kan der gives dispensation i forbindelse med ombytning af de resterende aktier, selv om det erhvervende selskab i forvejen er i besiddelse af en betydelig del af aktierne i det erhvervede selskab. Derimod udelukker kontant vederlæggelse af mere end en ubetydelig del af aktierne dispensation uanset baggrunden for kontantvederlaget.

Ifølge det foreslåede stk. 2 skal aktionærer i det erhvervede selskab ved ombytning af aktier som defineret i stk. 3 have adgang til beskatning efter reglerne i fusionsskattelovens §§ 9 og 11, og dermed også reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, når såvel det erhvervende selskab som det erhvervede selskab er omfattet af begrebet »selskab i en medlemsstat«. Dette begreb er omtalt i bemærkningerne til § 1, nr. 49, vedrørende fusionsskattelovens § 15, stk. 2.

Ved anvendelsen af fusionsskattelovens §§ 9 og 11 anvendes i stedet for kursen/kursværdien på fusionsdatoen kursen/kursværdien på ombytningsdatoen.

Af administrative grunde må det anses for nødvendigt, at aktieombytningen sker inden for en kortere periode. I overensstemmelse med praksis vedrørende den gældende bestemmelse i § 13, stk. 2, foreslås det, at det skal være en betingelse, at aktieombytningen gennemføres inden for en periode på højst 6 måneder regnet fra den første dag, hvor ombytningen kan ske.

»Ombytning af aktier« er i det foreslåede stk. 3 defineret i overensstemmelse med fusionsdirektivets artikel 2, litra d. Det vil sige som den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette selskab, ved til gengæld for aktier eller anparter tilhørende aktionærerne i det andet selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af den pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte værdi af de aktier eller anparter, som udleveres til gengæld herfor.

De gældende regler i § 13, stk. 2, der efter forslaget bliver stk. 4, opretholdes sideløbende med de nye regler. Disse regler kan anvendes i de tilfælde, hvor det ene af selskaberne eller begge selskaber ikke er omfattet af begrebet »selskab i en medlemsstat«. Disse regler kan også anvendes af selskabsdeltagere i de selskaber, der er omfattet af dette begreb, i stedet for eller som supplement til de nye regler. Reglerne kan således anvendes, når det erhvervende selskab erhverver den resterende del af aktiekapitalen i det erhvervede selskab. Det er en forudsætning, at denne erhvervelse opfylder de i praksis gældende regler for dispensation fra kravet om, at det erhvervende selskab ikke i forvejen må eje aktier i det erhvervede selskab, og kravet om, at selskabsdeltagerne i det erhvervede selskab alene modtager aktier i det erhvervende selskab.

Til § 3

Til nr. 1.

Moderselskaber kan ved afståelse af datterselskabsaktier være omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 5, hvorved afståelsessummen beskattes som udbytte hos moderselskabet, selvom en udbytteudlodning fra datter- til moderselskab ville være skattefri efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og stk. 3.

Reglen skal hindre, at et selskabs aktionærer omgår udbyttebeskatningen ved for eksempel at lade selskabet overdrage sin virksomhed til et datterselskab, hvorefter datterselskabsaktierne afstås til et holdingselskab, som kontrolleres af samme aktionærkreds som det sælgende selskab. Uden ligningslovens § 16 B ville aktionærerne ved efterfølgende salg eller likvidation af moderselskabet kunne tage midler ud af selskabet uden at afgive indflydelse på virksomheden.

Afstår et dansk moderselskab aktier, således at moderselskabet skal medregne afståelsessummen i den skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 16 B, stk. 5, kan datterselskabet efter gældende regler ikke udlodde skattefrit udbytte til et dansk moderselskab efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, i det pågældende samt i de to forudgående indkomstår forud for aktieafståelsen. De udloddede udbytter skal i stedet medregnes ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst for de år, hvor udlodningerne har fundet sted.

Reglen er begrundet i, at moderselskabet, der afstår aktierne, ikke skal kunne nedsætte beskatningen efter ligningslovens § 16 B, stk. 5, ved forud for aktieafståelsen at tømme datterselskabet gennem skattefri udbytter.

Moder-/datterselskabsdirektivet er efter direktivets artikel 1, stk. 2, ikke til hinder for anvendelsen af interne bestemmelser eller overenskomster, som er nødvendige for at hindre svig og misbrug. Som følge af direktivet indføres der en ny bestemmelse om skattefrit udbytte i selskabsskattelovens § 2, stk. 5. Begrundelsen for efter ligningslovens § 16 B, stk. 5, at beskatte moderselskaber af afståelsessummer, også hvor en udbytteudlodning fra datterselskabet ville være skattefri, gælder i samme grad begrænset skattepligtige moderselskaber (med danske aktionærer) som fuldt skattepligtige moderselskaber. Det foreslås derfor, at den nye regel om skattefri udbytter, som et moderselskab hjemmehørende i en EF-stat modtager fra et dansk datterselskab, heller ikke skal finde anvendelse i det pågældende samt i de to senest forudgående indkomstår forud for aktieafståelsen, hvis denne er omfattet af ligningslovens § 16 B.

Omfattes en aktieafståelse af ligningslovens § 16 B, stk. 5, kan selskabet søge om dispensation fra beskatningen efter disse regler, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 6, således at beskatningen i stedet sker efter aktieavancebeskatningslovens regler. Hvis der gives dispensation, vil moderselskabet, der er hjemmehørende i en EFstat, ikke være skattepligtig af afståelsessummen, idet afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven ikke medfører begrænset skattepligt for udenlandske selskaber. Udbytterne for de tre seneste indkomstår er skattefri efter den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 2, stk. 5.

Til nr. 2.

Til § 33, stk. 3.

I forslaget til fusionsskattelovens § 15, stk. 2, foreslås, at medmindre det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for fusionen var sambeskattet med det modtagende selskab, så anses aktiver og passiver, der ved fusion med et udenlandsk selskab bliver knyttet til et modtagende dansk selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af det danske selskabs skattepligtige indkomst her i landet, for anskaffet til handelsværdien på fusionsdatoen. I forslagene til fusionsskattelovens § 15 b, stk. 1, og § 15 d, stk. 3, er der foreslået tilsvarende regler ved spaltning af et udenlandsk selskab og tilførsel af aktiver fra et udenlandsk selskab. Herved vil Danmark ikke kunne kritiseres for at beskatte kapitalgevinst, der vedrører tiden før fusionen, spaltningen eller tilførslen af aktiver. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 49 vedrørende fusionsskattelovens § 15, stk. 2.

For at sikre, at der ikke ved afståelsen af aktiverne og passiverne i det udenlandske faste driftssted gives dobbeltbeskatningslempelse for den udenlandske skat af kapitalgevinsten forud for fusionen, spaltningen eller tilførslen af aktiver, som ikke beskattes her i landet, foreslås det, at der i ligningslovens § 33 som stk. 3 indsættes en bestemmelse, der begrænser dobbeltbeskatningslempelsen til den del af den udenlandske skat, der vedrører fortjenesten efter fusionen, spaltningen eller tilførslen af aktiver.

Til § 33, stk. 4.

Fusionsdirektivets artikel 10, stk. 1, bestemmer, at når der i forbindelse med fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver blandt de tilførte aktiver er et fast driftssted, der tilhører det indskydende selskab, og som er beliggende i en anden medlemsstat end dette, så skal denne medlemsstat fraskrive sig enhver ret til at beskatte dette faste driftssted.

Den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, og den stat, hvori det modtagende selskab er hjemmehørende, skal anvende direktivets bestemmelser på denne tilførsel af aktiver, som om det indskydende selskab var hjemmehørende i først nævnte stat.

§ 9. Aktier i det ophørende selskab anses for afhændet af aktionæren til tredjemand i det omfang, de vederlægges med andet end aktier i det fortsættende selskab. Afhændelsen anses for sket til kursen på den i § 5 nævnte fusionsdato.

Stk. 2. Fortjeneste eller tab i forbindelse med indløsning som nævnt i stk. 1 af aktier i det ophørende selskab behandles efter reglerne i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

Stk. 3. Har aktionæren flere aktier i det ophørende selskab end dem, der anses for indløst, og er de erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de tidligst erhvervede aktier for indløst. Samtidigt erhvervede aktier, som ikke er forbundet med ensartede rettigheder, eller hvoraf nogle er anskaffet som led i aktionærens næringsvej, anses for indløst efter forholdet mellem aktiernes kursværdi på den i § 5 nævnte fusionsdato.

28. I § 10, stk. 1, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

29. I § 10, stk. 2, ændres »fortsættende« til: »modtagende« og »ophørende« til: »indskydende«.

§ 9. Der svares ikke afgift, når et selskab m.v. indskyder den samlede selskabsformue eller en eller flere dele af sin virksomhed i et afgiftspligtigt selskab, der er under stiftelse eller allerede består. Afgiftsfritagelsen er betinget af, at det overdragende selskab er afgiftspligtigt efter denne lov eller afgiftspligtigt i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, og at mindst 90 pct. af indskuddene vederlægges med aktier eller andele i det modtagende selskab.

Stk. 2. - - -

2. I § 14, stk. 1, 1. punktum, ændres »4 uger« til: »3 måneder«.

3. § 14, stk. 1, 2. punktum, affattes således

»Der kan dog ses bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.«

4. I § 14, stk. 2, ændres »4 uger« til: »3 måneder«.

§ 9

Stk. 1. Loven har virkning fra og med 1. januar 1992, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. § 1, nr. 47, har virkning fra og med indkomståret 1991.

Stk. 3. Ligningslovens § 33 D, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 3, har virkning for underskud som omhandlet i § 33 D, stk. 1, 2. punktum, når henlæggelser til investeringsfonde eller indskud på etableringskonti benyttes til forlods afskrivning på et aktiv, der erhverves den 19. februar 1992 eller senere. § 33 D har i øvrigt virkning for underskud, der fradrages ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1992 eller senere.

Stk. 4. Ligningslovens § 33 E, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 3, har virkning for underskud, der fradrages ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1992 eller senere.

Ændringsforslag

Af skatteministeren

Til § 3

12) I det under nr. 3 foreslåede § 33 E, stk. 3, 2. punktum, indsættes efter »når et moderselskab fusionerer« ordene: »efter reglerne i fusionsskatteloven«.

Bemærkninger

Til nr. 12

Ved ændringsforslaget præciseres, at fritagelsen for genbeskatning i medfør af § 33 E, stk. 3, 2. punktum, kun omfatter »skattefrie« fusioner i medfør af fusionsskattelovens regler, ikke beskattede fusioner.

Artikel 10, stk. 2, bestemmer, at uanset bestemmelsen i stk. 1 har den medlemsstat, hvor det indskydende selskab er hjemmehørende, når den anvender globalindkomstprincippet, ret til at beskatte overskud eller kapitalvinding, der opstår i det faste driftssted ved fusionen, spaltningen eller tilførslen af aktiver. Det er en forudsætning, at den tillader fradrag af den skat, som i mangel af direktivets bestemmelser ville være pålagt dette overskud eller denne kapitalvinding i den medlemsstat, hvor det faste driftssted er beliggende, og at den tillader dette fradrag på samme måde og for samme beløb, som den ville have gjort, hvis denne skat faktisk var opgjort og indbetalt.

Efter de gældende regler i ligningslovens § 33 indrømmer Danmark alene fradrag for betalt skat.

Det foreslås, at der i ligningslovens § 33 som stk. 4 indsættes en bestemmelse om, at den danske beskatning skal nedsættes efter de gældende regler i stk. 1 og 2 om fradrag for betalt skat eller efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den medlemsstat, hvor det faste driftssted er beliggende, med den skat, som denne medlemsstat kunne have pålignet overskud eller kapitalvinding i det faste driftssted ved overdragelsen, såfremt fusionen, spaltningen eller tilførslen ikke var omfattet af fusionsdirektivet.

Til nr. 3.

Det danske skattesystem er baseret på et globalindkomstbegreb, således at skattepligten til Danmark for fuldt skattepligtige personer og selskaber omfatter al indkomst, hvad enten den er skabt i Danmark eller i udlandet. Formålet med dobbeltbeskatningsoverenskomsterne er at ophæve dobbeltbeskatning af indkomst, mens der ikke er taget stilling til, hvorledes et eventuelt underskud skal behandles. Problemerne omkring underskud må derfor løses ved hjælp af de interne regler.

Globalindkomstprincippet medfører, at der generelt er adgang til at fratrække underskud fra virksomhed og kilder i udlandet i den danske indkomst. Dette medfører en række skattemæssige problemer, idet underskudsfradraget i den skattepligtiges øvrige danske indkomst ikke har betydning for opgørelsen af indkomsten i kildelandet. Ofte vil der i kildelandet være adgang til fremførsel af underskuddet til fradrag i kommende års indtægt efter regler, der svarr til de danske regler om underskudsfremførsel. Er dobbeltbeskatningsoverenskomstens lempelse baseret på eksemptionsmetoden, opstår der herved mulighed for så at sige at anvende underskuddet i den udenlandske indkomst to gange, først i den danske indkomst og dernæst i den udenlandske indkomst. Problemerne er nærmere beskrevet i betænkning nr. 1060, december 1985, »Reglerne om beskatning af udenlandsk indkomst i Danmark og for ophør af skattepligten til Danmark« afgivet af det såkaldte B-50-udvalg.

Det foreslås derfor, at der i ligningsloven som § 33 D indsættes en genbeskatningsregel.

Efter forslaget skal der, hvis en person eller et selskab m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst har foretaget fradrag for underskud i et udenlandsk fast driftssted, foretages genbeskatning af dette underskud i efterfølgende indkomstår, hvor der er overskud i det faste driftssted, eller hvor det faste driftssted afhændes, likvideres eller omdannes til et selskab. Hvis der i samme indkomstår, hvor der er underskud i det faste driftssted, er andet skattepligtigt overskud fra samme stat, f.eks. fra en fast ejendom, skal der dog kun ske genbeskatning i det omfang, underskuddet overstiger andet skattepligtigt overskud.

Genbeskatning skal kun ske, hvis der sker nedsættelse af dansk beskatning i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor det faste driftssted er beliggende, og denne overenskomst lemper dobbeltbeskatningen af overskuddet af det faste driftssted ved anvendelsen af eksemptionsmetoden.

Eksemptionsmetoden kan være metoden eksemption med progressionsforbehold, ny metode. Efter denne metode medregnes den udenlandske indkomst ved opgørelsen af den danske virksomheds skattepligtige indkomst, men der indrømmes et nedslag i de pålignede skatter svarende til den del af den samlede danske skat, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst.

Eksemptionsmetoden kan også være metoden eksemption med progressionsforbehold, gammel metode. Efter denne metode medregnes den udenlandske indkomst ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men medtages alene ved skatteberegningen. I de herefter beregnede skatter gives et nedslag med den del af den således beregnede danske skat, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst.

Personen eller selskabet kan efter praksis frit vælge at anvende den interne creditbestemmelse i ligningslovens § 33 i stedet for dobbeltbeskatningsoverenskomstens eksemptionslempelse. Anvendelse af creditmetoden indebærer i modsætning til eksemptionsmetoden, at der alene gives fradrag for underskuddet i det faste driftssted en gang, nemlig i den danske indkomst. Det forhold, at der ved beskatningen i udlandet i senere indkomstår gives fradrag i den udenlandske indkomst, medfører nemlig alene, at den udenlandske skat, der skal gives fradrag for ved skatteberegningen her i landet, bliver mindre. Der skal derfor ikke ske genbeskatning af tidligere fratrukket underskud i efterfølgende indkomstår, hvor der er overskud i det faste driftssted, i det omfang personen eller selskabet vælger at anvende creditlempelse i medfør af ligningslovens § 33 på dette overskud.

I den situation, hvor der i efterfølgende år, hvor der er overskud i det faste driftssted, er et underskud i personens eller selskabets øvrige indkomst, og overskuddet i det faste driftssted medgår til at nedbringe et underskud, som ellers ville have kunnet overføres til en ægtefælle eller et sambeskattet selskab eller fremføres til senere indkomstår, er der ikke behov for, at et beløb svarende til det tidligere fratrukne underskud skal medregnes i den skattepligtige indkomst. I denne situation - eksemption med progressionsforbehold, ny metode - sker der i praksis allerede nu en genbeskatning af det tidligere fratrukne underskud.

Det foreslås derfor, at der ikke skal ske genbeskatning af tidligere fratrukket underskud i efterfølgende år, hvor der er overskud i det faste driftssted, i det omfang dette underskud medregnes ved opgørelsen af personens eller selskabets negative skattepligtige indkomst, som kan overføres til en ægtefælle eller et sambeskattet selskab eller fremføres til senere indkomstår.

Genbeskatningen skal efter forslaget ske ved, at der for efterfølgende år ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes et beløb svarende til det fratrukne underskud, dog højst et beløb svarende til det for samme indkomstår ved indkomstopgørelsen eller skatteberegningen medregnede overskud af det faste driftssted.

Underskud, der ikke er blevet genbeskattet efter de foran anførte regler, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori det faste driftssted afhændes, likvideres eller omdannes til et selskab. Der skal dog højst medregnes et beløb svarende til det overskud og den fortjeneste, der for dette indkomstår skal medregnes ved opgørelsen af almindelig eller særlig indkomst eller skatteberegningen.

I de pålignede/beregnede skatter gives der lempelse for den del, der forholdsmæssigt vedrører overskuddet eller fortjeneste i det faste driftssted i det pågældende indkomstår.

Som bilag vises eksempler på virkningen af underskud i et udenlandsk fast driftssted efter de gældende regler, når der gives dobbeltbeskatningslempelse henholdsvis efter creditmetoden/den interne regel i ligningslovens § 33, efter metoden eksemption med progressionsforbehold, ny metode, og efter metoden eksemption med progressionsforbehold, gammel metode. Der vises endvidere eksempler på virkningen af den foreslåede genbeskatningsregel. For enkelthedens skyld er der i eksemplerne set bort fra virkningen af reglen i selskabsskattelovens § 17, stk. 2, om udlandslempelse. Den skattepligtige indkomst af det udenlandske faste driftssted er opgjort efter danske regler ved den skattemæssige behandling her i landet. I praksis er det skattepligtige overskud af et fast driftssted, opgjort efter danske regler og efter den fremmede stats regler, ikke af samme størrelse, men for enkelthedens skyld er der regnet med samme beløb.

Til § 4

Til nr. 1.

Da de tilfælde, der er omfattet af bestemmelsen i virksomhedsomdannelseslovens § 1, stk. 3, vil være omfattet af de foreslåede regler om tilførsel af aktiver i fusionsskattelovens § 15 c og § 15 d, foreslås det, at bestemmelsen ophæves. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 50, vedrørende disse bestemmelser.

Til nr. 2.

Ændringen er redaktionel. Efterbeskatning efter investeringsfondsloven kan finde sted efter denne lovs § 9, stk. 1 eller 2, § 10, stk. 1, eller § 10 A, stk. 1.

Til § 5

Til nr. 1.

Rådets direktiv om kapitaltilførselsafgifter (96/335/EØF) med senere ændringer er gennemført i dansk skattelovgivning ved lov om kapitaltilførselsafgift.

Ved den foreslåede ændring af lovens § 9, stk. 1, affattes denne bestemmelse i bedre overensstemmelse med bestemmelsen i direktivets artikel 7. Det tydeliggøres herved, at afgiftsfritagelsen omfatter såvel fusion og spaltning som tilførsel af aktiver. Det tydeliggøres endvidere, at afgiftsfritagelsen er betinget af, at indskuddene vederlægges med aktier eller andele i det eller de modtagende selskaber og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi.

Der er hermed som udgangspunkt overensstemmelse mellem principperne i kapitaltilførselsafgiftsloven og fusionsskatteloven med hensyn til opgørelsen af den kontante udligningssum.

Til nr. 2, 3 og 4.

Det foreslås, at fristen for påklage af afgiftsmyndighedens afgørelse til skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger til at træffe afgørelse, og fristen for indbringelse af rekursmyndighedens afgørelser for domstolene forlænges fra 4 uger til 3 måneder. Fristerne kommer herved til at svare til de frister, der ifølge skattestyrelsesloven gælder for påklage af afgørelser til Landsskatteretten og for indbringelse af Landsskatterettens afgørelser for domstolene. Det foreslås, at rekursmyndighedens mulighed for at dispensere ved fristoverskridelser samtidig begrænses til de tilfælde, hvor særlige omstændigheder taler derfor.

Til § 6

De foreslåede bestemmelser i § 3, nr. 1 og §§ 6 - 8 vedrører gennemførelsen af moder-/datterselskabsdirektivet i dansk skattelovgivning.

Til nr. 1.

Ifølge selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er et moderselskab, der er hjemmehørende i udlandet, begrænset skattepligtig for så vidt det modtager udbytteindtægter m.v., i hvilke der i henhold til kildeskattelovens § 65 skal foretages indeholdelse af kildeskat, modtager udbytter iøvrigt omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller modtager afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller stk. 5.

Ifølge kildeskattelovens § 65, stk. 1, gælder, at i forbindelse med enhver vedtagelse om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele i her i landet hjemmehørende indregistrerede aktieselskaber (d.v.s. selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1) og andre selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, skal vedkommende selskab, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4, indeholde 30 pct. af det samlede udbytte. Til udbytte henregnes alt, hvad der udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.

Ifølge moder-/selskabsdirektivets artikel 5, stk. 1, skal udbytte, som et datterselskab udlodder til sit moderselskab, fritages for kildeskat, i hvert fald når moderselskabet har en kapitalandel på mindst 25 pct.

Der er i artikel 5, stk. 2-4, fastsat undtagelser til bestemmelsen i stk. 1 for Grækenland, Tyskland og Portugal. Undtagelserne er ensidige. Det vil sige, at hovedreglen i stk. 1 gælder for udbytte fra et datterselskab i et af de andre medlemsstater til et moderselskab i Grækenland, Tyskland eller Portugal.

Det foreslås derfor, at der i selskabsskattelovens § 2 som et nyt stk. 5 indsættes en bestemmelse om, at skattepligten i medfør af § 2, stk. 1, litra c, ikke omfatter udbytte, som et moderselskab, der er hjemmehørende i en EF-medlemsstat, modtager i udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet. Det skal være en betingelse, at moderselskabet i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet. Det skal endvidere være en betingelse, at såvel moderselskabet som datterselskabet er omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet, det vil sige, at de er omfattet af begrebet »selskab i en medlemsstat« i moder-/datterselskabsdirektivets artikel 2.

Begrebet »selskab i en medlemsstat« er i direktivets artikel 2 defineret som ethvert selskab,

a) der antager en af de former, der er nævnt i et bilag til direktivet,

b) som ifølge skattelovgivningen i en medlemsstat anses for at være hjemmehørende i denne stat i skatteretlig forstand, og som i henhold til en overenskomst om dobbeltbeskatning med tredieland ikke anses for at være hjemmehørende uden for Fællesskabet,

c) som desuden uden valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af en af de former for skat, der er nævnt i direktivets artikel 2, litra c, eller enhver anden form for skat, der træder i stedet for en af de nævnte former for skat.

For Danmarks vedkommende vil alene aktieselskaber og anpartsselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, kunne opfylde betingelserne for at være et »selskab i en medlemsstat«.

Ifølge moder-/datterselskabsdirektivets artikel 1, stk. 2, er direktivet ikke til hinder for anvendelsen af interne bestemmelser eller overenskomster, som er nødvendige for at hindre svig og misbrug. Det foreslås derfor i lovforslagets § 3, nr. 1 , at bestemmelsen i ligningslovens § 16 B, stk. 5, 3. punktum, ændres således, at den også kommer til at omfatte udbytte som omhandlet i selskabsskattelovens § 2, stk. 5. Der henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 1.

Det foreslås i § 7, at der i kildeskattelovens § 65 som et nyt stk. 5 indsættes en bestemmelse om, at der, når de samme betingelser er opfyldte, ikke skal indeholdes udbytteskat af udbytte, som et moderselskab, der er hjemmehørende i en EF-medlemsstat, modtager fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet.

Betingelsen om, at moderselskabet hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen, svarer til betingelsen i § 65, stk. 4, for, at der ikke skal indeholdes udbytteskat i udbytte som et dansk moderselskab modtager i udbytte af aktier, jf. henvisningen til selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Til nr. 2.

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 3.

Moder-/datterselskabsdirektivets artikel 4, stk. 1, bestemmer, at hvis et moderselskab som selskabsdeltager fra sit datterselskab modtager udbytte, der udloddes ved en anden lejlighed end i forbindelse med datterselskabets likvidation, kan den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende

- enten undlade at beskatte dette udbytte

- eller beskatte det, men give selskabet tilladelse til fra skattebeløbet at trække den del af datterselskabets skat, der vedrører dette udbytte, og i givet fald det kildeskattebeløb (den udbytteskat), der i medfør af undtagelsesbestemmelserne i artikel 5 er opkrævet af den medlemsstat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, dog højst den tilsvarende nationale skat.

Bestemmelserne i artikel 4, stk. 1, svarer til princippet i de gældende danske regler i selskabsskattelovens § 13, stk. 3, og § 17, stk. 3.

Efter den gældende regel i selskabsskattelovens § 13, stk. 3, skal et moderselskab, der modtager udbytte fra et udenlandsk datterselskab, ikke medregne udbyttet ved indkomstopgørelsen. Det er dog en betingelse, at den datterselskabsindkomst, som ligger til grund for udlodningen, er blevet beskattet efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra de danske regler.

Såfremt udbyttet fra det udenlandske datterselskab ikke er omfattet af skattefritagelsen efter § 13, stk. 3, kan moderselskabet anmode om datterselskabslempelse efter selskabsskattelovens § 17, stk. 3. Efter denne regel kan moderselskabet efter ansøgning blive fritaget for den del af selskabsskatten, som svarer til forholdet mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der kan dog ikke eftergives et større beløb end det, som det påhviler datterselskabet at udrede i skat af udbyttet til moderselskabet.

Bestemmelsen i § 17, stk. 3, er ikke i overensstemmelse med moder-/datterselskabsdirektivets artikel 4, stk. 1, når den gør fradraget for den del af datterselskabets skat, der vedrører udbyttet, afhængig af en tilladelse.

Det er heller ikke i overensstemmelse med moder-/datterselskabsdirektivets artikel 4, stk. 1, at der ved beregning af den del af datterselskabets skat, der skal henføres til udbyttet til moderselskabet, kun tages hensyn til skatten af datterselskabets indkomst for det indkomstår, for hvilket udbyttet er deklareret.

Det foreslås derfor, at der i selskabsskattelovens § 17, som et nyt stk. 3, indsættes en bestemmelse, der skal gælde, når såvel moderselskabet som datterselskabet er omfattet af begrebet »selskab i en medlemsstat« i direktivets artikel 2. Dette begreb er omtalt i bemærkningerne til nr. 1.

Efter bestemmelsen nedsættes moderselskabets skat med den del, der svarer til forholdet mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der kan dog ikke ske nedsættelse med et større beløb end det, som datterselskabet har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til moderselskabet.

Til nr. 4.

Den gældende bestemmelse i § 17, stk. 3, der efter forslaget bliver stk. 4, skal fortsat anvendes i tilfælde, der ikke er omfattet af det nye stk. 3.

Til § 7

Til nr. 1.

Der er tale om en konsekvensændring.

Til nr. 2.

Der henvises til bemærkningerne til § 6, nr. 1.

Til § 8

Der er tale om en konsekvensændring.

Til § 9

Det foreslås, at loven skal have virkning fra og med 1. januar 1992. Det vil sige, at den skal have virkning for fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier, der foretages den 1. januar 1992 eller senere, og at den skal have virkning for udbytte, der vedtages eller godskrives den 1. januar 1992 eller senere.

Den i § 1, nr. 47, foreslåede berigtigelse af fusionsskattelovens § 14 d, stk. 7, skal dog have virkning fra og med indkomståret 1991.

Den foreslåede genbeskatningsregel i ligningslovens § 33 D skal have virkning for underskud, der fradrages ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1992 eller senere indkomstår.

(* 2) Rådets direktiv om en fælles beskatningsordning for fusion, spaltning, tilførelse af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater (90/434/EØF).

(* 3) Rådets direktiv om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (90/435/EØF).

(* 4) Rådets andet direktiv om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring, om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse af den frie udveksling af tjenesteydelser, og om ændring af direktiv 73/239/EØF (88/357/EØF).

Rådets direktiv om ændring, navnlig med hensyn til ansvarsforsikring for motorkøretøjer, af direktiv 73/239/EØF og direktiv 88/357/EØF, som begge angår samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (90/618/EØF).

(* 5) Rådets forordning nr. 2503/88 om toldoplag.

Rådets forordning nr. 2504/88 om frizoner og frilagre.

Rådets forordning nr. 4046/89 om den sikkerhed, der skal stilles for betaling af toldskyld.

Rådets forordning nr. 4059/89 om betingelserne for transportvirksomhedernes adgang til at udføre vejgodstransport i en medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehørende.

Bilag.

Sammenligning mellem reglerne i fusionsdirektivets artikel 4 - 9 og de gældende danske regler i fusionsskatteloven.

Beskatning af det indskydende selskab og det modtagende selskab ved fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver.

Ifølge direktivets artikel 4 medfører fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver ingen skat på kapitalvinding beregnet som forskellen mellem den indre værdi af de overførte aktiver og passiver og disses skattemæssige værdi.

Ved »overførte aktiver og passiver« forstås de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af fusionen eller spaltningen er virkeligt knyttet til et af det modtagende selskabs faste driftssteder i det indskydende selskabs medlemsstat, og som spiller en rolle i forbindelse med de opnåede resultater, således som de beregnes med henblik på beskatningen.

Det er en forudsætning for anvendelsen af disse regler, at det modtagende selskab beregner nye nedskrivninger og kapitalvinding eller tab på overførte aktiver og passiver i henhold til de regler, der ville have været gældende for det indskydende selskab eller selskaber, såfremt fusionen eller spaltningen ikke havde fundet sted.

Kan det modtagende selskab i henhold til bestemmelserne i det indskydende selskabs medlemsstat vælge at beregne nye nedskrivninger og kapitalvinding eller tab på de overførte aktiver og passiver på anden måde end den ovenfor nævnte, så finder direktivets regler ikke anvendelse på aktiver og passiver, hvor der er gjort brug af denne valgmulighed.

Det fremgår af præamblen til direktivet, at det faste driftssted kan være et, der opstår ved omformning af det indskydende selskab. Det kan dog også være et andet fast driftssted, som det modtagende selskab har i det indskydende selskabs medlemsstat.

Når det indskydende selskabs hensættelser eller reserver efter lovgivningen er helt eller delvis fritaget for beskatning og ikke hidrører fra faste driftssteder i udlandet, så skal ifølge artikel 5 sådanne hensættelser eller reserver kunne overføres med samme fritagelse til det modtagende selskabs faste driftssteder, som er beliggende i den medlemsstat, hvor det indskydende selskab er hjemmehørende. Det modtagende selskab skal i så fald indtræde i det indskydende selskabs rettigheder og forpligtelser.

Rådet og Kommissionen har ved vedtagelsen af direktivet i et Rådsprotokollat erklæret, at begrebet »hensættelser eller reserver« omfatter ethvert skattefradrag, som under visse betingelser skal tilbageføres, uanset om disse fradrag er beskrevet i den nationale lovgivning eller praksis som »hensættelser eller reserver« eller ej.

Bestemmelserne gælder ikke for hensættelser og reserver vedrørende det indskydende selskabs faste driftssteder i udlandet, idet det indskydende selskabs faste driftssteder i udlandet ikke er omfattet af den skattemæssige succession, jf. artikel 10, og afskrivninger m.v. vedrørende de udenlandske faste driftssteder kan derfor beskattes på tidspunktet for fusionen, spaltningen eller tilførslen af aktiver.

Rådet og Kommissionen har ved vedtagelsen af direktivet i et Rådsprotokollat erklæret, at det modtagende selskab ved tilførsel af aktiver kun kan overtage den del af det indskydende selskabs hensættelser og reserver, der vedrører den eller de tilførte virksomhedsgrene.

Reglerne i fusionsdirektivets artikel 4 og artikel 5 svarer til de regler, der er fastsat i fusionsskatteloven for fusion mellem danske selskaber og mellem et dansk selskab og et udenlandsk selskab, når det er det danske selskab, der er det fortsættende selskab.

Det bemærkes i den forbindelse, at de gældende danske regler giver de selskaber, der deltager i en fusion, mulighed for at vælge ikke at anvende fusionsskattelovens regler, således at det ophørende selskab beskattes af kapitalgevinst og -tab, der konstateres ved fusionen, og således at det fortsættende selskabs afskrivninger m.v. beregnes på grundlag af de overtagne aktivers værdi ved fusionen. Der er derimod ikke mulighed for at vælge blot at anvende fusionsskattelovens regler på en del af de overførte aktiver og passiver, men ikke på den resterende del.

Efter fusionsskattelovens § 8, stk. 1-4 og 7, skal de formuegoder, som det fortsættende selskab overtager ved fusionen, anses for anskaffet af det fortsættende selskab på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det ophørende selskab, og for de anskaffelsesummer, hvortil formuegoderne er erhvervet af dette selskab. Skattemæssige afskrivninger og varelagernedskrivninger, som det ophørende selskab har foretaget, anses for foretaget af det fortsættende selskab. Henlæggelser til investeringsfonds, der er foretaget af det ophørende selskab og som henstår ubenyttet ved ophøret, betragtes som de var foretaget af det fortsættende selskab i de respektive indkomstår. Det forhold, at et formuegode ved fusionen er overgået fra det ophørende til det fortsættende selskab, er uden betydning ved afgørelsen af, om formuegodet må anses for erhvervet i spekultationshensigt eller som led i næring.

Har det ophørende selskab ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst medregnet urealiseret fortjeneste eller tab på værdipapirer, behandles værdipapirerne ved opgørelsen af det fortsættende selskabs skattepligtige indkomst, som om fortjeneste og tab var medregnet hos dette selskab. Opnår det fortsættende selskab gevinst eller lider tab ved afhændelse eller indfrielse af offentlige obligationer, private pantebreve eller fordringer, som det ved fusionen har overtaget fra det ophørende selskab, behandles sådan gevinst eller tab efter samme regler, som skulle være anvendt, hvis gevinst eller tab var blevet realiseret hos det ophørende selskab. Ved opgørelsen af tab ved afståelse af aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 5, skal udbytte som omhandlet i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, der er modtaget af det ophørende selskab anses for modtaget af det fortsættende selskab.

Direktivets artikel 6 bestemmer, at når det indskydende selskabs medlemsstat har regler, der ved fusion eller spaltning af selskaber i denne stat giver mulighed for at overføre det indskydende selskabs underskud fra tidligere år til fradrag i det modtagende selskabs indkomst, så skal disse regler udvides til også at gælde ved fusion m.v. mellem selskaber i forskellige medlemsstater.

Det vil sige, at der skal gives mulighed for at overføre det indskydende selskabs underskud fra tidligere år til fradrag i indkomsten hos det modtagende selskabs faste driftssteder i det indskydende selskabs medlemsstat.

Hovedreglen i fusionsskattelovens § 8, stk. 6, er, at foreligger der ved fusion i et af selskaberne underskud fra tidligere år, kan dette underskud ikke fradrages ved det fortsættende selskabs indkomstopgørelse. Der gøres alene undtagelse herfra, når et moderselskab fusioneres med et datterselskab, som det har være sambeskattet med indtil fusionsdatoen og i de seneste 5 indkomstår (i visse tilfælde 15 indkomstår) forud herfor.

Fusionsskattelovens § 8, stk. 6, jf. fusionsdirektivets artikel 6, indebærer, at foreligger der ved spaltning og tilførsel af aktiver i et af selskaberne underskud fra tidligere år, kan dette underskud ikke fradrages ved det modtagende selskabs indkomstopgørelse.

Annullation af det modtagende selskabs aktier i det indskydende selskab.

Ifølge direktivets artikel 7 skal der ikke ske beskatning af en eventuel kapitalvinding i forbindelse med annullation af det modtagende selskabs aktier i det indskydende selskab. Medlemsstaterne kan dog gøre undtagelse herfra, når det modtagende selskabs kapitalandel i det indskydende selskab ikke overstiger 25 pct.

Rådet og Kommissionen har ved vedtagelsen af direktivet i et Rådsprotokollat erklæret, at medlemsstaterne kan beslutte, at de tab, som det modtagende selskab har lidt i forbindelse med annulleringen af dets kapitalandel i det indskydende selskab, ikke skal tages i betragtning i skattemæssig sammenhæng.

Bestemmelsen i artikel 7 finder ikke anvendelse ved tilførsel af aktiver, idet det indskydende selskab ikke opløses ved tilførsel af aktiver.

Reglerne i fusionsdirektivets artikel 7 svarer til de gældende regler i fusionsskattelovens § 10, stk. 1, der bestemmer, at aktier, der annulleres af det fortsættende selskab ved fusionen, lades ude af betragtning ved ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst såvel i henseende til fortjeneste som tab. Ifølge stk. 2 gælder dette også for egne aktier, som det fortsættende selskab erhverver ved overtagelse af aktiver og passiver fra det ophørende selskab.

Beskatning af selskabsdeltagerne i det indskydende selskab ved fusion, spaltning eller ombytning af aktier.

Ved fusion, spaltning eller ombytning af aktier må ifølge direktivets artikel 8 selve tildelingen af aktier eller anparter i det modtagende eller erhvervende selskab til en selskabsdeltager i det indskydende eller erhvervede selskab til gengæld for aktier eller anparter i det indskydende selskab ikke medføre nogen beskatning af denne selskabsdeltagers indtægt, fortjeneste eller kapitalvinding.

Det er dog en betingelse, at selskabsdeltageren ikke tillægger de modtagne aktier eller anparter en højere skattemæssig værdi end den, de ombyttede aktier eller anparter havde umiddelbart inden fusionen, spaltningen eller ombytningen af aktier.

Anvendelsen af direktivets regler er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan beskatte en fortjeneste som følge af senere afhændelse af de modtagne værdipapirer på samme måde som en fortjeneste ved afhændelse af de aktier og anparter, der fandtes inden erhvervelsen.

Såfremt en selskabsdeltager i medfør af lovgivningen i den medlemsstat, hvor han er hjemmehørende, har ret til at vælge en anden beskatningsform end den foran nævnte, finder direktivets regler ikke anvendelse på de aktier eller anparter, hvor der er gjort brug af denne valgmulighed.

De foran nævnte bestemmelser er ikke til hinder for, at en medlemsstat ved beskatningen af selskabsdeltageren kan tage hensyn til den kontante udligningssum, som eventuelt vil blive tildelt ham ved fusionen, spaltningen eller ombytningen af aktier.

Reglerne i fusionsdirektivets artikel 8 svarer til de gældende regler om beskatning ved fusion. Det bemærkes i den forbindelse, at de gældende danske regler ikke giver nogen valgmulighed for så vidt angår beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende selskab. Vælger de deltagende selskaber at anvende fusionsskattelovens regler, beskattes selskabsdeltagerne i det indskydende selskab også efter fusionsskattelovens regler, jf. lovens § 1, stk. 2.

Efter fusionsskattelovens § 11 behandles aktier i det fortsættende selskab, som aktionærerne modtager som vederlag for aktier i det ophørende selskab, ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige eller særlige indkomst, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Modtagne aktier i det fortsættende selskab anses for anskaffet som led i aktionærens næringsvej, såfremt de ombyttede aktier var anskaffet som led heri, og for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b, såfremt de ombyttede aktier ville være omfattet af denne bestemmelse.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, skal aktionæren ved afståelse af aktier i det modtagende selskab beskattes efter hovedaktionærreglerne i lovens § 4, i det omfang afståelse af aktier i det indskydende selskab ville have udløst beskatning efter disse regler.

Efter fusionsskattelovens § 9 anses aktier i det indskydende selskab for afhændet af aktionæren til trediemand i det omfang, de vederlægges med andet end aktier i det modtagende selskab. Fortjeneste eller tab i forbindelse med indløsningen af aktierne behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

De gældende regler i fusionsskattelovens §§ 8 - 11 samt § 13, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven svarer således til successionsreglerne i fusionsdirektivets artikel 4-9.

§ 10. Aktier, der annulleres af et fortsættende selskab ved fusionen, lades ude af betragtning ved ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst såvel i henseende til fortjeneste som tab.

Stk. 2. Såfremt det fortsættende selskab ved overtagelse af aktiver og passiver fra det eller de ophørende selskaber erhverver egne aktier, lades fortjeneste eller tab ved annullering af disse aktier ude af betragtning ved ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

30. I § 11, stk. 1, 1. punktum, ændres »fortsættende« til: »modtagende«, »aktionærerne« til: »selskabsdeltagerne« og »ophørende« til: »indskydende«.

31. I § 11, stk. 1, 2. punktum, ændres »fortsættende« til: »modtagende« og »aktionærens« til: »selskabsdeltagerens«.

32. § 11, stk. 1, 3. punktum, affattes således

»Modtagne aktier i det modtagende selskab anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a eller 2 b, såfremt de ombyttede aktier ville være omfattet af disse bestemmelser.«

33. I § 11, stk. 2, 1. punktum, ændres »aktionærens« til: »selskabsdeltagerens« og »fortsættende« til: »modtagende«.

§ 11. Aktier i det fortsættende selskab, som aktionærerne modtager som vederlag for aktier i det ophørende selskab, behandles ved opgørelsen

af den skattepligtige almindelige eller særlige indkomst, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Modtagne aktier i det fortsættende selskab anses for anskaffet som led i aktionærens næringsvej, såfremt de ombyttede aktier var anskaffet som led heri. Modtagne aktier i det fortsættende selskab anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2b, såfremt de ombyttede aktier ville være omfattet af denne bestemmelse.

Stk. 2. Er ombyttede aktier anskaffet på forskellige tidspunkter, eller er nogle erhvervet som led i aktionærens næringsvej, anses de af den enkelte erhvervelse omfattede aktier for ombyttet med en tilsvarende andel af de modtagne aktier i det fortsættende selskab. Andelen beregnes efter de ombyttede aktiers kursværdi på den i § 5 nævnte fusionsdato. Er de modtagne aktier forbundet med forskellige rettigheder, foretages beregningen særskilt for hver art af de modtagne aktier.

34. I § 12, stk. 2, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

§ 11. - - -

Stk. 2. Reglerne i selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse på de af denne lov omfattede fonde og foreninger.

Efter 2. behandling den 27. februar 1992

§ 12. - - -

Stk. 2. Det i stk. 1, nr. 2), anførte gælder dog kun, såfremt den fortsættende forening er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

35. I § 13, stk. 1, ændres »fortsættende« til: »modtagende« og »ophørende« til: »indskydende«.

36. I § 13, stk. 2, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

§ 13. Den fortsættende forening er pligtig at indsende til Told- og Skattestyrelsen de i forbindelse med fusionen udarbejdede dokumenter m.v., herunder udskrift af generalforsamlingsprotokoller udvisende vedtagelse om fusion, en revideret regnskabsopstilling udvisende samtlige overdragne aktiver og passiver med angivelse af de reguleringer, overdragelsen måtte medføre, samt en opgørelse over eventuelle udbetalinger andelshaverne i de ophørende foreninger af deres indestående på andelskonto, driftsfondskonto m.v.

Stk. 2. Skatteministeren er i øvrigt bemyndiget til efter indstilling fra Ligningsrådet at fastsætte regler om, hvilke yderligere oplysninger der i forbindelse med fusionen skal tilvejebringes af den fortsættende forening til brug for de lignende myndigheder.

37. I § 14 a, stk. 2, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

38. I § 14 a, stk. 3, 1. punktum, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

§ 13. Hvis reglerne i § 11 lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber finder anvendelse på aktier i det fortsættende selskab, som en aktionær modtager som vedlag for aktier i det ophørende selskab, skal aktionæren ved afståelse af aktier i det fortsættende selskab beskattes efter reglerne i § 4, i det omfang afståelse af aktier i det ophørende selskab ville have udløst beskatning efter disse regler. Ved bedømmelsen af, om der er afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen, er det afgørende, om afståelse af de modsvarende aktier i det ophørende selskab ville have udløst beskatning efter § 4.

Stk. 2. Ligningsrådet kan tillade, at der ikke sker beskatning efter § 4 i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele aktiekapitalen i et andet selskab, og hvor alle aktionærer i dette selskab som vederlag alene modtager aktier i det selskab, som erhverver aktiekapitalen. Ved afståelse af de modtagne aktier sker der beskatning efter § 4, i det omfang afståelse af de ombyttede aktier ville have udløst beskatning efter disse regler. De modtagne aktier anses for erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Ligningsrådet kan under tilsvarende betingelser tillade, at der i disse tilfælde sker beskatning efter § 2.

§ 14 a. - - -

Stk. 2. Underskud fra tidligere indkomstår kan uanset § 8, stk. 6, bringes til fradrag i det fortsættende selskabs indkomstopgørelse efter ligningslovens § 15, hvis sparekassens aktiver og gæld som helhed overdrages til et af sparekassen oprettet aktieselskab, hvor sparekassen ejer hele aktiekapitalen.

Stk. 3. Aktier i det fortsættende selskab, som den erhvervsdrivende fond modtager i henhold til § 52 c i lov om banker og sparekasser m.v., anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor fusionen er vedtaget i alle de fusionerende selskaber. Som anskaffelsessum anvendes værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af sparekassens gæld.

Stk. 4. - - -

39. I § 14 b, stk. 2, 1. punktum, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

40. I § 14 b, stk. 3, 1. punktum, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

41. § 14 b, stk. 4, 2. og 3. punktum, ophæves.

§ 14. - - -

Stk. 2. Underskud fra tidligere indkomstår kan uanset § 8, stk. 6, bringes til fradrag i det fortsættende selskabs indkomstopgørelse efter ligningslovens § 15, hvis realkreditinstituttets aktiver og gæld som helhed overdrages til et af realkreditinstituttet ejet eller oprettet aktieselskab, hvori instituttet ejer hele aktiekapitalen. Det er en betingelse, at aktieselskabet ikke tidligere har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 3. Aktier i det fortsættende selskab, som den erhvervsdrivende fond eller foreningen modtager i henhold til realkreditlovens § 69, anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor omdannelsen er vedtaget i alle de involverede selskaber m.v. Som anskaffelsessum anvendes værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af realkreditinstituttets gæld.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på overdragelse af aktiver og gæld til et aktieselskab, som omfattes af realkreditlovens § 68, stk. 2, såfremt overdragelsen alene sker mod vederlag i aktier i dette

selskab. Som ophørende selskab anses i denne sammenhæng det selskab, der overdrager de aktiver og gældsposter, der er nævnt i realkreditlovens § 68, stk. 1. Som fortsættende selskab anses i denne sammenhæng det selskab, som får overdraget de aktiver gældsposter, der er nævnt i realkreditlovens § 68, stk. 1.

42. I § 14 c, stk. 1, nr. 2, ændres »fortsættende« til: »modtagende« og »ophørende« til: »indskydende«.

§ 14 c. Bestemmelserne i kapitel 1 finder, i det omfang de er anvendelige, tilsvarende anvendelse

1) - - -

2) Når en af de i nr. 1 nævnte fonde fusionerer med et datterselskab, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og den fortsættende fond besidder samtlige aktier eller anparter i det ophørende selskab.

3) - - -

43. § 14 d, stk. 3, 2. punktum, ophæves.

44. I § 14 d, stk. 4, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

45. I § 14 d, stk. 5, 1. punktum, ændres »fortsættende« til: »modtagende«.

46. § 14 d, stk. 6, 2. og 3. punktum, ophæves.

47. I § 14 d, stk. 7, ændres »ligningslovens § 15, stk. 3 og 4« til: »ligningslovens § 15, stk. 5 og 6«.

§ 14 d, stk. 1-2. - - -

Stk. 3. § 5, § 6, stk. 1, § 6, stk. 3-4, § 6, stk. 6, § 7, § 8 og § 10, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved omdannelser efter stk. 2. Den gensidige forsikringsforening anses i denne sammenhæng som det ophørende selskab, og det i stk. 2 nævnte aktieselskab anses i denne sammenhæng som det fortsættende selskab.

Stk. 4. Underskud fra tidligere indkomstår kan uanset § 8, stk. 6, bringes til fradrag i det fortsættende selskabs indkomstopgørelse efter ligningslovens § 15, hvis overdragelse efter stk. 2, sker til et af foreningen oprettet aktieselskab, hvori foreningen ejer hele aktiekapitalen.

Stk. 5. Aktier i det fortsættende selskab, som foreningen modtager i henhold til stk. 2, anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor omdannelsen er vedtaget i alle de involverede selskaber m.v. Som anskaffelsessum anvendes værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af foreningens gæld.

Stk. 6. Reglerne i stk. 3-5 finder tilsvarende anvendelse hvis aktiver og gæld i forbindelse med omdannelsen som helhed videreoverdrages til et aktieselskab, der ejes 100 pct. af det i stk. 2 nævnte aktieselskab, og overdragelsen alene sker mod vederlag i aktier. Som ophørende selskab anses i denne sammenhæng det selskab, der videreoverdrager aktiver og gæld. Som fortsættende selskab anses i denne sammenhæng det selskab, der får overdraget aktiver og gæld.

Stk. 7. Reglerne i ligningslovens § 15, stk. 3 og 4 finder ikke anvendelse, når underskuddet videreføres efter stk. 4 eller 6, og ændringen i aktionærkredsen sker i forbindelse med omdannelsen ved overdragelse af aktierne fra en gensidig livsforsikringsforening til et skadesforsikringsaktieselskab inden for samme koncern.

48. Overskriften til kapitel 3 »Andre bestemmelser« ændres til: »Fusion med udenlandske selskaber«.

49. § 15 affattes således

»§ 15. Ved fusion mellem et selskab, der er hjemmehørende her i landet, og et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, og ved fusion mellem selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i stk. 2 - 4. Det er en betingelse, at der er opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.

Stk. 2. Ophører et i udlandet hjemmehørende aktieselskab, anpartsselskab eller selskab, der er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, ved fusion med et her hjemmehørende selskab, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. § 8 finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 7. Medmindre det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for fusionen var sambeskattet med det modtagende selskab, jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af fusionen er knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på fusionsdatoen.

Stk. 3. Ophører et i udlandet hjemmehørende selskab ved fusion med et i udlandet hjemmehørende selskab og er såvel det indskydende som det modtagende selskab omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. § 8 finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til det udenlandske modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 7.

Stk. 4. Ophører et her hjemmehørende selskab ved fusion med et udenlandsk selskab og er såvel det indskydende som det modtagende selskab omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. § 8 finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af fusionen er knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.

Stk. 5. Ophører i andre tilfælde end de i stk. 4 omhandlede et her hjemmehørende selskab ved fusion med et udenlandsk selskab, finder §§ 9 og 11 samt aktieavancebeskatningslovens § 13 tilsvarende anvendelse ved beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende selskab. Det indskydende selskab beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.

Stk. 6. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan tillade, at bestemmelserne i §§ 9 og 11 samt aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse ved fusion af selskaber eller foreninger, der alle er hjemmehørende i udlandet, og selskaberne ikke beskattes efter reglerne i stk. 3.«

§ 14. Afgiftsmyndighedens afgørelser i henhold til §§ 12-13 kan påklages til skatteministeren inden 4 uger fra det tidspunkt, da den pågældende fik kundskab om afgørelsen. Skatteministeren kan efter omstændighederne se bort fra klagefristens oversiddelse.

Stk. 2. Skatteministerens afgørelse kan inden 4 uger indbringes for domstolene.

§ 15 a. Ved spaltning af et selskab har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2, når såvel det indskydende selskab som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF. Det er en betingelse for anvendelsen, at der er opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.

Stk. 2. Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab som følge af og samtidig med sin opløsning uden likvidation overfører sine samlede aktiver og passiver til to eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i henhold til en pro rata-regel at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter i de modtagende selskaber og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi.

§ 15 a bliver herefter § 15 e.

§ 15. Ophører et i udlandet hjemmehørende aktieselskab eller anpartsselskab ved fusion med et her hjemmehørende selskab, finder reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ophører et her hjemmehørende selskab ved fusion med et udenlandsk selskab finder §§ 9 og 11 samt § 13 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. tilsvarende anvendelse ved beskatningen af aktionærerne i det ophørende selskab. Det ophørende selskab beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.

Stk. 3. Ved fusion af selskaber eller foreninger, der alle er hjemmehørende i udlandet, kan skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, træffe bestemmelse om, at aktionærer eller anpartshavere, der er fuldt skattepligtige her i landet, beskattes efter reglerne i §§ 9 og 11 samt § 13 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

50. Efter § 15 indsættes som nye kapitler 4-6

»Kapitel 4

Spaltning

§ 15 a. Ved spaltning af et selskab har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 - 2, når såvel det indskydende selskab som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF. Det er en betingelse for anvendelsen, at der er opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.

Stk. 2. Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab som følge af og samtidig med sin opløsning uden likvidation overfører sine samlede aktiver og passiver til to eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i henhold til en pro rata regel at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter i de modtagende selskaber og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi.

§ 15 b. Ophører et i udlandet hjemmehørende selskab ved spaltning, finder § 5, § 6, stk. 1, § 6, stk. 3-4, § 6, stk. 6, § 7, stk. 1, og § 10 tilsvarende anvendelse. § 8 finder anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Et modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører de overtagne aktiver. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter overføres til et eller flere af de modtagende selskaber. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 7. Medmindre det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for spaltningen var sambeskattet med det her hjemmehørende modtagende selskab, jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af spaltningen er knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på spaltningsdatoen.

Stk. 2. Ophører et her i landet hjemmehørende selskab ved spaltning, finder § 5, § 6, stk. 1, § 6, stk. 3-4, § 6, stk. 6, § 7, stk. 1, og § 10 tilsvarende anvendelse. § 8 finder anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen er knyttet til et her i landet hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Et modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører de overtagne aktiver. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter overføres til et eller flere af de modtagende selskaber. Fortjeneste eller tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.

Stk. 3. Det påhviler de modtagende selskaber at indgive selvangivelse for det indskydende selskab for tiden fra sidste ordinære skatteansættelse og indtil spaltningsdatoen. De modtagende selskaber hæfter solidarisk for eventuelle skattekrav og for ethvert bødeansvar, der efter skattelovgivningens bestemmelser vil kunne rettes mod det indskydende selskab.

Stk. 4. Ophører et selskab ved spaltning og beskattes selskaberne efter reglerne i stk. 1 eller 2, skal beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende selskab ske efter reglerne i 2.-5. punktum. I det omfang aktierne i det indskydende selskab vederlægges med andet end aktier i de modtagende selskaber, anses aktierne for afhændet til tredjemand til kursen på spaltningsdatoen. § 9, stk. 2-3, finder tilsvarende anvendelse. Bortset fra de afståede aktier anses aktierne i det indskydende selskab for ombyttet med aktier i de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne i de modtagende selskaber på spaltningsdatoen. § 11 og aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på aktierne i hvert af de modtagende selskaber.

Stk. 5. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan tillade, at bestemmelserne i stk. 4, 2.-5. punktum, finder tilsvarende anvendelse, når et i udlandet hjemmehørende selskab ophører ved spaltning, og selskaberne ikke beskattes efter reglerne i stk. 1.

§ 15 c. Ved tilførsel af aktiver har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i § 15 d, når såvel det indskydende selskab som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF. Det er en betingelse for anvendelsen, at der er opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.

Stk. 2. Ved tilførsel af aktiver forstås den transaktion, hvorved et selskab uden at være opløst tilfører den samlede eller en eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab mod at få tildelt aktier eller anparter i det modtagende selskabs kapital. Ved en gren af en virksomhed forstås alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler.

§ 15 d. Ved tilførsel af aktiver indgår fortjeneste eller tab på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af tilførslen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted her i landet, ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Ved tilførsel af aktiver fra et her hjemmehørende selskab finder § 8 tilsvarende anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af tilførslen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Det modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører den eller de tilførte virksomhedsgrene. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter kan overføres helt eller delvis til et modtagende selskab. Overføres kun en del af henlæggelserne, anses de først foretagne henlæggelser for overført til det eller de modtagende selskaber.

Stk. 3. Ved tilførsel af aktiver fra et i udlandet hjemmehørende selskab finder § 8 tilsvarende anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af tilførslen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Det modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører den eller de tilførte virksomhedsgrene. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter kan overføres helt eller delvis til et modtagende selskab. Overføres kun en del af henlæggelserne, anses de først foretagne henlæggelser for overført til det eller de modtagende selskaber. Medmindre det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for tilførslen var sambeskattet med det her hjemmehørende modtagende selskab, jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af tilførslen er knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på tilførselsdatoen.

Stk. 4. Aktier i det modtagende selskab, som det indskydende selskab modtager i forbindelse med tilførslen, anses for erhvervet for et beløb, der svarer til den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver og passiver på tilførselsdatoen. Den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver opgøres efter reglerne i § 4, stk. 3 og 5, i lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

§ 15 a bliver herefter § 15 e.

§ 15 a. Ved spaltning af et selskab har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2, når såvel det indskydende selskab som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF. Det er en betingelse for anvendelsen, at der er opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.

Stk. 2. Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab som følge af og samtidig med sin opløsning uden likvidation overfører sine samlede aktiver og passiver til to eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i henhold til en pro rata-regel at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter i de modtagende selskaber og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi.

§ 15 b. Ophører et i udlandet hjemmehørende selskab ved spaltning, finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, § 7, stk. 1, § 8 og § 10 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på dem af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Et modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører de overtagne aktiver. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter overføres til et eller flere af de modtagende selskaber. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 7. Medmindre det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for spaltningen var sambeskattet med det her hjemmehørende modtagende selskab, jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af spaltningen er knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på spaltningsdatoen.

Stk. 2. Ophører et her i landet hjemmehørende selskab ved spaltning, finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, § 7, stk. 1, § 8 og § 10 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på dem af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen er knyttet til et her i landet hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Et modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører de overtagne aktiver. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter overføres til et eller flere af de modtagende selskaber. Fortjeneste eller tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.

Stk. 3. Det påhviler de modtagende selskaber at indgive selvangivelse for det indskydende selskab for tiden fra sidste ordinære skatteansættelse og indtil spaltningsdatoen. De modtagende selskaber hæfter solidarisk for eventuelle skattekrav og for ethvert bødeansvar, der efter skattelovgivningens bestemmelser vil kunne rettes mod det indskydende selskab.

Stk. 4. Ophører et selskab ved spaltning, og beskattes selskaberne efter reglerne i stk. 1 eller 2, skal beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende selskab ske efter reglerne i 2.-5. punktum. I det omfang aktierne i det indskydende selskab vederlægges med andet end aktier i de modtagende selskaber, anses aktierne for afhændet til tredjemand til kursen på spaltningsdatoen. § 9, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Bortset fra de afståede aktier anses aktierne i det indskydende selskab for ombyttet med aktier i de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne i de modtagende selskaber på spaltningsdatoen. § 11 og aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på aktierne i hvert af de modtagende selskaber.

Stk. 5. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan tillade, at bestemmelserne i stk. 4, 2.-5. punktum, finder tilsvarende anvendelse, når et i udlandet hjemmehørende selskab ophører ved spaltning og selskaberne ikke beskattes efter reglerne i stk. 1.

§ 15 c. Ved tilførsel af aktiver har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i § 15 d, når såvel det indskydende selskab som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF. Det er en betingelse for anvendelsen, at der er opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.

Stk. 2. Ved tilførsel af aktiver forstås den transaktion, hvorved et selskab uden at være opløst tilfører den samlede eller en eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab mod at få tildelt aktier eller anparter i det modtagende selskabs kapital. Ved en gren af en virksomhed forstås alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler.

§ 15 b. Ophører et i udlandet hjemmehørende selskab ved spaltning, finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, § 7, stk. 1, § 8 og § 10 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på dem af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Et modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører de overtagne aktiver. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter overføres til et eller flere af de modtagende selskaber. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 7. Medmindre det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for spaltningen var sambeskattet med det her hjemmehørende modtagende selskab, jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af spaltningen er knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på spaltningsdatoen.

Stk. 2. Ophører et her i landet hjemmehørende selskab ved spaltning, finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, § 7, stk. 1, § 8 og § 10 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på dem af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen er knyttet til et her i landet hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Et modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører de overtagne aktiver. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter overføres til et eller flere af de modtagende selskaber. Fortjeneste eller tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.

Stk. 3. Det påhviler de modtagende selskaber at indgive selvangivelse for det indskydende selskab for tiden fra sidste ordinære skatteansættelse og indtil spaltningsdatoen. De modtagende selskaber hæfter solidarisk for eventuelle skattekrav og for ethvert bødeansvar, der efter skattelovgivningens bestemmelser vil kunne rettes mod det indskydende selskab.

Stk. 4. Ophører et selskab ved spaltning, og beskattes selskaberne efter reglerne i stk. 1 eller 2, skal beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende selskab ske efter reglerne i 2.-5. punktum. I det omfang aktierne i det indskydende selskab vederlægges med andet end aktier i de modtagende selskaber, anses aktierne for afhændet til tredjemand til kursen på spaltningsdatoen. § 9, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Bortset fra de afståede aktier anses aktierne i det indskydende selskab for ombyttet med aktier i de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne i de modtagende selskaber på spaltningsdatoen. § 11 og aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på aktierne i hvert af de modtagende selskaber.

Stk. 5. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan tillade, at bestemmelserne i stk. 4, 2.-5. punktum, finder tilsvarende anvendelse, når et i udlandet hjemmehørende selskab ophører ved spaltning og selskaberne ikke beskattes efter reglerne i stk. 1.

§ 15 d. Ved tilførsel af aktiver indgår fortjeneste eller tab på dem af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af tilførslen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted her i landet, ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Ved tilførsel af aktiver fra et her hjemmehørende selskab finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, og § 8 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på dem af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af tilførslen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Det modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører den eller de tilførte virksomhedsgrene. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter kan overføres helt eller delvis til et modtagende selskab. Overføres kun en del af henlæggelserne, anses de først foretagne henlæggelser for overført til det eller de modtagende selskaber.

Stk. 3. Ved tilførsel af aktiver fra et i udlandet hjemmehørende selskab finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, og § 8 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på dem af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af tilførslen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Det modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører den eller de tilførte virksomhedsgrene. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter kan overføres helt eller delvis til et modtagende selskab. Overføres kun en del af henlæggelserne, anses de først foretagne henlæggelser for overført til det eller de modtagende selskaber. Medmindre det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for tilførslen var sambeskattet med det her hjemmehørende modtagende selskab, jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af tilførslen er knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på tilførselsdatoen.

Stk. 4. Aktier i det modtagende selskab, som det indskydende selskab modtager i forbindelse med tilførslen, anses for erhvervet for et beløb, der svarer til den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver og passiver på tilførselsdatoen. Den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver opgøres efter reglerne i § 4, stk. 3 og 5, i lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

§ 15 a bliver herefter § 15 e.

§ 15 c. Ved tilførsel af aktiver har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i § 15 d, når såvel det indskydende selskab som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF. Det er en betingelse for anvendelsen, at der er opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.

Stk. 2. Ved tilførsel af aktiver forstås den transaktion, hvorved et selskab uden at være opløst tilfører den samlede eller en eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab mod at få tildelt aktier eller anparter i det modtagende selskabs kapital. Ved en gren af en virksomhed forstås alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler.

§ 15 d. Ved tilførsel af aktiver indgår fortjeneste eller tab på dem af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af tilførslen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted her i landet, ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Ved tilførsel af aktiver fra et her hjemmehørende selskab finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, og § 8 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på dem af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af tilførslen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Det modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører den eller de tilførte virksomhedsgrene. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter kan overføres helt eller delvis til et modtagende selskab. Overføres kun en del af henlæggelserne, anses de først foretagne henlæggelser for overført til det eller de modtagende selskaber.

Stk. 3. Ved tilførsel af aktiver fra et i udlandet hjemmehørende selskab finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, og § 8 tilsvarende anvendelse. § 8, stk. 1-4 og 7, finder dog alene anvendelse på dem af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af tilførslen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Det modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører den eller de tilførte virksomhedsgrene. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter kan overføres helt eller delvis til et modtagende selskab. Overføres kun en del af henlæggelserne, anses de først foretagne henlæggelser for overført til det eller de modtagende selskaber. Medmindre det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for tilførslen var sambeskattet med det her hjemmehørende modtagende selskab, jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af tilførslen er knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på tilførselsdatoen.

Stk. 4. Aktier i det modtagende selskab, som det indskydende selskab modtager i forbindelse med tilførslen, anses for erhvervet for et beløb, der svarer til den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver og passiver på tilførselsdatoen. Den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver opgøres efter reglerne i § 4, stk. 3 og 5, i lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

§ 15 a bliver herefter § 15 e.

§ 15 a. Ved spaltning af et selskab har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 - 2, når såvel det indskydende selskab som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF. Det er en betingelse for anvendelsen, at der er opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.

Stk. 2. Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab som følge af og samtidig med sin opløsning uden likvidation overfører sine samlede aktiver og passiver til to eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i henhold til en pro rata regel at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter i de modtagende selskaber og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi.

§ 15 b. Ophører et i udlandet hjemmehørende selskab ved spaltning, finder § 5, § 6, stk. 1, § 6, stk. 3-4, § 6, stk. 6, § 7, stk. 1, og § 10 tilsvarende anvendelse. § 8 finder anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Et modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører de overtagne aktiver. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter overføres til et eller flere af de modtagende selskaber. Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 7. Medmindre det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for spaltningen var sambeskattet med det her hjemmehørende modtagende selskab, jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af spaltningen er knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på spaltningsdatoen.

Stk. 2. Ophører et her i landet hjemmehørende selskab ved spaltning, finder § 5, § 6, stk. 1, § 6, stk. 3-4, § 6, stk. 6, § 7, stk. 1, og § 10 tilsvarende anvendelse. § 8 finder anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen er knyttet til et her i landet hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Et modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører de overtagne aktiver. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter overføres til et eller flere af de modtagende selskaber. Fortjeneste eller tab på andre aktiver og passiver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.

Stk. 3. Det påhviler de modtagende selskaber at indgive selvangivelse for det indskydende selskab for tiden fra sidste ordinære skatteansættelse og indtil spaltningsdatoen. De modtagende selskaber hæfter solidarisk for eventuelle skattekrav og for ethvert bødeansvar, der efter skattelovgivningens bestemmelser vil kunne rettes mod det indskydende selskab.

Stk. 4. Ophører et selskab ved spaltning og beskattes selskaberne efter reglerne i stk. 1 eller 2, skal beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende selskab ske efter reglerne i 2.-5. punktum. I det omfang aktierne i det indskydende selskab vederlægges med andet end aktier i de modtagende selskaber, anses aktierne for afhændet til tredjemand til kursen på spaltningsdatoen. § 9, stk. 2-3, finder tilsvarende anvendelse. Bortset fra de afståede aktier anses aktierne i det indskydende selskab for ombyttet med aktier i de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne i de modtagende selskaber på spaltningsdatoen. § 11 og aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på aktierne i hvert af de modtagende selskaber.

Stk. 5. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan tillade, at bestemmelserne i stk. 4, 2.-5. punktum, finder tilsvarende anvendelse, når et i udlandet hjemmehørende selskab ophører ved spaltning, og selskaberne ikke beskattes efter reglerne i stk. 1.

§ 15 c. Ved tilførsel af aktiver har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i § 15 d, når såvel det indskydende selskab som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF. Det er en betingelse for anvendelsen, at der er opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.

Stk. 2. Ved tilførsel af aktiver forstås den transaktion, hvorved et selskab uden at være opløst tilfører den samlede eller en eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab mod at få tildelt aktier eller anparter i det modtagende selskabs kapital. Ved en gren af en virksomhed forstås alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler.

§ 15 d. Ved tilførsel af aktiver indgår fortjeneste eller tab på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af tilførslen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted her i landet, ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Ved tilførsel af aktiver fra et her hjemmehørende selskab finder § 8 tilsvarende anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af tilførslen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Det modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører den eller de tilførte virksomhedsgrene. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter kan overføres helt eller delvis til et modtagende selskab. Overføres kun en del af henlæggelserne, anses de først foretagne henlæggelser for overført til det eller de modtagende selskaber.

Stk. 3. Ved tilførsel af aktiver fra et i udlandet hjemmehørende selskab finder § 8 tilsvarende anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af tilførslen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted her i landet. Det modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, der vedrører den eller de tilførte virksomhedsgrene. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter kan overføres helt eller delvis til et modtagende selskab. Overføres kun en del af henlæggelserne, anses de først foretagne henlæggelser for overført til det eller de modtagende selskaber. Medmindre det indskydende selskab ved sidste ordinære skatteansættelse forud for tilførslen var sambeskattet med det her hjemmehørende modtagende selskab, jf. selskabsskattelovens § 31, anses de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af tilførslen er knyttet til det modtagende selskabs faste driftssted i udlandet, ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til handelsværdien på tilførselsdatoen.

Stk. 4. Aktier i det modtagende selskab, som det indskydende selskab modtager i forbindelse med tilførslen, anses for erhvervet for et beløb, der svarer til den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver og passiver på tilførselsdatoen. Den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver opgøres efter reglerne i § 4, stk. 3 og 5, i lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

§ 16 B, stk. 1-4. - - -

Stk. 5. Hvis et selskab afstår aktier, finder stk. 2 og 4 kun anvendelse, hvis en person eller dennes ægtefælle ved afståelsen havde en væsentlig indflydelse i det selskab, der afstår aktierne, og på samme tidspunkt havde en væsentlig indflydelse på holdingselskabet. Stk. 2 og 4 finder tilsvarende anvendelse, hvis aktierne afstås til den i 1. pkt. nævnte person eller dennes ægtefælle, der ved afståelsen havde en væsentlig indflydelse i det selskab, der afstår aktierne. Hvis afståelsessummen herefter skal medregnes i den skattepligtige indkomst for det selskab, der har afstået aktierne, finder selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, ikke anvendelse i de seneste 3 indkomstår forud for afståelsen.

2. I § 33 indsættes efter stk. 2 som nye stykker

» Stk. 3. Når et modtagende selskab, der er hjemmehørende her i landet, i forbindelse med fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver vedrørende et indskydende selskab, der er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, har overtaget aktiver, der som følge af fusionen, spaltningen eller tilførslen er knyttet til et fast driftssted i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, og disse aktiver ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst her i landet er anset for anskaffet til handelsværdien på datoen for fusionen, spaltningen eller tilførslen, skal der ved senere afståelse af disse aktiver, alene gives lempelse for den del af den skat, som i forbindelse med afståelsen er pålignet i den fremmede stat, Færøerne eller Grønland på fortjeneste, der vedrører perioden efter fusionen, spaltningen eller tilførslen af aktiverne.

Stk. 4. Når et indskydende selskab, der er hjemmehørende her i landet, i forbindelse med fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver overdrager aktiver i et fast driftssted, som er beliggende i en anden stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, til et modtagende selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, nedsættes den danske beskatning ved overdragelsen. Den danske beskatning nedsættes efter stk. 1 og 2 eller efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den medlemsstat, hvor det faste driftssted er beliggende, med den skat, som denne medlemsstat kunne have pålignet overskud eller kapitalvinding i det faste driftssted ved overdragelsen, såfremt fusionen, spaltningen eller tilførslen ikke var omfattet af direktiv 90/434/EØF.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

§ 17, stk. 1-2. - - -

Stk. 3. Såfremt der i den skattepligtige indkomst for et af de i § 1, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v. indgår udbytte fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, og som ikke er omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 3, kan skatteministeren eller den, han måtte bemyndige dertil, efter ansøgning eftergive det udbyttemodtagende selskab m.v. - moderselskabet - den del af skatten, der svarer til forholdet mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der kan dog ikke eftergives et større beløb end det, som det påhviler det udbyttegivende selskab - datterselskabet - at udrede i skat af udbyttet til moderselskabet. Lempelse efter foranstående regler kan kun indrømmes, såfremt moderselskabet i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, har ejet mindst 25 pct. af datterselskabets aktiekapital eller andelskapital.

Stk. 4-5. - - -

§ 33 E. Har et selskab m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretaget fradrag for underskud i et sambeskattet selskab i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, skal der i efterfølgende indkomstår, hvor der er overskud i det sambeskattede selskab, eller hvor sambeskatningen ophører, ske genbeskatning af et beløb svarende til det fratrukne underskud, jf. reglerne i stk. 2 og 3. Har selskabet i samme indkomstår, hvor der er underskud i det sambeskattede selskab, andet skattepligtigt overskud fra samme stat, skal der dog kun ske genbeskatning af det beløb, hvormed underskuddet fra det sambeskattede selskab overstiger andet skattepligtigt overskud.

Stk. 2. For efterfølgende år, hvor der er overskud i det sambeskattede selskab, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst et beløb svarende til det fratrukne underskud, dog højst et beløb svarende til det for samme indkomstår ved indkomstopgørelsen eller skatteberegningen medregnede overskud af det sambeskattede selskab. Genbeskatning skal kun ske, hvis dobbeltbeskatningen af overskuddet i det sambeskattede selskab lempes i henhold til den i § 33 D, stk. 1, nævnte metode til lempelse af dobbeltbeskatning. Der skal dog ikke ske genbeskatning af tidligere fratrukket underskud i efterfølgende år, hvor der er overskud af det sambeskattede selskab, i det omfang dette overskud medregnes ved opgørelsen af selskabets negative skattepligtige indkomst, som kan overføres til et sambeskattet selskab, eller som kan fremføres til senere indkomstår.

Stk. 3. For det indkomstår, hvori sambeskatningen ophører, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst et beløb svarende til det underskud, der ikke er genbeskattet efter reglerne i stk. 2. Der skal dog ikke ske genbeskatning, når et moderselskab fusionerer efter reglerne i fusionsskatteloven med et datterselskab, hvormed det har været sambeskattet indtil fusionsdatoen og i de seneste 5 indkomstår forud herfor eller, for så vidt angår underskud efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3, når selskaberne har været sambeskattet indtil fusionsdatoen og i de seneste 15 år forud herfor. Ophører sambeskatningen i øvrigt, medregnes højst et beløb svarende til det overskud og den fortjeneste, der for dette indkomstår skulle medregnes ved opgørelsen af det sambeskattede selskabs skattepligtige indkomst eller skatteberegningen, såfremt det sambeskattede selskab var blevet opløst ved likvidation og i forbindelse hermed skulle beskattes her i landet. Ved opgørelsen af dette beløb kan der foretages fradrag for beløb, der beskattes i medfør af § 5, stk. 1, i lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v. Som salgssum for afståede aktiver og passiver anses værdien i handel og vandel ved sambeskatningens ophør.«

§ 33. Skat, der er betalt til fremmed stat, til Grønland eller til Færøerne og opkrævet af indkomst fra kilder der, det være sig ved direkte påligning eller ved indeholdelse, kan fradrages i de indkomstskatter til stat, kommune og amtskommune, der skal svares af denne indkomst i Danmark. Fradragsbeløbet skal dog ikke kunne overstige den del af den samlede danske skat, der efter forholdet mellem den i fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne beskattede del af indkomsten og hele den i Danmark beskattede indkomst falder på førstnævnte del af indkomsten.

Stk 2. Såfremt der med den fremmede stat, med Grønland eller med Færøerne er indgået en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, skal der dog ikke gives fradrag for et større skattebeløb end det, som denne stat, Grønland eller Færøerne efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.

Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke med hensyn til lønindkomst, der er omfattet af § 33 A eller §§ 33 C.

3. Efter § 33 C indsættes

» § 33 D. Har en person eller et selskab m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretaget fradrag for underskud i et fast driftssted i en fremmed stat, skal der i efterfølgende indkomstår, hvor der er overskud i det faste driftssted, eller hvor det faste driftssted afhændes, likvideres eller omdannes til et selskab, ske genbeskatning af et beløb svarende til det fratrukne underskud, jf. reglerne i stk. 2-3. Har personen eller selskabet i samme indkomstår, hvor der er underskud i det faste driftssted, andet skattepligtigt overskud fra samme stat, skal der dog kun ske genbeskatning af det beløb, hvormed underskuddet fra det faste driftssted overstiger andet skattepligtigt overskud. Genbeskatning skal kun ske, hvis der sker nedsættelse af dansk beskatning i henhold til reglerne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den fremmede stat, hvor det faste driftssted er beliggende, og denne overenskomst lemper dobbeltbeskatningen af overskuddet af det faste driftssted ved, at den danske skat nedsættes med den del deraf, som efter forholdet mellem overskuddet af det faste driftssted og den samlede beskattede indkomst falder på den førstnævnte del af indkomsten, uden at der tages hensyn til størrelsen af den skat, der er betalt til den fremmede stat. Der skal dog ikke ske genbeskatning af tidligere fratrukket underskud i efterfølgende år, hvor der er overskud af det faste driftssted, i det omfang dette overskud medregnes ved opgørelsen af personens eller selskabets negative skattepligtige indkomst, som kan overføres til en ægtefælle eller et sambeskattet selskab eller som kan fremføres til senere indkomstår.

Stk. 2. For efterfølgende år medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst et beløb svarende til det fratrukne underskud, dog højst et beløb svarende til det for samme indkomstår ved indkomstopgørelsen eller skatteberegningen medregnede overskud af det faste driftssted.

Stk. 3. Underskud, der ikke er genbeskattet i medfør af reglerne i stk. 2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori det faste driftssted afhændes, likvideres eller omdannes til et selskab. Dog medregnes højst et beløb svarende til det overskud og den fortjeneste, der for dette indkomstår skal medregnes ved opgørelsen af almindelig eller særlig indkomst eller skatteberegningen.«

§ 33 E. Har et selskab m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretaget fradrag for underskud i et sambeskattet selskab i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, skal der i efterfølgende indkomstår, hvor der er overskud i det sambeskattede selskab, eller hvor sambeskatningen ophører, ske genbeskatning af et beløb svarende til det fratrukne underskud, jf. reglerne i stk. 2 og 3. Har selskabet i samme indkomstår, hvor der er underskud i det sambeskattede selskab, andet skattepligtigt overskud fra samme stat, skal der dog kun ske genbeskatning af det beløb, hvormed underskuddet fra det sambeskattede selskab overstiger andet skattepligtigt overskud.

Stk. 2. For efterfølgende år, hvor der er overskud i det sambeskattede selskab, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst et beløb svarende til det fratrukne underskud, dog højst et beløb svarende til det for samme indkomstår ved indkomstopgørelsen eller skatteberegningen medregnede overskud af det sambeskattede selskab. Genbeskatning skal kun ske, hvis dobbeltbeskatningen af overskuddet i det sambeskattede selskab lempes i henhold til den i § 33 D, stk. 1, nævnte metode til lempelse af dobbeltbeskatning. Der skal dog ikke ske genbeskatning af tidligere fratrukket underskud i efterfølgende år, hvor der er overskud af det sambeskattede selskab, i det omfang dette overskud medregnes ved opgørelsen af selskabets negative skattepligtige indkomst, som kan overføres til et sambeskattet selskab, eller som kan fremføres til senere indkomstår.

Stk. 3. For det indkomstår, hvori sambeskatningen ophører, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst et beløb svarende til det underskud, der ikke er genbeskattet efter reglerne i stk. 2. Der skal dog ikke ske genbeskatning, når et moderselskab fusionerer med et datterselskab, hvormed det har været sambeskattet indtil fusionsdatoen og i de seneste 5 indkomstår forud herfor eller, for så vidt angår underskud efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3, når selskaberne har været sambeskattet indtil fusionsdatoen og i de seneste 15 år forud herfor. Ophører sambeskatningen i øvrigt, medregnes højst et beløb svarende til det overskud og den fortjeneste, der for dette indkomstår skulle medregnes ved opgørelsen af det sambeskattede selskabs skattepligtige indkomst eller skatteberegningen, såfremt det sambeskattede selskab var blevet opløst ved likvidation og i forbindelse hermed skulle beskattes her i landet. Som salgssum for afståede aktiver og passiver anses værdien i handel og vandel ved sambeskatningens ophør.«

Bilag

RÅDETS DIREKTIV af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved

fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier

vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater (90/434/EØF)

Bilag

RÅDETS DIREKTIV af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for

moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (90/435/EØF)

Bilag

Eksempel 1: Creditmetoden.

--------------------------------------------------------------------- Beskatning i hovedkontoret, Beskatning i fast driftssted, land A, skat 38 % land B, skat 30 % --------------------------------------------------------------------- År 1 indk. i A 100 indk. 100 indk. i B 100 skat 30 skpl. indk. 200 skat 76 credit for skat i B 30 skat i A 46 Ialt skat i år 1: 46 + 30 = 76. År 2 indk. i A 100 indk. - 100 indk. i B -100 skat 0 skpl.indk. 0 skat 0 Ialt skat i år 2: 0 År 3 indk. i A 100 indk. 100 indk. i B 100 underskud skpl. indk. 200 fra år 2 -100 skat 76 skpl. indk. 0 credit for skat 0 skat i B 0 skat i A 76 Ialt skat i år 3: 76 + 0 = 76. Ialt skat i år 1, 2 og 3: 76 + 0 + 76 = 152. ---------------------------------------------------------------------

Creditmetoden indebærer, at der alene gives fradrag for underskuddet i det faste driftssted i B i år 2 een gang, nemlig ved indkomstopgørelsen i A i år 2. Det forhold, at der ved beskatningen i B i år 3 gives fradrag for underskuddet i år 2, medfører alene, at den skat i B, der skal gives credit for i A, bliver nedsat. Den samlede beskatning i A og B i år 3 ændres ikke.

Eksempel 2 a: Eksemption med progressionsforbehold, ny metode.

--------------------------------------------------------------------- Beskatning i hovedkontoret, Beskatning i fast driftssted, land A, skat 38 % land B, skat 30 % --------------------------------------------------------------------- År 1 indk. i A 100 indk. 100 indk. i B 100 skat 30 skpl. indk. 200 skat 76 eksemption 76 x 100 -------- 200 38 skat i A 38 Ialt skat i år 1: 38 + 30 = 68. År 2 indk. i A 100 indk. -100 indk. i B -100 skat 0 skpl.indk. 0 skat 0 Ialt skat i år 2: 0 År 3 indk. i A 100 indk. 100 indk. i B 100 underskud skpl. indk. 200 fra år 2 -100 skat 76 skpl. indk. 0 eksemption skat 0 76 x 100 38 ------- 200 skat i A 38 Ialt skat i år 3: 38 + 0 = 38. Ialt skat i år 1, 2 og 3: 68 + 0 + 38 = 106. ---------------------------------------------------------------------

Eksempel 2 b: Eksemption med progressionsforbehold, gammel metode.

--------------------------------------------------------------------- Beskatning i hovedkontoret, Beskatning i fast driftssted, land A, skat 38 % land B, skat 30 % --------------------------------------------------------------------- År 1 skpl.indk. i A 100 indk. 100 indk. i B 100 skat 30 grundlag for skatteberegning 200 skat 76 eksemption 76 x 100 -------- 200 38 skat i A 38 Ialt skat i år 1: 38 + 30 = 68. År 2 indk. i A 100 indk. -100 indk. i B -100 skat 0 skpl. indk. 0 skat 0 Ialt skat i år 2: 0 År 3 skpl.indk. i A 100 indk. 100 indk. i B 100 underskud grundlag for fra år 2 -100 skatteberegning 200 skpl. indk. 0 skat 76 skat 0 eksemption 76 x 100 38 -------- 200 skat i A 38 Ialt skat i år 3: 38 + 0 = 38. Ialt skat i år 1, 2 og 3: 68 + 0 + 38 = 106. ---------------------------------------------------------------------

Eksemptionsmetoden indebærer, at der gives fradrag for underskuddet i det faste driftssted i B i år 2 to gange. Først gives der fradrag ved indkomstopgørelsen i A i år 2. Dernæst gives der ved skatteberegningen i A i år 3 eksemption for den del af skatten, der forholdsmæssigt falder på indkomsten i B i år 3, uanset at denne indkomst ved beskatningen i B er nedsat med underskuddet fra år 2.

Eksempel 3 a: Genbeskatning ved eksemption med progressionsfor behold, ny metode.

--------------------------------------------------------------------- Beskatning i hovedkontoret, Beskatning i fast driftssted, land A, skat 38 % land B, skat 30 % --------------------------------------------------------------------- År 1 indk. i A 100 indk. 100 indk. i B 100 skat 30 skpl. indk. 200 skat 76 eksemption 76 x 100 -------- 200 38 skat i A 38 Ialt skat i år 1: 38 + 30 = 68. År 2 indk. i A 100 indk. -100 indk. i B -100 skat 0 skpl. indk. 0 skat 0 Ialt skat i år 2: 0 År 3 indk. i A 100 indk. 100 indk. i B 100 underskud genbeskattet fra år 2 -100 underskud 100 skpl. indk. 0 skpl. indk. 300 skat 0 skat 114 eksemption 114 x 100 38 --------- 300 skat i A 76 Ialt skat i år 3: 76 + 0 = 76. Ialt skat i år 1, 2 og 3: 68 + 0 + 76 = 144. ---------------------------------------------------------------------

Eksempel 3 b: Genbeskatning ved eksemption med progressionsforbehold, gammel metode.

--------------------------------------------------------------------- Beskatning i hovedkontoret, Beskatning i fast driftssted, land A, skat 38 % land B, skat 30 % --------------------------------------------------------------------- År 1 skpl.indk. i A 100 indk. 100 indk. i B 100 skat 30 grundlag for skatteberegning 200 skat 76 eksemption 76 x 100 -------- 200 38 skat i A 38 Ialt skat i år 1: 38 + 30 = 68. År 2 indk. i A 100 indk. -100 indk. i B -100 skat 0 skpl. indk. 0 skat 0 Ialt skat i år 2: 0 År 3 indk. i A 100 indk. 100 genbeskattet underskud underskud 100 fra år 2 -100 skpl.indk.i A 200 skpl. indk. 0 indk. i B 100 skat 0 grundlag for skatteberegnning 300 skat 114 eksemption 114 x 100 38 --------- 300 skat i A 76 Ialt skat i år 3: 76 + 0 = 76. Ialt skat i år 1, 2 og 3: 68 + 0 + 76 = 144. ---------------------------------------------------------------------

Genbeskatningen i A i år 3 af det tidligere fratrukne underskud kompensere for, at der ved skatteberegningen i A i år 3 gives eksemption for den del af skatten, der forholdsmæssigt falder på indkomsten i B i år 3, uanset at denne indkomst ved beskatningen i B er nedsat med underskuddet fra år 2. Resultatet af genbeskatningen er, at der alene bliver givet fradrag for underskuddet i B i år 2 een gang, nemlig i A i år 2. Den samlede beskatning i A og B i år 3 bliver som ved anvendelse af creditmetoden.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 65. I forbindelse med enhver vedtagelse om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele i her i landet hjemmehørende indregistrede aktieselskaber eller andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, skal vedkommende selskab, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4, indeholde 30 pct. af det samlede udbytte. Indeholdelse med 30 pct. skal endvidere foretages i den samlede udbetaling eller godskrivning i forbindelse med selskabets opkøb af egne aktier m.v., jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb benævnes »udbytteskat«.

Stk. 2-4. - - -

2. I § 65 indsættes efter stk. 4

» Stk. 5 . Der indeholdes ikke udbytteskat i udbytte som et selskab, der er hjemmehørende i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, modtager i udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab - datterselskabet. Det er endvidere en betingelse, at såvel moderselskabet som datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF.«

(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 90/434, EF-Tidende 1990 L 225 s. 1, og Rådets direktiv nr. 90/435, EF-Tidende 1990 L 225 s. 6 og L 258 s. 38.

Nr LSF 20

Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove (Gennemførelse af fusionsdirektivet og moder-/datterselskabsdirektivet) (* 1)

Fremsat af skatteministeren (Fogh Rasmussen)

den 3. oktober 1991

Vedtaget ved tredjebehandling den 31. marts 1992

Lov nr. 219 af 01/04/1992