1991 LSF 17 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PENSIONSBESKATNINGSLOVEN, SELSKABSSKATTELOVEN OG LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V. (PLACERINGSREGLER OG NYE REGLER FOR BESKATNING AF PULJEORDNINGER)

§ 1

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. august 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 11 A, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., og i § 12, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., ændres »en bank eller sparekasse« til: »et pengeinstitut«.

2. I § 11 A, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 12, stk. 1, nr. 1, 3.-5. pkt.« til: »§ 12, stk. 1, nr. 1, 3. og 4. pkt.«

3. I § 12, stk. 1, nr. 1, ophæves 3.-5. pkt., og i stedet indsættes

»Midlerne skal anbringes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 a i lov om banker og sparekasser m.v. Skatteministeren fastsætter bestemmelser om anbringelse af opsparede midler, der forvaltes af institutioner godkendt efter 1. pkt.«

4. Efter § 30 indsættes

»§ 30 A. Ved puljeindlån kan der uden afgift eller indkomstskat for ejeren af ordningen foretages overførsel fra indlånskontoen til pengeinstituttet af beløb, der modsvarer et i puljen konstateret negativt afkast. Som puljeindlån anses indlån, hvor renten tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige værdipapirer tilhørende det pågældende pengeinstitut.«

§ 1.

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. august 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 11 A, stk. 1, nr. 1, 1. pkt. og i § 12, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., ændres »en bank eller sparekasse« til: »et pengeinstitut«.

2. I § 11 A, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 12, stk. 1, nr. 1, 3-5 pkt.« til : »§ 12, stk. 1, nr. 1, 3-4 pkt.«

3. I § 12, stk. 1, nr. 1, ophæves 3-5 pkt., og i stedet indsættes: »Midlerne skal anbringes i overensstemmelse med reglerne i Kapitel 9 a i lov om banker og sparekasser m.v. Skatteministeren fastsætter bestemmelser om anbringelse af opsparede midler, der forvaltes af institutioner godkendt efter 1. pkt.«

4. Efter § 30 indsættes

»§ 30 A. Ved puljeindlån kan der uden afgift eller indkomstskat for ejeren af ordningen foretages overførsel fra indlånskontoen til pengeinstituttet af beløb, der modsvarer et i puljen konstateret negativt afkast. Som puljeindlån anses indlån, hvor renten tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige værdipapirer tilhørende det pågældende pengeinstitut.«

§ 1.

I lov om beskatningen af pensionsordninger mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. august 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 11 A, stk. 1, nr. 1, 1. pkt. og i § 12, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., ændres »en bank eller sparekasse« til: »et pengeinstitut«.

2. I § 11 A, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 12, stk. 1, nr. 1, 3-5 pkt.« til : »§ 12, stk. 1, nr. 1, 3-4 pkt.«

§ 1

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. august 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 11 A, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., og i § 12, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., ændres »en bank eller sparekasse« til: »et pengeinstitut«.

2. I § 11 A, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 12, stk. 1, nr. 1, 3.-5. pkt.« til: »§ 12, stk. 1, nr. 1, 3. og 4. pkt.«

3. I § 12, stk. 1, nr. 1, ophæves 3.-5. pkt., og i stedet indsættes

»Midlerne skal anbringes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 a i lov om banker og sparekasser m.v. Skatteministeren fastsætter bestemmelser om anbringelse af opsparede midler, der forvaltes af institutioner godkendt efter 1. pkt.«

4. Efter § 30 indsættes

»§ 30 A. Ved puljeindlån kan der uden afgift eller indkomstskat for ejeren af ordningen foretages overførsel fra indlånskontoen til pengeinstituttet af beløb, der modsvarer et i puljen konstateret negativt afkast. Som puljeindlån anses indlån, hvor renten tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige værdipapirer tilhørende det pågældende pengeinstitut.«

§ 2

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 585 af 7. august 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 13, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Dog kan der ikke foretages fradrag for beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne vedrørende opsparing i investeringsfonde, jf. § 13 B, stk. 2.«

2. Efter § 13 A indsættes som ny paragraf

»§ 13 B. Pengeinstitutter skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne afkast af værdipapirer, der ligger til grund for puljeindlån, jf. realrenteafgiftslovens § 3, stk. 2, og stk. 3, nr. 9, eller beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 30 A overføres fra indlånskonti til udligning af negativt puljeafkast. Pengeinstitutter kan ikke foretage fradrag ved tilskrivning af puljeafkast til pensionsopsparernes indlånskonti.

Stk. 2. Livsforsikringsselskaber skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne præmier eller afkast af værdipapirer, der opspares i investeringsfonde tilknyttet klasse III-livsforsikringer. Livsforsikringsselskaber kan ikke foretage fradrag ved udbetaling af beløb opsparet i investeringsfonde.

Stk. 3. Afkast af aktiver i puljer i et pengeinstitut eller i investeringsfonde i et livsforsikringsselskab, der overføres til dækning af administrationsomkostninger m.v., skal medregnes ved opgørelsen af pengeinstituttets eller livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst.«

§ 2.

Stk. 1. § 1, nr. 1-3, har virkning fra og med den 1. januar 1993.

Stk. 2. § 1, nr. 4, har virkning for negativt afkast konstateret i puljens regnskabsår 1993 og senere regnskabsår, jf. lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., § 4, stk. 1, § 13, stk. 2, og § 28.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det af industriministeren samtidigt fremsatte lovforslag om fastsættelse af anbringelsesregler, administration og kundeinformation for pensionsordninger i pengeinstitutter (Forslag til lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. (kapitalpension, ratepension og selvpension).

Puljeordninger er en særlig indlånsform, der kan benyttes ved kapitalpension, ratepension eller selvpension. I puljeordninger tilskrives renten på grundlag af afkastet af værdipapirer, som pengeinstituttet har erhvervet for de indskudte midler. Puljeordninger skal ses i modsætning til kapitalpension eller ratepension tilknyttet et individuelt værdipapirdepot, hvor den enkelte pensionsopsparer er ejer af de erhvervede værdipapirer.

I eftersommeren 1990 blev nedsat en arbejdsgruppe under ledelse af Finanstilsynet til drøftelse af lovregler for puljeordninger. Industriministeriets lovforslag bygger på arbejdsgruppens rapport, og der henvises til bemærkningerne i det af industriministeren fremsatte lovforslag. Efter lovforslagene flyttes den del af reguleringen af pensionsopsparingen i pengeinstitutter, der vedrører placeringsregler, fra pensionsbeskatningsloven over i bank- og sparekasselovgivningen. Det foreslås i den forbindelse at ophæve den gældende regel om, at højst 50 pct. af opsparingen i pengeinstitutordninger med individuelt depot må placeres i aktier, investeringsforeningsbeviser m.v. Resten af opsparingen må efter de gældende regler kun anbringes i obligationer. Forslaget er en væsentlig liberalisering, der overlader det til borgerne selv at bestemme, hvorledes deres penge skal anbringes. Liberaliseringen vil fremme muligheden for placering af pensionsmidler i aktier, andele i investeringsforeninger m.v og gøre individuelle ordninger lige så attraktive som puljeordninger.

Hidtil har der ikke været placeringsregler for puljeordninger. I forbindelse med fastsættelsen af anbringelsesregler også for puljeordninger, foreslås en ændring af pensionsbeskatningsloven, således at negativt afkast i puljeordninger kan debiteres pensionsopsparernes indlånskonti, uden at dette udløser skattemæssige konsekvenser for pensionsopspareren.

Gældende regler

Der findes tre forskellige skattebegunstigede opsparingsordninger i pengeinstitutter: kapitalpension, ratepension og selvpension. Ved kapitalpension og ratepension kan indlånskontoen være tilknyttet et individuelt depot, således at pensionsopspareren selv kan placere sit indskud i værdipapirer. Ved selvpension kan der kun være tale om en indlånskonto, enten kontant eller som puljeindlån. I alle tilfælde medregnes det løbende afkast i opsparingsperioden ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men belægges med realrenteafgift i det omfang, midlerne er anbragt i realrenteafgiftspligtige aktiver. Beskatningsreglerne i øvrigt er kort anført nedenfor

a) Kapitalpension. Bidrag til kapitalpension inden for en årlig beløbsgrænse på 28.400 kr. (1991) er fradragsberettiget i den personlige indkomst. Udbetaling som engangssum efter det fyldte 60. år belægges med en afgift på 40 pct.

b) Ratepension. Bidrag til ratepension, der skal være oprettet inden det fyldte 55. år, er fradragsberettiget i den personlige indkomst. Udbetaling af rater skal ske over mindst 10 år, og udbetalingerne medregnes til den personlige indkomst.

c) Selvpension. Bidrag, der højst kan udgøre 3.000 kr. årligt og i alt ikke kan overstige 40.000 kr., kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. Udbetaling, der kun kan ske ved uarbejdsdygtighed eller efter det fyldte 60. år, er skattefri.

Hidtil er reglerne om anbringelse af midler i skattebegunstigede pensionsordninger i pengeinstitutter med individuelt depot blevet fastlagt i bekendtgørelser udstedt i henhold til pensionsbeskatningsloven.

For kapitalpension og ratepension med individuelt depot gælder, at i stedet for at anbringe midlerne på en kontantforrentet indlånskonto kan midlerne anbringes i børsnoterede obligationer. Endvidere kan op til 50 pct. af opsparingens midler anbringes i

- børsnoterede aktier,

- børsnoterede konvertible obligationer

- investeringsbeviser udstedt af investeringsforeninger, der omfattes af lov om investeringsforeninger,

- omsættelige beviser for sparekassers garantikapi tal.

Ved puljeindlån placeres de indskudte midler ved aftale mellem pengeinstituttet og kunden i en eller flere puljer med værdipapirer, således at renten på indlånet beregnes på grundlag af afkastet af de værdipapirer, der er placeret i puljen. Der er juridisk set tale om en kontantkonto med variabel forrentning, og de erhvervede værdipapirer tilhører pengeinstituttet. Pengeinstituttets anbringelse af midler i puljeordninger er ikke reguleret af pensionsbeskatningsloven, og de begrænsninger, der gælder for placering i individuelle depoter, gælder derfor ikke puljeordninger.

Såfremt indskud i en puljeordning som led i en kapital- eller ratepension giver et negativt afkast, kan det negative afkast ikke debiteres indlånskontoen, uden at dette i skattemæssig henseende anses for at være en udbetaling, der udløser afgift og indkomstbeskatning af indskyderen. Pengeinstitutterne har således været henvist til at få dækket et eventuelt puljetab ved modregning i det fremtidige afkast af puljen, eller ved at pensionsopspareren indbetaler et ikke fradragsberettiget beløb til udligning af det negative afkast. Den manglende adgang til debitering af negativt afkast i puljeordninger skal ses i sammenhæng med, at der ikke findes nogen anbringelsesregler for puljemidlerne.

Lovforslaget.

Efter lovforslaget overføres som nævnt anbringelsesreglerne til bank- og sparekasseloven.

For puljeordningerne foreslås i det af industriministeren fremsatte lovforslag, at pengeinstitutterne fra og med den 1. januar 1993 kun må anbringe puljemidler i

- børsnoterede obligationer, herunder konvertible obligationer,

- børsnoterede aktier,

- investeringsandele i investeringsforeninger, der er omfattet af lov om investeringsforeninger,

- omsættelige beviser for garantikapital i sparekasser,

- omsættelige beviser for andelskapital i andels kasser,

- værdipapirer, der efter Finanstilsynets bestemmel se kan sidestilles med ovennævnte aktiver, samt

- terminskontrakter og optioner baseret på værdipa pirer eller fremmed valuta inden for visse begrænsninger fastsat af Finanstilsynet.

I medfør af bemyndigelsesbestemmelsen påtænkes det at tillade anbringelse i f.eks andele i udenlandske investeringsforeninger eller finansielle instrumenter, der ikke kendes på det nuværende finansielle marked.

For pensionsordninger med individuelt depot foreslås samme placeringsregler som for puljeordninger, bortset fra, at der ikke i individuelle ordninger kan erhverves terminskontrakter. Det skyldes dels kontrolmæssige hensyn, dels at f.eks futures kræver marginindbetalinger og dermed en pantsætning, hvilket ikke er muligt efter de gældende regler.

Forslaget om, at pensionsordninger med individuelt depot skal ligestilles med puljeordninger, medfører en væsentlig liberalisering af anbringelsesreglerne for pensionsordninger med individuelt depot. Lovforslaget afskaffer de begrænsninger, som skatteydere med kapitalpensioner og ratepensioner i pengeinstitutter er underlagt, når de selv ønsker at placere deres pensionsopsparing i aktier. Efter de hidtil gældende regler kan borgerne kun placere op til 50 pct. af de opsparede midler i f. eks børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser, når de selv vil bestemme, hvilke værdipapirer der skal indgå i pensionsordningen. Den resterende del af opsparingen må kun placeres i obligationer. Den samme begrænsning af investeringsfriheden findes ikke for puljeordninger, hvor det er pengeinstituttet, der inden for den enkelte pulje bestemmer, hvorledes pensionsopsparernes penge skal anbringes. Såfremt den enkelte skatteyder helst vil placere sin pensionsopsparing i aktier, har den pågældende været henvist til sådanne kollektive ordninger uden mulighed for at bestemme præcist, hvilke aktier der skal købes.

Efter forslaget vil den skatteyder, som selv ønsker at stå for sin pensionsordning, fremover være stillet helt frit med hensyn til, hvor stor en del af opsparingen der skal placeres i børsnoterede aktier. Skatteyderen vil således opnå samme muligheder for placering af pensionsmidlerne som i de kollektive ordninger.

De ny placeringsregler indebærer i øvrigt, at pensionsmidler også kan investeres i investeringsandele i kontoførende investeringsforeninger omfattet af lov om investeringsforeninger. Anbringelsesreglerne efter lov om investeringsforeninger er de samme, hvad enten der er tale om certifikatudstedende foreninger eller kontoførende foreninger. Efter de hidtidige regler vedrørende individuelle depoter har der alene været adgang til placering i certifikatudstedende investeringsforeninger. Endvidere åbnes adgang til placering i omsættelige beviser for andelskassers andelskapital på linie med sparekassers beviser for garantikapital.

I forbindelse med fastsættelsen af anbringelsesregler for puljeordninger foreslås det at ændre pensionsbeskatningsloven, således at der uden skattemæssige konsekvenser for pensionsopspareren kan overføres beløb fra indlånskontoen til pengeinstituttet til dækning af negativt afkast af puljen. Det vil herefter være nemmere for pensionsopspareren at komme ud af puljeordninger, hvor der har været negativt afkast, idet den pågældende ikke behøver at indbetale det negative afkast eller at afvente modregning i senere års positive afkast, inden udtræden kan ske.

Administrative konsekvenser.

Forslaget får ikke væsentlige administrative konsekvenser for ligningsmyndighederne.

Provenumæssige konsekvenser.

Ændringen af placeringsreglerne for individuelle depoter giver mulighed for, at en større andel af disse kan placeres i aktier og investeringsbeviser m.v. Der skønnes dog ikke af den grund at opstå noget væsentligt provenutab på realrenteafgiften, idet det også hidtil har været muligt gennem placering i indeksobligationer at anbringe mere end 50 pct. i afgiftsfri aktiver.

De ændrede placeringsregler for puljeordninger skønnes heller ikke at medføre nævneværdige provenumæssige konsekvenser, da stort set alle puljeordninger allerede i dag hovedsagelig investerer i børsnoterede papirer.

Forslaget om, at der ved puljeordninger uden skattemæssige konsekvenser for pensionsopspareren kan overføres beløb fra indlånskontoen til pengeinstituttet til dækning af negativt afkast af puljen, medfører ikke ændringer i beregningen af afkastet på pensionsordningen efter realrenteafgiftsloven, der udelukkende afhænger af puljeafkastet. Forslaget har derfor ikke provenumæssige konsekvenser for realrenteafgiften.

Efter gældende regler fradrager pengeinstitutterne tab i puljeordningerne i det år, hvor tabene opstår, men indtægsfører først modregningen i puljeafkastet i det år, hvor modregningen sker. Efter forslaget fremrykkes debiteringen af negativt afkast, hvorved også selskabsskatten fremrykkes. Staten får således en likviditets- og rentegevinst, der dog skønnes at være af meget begrænset størrelse.

Spaltehenvisninger.

Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. er senest ændret ved lov nr. 255 af 24. april 1991 (Ophævelse af pensionsordninger i utide), jf. Folketingstidende 1990-91, 2. samling, sp. 38, 573, 2485; tillæg A, sp. 15, tillæg B sp. 471.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1.

Til nr. 1-3.

De hidtidige regler om anbringelse af midler i individuelt depot tilknyttet kapitalpension og ratepension findes i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 732 af 17/10 1986, §§ 12-14, der er udstedt i henhold til pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, jf § 11 A, stk. 1, nr. 3. Som følge af, at anbringelsesreglerne overføres til lov om banker og sparekasser m.v., foreslås det at erstatte bemyndigelsesbestemmelsen i pensionsbeskatningsloven § 12, stk. 1, nr. 1, med en henvisning til bank- og sparekasseloven. Dog opretholdes bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om kapitalpensionsfondes anbringelse i fast ejendom og pantebreve. Det skyldes, at kapitalpensionsfonde ikke er omfattet af lov om banker og sparekasser. De særlige regler om kapitalpensionsfondes adgang til placering i fast ejendom og pantebreve opretholdes uændret.

Hvad angår ændringer i anbringelsesreglerne henvises til de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til det af industriministeren fremsatte lovforslag.

Til nr. 4.

Det foreslås, at såfremt indskud på kapitalpension eller ratepension er foretaget som puljeindlån, skal indskyderen ikke svare afgift eller indkomstskat ved overførsel fra indlånskontoen til pengeinstituttet af beløb, der modsvarer et i puljen konstateret negativt afkast. Som puljeindlån anses indlån, hvor renten tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige værdipapirer tilhørende det pågældende pengeinstitut. Denne afgrænsning af puljeordninger svarer til den i realrenteafgiftslovens § 3, stk. 2, nævnte.

For så vidt angår selvpension, der er reguleret i bekendtgørelse nr. 776 af 20/11 1986 om børneopsparings- og selvpensioneringskonti, er det tanken at ændre bekendtgørelsen på tilsvarende måde som foreslået for kapitalpension og ratepension, således at der kan foretages debitering af negativt afkast af en puljeordning.

Det beløb, der overføres til pengeinstituttet fra indlånskontoen til dækning af negativt afkast af puljen skal medregnes ved selskabets indkomstopgørelse. Dette modsvarer, at pengeinstittutet har fradragsret for tab på de aktiver, der befinder sig i puljen.

Til § 2

Til stk. 1.

Lovforslaget ikrafttrædelse skal ses i sammenhæng med det af industriministeriet samtidigt fremsatte lovforslag, der træder i kraft den 1. januar 1993.

Til stk. 2.

Det foreslås, at kun negativt afkast hidrørende fra puljens regnskabsår 1993 og senere regnskabsår (dvs efter ikrafttrædelsen af de ny anbringelsesregler) kan debiteres indlånernes konti uden skattemæssige konsekvenser.

§ 2

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 585 af 7. august 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 13, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Dog kan der ikke foretages fradrag for beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne vedrørende opsparing i investeringsfonde, jf. § 13 B, stk. 2.«

2. Efter § 13 A indsættes som ny paragraf

»§ 13 B. Pengeinstitutter skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne afkast af værdipapirer, der ligger til grund for puljeindlån, jf. realrenteafgiftslovens § 3, stk. 2, og stk. 3, nr. 9, eller beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 30 A overføres fra indlånskonti til udligning af negativt puljeafkast. Pengeinstitutter kan ikke foretage fradrag ved tilskrivning af puljeafkast til pensionsopsparernes indlånskonti.

Stk. 2. Livsforsikringsselskaber skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne præmier eller afkast af værdipapirer, der opspares i investeringsfonde tilknyttet klasse III-livsforsikringer. Livsforsikringsselskaber kan ikke foretage fradrag ved udbetaling af beløb opsparet i investeringsfonde.

Stk. 3. Afkast af aktiver i puljer i et pengeinstitut eller i investeringsfonde i et livsforsikringsselskab, der overføres til dækning af administrationsomkostninger m.v., skal medregnes ved opgørelsen af pengeinstituttets eller livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst.«

§ 3

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 1991, som ændret ved lov nr. 829 af 18. december 1991, foretages følgende ændring

I § 42 b indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Anvendes midler i særskilte depoter til anbringelse i aktier, tegningsretter og aktieretter til aktier, konvertible obligationer og beviser for garantikapital i sparekasser og andelskapital i andelskasser, må værdien af værdipapirer udstedt af en enkelt emittent ikke overstige 20 pct. af de samlede midler. Der kan dog altid anbringes 25.000 kr. i værdipapirer udstedt af en enkelt emittent. Beløbet på 25.000 kr. reguleres efter reguleringstallet i § 20 i lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 3

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 1991, som ændret ved lov nr. 829 af 18. december 1991, foretages følgende ændring

I § 42 b indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Anvendes midler i særskilte depoter til anbringelse i aktier, tegningsretter og aktieretter til aktier, konvertible obligationer og beviser for garantikapital i sparekasser og andelskapital i andelskasser, må værdien af værdipapirer udstedt af en enkelt emittent ikke overstige 20 pct. af de samlede midler. Der kan dog altid anbringes 25.000 kr. i værdipapirer udstedt af en enkelt emittent. Beløbet på 25.000 kr. reguleres efter reguleringstallet i § 20 i lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 4

Stk. 1. § 1, nr. 1-3, har virkning fra og med den 1. januar 1993.

Stk. 2. § 1, nr. 4, har virkning for negativt afkast konstateret i puljens regnskabsår 1993 og senere regnskabsår, jf. lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v. § 4, stk. 1, § 13, stk. 2, og § 28.

Stk. 3. § 2 har virkning fra og med indkomståret 1993.

Stk. 4. I indkomståret 1993 udgår de ved udløbet af indkomståret 1992 opgjorte henlæggelser til dækning af forpligtelserne vedrørende opsparing i investeringsfonde af de skattemæssige henlæggelser efter selskabsskattelovens § 13, stk. 2, uden at beløbet skal medregnes ved opgørelsen af livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst.

Stk. 5. § 3 har virkning for aktiver, der erhverves den 1. januar 1993 eller senere.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 4

Stk. 1. § 1, nr. 1-3, har virkning fra og med den 1. januar 1993.

Stk. 2. § 1, nr. 4, har virkning for negativt afkast konstateret i puljens regnskabsår 1993 og senere regnskabsår, jf. lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v. § 4, stk. 1, § 13, stk. 2, og § 28.

Stk. 3. § 2 har virkning fra og med indkomståret 1993.

Stk. 4. I indkomståret 1993 udgår de ved udløbet af indkomståret 1992 opgjorte henlæggelser til dækning af forpligtelserne vedrørende opsparing i investeringsfonde af de skattemæssige henlæggelser efter selskabsskattelovens § 13, stk. 2, uden at beløbet skal medregnes ved opgørelsen af livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst.

Stk. 5. § 3 har virkning for aktiver, der erhverves den 1. januar 1993 eller senere.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 11 A. En rateopsparing skal indeholde bestemmelse om, at det opsparede pensionsbeløb udbetales i rater over mindst 10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, medens kontohaveren lever, skal udbetales til denne. Endvidere skal følgende betingelser være opfyldt

1. Opsparingen skal være påbegyndt før kontohaverens fyldte 55. år i en bank eller sparekasse, der virker her i landet, eller med skatteministerens godkendelse i en anden institution her i landet. Vilkårene for ordningen, herunder indbetalingsperioden og størrelsen af det årlige indskud, skal fastsættes i en aftale mellem pengeinstituttet og kontohaveren samt dennes arbejdsgiver, såfremt arbejdsgiveren bidrager til ordningen. Adgangen til at foretage indskud til en rateopsparing i pensionsøjemed ophører med udgangen af det kalenderår, der ligger forud for det år, hvori første rateudbetaling vil finde sted.

2. - - -

3. De opsparede midler skal indsættes på indlånskonto i det pågældende pengeinstitut m.v. Med hensyn til midlernes anbringelse finder reglerne i § 12, stk. 1, nr. 1, 3-5 pkt. tilsvarende anvendelse.

3. I § 12, stk. 1, nr. 1, ophæves 3-5 pkt., og i stedet indsættes: »Midlerne skal anbringes i overensstemmelse med reglerne i Kapitel 9 a i lov om banker og sparekasser m.v. Skatteministeren fastsætter bestemmelser om anbringelse af opsparede midler, der forvaltes af institutioner godkendt efter 1. pkt.«

§ 12. En opsparing i pensionsøjemed skal opfylde følgende betingelser

1. Opsparingen skal være påbegyndt før kontohaverens fyldte 60. år i en bank eller sparekasse, der virker her i landet, eller med skatteministerens godkendelse i en anden institution her i landet. De opsparede midler skal indsættes på indlånskonto i det pågældende pengeinstitut m.v. Skatteministeren fastsætter bestemmelser om, at midlerne tillige kan anbringes i værdipapirer eller i andele udstedt af investeringsforeninger (investeringsforeningsbeviser). Skatteministeren fastsætter endvidere bestemmelser om, at midler, der forvaltes af institutioner, som er godkendt af efter 1. pkt., tillige kan anbringes i fast ejendom. I forbindelse hermed fastsættes det, at i alt 50 pct. af de opsparede midler skal kunne anbringes i aktier, konvertible obligationer, investeringsbeviser, sparekassers beviser for garantikapital, andelskassers beviser for indbetalt andelskapital og, for godkendte institutioners vedkommende, fast ejendom.

2. - - -

Stk. 2. - - -

4. Efter § 30 indsættes

»§ 30 A. Ved puljeindlån kan der uden afgift eller indkomstskat for ejeren af ordningen foretages overførsel fra indlånskontoen til pengeinstituttet af beløb, der modsvarer et i puljen konstateret negativt afkast. Som puljeindlån anses indlån, hvor renten tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige værdipapirer tilhørende det pågældende pengeinstitut.«

Efter 2. behandling den 26. marts 1992

Ingen

Nr LSF 17

Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, selskabsskatteloven og lov om banker og sparekasser m.v. (Placeringsregler og nye regler for beskatning af puljeordninger)

Fremsat af skatteministeren (Fogh Rasmussen)

den 3. oktober 1991

Vedtaget ved tredjebehandling den 31. marts 1992

Lov nr. 233 af 08/04/1992