1991 LSF 15 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TOBAKSAFGIFTER
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
§ 1
I lov om tobaksafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 14. oktober 1988, som ændret senest ved lov nr. 393 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer
1. § 3, stk. 4, ophæves.
2. § 4, stk. 2, affattes således
» Stk. 2. Stempelmærker til pakninger med cigaretter, skrå eller snus (røgfri tobak) skal indeholde angivelse af den pågældende vares højeste detailpris (stempelmærkeprisen) medregnet afgift såvel efter denne lov som efter lov om merværdiafgift (momsloven) og uden rabatfradrag af nogen art. Cigaretter, der udleveres i restaurationer m.v., hvor serveringspersonalet aflønnes efter reglerne om betjeningsafgift, kan sælges til en højere detailpris end den, der er anført på stempelmærket. Pakninger til de i § 1 nævnte varer skal være forsynet med angivelse af indholdets art og mængde samt fremstillerens eller indførerens navn og hjemsted. Der kan dog af Skatteministeriet gives tilladelse til at anvende en forhandlers navn og hjemsted eller et anonymitetsmærke. De nævnte angivelser kan efter nærmere fastsatte regler anbringes på stempelmærket i stedet for på selve pakningen. Pakninger til og reklamer for røgtobak nævnt i § 1, punkt C, må ikke under nogen form give indtryk af, at varen er anvendelig til fremstilling af cigaretter.«
3. I § 27, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 3, stk. 4, § 4, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt. og 4. pkt.« til: »§ 4, stk. 1 og stk. 2, 1., 3. og 6. pkt.«
4. I § 27, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 4, stk. 2, 3. pkt.« til: § 4, stk. 2, 5. pkt.'
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1992 og finder anvendelse på stempelmærker, som fra og med denne dato udleveres af told- og skattevæsenet.
Bemærkninger til lovforslaget
Konkurrenceankenævnet har truffet afgørelse om, at producenter og importører af tobaksvarer fra den 1. januar 1992 ikke længere må håndhæve faste priser på tobaksvarer. Fastprissystemet har eksisteret siden 1912.
Efter EF's bestemmelser skal cigaretter beskattes efter den højeste detailpris varen afsættes til (stempelmærkeprisen). Dette fremgår ikke direkte af tobaksafgiftsloven.
Lovforslaget tager sigter på at ændre tobaksafgiftsloven således, at det klart fastslås, at cigaretter samt skrå og snus, der også er værdiafgiftsbeskattede, skal beskattes af stempelmærkeprisen for den pågældende varekategori. Der er altså i realiteten blot tale om at opretholde den nuværende beskatning, når fastprissystemet ophæves.
De handlende fastsætter selv salgsprisen, som dog ikke kan være højere end den pris, der fremgår af stempelmærket, men godt kan være lavere, uden at dette medfører en afgiftsrefusion. En sådan beskatning kendes fra den tidligere parfumeafgiftslov.
I overensstemmelse med fast praksis foreslås det dog, at cigaretter, der serveres i restaurationer m.v., hvor serveringspersonalet lønnes efter reglerne om betjeningsafgift, må sælges til en højere pris end stempelmærkeprisen. I sådanne tilfælde må prisen tillægges betjeningsafgift, ferietillæg af betjeningsafgiften og moms af disse beløb.
Administrative konsekvenser
Lovforslaget har ikke nævneværdige administrative konsekvenser.
Provenumæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ingen provenumæssige konsekvenser.
§ 3. - - -
Stk. 4. I tilfælde, hvor en afgiftsberigtiget vare agtes afsat til en højere detailpris end den, hvorefter afgiften er erlagt, skal der foretages efterberigtigelse efter nærmere fastsatte regler.
2. § 4, stk. 2, affattes således
» Stk. 2 Stempelmærker til pakninger med cigaretter, skrå eller snus (røgfri tobak) skal indeholde angivelse af den pågældende vares højeste detailpris (stempelmærkeprisen) medregnet afgift såvel efter denne lov som efter lov om merværdiafgift (momsloven) og uden rabatfradrag af nogen art. Cigaretter, der udleveres i restaurationer m.v., hvor serveringspersonalet aflønnes efter reglerne om betjeningsafgift, kan sælges til en højere detailpris end den, der er anført på stempelmærket. Pakninger til de i § 1 nævnte varer skal være forsynet med angivelse af indholdets art og mængde samt fremstillerens eller indførerens navn og hjemsted. Der kan dog af Skatteministeriet gives tilladelse til at anvende en forhandlers navn og hjemsted eller et anonymitetsmærke. De nævnte angivelser kan efter nærmere fastsatte regler anbringes på stempelmærket i stedet for på selve pakningen. Pakninger til og reklamer for røgtobak nævnt i § 1, punkt C, må ikke under nogen form give indtryk af, at varen er anvendelig til fremstilling af cigaretter.«
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
1. § 3, stk. 4, ophæves.
§ 4. - - -
Stk. 2. Enhver pakning skal være forsynet med angivelse af indholdets art og mængde, den pågældende vares detailpris indbefattet afgift efter denne lov og efter lov om almindelig omsætningsafgift samt fremstillerens eller indførerens navn og hjemsted. Der kan dog af Skatteministeriet meddeles tilladelse til at anvende en forhandlers navn og hjemsted eller et anonymitetsmærke. De nævnte angivelser kan efter nærmere fastsatte regler anbringes på stempelmærket i stedet for på selve pakningen. Pakninger til og reklamer for røgtobak nævnt i § 1, punkt C, må ikke under nogen form give indtryk af, at varen er anvendelig til fremstilling af cigaretter.
- - -
3. I § 27, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 3, stk. 4, § 4, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt. og 4. pkt.« til: »§ 4, stk. 1 og stk. 2, 1., 3. og 6. pkt.«
4. I § 27, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 4, stk. 2, 3. pkt.« til: § 4, stk. 2, 5. pkt.'
§ 27. - - -
2) overtræder § 3, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 3, § 3, stk. 4, § 4, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt. og 4. pkt., § 5, § 11, stk. 3, § 12, § 13, stk. 1, § 14, § 15, § 17, stk. 1, 1. pkt. og 3. pkt., § 18, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, § 19, § 20, stk. 1, 1. pkt., § 21, § 22, stk. 2, 2. pkt., § 24, 1. pkt., § 25, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 1. pkt.
3) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i medfør af § 3, stk. 2, 2. pkt., § 4, stk. 2, 3. pkt. og stk. 3, § 7, 3. pkt., § 9, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, § 10, stk. 2, 3. pkt., § 20, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 22, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, 1. pkt., samt § 32, stk. 1.
- - -
Ingen
Nr LSF 15
Forslag til Lov om ændring af lov om tobaksafgifter
den 3. oktober 1991