1991 LSF 9 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM APOTEKSVIRKSOMHED (UDLIGNINGSSYSTEMET) (udligningssystemet)

§ 1

I lov nr. 279 af 6. juni 1984 om apoteksvirksomhed, som ændret ved § 37 i lov nr. 217 af 23. april 1986 og ved lov nr. 143 af 25. marts 1987, lov nr. 818 af 19. december 1989 og lov nr. 380 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 19 udgår »for statens regning.«

2. Kapitel 10 affattes således

»Kapitel 10

Udligning

§ 1

I lov nr. 279 af 6. juni 1984 om apoteksvirksomhed, som ændret ved § 37 i lov nr. 217 af 23. april 1986 og ved lov nr. 143 af 25. marts 1987, lov nr. 818 af 19. december 1989 og lov nr. 380 af 6. juni 1991 foretages følgende ændringer

1. I § 19 udgår: »for statens regning.«

2. Kapitel 10 affattes således

»Kapitel 10

(Udligning)

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

Bemærkninger til lovforslaget

En arbejdsgruppe under Sundhedsministeriet afgav i april 1991 en redegørelse om fremtidens apotekervæsen. Dette lovforslag foregriber ikke en stillingtagen til de modeller, der omhandles i redegørelsen.

Til nr. 1

Sundhedsministeren kan bestemme, at et apotek i forbindelse med ledighed drives midlertidigt af Sundhedsstyrelsen. Overskud eller underskud ved denne drift tilfalder henholdsvis afholdes af staten. Efter forslaget skal disse udgifter og indtægter indgå i apotekervæsenets udligningsordning.

Til nr. 2

Lov om apoteksvirksomhed, der trådte i kraft den 1. januar 1985, indførte en ny ordning for den økonomiske udligning mellem landets apoteker. Mens der efter den tidligere lovgivning både skete udligning på grundlag af apotekets omsætning og overskud, er det gældende udligningssystem efter lov om apoteksvirksomhed alene baseret på en omsætningsudligning. Omsætningsudligningen er udformet således, at apoteker med en omsætning, der overstiger en bestemt årlig beløbsgrænse, betaler afgift af det overskydende beløb efter en progressiv skala, der går fra 3 pct. til 13 pct. Apoteker med en omsætning, der er mindre end beløbsgrænsen, modtager tilskud efter en skala, der går på 3 pct. til 6 pct.

Ordningen sikrer apoteker med en begrænset omsætning et rimeligt driftsresultat og lever dermed op til et af formålene med det etablerede udligningssystem.

På enkelte punkter har udligningsordningen fungeret mindre hensigtsmæssigt. Det har således i de senere år været nødvendigt at yde ekstraordinært tilskud til en række effektivt drevne apoteker med en stor omsætning for at sikre de pågældende apoteker et positivt driftsresultat, uanset at driften havde givet et rimeligt resultat før betaling af omsætningsafgiften. Endvidere er udligningssystemet i sin nuværende udformning blevet for gunstigt for små apoteker.

Baggrunden for denne udvikling er især, at bruttoavancens procentvise andel af bruttoomsætningen er faldet i perioden fra 1984 til idag. Bruttoavancen udgjorde således 37,5 pct. af bruttoomsætningen i 1984 og 32,1 pct. i 1989. Efter den seneste nedsættelse af bruttoavancen med 160 mio. kr. fra 7. oktober 1991 falder denne til godt 28 pct. af omsætningen. Med den faldende procentvise bruttoavance er den progressive omsætningsafgift blevet stadigt mere tyngende.

Denne udvikling har belastet apoteker med store omsætninger, herunder specielt apoteker med store rabatgivende leverancer til f.eks sygehuse og dyrlæger. Fra 1. juli 1990 undtog sundhedsministeren en del af de rabatbelagte leverancer fra den omsætning, der ligger til grund for udligningsberegningerne. Dette løste kun delvist problemet.

Det procentvise fald i apotekernes samlede bruttoavance har endvidere gjort det vanskeligt at ændre apotekernes avanceskala i den retning, der er angivet i bemærkningerne til apotekerloven, fordi apoteker med meget stor omsætning herved ville blive yderligere klemt. I disse bemærkninger blev det bebudet, at avancestrukturen ville blive gjort mere degressiv. Det vil sige, at avancen på dyre lægemidler i højere grad, end det allerede er tilfældet, skal være procentvis mindre end på billigere lægemidler.

Det er regeringens hensigt med virkning fra den 1. januar 1992 at gennemføre en omlægning af apotekernes avancestruktur, således at omkostningerne ved den enkelte ekspedition i højere grad, end det er tilfældet idag, bliver dækket ind gennem avancen på det enkelte lægemiddel.

Apotekernes omkostninger ved at ekspedere et dyrt lægemiddel er stort set de samme som ved ekspedition af et billigt lægemiddel. Apotekets omkostninger er derimod afhængige af, om der er tale om ekspedition af et receptordineret lægemiddel til enkeltpersoner eller et håndkøbslægemiddel, samt om der er tale om ekspedition af lægemidler til enkeltpersoner eller til institutioner mv., der aftager store samlede leverancer.

For receptpligtige lægemidler, der er ordineret til enkeltpersoner, og håndkøbslægemidler vil det blive fastsat, at avancen beregnes med en fast procentsats af apotekets indkøbspris med tillæg af et fast kronebeløb. Ændringen vil indebære, at patientens pris vil falde for dyrere lægemidler og stige for billigere lægemidler.

Leverancer til sygehuse og lignende institutioner og til dyrlæger består typisk af lægemidler i den høje ende af prisskalaen. Ekspedition af leverancer til sygehuse og dyrlæger er endvidere mindre omkostningstung end apotekets øvrige ekspeditioner. Der vil derfor blive fastsat en særlig avance på leverancer af lægemidler til sygehuse mv. og på veterinære lægemidler.

Der er herefter ikke længere grundlag for fortsat at yde rabat på leverancer af lægemidler til sygehuse og dyrlæger. Der vil derimod blive åbnet mulighed for, at dyrlæger, der distribuerer lægemidler, kan opkræve et nærmere fastsat gebyr for distributionen.

Der vil endvidere blive gennemført en forhøjelse af de gebyrer mv., der danner baggrund for beregning af prisen på magistrelle lægemidler. Dette sker for at sikre en højere grad af inddækning af de omkostninger, der er forbundet med at producere magistrelle lægemidler.

Gennemførelsen af den nævnte omlægning af avancestrukturen vil yderligere forstærke uhensigtsmæssighederne i den nuværende udligningsordning og forudsætter, at der indføres et ændret udligningssystem.

Det gældende udligningssystem er låst fast i den forstand, at skalaerne for betaling af omsætningsafgifter og modtagelse af omsætningstilskud er fastsat direkte i loven. Erfaringer fra tidligere og den nuværende udligningsordning viser imidlertid, at udviklingen i løbet af nogle år gør justeringer i afgifts-/tilskudssatserne påkrævede.

Det foreslås på denne baggrund, at satserne for henholdsvis ydelse af tilskud og betaling af afgift ikke længere fastsættes direkte i loven. Der foreslås i stedet en hjemmel for sundhedsministeren til efter forhandling med Danmarks Apotekerforening af fastsætte afgifts-/og tilskudssatserne.

Formålet med udligningssystemet er at etablere en udligning af indtjeningsmulighederne for apotekerne. Ved fastsættelsen af skalaerne vil der i overensstemmelse hermed blive lagt vægt på, at udligningsordningen skal muliggøre opretholdelse af apoteker på steder, hvor det af hensyn til befolkningens medicinforsyning skønnes ønskeligt at opretholde et apotek, selvom der ikke er omsætningsmæssigt grundlag for apoteksdrift.

Der vil samtidig blive lagt vægt på, at udligningen må tilrettelægges således, at den ikke fjerner apotekernes incitament til rationel apoteksdrift. Derfor opretholdes princippet om, at der alene udlignes på baggrund af apotekernes omsætning og ikke delvist på baggrund af overskuddet.

Det foreslås endvidere med den ændrede formulering af bestemmelsen i § 50, stk. 1, at udligningen fremover alene baseres på apotekernes omsætning af receptordinerede lægemidler til enkeltpersoner.

Baggrunden for dette forslag er dels, at ekspedition af medicin efter recept er en af apotekets væsentligste funktioner dels, at varetagelsen specielt af denne opgave begrunder opretholdelse af apoteker i områder, hvor der ikke er et egentligt driftsøkonomisk grundlag for apoteksdrift. Hertil kommer, at denne opgave varetages rimeligt ensartet af apotekerne overalt i landet.

Den foreslåede formulering af § 50 indebærer, at omsætningen af håndkøbslægemidler og frihandelsvarer samt leverancer til sygehuse mv. og større leverancer af veterinære lægemidler ikke indgår i den omsætning, der danner grundlag for den fremtidige udligning.

Det er hensigten at ændre de nuværende tilskudssatser fra henholdsvis 3 pct. og 6 pct. til henholdsvis 9 pct. og 6 pct. Det er endvidere hensigten at ændre de nuværende 5 afgiftssatser på 3 pct., 6 pct., 9 pct., 11 pct. og 13 pct. til 3 satser på 5 pct., 10 pct. og 15 pct.

Efter bestemmelserne i lovens § 49, stk. 3 og 4, reduceres den omsætning, der lægges til grund ved afgifts-/tilskudsberegningen for apoteker, hvortil der er knyttet apoteksfilial med halvdelen af filialens/filialernes omsætning. Endvidere reduceres afgiften/forhøjes tilskuddet vedrørende disse apoteker med et beløb, der udgør 2 pct. af den årlige beløbsgrænse for hver tilknyttet apoteksfilial.

Således som lempelserne for afgiftsbetalingen for apoteker med tilknyttede apoteksfilialer er udformet, tilgodeser ordningen især apoteker med store filialomsætninger.

Med henblik på at sikre apoteker med filial en ensartet lempelse foreslås det, at der indføres en fast reduktion i afgiften for hver apoteksfilial. Beløbet foreslås fastsat til 400.000 kr. pr. filial.

Det foreslås samtidig, at sundhedsministeren får adgang til at forhøje eller nedsætte den særlige afgiftsreduktion til filialer samt, at sundhedsministeren i ganske særlige tilfælde efter ansøgning fra en apoteker kan forhøje reduktionen for enkelte filialer. Forhøjelse af reduktionen til den ansøgende apoteker kan ske i tilfælde, hvor apotekeren er klemt i afgiftssystemet af grunde, apotekeren selv er uden indflydelse på. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis apotekets omsætning af receptordinationer til enkeltpersoner udgør en i forhold til gennemsnittet betydelig andel af omsætningen.

På tilsvarende måde foreslås afgiftslempelse til apoteker med apoteksudsalg omlagt til et fast kronebeløb, hvorimod lempelsen til apoteker med tilknyttede håndkøbsudsalg foreslås fjernet.

Der er foretaget modelberegninger over den samlede effekt ved omlægningen af avancen og det foreslåede udligningssystem for apoteker af forskellig størrelse. Modelberegningerne, der er udført på grundlag af apoteksregnskaberne for 1990, viser - i overensstemmelse med forslagets intentioner - en forbedring af driftsresultatet for apoteker med store omsætninger. Forbedringen af vilkårene for de store apoteker finansieres af apoteker med mindre omsætninger. Princippet for omlægningen vil være, at små apoteker opnår et overskud på mindst 2/3 af gennemsnitsoverskuddet og at store apoteker højst opnår et overskud på det dobbelte af gennemsnittet.

Det bemærkes, at modelberegningerne er foretaget på historiske 1990-data, hvorfor konklusioner af beregningerne må tages med forbehold. Hertil kommer, at datagrundlaget ikke har været tilstrækkeligt til at gennemføre en beregning, der viser konsekvenserne for hvert enkelt apotek.

Sundhedsministeriet vil nøje overvåge virkningerne af forslaget med henblik på at kunne foretage tilpasninger af ordningen, såfremt der skulle opstå utilsigtede skævheder.Under den gældende udligningsordning opkræves et beløb i størrelsesordenen 13 mio. kr. årligt med henblik på tildeling af ekstraordinære tilskud til apoteker med særlige behov mv. Det er Sundhedsministeriets forventning, at behovet for ydelse af ekstraordinært tilskud vil falde på grund af omlægningerne af avancen. Udligningsordningen vil derfor i første omgang blive tilrettelagt således, at beløbet til ekstraordinære tilskud mv. nedsættes til ca. 6 mio. kr. Viser det sig, at beløbet ikke er tilstrækkeligt, vil det løbende kunne tilpasses efter behovet.

Omlægningen af udligningssystemet er såvel statsfinansielt som kommunaløkonomisk neutral. Der er ikke forbundet administrative konsekvenser af betydning med forslaget.

Udligningssystemet er behandlet under behandlingen af forslag til Lov om apoteksvirksomhed L 279 af 6. juni 1984 (Folketingstidende 1983-84, forhandlingerne sp. 2232, 3371, 6999 og 7381).

§ 49. Sundhedsministeren fastsætter årligt en beløbsgrænse, i forhold til hvilken apotekere betaler en afgift, såfremt deres omsætning af receptekspederede lægemidler til enkeltpersoner i det pågældende år overstiger beløbsgrænsen, eller modtager et tilskud, såfremt deres omsætning af receptekspederede lægemidler til enkeltpersoner i det pågældende år er mindre end beløbsgrænsen.

Stk. 2. Den beløbsgrænse, der er nævnt i stk. 1, skal fastsættes således, at apoteksafgifterne efter § 50, stk. 1, for et kalenderår dækker statens tilskud efter § 50, stk. 2, i det pågældende kalenderår med tillæg af et beløb, der fastsættes efter forhandling med Danmarks Apotekerforening, til dækning af statens udgifter til tilskud til apotekere efter § 51 og til erstatninger efter § 70 samt til dækning af udgifterne ved Sundhedsstyrelsens drift af apoteker efter § 19.

§ 49. Sundhedsministeren fastsætter årligt en beløbsgrænse, i forhold til hvilken apotekere betaler en afgift, såfremt deres omsætning af receptekspederede lægemidler til enkeltpersoner i det pågældende år overstiger beløbsgrænsen, eller modtager et tilskud, såfremt deres omsætning af receptekspederede lægemidler til enkeltpersoner i det pågældende år er mindre end beløbsgrænsen.

Stk. 2. Den beløbsgrænse, der er nævnt i stk. 1, skal fastsættes således, at apoteksafgifterne efter § 50, stk. 1, for et kalenderår dækker statens tilskud efter § 50, stk. 2, i det pågældende kalenderår med tillæg af et beløb, der fastsættes efter forhandling med Danmarks Apotekerforening, til dækning af statens udgifter til tilskud til apotekere efter § 51 og til erstatninger efter § 70 samt til dækning af udgifterne ved Sundhedsstyrelsens drift af apoteker efter § 19.

§ 50. Apoteker, hvis omsætning af receptekspederede lægemidler til enkeltpersoner i et kalenderår overstiger den i § 49, stk. 1, nævnte beløbsgrænse, betaler til staten en omsætningsafgift beregnet på grundlag af forskelsbeløbet efter en af sundhedsministeren fastsat skala.

Stk. 2. Til apoteker, hvis omsætning af receptekspederede lægemidler til enkeltpersoner i et kalenderår er mindre end den beløbsgrænse, der er nævnt i § 49, stk. 1, betaler staten et omsætningstilskud beregnet på grundlag af forskelsbeløbet efter en af sundhedsministeren fastsat skala.

Stk. 3. For hver apoteksfilial, der er tilknyttet apoteket, reduceres afgiften efter stk. 1 eller forhøjes tilskuddet efter stk. 2 med 400.000 kr.

Stk. 4. For hvert apoteksudsalg, der er tilknyttet apoteket, reduceres afgiften efter stk. 1 eller forhøjes tilskuddet efter stk. 2 med 45.000 kr.

Stk. 5. Sundhedsministeren kan forhøje eller nedsætte de beløb, der er nævnt i stk. 3 og 4. Sundhedsministeren kan for enkelte apoteker i ganske særlige tilfælde forhøje det beløb, der er nævnt i stk. 3.

§ 50. Apoteker, hvis omsætning af receptekspederede lægemidler til enkeltpersoner i et kalenderår overstiger den i § 49, stk. 1, nævnte beløbsgrænse, betaler til staten en omsætningsafgift beregnet på grundlag af forskelsbeløbet efter en af sundhedsministeren fastsat skala.

Stk. 2. Til apoteker, hvis omsætning af receptekspederede lægemidler til enkeltpersoner i et kalenderår er mindre end den beløbsgrænse, der er nævnt i § 49, stk. 1, betaler staten et omsætningstilskud beregnet på grundlag af forskelsbeløbet efter en af sundhedsministeren fastsat skala.

Stk. 3. For hver apoteksfilial, der er tilknyttet apoteket, reduceres afgiften efter stk. 1 eller forhøjes tilskuddet efter stk. 2 med 400.000 kr.

Stk. 4. For hvert apoteksudsalg, der er tilknyttet apoteket, reduceres afgiften efter stk. 1 eller forhøjes tilskuddet efter stk. 2 med 45.000 kr.

Stk. 5. Sundhedsministeren kan forhøje eller nedsætte de beløb, der er nævnt i stk. 3 og 4. Sundhedsministeren kan for enkelte apoteker i ganske særlige tilfælde forhøje det beløb, der er nævnt i stk. 3.

§ 51 . Når særlige forhold taler derfor, kan sundhedsministeren tilstå en apoteker afgiftslempelse eller tilskud for eet år ad gangen.

§ 51 . Når særlige forhold taler derfor, kan sundhedsministeren tilstå en apoteker afgiftslempelse eller tilskud for eet år ad gangen.

§ 52. Sundhedsministeren fastsætter regler om, hvilke beløb der indgår i den omsætning, der danner grundlag for beregningen af afgift og tilskud efter § 50.

§ 52. Sundhedsministeren fastsætter regler, om hvilke beløb der indgår i den omsætning, der danner grundlag for beregningen af afgift og tilskud efter § 50.

§ 53. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om beregning og betaling af afgifter og tilskud, herunder om, at der i årets løb skal betales foreløbige afgifter og tilskud.

Stk. 2. Afgifter, der ikke betales rettidigt, tillægges rente på 1,3 pct. månedlig for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.«

§ 53. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om beregning og betaling af afgifter og tilskud, herunder om, at der i årets løb skal betales foreløbige afgifter og tilskud.

Stk. 2. Afgifter, der ikke betales rettidigt, tillægges rente på 1,3 pct. månedlig for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.«

Ingen

Nr LSF 9

Forslag til Lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed (Udligningssystemet)

Fremsat af sundhedsministeren (Ester Larsen)

den 2. oktober 1991

Vedtaget ved tredjebehandling den 20. december 1991

Lov nr. 948 af 27/12/1991