1991 LSF 5 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BANKER OG SPAREKASSER M.V. (KAPITALPENSION, RATEOPSPARING OG SELVPENSION)

§ 1

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 1991, foretages følgende ændring

Efter § 42 indsættes

»Kapitel 9 a

Opsparing i pensionsøjemed (kapitalpension, rateopsparing og selvpension)

§ 1

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 1991, foretages følgende ændringer

1. Efter § 42 indsættes

»Kapitel 9 a

Opsparing i pensionsøjemed (kapitalpension, rateopsparing og selvpension)

§ 1

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 1991, foretages følgende ændring

Efter § 42 indsættes

»Kapitel 9 a

Opsparing i pensionsøjemed (kapitalpension, rateopsparing og selvpension)

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Anbringelse af midler i aktiver, der ikke er omfattet af denne lov, medfører ikke, at aktiverne skal afhændes, hvis aktiverne er i beholdningen den 31. december 1992.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Anbringelse af midler i aktiver, der ikke er omfattet af denne lov, medfører ikke, at aktiverne skal afhændes, hvis aktiverne er i beholdningen den 31. december 1992.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrund

Lovforslaget har til formål at fastlægge nærmere regler for pensionsopsparing i pengeinstitutter, herunder de såkaldte puljeordninger. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med den ændring af lov om beskatning af pensionsordninger m.v., som skal gennemføres for at tilvejebringe adgang til at debitere negative afkast uden skattemæssige konsekvenser. Dette lovforslag forventes fremsat snarest.

Pensionsopsparing i pengeinstitutter kan indskydes på kapitalpension, rateopsparing og selvpension og anbringes på en indlånskonto enten kontant eller som puljeindlån. Endvidere kan kapitalpension og ratepension anbringes i et særskilt depot.

Ved puljeindlån placeres de indskudte midler ved aftale mellem pengeinstituttet og kunden i en eller flere puljer med værdipapirer. Indskuddet er juridisk set et indlån, hvor forrentninger varierer i forhold til afkastet af værdipapirerne. Pengeinstituttet har ejendomsretten til værdipapirerne.

Pensionsopsparingen i pengeinstitutterne er steget markant i de seneste 10 år fra i 1980 21,7 mia. kr., hvoraf 9,5 mia. var indekskontrakter til i 1990 95,7 mia. kr. Se om fordelingen i 1990 i nedenstående tabel.

--------------------------------------------------------------------- 1990 mia. kr. Pensionsopsparing.............................. 95,7 heraf Puljeopsparing................................. 27,3 Kontante indskud............................... 24,3 Individuelle depoter........................... 27,6 Indekskontrakter............................... 16,5 ---------------------------------------------------------------------

Kilde: Finansrådet

Indekskontrakter ligger udenfor nærværende lovforslag.

De betydelige midler, der er placeret i disse pensionsordninger, har øget behovet for en løsning på de problemer, den nuværende organisering af puljeopsparingen har givet.

Allerede i betænkning nr. 1108 om brancheglidning i den finansielle sektor fra 1987 blev det vedrørende pengeinstitutternes puljeordninger anbefalet, »at det bør overvejes at kræve ordningerne udskilt og undergivet regler i indskydernes interesser«.

I den anledning nedsattes i eftersommeren 1990 en arbejdsgruppe til at se på puljeordningernes placering med henblik på at løse de eksisterende problemer. Foruden Industriministeriet og Finanstilsynet har Finansrådet, Nationalbanken og Skatteministeriet været repræsenteret i arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde i august 1991 med afgivelse af en rapport, der indeholdt udkast til et kapitel i bank- og sparekasseloven om pengeinstitutternes kontraktsforhold med kunder. Hermed får reguleringen af pensionsopsparingen i pengeinstitutterne en mere naturlig placering, da der ligger generelle pensionsmæssige betragtninger og ikke alene skattemæssige betragtninger til grund for reguleringen.

De væsentligste indsigelser mod den af pengeinstitutterne hidtidige fulgte praksis for puljeordninger har bl.a. været manglende klarhed for opsparerne om pengeinstituttets forvaltning af de opsparede midler og om opdelingen af pengeinstituttets samlede værdipapirbeholdning i puljebeholdning og egenbeholdning.

Da puljeopsparing ikke i dag er underlagt placeringsregler, har der ikke været mulighed for at tilskrive negativ afkast, uden at det er blevet betragtet som en ophævelse i utide med efterfølgende skattemæssige konsekvenser. Negativ afkast som følge af kursfald på de bagvedliggende værdipapirer har kun kunnet modregnes i fremtidig positiv tilskrivning eller ved kontant indbetaling. Dette forhold har i praksis afstedkommet en del klager.

Endvidere har den hidtidige bogføringspraksis og registrering formindsket gennemsigtigheden i pengeinstitutternes regnskaber og balancer, idet der regnskabsmæssigt er sket en sammenblanding af puljerne og pengeinstituttets øvrige virksomhed.

Dertil kommer, at pengeinstitutternes investeringsmuligheder i øvrigt begrænses, fordi de til puljerne knyttede værdipapirer indgår som en del af pengeinstituttets værdipapirer ved opgørelsen af kravet til egenkapitalens størrelse og pengeinstituttets maksimale aktieportefølje.

Endelig har de opsparede midler uanset værdipapirtilknytningen juridisk været betragtet som indskud. Opsparerne har derfor ikke haft et separatistkrav i de bagvedliggende værdipapirer i tilfælde af konkurs. Til gengæld dækkes pensionsopsparernes indskud fuldt ud af indskydergarantiordningen.

Et udgangspunkt til at løse problemerne ville være at behandle puljeordningerne som særskilte depoter, men med en kollektiv forvaltning. Administrationen skulle fortsat varetages af pengeinstituttet gennem et 100 pct. pengeinstitutejet administrationsselskab. Den enkelte opsparer ville så ikke længere have et indskud i et pengeinstitut, men derimod eje andele af værdipapirpuljerne i de af administrationsselskabet forvaltede værdipapirer.

En udskillelse efter ovenstående model vil efter gældende regler skabe usikkerhed om de nuværende puljers juridiske status samt udløse skattemæssige konsekvenser for puljeopsparerne, da de bagvedliggende værdipapirer ville skifte ejer.

Endvidere ville en egentlig udskillelse af puljeopsparingen i en selvstændig juridisk enhed kunne føre til en omkostningsforøgelse, der reducerer pensionsopsparerens afkast.

Baggrunden for lovforslaget er herefter, at man indenfor den nuværende ordning på tilfredsstillende vis kan løse de angivne kritikpunkter.

Dette sker ved, at Finanstilsynet fastlægger nærmere regler for forvaltning og revision samt om pengeinstitutternes oplysninger til opsparerne.

I et vist omfang vil det regelsæt, Finanstilsynet skal udarbejde om kundeinformation, supplere markedsføringslovens regler og reglerne i bank- og sparekasseloven om, at pengeinstitutterne skal drive virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god pengeinstitutpraksis.

Nærværende lovforslag medfører ikke indskrænkninger i de krav, der hidtil har kunnet stilles efter markedsføringslovens bestemmelser, idet pengeinstitutterne stadig vil være undergivet disse regler.

Endvidere fastsætter lovforslaget placeringsregler, der tilvejebringer ligestilling mellem puljeordninger og særskilte depoter.

Herved sker der en væsentlig liberalisering i placeringsreglerne for særskilte depoter. For puljeordningerne, som ikke hidtil har været undergivet placeringsregler, opnås den fordel, at placeringsreglerne muliggør tilskrivning af negativt afkast, som følge af kurstab.

De ændrede placeringsregler forventes ikke at få markedsmæssige konsekvenser, da dette i forvejen er meget internationaliseret og afhængig af andre investorer. Endvidere ventes den enkelte pensionsopsparers omlægninger at blive begrænsede.

Derudover skal bekendtgørelsen for pengeinstitutternes regnskabsaflæggelse og løbende indberetning ændres, således at der kan foretages en fuldstændig regnskabsmæssig adskillelse af puljeordningerne fra pengeinstitutternes øvrige virksomhed.

Puljeopsparingen vil fortsat være omfattet af indskydergarantiordningen. Men da pengeinstitutterne selv bærer omkostningerne ved ordningen, giver denne belastning ikke anledning til uhensigtsmæssigheder for tredie part.

De til puljeopsparingen knyttede værdipapirer vil fortsat tilhøre pengeinstituttet og dermed indgå ved opgørelsen af egenkapitalkravet og pengeinstituttets maksimale aktieportefølje. Det er fra Finanstilsynets side blevet tilkendegivet, at der ikke efterfølgende under henvisning til puljeopsparingsordningerne kan forventes dispensation for puljeaktiver fra bestemmelserne i bank- og sparekasseloven.

Endelig skal nævnes, at lovforslaget ikke har tilstræbt at løse de civilretlige problemer for pengeinstitutternes puljeordninger, der kan opstå ved behandling af dødsboer.

2. Høring

Arbejdsgruppens lovudkast med bemærkninger har været sendt til høring hos Assurandør-Societetet, Pensionskasserådet, Forbrugerrådet, Forbrugerombudsmanden, Justitsministeriet, Budgetdepartementet, Administrations- og Personaledepartementet, Garantifonden for Danske Optioner og Futures samt Danske Investeringsforeningers Fællesrepræsentation.

I høringsrunden viste flertallet en generel positiv holdning over for lovforslagets krav om placeringsregler for pengeinstitutternes puljeordninger.

Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet og Assurandør-Societetet havde dog foretrukket en udskillelse af pengeinstitutternes puljer fra egenkapitalen som foreslået i Indusriministeriets betænkning om brancheglidning i den finansielle sektor.

3. Administrative og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ikke konsekvenser for statskassen, amter og kommuner.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til § 42 a

Hidtil har pensionsopsparing i pengeinstitutterne alene været reguleret efter skattelovgivningen. Pensionsopsparing i pengeinstitutterne kan foretages som kapitalpension, ratepension eller selvpension. Lovforslaget ændrer intet herved.

I pensionsbeskatningsloven er fastsat de nærmere betingelser for disse ordninger. De væsentligste er,

1) at kapitalpension skal være oprettet inden det fyldte 60. år. Udbetalingen sker på een gang på et aftalt tidspunkt, dog tidligst ved det fyldte 60. år eller ved invaliditet eller død og senest ved det fyldte 70. år,

2) at ratepension er en opsparing med ratevis udbetaling, der skal være oprettet inden det fyldte 55. år. Udbetalingerne skal ske ratevis over et aftalt åremål på mindst 10 år. Udbetalingerne kan tidligst begynde ved det fyldte 60. år eller ved død eller invaliditet før den alder. Sidste rate skal udbetales ved det fyldte 80. år, samt

3) at selvpensionering skal være oprettet inden det fyldte 50. år. Udbetalingen sker på een gang på et på forhånd aftalt tidspunkt. Udbetaling kan tidligst ske 15 år efter oprettelsen og tidligst ved det fyldte 60. år. Dog kan der ske udbetaling forinden i tilfælde af død eller varig uarbejdsdygtighed.

For de ovenstående ordninger gælder, at de alle kan anbringes på en indlånskonto kontant eller som et puljeindlån. Ved kapitalpension og ratepension kan midlerne også placeres i et særskilt depot. For den enkelte ordning er der mulighed for at kombinere og veksle mellem kontant indlån, puljer og særskilt depot, dels mellem forskellige puljer.

Hvis en pensionsopsparing anbringes kontant på en indlånskonto, forrentes midlerne med den til enhver tid gældende rente for sådanne kontantindskud. En kontantkonto kan føres i såvel danske kroner som anden valuta.

Ved indgåelse af aftale om puljeindlån aftaler pengeinstituttet og kunden placeringen af pensionsmidlerne i en eller flere puljer. Puljerne består typisk af aktier, obligationer og pantebreve m.v. Afkastet af de indbetalte midler svarer til afkastet af de værdipapirer, som pengeinstituttet har investeret midlerne i. Værdipapirerne anvendes derved som et beregningsgrundlag, idet værdipapirerne rent juridisk tilhører pengeinstituttet og ikke indskyderne.

Når der er indgået aftale om særskilt depot, er der for pengeinstituttet tale om en forvaltningsopgave på linie med anden rådgivning og forvaltning, hvor kunden direkte bærer omkostningerne ved bl.a. køb og salg af værdipapirer.

Således som ordningen er opbygget, indgår værdipapirerne som en del af pengeinstituttets egenbeholdning, men internt i pengeinstituttet er det af hensyn til fastsættelsen af afkastet af puljemidlerne nødvendigt at sondre mellem aktiver indkøbt for disse midler og pengeinstituttets andre aktiver. Der er ikke i bank- og sparekasseloven eller Finanstilsynets praksis hidtil fastsat særskilte regler for pengeinstitutternes forretningsgange med hensyn til denne opdeling og administrationen heraf, men der er af hensyn til beregningen af realrenteafgiften fastsat krav om, at pengeinstituttet skal holde egne midler adskilt fra puljemidler samt at der føres særskilt regnskab for puljerne.

Pengeinstitutternes ejendomsret til værdipapirerne medfører, at indskyderne i tilfælde af pengeinstituttets betalingsstandsning eller konkurs ikke vil have krav på at få værdipapirerne udleveret. Derimod er indskyderne omfattet af indskydergarantiordningen i henhold til lov nr. 850 af 23. december 1987. Dette indebærer, at indskyderne får dækning for tab på indskud i tilfælde af konkurs. I henhold til lovens § 3, stk. 2, dækker fonden uden beløbsbegrænsning pensionspuljemidler.

Lovforslaget giver i stk. 2 Finanstilsynet bemyndigelse til at fastsætte regler for puljernes administration, regnskab og revision samt om information til kunderne.

Disse regler skal give mulighed for at føre kontrol med, at der ikke sker en sammenblanding af pengeinstitutternes egne og puljedeltagernes interesser. Således skal porteføljeplejen af pensionspuljerne holdes adskilt fra egenbeholdningerne og kapitalmarkedsfunktionen i pengeinstitutterne.

I den forbindelse vil det blive et krav, at puljemidlerne udgør et selvstændigt depot i Værdipapircentralen.

Endvidere vil det blive krævet, at pengeinstitutterne har faste regler for, hvem der kan handle, og hvorledes der skal handles med puljemidlerne, således at der til enhver tid er klarhed over, hvorvidt en indgået handel er til puljerne eller til pengeinstituttets egenbeholdning. Der vil således blive fastlagt krav til forretningsgange for pengeinstitutternes forvaltning af puljemidlerne.

Porteføljeplejen skal foretages i henhold til en af pengeinstituttets bestyrelse godkendt aftale. Aftalen, som skal indgås for hver enkelt pulje, skal blandt andet indeholde bestemmelser om den generelle investeringsstrategi for puljen samt om handelsvilkårene, herunder afregningskurs, kurtage og andre handels- og depotomkostninger. (PM-aftale).

Videre skal Finanstilsynet fastsætte regler om regnskab og revision samt om kundeinformation. Det er nødvendigt, at pengeinstitutternes regnskaber ændres, således at såvel puljerne som pengeinstitutternes regnskaber ekskl. puljer fremgår af resultatopgørelsen og balancen i de offentliggjorte regnskaber samt i de løbende indberetninger af oplysninger til Finanstilsynet.

Puljerne skal underlægges separat revision af pengeinstituttets revision, som ved aflæggelsen af regnskab skal give påtegning om, at forretningsgange og forvaltning af puljemidlerne foregår på betryggende vis og i overensstemmelse med PM-aftalen. Det påhviler endvidere revisionen at føre kontrol med, at de lovmæssige placeringsregler overholdes.

Samtidig skal revisionen udføre stikprøvevis kontrol med afregningskurserne i forbindelse med puljehandel, og bestyrelsen skal orienteres om revisionens resultat. Revision og bestyrelse skal føre kontrol med, at al afkast fra puljerne overføres til kunderne efter fradrag af realrenteafgift og administrationsgebyrer m.v.

Endelig er det hensigten, at lovforslaget skal danne basis for øgede krav til kundeinformation. Således skal kunderne ved oprettelse af en puljepension informeres om de generelle regler for puljeordninger, herunder at midlerne tilhører pengeinstituttet, at afkastet baseres på en beregning af de bagvedliggende aktiver, konsekvenser af realrenteafgiften m.v. Endvidere skal kunden oplyses om PM-aftalen og øvrige kundevilkår, således at kunden er vidende om puljens investeringsstrategi og handelsvilkår, herunder blandt andet handels- og depotomkostninger.

Løbende gennem kundeforholdet skal pengeinstitutterne periodisk og mindst een gang hvert kvartal oplyse om det i perioden opnåede afkast for de enkelte pensionspuljer. Oplysningerne skal fordeles på: 1) Samlet afkast, 2) realrenteafgiftsfrit afkast og 3) realrenteafgiftspligtigt afkast.

Desuden skal aktivsammensætningen primo og ultimo perioden oplyses fordelt på aktivtype indenfor obligationer, indeksobligationer og aktier m.v.

Ved årets udgang skal specifikationen være særlig oplysende, uden at der dog skal stilles krav om oplysninger om de enkelte fondskoder.

Målet skal være, at »kunden« får et tilstrækkeligt grundlag for at tage stilling til en evt. omdisponering.

Oplysninger om omkostninger, der ikke påhviler puljen, men den enkelte pensionsopsparer, skal følge de almindelige regler for kundeinformation.

Det er hensigten, at kunden ved de nye regler sammenholdt med de allerede eksisterende regler får en tilfredsstillende kundeinformation.

Pengeinstitutterne skal endelig i fremtiden oplyse om det opnåede afkast for de enkelte pensionspuljer for de forløbne perioder i indeværende år samt det gennemsnitlige afkast for de foregående 3 år.

Reglerne om kundeinformation forudsættes udarbejdet i samråd med Forbrugerombudsmanden og Forbrugerrådet.

Til § 42 b

Baggrunden for forslaget til § 42 b skal søges i ønsket om nærmere fastsatte placeringsregler. Sådanne har hidtil kun eksisteret for anbringelse af midler i særskilte depoter.

Indførelse af placeringsregler for puljeordningerne har imidlertid været en forudsætning for at godkende debitering af negativt afkast i forbindelse med kurstab. Dernæst er placeringsregler en beskyttelse af pensionsopsparernes midler, hvilket også samfundsøkonomisk er ønskeligt.

Ved indførelsen af placeringsregler for puljeordningerne er det fundet hensigtsmæssigt, at det er de samme regler, der stort set kommer til at finde anvendelse på særskilte depoter. Herved sker der en væsentlig liberalisering for de særskilte depoter, idet den hidtidige 50 pct.-grænse for placering i »guldrandede papirer« i § 12 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 732 af 17. oktober 1986 ophæves.

Ved formuleringen i stk. 1, nr. 4 opnås endvidere, at anbringelse kan ske i såvel de bevisudstedende foreninger/afdelinger som i de foreninger/afdelinger, der er registrerede i Værdipapircentralen og i investeringsforeningsandele i de kontoførende foreninger.

Endelig sker der en liberalisering ved, at der foruden i sparekassernes beviser for garantikapital kan ske placering i andelskassernes beviser for andelskapital, såfremt beviserne ifølge vedtægterne er omsættelige.

For puljerne derimod opnås, som ovenfor nævnt, den fordel, at indførelsen af placeringsregler giver mulighed for, at der kan ske debitering af negativt afkast.

Som i Skatteministeriets gældende regler for særskilte depoter udgør de i stk. 1 nævnte værdipapirer en udtømmende liste over placeringsmulighederne.

For puljeordningerne, som hidtil ikke har været undergivet regler, får de rammer, der nu fastlægges, kun indflydelse på ganske få puljer, da stort set alle obligations- og aktiepuljer kun har investeret i børsnoterede papirer.

De puljeordninger, der rammes af de nye placeringsregler, vil i praksis være enkelte pantebrevspuljer. Disse må i fremtiden omlægges i et børsnoteret investeringsselskab eller investeringsforening, hvis midler investeres i pantebreve.

For de i stk. 2 nævnte terminskontrakter og optioner, skal det bemærkes, at der er tale om terminskontrakter eller optioner baseret på fremmed valuta eller baseret på værdipapirer. D.v.s. at f.eks. råvareoptioner er udelukket.

Bestemmelsen angiver, hvorledes puljeordningerne henholdsvis de individuelle ordninger kan investere i finansielle instrumenter, f.eks. terminsforretninger, optioner m.v.

For så vidt angår opsparingen i puljer, vil de af Finanstilsynet udstedte regler komme til at ligge tæt op af de bestemmelser, der allerede er udstedt om investeringsforeninger.

Herefter vil puljerne kunne investeres i finansielle instrumenter til afdækning af allerede indgåede risici eller under forudsætning af, at den samlede risiko fra beholdning, forretninger og instrumenter, ikke overstiger en risiko, som kan fremkomme uden anvendelse af terminsforretninger og finansielle instrumenter.

De individuelle ordninger vil alene have mulighed for at erhverve optioner. Baggrunden for denne indskrænkning er, at enhver tilladelse om brug af finansielle instrumenter giver store kontrolmæssige vanskeligheder, men at der på den anden side er et kundebehov for afdækning af allerede indgåede risici og formindskelse af investeringsomkostninger. En afvejning af disse synspunkter har betydet, at der gives adgang til at erhverve optioner, hvilket i modsætning til anvendelse af andre instrumenttyper ikke kræver en marginindbetaling og dermed en pantsætning, hvilket ikke er muligt efter de nuværende skatteregler.

I de af Finanstilsynet udstedte regler i medfør af stk. 4 vil erhvervelsen af optioner blive underlagt begrænsninger, således at tabsrisikoen begrænses.

Reglerne vil blive forhandlet med de berørte brancheorganisationer.

Finanstilsynets dispensationsmulighed i nr. 6 skal administreres meget restriktivt og alene benyttes til at sidestille visse udenlandske værdipapirer med tilsvarende danske papirer, f.eks. investeringsforeningsbeviser, samt til at tillade investeringer i sådanne nye finansielle instrumenter, der ikke kendes på det nuværende finansielle marked.

Dispensationsmuligheden skal administreres i samråd med Skatteministeriet.

Kravet i stk. 3 om notering af værdipapirerne enten på Københavns Fondsbørs eller på et udenlandsk marked, som er omfattet af § 20, stk. 1, nr. 1, i lov om investeringsforeninger, sikrer papirernes lødighed.

I § 20, stk. 1, nr. 1, i lov om investeringsforeninger sondres mellem værdipapirer indkøbt inden for henholdsvis uden for De Europæiske Fællesskaber.

For værdipapirer indkøbt inden for De Europæiske Fællesskaber gælder, at disse skal være optaget til offentlig notering på en fondsbørs eller handles på et andet marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden.

Købes værdipapirer uden for De Europæiske Fællesskaber, skal fondsbørsen eller markedet være godkendt af Finanstilsynet.

Finanstilsynet har godkendt de børser eller markeder, der er medlemmer af Federation Internationale des Bourses de Valeurs, FIBV, med undtagelse af Johannesburg Stock Exchange.

Endelig bemyndiges Finanstilsynet i stk. 4 til at fastsætte nærmere regler om anbringelse i værdipapirer, herunder om registrering i Værdipapircentralen, kontoudskrifter, værdiopgørelse og deponering.

Til § 2

Loven foreslås at træde i kraft 1. januar 1993. Den lange ikrafttrædelsesfrist anses at være nødvendig af hensyn til dels udstedelsen af de i § 42 a, stk. 2, og § 42 b, stk. 3 og 4, nærmere regler, dels af hensyn til pengeinstitutternes efterfølgende indkøring af de nye regler.

I stk. 2 er endelig fastsat en overgangsregel, hvorefter placeringsreglerne ikke omfatter tidligere indkøbte papirer. Dette får i praksis størst betydning for de nuværende pantebrevspuljer, der ikke tvinges til at realisere pantebrevene.

Efter 2. behandling den 12. december 1991

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Anbringelse af midler i aktiver, der ikke er omfattet af denne lov, medfører ikke, at aktiverne skal afhændes, hvis aktiverne er i beholdningen den 31. december 1992.

§ 42 a. Kapitalpension, rateopsparing og selvpension i et pengeinstitut kan anbringes på en indlånskonto enten kontant eller som puljeindlån. Midler på kapitalpension og rateopsparing kan endvidere anbringes i særskilt depot.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opsparing i puljer, herunder regler om administration, regnskab og revision, samt om kundeinformation.

§ 42 b. Opsparingen i den enkelte ordning skal anbringes på en eller flere af følgende måder

1) Som indestående på en kontantforrentet indlånskonto.

2) I obligationer, herunder indeksobligationer, skatkammerbeviser og konvertible obligationer.

3) I aktier, tegningsretter og aktieretter til aktier.

4) I investeringsforeningsandele udstedt af investeringsforeninger eller afdelinger af sådanne, der omfattes af lov om investeringsforeninger.

5) I sparekassernes beviser for garantikapital og andelskassernes beviser for andelskapital, såfremt beviserne ifølge sparekassens eller andelskassens vedtægter er omsættelige.

6) I værdipapirer, som efter Finanstilsynets afgørelse kan sidestilles med de under nr. 1-5 nævnte aktiver.

Stk. 2. Puljer kan yderligere indgå i terminskontrakter samt erhverve eller udstede optioner, såfremt terminskontrakten eller optionen er baseret på fremmed valuta eller baseret på værdipapirer, herunder værdipapirindeks, hvori anbringelse kan ske efter stk. 1, nr. 1-5, jf. stk. 3. Særskilte depoter kan kun erhverve de i 1. pkt. omhandlede optioner.

Stk. 3. De i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte aktiver skal være optaget til notering på Københavns Fondsbørs eller på et udenlandsk marked, som er omfattet af § 20, stk. 1, nr. 1, i lov om investeringsforeninger. Opsparingen kan dog anbringes i aktier, tegningsretter og aktieretter til aktier og konvertible obligationer, der efter ansøgning af vedkommende aktieselskab til Københavns Fondsbørs med føje kan forventes optaget til notering. Optages aktiver som nævnt i 2. pkt. ikke til notering, skal de afhændes straks.

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for anbringelse i værdipapirer, herunder om registrering i Værdipapircentralen, kontoudskrifter, værdiopgørelse og deponering.«

§ 42 a. Kapitalpension, rateopsparing og selvpension i et pengeinstitut kan anbringes på en indlånskonto enten kontant eller som puljeindlån. Midler på kapitalpension og rateopsparing kan endvidere anbringes i særskilt depot.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opsparing i puljer, herunder regler om administration, regnskab og revision samt om kundeinformation.

§ 42 b. Opsparingen i den enkelte ordning skal anbringes på en eller flere af følgende måder

1) Som indestående på en kontantforrentet indlånskonto.

2) I obligationer, herunder indeksobligationer, skatkammerbeviser og konvertible obligationer.

3) I aktier, tegningsretter og aktieretter til aktier og konvertible obligationer.

4) I investeringsforeningsandele udstedt af investeringsforeninger eller afdelinger af sådanne, der omfattes af lov om investeringsforeninger.

5) I sparekassernes beviser for garantikapital og andelskassernes beviser for andelskapital, såfremt beviserne ifølge sparekassens eller andelskassens vedtægter er omsættelige.

6) I værdipapirer, som efter Finanstilsynets afgørelse kan sidestilles med de under nr. 1-5 nævnte aktiver.

Stk. 2. Puljer kan yderligere indgå i terminskontrakter samt erhverve eller udstede optioner, såfremt teminskontrakten eller optionen er baseret på fremmed valuta eller baseret på værdipapirer, herunder værdipapirindeks, hvori anbringelse kan ske efter stk. 1, nr. 1-5, jf. stk. 3. Særskilte depoter kan kun erhverve de i 1. pkt. omhandlede optioner.

Stk. 3. De i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte aktiver skal være optaget til notering på Københavns Fondsbørs eller på et udenlandsk marked, som er omfattet af § 20, stk. 1, nr. 1, i lov om investeringsforeninger. Opsparingen kan dog anbringes i aktier, tegningsretter og aktieretter til aktier og konvertible obligationer, der efter ansøgning af vedkommende aktieselskab til Københavns Fondsbørs med føje kan forventes optaget til notering. Optages aktiver som nævnt i 2. pkt. ikke til notering, skal de afhændes straks.

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for anbringelse i værdipapirer, herunder om registrering i Værdipapircentralen, kontoudskrifter, værdiopgørelse og deponering.«

§ 42 a. Kapitalpension, rateopsparing og selvpension i et pengeinstitut kan anbringes på en indlånskonto enten kontant eller som puljeindlån. Midler på kapitalpension og rateopsparing kan endvidere anbringes i særskilt depot.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opsparing i puljer, herunder regler om administration, regnskab og revision, samt om kundeinformation.

§ 42 b. Opsparingen i den enkelte ordning skal anbringes på en eller flere af følgende måder

1) Som indestående på en kontantforrentet indlånskonto.

2) I obligationer, herunder indeksobligationer, skatkammerbeviser og konvertible obligationer.

3) I aktier, tegningsretter og aktieretter til aktier.

4) I investeringsforeningsandele udstedt af investeringsforeninger eller afdelinger af sådanne, der omfattes af lov om investeringsforeninger.

5) I sparekassernes beviser for garantikapital og andelskassernes beviser for andelskapital, såfremt beviserne ifølge sparekassens eller andelskassens vedtægter er omsættelige.

6) I værdipapirer, som efter Finanstilsynets afgørelse kan sidestilles med de under nr. 1-5 nævnte aktiver.

Stk. 2. Puljer kan yderligere indgå i terminskontrakter samt erhverve eller udstede optioner, såfremt terminskontrakten eller optionen er baseret på fremmed valuta eller baseret på værdipapirer, herunder værdipapirindeks, hvori anbringelse kan ske efter stk. 1, nr. 1-5, jf. stk. 3. Særskilte depoter kan kun erhverve de i 1. pkt. omhandlede optioner.

Stk. 3. De i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte aktiver skal være optaget til notering på Københavns Fondsbørs eller på et udenlandsk marked, som er omfattet af § 20, stk. 1, nr. 1, i lov om investeringsforeninger. Opsparingen kan dog anbringes i aktier, tegningsretter og aktieretter til aktier og konvertible obligationer, der efter ansøgning af vedkommende aktieselskab til Københavns Fondsbørs med føje kan forventes optaget til notering. Optages aktiver som nævnt i 2. pkt. ikke til notering, skal de afhændes straks.

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for anbringelse i værdipapirer, herunder om registrering i Værdipapircentralen, kontoudskrifter, værdiopgørelse og deponering.«

Ingen

Nr LSF 5

Forslag til Lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. (Kapitalpension, rateopsparing og selvpension)

Fremsat af industriministeren (Anne Birgitte Lundholt)

den 2. oktober 1991

Vedtaget ved tredjebehandling den 13. december 1991

Lov nr. 829 af 18/12/1991