1990 BR 1 BERETNING OVER ENERGIMINISTERENS REDEGØRELSE AF 18. MARTS 1991 OM ANSØGNING OM TILLADELSE TIL ETABLERING AF ET NATURGASLAGER VED STENLILLE PÅ SJÆLLAND NR 1 1990-91, 2. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til energiministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 33

»Ad redegørelsen om godkendelse af et naturgaslager i Stenlille.

Ministeren bedes redegøre for, hvordan Ll. Torup blev finansieret.«

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Dansk Naturgas A/S, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig

»Naturgaslageret i Ll. Torup er finansieret i sammenhæng med det øvrige naturgastransmissionssystem omfattende søledninger, landledninger, gasbehandlingsanlæg og lager.

Som DANGAS« finansieringssystem er tilrettelagt, er det ikke muligt at sige, hvilke lån der har finansieret bestemte dele af anlægget.

Det kan dog oplyses, at naturgasprojektet primært er finansieret ved optagelse af statsgaranterede udlandslån. Desuden er der optaget indenlandske realkreditlån, som ultimo 1990 udgør ca. 15 pct. af den samlede lånegæld på ca. 6,4 mia. kr. Realkreditlånene er optaget uden statsgaranti, men ydet med pant i lageret i Ll. Torup og gasbehandlingsanlægget i Nybro.'

Spørgsmål 34

»Har der været afprøvet muligheder for alternativ finansiering i stedet for statsgaranti?»

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Dansk Naturgas A/S, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig

»DANGAS undersøger løbende mulighederne for låneoptagelse på såvel det indenlandske som de udenlandske kapitalmarkeder, herunder eventuelle finansieringsalternativer uden statsgaranti.

Det er på denne baggrund selskabets vurdering, at det ikke vil være muligt at opnå samme attraktive finansieringsvilkår ved låneoptagelse uden statsgaranti, som kan opnås med statsgaranti. Dette forhold vil formentlig blive forstærket i de kommende år som følge af nye EF-regler for bankers og andre finansielle virksomheders egenkapitaldækning. De nye regler indebærer, at lån uden statsgaranti udløser krav om større egenkapital end lån med statsgaranti. Dette må forventes at bidrage til en stigende forskel i renten på henholdsvis lån med og uden statsgaranti.«

Spørgsmål 35

»Hvorledes opbevares gas? Herunder ønskes oplyst, om de i redegørelsens side 3 nævnte forsyningsmæssige forhold i sig selv kan begrunde oprettelse af Stenlille lager.«

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Dansk Naturgas A/S, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig

»Naturgas kan opbevares i luftformig form under højt tryk i underjordiske lagre eller nedkølet i flydende form i overjordiske lagre (LNG-lagre).

I Danmark findes de særlige geologiske forhold, som underjordiske lagre kræver, og sådanne lagre anses økonomisk og teknisk som mest fordelagtige og bedømmes endvidere som meget sikre.

Der kan være tale om udspulede hulrum (kaverner) i slathorste som i Ll. Torup eller opbevaring i akvifær-strukturer som i Stenlille. Her fortrænges vandet i et porøst sandstenslag under en lerkappe, ved at gassen nedpumpes under højt tryk og således danner et kunstigt gasfelt.

Som beskrevet i energiministerens redegørelse af 18. marts 1991 til udvalget om godkendelse af etablering af et naturgaslager i Stenlille anser DANGAS det for nødvendigt at etablere yderligere lager ud over det eksisterende lager i Ll. Torup.

Det er DANGAS« opfattelse, at de forsyningsmæssige forhold i det stigende naturgasmarked i sig selv begrunder etableringen af yderligere lager. Som nævnt i redegørelsen vil det kræve udvidelse af de ansøgte lagerfaciliteter i Stenlille, hvis SwedeGas skal kunne disponere over dele af lageret.

Etablering af to lagre, der fungerer uafhængigt af hinanden, giver større sikkerhed end eet stort lager, og da mere end halvdelen af DANGAS' salg allerede i dag sker til Sjælland og det svenske marked, vurderes det optimalt at etablere de nye lagerfaciliteter i Stenlille.'

Som det fremgår af min redegørelse til udvalget, vil DANGAS løbende vurdere udviklingen i lagerbehovet og på denne baggrund tage stilling til, hvornår der eventuelt vil være behov for at ansøge om tilladelse til en udvidelse af lagerfaciliteterne. Jeg vil i givet fald orientere udvalget om en sådan ansøgning.

Spørgsmål 36

»Er der foretaget alternative løsninger til placering af gaslageret i Stenlille, jf. tidligere artikel i Ingeniøren 21. april 1989?»

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Dansk Naturgas A/S, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig

»I forbindelse med beslutningen om etablering af Stenlille-lageret foretog DANGAS en vurdering af alternative lagermuligheder, herunder en udvidelse af lageret i Ll. Torup.

Geologisk har DANGAS tre muligheder for udbygning af lagerfaciliteterne

1) Kavernelageret i Ll. Torup, der i 1991 vil få et volumen på 300 mio. m3, skønnes at kunne udvides til ca. 1 mia. m3.

2) Akvifær-strukturen i Stenlille, der skønnes at kunne udbygges til et lagervolumen på ca. 1,2 mia. m3.

3) En akvifær-struktur ved Tønder, der antages at kunne rumme et lager på ca. 1 mia. m3.

Af de nævnte tre muligheder er kun de to første relevante, da etablering af et lager ved Tønder vil forudsætte, at der fra tysk side vises interesse for at købe lagerplads i Danmark. Dette er ikke tilfældet i dag.

En større udvidelse af Ll. Torup-lageret vil nødvendiggøre dublering af dele af naturgastransmissionssystemet, da der ikke i det nuværende transmissionssystem er tilstrækkelig transportkapacitet til en sådan udvidelse. En udvidelse af Ll. Torup-lageret med et yderligere arbejdsvolumen på 300 mio. m3 ville - inkl. de nødvendige ledningsdubleringer - medføre udgifter i samme størrelsesorden som det ansøgte lager ved Stenlille. Etableringen af et lager ved Stenlille er derfor som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 35 foretrukket af hensyn til forsyningssikkerheden på det store marked på Sjælland og i Sverige samt den ekstra forsyningsmæssige sikkerhed, som opnås ved to af hinanden uafhængige lagre.«

Spørgsmål 37

»Udvalget anmoder om en budgetmæssig redegørelse for, hvad man mener at kunne vinde med lageret.«

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Dansk Naturgas A/S, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig

»Som det fremgår af svarene på spørgsmål nr. 35 og 36, er etableringen af lageret i Stenlille nødvendig for at kunne give en tilstrækkelig forsyningssikkerhed ved levering af den mængde naturgas, der allerede er kontraheret, og som forventes afsat inden for de nærmeste år. DANGAS gør opmærksom på, at prisen for naturgas - hvad enten denne sælges på hjemmemarkedet eller på eksportmarkederne - fastsættes således, at forrentning og afskrivning af lageret kan dækkes gennem salgsprisen.

I en situation med en forventet øget konkurrence og internationalisering af naturgasmarkedet vil det være af væsentlig betydning for DANGAS« position, at selskabet disponerer over lagerfaciliteter.'

Spørgsmål 38

»Kan ministeren tilslutte sig den vurdering, at »lageret vil være en meget dyr forsikring mod en meget lille risiko«, jf. artikel i Ingeniøren den 21. april 1989?»

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Dansk Naturgas A/S, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig

»DANGAS har i sine overvejelser om etablering af yderligere lagerkapacitet vurderet de forskellige risici og konsekvenserne af kortere eller længerevarende forsyningssvigt. Det er DANGAS« opfattelse, at lagerudbygningen er nødvendig for selskabets marked, og at DANGAS' forsyningssikkerhedsstrategi er rimelig, når det tages i betragtning, at naturgas allerede nu dækker mere end 10 procent af Danmarks energiforbrug, og at denne andel forventes at stige i de kommende år. DANGAS har i øvrigt i dimensioneringen af lagerkapaciteten lagt vægt på, hvorledes andre naturgasselskaber i EF typisk sikrer sig lagermæssigt.'

Spørgsmål 41

»Er der udsigter til, at SwedeGas vil være medejer af Stenlille-lageret?»

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Dansk Naturgas A/S, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig

»I forbindelse med indgåelsen af den sidste store eksportaftale med SwedeGas i sommeren 1989, hvorefter DANGAS« salg til Sverige vil nå op på 1,1 mia. m3 i 1993/94, indgik SwedeGas og DANGAS to aftaler om lagersamarbejde baseret på lagre i Danmark.

For det første indgik parterne en midlertidig lageraftale, der i perioden 1989-1993 giver SwedeGas mulighed for at leje sig ind i lageret i Ll. Torup mod en årlig lejebetaling. For det andet indgik parterne en rammeaftale for et langsigtet lagersamarbejde baseret på et fælleseje af Stenlille-lageret, men med DANGAS som majoritetsejer.

Forskellige forhold på det svenske energimarked - herunder usikkerheden om tidspunktet for afviklingen af a-kraft - bevirker, at der nu kan forventes en langsommere og muligvis også mere begrænset udbygning af det svenske naturgasmarked end hidtil antaget, og på denne baggrund er forhandlingerne om svensk medeje af Stenlille-lageret indstillet indtil videre.

Det er imidlertid DANGAS' vurdering, at SwedeGas vil være interesseret i en eller anden form for lagerleje, sandsynligvis med udgangspunkt i Stenlille-lageret. Baseret på foreløbige svenske oplysninger vurderes det, at SwedeGas alene til sæsonudjævning vil have behov for leje af lagerkapacitet på mindst 100 mio. m3 ved et samlet svensk marked på 1,5-2 mia. m3 pr. år.

I 1991 har SwedeGas lejet et lagervolumen på 20 mio. m3 i Ll. Torup, svarende til knap 10 procent af den samlede kapacitet i lageret.'

Energiministeren har ved skrivelse af 18. marts 1991 sendt udvalget

en redegørelse om godkendelse til Dansk Naturgas A/S (Dangas) af

etablering af et naturgaslager i Stenlille.

Anvendelse af undergrunden til lagring af naturgas forudsætter en tilladelse efter § 23 i undergrundsloven, ligesom etableringen forudsætter energiministerens godkendelse efter Dansk Naturgas A/S' eneretsbevilling i medfør af lov om naturgasforsyning.

Udvalget har behandlet redegørelsen i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til energiministeren, som denne har besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og energiministerens svar herpå optrykkes som bilag til denne beretning.

Herefter tilkendegiver et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer), at man kan tage ministerens redegørelse til efterretning.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) tilslutter sig ikke den af ministeren afgivne beretning og ønsker at udtale følgende

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget vil på baggrund af de givne oplysninger ikke kunne indstille en optagelse af det angivne statsgaranterede lån til godkendelse.

Af kommercielle hensyn har udvalget bl.a. ikke kunnet få tilstillet kopi af den indgåede kontrakt om levering af 8 mia. m3 gas til elværkerne frem til år 2020, jf. svaret på spørgsmål 40, og svaret på det vigtige spørgsmål 37 anser mindretallet for helt utilstrækkeligt til at kunne vurdere sandsynligheden for, at statsgarantien til lånet bliver aktualiseret.

Socialistisk Folkeparti er desuden af den opfattelse, at udsigterne for naturgaseksporten (mængder og pris) er så usikre, at den økonomiske værdi af lageret, der må antages at ville belaste DONG's økonomi med 100-150 mio. kr. om året (lånetilbagebetaling, afskrivning m.v.) kan vise sig yderst ringe. Det svenske marked for gas er blevet forringet efter den svenske regerings beslutning om at udskyde eller opgive nedlægning af atomkraftværker, og der er ikke som håbet givet tilsagn fra SwedeGas om medfinansiering af lageret.

Dertil kommer spørgsmålet, om det overhovedet er hensigtsmæssigt med de givne økonomiske udsigter at fremme en produktion og dermed en udtynding af vore gasressourcer med det hovedsagelige formål at finansiere et nyt meget dyrt lager.

Med de givne oplysninger kan Socialistisk Folkeparti derfor ikke indstille det ønskede statsgaranterede lån til vedtagelse.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller, at der ikke bliver givet tilladelse til etablering af et naturgaslager ved Stenlille med følgende begrundelse

1) Staten har allerede i dag kautionsforpligtelser for aktiviteter i DONG-koncernen på i alt 16 mia. kr. og indskudt aktiekapital for i alt 2,5 mia. kr. De 16 mia. kr. fremkommer med udgangspunkt i de 33 mia. kr. gæld, der er i hele naturgasprojektet, jf. energiministerens udtalelse i Jyllands-Posten den 25. november 1989. Derfra trækkes de 17 mia. kr. gæld, som de regionale selskaber har stiftet, jf. rapporten Naturgasprojektets Økonomi, november 1989.

Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at de danske skatteydere som anført er blevet tvunget til kaution for mere end rigelige gældsforpligtelser i naturgasnettet. En udvidelse af kautionen med 1,7 mia. kr. vil være uanstændigt over for de sagesløse skatteydere.

Hvis Dansk Naturgas A/S har brug for yderligere anlægsfinansiering, må pengene skabes på kommerciel vis og ikke gennem indirekte statssubsidiering.

2) Fremskridtspartiet tager ikke stilling til det konkrete anlægsarbejdes legitimitet, men har dog noteret sig, at ikke alle er enige i, at den søgte løsning er nødvendig og rentabel, jf. spørgsmål 38 i sagen og ministerens svar på samme.

3) Fremskridtspartiet har fra 1979 været imod det offentliges engagement i naturgasnettet og mener fortsat, at der er begået århundreders fejlinvestering. For at skåne skatteyderne for en realisering af kautionsforpligtelsen må der hurtigst muligt skabes ordentlig økonomi i naturgasnettet. Det sker bedst gennem en privatisering af såvel den statslige som den regionale del af projektet.

Det understreges ligeledes, at mindretallet finder det aldeles uacceptabelt, at man fortsat bruger direkte og indirekte tvang ved tilslutning af nye kunder. Direkte tvang forekommer, hvor f.eks. kommuner tinglyser naturgaspligt på byggegrunde. Indirekte tvang fremkommer, når politiske flertal i Folketinget meddeler elværkerne, at såfremt de ikke »frivilligt« indgår aftaler om at aftage gas, så vil man lovgive på området. Naturgasnettet må vise sine kvaliteter og levedygtighed uden tvang eller forlade markedet.

4) Fremskridtspartiet tager også i denne forbindelse afstand fra den lovgivning og andre politiske initiativer, der har til formål at særstille naturgassen i forhold til andre energiformer. Forbrugernes valgfrihed er afgørende, også på energiområdet.

P.u.v.

Riishøj

formand

Ingen

Nr BR 1

Beretning over energiministerens redegørelse af 18. marts 1991 om ansøgning om tilladelse til etablering af et naturgaslager ved Stenlille på Sjælland

Nr 1 1990-91, 2. samling

Afgivet af Det Energipolitiske Udvalg

Afgivet: 19910410