1990 BRB 76 BERETNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FJERNELSE AF KØNS~ OG INVALIDITETSRISIKOBETINGET DISKRIMINATION I ARBEJDSMARKEDSPENSIONSORDNINGER NR 76 1990-91, 2. SAMLING
Statutory Text (3 Articles)
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i en række møder.
Et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) udtaler følgende
Efter beslutningsforslaget må udbetalingfra arbejdsmarkedspensionsordninger hverken komme til at afhænge af kønsforskelle eller forskelle i invaliditetsrisiko. Derfor foreslås i beslutningsforslaget, at regeringen senest i folketingsåret 1991-92 fremsætter lovforslag, der omhandler disse to punkters opfyldelse.
Under 1. behandling i Folketinget var der imidlertid ikke flertal for en sådan beslutning, men der var flertal for, at der ikke måtte forekomme kønsdiskriminering.
Flertallet ønsker med afgivelse af denne beretning at påpege dette, og forventer derfor et initiativ heroverfor fra regeringen i Folketingsåret 1991-92.
Flertallet har desuden noteret sig, at Centrum-Demokraternes ordfører, som er stedfortræder i, men ikke medlem af udvalget, støtter flertallets udtalelse.
Et mindretal (Det Konservative Folkepartis og Venstres medlemmer af udvalget) udtaler
Der foreligger EF-direktiver om ligebehandling mellem mænd og kvinder inden for de sociale sikringsordninger og de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger. Industriministeren har nedsat et udvalg, der bl.a. skal fungere som lovforberedende udvalg for Industriministeriet i forbindelse med udarbejdelse af lovgivning om gennemførelse af direktiv 86/378 af 24. juli 1986 om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger. Lovforslag herom forventes fremsat i næste folketingsår.
En beslutning om, hvorvidt det herudover er muligt eller hensigtsmæssigt at indføre en risikoudligningsordning om kønsforskelle eller forskelle i invaliditetsrisiko mellem forskellige arbejdsmarkedspensioner er det endnu for tidligt at tage stilling til. I første omgang må man afvente resultaterne fra det under Industriministeriet nedsatte udvalg.
P.u.v.
Hans Jørgen Jensen
formand
Ingen
Nr BRB 76
Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af køns~ og invaliditetsrisikobetinget diskrimination i arbejdsmarkedspensionsordninger
Nr 76 1990-91, 2. samling
Afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget
Afgivet: 19910528