1990 BTB 50 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM PRINCIPPER FOR SAMARBEJDE MED DE ØSTEUROPÆISKE LANDE NR B 50 1990-91, 2. SAMLING

Bilag

Udvalgets spørgsmål til udenrigsministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 1

»Har ministeren oplysninger om, hvorledes andre lande har finansieret og vil finansiere deres støtte til Østlandene - herunder om der er blevet taget midler fra deres respektive ulandsstøtte?»

Spørgsmål 2

»Ministeren bedes oplyse, om der er nordiske lande (evt. andre lande, vi normalt sammenligner os med), der har finansieret deres Øststøtte enten ved at flytte midler fra ulandskontoen - eller finansieret direkte via ulandsstøtten?»

Samlet besvarelse

Der foreligger ikke for nærværende nogen samlet opgørelse over, hvordan den vestlige støtte til Østeuropa finansieres. Den koordination, der under ledelse af EF-Kommissionen sker af de 24 OECD-landes bistand til Østeuropa, er koncentreret om midlernes anvendelse - ikke om deres tilvejebringelse.

Det gælder generelt, at det er ret vanskeligt at overskue, hvordan midlerne tilvejebringes i de enkelte lande, dels fordi landene har en uensartet og ofte uigennemskuelig bevillingspraksis, dels på grund af de forskelligartede støtteformer, som anvendes i bistanden til Central- og Østeuropa.

OECD's udviklingskomite (DAC) indsamler løbende oplysninger om den ulandsbistand, der ydes af de lande, der er medlemmer af komiteen (18 af OECD-landene). Ifølge de regler, der gælder for landenes rapportering til DAC, kan bistand til landene i Østeuropa ikke medregnes i opgørelsen af udviklingsbistanden. DAC foretager ikke opgørelser vedr. bistanden til Østeuropa eller af sammenhængen mellem denne bistand og ulandsbistanden.

For så vidt angår de øvrige nordiske lande gælder det, at hverken Norge eller Finland hidtil har kanaliseret midler fra ulandsbistanden over i støtte til Østeuropa.

Sverige har derimod besluttet at anvende 300 mio. SKR om året i finansårene 1990-91-1992-93 - i alt 900 mio. SKR - af bistandsbevillingerne til støtte for udviklingen i Østeuropa. Midlerne ydes både multilateralt og bilateralt. Den bilaterale bistand administreres for hovedpartens vedkommende af Beredningen før Internationellt Tekniskt-ekonomiskt Samarbete (BITS) - hvis virksomhed generelt omfatter bløde kreditter, træningsprogrammer og teknisk samarbejde - mens bistandsorganisationen SIDA har ansvaret for bistanden til folkebevægelser, visse organisationer og kulturelt samarbejde.

Det er fra svensk side oplyst, at Østeuropa-bevillingen på de 900 mio. SKR over 3 år indgår som en del af den samlede svenske bistandsbevilling og derfor medregnes i den svenske opgørelse af landets udviklingsbistand (og dermed også medregnes i den svenske bistandsprocent).

Bevillingen kan dog som nævnt ovenfor ikke indrapporteres som udviklingsbistand til DAC og indgår derfor ikke i OECD's opgørelse af den svenske udviklingsbistand.

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i en række møder og har

herunder stillet spørgsmål til udenrigsministeren, som denne har

besvaret skriftligt. Udvalgets spørgsmål til udenrigsministeren og

dennes besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen.

Der er af et mindretal stillet et ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) beslutningsforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag, idet flertallet understreger betydningen af en fortsat stigende dansk indsats til fremme af økonomisk omstilling i de tidligere Comeconlande bort fra central planøkonomi til markedsøkonomi. Uden en stabilisering af de central- og østeuropæiske økonomier og en stabilisering i Sovjetunionen samt en løsning på de alvorlige nationale modsætninger er der alvorlig risiko for, at de demokratiske landvindinger går tabt.

Udenrigsudvalget har under behandlingen af beslutningsforslaget modtaget et notat, der giver en udmærket oversigt over den hidtidige danske indsats. Det er flertallets opfattelse, at der på mange områder er gjort en god begyndelse, men det er vigtigt, at der nu på baggrund af de indhøstede erfaringer udformes nye retningslinier, og at der sker en prioritering af indsatsen.

Flertallet foreslår derfor, at der i god tid, inden Folketinget træder sammen i oktober 1991, for Folketinget forelægges en samlet flerårig plan med en prioritering for den videre indsats.

Det er ud fra notatet flertallets opfattelse, at miljøet, såvel det indre som det ydre, energiområdet, fødevareområdet samt uddannelses- og kultursamarbejdet skal have en central placering i det fortsatte samarbejde med de central- og østeuropæiske lande. Inden for miljø- og energiområdet bør bl.a. energibesparelser og fremme af vedvarende energi have en vigtig placering.

Det er desuden flertallets opfattelse, at der bør ske en opprioritering af arbejds- og arbejdsmarkedsområdet. Een af grundene til den aktuelle krise i Central- og Østeuropa er fraværet af et organiseret arbejdsmarked, arbejdsmarkedsuddannelser, fagretlige systemer og arbejdsløshedslovgivning m.v. Det er flertallets opfattelse, at arbejdsmarkedsområdet også bør opprioriteres, sådan at uddannelse af arbejdstagere, bl.a. på tillidsmandsområdet, som princip stilles lige med managementsuddannelse ved tildeling af statslige midler.

Økonomisk støtte til Østeuropa og tilsvarende internationale overførsler virker ikke finanspolitisk ekspansivt modsat en stigning i de almindelige offentlige udgifter. Derfor kræver sådan støtte ikke nødvendigvis kompenserende besparelser, og den bør således principielt kunne finansieres uden for det finanspolitiske måltal.

Det er endvidere flertallets opfattelse, at midlerne til den fortsatte støtte til omstilling og demokratisering i Central- og Østeuropa ikke bør tages af ulandsmidlerne. Ulandsbistanden bør stige i den planlagte takt op til 1 pct. i 1992. Derimod kan flertallet varmt anbefale, at kommende militære besparelser overføres til en indsats til støtte for økonomisk omstilling og demokratisering i Central- og Østeuropa. Endelig er det flertallets opfattelse, at den danske indsats bør ske i sammenhæng med den øvrige indsats bl.a. via det nordiske samarbejde og samarbejdet inden for EF, OECD m.v.

Flertallet ser således frem til en samlet drøftelse og fastlæggelse af prioriteringen af midlerne efter forelæggelse af den foreslåede flerårige plan for prioriteringen og omfanget af støtten til Central- og Østeuropa (samt Baltikum/Sovjetunionen).

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis og Venstres medlemmer af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag og ønsker at udtale

Mindretallet ønsker ikke på forhånd at binde finansieringen af besparelser i forsvarsbudgettet, sådan som det foreslås af flertallet. Mindretallet ønsker mulighederne for en delvis finansiering over ulandsmidlerne nærmere undersøgt på baggrund af, at Danmark ligger i toppen internationalt med hensyn til ulandsbistand, og at andre lande, bl.a. Sverige, har fundet, at indsatsen i Øst- og Centraleuropa i høj grad er at regne som en egentlig bistandsindsats, og at andre derfor helt eller delvis finansierer indsatsen med bistandsmidler.

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1 og 2, der er optrykt som bilag til betænkningen.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag, men ønsker dog at udtale følgende

Fremskridtspartiet har intet imod, at regeringen fremlægger et beslutningsgrundlag om finansiering af det fremtidige samarbejde med de østeuropæiske lande, men Fremskridtspartiet er imod, at der ydes hjælp til Østeuropa, medmindre pengene tages fra den eksisterende ulandshjælp. Hvis et flertal i Folketinget fastholder, at det forgældede Danmark skal yde hjælpen, må det i hvert fald være rimeligt, at pengene tages over det 8 mia. kr. store ulandsbudget.

Fremskridtspartiet vil i samme forbindelse påpege, at også bevillingen til EF's bistandsarbejde, Lome, Nordisk Råd, FN og lignende bistandsarbejde samt omkostninger til asylanter i Danmark må afholdes over ulandskontoen, såfremt et folketingsflertal fastholder de nævnte bevillinger.

Et tredje mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag og udtaler

Forudsætningen for at fastholde de massive ændringer, der gennem de seneste år er sket i Østeuropa, er, at den økonomiske situation i landene bedres. Dette skal både ske i effektiviteten i produktionen og i en højere levestandard. Udviklingen i det tidligere DDR viser, hvilke store problemer landene står over for, langt større end nogen havde drømt om.

Hidtil har hjælpen på trods af gode tiltag haft en vis grad af tilfældighed over sig. Derfor er det vigtigt, at der nu sker en koordination af hjælpen mellem de initiativer, som Danmark gennemfører nationalt, i EF, Norden og andre internationale fora. Dette vil øge hjælpens effektivitet.

CD vil dog understrege, at på lang sigt kan kun åbne handelsforbindelser og aftaler mellem EF og de østeuropæiske lande løse en række af de fundamentale problemer. Selv om dette er målet, vil CD dog advare mod, at man åbner for grænserne hurtigere, end de østeuropæiske lande socialt og økonomisk kan klare det. Der må altså ske en koordination mellem hjælpeprogrammer på den ene side og landenes samhandelssituation på den anden.

Ikke mindst de miljø- og energimæssige områder bør fra dansk side prioriteres højt. På disse områder har Danmark speciel viden og ekspertise, som bør kunne komme de nye demokratier til gavn. Derfor kunne en omlægning af danske miljøbevillinger fra nationale projekter til projekter rettet mod Østeuropa være en god ide. »100 mio. kr. givet ud på en østeuropæisk flod gør meget mere for miljøet end 100 mio. kr. givet ud til Skjern Å«, kunne være devisen.

Ikke mindst i Sovjetunionen er den politiske situation imidlertid stadig så ustabil, at tiden ikke er inde til at svække det danske forsvar. Den økonomiske støtte og hjælpen til at gøre dagligvarenøden mindre er vigtig, hvis Gorbatjovs reformer skal lykkes. Alternativet til disse reformer er sandsynligvis et doktrinært, totalitært kommunistisk regime, der kan genoplive den kolde krig.

CD må derfor afvise, at der sker en sammenkobling mellem bevillingerne til Øststøtten og forsvaret. De to budgetter skal supplere hinanden i stedet for at konkurrere. De tager højde for hver sit udviklingsbillede i Sovjet.

CD opfordrer derfor til, at man i forbindelse med de generelle finanslovsdrøftelser ud fra en samlet vurdering af behov og muligheder finder midler til Øststøtten. CD ønsker, at der fastlægges en flerårig ramme for støtten, således at indsatsen kan planlægges og dermed blive så effektiv som muligt.

Et fjerde mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af et mindretal (RV), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg)

Til teksten

1) Ordene »inden den 1. maj 1991« udgår, og i stedet indsættes: »i god tid, inden Folketinget træder sammen i oktober 1991,».

Bemærkninger

Til nr. 1

På grund af den sene vedtagelse af beslutningsforslaget er fristen udsat.

Helen Beim (S) Ole Espersen (S) Lotte Henriksen (S) Rosing (S) Løvig Simonsen (S) Erik B. Smith (S) Pernille Forchhammer (S) Riishøj (SF) Duetoft (CD) Agnete Laustsen (KF) Ahlmann-Ohlsen (KF) Hanne Severinsen (V) Sønderby (V) Jørgen Winther (V) fmd. Kirsten Madsen (FP) Jørgen Estrup (RV) nfmd. Glønborg (KRF)

Ingen

Nr BTB 50

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om principper for samarbejde med de østeuropæiske lande

Nr B 50 1990-91, 2. samling

Afgivet af Udenrigsudvalget

Afgivet: 19910430