1990 BTB 22 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DANMARKS RATIFIKATION AF FN-KONVENTIONEN AF 20. NOVEMBER 1989 OM BARNETS RETTIGHEDER NR B 22 1990-91, 2. SAMLING

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i en række møder og har

herunder stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har

besvaret dels skriftligt, dels i samråd. Endvidere har udvalget

stillet spørgsmål til udenrigsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Udvalget har modtaget skriftlige henvendelser fra Jens Brøsted, København, og Dansk Ungdoms Fællesråd.

Der er af et flertal og af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) beslutningsforslaget til vedtagelse med det af flertallet stillede ændringsforslag, idet flertallet kan tilslutte sig, at børnekonventionen ratificeres.

Af de grunde, der blev anført under forslagets 1. behandling, finder flertallet ikke, at kravet i artikel 37 (c) om, at fængslede børn skal holdes adskilt fra voksne, er opfyldt. Flertallets tilslutning er derfor betinget af, at der tages et midlertidigt forbehold og samtidig afgives en erklæring. Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 2.

Flertallet hilser i øvrigt med tilfredshed, at regeringen nu erkender, at konventionen giver børn, der ellers ville blive statsløse, ret til straks ved fødslen at opnå statsborgerskab.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret, idet mindretallet hilser med tilfredshed, at der med forslaget til folketingsbeslutning er lagt op til, at Danmark nu kan ratificere FN's børnekonvention med det i beslutningsforslaget angivne forbehold.

Mindretallet er især meget tilfreds med, at den danske lovgivning, som det fremgår af bemærkningerne til beslutningsforslaget og af justitsministerens besvarelser af udvalgets spørgsmål 1, lever op til konventionens krav.

Samtidig er der grund til at pege på, at konventionen vil være en vigtig kilde til inspiration i forbindelse med de fremtidige overvejelser om børns rettigheder i samfundet.

Mindretallet håber derfor, at Danmarks tiltrædelse af konventionen vil kunne skabe et godt grundlag for en positiv udvikling på dette område.

Udvalget har særlig drøftet spørgsmålet om anbringelse af børn i de meget få tilfælde, hvor det er nødvendigt at sætte børn i fængsel. De redegørelser, justitsministeren har afgivet til udvalget, viser efter mindretallets opfattelse, at Danmark opfylder konventionens krav på dette område, og mindretallet er derfor enig med justitsministeren i, at Danmark - ligesom Norge og Sverige - ikke behøver at tage forbehold over for konventionens artikel 37 (c).

Et mindretal inden for mindretallet (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) ønsker at tilføje, at der bør udvises den største omhu, når børn anbringes i fængsel. Man bør i videst muligt omfang tilstræbe, at børnene ikke under opholdet udsættes for en negativ påvirkning fra ældre indsatte.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller forslaget til vedtagelse med det af mindretallet stillede ændringsforslag og bemærker i øvrigt

Ved tvivlsspørgsmål om, hvor grænsen mellem forældrenes rettigheder og pligter (konventionens artikel 5) og barnets rettigheder (konventionens artikel 13-16) skal gå, lægger mindretallet størst vægt på konventionens artikel 5.

Mindretallet er af den opfattelse, at børn er forældrenes, og at forældrene derfor har både pligt og ret til at drage omsorg for, at deres børns tarv tilgodeses bedst muligt.

Forældrene ved bedst, hvad er tjener barnets tarv, og de offentlige myndigheder skal derfor i mindst muligt omfang blande sig i forældrenes opdragelse af og omsorg for børnene.

Ændringsforslag

Til teksten

Af et mindretal (FP)

1) I teksten ændres »artikel 40, stk. 2, (b), (v)» til: »artiklerne 7 og 40, stk. 2, (b), (v)».

Af et flertal (S, SF og RV)

2) I teksten ændres »artikel 40, stk. 2, (b), (v)» til: »artiklerne 37 (c) og 40, stk. 2, (b), (v)».

Bemærkninger

Til nr. 1

Danmark skal ikke være bundet af artikel 7, før den danske udlændingelovs regler om familiesammenføring er ændret således, at barnets forældre ikke efterfølgende tildeles dansk opholdstilladelse (familiesammenføring).

Til nr. 2

Ændringsforslaget betyder, at Danmark ratificerer konventionen om barnets rettigheder, men at der tages et midlertidigt forbehold over for bestemmelsen om, at ethvert barn, der er berøvet friheden, holdes adskilt fra voksne.

Samtidig skal Danmark afgive en erklæring, ifølge hvilken man påtager sig at søge følgende opnået inden for en 2-års-periode

- at indskrænke brugen af frihedsberøvelse af børn til det absolutte minimum,

- at børn ikke frihedsberøves i fængsler eller arresthuse, men i sociale institutioner, hvor voksne ikke er frihedsberøvede, og

- kun at gøre undtagelse herfra, hvis barnets tarv i helt særlige tilfælde taler for, at det bør være sammen med een eller flere frihedsberøvede voksne.

Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Lise Hækkerup (S) Frank Jensen (S) Ove Fich (S) Karen Jespersen (S) Ebba Strange (SF) nfmd. Gert Petersen (SF) Svend Aage Jensen (CD) Grove (KF) fmd. Helge Adam Møller (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) Svend Aage Jensby (V) Tom Behnke (FP) Niels Helveg Petersen (RV) Inger Stilling Pedersen (KRF)

Tilføjelsen til betænkningen

Efter at 2. (sidste) behandling af beslutningsforslaget blev afbrudt,

er det henvist til fornyet udvalgsbehandling. Udvalget har behandlet

beslutningsforslaget i et yderligere møde og har herunder haft

justitsministeren i samråd.

Endvidere har ministeren oversendt en skrivelse af 29. maj 1991, hvori ministeren har redegjort for, at man allerede nu vil iværksætte en afsoningsordning for unge lovovertrædere, som vil kunne tilgodese de hensyn, der ligger til grund for konventionens artikel 37 (c).

Det fremgår heraf, at Justitsministeriet den 3. maj 1991 i et cirkulære til arrestinspektørerne og arrestforvarerne har tilkendegivet, at unge under 18 år aldrig må placeres i celle sammen med personer over 18 år, og at det for så vidt angår fællesskab med andre indsatte, er personalets opgave nøje at vurdere, hvem man kan give den unge fællesskab med, således at fællesskabet er i overensstemmelse med den unges tarv.

For så vidt angår de københavnske fængsler har man etableret en ordning, hvorefter alle børn, der varetægtsfængsles, placeres i Blegdamsvejens Fængsel, og således at de ikke anbringes i ustyret fællesskab, medmindre personalet i hvert enkelt tilfælde skønner, at det er varetagelse af den unges tarv at være i ustyret fællesskab med en eller flere udvalgte voksne, og at der skal føres notat over, hvem man har skønnet det tilrådeligt at give den unge ustyret fællesskab med.

Et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) kan tilslutte sig disse foranstaltninger, men ønsker den københavnske ordning udstrakt til at gælde hele landet, således at der pålægges arrestinspektørerne at give konkrete begrundelser i hvert enkelt tilfælde med hensyn til, hvorfor man har skønnet det tilrådeligt at lade den 15-17- årige have fællesskab med voksne, og således at det konkret angives med hensyn til hver enkelt voksen, hvorfor fællesskabet er tilrådeligt.

Flertallet ønsker at understrege, at dets målsætning fortsat er, at unge ikke bør anbringes i varetægtsarrest, men at der bør anvendes varetægtssurrogater i størst mulig omfang, således at børn i fremtiden i princippet ikke anbringes i arrester eller fængsler under efterforskningen.

Med hensyn til afsoningen af domme sker dette, når der skal ske afsoning i lukkede anstalter, i Ringe Statsfængsel, hvor der i øvrigt er anbragt mænd op til 23 år og kvinder. Med hensyn til børn, der skal afsone i åbne anstalter, er det regeringens hensigt at etablere en særlig afdeling på Søbysøgård for disse unge.

Flertallet finder, at Danmark nu kan forsvare at ratificere konventionen uden at tage forbehold med hensyn til artikel 37 (c). Det er imidlertid også flertallets opfattelse, at de gældende principper og de kommende principper for børns frihedsberøvelse i fængsler og arresthuse bør samles i et cirkulære, der udtømmende beskriver forholdene for børn i fængsler. Desuden understreger flertallet, at børn kun i helt exceptionelle tilfælde bør placeres i arresthuse eller fængsler. Justitsministeren har erklæret sig villig til i det kommende folketingsår nærmere at drøfte, hvordan denne målsætning kan opfyldes.

Ministeren har endvidere erklæret sig villig til at tilstille udvalget en genpart af den rapport til FN's komite, der skal afleveres af den danske regering senest om to år, således at man i denne rapport nøje vil beskrive bestræbelserne for at undgå at placere børn i fængsler eller arresthuse, og hvad man gør, når det alligevel findes nødvendigt i exceptionelle tilfælde, for at sikre, at konventionen er opfyldt.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem af udvalget) beslutningsforslaget til vedtagelse.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med det under nr. 1 i betænkningen stillede ændringsforslag.

Mindretallet er enig med justitsministeren i, at det ikke er nødvendigt at tage forbehold for FN-konventionens artikel 37 (c), og mener heller ikke, at det er nødvendigt at ændre på de bestående forhold i Danmark vedrørende fængsling af unge under 18 år for at opfylde konventionens betingelser.

Mindretallet kan ikke tilslutte sig indholdet af ministerens notat om de kommende ændringer for unge under 18 år i danske fængsler og arresthuse m.v., selv om der er flere gode ting i notatet.

Mindretallet finder, at det fortsat skal være muligt at give en hurtig og hård straf til specielt førstegangskriminelle for at give en afskrækkende effekt. Med det udarbejdede notat vil det ikke længere være muligt. Tværtimod vil det fremover i endnu højere grad være weekend- eller ferieophold med kost og logi betalt.

Naturligvis skal Danmark også bruge andre og alternative metoder til at resocialisere, hvis det skønnes frugtbart, men vi skal ikke afskære os fra muligheden for at give en konsekvent og kontant straf. For nogle unge vil det være det rigtige at give en konsekvent og kontant straf i fængsel for at gøre det klart for de pågældende, at loven er til for at holdes, og at strafsanktionen er ment alvorligt.

Man kan ikke fortænke en ung mand i at være ligeglad med lovene og strafsanktionerne, når han har mulighed for at lave op til mellem 50 og 100 kriminelle handlinger, før retssystemet skrider ind og indstævner den pågældende og herefter oven i købet ofte kun giver den unge en betinget dom eller måske endda et tiltalefrafald. Hvor er pædagogikken henne?

Desuden er det mindretallets synspunkt, at det udarbejdede notat vil give en ikke ubetydelig udvidelse af bureaukratiet, en udvidelse, der er unødvendig.

Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Lise Hækkerup (S) Frank Jensen (S) Ove Fich (S) Karen Jespersen (S) Ebba Strange (SF) nfmd. Gert Petersen (SF) Nør Christensen (CD) Grove (KF) fmd. Helge Adam Møller (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) Svend Aage Jensby (V) Tom Behnke (FP) Niels Helveg Petersen (RV) Inger Stilling Pedersen (KRF)

Ingen

Nr BTB 22

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af FN-konventionen af 20. november 1989 om barnets rettigheder

Nr B 22 1990-91, 2. samling

Afgivet af Retsudvalget

Afgivet: 19910523