1990 BSF 71 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ERHVERVSBEGRÆNSNINGER SOM FØLGE AF RESTANCE TIL DET OFFENTLIGE

Folketinget pålægger regeringen hurtigst muligt og inden den 1.

januar 1992 at fremsætte lovforslag, der indebærer

1. at offentlig bevilling til at udøve et erhverv kan inddrages helt eller for en periode, såfremt bevillingshaveren er i restance med betalinger til det offentlige,

2. at autorisation eller bestalling ifølge lov, der giver ret til at udøve et erhverv, kan inddrages helt eller for en periode, såfremt den autoriserede eller bestallingshavende er i restance med betalinger til det offentlige, og

3. at en person eller et selskab, der byder ved en licitation, hvor udbyderen er en offentlig myndighed, en institution under en sådan eller en institution, der oppebærer støtte fra det offentlige til det udbudte arbejde, ikke kan få antaget et bud, såfremt personen eller selskabet er i restance med betalinger til det offentlige, medmindre den afvikles eller omfattes af en bankgaranti.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Det er gentagne gange ved de mange undersøgelser af udviklingen i det offentliges tilgodehavender, som har været gennemført de sidste fem år, påvist, at gruppen af selvstændige erhvervsdrivende - og heriblandt kun et mindretal - er de helt store skyldnere både med hensyn til antallet af restancer og med hensyn til beløbsandelen.

Følgende oversigt er hentet fra en beretning fra udvalget om forbedret restanceinddrivelse, som blev afgivet af Finansministeriet, Skatteministeriet, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner og Foreningen af Pantefogder i Danmark (november 1990)

--------------------------------------------------------------------~ Andel af den Procentdel af Beløbsandel af skattepligtige restance til restancer til del af befolk- det offentlige det offentlige Erhvervsgrupper ningen --------------------------------------------------------------------~ Selvstændige erhvervsdrivende ca. 8 pct. ca. 75 pct. ca. 23 mia. kr. Øvrige skattepligtige ca. 92 pct. ca. 25 pct. ca. 7 mia. kr. --------------------------------------------------------------------~

Undersøgelser viser, at kun 16 pct. af de selvstændigt erhvervsdrivende svarende til 1,3 pct. af det samlede antal skattepligtige personer tilsammen skylder 75 pct. af de samlede restancer svarende til ca. 23 mia. kr.

Undersøgelser viser, at 40 pct. af restanterne blandt de selvstændigt erhvervsdrivende har restancer, der omfatter en periode på mere end 4 år. Disse personer har i gennemsnit skatterestancer, der overstiger 500.000 kr.

Størsteparten af disse restanter skylder tillige andet end skatter (se side 13 i beretningen).

Oplysningerne viser, at det er afgørende at foretage en særlig målrettet indsats i forhold til de selvstændigt erhvervsdrivende, hvilket også tidligere har været pointeret i den rapport, der blev afgivet i oktober 1987 (rapport om effektivisering af det offentliges restanceinddrivelse af Finansministeriet, Justitsministeriet, Skatteministeriet, Socialministeriet og Undervisnings- og Forskningsministeriet). Både i den ovenfor nævnte beretning, den nævnte rapport og den seneste rapport fra januar 1991 fra Told- og Skattestyrelsen findes overvejelser om gennemførelse af et egentligt næringsforbud.

Et sådant skridt er meget vidtgående. Socialdemokratiet har i folketingsåret 1989-90 fremsat beslutningsforslag nr. B 78 om indgreb mod konkursrytteri omfattende bl.a. næringsforbud, se Folketingstidende 1989-90, forhandlingerne sp. 9558 og 10883 samt tillæg A sp. 5729. Forslaget blev positivt modtaget af et stort flertal i Folketinget, der dog ønskede tid til flere overvejelser og en mere præcis definition af grundlaget for gennemførelsen af et egentligt næringsforbud. Ventetiden, indtil flertallet har tilendebragt deres overvejelser, kan passende anvendes til at se på, om der er mellemveje, som indebærer, at en del af intentionerne kan realiseres.

Der kan her være grund til at se på, om det vil være muligt at stramme bertingelserne for at udøve erhvervsvirksomhed, som kræver særlig godkendelse i form af bevilling, autorisation eller bestalling. Adgangen til at udøve sådanne erhverv er særligt beskyttet og udøverne dermed særligt begunstigede. Et almindeligt krav til opnåelse af de nævnte erhvervsrettigheder er solvens og økonomisk soliditet. Der ville blive et mere reelt indhold i disse krav, såfremt det blev en betingelse for opnåelse og opretholdelse af sådanne erhvervsrettigheder, at den rettighedshavende ikke måtte være i væsentlig restance til det offentlige.

Beslutningsforslagets tre dele vil medvirke til

a. færre og mindre restancer,

b. større tillid til udøverne af de berørte erhverv og

c. bedre konkurrencevilkår for de pligtopfyldende.

Det er selvfølgelig væsentligt for det offentlige, at sådanne begunstigede erhvervsudøvere løbende svarer deres forpligtelser til det offentlige. Men derudover er det væsentligt for de mange udøvere, der til enhver tid er ajour med deres forpligtelser, at de ikke udsættes for en urimelig konkurrence fra de brodne kar i branchen.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Bevillinger

Taxivognmænd og restauratører med løbende bevilling hører til de store grupper, der vil blive berørt af de foreslåede bestemmelser. Bestemmelserne kendes eksempelvis fra kasinolovgivningen, hvor der er meget præcise betingelser for opretholdelse af bevilling, idet denne helt eller for en periode kan blive inddraget i tilfælde af misligholdelse af betalingsforpligtelser til det offentlige.

For de enkelte erhverv vil det være en højnelse, at der vil kunne blive sat effektivt ind over for den mindretalsgruppe, der ikke lever op til deres forpligtelser. Når der samtidig er tale om, at der er et talmæssigt begrænset antal bevillinger, er det helt urimeligt at opretholde bevillinger hos personer, der ikke opfylder betingelserne for en forsvarlig erhvervsudøvelse.

Autorisationer og bestallinger

Advokater, revisorer, ejendomsmæglere og enkelte håndværksfag hører til de store grupper, der vil blive berørt af bestemmelsen om deponering af autorisation eller bestalling for en kortere eller længere periode.

Det er stødende at erfare, at en del advokater og revisorer udnytter deres særlig indgående kendskab til lovgivningens regler ved eksempelvis oparbejdelse af restancer til det offentlige, uden at dette på nogen måde berører deres beskyttede erhvervsrettigheder. Dette vil de foreslåede bestemmelser bremse.

Licitationer Når det offentlige udbyder arbejder i licitation, skyldes det ønsket om at sikre gennemsigtighed og fri konkurrence. Også her er der imidlertid en urimelig konkurrenceforvridning, idet et mindretal af håndværks- og entreprenørvirksomheder skaber sig en økonomisk gunstig stilling gennem spekulation i offentlige restancer. For at sikre de pligtopfyldende virksomheder en ligestilling foreslås det derfor, at virksomheder kun kan få antaget bud ved licitationer udbudt af det offentlige, såfremt de ikke er i restance til det offentlige. Der skal være mulighed for at udligne restancen omgående eller stille bankgaranti for dens afvikling, hvorefter budet vil kunne blive antaget.

Ingen

Nr BSF 71

Forslag til folketingsbeslutning om erhvervsbegrænsninger som følge af restance til det offentlige

Fremsat af Pia Gjellerup (S) Dorte Bennedsen (S) Hans Erenbjerg (S) Ove Fich (S) Klaus Hækkerup (S) Karen Jespersen (S) Lykketoft (S) Lissa Mathiasen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Lone Møller (S) Stavad (S)

den 23. april 1991