1990 BSF 68 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORBEDRET ANVENDELSE AF HUSDYRGØDNING OG FORMINDSKET FORBRUG AF HANDELSGØDNING OG AF BEKÆMPELSESMIDLER

Med det formål

at sikre landbrugets opfyldelse af målet i vandmiljøplanen om 50 pct. reduktion af udledningerne af kvælstof gennem en nedsættelse og forbedret udnyttelse af den samlede gødningsmængde fra 1992 og

at sikre landbrugets opfyldelse af handlingsplanen for nedsættelse af forbruget af bekæmpelsesmidler med 50 pct. inden 1997 pålægger Folketinget regeringen snarest at fremsætte et lovforslag efter følgende retningslinier

1) Obligatorisk konsulentrådgivning

Der gennemføres en obligatorisk, uvildig konsulentrådgivning i forbindelse med udarbejdelse af sædskifte- og gødningsplaner, der skal attesteres af en godkendt konsulent.

Med de i 1990 retningsgivende gødningsnormer som udgangspunkt udregner konsulenten ejendommens kvælstofberegningsgrundlag. Herfra trækkes en eventuel husdyrgødning (med en udnyttelsesgrad på 40 pct.), hvorved beregningsgrundlaget for handelsgødning fremkommer.

2) Afgift på kvælstof i handelsgødning

Der pålægges alle kunstigt fremstillede gødninger indeholdende kvælstof en afgift på 5 kr. pr. kg kvælstof. Afgiften opkræves i engrosledet. Afgiften refunderes den enkelte landmand, således at der ydes fuld refusion af 5 kr. pr. kg kvælstof i handelsgødning op til 80 pct. af ejendommens handelsgødningsberegningsgrundlag, jf. punkt 1.

3) Afgift på behandling med bekæmpelsesmidler

Afgiften beregnes ud fra, hvor mange kg eller liter der er den anbefalede dosering af det pågældende middel (inden for det pågældende middels hovedanvendelsesområde). Afgiften fastsættes, så den bliver 100 kr. pr. ha. Afgiften refunderes fuldt ud landbruget med et ens beløb pr. ha.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Dette forslag til folketingsbeslutning har til formål at sikre opfyldelsen af målene i vandmiljøplanen og handlingsplanen for nedsættelse af forbruget af bekæmpelsesmidler.

Allerede i 1983 og 1984 har SF fremsat forslag i Folketinget med det formål at begrænse udvaskningen af kvælstof og begrænse forbruget af bekæmpelsesmidler. Der var ikke flertal i Folketinget for disse forslag. Der henvises til beslutningsforslag nr. B 21 om foranstaltninger til nedbringelse af belastningen af grundvandsforekomster og danske farvande med næringssalte (Folketingstidende 1983-84) (1. samling), forhandlingerne sp. 1465, sp. 2853, og Till. A, sp. 1089, og beslutningsforslag nr. B 14 om bekæmpelsesmidlers brug og sikkerheds- og sundhedsforanstaltninger (Folketingstidende 1984-85, forhandlingerne sp. 428, 1465, og Till. A, sp. 671 og Till. B, sp. 2933.

Ved afgivelse af beretning over vandmiljøplanen (Folketingstidende 1986-87, Till. B, sp. 1077) og under udvalgsbehandlingen af lovforslag nr. L 36 om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter, hvor miljøministerens handlingsplan af 23. december 1986 for nedsættelse af forbruget af bekæmpelsesmidler blev inddraget, påpegede SF, at disse planer ikke ville kunne opfylde deres egne målsætninger (Folketingstidende 1986-87, forhandlingerne sp. 104, sp. 1514, sp. 10536 og sp. 10753, Till. A, sp. 693, Till. B, sp. 873 og Till. C, sp. 441).

Med dette forslag til folketingsbeslutning vil SF sikre, at flertallet i Folketinget lever op til målsætningerne i disse handlingsplaner.

Forbrugsbegrænsningen af handelsgødning og bekæmpelsesmidler sker i dette forslag ved hjælp af økonomiske styringsinstrumenter.

Som der er redegjort for under bemærkningerne til de enkelte punkter, bevirker afgiftsrefusionen, at nettoudgifterne for landbruget er så lave som 100-200 kr./ha eller under 10 pct. af dækningsbidraget.

Denne reduktion i dækningsbidraget sker ved en lavere produktion, hvorved overskudsproduktionen i EF mindskes og det såkaldte »velfærdstab« ved udgifter til oplagring m.v. mindskes.

SF ønsker, at de her foreslåede afgifter indføres i hele EF; men der er intet til hinder for, at afgifterne kan indføres i Danmark først. Det er i dag meget bredt erkendt i landbruget, at det oftest er en fordel at være foran med miljørigtige produktioner og produktionsmetoder.

Hvis landbruget imidlertid kan finde andre metoder, f.eks. en endnu bedre udnyttelse af husdyrgødning til at opfylde målsætningerne i handlingsplanerne, bortfalder afgifterne, når målene nås. Der er derfor ikke tale om en ekstraskat på landbruget, men om at anvende bl.a. afgifter som et hensigtsmæssigt økonomisk styringsmiddel, ligesom det gøres mange andre steder i samfundet.

Den beskedne økonomiske forringelse i forbindelse med gennemførelsen af forslaget vil oven i købet let kunne kompenseres, hvis et flertal er villigt hertil. Begrænsningen af kvælstofforbruget er beregnet til et samlet tab på 280 mio. kr. og begrænsningen af brugen af bekæmpelsesmidler til 100 mio. kr. I alt 380 mio. kr.

Bemærkninger til de enkelte punkter

Til punkt 1

Et af elementerne i vandmiljøplanen fra 1987 var obligatorisk sædskifte- og gødningsplanlægning med det formål at reducere kvælstofudvaskningen i landbruget og at sikre en optimal gødningsanvendelse på den enkelte jordbrugsbedrift, jf. Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 469 af 3. august 1988.

I dag må det konstateres, at en del landmænd ikke overholder denne bekendtgørelse ved ikke at lave sædskifte- og gødningsplanlægning. Det er naturligvis uholdbart, at bekendtgørelsen ikke overholdes 21/2 år efter udstedelsen.

Derfor foreslås, at den obligatoriske sædskifte- og gødningsplanlægning skal attesteres af en godkendt konsulent, der bør have indberetningspligt til Plantedirektoratet, således at denne myndighed får bedre muligheder for at kontrollere, at bekendtgørelsen overholdes. Derved får Plantedirektoratet mulighed for at foretage en gødningsrevision. I forbindelse med udarbejdelsen eller attestationen af sædskifte- og gødningsplanerne skal den godkendte konsulent beregne ejendommens beregningsgrundlag for handelsgødning.

Beregning af husdyrgødningsproduktionen sker allerede i dag i henhold til ansøgningsskema fra Statens Plantetilsyn om sædskifteplaner, gødningsplaner og grønne marker i jordbruget, der hvert år udsendes til alle jordbrugere. Ansøgningsskemaet indeholder de i 1990 retningsgivende gødningsnormer, der anvendes som udgangspunkt for beregning af ejendommens kvælstofberegningsgrundlag.

Til punkt 2

Det foreslås i punkt 2, at der indføres en afgift på handelsgødning med refusion for 80 pct. af ejendommens handelsgødningsberegningsgrundlag. Denne afgifts-/kvotemodel tjener flere formål

a) At ændre den økonomisk optimale N-norm, således at det ikke kan betale sig at tilføre de sidste ca. 20 pct. handelsgødning, der tilføres med det nuværende prisniveau, og som giver den største N-udvaskning.

b) At forbedre »skyggeprisen« på husdyrgødningen, idet denne hæves fra 3-4 kr. pr. kg N til 8-9 kr. pr. kg N. Dette vil i modsætning til i dag give et betydeligt incitament til at udnytte husdyrgødningen bedre.

Uden dette økonomiske incitament kan det i mange tilfælde ikke betale sig at udnytte husdyrgødningen bedre, end det sker i dag, og dermed kan der kun forventes en begrænset formindskelse af udledningerne af kvælstof fra husdyrgødningen.

c) At give en sikker reduktion af handelsgødningsforbruget ved lavere økonomisk optimal N-norm og at give en sikker forbedring af udnyttelsen af husdyrgødningen ved en højere »skyggepris« - uden at det betyder en voldsom økonomisk belastning for den enkelte landmand og uden at det skaber et stort bureaukrati!

Den her foreslåede afgifts-/kvotemodel har en del lighedspunkter med den af Miljøstyrelsen forslåede model i Landbokommissionens 2. delbetænkning om landbrug og miljø, del II, s. 161, betænkning nr. 1078, Landbrugsministeriet, september 1986.

I forhold til andre kendte kvote-, afgifts- eller afgifts-/kvotemodeller indebærer denne model ikke en omfordeling mellem forskellige typer landbrug, og denne model animerer ikke til dyrkning af kvælstoffikserende afgrøder med større udvaskning.

Samtidig sikrer denne model som nævnt en forbedret anvendelse af husdyrgødningen i forhold til modeller, der ikke medregner husdyrgødningen, men f.eks. tildeler et fast kg N pr. ha.

Administrationen af denne ordning sker ved, at afgiften opkræves i engrosledet, hvilket fungerer enkelt og uproblematisk for andre afgifter som f.eks. energiafgifter.

Refusionen af afgiften sker ved, at 80 pct. af ejendommens handelsgødningsberegningsgrundlag er refusionsberettiget. Denne mængde beregnes af den godkendte konsulent, og beregningen indgår i den enkelte landmands momsregnskab, således at det refusionsberettigede afgiftsbeløb opgives på momsangivelsen sammen med de refusionsberettigede energiafgifter og købsmoms.

Eksempel for en landbrugsejendom

Kvælstofberegningsgrundlag ud fra

retningsgivende gødningsformer i

1990 for de pågældende afgrøder 500 kg N --------- Indhold i husdyrgødning, 600 kg N x 40 pct. markeffekt -240 kg N --------- Handelsgødningsberegningsgrundlag 260 kg N --------- Refusionsberettiget indkøb: 260 kg N x 80 pct. = 208 kg N ----------

Økonomien for den enkelte landmand

Ved en reduktion af handelsgødningsforbruget vil der ifølge »Vandmiljø 90« være en nedgang i dækningsbidraget pr. ha på ca. 100 kr./ha.

Hertil skal dog lægges værdien af den forbedrede udnyttelse af husdyrgødningen fratrukket eventuelle omkostninger ved den forbedrede udnyttelse. En stigning i markeffekten fra ca. 22 pct. til 40 pct. som indeholdt i forslaget vil spare indkøb af ca. 40.000 t N.

Økonomien for hele landbruget

2.800.000 ha x gns. 100 kr./ha = -280 mio. kr. --------------~

Konsekvenserne for forbruget af handelsgødning vil være

Forbedring af udnyttelsen af

husdyrgødning fra ca. 22 pct.

til 40 pct. = 18 pct. x 230.000 t N

i husdyrgødning = -41.000 t N ------------~ Reduktion af handelsgødningsforbruget som følge af ændret økonomisk optimal N-norm (380.000-41.000) = 339.000 t N x 20 pct. = -67.000 t N ------------~ Reduktion af handelsgødningsforbruget i alt -108.000 t N -----------~

Ifølge »Vandmiljø 90« vil en generel nedsættelse af handelsgødningsforbruget med 20 pct. give en reduktion af udvaskningen på 3-5 kg N pr. ha, i alt en reduktion på ca. 10.000 t N for hele landbruget.

En forbedret udnyttelse af husdyrgødningen ved en stigning fra ca. 22 pct. til 40 pct. vil ifølge »vandmiljø 90« give en reduceret udvaskning på minimum ca. 40 kg N pr. ha x 1.100.000 ha, hvor der udbringes husdyrgødning = ca. 44.000 t reduceret N udvaskning.

I »Vandmiljø 90« er det opgjort, at udvaskningen i dag er reduceret med ca. 50.000 t N. Ved en reduktion af udvaskningen på mellem 50.000 og 60.000 t N ved hjælp af dette forslag og ved forskellige mindre strukturelle tiltag, ekstensivering, økologisk jordbrug m.v. kan opfyldelsen af vandmiljøplanens mål om reduktion af udvaskningen med 125.000 t N ske i løbet af få år.

Til punkt 3

I Miljøministeriets handlingsplan for nedsættelse af forbruget af bekæmpelsesmidler, december 1986, er det aftalt med landbrugets organisationer, at forbruget af bekæmpelsesmidler, målt i kg aktivt stof og behandlingshyppighed, skal nedsættes med 25 pct. inden 1990 og med 50 pct. inden 1997.

I miljøministerens redegørelse R 17 af 8. maj 1990 konkluderes det, at målene i handlingsplanen ikke er nået. I forbrugsudviklingen siden da er der absolut intet, der tyder på, at målet for 1990 nås inden år 2000.

Det er ikke overraskende for Socialistisk Folkeparti, idet SF allerede i beslutningsforslag nr. B 14 fra 1984, der dannede udgangspunkt for handlingsplanen fra 1986, forudsagde, at det ganske givet var nødvendigt at indføre en afgift på bekæmpelsesmidler for at mindske brugen af disse tilstrækkeligt.

Den her foreslåede afgift er identisk med den afgift, der er beskrevet i rapport nr. 35, Statens Jordbrugsøkonomiske Institut, 1987. Rapportens hovedkonklusion er, at afgifter kan anvendes til at regulere pesticidforbruget uden væsentlige produktionsmæssige forvridninger, og at opkrævninger af afgiften vil være forholdsvis let at administrere.

En afgift på 100 kr. pr. behandling pr. ha forventes at reducere forbruget med ca. 20 pct. ifølge rapporten. Afgiften hæves/sænkes efter behov for at opfylde handlingsplanen.

Det er formentlig realistisk at forestille sig, at afgiften på 100 kr./ha er stor nok til at nå målsætningen i handlingsplanen. Det mest ideelle vil naturligvis være, at målet kan nås uden afgift, men idet afgiften fastsættes efter behov, vil en sådan situation betyde, at afgiften bortfalder.

Dermed er det op til landbruget selv, om afgiften er nødvendig eller ej.

Den hidtidige manglende opfyldelse af målene i handlingsplanen og forbrugsudviklingen gør det imidlertid nødvendigt at indføre afgiften nu, hvorefter den kan bortfalde på et senere tidspunkt.

Ud over afgiften vil en række faktorer kunne nedsætte forbruget af bekæmpelsesmidler

- lavere priser for planteprodukter vil sænke skadetærsklen for specielt svampemidler,

- en fortsat forbedret rådgivnings- og varslingstjeneste,

- fortsatte forsøg med skadetærskler og information om disse til landmændene,

- forbedret sprøjteteknik/lavere doseringer,

- fortsat udbygning af forsøgene med mekanisk ukrudtsbekæmpelse, der allerede i dag er en konkurrencedygtig bekæmpelsesmetode i mange tilfælde, hvor der anvendes ukrudtsmidler,

- større anvendelse af sortsblandinger,

- ekstensivering af landbrugsjord,

- fortsat udbredelse af økologisk jordbrug.

Den økonomiske omfordeling i landbruget vil som nævnt være temmelig beskeden, men der vil være en mindre omfordeling på maksimalt 50 kr./ha fra bedrifter med et kemikalieforbrug, der ligger over, hvad der er normalt. Denne omfordeling vil gennem afgiften betale for den ekstrabelastning, omgivelserne udsættes for, til bedrifter, hvor miljøbelastningen med kemikalier er lavere end normalt, hvilket må anses for både rimeligt og fornuftigt i forhold til handlingsplanens målsætninger.

Ifølge rapporten fra Statens Jordbrugsøkonomiske Institut vil landbrugets samlede tab ved en behandlingsafgift på 100 kr. pr. behandling være ca. 700 mio. kr. årligt. Tilbageføres afgiftsprovenuet på ca. 600 mio. kr. årligt til landbruget, vil nettotabet kun være ca. 100 mio. kr. årligt, hvilket svarer til 35 kr./ha.

Ingen

Nr BSF 68

Forslag til folketingsbeslutning om forbedret anvendelse af husdyrgødning og formindsket forbrug af handelsgødning og af bekæmpelsesmidler

Fremsat af Gade (SF) Birthe Hansen (SF) Ebba Strange (SF)

den 11. april 1991