1990 BSF 66 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DANMARKS RATIFIKATION AF DEN FJERDE AVS-EØF KONVENTION OG SLUTAKT MED DERTIL KNYTTEDE PROTOKOLLER OG ERKLÆRINGER SAMT INTERN AFTALE OM FINANSIERING OG FORVALTNING AF FÆLLESSKABETS BISTAND

ARTIKEL 1

Fællesskabet og dets medlemsstater på den ene side og AVS-staterne på den anden side, i det følgende benævnt »kontraherende parter«, indgår denne samarbejdskonvention med henblik på at fremskynde og stimulere den økonomiske, kulturelle og sociale udvikling i AVS-staterne og på at uddybe og diversificere deres forbindelser på grundlag af solidaritet og gensidig interesse.

De kontraherende parter bekræfter således deres tilsagn om at fortsætte, styrke og øge effektiviteten af den samarbejdsordning, der blev indført ved første, anden og tredje AVS/EØF-konvention, og bekræfter, at der er tale om privilegerede forbindelser, som bygger på gensidig interesse og deres samarbejdes særlige karakter.

De kontraherende parter udtrykker deres vilje til med henblik på en mere retfærdig og afbalanceret økonomisk verdensorden at øge deres bestræbelser for at skabe en model for forbindelser mellem industrilande og udviklingslande og til sammen at arbejde for, at de principper, der ligger til grund for deres samarbejde, vinder udbredelse internationalt.

ARTIKEL 1

Varer, som henhører under Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og med oprindelse i AVS-staterne, fritages ved indførsel i Fællesskabet for told og afgifter med tilsvarende virkning.

artikel 1 og 2 i protokol nr. 2

1. AVS-staterne opretter ved de organer, der for AVS-staternes vedkommende fungerer som sekretariat for Ministerrådet og for Den Paritetiske Forsamling, en fond, der forvaltes af disse organer, og som skal have det ene formål at bidrage til finansieringen af AVS-staternes udgifter i forbindelse med de møder, som Den Paritetiske Forsamling tilrettelægger (med undtagelse af dennes ordinære samlinger) og de kontaktmøder, som Ministerrådet tilrettelægger med organer i Fællesskabet og i AVS-staterne som led i det decentrale samarbejde.

AVS-staterne yder deres bidrag til denne fond. Fællesskabet bidrager for sit vedkommende med et beløb, som ikke må overstige 3 mio. ecu i gyldighedsperioden for finansprotokollen, som er knyttet til konventionen, jf. bestemmelserne i artikel 166.

2. For at kunne dækkes af denne fond skal udgifterne opfylde følgende betingelser foruden dem, der er nævnt i punkt 1.

- De skal skyldes, at parlamentsmedlemmer eller eventuelt andre AVS-medlemmer af Den Paritetiske Forsamling, der rejser fra de lande, de repræsenterer, deltager i møder i Den Paritetiske Forsamlings arbejdsgrupper eller i særlige opgaver, som denne har tilrettelagt, samt at disse personer og repræsentanter for AVS-staternes økonomiske og sociale kredse deltager i de konsultationsmøder, der er nævnt i konventionens artikel 30, stk. 2, litra h), og artikel 32, stk. 2, litra b),

- beslutningerne om tilrettelæggelse af møder i arbejdsgrupperne eller af andre opgaver samt om, hvor hyppigt og hvor disse skal finde sted, skal træffes i overensstemmelse med Ministerrådets og Den Paritetiske Forsamlings forretningsorden.

3. Før Fællesskabet indbetaler en årlig rate (undtagen den første) skal de organer, der fungerer som AVS-sekretariat for Ministerrådet og for Den Paritetiske Forsamling, fremlægge en begrundelse for anvendelsen af de tidligere indbetalte rater i overensstemmelse med betingelserne i første og andet afsnit.

BILAG LXIX

Erklæring fra Fællesskabet

ad protokol nr. 2

Fællesskabet er blevet gjort bekendt med AVS-staternes anmodning om et eventuelt finansielt bidrag til dækning af deres sekretariats driftsomkostninger, og på linje med de forpligtelser, det påtog sig i denne henseende under AVS/EØF-Ministerrådets anden samling på Fiji, erklærer det sig rede til meget indgående at behandle konkrete anmodninger, det til sin tid vil få forelagt, med henblik på at sekretariatet kan få det personale, som måtte forekomme nødvendigt.

BILAG LXX

Erklæring fra Fællesskabet

ad protokol nr. 2

I erkendelse af at udgifter i forbindelse med tolkning ved møder samt oversættelse af dokumenter hovedsageligt skyldes dets egne behov, er Fællesskabet rede til at følge hidtidig praksis og påtage sig disse udgifter såvel for de møder i konventionens institutioner, som finder sted på en medlemsstats område, som for dem, der finder sted på en AVS-stats område.

BILAG LXXI

Erklæring fra Fællesskabet

ad protokol nr. 3

Protokol nr. 3 udgør en multilateral akt på det folkeretlige plan. Specifikke problemer, som anvendelsen af protokol nr. 3 måtte give anledning til i værtslandet, bør imidlertid afklares ved hjælp af en bilateral aftale med det pågældende land.

Fællesskabet har taget AVS-staternes anmodninger om ændring af visse af bestemmelserne i protokol nr. 3 til efterretning, bl.a. med hensyn til status for personalet i AVS-sekretariatet, Centret for Industriel Udvikling (CIU) og Det Tekniske Center for Samarbejde på Landbrugsområdet og i Landdistrikterne (TCL).

Fællesskabet er villigt til sammen med AVS-staterne at søge en løsning på problemer, disse stater rejser i deres anmodninger om at få skabt en særskilt retsakt som nævnt ovenfor.

I den forbindelse skal værtslandet uden at gribe ind i de fordele, der for tiden gælder for AVS-Sekretariatet, CIU og TCL og disse institutioners personale

1) vise forståelse med hensyn til fortolkningen af udtrykket »overordnet personale«, som skal nærmere defineres ved fælles overenskomst

2) anerkende de beføjelser, formanden for AVS-Ministerrådet uddelegerer til formanden for AVS/EØF-Ambassadørudvalget med henblik på en forenkling af de regler, der skal gælde i henhold til protokollens artikel 9

3) acceptere at indrømme visse lettelser til medlemmer af personalet i AVS-Sekretariatet, CIU og TCL med henblik på førstegangsbosættelsen i værtslandet

4) give spørgsmål af skattemæssig karakter i forbindelse med AVS-Sekretariatet, CIU og TCL og disse institutioners personale en passende behandling.

BILAG LXXII

Erklæring fra medlemsstaterne ad protokol nr. 3

I overensstemmelse med deres respektive regler på området, navnlig vedrørende visa, bestræber medlemsstaterne sig på at gøre det lettere for AVS-diplomater, der er akkrediteret ved Fællesskabet, de medarbejdere ved AVS-Sekretariatet, der er nævnt i artikel 7 i protokol nr. 3, og hvis navne og stilling meddeles i henhold til artikel 9, samt AVS-medarbejdere ved CIU og TCL at rejse på medlemsstaternes respektive områder i embeds medfør.

BILAG LXXIII

Fælleserklæring ad protokol nr. 3 om Kommissionens delegationer

AVS-staterne indrømmer i overensstemmelse med deres respektive regler på området Kommissionens delegationer privilegier og immuniteter svarende til dem, der indrømmes diplomatiske missioner, således at de tilstrækkelig effektivt kan udføre deres opgaver i henhold til konventionen.

BILAG LXXIV

Fælleserklæring ad protokol nr. 5

De kontraherende parter er enige om, at artikel 1 i protokol nr. 5 ikke er til hinder for, at Fællesskabet, efter i fuldt omfang at have rådført sig med AVS-staterne, opstiller fælles regler for bananer, såfremt ingen AVS-stat, der er traditionel leverandør til Fællesskabet, stilles ringere end tidligere eller i øjeblikket for så vidt angår den pågældende stats adgang til Fællesskabet og dens fordele i Fællesskabet.

Dersom der indtræffer større ændringer inden for denne sektor i Fællesskabet, bortset fra en naturlig nedgang i forbruget af bananer som følge af gennemførelsen af det europæiske enhedsmarked, giver Fællesskabet tilsagn om at rådføre sig med de traditionelle bananleverandører på baggrund af denne nye situation for at sikre samtlige legitime interesser for denne protokols parter.

BILAG LXXV

Erklæring fra Fællesskabet ad protokol nr. 5

(Geografisk anvendelsesområde: Haiti og Den Dominikanske Republik)

I protokol nr. 5 og fælleserklæringen dertil refereres der udtrykkeligt til AVS-stater, der er traditionelle leverandører til Fællesskabet. Formålet med protokollen og erklæringen er at sikre, at visse AVS-stater, der i øjeblikket nyder særlige fordele på fællesskabsmarkedet, kan bevare disse fordele.

Da de nye AVS-stater, der er part i konventionen, ikke i øjeblikket eksporterer til Fællesskabet, betragtes de således ikke som traditionelle leverandører.

BILAG LXXVI

Fælleserklæring ad protokol nr. 6

1. Såfremt der indføres en fælles markedsordning for alkohol, forpligter Fællesskabet sig til at rådføre sig med de traditionelle romeksporterende lande med henblik på at beskytte deres interesser under skiftende markedsvilkår.

2. Hvis der sker større forandringer, ud over et naturligt fald i romforbruget, på fællesskabsmarkedet for rom som følge af Fællesskabets udvidelse, forpligter Fællesskabet sig til at føre samråd med de traditionelle romeksporterende lande på baggrund af den nye situation med henblik på at beskytte de traditionelle leverandørers interesser.

3. Medlemsstaterne forpligter sig til at sørge for, at de nationale myndigheder ikke anvender deres licensordning på en sådan måde, at den kan hindre importen af de mængder rom, der er fastsat i artikel 2, litra a).

4. De kontraherende parter konstaterer, at Fællesskabet har accepteret bestemmelserne i artikel 4 på betingelse af,

a) at alle AVS-stater, der ønsker at blive omfattet af disse bestemmelser, lader deres nationale vejledende programmer omfatte passende projekter til fremme af romsalget

b) at Fællesskabets tilslutning ikke berører medlemsstaternes lovgivning vedrørende alkoholreklamer.

BILAG LXXVII

Fælleserklæring ad protokol nr. 7

Hvis en AVS-stat, som ikke er omfattet af protokollen om oksekød, er i stand til at eksportere til Fællesskabet, vil denne stats problem blive behandlet i det relevante organ.

BILAG LXXVIII

Erklæring fra Fællesskabet ad protokol nr. 7

I den samlede mængde i protokol nr. 7 er der ikke taget hensyn til Namibias eventuelle tiltrædelse af konventionen. Hvis dette sker, vil Fællesskabet se velvilligt på en løsning, der er tilfredsstillende for begge parter og ikke rører ved de af denne protokol allerede omfattede AVS-staters interesser.

PROTOKOL

VEDRØRENDE UNDERTEGNELSEN AF FJERDE AVS/EØF-KONVENTION

ACP/

Fait a Lome, le 15 decembre 1989

Done at Lome, 15 December 1989

PROCES-VERBAL

de signature de la quatrieme Convention ACP-CEE

M I N U T E S

of the signing of the fourth ACP-EEC Convention

Les plenipotentiaires des Etats ACP, des Communautes europeennes et des Etats membres de celles-ci ont procede ce jour a la signature de la quatrieme Convention ACP-CEE et de l'Acte final correspondant.

A cette occasion, il a ete convenu entre la Communaute economique europeenne et les Etats ACP d'annexer au present proces-verbal les declarations ci-jointes.

The plenipotentiaries of the ACP States, of the European Communities and of the Member States of the Communities today signed the fourth ACP-CEE Convention and the Final Act thereto.

On this occasion, the European Economic Community and the ACP States agreed to annex to these Minutes the following declarations.

Au nom du Conseil Au nom du Conseil des ministres

des Communautes europeennes des Etats d'Afrique, des Caraibes et du Pacifique

For the Council For the Council of Ministers

of the European Communities of the African, Caribbean and Pacific States

BILAG I

Fælleserklæring om

traditionelt fiskeri

I de bilaterale forhandlinger mellem en AVS-stat og Fællesskabet er en af de faktorer, der skal tages i betragtning, det traditionelle fiskeri, som skibe, der fører en fællesskabsmedlemsstats flag, udøver i øjeblikket eller har udøvet i den seneste tid, og den fælles betydning af en udvikling af nye fiskeaktiviteter i fremtiden.

BILAG II

Fælleserklæring ad den til slutakten

knyttede fælleserklæring om samarbejdet

mellem AVS-staterne og de omkringliggende oversøiske

lande og territorier og franske oversøiske departementer

Fortolkningen af fjerde afsnit i fælleserklæringen om samarbejdet mellem AVS-staterne og de omkringliggende OLT og OD indebærer ikke, at der for AVS-staterne opstår forpligtelser ud over dem, som påhviler dem inden for rammerne af konventionen.

BILAG III

Erklæring fra Fællesskabet ad artikel 168, stk. 2, vedrørende handelssamarbejde

For så vidt angår de landbrugsprodukter, for hvilke AVS-staterne under forhandlingerne har indgivet anmodninger om præferenceadgang, accepterer Fællesskabet at behandle hver enkelt begrundet anmodning, der indgives efter konventionens undertegnelse, på baggrund af bestemmelserne i artikel 168, stk. 2, litra c).

BILAG IV

Erklæring fra Fællesskabet om handelssamarbejde

Fællesskabet erklærer, at Mauritius' anmodning vedrørende import af hvedeklid til departementet Reunion vil blive behandlet med velvilje som led i gennemførelsen af Fællesskabets POSEIDOM-program og det regionale handelssamarbejde.

BILAG V

Erklæring fra Fællesskabet om handelssamarbejde

Fællesskabet bekræfter, at de nationale kvantitative restriktioner, der gælder i henhold til konventionens artikel 169, stk. 2, og artikel 22 i forordning (EØF) nr. 1035/72 af 18. maj 1972, ophæves for følgende produkt med oprindelse i AVS-staterne

KN-kode Produkt

ex 07 08 20 Bønner

BILAG VI

Erklæring fra Fællesskabet om handelssamarbejde

Fællesskabet bekræfter, at den fordeling i nationale kvoter af det fællesskabskontingent for rom, der er åbnet i henhold til protokol nr. 6, gradvis vil blive afskaffet efter følgende tidsplan

- produktionsåret juli 1990 - juni 1991: EØF-reserve: 40% af kontingentet

- produktionsåret juli 1991 - juni 1992: EØF-reserve: 60% af kontingentet

- produktionsåret juli 1992 - december 1992: EØF-reserve: 80% af kontingentet

- 1. januar 1993: afskaffelse af de nationale kvoter

BILAG VII

Fælleserklæring ad artikel 9 i og

bilag XXVIII til anden AVS/EØF-konvention

De kontraherende parter noterer sig, at følgende erklæring, der er knyttet som bilag til aftalen om Republikken Zimbabwes tiltrædelse af anden AVS/EØF-konvention, fortsat har gyldighed

»Under henvisning til artikel 9 i anden AVS/EØF-konvention og til erklæringen i bilag XXVIII til konventionen godkender Fællesskabet, og erklærer Zimbabwes regering

- at hvis Zimbabwe overvejer at foretage ændringer i sin toldtarif og i sine præferenceordninger med industrialiserede tredjelande, indleder Zimbabwes regering straks konsultationer med Fællesskabet vedrørende sine planer

- at Zimbabwes regering og Fællesskabet straks indleder konsultationer efter anmodning fra en af parterne, når den præferencebehandling, der indrømmes et andet industrialiseret land, kan anses for at indebære en mindre gunstig behandling af Fællesskabets udførsel.«.

BILAG VIII

STABEX

Fælleserklæring om det første kalenderår,

hvor ordningen finder anvendelse

De kontraherende parter er enige om, at det første anvendelsesår for den i artikel 186-212 omhandlede ordning for stabilisering af eksportindtægterne er det kalenderår, hvor konventionen faktisk træder i kraft. Såfremt tidsplanen for ikraftsættelsen kræver det, vil der dog blive truffet alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at ordningen kan anvendes første kalenderår, hvor forholdene tillader det.

BILAG I

INTERN FINANSIERINGSAFTALE

REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET, ER -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, i det følgende benævnt »Traktaten«, og

ud fra følgende betragtninger

I fjerde AVS/EØF-konvention, undertegnet i Lome den 15. december 1989, i det følgende benævnt »konventionen«, er det samlede beløb for Fællesskabets bistand til AVS-staterne fastsat til 12 000 millioner ecu for perioden 1990-1995;

repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, er blevet enige om, at beløbet for den bistand, der afholdes over Den Europæiske Udviklingsfond, og som er bestemt til de oversøiske lande og territorier, der er omfattet af bestemmelserne i Traktatens fjerde del, i det følgende benævnt »lande og territorier«, fastsættes til 140 millioner ecu; det er ligeledes fastsat, at Den Europæiske Investeringsbank, i det følgende benævnt »Banken«, over sine egne midler kan yde finansiering i landene og territorierne med op til 25 millioner ecu;

ecuen, som benyttes ved anvendelsen af denne aftale, er defineret i Rådets forordning (EØF) nr. 1971/89 af 19. juni 1989 vedrørende ændring af artikel 1 i forordning (EØF) nr. 3180/78 eller i givet fald i en senere rådsforordning om sammensætningen af ecuen;

med henblik på iværksættelsen af konventionen og afgørelsen vedrørende landene og territorierne, i det følgende benævnt »afgørelsen«, bør der oprettes en syvende europæisk udviklingsfond og fastsættes nærmere bestemmelser for tildelinger af midler samt for medlemsstaternes bidrag dertil;

der bør fastsættes regler for forvaltningen af det finansielle samarbejde, fastlægges en procedure for programmering, undersøgelse og godkendelse af bistanden og fastsættes nærmere bestemmelser for tilsyn med anvendelsen af bistanden;

der bør nedsættes et udvalg af repræsentanter for medlemsstaternes regeringer under Kommissionen, og et lignende udvalg under Banken; det er nødvendigt at sikre, at der er samklang mellem Kommissionens og Bankens arbejde med henblik på gennemførelsen af konventionen og de tilsvarende bestemmelser i afgørelsen; det er derfor ønskeligt, at sammensætningen af udvalgene under henholdsvis Kommissionen og Banken i videst muligt omfang bliver den samme;

Rådet har den 5. juni 1984 og 16. maj 1989 vedtaget en resolution om samordning af samarbejdspolitikken og samarbejdsforanstaltningerne inden for Fællesskabet;

samt efter høring af Kommissionen -

BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER

ARTIKEL 1

1. Medlemsstaterne opretter en syvende europæisk udviklingsfond (1990), i det følgende benævnt »fonden«.

2. a) Der tildeles fonden et beløb på 10 940 mio. ecu, hvortil medlemsstaterne bidrager efter følgende fordelingsnøgle: Belgien 433,234 mio. ecu Danmark 227,032 - - Forbundsrepublikken Tyskland 2 840,480 - - Grækenland 133,920 - - Spanien 644,999 - - Frankrig 2 665,892 - - Irland 60,0325 - - Italien 1 417,772 - - Luxembourg 20,7385 - - Nederlandene 609,120 - - Portugal 96,140 - - Det Forenede Kongerige 1 790,640 - - b) Fordelingen i litra a) kan ændres ved enstemmig afgørelse truffet af Rådet, hvis en ny stat tiltræder Fællesskabet.

ARTIKEL 1

1. Til de formål, der er omhandlet i konventionens tredje del, afsnit III, om samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering, andrager Fællesskabets samlede finansielle bistand for et tidsrum af fem år fra den 1. marts 1990 12 000 mio. ecu.

Dette beløb omfatter

a) 10 800 mio. ecu fra Fonden, fordelt på følgende måde

i) til de i artikel 220, 221 og 224 nævnte formål

7 995 mio. ecu i form af gavebistand, heraf 1 150 mio. ecu som støtte til strukturtilpasninger: sidstnævnte beløb kan i henhold til artikel 281, stk. 2, litra e), suppleres som led i den langsigtede udviklingsbistand

ii) til de i artikel 220, 221 og 224 nævnte formål

825 mio. ecu i form af risikovillig kapital

iii) til de i artikel 186-212 nævnte formål

1 500 mio. ecu i form af overførsler til stabilisering af eksportindtægter

iv) til de i artikel 214-219 nævnte formål

480 mio. ecu i form af gavebistand under Sysmin

b) til de i artikel 220, 221 og 224 nævnte formål

op til 1 200 mio. ecu i form af lån af Bankens egne midler i henhold til de vilkår, der er fastsat i dens vedtægter. Disse lån er underkastet bestemmelserne i artikel 235 om rentegodtgørelser.

2. Banken forvalter lån, der ydes af dens egne midler, herunder rentegodtgørelser, samt den risikovillige kapital. Alle andre finansielle midler under konventionen forvaltes af Kommissionen.

ARTIKEL 1

Oprindelseskriterier

Ved anvendelsen af konventionens bestemmelser om handelssamarbejde anses en vare for at have oprindelse i AVS-staterne, hvis den enten er fuldt ud fremstillet eller tilstrækkeligt forarbejdet i AVS-staterne.

ARTIKEL 1

Medlemsstaterne og Fællesskabet på den ene side og AVS-staterne på den anden side afholder udgifterne i forbindelse med deres deltagelse i samlingerne i Ministerrådet og de dertil knyttede organer for så vidt angår såvel personale-, rejse- og opholdsudgifter som porto- og telekommunikationsudgifter.

Udgifter i forbindelse med tolkning ved møder samt oversættelse og mangfoldiggørelse af dokumenter og udgifter i forbindelse med den praktiske tilrettelæggelse af møderne (lokaler, inventar, kontorbetjente osv.) afholdes af Fællesskabet eller en af AVS-staterne afhængigt af, om møderne finder sted på en medlemsstats eller en AVS-stats område.

ARTIKEL 1

Repræsentanter for medlemsstaternes og AVS-staternes regeringer og repræsentanter for De Europæiske Fællesskabers institutioner samt deres rådgivere og sagkyndige og medlemmer af AVS-staternes sekretariat, der på medlemsstaternes eller AVS-staternes område deltager enten i arbejdet i konventionens institutioner eller koordineringsorganer eller i arbejde i forbindelse med anvendelse af konventionen, nyder der under udøvelsen af deres hverv og under deres rejser til og fra deres udsendelsessted de sædvanlige privilegier, immuniteter og faciliteter.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på medlemmerne af Den Paritetiske Forsamling under konventionen, på de voldgiftsmænd, der kan udpeges i henhold til konventionen, på medlemmerne af rådgivende organer, som måtte blive oprettet for arbejdsmarkedets parter, og på disses tjenestemænd og ansatte, på medlemmerne af Den Europæiske Investeringsbanks organer og dens personale samt på personalet ved Centret for Industriel Udvikling og ved Det Tekniske Center for Samarbejde på Landbrugsområdet og i Landdistrikterne.

ARTIKEL 1

Ingen AVS-stat stilles med hensyn til sin udførsel af bananer til Fællesskabets markeder ringere end tidligere eller i øjeblikket for så vidt angår den pågældende stats adgang til de traditionelle markeder og dens fordele på disse markeder.

ARTIKEL 1

Indtil der træder en fælles markedsordning for alkohol i kraft, kan varer henhørende under KN-kode 2208 40 10, 2208 40 90, 2208 90 11 og 2208 90 19 med oprindelse i AVS-staterne indføres toldfrit i Fællesskabet på vilkår, som muliggør en udvikling af det traditionelle samhandelsmønster mellem AVS-staterne og Fællesskabet på den ene side og mellem medlemsstaterne indbyrdes på den anden side.

ARTIKEL 1

Inden for de lofter, der er nævnt i artikel 2, nedsættes den importafgift, bortset fra told, der gælder for oksekød med oprindelse i AVS-staterne, med 90%.

ARTIKEL 1

1. Fællesskabet forpligter sig til i en ikke nærmere fastsat periode til garanterede priser at købe og indføre nærmere aftalte mængder rørsukker i form af hvidt sukker eller råsukker med oprindelse i AVS-staterne, som forpligter sig til at levere disse.

2. Beskyttelsesklausulen i konventionens artikel 10 finder ikke anvendelse. Gennemførelsen af denne protokol finder sted som led i forvaltningen af den fælles markedsordning for sukker, hvilket dog ikke må berøre Fællesskabets forpligtelse i henhold til stk. 1.

Kapitel 1: Mål og principper for samarbejdet

KAPITEL 1

MÅL OG PRINCIPPER FOR SAMARBEJDET

KAPITEL 1

LANDBRUGSSAMARBEJDE OG FØDEVARESIKKERHED

KAPITEL 1

MÅL OG PRINCIPPER FOR SAMARBEJDET

KAPITEL 1

HENSYNTAGEN TIL DEN KULTURELLE OG SOCIALE DIMENSION

KAPITEL 1

DEN ALMINDELIGE SAMHANDELSORDNING

KAPITEL 1

STABILISERING AF EKSPORTINDTÆGTERNE

FOR LANDBRUGSRÅVARER

KAPITEL 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

AFDELING 1

MÅL

KAPITEL 1

MINISTERRÅDET

KAPITEL 1

PERSONER, DER DELTAGER I ARBEJDE

I FORBINDELSE MED KONVENTIONEN

Kapitel 1: Landbrugssamarbejde og fødevaresikkerhed

Kapitel 1: Mål og principper for samarbejdet

Kapitel 1: Hensyntagen til den kulturelle og sociale dimension

Kapitel 1: Den almindelige samhandelsordning

Kapitel 1: Stabilisering af eksportindtægterne for landbrugsråvarer

Kapitel 1 ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Afdeling 1: Mål

Afdeling 2: Principper

Afdeling 3: Retningslinjer

Afdeling 4: Anvendelsesområde

Afdeling 5: Bistandsområder

Afdeling 6: Finansieringsberettigede

Kapitel 1: De mindst udviklede AVS-stater

Kapitel 1: Ministerrådet

ARTIKEL 2

AVS/EØF-samarbejdet, der bygger på en retsorden og fælles institutioner, finder sted på grundlag af følgende hovedprincipper

- parternes ligestilling, respekt for deres suverænitet, gensidig interesse og indbyrdes afhængighed

- hver enkelt stats ret til selv at træffe sine beslutninger på det politiske, sociale, kulturelle og økonomiske område

- deres forbindelsers stabile karakter, der har sit grundlag i erfaringerne fra deres samarbejdsordning.

ARTIKEL 2

De i artikel 1 omhandlede varer med oprindelse i medlemsstaterne indføres i AVS-staterne i overensstemmelse med bestemmelserne i konventionens tredje del, afsnit I, kapitel 1.

ARTIKEL 2

1. Det i artikel 1 nævnte beløb fordeles således

a) 10 800 mio. ecu til AVS-staterne, heraf

i) 7 995 mio. ecu i form af gavebistand, hvoraf 1 150 mio. ecu specifikt forbeholdes støtte til strukturtilpasning

ii) 825 mio. ecu i form af risikovillig kapital

iii) 1 500 mio. ecu i form af overførsler i henhold til konventionens tredje del, afsnit II, kapitel 1

iv) 480 mio. ecu i form af en særlig finansieringsfacilitet i medfør af konventionens tredje del, afsnit II, kapitel 3;

b) 140 mio. ecu til landene og territorierne, heraf

i) 106,5 mio. ecu i form af gavebistand;

ii) 25 mio. ecu i form af risikovillig kapital;

iii) 2,5 mio. ecu i form af en særlig finansieringsfacilitet i henhold til afgørelsens bestemmelser vedrørende mineprodukter;

iv) 6 mio. ecu i form af overførsler til landene og territorierne i henhold til afgørelsens bestemmelser vedrørende ordningen til stabilisering af eksportindtægterne.

2. Hvis et land eller territorium, der er blevet uafhængigt, tiltræder konventionen, nedsættes beløbene i stk. 1, litra b), nr. i), ii) og iii), og beløbene i stk. 1 litra a), forhøjes tilsvarende af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommisionen.

I så fald vil det pågældende land fortsat kunne komme i betragtning ved fordelingen af beløbet i stk. 1, litra b), nr. iv), men efter forvaltningsreglerne i konventionens tredje del, afsnit II, kapitel 1.

ARTIKEL 2

Til finansiering af den i artikel 254 og 255 omhandlede bistand

a) afsættes der inden for rammerne af beløbet i artikel 1, litra a), nr. i), en særlig bevilling på 350 mio. ecu, hvoraf 250 mio. ecu til bistanden i artikel 254 og 100 mio. ecu til bistanden i artikel 255

b) såfremt den særlige bevilling, der er anført i forbindelse med den ene af ovennævnte artikler, opbruges inden udløbet af finansprotokollens gyldighedsperiode, kan der foretages overførsler fra de bevillinger, der er anført i den anden af artiklerne

c) ved udløbet af finansprotokollens gyldighedsperiode tilbageføres beløb, hvorover der ikke er disponeret til katastrofebistand eller bistand til flygtninge, repatrierede og fordrevne, til Fonden med henblik på finansiering af andre aktiviteter inden for samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering, medmindre Ministerrådet træffer anden afgørelse

d) såfremt den særlige bevilling opbruges inden udløbet af finansprotokollens gyldighedsperiode, træffer AVS-staterne og Fællesskabet inden for rammerne af de kompetente fælles institutioner egnede foranstaltninger til afhjælpning af de i artikel 254 og 255 omhandlede forhold.

ARTIKEL 2

Fuldt ud fremstillede varer

1. Som varer, der fuldt ud er fremstillet i AVS-staterne, eller i Fællesskabet eller i de i bilag III nævnte oversøiske lande og territorier, i det følgende benævnt »OLT«, betragtes

a) mineralske produkter, som er udvundet af deres jord eller af deres havbund,

b) vegetabilske produkter, der er høstet der,

c) levende dyr, som er født og opdrættet der,

d) produkter fra levende dyr, som opdrættes der,

e) produkter fra jagt og fiskeri, som drives der,

f) produkter fra havfiskeri og andre produkter, som er hentet op fra havet af deres fartøjer,

g) produkter, der er fremstillet på deres flydende fabrikker udelukkende på grundlag af de i litra f) nævnte produkter,

h) brugte varer, der kun kan anvendes til genvinding af råmateriale, og som indsamles der

i) affald og skrot fra fremstillingsvirksomhed, som udøves der,

j) varer, som er fremstillet der udelukkende på grundlag af de i litra a) - i) nævnte produkter.

2. Udtrykket »deres fartøjer« i stk. 1, litra f), omfatter kun de fartøjer

- som er optaget i skibsregistret eller registreret i en af Fællesskabets medlemsstater, en AVS-stat eller et OLT

- som fører en medlemsstats, en AVS-stats eller et OLT's flag

- som for mindst halvdelens vedkommende ejes af statsborgere i stater, som er parter i konventionen, eller af statsborgere i et OLT eller som ejes af et selskab, hvis hovedsæde ligger i en af disse stater eller et af disse OLT, og hvis administrerende direktør eller direktører, formand for bestyrelsen eller tilsynsrådet samt flertallet af disse organers medlemmer er statsborgere i stater, der er parter i konventionen, eller i et OLT, og selskabets kapital desuden, når det drejer sig om et interessentskab eller et anpartsselskab, for mindst halvdelens vedkommende tilhører stater, der er parter i konventionen, eller offentlige institutioner eller statsborgere i disse stater eller i et OLT

- hvis besætning, iberegnet skibsofficererne, er sammensat således, at mindst 50% er statsborgere i stater, som er parter i konventionen eller i et OLT.

3. Hvis en AVS-stat giver Fællesskabet mulighed for at forhandle en fiskeriaftale, og Fællesskabet ikke accepterer dette tilbud, kan den pågældende AVS-stat uanset stk. 2 chartre eller lease fartøjer fra tredjelande til fiskeri i sin eksklusive økonomiske zone og kræve, at sådanne fartøjer behandles som »deres fartøjer« i henhold til bestemmelserne i denne artikel.

Fællesskabet anerkender fartøjer, der er chartret eller leaset af AVS-staten, som »deres fartøjer« på betingelse af

- at Fællesskabet ikke har benyttet sig af muligheden for at forhandle en fiskeriaftale med den pågældende AVS-stat

- at mindst 50% af besætningen, iberegnet skibsofficererne, er statsborgere i stater, der er parter i konventionen eller i et OLT

- at Kommissionen har godtaget, at charter- eller leasingaftalen giver AVS-staten tilstrækkelig mulighed for at udvikle dens kapacitet til at fiske for egen regning, ved navnlig at overdrage AVS-parten ansvaret for den sø- og handelsmæssige forvaltning af det fartøj, den har fået stillet til rådighed for et længere tidsrum.

4. Udtrykkene »AVS-stat«, »Fællesskabet« og »OLT« dækker ligeledes søterritorierne.

Fartøjer, der befinder sig på det åbne hav, herunder »flydende fabrikker«, om bord på hvilke fangsten bearbejdes eller forarbejdes, anses som dele af den eller de AVS-staters, af Fællesskabets eller af de OLT's område, hvorunder de hører, forudsat at de opfylder de i stk. 2 angivne betingelser.

ARTIKEL 2

Fællesskabet og AVS-staterne afholder selv rejse- og opholdsudgifter for deres deltagere i møderne i Den Paritetiske Forsamling.

De afholder ligeledes rejse- og opholdsudgifter for det nødvendige personale til afholdelse af disse samlinger samt porto- og telekommunikationsudgifter.

Udgifter i forbindelse med tolkning ved møder samt oversættelse og mangfoldiggørelse af dokumenter, og udgifter i forbindelse med den praktiske tilrettelæggelse af møderne (lokaler, inventar, kontorbetjente osv.) afholdes af Fællesskabet eller AVS-staterne afhængigt af, om møderne finder sted på en medlemsstats eller en AVS-stats område.

ARTIKEL 2

De lokaler og bygninger, som AVS-Ministerrådet benytter til tjenstlige formål, er ukrænkelige. De kan ikke gøres til genstand for ransagning, rekvisition, beslaglæggelse eller ekspropriation.

AVS-Ministerrådets ejendom og aktiver kan ikke underlægges nogen administrativ eller retslig tvangsforanstaltning uden tilladelse fra det i henhold til konventionen oprettede Ministerråd, undtagen i den nødvendige udstrækning i forbindelse med undersøgelser vedrørende en ulykke, som forårsages af et køretøj, der tilhører nævnte råd, eller et køretøj, som kører for dets regning, eller i tilfælde af overtrædelse af færdselsloven eller ulykker, som forårsages af et sådant køretøj.

ARTIKEL 2

Fællesskabet og den enkelte AVS-stat rådfører sig med hinanden med henyn til bestemmelse af, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes for at forbedre produktions- og afsætningsvilkårene for bananer. Med henblik herpå tages alle de bestående midler inden for konventionens bestemmelser om det finansielle, faglige, landbrugsmæssige, industrielle og regionale samarbejde i anvendelse. Hensigten med foranstaltningerne er at sætte AVS-staterne, herunder navnlig Somalia, i stand til at øge deres konkurrenceevne på såvel deres traditionelle markeder som på Fællesskabets øvrige markeder under hensyn til hver enkelt stats særlige forhold. Foranstaltningerne skal gennemføres på alle stadier fra produktion til forbrug, bl.a. på følgende områder

- forbedring af produktionsvilkårene og produkternes kvalitet gennem foranstaltninger vedrørende forskning, høst, pakning og håndtering

- indenlandsk transport og oplagring

- afsætning og handelsfremme.

ARTIKEL 2

a) Med henblik på anvendelsen af artikel 167 og uanset konventionens artikel 168, stk. 1, fastsætter Fællesskabet hvert år indtil den 31. december 1995, hvilke mængder der kan indføres toldfrit.

Disse mængder fastsættes på følgende måde

- Indtil den 31. december 1993 på grundlag af de største årlige mængder, der er indført i Fællesskabet fra AVS-staterne i de sidste tre år, for hvilke der foreligger statistiske oplysninger, med tillæg indtil den 31. december 1992 af en årlig stigningssats på 37% på Det Forenede Kongeriges marked og 27% på de øvrige fællesskabsmarkeder.

Den årlige mængde må dog under ingen omstændigheder være under 172 000 hl ren alkohol.

- For 1994 og 1995 svarer den samlede kontingentmængde hver gang til mængden foregående år forhøjet med 20 000 hl ren alkohol.

b) Med hensyn til den ordning, der skal gælde fra 1996, fastlægger Fællesskabet inden den 1. februar 1995 på grundlag af en rapport, som Kommissionen sender til Rådet inden den 1. februar 1994, reglerne for den allerede påtænkte ophævelse af fællesskabstoldkontingentet under hensyn til situationen for så vidt angår Fællesskabets marked for rom og AVS-staternes udførsel samt fremtidsudsigterne herfor.

c) Opstår der ved anvendelsen af litra a) hindringer for udviklingen af det traditionelle samhandelsmønster mellem AVS-staterne og Fællesskabet, træffer Fællesskabet passende foranstaltninger til at rette op på situationen.

d) Såfremt forbruget af rom skulle stige betydeligt i Fællesskabet, giver dette tilsagn om at tage den i denne protokol fastsatte årlige stigningssats op til fornyet overvejelse.

e) Fællesskabet erklærer sig villigt til at afholde passende konsultationer, inden det træffer de foranstaltninger, der er nævnt i litra c).

f) Fællesskabet erklærer sig ligeledes villigt til sammen med de pågældende AVS-stater at søge at finde frem til foranstaltninger, der kan føre til en udvidelse af deres salg af rom på Fællesskabets marked.

ARTIKEL 2

Med forbehold af artikel 4 vedrører den i artikel 1 nævnte nedsættelse af importafgiften følgende mængder udtrykt i udbenet oksekød, pr. kalenderår og pr. land

Botswana 18 916 tons

Kenya 142 tons

Madagascar 7 579 tons

Swaziland 3 363 tons

Zimbabwe 9 100 tons

ARTIKEL 2

1. Ingen ændringer af denne protokol må træde i kraft før udløbet af en periode på fem år fra datoen for konventionens ikrafttræden, jf. dog artikel 7. Derefter skal sådanne ændringer, som der måtte opnås enighed om, træde i kraft på et nærmere aftalt tidspunkt.

2. Betingelserne for opfyldelsen af den i artikel 1 omtalte garanti tages op til fornyet undersøgelse senest efter syv år.

Kapitel 2: Konventionens mål og retningslinjer på de vigtigste samarbejdsområder

KAPITEL 2

KONVENTIONENS MÅL OG RETNINGSLINJER

PÅ DE VIGTIGSTE

SAMARBEJDSOMRÅDER

KAPITEL 2

BEKÆMPELSE AF TØRKE OG ØRKENDANNELSE

KAPITEL 2

TJENESTEYDELSER TIL STØTTE FOR DEN ØKONOMISKE UDVIKLING

KAPITEL 2

FREMME AF DEN KULTURELLE IDENTITET OG DEN TVÆRKULTURELLE DIALOG

KAPITEL 2

SÆRFORPLIGTELSER VEDRØRENDE ROM OG BANANER

KAPITEL 2

SÆRFORPLIGTELSER VEDRØRENDE SUKKER

KAPITEL 2

FINANSIELT SAMARBEJDE

AFDELING 1

FINANSIELLE MIDLER

KAPITEL 2

AMBASSADØRUDVALGET

KAPITEL 2

AVS-MINISTERRÅDETS EJENDOM, PENGEMIDLER OG AKTIVER

Kapitel 2: Bekæmpelse af tørke og ørkendannelse

AFSNIT III UDVIKLING AF FISKERIET

AFSNIT IV SAMARBEJDE PÅ RÅVAREOMRÅDET

AFSNIT V INDUSTRIEL UDVIKLING, PRODUKTION OG FORARBEJDNING

AFSNIT VI UDVIKLING AF MINESEKTOREN

AFSNIT VII UDVIKLING AF ENERGISEKTOREN

ACP-CEE 2107/90 DK

AFSNIT VIII VIRKSOMHEDSUDVIKLING

AFSNIT IX UDVIKLING AF SERVICESEKTOREN

Kapitel 2: Tjenesteydelser til støtte for den økonomiske udvikling

Kapitel 2: Fremme af den kulturelle identitet og den tværkulturelle dialog

Kapitel 2: Særforpligtelser vedrørende rom og bananer

Kapitel 2: Særforpligtelser vedrørende sukker

Kapitel 2 FINANSIELT SAMARBEJDE

Afdeling 1: Finansielle midler

Afdeling 2: Finansieringsformer og -betingelser

Afdeling 3: Gæld og strukturtilpasningsstøtte

Afdeling 4: Samfinansiering

Afdeling 5: Mikroprojekter

Afdeling 6: Katastrofebistand

Kapitel 2: AVS-indlandsstaterne

Kapitel 2: Ambassadørudvalget

KAPITEL III

KAPITEL II

KAPITEL I

ARTIKEL 3

AVS-staterne fastlægger suverænt principperne, strategierne og modellerne for udviklingen af deres økonomi og samfund.

ARTIKEL 3

Såfremt udbuddet fra AVS-staternes virksomheder kan skade det fælles markeds funktion, og såfremt denne skade skyldes en forskel i konkurrencevilkårene for så vidt angår priser, kan Fællesskabet træffe egnede foranstaltninger såsom tilbagetrækning af de i artikel 1 omhandlede indrømmelser.

ARTIKEL 3

Til det beløb, der er fastsat i artikel 1, lægges lån på indtil 1 225 mio. ecu, som Banken yder af sine egne midler på betingelser, som den fastsætter i overensstemmelse med sine vedtægter.

Af disse lån anvendes

a) indtil 1 200 mio. ecu til finansieringstransaktioner, der skal gennemføres i AVS-staterne, og

b) indtil 25 mio. ecu til finansieringstransaktioner, der skal gennemføres i landene og territorierne.

ARTIKEL 3

1. Af de samlede finansielle midler, der stilles til rådighed i henhold til artikel 1, afsættes et beløb på 1 250 mio. ecu til finansiering af AVS-staternes regionale projekter og programmer.

2. Af det beløb, der afsættes i henhold til denne artikel, bidrager Fællesskabet

i) til finansieringen af budgettet for Centret for Industriel Udvikling ved hjælp af en særskilt bevilling på højst 60 mio. ecu

ii) med et beløb, der ikke må overstige 3 mio. ecu, til de i bilag LXVIII omhandlede formål

iii) med et vejledende beløb på 70 mio. ecu til finansiering af de regionale programmer for udvikling af handelen, der er omhandlet i artikel 138.

ARTIKEL 3

Tilstrækkeligt forarbejdede varer

1. Ved anvendelsen af artikel 1 anses materialer uden oprindelsesstatus for at have undergået tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning, når den fremstillede vare henføres under en anden toldposition end den, hvorunder alle de materialer, der ikke har oprindelsesstatus, og som er blevet anvendt til fremstillingen, tariferes, jf. dog stk. 2 og 3.

Ved »kapitler« og »positioner« forstås i denne protokol kapitler og positioner (firecifrede koder), der er anvendt i nomenklaturen i »Det Harmoniserede Varebeskrivelses- og Varenomenklatursystem«, i det følgende benævnt »Det Harmoniserede System«.

Ved »tarifering« forstås tarifering af en vare eller et materiale under en bestemt position.

2. For en vare, der er anført i kolonne 1 og 2 i listen i bilag II, gælder de for varen i kolonne 3 angivne betingelser i stedet for reglen i stk. 1.

a) Når der i listen i bilag II anvendes en procentregel ved bestemmelsen af oprindelsesstatus for en vare, der er fremstillet i en AVS-stat, svarer værditilvæksten som følge af bearbejdningen eller forarbejdningen til prisen ab fabrik for den fremstillede vare, med fradrag af toldværdien for de materialer fra tredjelande, der er indført i Fællesskabet eller i AVS-staterne eller i OLT.

b) Ved »værdi« i listen i bilag II forstås toldværdien på tidspunktet for indførslen af de anvendte materialer uden oprindelsesstatus eller, såfremt denne ikke er kendt eller ikke kan konstateres, den først konstaterbare pris, der er betalt for materialerne på det pågældende område.

Såfremt det er nødvendigt at fastsætte værdien af de anvendte materialer med oprindelsesstatus, finder bestemmelserne i første afsnit i dette litra tilsvarende anvendelse.

c) Ved »pris ab fabrik« i listen i bilag II forstås den pris, der er betalt til producenten i den virksomhed, hvor den sidste bearbejdning eller forarbejdning har fundet sted, heri medregnet værdien af alle benyttede materialer, men fratrukket alle indenlandske afgifter, som tilbagebetales eller kan tilbagebetales, når den fremstillede vare udføres.

d) Ved »toldværdi« forstås den værdi, som er fastlagt i konventionen om ansættelse af varers toldværdi, undertegnet den 15. december 1950 i Bruxelles.

3. Ved anvendelsen af stk. 1 og 2, skal følgende bearbejdninger eller forarbejdninger betragtes som utilstrækkelige til at give varerne oprindelsesstatus, uanset om der er sket en ændring af positionen

a) behandling med henblik på at sikre, at varernes tilstand ikke forringes under transport og oplagring (lufttilførsel, strækning, tørring, afkøling, anbringelse i saltvand, svovlholdigt vand eller i vand, der er tilsat andre stoffer, fjernelse af beskadigede eller fordærvede dele og lignende)

b) simple foranstaltninger bestående i afstøvning, sigtning, sortering, klassificering, sammenstilling (herunder opdeling i sæt), vask, maling og tilskæring

c) i) udskiftning af emballage og adskillelse og samling af kolli

ii) simpel aftapning, påfyldning af flakoner, anbringelse i sække, i etuier, i æsker, på bræt, plader, bakker m.v. samt alle andre simple emballeringsarbejder

d) anbringelse af mærker, etiketter eller andre lignende kendetegn på selve varerne eller deres amballage

e) i) simpel blanding af varer af samme art, når en eller flere af bestanddelene ikke opfylder betingelserne i denne protokol for at kunne anerkendes som varer med oprindelse i en AVS-stat, i Fællesskabet eller i et OLT

ii) simpel blanding af varer af forskellig art, medmindre en eller flere bestanddele opfylder betingelserne i denne protokol for at kunne anerkendes som varer med oprindelse i en AVS-stat, i Fællesskabet eller i et OLT, forudsat at denne eller disse bestanddele bidrager til at bestemme færdigvarens væsentligste karakteristika

f) simpel samling af dele for at kunne danne en komplet artikel

g) kombination af to eller flere af de i litra a) - f) nævnte arbejdsprocesser,

h) slagtning af dyr.

ARTIKEL 3

De voldgiftsmænd, der udpeges i henhold til konventionens artikel 352, har ret til at få refunderet deres rejse- og opholdsudgifter. Sidstnævnte udgifter fastsættes af Ministerrådet.

Voldgiftsmændenes rejse- og opholdsudgifter afholdes med lige store dele af Fællesskabet og af AVS-staterne.

Udgifterne i forbindelse med det justitskontor, der oprettes af voldgiftsmændene, undersøgelse af tvister og den praktiske tilrettelæggelse af møderne (lokaler, personale, tolkning osv.) afholdes af Fællesskabet.

Udgifterne i forbindelse med særlige undersøgelser afholdes sammen med de øvrige udgifter, og parterne stiller depositum på betingelser, der fastsættes efter forskrift fra voldgiftsmændene.

PROTOKOL Nr. 3

om privilegier og immuniteter

DE KONTRAHERENDE PARTER,

som ved indgåelse af en protokol om privilegier og immuniteter ønsker at fremme en tilfredsstillende gennemførelse af konventionen og at lette forberedelsen af arbejdet i forbindelse med den samt gennemførelsen af de foranstaltninger, der træffes i henhold til den

som tager i betragtning, at der derfor bør fastsættes privilegier og immuniteter for de personer, der deltager i arbejdet i forbindelse med konventionens gennemførelse og for de tjenstlige meddelelser vedrørende dette arbejde, jf. også bestemmelserne i protokollen om De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter, undertegnet den 8. april 1965 i Bruxelles

som tager i betragtning, at der derfor bør fastsættes en ordning, som skal finde anvendelse på AVS-Ministerrådets ejendom, pengemidler og aktiver samt på dets personale, og

som tager i betragtning, at der ved Georgetown-aftalen af 6. juni 1975 er oprettet en gruppe af AVS-stater, et AVS-Ministerråd og et Ambassadørudvalg: organerne under Gruppen af AVS-stater skal forvaltes af AVS-staternes sekretariat ER BLEVET ENIGE om følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til konventionen

ARTIKEL 3

AVS-Ministerrådets arkiver er ukrænkelige.

ARTIKEL 3

For at virkeliggøre disse mål er de to parter enige om at rådføre sig med hinanden i en stående blandet gruppe, bistået af en ekspertgruppe, der skal have til opgave til stadighed at holde øje med specifikke problemer, som anvendelsen af denne protokol måtte give anledning til, med henblik på at foreslå løsninger.

ARTIKEL 3

For at nå disse mål er parterne enige om at rådføre sig med hinanden i en paritetisk arbejdsgruppe, som skal have til opgave til stadighed at holde øje med specifikke problemer, som anvendelsen af denne protokol måtte give anledning til.

ARTIKEL 3

Såfremt der kan forudses eller er konstateret en tilbagegang i eksporten som følge af katastrofer såsom tørke, cykloner eller sygdom hos dyrene, er Fællesskabet rede til at overveje passende foranstaltninger, således at de mængder, der af ovennævnte grunde ikke eksporteres i et år, kan leveres det forudgående eller det efterfølgende år.

ARTIKEL 3

1. De i artikel 1 omhandlede mængder rørsukker, udtrykt i metriske tons hvidt sukker, herefter benævnt »aftalte mængder«, til levering i hver af de i artikel 4, stk. 1, omtalte tolvmåneders perioder, fastsættes som følger

Barbados 49 300 Fiji 163 600 Guyana 157 700 Jamaica 118 300 Kenya 5 000 Folkerepublikken Congo 10 000 Madagaskar 10 000 Malawi 20 000 Mauritius 487 200 Swaziland 116 400 Tanzania 10 000 Trinidad og Tobago 69 000 Uganda 5 000

2. Disse mængder kan ikke nedsættes uden de enkelte berørte staters godkendelse, jf. dog artikel 7.

3. Ikke desto mindre fastsættes de aftalte mængder, udtrykt i metriske tons hvidt sukker, for så vidt angår perioden indtil den 30. juni 1975, som følger

Barbados 29 600 Fiji 25 600 Guyana 29 600 Jamaica 83 800 Madagaskar 2 000 Mauritius 65 300 Swaziland 19 700 Trinidad og Tobago 54 200

Kapitel 3: Samarbejdets aktører

KAPITEL 3

TURISME

KAPITEL 3

FORANSTALTNINGER MED HENBLIK PÅ BEDRE UDNYTTELSE AF DE MENNESKELIGE RESSOURCER

KAPITEL 3

HANDEL MED TJENESTEYDELSER

KAPITEL 3

MINEPRODUKTER

SÆRLIG FINANSIERINGSFACILITET (SYSMIN)

KAPITEL 3

INVESTERINGER

AFDELING 1

INVESTERINGSFREMME

KAPITEL 3

FÆLLES BESTEMMELSER FOR MINISTERRÅDET OG

AMBASSADØRUDVALGET

KAPITEL 3

TJENSTLIGE MEDDELELSER

kapitel 3, afdeling 2

1. For at lette forhandlingerne om bilaterale aftaler om fremme og beskyttelse af investeringer er de kontraherende parter enige om at undersøge, hvad der skal være de vigtigste bestemmelser i en standardaftale om beskyttelse.

Denne undersøgelse skal tage udgangspunkt i bestemmelserne i eksisterende bilaterale aftaler mellem parterne og navnlig vedrøre følgende spørgsmål

i) retlige garantier, som sikrer udenlandske investorer en retfærdig og rimelig behandling samt beskyttelse

ii) mestbegunstigelsesklausul for investorer

iii) beskyttelse i tilfælde af ekspropriation og nationalisering

iv) overførsel af kapital og overskud og

v) international voldgift i tilfælde af tvister mellem investor og investeringsland.

2. De kontraherende parter er enige om at undersøge, hvorvidt garantiordningerne er i stand til at dække de små og mellemstore virksomheders særlige behov for sikring af deres investeringer i AVS-staterne.

3. Ovennævnte undersøgelser begynder snarest muligt efter konventionens undertegnelse. Når undersøgelserne er afsluttet, vil resultaterne blive forelagt for AVS/EØF-udvalget for Samarbejde med henblik på Udviklingsfinansiering, for at det kan gennemgå dem og træffe passende foranstaltninger.

BILAG LIV

Fælleserklæring ad artikel 294

Definitionen af begrebet »varer med oprindelsesstatus« med henblik på artikel 294 skal vurderes under henvisning til relevante internationale aftaler.

BILAG LV

Fælleserklæring ad artikel 320, 321, 322, 323 og 327

For at lette de opgaver, som er tillagt AVS/EØF-udvalget for Samarbejde med henblik på Udviklingsfinansiering, forbereder og iværksætter Kommissionen og Generalsekretariatet for AVS fælles overvågnings- og evalueringsforanstaltninger og aflægger rapport til udvalget i henhold til konventionens artikel 327. På første møde efter konventionens undertegnelse fastlægger udvalget forvaltningsregler, som sikrer, at disse foranstaltninger bliver udført i fællesskab, og godkender hvert år det i artikel 325 omhandlede arbejdsprogram.

BILAG LVI

Fælleserklæring ad tredje del, afsnit IV, kapitel 2

Selv om Zaire på grund af sin geografiske beliggenhed ikke er opført på listen over AVS-indlandsstater, har Fællesskabet og AVS-staterne ikke desto mindre erkendt, at denne stat har særlige ulemper og problemer som følge af utilstrækkelige forbindelsesveje til havet og manglen på egnede infrastrukturer med henblik på at anvende landets egen kyst som forbindelsesled til havet.

Under konventionens anvendelse forpligter Fællesskabet sig til at behandle enhver anmodning, det måtte modtage fra Zaires myndigheder, og til at hjælpe disse myndigheder i deres bestræbelser for at overvinde Zaires vanskeligheder og ulemper inden for transport, forsendelse og udvikling af eksporten i samme positive ånd og ud fra samme synspunkter, som ligger til grund for anvendelsen af konventionens bestemmelser vedrørende AVS-indlandsstaterne.

BILAG LVII

Fælleserklæring ad artikel 362

Fællesskabet og AVS-staterne er indstillet på at tillade de i Traktatens fjerde del omhandlede lande og territorier, som er blevet uafhængige, at tiltræde konventionen, dersom de ønsker at fortsætte deres forbindelser med Fællesskabet under denne form.

BILAG LVIII

Erklæring fra

Forbundsrepublikken Tysklands regeringsrepræsentant

om definitionen af tyske statsborgere

Hvor der i konventionen anvendes begrebet statsborgere i medlemsstaterne, menes der for så vidt angår Forbundsrepublikken Tyskland tyskere i henhold til Forbundsrepublikken Tysklands grundlov.

BILAG LIX

Erklæring fra

Forbundsrepublikken Tysklands regeringsrepræsentant

om konventionens anvendelse på Berlin

Konventionen finder ligeledes anvendelse på Land Berlin, medmindre Forbundsrepublikken Tysklands regering udsender en erklæring om det modsatte til de andre kontraherende parter inden tre måneder, efter at konventionen er trådt i kraft.

BILAG LX

Erklæring fra Fællesskabet om finansprotokollen

Fællesskabet erklærer, at beløbet for den i finansprotokollen omhandlede finansielle bistand på 12 000 mio. ecu dækker samtlige de AVS-stater, der har deltaget i forhandlingerne om konventionen eller som er omfattet af artikel 364, uanset datoen for deres tiltrædelse af konventionen.

Erklæring fra AVS-staterne vedrørende

Fællesskabets erklæring om finansprotokollen

AVS-staterne accepterer Fællesskabets tilbud og tager dets erklæring til efterretning.

BILAG LXI

Erklæring fra Fællesskabet om finansprotokollen

De i finansprotokollen anførte beløb til dækning af samtlige finansielle midler, som Fællesskabet stiller til rådighed for AVS-staterne, udtrykkes i ecu som defineret i Rådets forordning (EØF) nr. 3180/78 af 18. december 1978, ændret ved Rådets forordning (EØF) nr. 1971/89 af 19. juni 1989 eller i givet fald ved en senere rådsforordning om ecuens sammensætning.

BILAG LXII

Fælleserklæring vedrørende protokol nr. 1 ad konventionens artikel 175 og 177

Hvis AVS-staterne skulle anvende en særlig toldordning på indførslen af varer med oprindelse i Fællesskabet, herunder De Kanariske Øer, Ceuta og Melilla, finder bestemmelserne i protokol nr. 1 anvendelse med de fornødne ændringer. I alle andre tilfælde, hvor der efter ordningen for AVS-staternes indførsler kræves oprindelsescertificering, accepterer AVS-staterne oprindelsescertifikater, som er i overensstemmelse med de internationale overenskomster herom.

BILAG LXIII

Fælleserklæring ad protokol nr. 1

1. Ved anvendelsen af protokollens artikel 10, stk. 2, litra c), har et konnossement udstedt i den første afskibningshavn med Fællesskabet som bestemmelsessted samme værdi som et gennemgående fragtbrev for så vidt angår varer, for hvilke der udstedes varecertifikater i AVS-indlandsstaterne.

2. For varer, som er udført fra AVS-indlandsstaterne, og som er oplagt andetsteds end i AVS-staterne eller i de i bilag III til protokollen nævnte lande og territorier, kan der udstedes varecertifikater på de i artikel 13 i protokollen omhandlede betingelser.

3. For så vidt angår protokollens artikel 12, stk. 6, godkendes varecertifikater EUR. 1, som er udstedt af en kompetent myndighed og påtegnet af toldmyndighederne.

4. For at lette AVS-staternes virksomheder i deres bestræbelser på at finde nye forsyningskilder med henblik på at blive i stand til i videst muligt omfang at drage nytte af protokollens bestemmelser om kumulativ oprindelse vil der blive truffet foranstaltninger til, at Centret for Industriel Udvikling kan yde bistand til AVS-staternes erhvervsdrivende med henblik på at etablere egnede kontakter med leverandører i AVS-staterne, Fællesskabet og i de oversøiske lande og territorier, samt til at fremme forbindelserne med hensyn til industrielt samarbejde mellem de forskellige erhvervsdrivende.

BILAG LXIV

Fælleserklæring

om visse punkter i protokol nr. 1

1. De kontraherende parter ønsker et hurtigt svar på de kontrolanmodninger, som myndighederne i Fællesskabets medlemsstater fremsætter.

2. De kontraherende parter bekræfter, at de regler, der er angivet på listen i bilag II til protokol nr. 1, ikke må være til skade for den præferencehandelsordning, der gjaldt før vedtagelsen af AVS/EØF-Ministerrådets afgørelse nr. 1/89. Hvis de oprindelsesregler, der er angivet på listen, ændrer de regler, som gjaldt før afgørelse nr. 1/89, og det viser sig, at denne ændring skaber en situation, som er til skade for de pågældende sektorers interesser, og hvis en af de kontraherende parter anmoder om det inden den 31. december 1993, træffer AVS/EØF-Toldsamarbejdsudvalget straks foranstaltninger til at genskabe substansen i den regel, der gjaldt før afgørelse nr. 1/89.

Udvalget træffer under alle omstændigheder afgørelse inden tre måneder fra den dato, hvor det fik forelagt anmodningen.

Parterne i konventionen opstiller retlige rammer, således at told, som fejlagtigt er opkrævet af de pågældende varer efter den 1. januar 1990, tilbagebetales.

3. De kontraherende parter er enige om snarest muligt at lade udarbejde en håndbog vedrørende oprindelsesregler til brug for embedsmænd og erhvervsdrivende.

De er ligeledes enige om at afholde informationsseminarer om oprindelsesreglerne som led i samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering.

BILAG LXV

Fælleserklæring ad protokol nr. 1 om oprindelsesstatus for fiskerivarer

Fællesskabet anerkender retten for de AVS-stater, der har søkyst, til rationelt at udnytte fiskeressourcerne i alle de farvande, der hører under deres jurisdiktion.

De kontraherende parter er enige om at undersøge de eksisterende oprindelsesregler for at fastslå, hvilke ændringer der eventuelt skal foretages heri under hensyn til ovenstående afsnit.

AVS-staterne og Fællesskabet, som er deres respektive anliggender og interesser bevidst, er enige om med henblik på at nå frem til en for begge parter tilfredsstillende løsning at fortsætte behandlingen af det problem, som opstår, ved at fiskerivarer, der stammer fra fangster i de zoner, som hører under AVS-staternes nationale jurisdiktion, kommer ind på Fællesskabets markeder. Denne behandling vil efter konventionens ikrafttræden finde sted i Toldsamarbejdsudvalget, eventuelt med bistand af passende sagkundskab. Resultaterne af behandlingen vil i løbet af konventionens første anvendelsesår blive forelagt Ambassadørudvalget og senest i løbet af det andet år Ministerrådet, for at det kan tage sagen op med henblik på at nå frem til en for begge parter tilfredsstillende løsning.

Fællesskabet erklærer sig allerede fra nuværende tidspunkt og for så vidt angår forarbejdning af fiskerivarer i AVS-staterne rede til fordomsfrit at undersøge de anmodninger om undtagelse fra oprindelsesreglerne hvad angår forarbejdede produkter inden for denne produktionssektor, som måtte bygge på krav om obligatorisk landing af fangster i henhold til fiskeriaftaler med tredjelande. Ved den undersøgelse, som Fællesskabet vil foretage, vil der bl.a. blive taget hensyn til, at de pågældende tredjelande skal sikre et normalt marked for disse varer efter behandlingen, forudsat at varerne ikke er bestemt til indenlandsk eller regionalt forbrug.

I denne forbindelse vil Fællesskabet, hvad angår tunfiskekonserves, fordomsfrit undersøge hver enkelt anmodning fra AVS-staterne, såfremt det af den økonomiske dokumentation, der vedlægges hver anmodning, klart fremgår, at det faktisk drejer sig om et af de i forudgående afsnit omhandlede tilfælde. Afgørelsen træffes inden for den i artikel 31 i protokol nr. 1 fastsatte frist, og i afgørelsen fastsættes mængder og gyldighedsperiode under hensyntagen til protokollens artikel 31, stk. 10.

Undtagelser på grundlag af denne erklæring anfægter ikke AVS-staternes ret til at anmode om og opnå undtagelser i henhold til artikel 31 i protokol nr. 1.

BILAG LXVI

Erklæring fra Fællesskabet ad protokol nr. 1

om territorialfarvandenes udstrækning

Fællesskabet erindrer om, at ifølge gældende, anerkendte principper i international ret begrænses territorialfarvandenes maksimale udstrækning til 12 sømil, og erklærer, at det vil tage hensyn til denne grænse ved anvendelsen af bestemmelserne i oprindelsesprotokollen, hver gang der deri henvises til dette begreb.

BILAG LXVII

Erklæring fra AVS-staterne ad protokol nr. 1

om fiskerivarers oprindelse

AVS-staterne bekræfter på ny det synspunkt, de har givet udtryk for under forhandlingerne om oprindelsesregler for fiskerivarer, og fastholder følgelig, at som led i udøvelsen af deres suveræne ret til fiskeressourcerne i de farvande, der hører under deres nationale jurisdiktion, herunder den eksklusive økonomiske zone som defineret i De Forenede Nationers havretskonvention, bør alle fangster i disse farvande, som obligatorisk skal landes i havne i AVS-stater med henblik på forarbejdning, have oprindelsesstatus.

BILAG LXVIII

Fælleserklæring ad

Kapitel 3: Turisme

Kapitel 3: Foranstaltninger med henblik på en bedre udnyttelse af de menneskelige ressourcer

AFSNIT XII REGIONALT SAMARBEJDE

ACP-CEE 2107/90 DK

TREDJE DEL

AVS/EØF-SAMARBEJDETS INSTRUMENTER

AFSNIT I HANDELSSAMARBEJDE

Kapitel 3: Handel med tjenesteydelser

AFSNIT II SAMARBEJDE PÅ RÅVAREOMRÅDET

Kapitel 3: Mineprodukter: særlig finansieringsfacilitet (SYSMIN)

ACP-CEE 2107/90 DK

AFSNIT III: SAMARBEJDE MED HENBLIK PÅ UDVIKLINGSFINANSIERING

Kapitel 3 INVESTERINGER

Afdeling 1: Investeringsfremme

Afdeling 2: Investeringsbeskyttelse

Afdeling 3: Investeringsfinansiering

Afdeling 4: Investeringsstøtte

Afdeling 5: Løbende betalinger og kapitalbevægelser

Afdeling 6: Ordningen for virksomhederne

Kapitel 3: AVS-østaterne

FJERDE DEL

INSTITUTIONERNES VIRKEMÅDE

Kapitel 3: Fælles bestemmelser for Ministerrådet og Ambassadørudvalget

KAPITEL 3

SAMARBEJDETS AKTØRER

ARTIKEL 4

AVS/EØF-samarbejdet støtter AVS-staternes bestræbelser på at opnå en global, selvstændig og selvbærende udvikling på grundlag af deres sociale og kulturelle værdier, deres menneskelige potentiale, deres naturressourcer samt deres økonomiske potentiale, med henblik på at fremme AVS-staternes sociale, kulturelle og økonomiske fremskridt og deres befolkningers velfærd gennem opfyldelse af deres fundamentale behov, anerkendelse af kvindens rolle og tilvejebringelse af mulighed for at lade menneskets evner komme til udfoldelse, idet dets værdighed respekteres.

Denne udvikling bygger på en bæredygtig ligevægt mellem de økonomiske mål, en rationel forvaltning af miljøet og en bedre udnyttelse af naturressourcerne og de menneskelige ressourcer.

ARTIKEL 4

Til finansiering af de rentegodtgørelser, som er nævnt i konventionens artikel ... og i de tilsvarende bestemmelser i afgørelsen, afsættes der et maksimumsbeløb på 280 mio. ecu af den gavebistand, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i), og et maksimumsbeløb på 6 mio. ecu af den gavebistand der er fastsat i artikel 2, stk. 1, litra b), nr. i). Den del af disse beløb, der ikke er anvendt ved udløbet af perioden for ydelse af lån fra Banken, bliver igen disponibel som gavebistand.

Rådet kan på forslag af Kommisionen, udarbejdet i forståelse med Banken, træffe enstemmig afgørelse om forhøjelse af dette loft.

ARTIKEL 4

Der indgås en ny finansprotokol for den anden femårsperiode, som konventionen dækker.

PROTOKOL Nr. 1

om definition af begrebet »varer med oprindelsesstatus«

og om metoder for administrativt samarbejde

I N D H O L D

AFSNIT I: DEFINITION AF BEGREBET »VARER MED OPRINDELSESSTATUS«

(Artikel)

1. Oprindelseskriterier

2. Fuldt ud fremstillede varer

3. Tilstrækkeligt forarbejdede varer

4. Neutrale elementer

5. Værditolerance

6. Kumulering

7. Tildeling af oprindelsesstatus

8. Tilbehør, reservedele og værktøj

9. Varer i sæt

10. Direkte transport

11. Territorialkrav

AFSNIT II: BEVIS FOR OPRINDELSE

12. Varecertifikat EUR.1

13. Efterfølgende udstedelse af EUR.1

14. Udstedelse af et duplikateksemplar af EUR.1

I N D H O L D

15. Erstatning af certifikater

16. Gyldigheden af varecertifikat EUR.1

17. Transitprocedure

18. Udstillinger

19. Fremlæggelse af certifikater

20. Indførsel i form af delforsendelser

21. Certifikat EUR.2

22. Undtagelser fra bevis på oprindelse

23. Oplysningsprocedure til kumuleringsformål

24. Uoverensstemmelser

AFSNIT III: METODER FOR ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE

25. Meddelelse af stempler

26. Kontrol af varecertifikat EUR.1 og certifikat EUR.2

27. Kontrol af leverandørerklæringen

28. Sanktioner

29. Frizoner

30. Toldsamarbejdsudvalget

31. Undtagelser

I N D H O L D

AFSNIT IV: DE KANARISKE ØER, CEUTA OG MELILLA

32. Særlige betingelser

AFSNIT V: AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

33. Olieprodukter

34. Revision af oprindelsesreglerne

35. Anmodninger om undtagelse

36. Bilag

37. Gennemførelse af protokollen

ARTIKEL 4

Neutrale elementer

Ved bestemmelse af, om en vare har oprindelse i AVS-staterne, i Fællesskabet eller i et OLT, undersøges det ikke, om elektrisk energi, brændsel, anlæg og udstyr, maskiner og værktøj, der er anvendt ved fremstillingen af færdigvarerne, samt materialer eller varer, der er anvendt ved fremstillingen, men som ikke er bestemt til at indgå i det pågældende produkts endelige sammensætning, har oprindelse i et tredjeland.

ARTIKEL 4

AVS-Ministerrådet, dets aktiver, indtægter og øvrige ejendom er fritaget for alle direkte skatter.

Såfremt AVS-Ministerrådet foretager større indkøb, der er absolut nødvendige for udøvelsen af dets tjenstlige virksomhed, og hvis pris omfatter indirekte skatter eller omsætningsafgifter, træffer værtsstaten, når som helst det er muligt, egnede foranstaltninger med henblik på eftergivelse eller tilbagebetaling af disse skatter og afgifter.

Der ydes ingen fritagelse for skatter, afgifter eller gebyrer, der kun udgør betaling for præsterede tjenesteydelser.

ARTIKEL 4

Såfremt de bananproducerende AVS-stater beslutter at oprette en fælles organisation med henblik på at nå målene i denne protokol, bistår Fællesskabet organisationen ved at tage hensyn til anmodninger, det får forelagt med henblik på støtte til den del af organisationens virksomhed, som falder under rammerne af de regionale foranstaltninger under samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering.

PROTOKOL Nr. 6

om rom

ARTIKEL 4

På anmodning af AVS-staterne bistår Fællesskabet som led i afsnit X i konventionens anden del AVS-staterne med at fremme og udvikle deres salg af rom på Fællesskabets marked.

PROTOKOL Nr. 7

om oksekød

Fællesskabet og AVS-staterne er enige om nedenstående særlige foranstaltninger, der skal gøre det muligt for de AVS-stater, der er traditionelle eksportører af oksekød, at bevare deres stilling på fællesskabsmarkedet og således sikre deres producenter et vist indtægtsniveau.

ARTIKEL 4

Hvis en af de AVS-stater, der er nævnt i artikel 2, i et bestemt år ikke er i stand til at levere hele den tilladte mængde og ikke ønsker at drage fordel af foranstaltningerne i artikel 3, kan Kommissionen fordele den manglende mængde blandt de øvrige berørte AVS-stater. I så fald foreslår de berørte AVS-stater senest den 1. oktober hvert år Kommissionen, hvilken eller hvilke AVS-stater der vil være i stand til at levere den nye supplerende mængde, og meddeler den, hvilken AVS-stat det er, der ikke er i stand til at levere hele den mængde, den har fået tildelt: denne nye, midlertidige tildeling medfører ingen ændring af de oprindelige mængder.

ARTIKEL 4

1. I hver tolvmåneders periode fra 1. juli til og med 30. juni, herefter benævnt »leveringsperioden«, forpligter de sukkereksporterende AVS-stater sig til at levere de i artikel 3, stk. 1, omhandlede mængder, med forbehold af enhver tilpasning i medfør af anvendelse af artikel 7. En tilsvarende forpligtelse gælder ligeledes for de i artikel 3, stk. 3, omhandlede mængder, for så vidt angår perioden indtil den 30. juni 1975, som også betragtes som en leveringsperiode.

2. De i artikel 3, stk. 3, omhandlede mængder, som skal leveres indtil den 30. juni 1975, indbefatter leverancer undervejs fra afskibningshavnen eller, hvor der er tale om AVS-indlandsstater, som har passeret grænsen.

3.For leverancer af AVS-rørsukker i perioden indtil den 30. juni 1975 gælder de garanterede priser for leveringsperioden begyndende den 1. juli 1975. Samme ordninger kan indføres for efterfølgende leveringsperioder.

ARTIKEL 4

I alle tilfælde, hvor gennemførelsen af artikel 1-3 ifølge en af parterne gør det nødvendigt, finder der konsultationer sted imellem dem.

Kapitel 4: Principper for samarbejdsinstrumenterne

Kapitel 4: Transport, kommunikation og edb

AFSNIT X UDVIKLING AF HANDELEN

AFSNIT XI KULTURELT OG SOCIALT SAMARBEJDE

Kapitel 4 FAGLIGT SAMARBEJDE

Kapitel 4: Den Paritetiske Forsamling

KAPITEL 4

PRINCIPPER FOR SAMARBEJDSINSTRUMENTERNE

KAPITEL 4

TRANSPORT, KOMMUNIKATION OG EDB

KAPITEL 4

FAGLIGT SAMARBEJDE

KAPITEL 4

DEN PARITETISKE FORSAMLING

KAPITEL 4

AVS-SEKRETARIATETS PERSONALE

ARTIKEL 5

1. Samarbejdet tager sigte på en udvikling, hvor mennesket er i centrum, både som aktør og som den, der primært skal drage nytte deraf: samarbejdet forudsætter derfor, at samtlige menneskerettigheder overholdes og fremmes. Samarbejdsaktionerne skal ses i dette positive perspektiv, hvor overholdelsen af menneskerettighederne anerkendes som en grundlæggende faktor i en reel udviklingsproces, og hvor samarbejdet i sig selv er tænkt som et bidrag til fremme af disse rettigheder.

I et sådant perspektiv er udviklingspolitikken og samarbejdet nært forbundet med, at menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder overholdes og frit kan komme til udfoldelse. De enkelte menneskers og gruppers betydning og eventuelle initiativer anerkendes og fremmes ligeledes, således at det konkret sikres, at befolkningerne reelt deltager i udviklingsbestræbelserne i overensstemmelse med artikel 13.

2. Parterne tilkendegiver derfor på ny deres dybe respekt for menneskets værdighed og menneskerettighederne, som udgør det enkelte menneskes og de enkelte befolkningers legitime stræben. De rettigheder, der således er tale om, er samtlige menneskerettigheder, idet de forskellige kategorier af disse ikke kan opdeles og er indbyrdes afhængige, da hver enkelt kategori har sin egen berettigelse: ikke-diskriminerende behandling, det enkelte menneskes grundlæggende rettigheder, de borgerlige og politiske rettigheder og de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

Hvert enkelt menneske har i sit eget land eller i et værtsland krav på respekt for sin værdighed og på lovmæssig beskyttelse.

AVS/EØF-samarbejdet bidrager til at nedbryde hindringerne for det enkelte menneskes og de enkelte befolkningers fulde udnyttelse af deres økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder gennem den for deres værdighed, deres velfærd og deres udfoldelse nødvendige udvikling. Med henblik herpå bestræber parterne sig på i fællesskab eller hver for sig inden for deres ansvarsområde at bidrage til at fjerne årsagerne til dårlige levevilkår, der er uværdige for mennesket, og til dybe økonomiske og sociale skævheder.

De kontraherende parter bekræfter på ny deres eksisterende forpligtelser og engagement i henhold til folkeretten til at bekæmpe, med henblik på helt at fjerne, enhver form for forskelsbehandling på grundlag af etnisk tilhørsforhold, oprindelse, race, nationalitet, hudfarve, køn, sprog, religion eller enhver anden situation. Dette engagement tager mere specielt sigte på enhver situation i AVS-staterne eller i Fællesskabet, som vil kunne berøre konventionens mål, samt på apartheidsystemet, ligeledes i betragtning af dette systems destabiliserende virkning udadtil. Fællesskabets medlemsstater (og/eller eventuelt Fællesskabet selv) og AVS-staterne vil fortsat inden for rammerne af de love eller administrative bestemmelser, de har vedtaget eller vil vedtage, sørge for, at vandrende arbejdstagere, studerende og andre udenlandske statsborgere, der lovligt befinder sig på deres område, ikke udsættes for forskelsbehandling på grundlag af racemæssige, religiøse, kulturelle eller sociale forskelle, navnlig for så vidt angår bolig, uddannelse, sundhed, de øvrige sociale ydelser, samt for så vidt angår beskæftigelse.

3. Efter anmodning fra AVS-staterne kan der i overensstemmelse med reglerne for samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering anvendes finansielle midler til fremme af menneskerettighederne i AVS-staterne gennem konkrete, offentlige eller private foranstaltninger, som, navnlig på det juridiske område, fastlægges sammen med organer, hvis kompetence på området er internationalt anerkendt. Disse foranstaltningers anvendelsesområde omfatter støtte til oprettelse af strukturer til fremme af menneskerettighederne. Foranstaltninger af regional karakter vil blive prioriteret højest.

1. Med henblik på en mere afbalanceret og mere selvstændig økonomisk udvikling i AVS-staterne skal der i forbindelse med denne konvention gøres en særlig indsats for at fremme udviklingen i landdistrikterne, fødevaresikkerheden for befolkningerne, den rationelle forvaltning af naturressourcerne, samt beskyttelsen, genoprettelsen og udbygningen af landbrugsproduktionspotentialet i AVS-staterne.

2. De kontraherende parter erkender, at miljøbeskyttelse og bevarelse af naturressourcerne skal prioriteres højt, da de er væsentlige forudsætninger for en bæredygtig og afbalanceret udvikling i såvel økonomisk som menneskelig henseende.

ARTIKEL 5

Værditolerance

Uanset artikel 3, stk. 1 og 2, kan materialer uden oprindelsesstatus anvendes til fremstilling af en given vare, forudsat at deres samlede værdi ikke overstiger 10% af prisen ab fabrik for færdigvaren, medmindre andet er fastsat i note 4.4 i bilag I.

ARTIKEL 5

AVS-Ministerrådet er fritaget for al told såvel som for forbud og restriktioner vedrørende indførsel og udførsel af genstande, der er bestemt til tjenestebrug: de således indførte genstande må ikke sælges eller på anden måde afhændes, hverken mod eller uden vederlag i det land, til hvilket de er blevet indført, medmindre det sker på betingelser, der er godkendt af det pågældende lands regering.

ARTIKEL 5

Gennemførelsen af denne protokol finder sted som led i forvaltningen af den fælles markedsordning for oksekød, hvilket dog ikke må berøre de forpligtelser, Fællesskabet har indgået i henhold til denne protokol.

ARTIKEL 5

1. Hvidt sukker eller råsukker fremstillet af sukkerrør afsættes på Fællesskabets marked til priser, der frit forhandles mellem køber og sælger.

2. Fællesskaber griber ikke ind, såfremt en medlemsstat tillader, at salgspriserne inden for dens grænser overskrider Fællesskabets tærskelpriser.

3. Fællesskabet forpligter sig til, til den garanterede pris, at købe hvidt sukker eller råsukker inden for nærmere aftalte mængder, som ikke må afsættes i Fællesskabet til en pris, der svarer til eller ligger over den garanterede pris.

4. Den garanterede pris, udtrykt i europæiske regningsenheder, gælder for upakket sukker cif europæiske havne i Fællesskabet og skal fastsættes på grundlag af sukker af standardkvalitet. Der føres forhandlinger hvert år herom inden for den i Fællesskabet opnåede prisramme, under hensyn til alle relevante økonomiske faktorer, og den fastsættes senest den 1. maj umiddelbart inden den leveringsperiode, som den gælder for.

ARTIKEL 5

Bestemmelserne om fastsættelse af oprindelsesreglerne med henblik på konventionens anvendelse gælder ligeledes for denne protokol.

ARTIKEL 5

Alle finansielle transaktioner til fordel for AVS-staterne og landene og territorierne i overensstemmelse med konventionen og afgørelsen bortset fra lån, som Banken yder af sine egne midler, gennemføres på betingelserne i denne aftale og konteres under fonden.

Kapitel 5: Institutioner

ACP-CEE 2107/90 DK

ANDEN DEL

OMRÅDER FOR AVS/EØF-SAMARBEJDET

AFSNIT I MILJØ

AFSNIT II LANDBRUGSSAMARBEJDE, FØDEVARESIKKERHED OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE

Kapitel 5 GENNEMFØRELSESPROCEDURER

Afdeling 1: Programmering

Afdeling 2: Identifikation, udarbejdelse og forundersøgelse af projekter

Afdeling 3: Finansieringsforslag og -afgørelse

Afdeling 4: Finansieringsaftale og overskridelse

Afdeling 5: Konkurrence og præferencer

Afdeling 6: Afgifts- og toldordning

Kapitel 5: Andre bestemmelser

FEMTE DEL

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

ACP-CEE 2107/90 DK

PROTOKOLLER

FINANSPROTOKOL

PROTOKOL nr. 1 om definition af begrebet »varer med oprindelsesstatus« og om metoder for administrativt samarbejde

PROTOKOL nr. 2 om de fælles institutioners driftsomkostninger

PROTOKOL nr. 3 om privilegier og immuniteter

PROTOKOL nr. 4 om iværksættelse af artikel 178

PROTOKOL nr. 5 om bananer

PROTOKOL nr. 6 om rom

PROTOKOL nr. 7 om oksekød

PROTOKOL nr. 8 med samme ordlyd som protokol nr. 3 om AVS-sukker, som findes i Lome-konventionen, der blev undertegnet den 28. februar 1975, samt tilhørende erklæringer til samme konvention

PROTOKOL nr. 9 vedrørende varer, der henhører under Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab

SLUTAKT

KAPITEL 5

INSTITUTIONER

KAPITEL 5

GENNEMFØRELSESPROCEDURER

AFDELING 1

PROGRAMMERING

KAPITEL 5

ANDRE BESTEMMELSER

KAPITEL 5

KOMMISSIONENS DELEGATIONER I AVS-STATERNE

ARTIKEL 6

Kumulering

1. Ved anvendelsen af dette afsnit betragtes AVS-staterne som værende et enkelt område.

2. Såfremt varer, der fuldt ud er fremstillet i Fællesskabet eller i OLT, bearbejdes eller forarbejdes i AVS-staterne, anses de som værende fuldt ud fremstillet i AVS-staterne.

3. Bearbejdning eller forarbejdning foretaget i Fællesskabet eller i OLT anses for at være foretaget i AVS-staterne, såfremt materialerne senere bearbejdes eller forarbejdes i AVS-staterne.

4. Stk. 2 og 3 finder anvendelse på enhver bearbejdning eller forarbejdning foretaget i AVS-staterne, herunder de i artikel 3, stk. 3, nævnte arbejdsprocesser.

ARTIKEL 6

For så vidt angår tjenstlige meddelelser og forsendelse af dokumenter indrømmes Fællesskabet, konventionens fælles institutioner og koordineringsorganerne på de staters område, som er part i konventionen, samme behandling, som indrømmes internationale organisationer.

Fællesskabets, konventionens fælles institutioners og koordineringsorganernes korrespondance og andre tjenstlige meddelelser må ikke censureres.

ARTIKEL 6

Hvis den i konventionens artikel 177, stk. 1, omhandlede beskyttelsesklausul anvendes i oksekødsektoren, træffer Fællesskabet de nødvendige foranstaltninger, således at omfanget af AVS-staternes eksport til Fællesskabet kan opretholdes på et niveau, der er foreneligt med de forpligtelser, der er indgået i henhold til denne protokol.

PROTOKOL Nr. 8

med samme ordlyd som protokol nr. 3 om AVS-sukker, som findes i

Lome-konventionen AVS-EØF, der blev undertegnet den 28. februar 1975,

samt tilhørende erklæringer til samme konvention

PROTOKOL Nr. 3

om AVS-sukker

ARTIKEL 6

Interventionsorganerne eller andre af Fællesskabets udpegede organer sikrer, at sukkeret købes til den i artikel 5, stk. 3, omhandlede garanterede pris.

ARTIKEL 6

Denne protokol ændrer ikke de beføjelser og kompetencer, der følger af Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab.

SLUTAKT

BILAG I

Fælleserklæring om Haitis og Den Dominikanske Republiks

tiltrædelse af konventionen

Efter at have behandlet henholdsvis Haitis og Den Dominikanske Republiks ansøgning om at måtte tiltræde AVS/EØF-konventionen har de kontraherende parter,

- som henviser til artikel 289 i tredje AVS/EØF-konvention,

- bekræftet, at tredje AVS/EØF-konventions geografiske anvendelsesområde fortsat skal være begrænset til landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet,

- fastslået, at henholdsvis Haitis og Den Dominikanske Republiks ansøgning er fremsendt af lande,

. der er beliggende i et af de tre geografiske områder, som er omfattet af konventionen, og

. hvis økonomiske og produktionsmæssige struktur efter kriterierne i artikel 289 i tredje AVS/EØF-konvention kan sammenlignes med strukturen i de nuværende AVS-stater,

- fastslået, at Haitis og Den Dominikanske Republiks tiltrædelse således ikke kan danne præcedens for stater uden for dette område, og at der i konventionen ved »Vestindien« udelukkende forstås sådanne stater i området, som har tiltrådt tredje AVS/EØF-konvention, samt øen Hispaniola og de nærliggende OLT, der har opnået eller er ved at opnå uafhængighed,

- besluttet at opretholde bestemmelserne fra tredje AVS/EØF-konvention, artikel 288 og 289, i konventionen, idet dog sidstnævnte artikel suppleres med ovenstående præcisering for så vidt angår »Vestindien«,

- noteret sig, at Den Dominikanske Republik ved en aftale har givet tilsagn om ikke at ansøge om at tiltræde sukkerprotokollen, og at aftalen om dette tilsagn har form af en brevveksling mellem dette land og henholdsvis Fællesskabet og AVS-staterne og er knyttet som bilag til protokollen om AVS-sukker,

- vedtaget at imødekomme henholdsvis Haitis og Den Dominikanske Republiks ansøgning om at måtte tiltræde konventionen.

BILAG II

Fælleserklæring ad konventionens artikel 2

indbyrdes afhængighed

Samarbejdet mellem parterne finder sted i den atmosfære af indbyrdes afhængighed, som kendetegner forbindelserne mellem dem på de forskellige områder. De særdeles snævre og varige forbindelser mellem AVS-staterne og Fællesskabet betyder, at Fællesskabet anser sig for at være forpligtet til i videst muligt omfang at bidrage til sine partneres udvikling.

Samarbejdet er desuden baseret på de stadig snævrere forbindelser mellem udviklingen i de forskellige samfund og deres økonomi. Hvert af disse kan således på kort og lang sigt bibringe de øvrige rigere og større muligheder på det sociale, kulturelle og økonomiske område.

Disse gensidige bidrag vedrører navnlig udvikling af de eksterne markeder, adgang til naturressourcerne, forvaltning og rationel udnyttelse af disse, forening af mål og indsats mellem ligestillede parter som led i det decentrale samarbejde og udvekslinger på det kulturelle område, hvilket under et vil bidrage til international forståelse og fred.

Parterne bestræber sig hver for sit vedkommende på at lade denne ide om indbyrdes afhængighed rodfæste sig i deres respektive offentlige opinion.

BILAG III

Erklæring fra Fællesskabet ad artikel 2

AVS-staternes suverænitet med hensyn til deres naturressourcer

Princippet om respekt for parternes suverænitet omfatter AVS-staternes suverænitet med hensyn til deres naturressourcer og deres ret til rationel udnyttelse af fiskeressourcerne og udvinding af mineraler fra havbunden i alle farvande, som hører under deres jurisdiktion.

For at sikre den faktiske udøvelse af denne suverænitet erklærer Fællesskabet sig rede til med de midler, som konventionen stiller til rådighed, at bistå AVS-staterne med rationelt at udnytte deres ressourcer til gavn for deres befolkninger. Dette bidrag kan bl.a. tage form af støtte til udvikling og omlægning af deres produktions- og handelsstrukturer og ydelse af forskellige former for bistand, herunder videnskabelige oplysninger og udstyr samt teknologi, idet det grundlæggende mål er at dække AVS-staternes interne efterspørgsel og at udvide de regionale markeder og andre eksterne markeder.

BILAG IV

Fælleserklæring ad artikel 5

Menneskerettigheder

De kontraherende parter erklærer, at de er fast besluttet på at sætte alt ind på effektivt at udrydde apartheid, som udgør en krænkelse af menneskerettighederne og af den menneskelige værdighed.

BILAG V

Fælleserklæring

om vandrende arbejdstagere og studerende

fra AVS-staterne i Fællesskabet

I. VANDRENDE ARBEJDSTAGERE FRA AVS-STATERNE I FÆLLESSKABET

1. Hver af Fællesskabets medlemsstater og hver AVS-stat indrømmer arbejdstagere, der er statsborgere i en af den anden parts stater, og som lovligt udøver virksomhed på dens område, samt medlemmer af deres familie, der bor hos dem, de grundlæggende rettigheder, der følger af almindelige folkeretlige principper, inden for rammerne af og under overholdelse af hver enkelt stats almindelige lovgivning.

2. Fællesskabet sørger for at udbygge sine støtteaktioner til fordel for medlemsstaternes ikke-statslige organisationer, der virker for at forbedre de sociale og kulturelle rammer for arbejdstagere, der er statsborgere i AVS-staterne (alfabetisering, social bistand osv.).

3. Fællesskabet er rede til efter anmodning fra de pågældende AVS-stater inden for rammerne af og i overensstemmelse med procedurerne for samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering at støtte finansieringen af programmer eller projekter for uddannelse af statsborgere i AVS-staterne, der vender hjem, og af deres erhvervsmæssige integration inden for veldefinerede områder. Disse programmer kan gennemføres på Fællesskabets eller AVS-staternes område i samarbejde med de berørte industrier i medlemsstaterne og i AVS-staterne, idet hovedvægten lægges på beskæftigelsesfremmende programmer og projekter i AVS-staterne.

4. AVS-staterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at bremse deres statsborgeres illegale indvandring i Fællesskabet. Fællesskabet vil efter anmodning kunne yde AVS-staterne den nødvendige faglige bistand til udarbejdelse og gennemførelse af en national politik for deres statsborgeres ud- og indvandring.

II. STUDERENDE FRA AVS-STATERNE I FÆLLESSKABET

5. Medlemsstaterne bekræfter, at spørgsmål vedrørende forholdene for studerende fra AVS-staterne på deres område, navnlig spørgsmålet om betingelserne for adgang til undervisning, kan drøftes inden for egnede bilaterale rammer.

6. Fællesskabet vil fortsat lægge særligt vægt på, at studerende fra AVS-staterne uddannes i deres hjemland eller i en anden AVS-stat i overensstemmelse med konventionens artikel 151, stk. 4.

Fællesskabet vil ved sine foranstaltninger drage omsorg for, at uddannelsen af de statsborgere fra AVS-staterne, der studerer i medlemsstaterne, tager sigte på deres erhvervsmæssige integration i deres hjemland. AVS-staterneforpligter sig på deres side til at gøre en indsats for at sikre en effektiv planlægning af den erhvervsmæssige integration af statsborgere fra AVS-staterne, der er blevet sendt til medlemsstaterne med henblik på uddannelse.

III. FÆLLES BESTEMMELSE FOR ARBEJDSTAGERE OG STUDERENDE

7. Uden at tilsidesætte den nationale kompetence på området kan Fællesskabet og gruppen af AVS-stater hver for sit vedkommende i givet fald forelægge Ministerrådet spørgsmål vedrørende udenlandske arbejdstagere eller studerende, som falder inden for de områder, der er omfattet af erklæringerne herom.

BILAG VI

Fælleserklæring om arbejdstagere, der er statsborgere

i en af de kontraherende stater, og som har lovlig bopæl

på en medlemsstats eller en AVS-stats område

1. Enhver medlemsstat indrømmer arbejdstagere, der er statsborgere i en AVS-stat, og som lovligt udøver lønnet beskæftigelse på dens område, en ordning, der ikke indebærer nogen form for forskelsbehandling på grundlag af nationalitet i forhold til deres egne statsborgere med hensyn til arbejds- og lønvilkår.

Enhver AVS-stat indrømmer arbejdstagere, der er statsborgere i medlemsstaterne, og som lovligt udøver lønnet beskæftigelse på dens område, samme ordning.

2. Arbejdstagere, der er statsborgere i en AVS-stat, og som lovligt udøver lønnet beskæftigelse på en medlemsstats område, samt de familiemedlemmer, der bor sammen med dem, undergives i pågældende medlemsstat, for så vidt angår de sociale ydelser der har tilknytning til beskæftigelsen, en ordning, der ikke indebærer nogen form for forskelsbehandling på grundlag af nationalitet i forhold til medlemsstatens egne statsborgere.

Enhver AVS-stat indrømmer arbejdstagere, der er statsborgere i medlemsstaterne, og som udøver lønnet beskæftigelse på dens område, samt deres familiemedlemmer en ordning i lighed med den, der er omhandlet i punkt 1.

3. Disse bestemmelser berører ikke de rettigheder og forpligtelser, der følger af bilaterale aftaler mellem AVS-staterne og medlemsstaterne i det omfang, der i sådanne aftaler er fastsat en mere fordelagtig ordning for AVS-staternes statsborgere eller medlemsstaternes statsborgere.

4. Parterne i denne erklæring er enige om, at spørgsmål i forbindelse med erklæringen skal løses på tilfredsstillende måde, om nødvendigt gennem bilaterale forhandlinger, for at passende aftaler kan bringes i stand.

BILAG VII

Fælleserklæring om

repræsentation af regionale sammenslutninger

AVS/EØF-Ministerrådet træffer de nødvendige foranstaltninger til, at regionale sammenslutninger mellem AVS-stater kan opnå repræsentation med observatørstatus i Ministerrådet og i Ambassadørudvalget.

Ministerrådet understreger i hvert enkelt tilfælde anmodninger herom.

BILAG VIII

Fælleserklæring ad artikel 39

om transport af farligt affald og

af radioaktivt affald

De kontraherende parter er fuldt ud klar over de specifikke risici, der er forbundet med radioaktivt affald, og giver derfor tilsagn om at afstå fra enhver dumpning eller deponering af denne form for affald, som måtte gribe ind i staters suverænitet eller true andre landes miljø eller folkesundhed. De tillægger udviklingen i det internationale samarbejde med henblik på at beskytte miljøet og folkesundheden mod denne type risici den største betydning. På den baggrund forsikrer de, at de er besluttet på aktivt at deltage i det arbejde, der er i gang i IAEA med henblik på at udarbejde en internationalt anerkendt adfærdskodeks.

Indtil der er udarbejdet en mere præcis definition i dette forum, forstås ved udtrykket »radioaktivt affald« ethvert stof, for hvilket der ikke påtænkes nogen senere anvendelse, og som indeholder eller er forurenet med radionukleider, hvis niveauer af radioaktivitet eller koncentrationer overskrider de grænser, som Fællesskabet har pålagt sig selv med henblik på beskyttelse af sin befolkning i artikel 4, litra a) og b), i direktiv 80/836/Euratom, senest ændret ved direktiv 84/467/Euratom. For radioaktivitetsniveauerne ligger disse grænser fra 5x103 Becquerel for nukleider med meget stærk radiotoksicitet til 5x106 Becquerel for nukleider med svag radiotoksicitet. For koncentrationerne er disse grænser på 100 Becquerel pr. gram-1 og på 500 Becquerel pr. gram-1 for faste, naturligt forekommende radioaktive stoffer.

BILAG IX

Fælleserklæring ad artikel 39

om transport af farligt affald og

af radioaktivt affald

De kontraherende parter gør deres yderste for hurtigst muligt at undertegne og ratificere Basel-konventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf.

BILAG X

Erklæring fra AVS-staterne

om farligt affald og nukleart og radioaktivt affald

AVS-staterne er meget bekymrede over de økologiske problemer i almindelighed og over den grænseoverskridende transport af farligt affald og nukleart og radioaktivt affald i særdeleshed.

Med hensyn til fortolkningen og gennemførelsen af bestemmelserne i konventionens artikel 39, stk. 1, tredje og fjerde afsnit, har AVS-staterne givet udtryk for, at de har til hensigt at tage udgangspunkt i principperne og bestemmelserne i den resolution fra OAU om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf i Afrika, der findes i dokument AHG 182 (XXV).

Fælleserklæring ad artikel 50

Disponible landbrugsprodukter

Gruppen af AVS-stater og Fællesskabet er enige om at fortsætte deres kontakter vedrørende levering af disponible landbrugsprodukter til de forskellige AVS-stater, jf. konventionens artikel 50.

På baggrund af det arbejde, der er udført af ekspertgruppen inden for rammerne af tredje AVS/EØF-konvention, er de to parter enige om på de relevante niveauer at analysere, hvorledes der ved hjælp af restitutionssystemet (navnlig i forbindelse med kornordningen) kan tages bedre hensyn til AVS-staternes specifikke problemer.

Inden et år efter konventionens undertegnelse skal Ministerrådet have forelagt en redegørelse for den undersøgelse, der er foretaget på ovennævnte vilkår.

BILAG XII

Fælleserklæring vedrørende placeringen af Det Tekniske Center

for Samarbejde på Landbrugsområdet og i Landdistrikterne

1. De kontraherende parter erindrer om, at de med henblik på at sikre den hurtige oprettelse af et teknisk center for samarbejde på landbrugsområdet og i landdistrikterne og for at undgå forsinkelser med hensyn til de fordele, som AVS-staterne vil få af centrets aktiviteter, har besluttet midlertidigt at placere dette center i Wageningen (Nederlandene).

2. De kontraherende parter forpligter sig til snarest muligt at undersøge spørgsmålet om centrets placering i en AVS-stat på grundlag af erfaringerne i Wageningen og under hensyn til den infrastruktur og de arbejdsvilkår, der kræves for at centret kan udføre sine opgaver så effektivt som muligt. Resultaterne af denne undersøgelse forelægges inden konventionens udløb med henblik på en afgørelse om centrets endelige placering.

BILAG XIII

Fælleserklæring ad artikel 76

Råvareudvalget

De kontraherende parter er enige om, at de ved fastlæggelsen af Råvareudvalgets forretningsorden vil tage behørigt hensyn til det udvidede kompetenceområde for Artikel 47-Udvalget under tredje AVS/EØF-konvention og til nødvendigheden af at øge dets effektivitet.

BILAG XIV

Fælleserklæring ad artikel 91

Centret for Industriel Udvikling (CIU)

1. De kontraherende parter er enige om, at der for udnævnelsen af CIU's direktør og assisterende direktør gælder et rotationsprincip mellem statsborgere fra AVS-staterne og fra Fællesskabet.

Dette rotationsprincip finder anvendelse efter fem år, som er den maksimale funktionsperiode for direktøren og den assisterende direktør, der er udnævnt af Udvalget for Industrielt Samarbejde.

Med henblik på udnævnelse af direktøren og den assisterende direktør afholder de to parter konsultationer om de forslag, som begge parter fremsætter, og der tages hensyn til CIU's paritetiske karakter.

2. Hver part foreslår Udvalget for Industrielt Samarbejde tre personer, der skal udpeges til medlemmer af bestyrelsen.

Bestyrelsesmedlemmerne vælges så vidt muligt blandt medlemmerne af Det Rådgivende Råd under Udvalget for Industrielt Samarbejde.

3. Den paritetisk sammensatte bestyrelses kompetence med hensyn til forvaltning af CIU er klart fastlagt i dettes vedtægter.

BILAG XV

Fælleserklæring ad artikel 92, stk. 2

CIU's bestyrelse

De kontraherende parter er enige om, at AVS-Sekretariatet og Generalsekretariatet for Rådet for De Europæiske Fællesskaber deltager i bestyrelsens møder.

BILAG XVI

Fælleserklæring ad artikel 127

De Forenede Nationers konvention om

en kodeks for linjekonferencer

I betragtning af betydningen af De Forenede Nationers konvention om en kodeks for linjekonferencer og det ønskelige i en hurtig gennemførelse opfordrer de kontraherende parter de af Fællesskabets medlemsstater og de AVS-stater, som har interesse i skibsfartssektoren, og som endnu ikke har tiltrådt eller ratificeret kodeksen, til at gøre dette hurtigst muligt efter konventionens undertegnelse. De kontraherende parter er i denne forbindelse indforstået med, at Fællesskabets medlemsstater, når de ratificerer eller tiltræder kodeksen, vil gøre dette i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 954/79 om medlemsstaternes ratifikation eller tiltrædelse af De Forenede Nationers konvention om en kodeks for linjekonferencer.

BILAG XVII

A. Erklæring fra Fællesskabet og medlemsstaterne

ad artikel 126, 127, 128, 130 og 131

Fællesskabet og dets medlemsstater fortolker udtrykket »kontraherende parter« som omfattende på den ene side enten Fællesskabet og dets medlemsstater eller Fællesskabet eller medlemsstaterne, og på den anden side AVS-staterne. Udtrykkets betydning må i hvert enkelt tilfælde udledes af de relevante bestemmelser i konventionen samt af de tilsvarende bestemmelser i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab.

B. Erklæring fra AVS-staterne vedrørende erklæringen

fra Fællesskabet og dets medlemsstater

ad artikel 126, 127, 128, 130 og 131

Ovennævnte erklæring fra Fællesskabet berører ikke bestemmelserne i konventionens artikel 1 om definitionen af udtrykket »kontraherende parter«.

BILAG XVIII

Erklæring fra AVS-staterne

ad artikel 126, stk. 2, artikel 127 og 128

om skibsfart

AVS-staterne vil gerne på ny fremhæve den store betydning, de tillægger skibsfarten som et af nøgleinstrumenterne til fremme af deres økonomiske udvikling og af en reel samhandel mellem Fællesskabets medlemsstater og dem selv.

AVS-staterne er klar over, at det er nødvendigt at sikre, at AVS-staternes rederier kan deltage på et rimeligt grundlag på de markeder, som er domineret af stærke internationale rederier, og bekræfter, at bestemmelserne i artikel 126, 127 og 128 i konventionen efter deres opfattelse ikke indebærer, at disse internationale rederier kan operere uhindret, uanset om de deltager i linjekonferencer eller ej.

Det følger af konventionens ånd, at princippet om loyal konkurrence ikke kun skal fortolkes til fordel for disse rederier, men at der også skal tages hensyn til AVS-staternes ret til i større og mere rimeligt omfang at deltage i den varetransport, som er knyttet til udenrigshandelen, samt nødvendigheden af at fremme udviklingen af deres industrier.

AVS-staterne ønsker at bekræfte, at de, selv om bestemmelserne i artikel 86, stk. 2, og artikel 87 og 88 i tredje AVS/EØF-konvention bevares i konventionen, er besluttet på at gøre alt, hvad de kan inden for konventionens rammer for at sikre, at de negative følger for deres skibsfartsinteresser i fremtiden mindskes mest muligt, og samtidig sørge for, at deres andel af skibsfarten for så vidt angår bulktransport øges væsentligt.

AVS-staterne gentager endvidere, at de er af den opfattelse, at de regionale rederier, der er oprettet med det formål at udbygge samarbejdet og den regionale autonomi i denne sektor, skal kunne udvikle deres aktiviteter, uden at tredjelandenes skibsfartsinteresser lægger et for stort økonomisk pres på dem.

BILAG XIX

Erklæring fra Fællesskabet

ad artikel 126, stk. 2, artikel 127 og 128

om skibsfart

Fællesskabet og dets medlemsstater erkender skibsfartens betydning for AVS-staternes økonomiske udvikling samt nødvendigheden af at fortsætte og udbygge samarbejdet på dette område.

Ifølge konventionen har samarbejdet bl.a. til formål at sikre udviklingen af en effektiv og pålidelig skibsfart og samtidig gøre det lettere for alle parter at deltage aktivt, idet det erkendes, at AVS-staterne tilstræber en øget andel af den internationale skibsfart.

De regler om uhindret adgang til skibsfarten på et handelsmæssigt grundlag, som findes i artikel 126, stk. 2, artikel 127 og 128 udelukker konkurrencebegrænsende og illoyal praksis, som er til skade for alle rederier. Fællesskabet og dets medlemsstater bekræfter, at disse regler har til formål at forbedre rederiernes konkurrenceevne og dermed eksportørernes og importørernes situation. Fællesskabet og dets medlemsstater pointerer endvidere, at adgangen til bulktransport på konkurrencemæssige vilkår ikke må indskrænkes.

På denne baggrund bekræfter Fællesskabet og dets medlemsstater deres ønske om fuldt ud at samarbejde med AVS-staterne med henblik på at forbedre rederiernes driftsvilkår navnlig som led i den regionale udvikling og gennem joint ventures.

BILAG XX

Fælleserklæring

om en bedre udnyttelse af bestemmelserne

om udvikling af handelen og servicesektoren

AVS-staterne og Fællesskabet bekræfter, at udviklingen af handelen og servicesektoren må tillægges større betydning som led i Fællesskabets nationale og regionale bistandsprogrammer.

Handelens udvikling som sådan skal have forrang, men AVS-staterne og Fællesskabet sørger specielt for, at der ved udarbejdelsen af programmer bl.a. inden for landbrugsproduktion, udvikling af landdistrikterne og det industrielle samarbejde lægges tilstrækkelig vægt på at medtage handelsanalyser og samhandelsudvikling i de samlede programmer.

De kontraherende parter erkender, at udviklingen inden for eksportfremme eller markedsføringteknik åbner mulighed for at forbedre AVS-staternes eksportresultater. Kommissionen forpligter sig til at samarbejde med AVS-staterne om på kort sigt at udarbejde et handelsudviklingsprojekt, som i første omgang skal finansieres af 6. Europæiske Udviklingsfond. Målet er at oprette et centralt kontor i Bruxelles, der skal virke som katalysator og drivkraft i forbindelse med salgsfremme, og som skal have til opgave at kortlægge de faktorer, som hindrer en effektiv udnyttelse af konventionens bestemmelser. Der vil blive rettet henvendelse til kvalificerede personer i AVS-staterne eller Fællesskabet, som har kendskab til samhandelen mellem AVS og EØF og den internationale handel, for at nå dette mål.

BILAG XXI

Erklæring fra Fællesskabet ad artikel 136, stk. 3

Fællesskabet har accepteret, at rejseudgifter og udgifter til transport af genstande og varer, der udstilles i forbindelse med de mindst udviklede AVS-staters deltagelse i messer og udstillinger, dækkes direkte af Kommissionens delegerede i den pågældende stat, når rejsen eller forsendelsen finder sted.

BILAG XXII

Fælleserkæring ad artikel 141

om Fonden for Kulturelt Samarbejde mellem AVS og EØF

Fællesskabet yder et tilskud til fonden som led i samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering, således at den kan løse sin opgave.

Dette tilskud ydes på et flerårigt grundlag, som skal fastlægges i en aftaleprotokol, der skal indgås med Kommissionen, og som skal kunne fornys på grundlag af fondens resultater, bl.a. hvad angår tilvejebringelsen af midler uden for konventionens rammer.

BILAG XXIII

Fælleserklæring om en definition

af udtrykket »egnet teknologi«

I denne konvention forstås ved »egnet teknologi« en teknologi,

- der er egnet for så vidt angår arbejdskraft, kapital, funktionsmåde og vedligeholdelse,

- der er forenelig med det omgivende fysiske miljø og de til rådighed værende lokale ressourcer,

- til hvilken der hører en know-how, der er anvendelig, eller som kan tilpasses,

- der opfylder sundheds- og sikkerhedsnormer,

- der er forenelig med befolkningernes kulturelle og sociale særegenskaber,

- der tager hensyn til de samfundsmæssige omkostninger i forbindelse med dens påvirkning af den lokale kultur,

- der ikke i overdrevent omfang kræver ressourcer, som der er knaphed på, og

- som kan tilpasses de socio-økonomiske vilkår.

BILAG XXIV

Erklæring fra AVS-staterne

om tilbagesendelse eller udlevering af kulturgenstande

1. AVS-staterne opfordrer Fællesskabet og medlemsstaterne til, for så vidt de erkender AVS-staternes legitime ret til en kulturel identitet, at medvirke til, at kulturgenstande fra AVS-staterne, der befinder sig i medlemsstaterne, sendes tilbage eller udleveres.

2. AVS-staterne anmoder medlemsstaterne om at erkende, at bevarelse og berigelse af AVS-befolkningernes kulturelle identitet forudsætter tilbagelevering til disse befolkninger af i hvert fald de kulturgenstande, der har en særlig symbolsk, religiøs eller kort sagt kulturel betydning.

3. AVS-staterne anmoder Fællesskabet og medlemsstaterne om at gøre det lettere at lave en opgørelse over de kulturgenstande fra AVS-staterne, der befinder sig på medlemsstaternes område i offentlige eller halv-offentlige institutioner.

4. AVS-staterne opfordrer Fællesskabet og medlemsstaterne til at lette AVS-staternes adgang til arkiver vedrørende AVS-staternes historie og forhold, som var underlagt deres myndighed inden disse landes uafhængighed.

5. AVS-staterne anmoder Fællesskabet om at yde finansiel og faglig bistand til relevante foranstaltninger på uddannelsesområdet bl.a. med henblik på bevarelse og beskyttelse af kulturgenstande, herunder bistand til udstedelse af de nødvendige love.

BILAG XXV

Fælleserklæring om ophavsret

De kontraherende parter erkender, at en udvidet beskyttelse af ophavsrettigheder er en integrerende del af det kulturelle samarbejde, som tager sigte på at fremme udnyttelsen af de menneskelige ressourcer i alle deres udtryksformer. Denne beskyttelse er desuden en forudsætning for, at produktions-, udbredelses- og udgivelsesaktiviteter kan opstå og udvikles.

Begge parter vil derfor som led i det kulturelle AVS/EØF-samarbejde bestræbe sig på at tilskynde til, at ophavsrettigheder og dermed beslægtede rettigheder overholdes og udvides.

Fællesskabet kan inden for rammerne af og ifølge de regler og procedurer, der er fastsat i konventionen, yde finansiel og faglig bistand til udsendelse af oplysninger og uddannelse af økonomiske beslutningstagere i forbindelse med beskyttelse af disse rettigheder samt med udarbejdelse af den nationale lovgivning, hvormed de kan sikres bedre.

BILAG XXVI

Udkast til fælles erklæring ad artikel 145-149

om det audiovisuelle område

1. Set på baggrund af oprettelsen af enhedsmarkedet og af det afrikanske fælles kulturmarked og tilsvarende initiativer i landene i Vestindien og Stillehavet og under hensyn til den omvæltning inden for den audiovisuelle sektor, som den nye informations- og kommunikationsteknologi medfører (mikroelektronik og telematik: direkte sendende tv-satellitter, kabel-tv eller højopløsnings-tv) er de kontraherende parter enige om

a) at søge efter nye samarbejdsformer for at tage hensyn til udfordring, som den stigende internationalisering af systemerne for kulturindustriers finansiering, produktion, distribution, markedsføring, tilblivelse og udvikling, udgør

b) at fremme en synergi, bl.a. gennem fælles produktioner, for at øge deres deltagelse på de internationale markeder for billede og lyd med det formål at opnå en gensidig kulturel berigelse og forbedre deres konkurrenceevne.

2. Fællesskabet er for sit vedkommende enigt om, i forlængelse af den faktiske iværksættelse af konventionens relevante bestemmelser om det kulturelle og sociale samarbejde og i den tværkulturelle dialogs ånd

a) at fremme udbredelsen og udvekslingen af kulturproduktioner fra AVS-staterne og medlemsstaterne med det formål at formidle et sandfærdigt billede af deres kulturelle udtryksformer

b) at tilskynde til og støtte offentlige og private institutioners og organisationers initiativer såvel i AVS-staterne som i Fællesskabet, for at bidrage til virkeliggørelsen af ovennævnte mål.

BILAG XXVII

Fælleserklæring ad artikel 167-170

Handelsordningen

De kontraherende parter er klar over, at der eventuelt skal foretages ændringer i konventionens bestemmelser om adgangen for landbrugsprodukter for at tage hensyn til resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger i GATT.

BILAG XXVIII

Fælleserklæring om sukker på det portugisiske marked

1. AVS-staterne og Fællesskabet er som fastlagt i protokollen om Portugals tiltrædelse af tredje AVS/EØF-konvention enige om ifølge konventionens relevante bestemmelser, særlig artikel 168, stk. 2, litra c), at fortsætte behandlingen af ansøgninger fra AVS-staterne om øget præferenceadgang for AVS-sukker til det portugisiske marked.

2. Med hensyn til undersøgelsen af forsyningssituationen på det portugisiske marked i 1991 forpligter Fællesskabet sig til at høre AVS-staterne, inden det træffer afgørelse, under hensyn til interesserne hos alle de traditionelle AVS-leverandører til dette marked og den anmodning, som AVS-staterne har forelagt for Fællesskabet før og efter Portugals tiltrædelse af tredje AVS/EØF-konvention samt i forbindelse med forhandlingerne om fjerde AVS/EØF-konvention.

BILAG XXIX

Fælleserklæring om liberalisering af samhandelen

De kontraherende parter noterer sig, at Fællesskabet er klar over, at det er nødvendigt ved anvendelse af konventionen som helhed at sikre, at AVS-staterne bevarer deres konkurrencemæssige stilling, såfremt deres handelsmæssige fordele på Fællesskabets marked påvirkes af foranstaltninger til generel liberalisering af samhandelen.

Fællesskabet erklærer sig villig til, når som helst AVS-staterne henleder dets opmærksomhed på specifikke tilfælde, sammen med AVS-staterne at undersøge, hvilke hensigtsmæssige særforanstaltninger der kan træffes for at beskytte disse staters interesser.

BILAG XXX

Fælleserklæring ad artikel 181

De kontraherende parter er enige om, at de konsultationer, der er omhandlet i artikel 181, skal finde sted efter følgende fremgangsmåde

i) parterne giver i tide alle nødvendige og hensigtsmæssige oplysninger om de(t) særlige problem(er), således at drøftelserne kan indledes hurtigt, og under alle omstændigheder senest en måned efter modtagelsen af anmodningen om konsultationer

ii) konsultationsperioden på tre måneder løber fra datoen for modtagelsen af disse oplysninger. I løbet af disse tre måneder gennemføres den tekniske behandling af oplysningerne inden for en måned, og de fælles konsultationer i Ambassadørudvalget afsluttes inden for de efterfølgende to måneder

iii) hvis der ikke nås en konklusion, der er tilfredsstillende for begge parter, forelægges spørgsmålet for Ministerrådet

iv) hvis Ministerrådet ikke finder en løsning, der er tilfredsstillende for begge parter, beslutter Rådet, hvilke andre foranstaltninger der skal træffes for at overvinde de uoverensstemmelser, der konstateres under konsultationerne.

BILAG XXXI

Fælleserklæring

om nye medlemsstaters tiltrædelse af Fællesskabet

De kontraherende parter er klar over, at nye medlemsstaters tiltrædelse af Fællesskabet kan medføre en midlertidig skævhed i behandlingen af indførslerne af AVS-produkter til den nye medlemsstat og af indførslerne af produkter fra den nye medlemsstat til visse AVS-stater, og erklærer, at der bør findes en rimelig løsning på disse midlertidige problemer under forhandlingerne om den nye medlemsstats tiltrædelse af konventionen. Hvis resultatet af disse forhandlinger ikke tilfredsstiller en af parterne ud fra et ligevægtssynspunkt, skal Fællesskabet i nært samarbejde med den eller de berørte AVS-stater undersøge, hvad der skal gøres for at fjerne skævheden.

BILAG XXXII

Fælleserklæring om samarbejdet mellem AVS-staterne

og de omkringliggende oversøiske lande og territorier

og franske oversøiske departementer

De kontraherende parter tilskynder til et mere omfattende regionalt samarbejde i Vestindien, Stillehavet og Det Indiske Ocean, som skal omfatte AVS-staterne, de omkringliggende oversøiske lande og territorier og franske oversøiske departementer.

De kontraherende parter opfordrer vedkommende kontraherende parter til at rådføre sig med hinanden om, hvorledes dette samarbejde kan fremmes, og til i den forbindelse, i overensstemmelse med deres respektive politikker og deres specifikke situation i området, at træffe foranstaltninger, der giver mulighed for initiativer såvel på det økonomiske område, herunder udvikling af samhandelen, som på det sociale og kulturelle område.

Handelsaftaler, der vedrører de franske oversøiske departementer, kan omfatte særforanstaltninger til fordel for varer fra de oversøiske departementer.

Spørgsmål vedrørende samarbejdet på disse forskellige områder vil blive forelagt Ministerrådet, for at det generelt kan holdes underrettet om eventuelle fremskridt.

BILAG XXXIII

Fælleserklæring om konventionen

og den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT)

De kontraherende parter vil rådføre sig med hinanden i forbindelse med den forelæggelse og gennemgang af konventionens handelsmæssige bestemmelser, som vil finde sted inden for rammerne af GATT.

BILAG XXXIV

Fælleserklæring om den ordning for adgang til markederne

i de franske oversøiske departementer, som gælder for de varer med

oprindelse i AVS-stater, der er omhandlet i artikel 168, stk. 2

De kontraherende parter bekræfter, at konventionens tredje del, afsnit I, kapitel 1, og anden del, afsnit VI, finder anvendelse på forbindelserne mellem AVS-staterne og de franske oversøiske departementer.

Fællesskabet vil få mulighed for i konventionens gyldighedsperiode at ændre ordningen for adgang til de franske oversøiske departementers marked for varer med oprindelse i AVS-staterne, som omhandlet i artikel 168, stk. 2, under hensyn til behovet for økonomisk udvikling i disse departementer.

Ved undersøgelsen af om denne mulighed skal udnyttes, tager Fællesskabet den direkte samhandel mellem AVS-staterne og de franske oversøiske departementer i betragtning. Underretning og konsultation mellem de berørte parter finder sted i henhold til artikel 181.

BILAG XXXV

Fælleserklæring om varer, der er omfattet af

den fælles landbrugspolitik

De kontraherende parter erkender, at der for varer, som er omfattet af den fælles landbrugspolitik, gælder særlige ordninger og bestemmelser, navnlig hvad angår beskyttelsesforanstaltninger. Konventionens beskyttelsesklausul finder kun anvendelse på disse varer, såfremt den er forenelig med disse ordningers og bestemmelser særlige karakter.

BILAG XXXVI

Fælleserklæring om samhandelen

mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Botswana,

Lesotho og Swaziland

Under henvisning til protokol nr. 22, del I, stk. 3, i akten af 1972 om tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne anerkender Fællesskabet og erklærer regeringerne i Botswana, Lesotho og Swaziland følgende

- de tre regeringer forpligter sig til ved konventionens ikrafttræden at anvende samme toldordning på indførsel fra Fællesskabet som den ordning, de anvender på indførsel med oprindelse i det andet land i den toldunion, de tilhører

- denne forpligtelse indgås med forbehold af de forskellige metoder, der måtte være til finansiering af de tre regeringers budgetter, i det omfang der findes en forbindelse mellem denne finansiering og indførsel med oprindelse i Fællesskabet og indførsel med oprindelse i det andet land i den toldunion, de tilhører

- de tre regeringer forpligter sig til gennem bestemmelserne i deres toldordning og i særlig grad gennem anvendelsen af konventionens oprindelsesregler at sørge for, at der ikke sker nogen fordrejning i samhandelen til skade for Fællesskabet som følge af deres deltagelse med det andet land i den toldunion, de tilhører.

BILAG XXXVII

Fællesskabets erklæring

ad artikel 174, stk. 2, litra a)

Fællesskabet godkender, at ordlyden af artikel 9, stk. 2, litra a), i anden AVS/EØF-konvention optages i artikel 174, stk. 2, litra a), men fastholder fortolkningen af denne ordlyd, hvorefter AVS-staterne indrømmer Fællesskabet en behandling, som ikke er mindre gunstig end den, de indrømmer industrialiserede stater i forbindelse med samhandelsaftaler, såfremt disse stater ikke giver AVS-staterne præferencer, der er mere omfattende end dem, Fællesskabet giver.

BILAG XXXVIII

Fællesskabets erklæring ad artikel 177, stk. 3

Såfremt Fællesskabet vedtager de absolut nødvendige foranstaltninger, der henvises til i denne artikel, vil det bestræbe sig på at finde frem til sådanne, der i kraft af deres geografiske rækkevidde og/eller arten af produkter er til mindst mulig skade for AVS-staternes udførsel.

BILAG XXXIX

AVS-staternes erklæring af ad artikel 168

AVS-staterne er klar over, at den mestbegunstigelsesbehandling, som i medfør af artikel 168, stk. 2, litra a), nr. ii), på Fællesskabets marked indrømmes varer med oprindelse i AVS-staterne, giver anledning til forskelsbehandling og manglende ligevægt, og de bekræfter, at det er deres opfattelse, at de i samme artikel omhandlede samråd skal have til hovedformål, at AVS-staternes væsentligste eksportproduktion indrømmes en behandling, der er mindst lige så gunstig som den mestbegunstigelsesbehandling, Fællesskabet indrømmer tredjelande.

Samråd bør endvidere finde sted,

a) såfremt der i en eller flere AVS-stater viser sig leveringsmuligheder for en eller flere specifikke varer, for hvilke tredjelande med præferenceordninger indrømmes en gunstigere behandling

b) såfremt en eller flere AVS-stater påtænker at udføre en eller flere specifikke varer til Fællesskabet, når tredjelande med præferenceordninger indrømmes en gunstigere behandling for samme vare.

BILAG XL

Fælleserklæring om de i artikel 168, stk. 2, litra a), nr. ii),

omhandlede landbrugsprodukter

De kontraherende parter har noteret sig, at Fællesskabet fra datoen for konventionens undertegnelse har til hensigt at træffe nedenstående foranstaltninger med henblik på at sikre AVS-staterne den i artikel 168, stk. 2, litra a), nr. ii), omhandlede præferenceordning for så vidt angår visse landbrugsprodukter og produkter fremstillet heraf.

De har taget til efterretning, at Fællesskabet i den forbindelse har erklæret, at det vil træffe alle nødvendige foranstaltninger, for at de hertil svarende landbrugsforordninger kan vedtages snarest og så vidt muligt kan træde i kraft samtidig med den interimsordning, der skal gælde efter udløbet af tredje AVS/EØF-konvention.

IMPORTORDNING FOR LANDBRUGSVARER OG LEVNEDSMIDLER

MED OPRINDELSE I AVS-STATERNE

Fælles markedsordning Særordning for AVS-staterne

1. KØD AF HORNKVÆG

KN-kode: Toldfritagelse for alle de varer, der omfattes af den fælles markedsordning. 0102 10 00 0102 90 10 Hvis indførslen i Fællesskabet af kød af 0102 90 31 hornkvæg henhørende under KN-kode 0201, 0202, 0102 90 33 0206 10 95, 0206 29 91, 1602 50 10 og 1602 90 61 0102 90 35 med oprindelse i en AVS-stat i løbet af et år 0102 90 37 overstiger en mængde, der svarer til indførslen 0201 i Fællesskabet i løbet af det år i perioden 0202 1969-1974, hvor indførslen i Fællesskabet med 0206 10 91 den pågældende oprindelse var størst, med 0206 10 95 tillæg af en årlig vækstrate på 7%, suspenderes 0206 10 99 toldfritagelsen helt eller delvis for 0206 21 00 varer med den pågældende oprindelse. 0206 22 90 0206 29 91 0206 29 99 I dette tilfælde aflægger Kommissionen rapport 0210 20 til Ministerrådet for De Europæiske Fællesskaber 0210 90 41 som på forslag af Kommissionen og med 0210 90 49 kvalificeret flertal vedtager den ordning, der 0210 90 90 skal anvendes på den pågældende indførsel. 1502 00 91 1602 50 10 1602 50 90 1602 90 61 1602 90 69

Fælles markedsordning Særordning for AVS-staterne

2. KØD AF FÅR OG GEDER

KN-kode: Toldfritagelse for alle varer, der omfattes af den fælles markedsordning. 0104 0204 0206 80 99 Ikke-anvendelse af importafgiften for tredje 0206 90 99 lande for 0210 90 11 0210 90 19 KN-kode: 0210 90 60 1502 00 99 a) 0104 10 90 1602 90 71 0104 20 90 1602 90 79 (bortset fra racerene avlsdyr) b) 0204 0210 90 11 0210 90 19 (bortset fra tamfår). For tamfår nedsættes importafgiften med 50% inden for et årligt kontingent på 250 t.

3. FJERKRÆKØD

KN-kode: Nedsættelse af importafgiften for tredjelande med 50% for: 0207 - Fjerkrækød inden for et årligt kontingent på 200 tons. 1602 31 - Tilberedninger og konserves af kød og slagte 1602 39 affald af fjerkræ inden for et årligt kontingent på 250 tons. Fælles markedsordning Særordning for AVS-staterne

4. MEJERIPRODUKTER

KN-kode: Nedsættelse af importafgiften for tredjelande med 50% for: 04 02 - Mælk og fløde, koncentreret eller tilsat sukker, inden for et årligt kontingent på 500 tons. 04 06 - Ost og ostemasse inden for et årligt kontingent på 500 tons.

5. SVINEKØD

KN-kode: Nedsættelse af importafgiften for tredjelande med 50% inden for et årligt kontingent på 250 tons for: 16 01 00 - Pølser og lignende varer af kød eller slagteaffald eller blod.

6. FISKERIVARER

KN-kode: Toldfritagelse for alle de varer, der omfattes af den fælles markedsordning. 03 0511 91 90 1604 1605 19 02 20 10 2301 20 00

Fælles markedsordning Særordning for AVS-staterne

7. SUKKER KN-kode: Nedsættelse af importafgiften for tredjelande med 0,5 ecu/100 kg inden for et årligt kontingent på 600 000 tons for 17 03 - Melasse.

8. OLIEAFGRØDER

KN-kode: Toldfritagelse for alle varer, der omfattes af den fælles markedsordning. 1201 00 90 1202 10 90 1202 20 00 1203 00 00 1204 00 90 1205 00 90 1206 00 90 1207 10 90 1207 20 90 1207 30 90 1207 40 90 1207 50 90 1207 60 90 1207 91 90 1207 92 90 1207 99 91 1207 99 99 1208 1504 1507 1508 1509 90 00 1510 00 90 1511 1512 1513 1514 1515 11 00 Fælles markedsordning Særordning for AVS-staterne Toldfritagelse 1515 19 1515 21 1515 29 1515 50 1515 90 21 1515 90 29 1515 90 31 1515 90 39 1515 90 40 1515 90 51 1515 90 59 1515 90 60 1515 90 91 1515 90 99 1516 10 1516 20 91 1516 20 99 1517 10 90 1517 90 91 1517 90 99 1518 00 31 1518 00 39 1522 00 91 1522 00 99 2304 00 00 2305 00 00 2306 10 00 2306 20 00 2306 30 00 2306 40 00 2306 50 00 2306 60 00 2306 90 91 2306 90 93 2306 90 99

Fælles markedsordning Særordning for AVS-staterne

9. KORN

KN-kode: Nedsættelse af importafgiften for tredjelande med 1,81 ecu/t. 0709 90 60 Majs 0712 90 19 1005 10 90 1005 90 00 1007 00 Sorghum Nedsættelse af importafgiften for tredjelande med 60% inden for et årligt kontingent på 100 000 tons. Endvidere en nedsættelse på 50% ud over dette kontingent. 1008 20 00 Hirse Ikke-anvendelse af importafgiften for tredjelande inden for et årligt kontingent på 60 000 tons og nedsættelse af importafgiften for tredjelande med 50% ud over dette kontingent.

10. RIS

KN-kode: Under overholdelse af de fælles regler, nedsættelse af importafgiften for tredjelande pr. 100 kg: 1006 10 21 - for uafskallet ris med 50% og med 0,36 ecu a) uafskallet ris 1006 10 98 1006 20 afskallet ris - for afskallet ris (hinderis) med 50% og (hinderis) med 0,36 ecu 1006 30 delvis sleben - for sleben ris med industriens og sleben beskyttelseselement, med 50% og med 0,54 ecu ris - for delvis sleben ris med industriens beskyttelseselement omregnet efter satsen for omregning af sleben ris til delvis sleben ris, med 50% og med 0,54 ecu. Fælles markedsordning Særordning for AVS-staterne 1006 40 00 Brudris - for brudris med 50% og med 0,30 ecu Denne undtagelse gælder kun, hvis der opkræves en afgift af tilsvarende størrelse ved udførsel fra de pågældende AVS-stater. Ved overskridelse af 125 000 tons ris (ækvivalent afskallet ris)(1006 10 21 til 1006 10 98, 1006 20 og 1006 30) og 20 000 tons brudris (1006 40 00), anvendes den almindelige ordning for tredjelande.

11. KORNSUBSTITUTTER OG PRODUKTER FORARBEJDET PÅ BASIS AF KORN OG RIS

KN-kode: Ikke-anvendelse af det faste element i importafgiften for tredjelande eller tolden for alle de produkter, som er omfattet af den fælles markedsordning. 0714 Endvidere nedsættelse af det variable element pr. 100 kg: 1102 20 1102 30 00 - med 0,181 ecu for KN-kode 0714 10 99 og 1102 90 0714 90 19 (Maniokrod, saleprod og lignende 1103 12 00 rødder og rodknolde med stort indhold af 1103 13 stivelse, undtagen arrowroot) 1103 14 1103 19 1103 29 1104 1106 20 1107 1108 (bortset fra kode 1108 20 00) 1109 00 00 1702 30 91 Fælles markedsordning Særordning for AVS-staterne 1702 30 99 - med 0,363 ecu for 0714 10 10, ex 1106 20 1702 40 90 (mel af marv af sagopalmer, maniokrod, 1702 90 50 saleprod og andre rødder og rodknolde, 1702 90 75 der er anført under pos. 0714 formalet, 1702 90 79 undtagen mel af arrowroot) 2106 90 55 2302 10 2302 20 - med 50% for ex 1108 14 00 og ex 1108 19 90 2302 30 (stivelse i andre tilfælde, undtagen arrow~ 2302 40 rootstivelse) 2303 10 2303 30 00 Ikke-anvendelse af det variable element i 2308 10 00 importafgiften for tredjelande for rødder, 2308 90 30 mel, gryn og stivelse af arrowroot under 2309 10 11 KN-kode ex 0714 90, ex 0714 90 19, ex 1106 2309 10 13 20 10, ex 1106 20 91 og ex 1106 20 99. 2309 10 31 Ikke-anvendelse af det variable element for 2309 10 33 KN-kode 0714 10 91 og 0714 90 11 (herunder 2309 10 51 yams), undtagen arrowroot 2309 10 53 2309 90 31 2309 90 33 2309 90 41 2309 90 43 2309 90 51 2309 90 53

Fælles markedsordning Særordning for AVS-staterne

12. FRUGTER OG GRØNSAGER, FRISKE OG KØLEDE

KN-kode: Toldfritagelse uden afsætningsplan for: ex 0706 90 90 Radiser (raphanus sativus) kaldet »mooli« 0708 Bælgfrugter 0709 30 00 Auberginer 0709 40 00 Selleri, undtagen knoldselleri 0709 60 10 Sød peber 0709 90 70 Courgetter 0709 90 90 Andre varer 0802 50 00 Pistacienødder 0802 90 10 Pekannødder 0802 90 90 Andre varer 0805 40 00 Grapefrugter 0805 30 90 Limefrugter (Citrus aurantifolia) 0805 90 00 Andre varer 0807 10 Meloner (herunder vandmeloner) 0807 20 00 Melontræsfrugter (papaya) 0810 40 30 Frugter af arten Vaccinium myrtillus 0810 90 Andre frugter, friske Gradvis ophævelse eller nedsættelse af tolden. Fælles markedsordning Særordning for AVS-staterne ex 0702 00 10 Tomater (bortset fra kirsebærtomater) i perioden 15. november til 30. april: nedsættelse af tolden med 60% inden for et kontingent på 2000 tons ex 0702 00 10 Kirsebærtomater i perioden 15. november til 30. april: gradvis ophævelse af tolden inden for et kontingent på 2000 tons ex 0703 10 19 Løg i perioden 1. februar til 15. maj: gradvis ophævelse af tolden inden for en referencemængde på 800 tons ex 0703 20 00 Hvidløg i perioden 1. februar til 31. maj: gradvis ophævelse af tolden inden for en referencemængde på 500 tons ex 0704 90 90 Kinakål: gradvis ophævelse af tolden i perioden 1. november til 31. december inden for en referencemængde på 1000 tons ex 0705 11 10 »Iceberg«-salat: gradvis ophævelse af tolden i perioden 1. juli til 31. oktober inden for en referencemængde på 1000 tons ex 0706 10 00 Gulerødder: gradvis ophævelse af tolden i perioden 1. januar til 31. marts inden for en referencemængde på 800 tons 0706 90 30 Peberrod: gradvis ophævelse af tolden ex 0706 90 90 Rødbeder: gradvis ophævelse af tolden inden for en referencemængde på 100 tons Fælles markedsordning Særordning for AVS-staterne ex 0707 00 11 og Små vinteragurker: gradvis ophævelse af tolden ex 0707 00 19 inden for en referencemængde på 100 tons ex 0709 10 00 Artiskokker: gradvis ophævelse af tolden i perioden 1. oktober - 31. december inden for en referencemængde på 1000 tons ex 0709 20 00 Asparges: - gradvis ophævelse af tolden i perioden 15. august - 15. januar, - nedsættelse med 40% i perioden 16. januar - 31. januar. 0709 51 90 Andre varer: gradvis ophævelse af tolden. 0802 31 00 og Valnødder, med skal eller afskallede: 0802 32 00 gradvis ophævelse af tolden inden for en referencemængde på 700 tons ex 0804 20 10 Figner (friske): gradvis ophævelse af tolden i perioden 1. november - 30. april inden for et kontingent på 200 tons 0805 10 Appelsiner: - gradvis ophævelse af tolden i perioden 15. maj - 30. september inden for en referencemængde på 25 000 tons - ud over denne mængde og hele året i øvrigt en nedsættelse af tolden med 80% Fælles markedsordning Særordning for AVS-staterne 0805 20 Mandariner (herunder tangeriner og satsumas), clementiner, wilkings og andre lignende krydsninger af citrusfrugter: - gradvis ophævelse af tolden i perioden 15. maj - 30. september inden for en referencemængde på 4 000 tons - ud over denne mængde og hele året endvidere en nedsættelse af tolden med 80% 0808 10 Æbler: gradvis ophævelse af tolden med 50% inden for et kontingent på 1000 tons ex 0808 20 Pærer: gradvis nedsættelse af tolden med 50% inden for et kontingent på 1 000 tons ex 0809 10 00 Abrikoser: gradvis ophævelse af tolden i perioden 1. september - 30. april inden for en referencemængde på 2 000 tons. ex 0809 20 90 Kirsebær: gradvis ophævelse af tolden i perioden 1. november - 31. marts inden for en referencemængde på 2 000 tons ex 0809 30 00 Ferskner og nektariner: gradvis ophævelse af tolden i perioden 1. december - 31. marts inden for en referencemængde på 2 000 tons ex 0809 40 19 Blommer: gradvis ophævelse af tolden i perioden 15. december - 31. marts inden for en referencemængde på 2 000 tons 0809 40 90 Slåen: gradvis ophævelse af tolden inden for en referencemængde på 500 tons Fælles markedsordning Særordning for AVS-staterne ex 0810 10 90 Jordbær: gradvis ophævelse af tolden i perioden 1. november - slutningen af februar inden for et kontingent på 1 500 tons 0813 50 30 Blandinger udelukkende af tørret frugt under KN-kode 0801 og 0802: gradvis ophævelse af tolden. Nedsættelse af tolden til følgende niveau: 0810 40 50 - 3% for frugter af arten Vaccinium macrocarpon og Vaccinium corymbosum 0810 40 90 - 5% for andre frugter af arten Vaccinium

NB. Ophævelsen eller den gradvise nedsættelse af tolden finder sted i løbet af samme perioder og i samme tempo som fastsat i akten vedrørende Spaniens og Portugals tiltrædelse for samme varer, som indførtes fra disse lande til Fællesskabet i dets sammensætning pr. 31. december 1985.

Fælles markedsordning Særordning for AVS-staterne

13. VARER FREMSTILLET AF FRUGT OG GRØNSAGER

KN-kode: Toldfritagelse for alle varer, der omfattes af den fælles markedsordning ex 0710 (bortset fra 0710 40 00, 0710 80 10 og 0710 80 59) ex 0711 (bortset fra 0711 20, 0711 90 10 og 0711 90 30) ex 0712 (bortset fra 0712 10 00, 0712 90 11, 0712 90 19 og 0712 90 90) 0804 20 90 0806 20 0811 0812 0813 10 00 0813 20 00 0813 30 00 0813 40 0813 50 11 0813 50 19 0813 50 91 0813 50 99 0814 00 00 0904 20 10 ex 1302 20 2001 10 00 2001 20 00 2001 90 10 2001 90 50 2001 90 90 2002 Fælles markedsordning Særordning for AVS-staterne 2003 2004 10 10 2004 10 99 2004 90 30 2004 90 50 2004 90 91 2004 90 95 2004 90 99 (bortset fra oliven) ex 2005 (bortset fra 2005 70 00, 2005 80 00 og 2005 90 10) 2006 00 2007 2008 (bortset fra 2008 11 10, 2008 91 00, 2008 99 85, 2008 99 91 og 2008 99 99) ex 2009 (bortset fra 2009 60) Endvidere ikke-opkrævning af »sukker«-tillægsafgiften for følgende varer: Syltetøj, frugtgele, marmelade, frugt- eller nøddepure samt frugt- eller nøddemos, fremstillet ved kogning: 2007 10 10 - Homogeniserede tilberedninger 2007 99 10 - Syltetøj, frugtgele, marmelade, frugt- eller nøddepure samt 2007 99 20 frugt- eller nøddemos (bortset fra citrusfrugter) 2007 99 31 2007 99 32 Fælles markedsordning Særordning for AVS-staterne 2007 99 33 2007 99 35 2007 99 39 2007 99 51 2007 99 59 Frugter, tilberedt eller konserveret, med tilsætning af sukker, også tilsat alkohol: ex 2008 20 - Ananas ex 2008 30 - Dele af grapefrugter ex 2008 40 - Pærer ex 2008 80 - Jordbær ex 2008 92 - Blandinger af ananas, papayaer og passionsblomster ex 2008 99 - Druer - Blommer - Passionsfrugter, guavabær og tamarinder 2009 20 11 - Saft af grapefrugt 2009 20 91 ex 2009 40 - Ananassaft ex 2009 80 - Safter af passionsfrugter og guavabær ex 2009 90 - Blandinger af saft af ananas, papayaer og passionsblomster

Fælles markedsordning Særordning for AVS-staterne

14. VIN

KN-kode: Toldfritagelse for: 2009 60 Druesaft (herunder druemost), ikke 2204 30 91 gæret 2204 30 99

15. RÅTOBAK

KN-kode: Toldfritagelse. 2401 Såfremt der indtræffer alvorlige forstyrrelser på grund af en betydelig forøgelse af toldfri indførsel af råtobak (2401) med oprindelse i AVS-staterne, eller såfremt denne indførsel forårsager vanskeligheder, der medfører ændring af den økonomiske situation i en region i Fællesskabet, kan Kommissionen træffe eller bemyndige den eller de pågældende medlemsstater til i medfør af konventionens artikel 177, stk. 1, at træffe de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger, herunder foranstaltninger der tager sigte på at imødegå en omlægning af samhandelen. Fælles markedsordning Særordning for AVS-staterne

16. VISSE VARER, FREMSTILLET AF LANDBRUGSPRODUKTER

KN-kode: Fritagelse for det faste element for hele sektoren af varer, fremstillet af landbrugsprodukter (forordning (EØF) nr. 3033/80). 0403 10 51 til 0403 10 99 0403 90 71 til 0403 90 99 0710 40 00 0711 90 30 1517 10 10 1517 90 10 1702 50 00 1704 (bortset fra 1704 90 10) 1806 1901 1902 (bortset fra 1902 20 10 og 1902 20 30) 1903 1904 1905 2001 90 30 2001 90 40 2004 90 10 2005 80 00 ex. 2005 90 90 Sukkermajs (bortset fra Zea mays var. saccharata) 2008 99 85 2008 99 91 2101 30 19 2101 30 99 Fælles markedsordning Særordning for AVS-staterne 2102 10 31 2102 10 39 2105 2106 (bortset fra 2106 10 10 og 2106 10 91) 2202 90 91 2202 90 95 2202 90 99 2905 43 00 2905 44 3501 (bortset fra 3501 90 10) 3505 10 (bortset fra 3505 10 50) 3505 20 3809 10 3823 60 Desuden suspension af opkrævningen af det variable element for følgende varer: 1702 50 00 Kemisk ren fructose Sukkervarer uden indhold af kakao (herunder hvid chokolade) 1704 90 30 - Hvid chokolade Chokolade og andre tilberedte næringsmidler med indhold af kakao: 1806 20 - Tilberedte varer, i blokke, plader eller barrer af vægt over 2 kg, eller flydende, i pastaform, i pulverform, som granulater eller lignende, i pakninger af nettovægt over 2 kg (bortset fra 1806 20 70) Fælles markedsordning Særordning for AVS-staterne 1806 31 00 - Andre varer, i blokke, plader eller 1806 32 stænger, med eller uden fyld 1806 90 11 - Andre chokolader og chokoladevarer, 1806 90 19 sukkervarer og erstatninger herfor, 1806 90 31 fremstillet på basis af andre sødemidler 1806 90 39 end sukker, med indhold af kakao. 1806 90 50 1901 Maltekstrakt: tilberedte næringsmidler fremstillet af mel, stivelse eller maltekstrakt, også tilsat kakao, såfremt dette udgør mindre end 50 vægtprocent, ikke andetsteds tariferet: tilberedte næringsmidler fremstillet af produkter henhørende under KN-kode 0401 til 0404, også tilsat kakao, såfremt dette udgør mindre end 10 vægtprocent, ikke andetsteds tariferet (bortset fra KN-kode 1901 90 11 og 1901 90 90) også med et mælkefedtindhold på 1,5 vægtprocent og et stivelsesindhold på mindst 50 vægtprocent og under 75 vægtprocent 1903 00 00 Tapioka og tapiokaerstatninger fremstillet af stivelse, i form af flager, gryn, perlegryn, sigtemel o.lign. 1905 Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk, også tilsat kakao: kirkeoblater, oblatkapsler til lægemidler, segloblater og lignende varer af mel eller stivelse: Fælles markedsordning Særordning for AVS-staterne ex 1905 30 Søde kiks, biscuits og småkager: vafler - Biscuits ex 1905 40 00 - Tvebakker og kryddere, ristet brød og lignende ristede varer, bortset fra beskøjter ex 1905 90 - Andre varer: - Biscuits 2008 99 85 Majs, tilberedt eller konserveret på anden vis, ikke tilsat sukker og alkohol, undtagen sukkermajs (Zea mays var. saccharata) Fælles markedsordning Særordning for AVS-staterne

17. SÆRORDNING FOR INDFØRSEL I DE FRANSKE OVERSØISKE DEPARTEMENTER AF VISSE LANDBRUGSVARER MED OPRINDELSE I AVS-STATERNE OG DE OVERSØISKE LANDE OG TERRITORIER

KN-kode: Ikke-anvendelse af importafgiften for tredjelande. 0102 90 10 Levende hornkvæg, 0102 90 31 tamkvæg undtagen 0102 90 33 racerene avlsdyr 0102 90 35 0102 90 37 0201 Kød af Ikke-anvendelse af importafgiften for hornkvæg tredjelande 0202 fersk, kølet eller 0206 10 95 frosset 0206 29 91 0709 90 60 Ikke-anvendelse af importafgiften for 0712 90 19 Majs tredjelande. Nødvendige modforholdsregler 1005 10 90 i tilfælde af forstyrrelser på markedet 1005 90 90 i Fællesskabet, såfremt den årlige indførsel overstiger 25 000 tons. 0714 10 91 Ikke-anvendelse af importafgiften for 0714 90 11 (herunder yams) tredjelande inden for et årligt kontingent på 2 000 tons. 18. SÆRORDNING FOR Ikke-anvendelse af importafgiften for INDFØRSEL AF RIS tredjelande. I DET OVERSØISKE DEPARTEMENT REUNION

BILAG XLI

STABEX

Erklæring fra Kommissionen om ordningens forvaltning

For at sikre, at der opnås den størst mulige gennemsigtighed i forbindelse med ordningens gennemførelse, bekræfter Kommissionen, at den til støtte for den rapport, som nævnes i artikel 207, stk. 4, vil give AVS-Ambassadørudvalget alle de relevante supplerende oplysninger, som den måtte blive anmodet om.

BILAG XLII

STABEX

Fælleserklæring om AVS-staternes udførsel til OLT

Ved anvendelsen af artikel 189, stk. 1, litra b), og stk. 2, tages der hensyn til AVS-staternes udførsel til OLT.

BILAG XLIII

STABEX

Fælleserklæring om de statistiske behov

(artikel 199, stk. 2)

1. I det første anvendelsesår meddeler AVS-staterne Kommissionen følgende

a) værdien af deres udførsel af alle varer uanset bestemmelsssted i det år, som går forud for anvendelsesåret

b) mængden af den markedsførte produktion af den eller de pågældende varer i referenceperioden og i anvendelsesåret

c) mængden og værdien af udførslen af den eller de pågældende varer uanset bestemmelsessted i referenceperioden og i anvendelsesåret. De AVS-stater, som omfattes af artikel 189, stk. 2,, meddeler ligeledes Kommissionen mængden af deres udførsel af den eller de pågældende varer til andre AVS-stater i referenceperioden og i anvendelsesåret

d) mængden og værdien af udførslen af den eller de pågældende varer til EØF i referenceperioden og i anvendelsesåret.

2. I årene efter ordningens iværksættelse vedrører ovennævnte statistiske behov kun det år, som ikke er omfattet af meddelelserne i det foregående år.

BILAG XLIV

STABEX

Fælleserklæring om AVS/EØF-samråd i tilfælde af

indførelse af en verdensomspændende

stabiliseringsordning for eksportindtægter

De kontraherende parter er enige om at holde samråd inden for rammerne af konventionen med henblik på at undgå eventuel dobbeltkompensation, såfremt der i løbet af konventionens anvendelsesperiode indføres en verdensomspændende stabiliseringsordning for eksportindtægter.

BILAG XLV

STABEX

Fælleserklæring ad artikel 189, st. 1, litra b)

De kontraherende parter er enige om, at de afgørelser, der er truffet i henhold til artikel 27 i anden AVS/EØF-konvention til fordel for nødder og kokosolie for så vidt angår udførsel fra Dominica, og for cowpeas (Vigna unguiculata) for så vidt angår udførsel fra Niger, fortsat skal være gældende.

BILAG XLVI

STABEX

Fælleserklæring ad artikel 210 og 211

De kontraherende parter er enige om at indføre så enkle procedurer som muligt med henblik på anvendelsen af artikel 210 og artikel 211, stk. 2 og 3, bl.a. for at stille overførslerne til AVS-staternes faktiske rådighed så hurtigt som muligt.

BILAG XLVII

STABEX

Fælleserklæring ad artikel 189, stk. 3

De kontraherende parter er enige om, at uanset artikel 189, stk. 3, skal de AVS-stater, der er nævnt i bilag XXI til tredje AVS/EØF-konvention, fortsat være omfattet af undtagelsen »uanset bestemmelsessted« i en midlertidig periode på tre år.

De kontraherende parter er endvidere enige om, at Ministerrådet inden udløbet af den i første afsnit nævnte midlertidige periode på ny skal undersøge situationen i disse lande bl.a. på baggrund af den udvikling, der har fundet sted i deres udførsel af varer, som er omfattet af STABEX-ordningen.

BILAG XLVIII

STABEX

Erklæring fra Fællesskabet ad artikel 188

Fællesskabet har noteret sig de anmodninger, som AVS-staterne under forhandlingerne har fremsat vedrørende bomuldsfrøolie, semsgarvet læder og levende kvæg, får og geder.

Det erklærer sig rede til at behandle disse anmodninger efter bestemmelserne i artikel 188, så snart der er fremsendt vægtig dokumentation.

BILAG XLIX

Fælleserklæring ad artikel 224, litra d)

Ved valget af instrumenter til støtte for strukturtilpasningen samt ved fastlæggelsen af regler for oprettelse af »counterpart«-midler tages der behørigt hensyn til de valutaforanstaltninger, som AVS-staterne har truffet inden for rammerne af den valutazone, som de tilhører.

BILAG L

Fælleserklæring om gæld

På grund af det alvorlige internationale gældsproblem og dets følger for den økonomiske vækst erklærer Fællesskabet sig rede til i den internationale debat at fortsætte drøftelserne om gældsproblemet generelt, uden at dette berører de specifikke drøftelser, som finder sted i de relevante fora.

BILAG LI

Erklæring fra AVS-staterne om gæld

1. AVS-staterne ser med tilfredshed på Fællesskabets positive reaktion på deres bekymringer over gældsproblemet og noterer sig de konkrete foranstaltninger, der er truffet for at lette gældsbyrden. De ser navnlig med tilfredshed på følgende

a) beslutningen om at afskaffe lån på særlige vilkår i den nye konvention

b) beslutningen om at ophæve forpligtelsen til at tilbagebetale overførsler i henhold til Stabex-ordningen

c) de nye ordninger under Sysmin

d) de forbedrede regler for bevilling af risikovillig kapital og lån fra Den Europæiske Investeringsbank.

2. AVS-staterne noterer sig det alvorlige gældsproblem og anmoder indtrængende Fællesskabet om i samme ånd som i punkt 1 at strække sig videre og

a) at eftergive hele den gæld, der er stiftet hos Fællesskabet i form af lån på særlige vilkår

b) at omlægge alle lån på særlige vilkår, som endnu ikke er stiftet, til gavebistand

c) at give afkald på alle endnu ikke foretagne tilbagebetalinger under Stabex-ordningen og tilbagebetalinger i forbindelse med Sysmin.

BILAG LII

Fælleserklæring ad artikel 255

De kontraherende parter er enige om, at der ved anvendelsen af artikel 255 bør vises følgende punkter særlig opmærksomhed

i) projekter, som letter flygtninges frivillige repatriering og reintegration i samfundet

ii) flygtningenes kulturelle identitet i modtagelseslandet samt den kulturelle identitet for fordrevne i deres eget land

iii) de behov, som gør sig gældende for kvinder, børn, ældre eller handicappede blandt flygtningene eller de fordrevne

iv) bevidstgørelse om, at bistanden i henhold til artikel 255 kan bidrage til at dække de langsigtede udviklingsbehov hos flygtningene, de repatrierede, de fordrevne samt befolkningerne i modtagelsesområderne

v) øget koordination mellem AVS-staterne, Kommissionen og andre organer ved iværksættelsen af disse projekter.

BILAG LIII

Fælleserklæring ad tredje del, afsnit III,

ARTIKEL 6

1. Kommisionen udarbejder og meddeler hvert år inden den 1. oktober Rådet et overslag over de betalinger, der skal foretages i det følgende regnskabsår samt en forfaldsplan for indkaldelse af bidrag, under hensyn til Bankens overslag over de transaktioner, som den står for. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal, jf. artikel 21, stk. 4. De nærmere bestemmelser for medlemsstaternes indbetaling af bidragene fastsættes i den finansforordning, der er nævnt i artikel 32.

2. Sammen med de årlige overslag over bidragene, som Kommissionen skal forelægge Rådet, forelægger den sit overslag over udgifterne, herunder dem, der vedrører de tidligere konventioner, for hvert af de fire år, der følger efter det år, som indkaldelsen af bidrag vedrører.

3. Hvis bidragene ikke er tilstrækkelige til at dække fondens faktiske behov i det pågældende regnskabsår, forelægger Kommissionen forslag om supplerende indbetalinger for Rådet, der så hurtigt som muligt træffer afgørelse med kvalificeret flertal, jf. artikel 21, stk. 4.

Kapitel 6 ANSVARLIGE FOR FORVALTNING OG GENNEMFØRELSE

Afdeling 1: Den ledende anvisningsberettigede

Afdeling 2: Den nationale anvisningsberettigede

Afdeling 3: Den delegerede

Afdeling 4: Betalinger og udbetalende myndigheder

Afdeling 5: Overvågning og evaluering

Afdeling 6: AVS/EØF-udvalget for Samarbejde med henblik på Udviklingsfinansiering

ACP-CEE 2107/90 DK

AFSNIT IV ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM DE MINDST UDVIKLEDE AVS-STATER,

AVS-INDLANDSSTATERNE OG AVS-ØSTATERNE

KAPITEL 6

ANSVARLIGE FOR FORVALTNING OG GENNEMFØRELSE

AFDELING 1

DEN LEDENDE ANVISNINGSBERETTIGEDE

KAPITEL 6

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

ARTIKEL 7

Fællesskabet og AVS-staterne tillægger de regionale samarbejds- og integrationsbestræbelser særlig betydning og høj prioritet. I denne forbindelse støtter konventionen effektivt AVS-staternes bestræbelser på at organisere sig regionalt og på at udbygge deres samarbejde på regionalt og interregionalt plan med henblik på at fremme en mere retfærdig og afbalanceret økonomisk verdensorden.

ARTIKEL 7

Tildeling af oprindelsesstatus

Varer med oprindelsesstatus bestående af materialer, der er fuldt ud fremstillet eller tilstrækkelig forarbejdet i to eller flere AVS-stater, betragtes som varer med oprindelse i den AVS-stat, hvor den sidste bearbejdning eller forarbejdning har fundet sted, såfremt denne bearbejdning eller forarbejdning ikke falder ind under de utilstrækkelige arbejdsprocesser, der er nævnt i artikel 3, stk. 3, litra a), b), c) og d), eller en kombination heraf.

ARTIKEL 7

1. AVS-Ministerrådets sekretær(er) og vicesekretær(er) og dets øvrige faste overordnede personale, som AVS-staterne har udpeget, indrømmes i den stat, hvor AVS-Ministerrådet er etableret, under formanden for AVS-Ambassadørudvalgets ansvar, samme fordele, som indrømmes det diplomatiske personale i diplomatiske repræsentationer. Deres ægtefæller og hjemmeboende mindreårige børn indrømmes på samme betingelser de fordele, der indrømmes ægtefæller og mindreårige børn til sådant diplomatisk personale.

2. Værtslandet indrømmer vedtægtsmæssigt ansatte medlemmer af AVS-personalet, som ikke er nævnt i stk. 1, fritagelse for skat af lønninger, vederlag og godtgørelser, som AVS-staterne udbetaler til dem, fra den dag, hvor disse indtægter beskattes til fordel for AVS-staterne.

Ovennævnte bestemmelse gælder hverken for pensioner eller tilsvarende ydelser, som AVS-staternes sekretariat udbetaler til sine tidligere ansatte eller ydelsesberettigede pårørende, eller for lønninger, vederlag eller godtgørelser, som det udbetaler til sine lokalt ansatte.

ARTIKEL 7

1. Såfremt en sukkereksporterende AVS-stat i løbet af en leveringsperiode undlader at levere hele den aftalte mængde på grund af force majeure, indrømmer Kommissionen på anmodning af den pågældende stat den ekstra periode, som er nødvendig for levering.

2. Såfremt en sukkereksporterende AVS-stat i løbet af en leveringsperiode meddeler Kommissionen, at den ikke vil være i stand til at levere hele den aftalte mængde, og at den ikke ønsker at få tildelt den i stk. 1 omtalte ekstra periode, fordeler Kommissionen den ikke leverede mængde som ekstra kvoter til levering i løbet af den pågældende leveringsperiode. Kommissionen foretager en sådan kvotaomfordeling efter at have rådført sig med de berørte stater.

3. Såfremt en sukkereksporterende AVS-stat i løbet af en leveringsperiode undlader at levere hele den aftalte mængde af andre årsager end force majeure, nedsættes den aftalte mængde med den ikke-leverede mængde for hver efterfølgende leveringsperiode.

4. Kommissionen kan beslutte, at den ikke-leverede mængde tildeles de øvrige i artikel 3 anførte stater som ekstra kvoter, for så vidt angår senere leveringsperioder. En sådan omfordeling sker i samråd med de berørte stater.

ARTIKEL 7

1. Fondens eventuelle overskydende midler anvendes, indtil de er opbrugt, efter samme regler som i konventionen, i afgørelsen og i denne aftale.

2. Ved udløbet af denne aftale er medlemsstaterne fortsat forpligtet til på betingelserne i artikel 6 og i finansforordningen, jf. artikel 32, at indbetale den del af deres bidrag, der endnu ikke er indkaldt.

ARTIKEL 8

De kontraherende parter erkender nødvendigheden af at give de mindst udviklede AVS-stater særbehandling og at tage hensyn til de særlige problemer, der gør sig gældende for AVS-indlandsstaterne og AVS-østaterne. De lægger særlig vægt på forbedring af de dårligst stillede befolkningsgruppers levevilkår.

Samarbejdet indebærer navnlig særbehandling i forbindelse med fastlæggelse af de finansielle midlers omfang samt af betingelserne for anvendelsen af disse midler, således at de mindst udviklede AVS-stater kan overvinde strukturmæssige og andre hindringer for deres udvikling.

For AVS-indlandsstaternes og AVS-østaternes vedkommende er målene for samarbejdet at fastlægge og fremme specifikke foranstaltninger med henblik på at løse udviklingsproblemer, som skyldes deres geografiske beliggenhed.

ARTIKEL 8

Tilbehør, reservedele og værktøj

Tilbehør, reservedele og værktøj, der leveres som standardudstyr til materiel, maskiner eller køretøjer til en pris, der er indbefattet i varens pris eller ikke faktureres særskilt, betragtes som værende en del af dette materiel eller disse maskiner eller køretøjer.

ARTIKEL 8

Den stat, hvor AVS-Ministerrådet er etableret, indrømmer, bortset fra det i artikel 7, stk. 1, omtalte personale, AVS-Sekretariatets faste personale immunitet udelukkende for retsforfølgning for de i embeds medfør foretagne handlinger. Denne immunitet gælder imidlertid ikke, hvis et medlem af AVS-Sekretariatets faste personale overtræder færdselsloven, eller hvis et motorkøretøj, som han er ejer eller fører af, har forårsaget en skade.

ARTIKEL 8

1. På anmodning af en eller flere af de stater, som leverer sukker på de i denne protokol fastsatte betingelser, eller af Fællesskabet finder der inden for passende institutionelle rammer, som fastlægges af de kontraherende parter, konsultationer sted om de foranstaltninger, som er nødvendige for anvendelsen af denne protokol. De institutioner, som oprettes i henhold til konventionen, kan benyttes i konventionens anvendelsesperiode.

2. Såfremt konventionen ophører med at gælde, vedtager de i stk. 1 omhandlede sukkereksporterende stater og Fællesskabet passende bestemmelser inden for institutionerne for at sikre den fortsatte anvendelse af denne protokol.

3. De i denne protokol fastsatte periodiske nyundersøgelser finder sted inden for rammerne af de aftalte institutioner.

ARTIKEL 8

1. I forhold til deres andel i Bankens kapital forpligter medlemsstaterne sig til, idet de giver afkald på beneficium ordinis, som kautionister over for Banken at hæfte for alle finansielle forpligtelser for låntagerne i medfør af de kontrakter, der indgås af Banken om udlån af dens egne midler i medfør af såvel artikel 1 i den finansprotokol, der er knyttet som bilag til konventionen, og de tilsvarende bestemmelser i afgørelsen som i givet fald konventionens artikel 104 og 109.

2. Denne kaution er begrænset til 75% af det samlede beløb, for hvilket Banken har åbnet kreditter i medfør af samtlige lånekontrakter; den gælder for dækning af enhver risiko.

3. For så vidt angår de finansielle forpligtelser efter konventionens artikel 104 og 109, og uden at dette i øvrigt berører den samlede garanti, der er nævnt i stk. 1 og 2, kan medlemsstaterne på Bankens anmodning i særlige tilfælde hæfte som kautionister over for denne for en procentdel, der er større end 75%, og som kan gå helt op til 100% af det beløb, for hvilket Banken har åbnet kreditter i medfør af de tilsvarende lånekontrakter.

4. Medlemsstaternes forpligtelser efter stk. 1, 2 og 3 skal gøres til genstand for kautionskontrakter mellem hver af medlemsstaterne og Banken.

ARTIKEL 9

For at forbedre effektiviteten af konventionens instrumenter vedtager de kontraherende parter inden for rammerne af deres respektive beføjelser retningslinjer, prioriteter og foranstaltninger, som fremmer virkeliggørelsen af denne konventions mål, og er enige om under overholdelse af principperne i artikel 2 at fortsætte dialogen inden for de fælles institutioner og i forbindelse med en sammenhængende iværksættelse af samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering samt af de øvrige samarbejdsinstrumenter.

ARTIKEL 9

Varer i sæt

Varer i sæt i henhold til punkt 3 i de almindelige bestemmelser i Det Harmoniserede System betragtes som varer med oprindelsesstatus, forudsat at alle artikler, som indgår i deres sammensætning, har oprindelsesstatus. Varer i sæt, der består af artikler med og uden oprindelsesstatus, anses som helhed for at have oprindelsesstatus, forudsat at værdien af artiklerne uden oprindelsesstatus ikke overstiger 15% af de pågældende sæts pris ab fabrik.

ARTIKEL 9

Formanden for AVS-Ministerrådet sørger for, at navn, stilling og adresse på AVS-Ambassadørudvalgets formand, AVS-Ministerrådets sekretær(er) og vicesekretær(er), samt AVS-Sekretariatets faste personale med mellemrum meddeles regeringen i den stat, hvor AVS-Ministerrådet er etableret.

ARTIKEL 9

Særlige typer sukker, som visse sukkereksporterende AVS-stater traditionelt leverer til medlemslandene, indgår i og behandles på samme grundlag som de i artikel 3 omhandlede mængder.

ARTIKEL 9

1. Indbetalinger til Banken i forbindelse med de lån på særlige vilkår, der er ydet AVS-staterne og landene og territorierne samt de oversøiske franske departementer efter den 1. juni 1964, samt provenuer og indtægter fra de transaktioner med risikovillig kapital, der er foretaget efter den 1. februar 1971 til fordel for disse stater, lande, territorier og departementer, tilfalder medlemsstaterne i forhold til deres bidrag til fonden, hvorfra disse beløb hidrører, medmindre Rådet på forslag af Kommissionen enstemmigt beslutter at henlægge dem som reserve eller anvende dem til andre transaktioner.

Bankens provision for administration af de lån og transaktioner, der er nævnt i første afsnit, fratrækkes forlods de pågældende beløb.

2. Med forbehold af konventionens artikel 192 krediteres renteindtægter fra midler, der er deponeret hos de udbetalende myndigheder i Europa, jf. konventionens artikel 319, stk. 4, en konto, der åbnes i Kommissionens navn.

Disse indtægter anvender Kommissionen efter udtalelse fra EUF-Udvalget, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, til

- dækning af administrative og finansielle udgifter ved forvaltningen af EUFs finanser;

- undersøgelser eller sagkyndige vurderinger til et begrænset beløb og af kort varighed, navnlig for at styrke sin egen kapacitet med hensyn til analyse, bestemmelse og formulering af strukturtilpasningspolitikkerne.

ARTIKEL 10

De kontraherende parter træffer hver for sit vedkommende i henhold til denne konvention alle de generelle eller særlige foranstaltninger, som er egnede til at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af konventionen, og lette forfølgelsen af målene heri. De afholder sig fra enhver foranstaltning, der vil kunne bringe virkeliggørelsen af konventionens mål i fare.

ARTIKEL 10

Direkte transport

1. Den præferenceordning, der er fastsat i konventionens bestemmelser om handelssamarbejde, gælder kun for varer eller materialer, som transporteres mellem AVS-staternes, Fællesskabets eller OLT's område uden passage af andre områder. Dog kan produkter, der udgør en enkelt forsendelse, transporteres med passage af andre områder end AVS-staternes, Fællesskabets eller OLT's område, eventuelt med omladning eller midlertidig oplagring, på disse områder, såfremt produkterne til stadighed har været overvåget af toldmyndighederne i transit- eller oplagringslandet, og de ikke har været underkastet anden behandling end eventuel losning og lastning eller enhver anden behandling med henblik på at sikre, at deres tilstand ikke forringes.

2. Som dokumentation for, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, skal der for de kompetente toldmyndigheder fremlægges

a) enten et gennemgående fragtbrev udstedt i udførselslandet som grundlag for transporten igennem transitlandet

b) eller en erklæring fra toldmyndighederne i transitlandet, der indeholder

- en nøjagtig beskrivelse af produkterne,

- datoen for produkternes losning og lastning, eller eventuelt for deres indskibning eller udskibning, med angivelse af de anvendte fartøjers navne

- dokumenterede oplysninger om de omstændigheder, under hvilke produkterne har henligget

c) eller i mangel heraf enhver anden dokumentation.

ARTIKEL 10

1. Kommissionens delegerede og det bemyndigede personale ved delegationerne, bortset fra lokalt ansat personale, er fritaget for beskatning i den AVS-stat, hvor de er bosat.

2. Det i stk. 1 omhandlede personale er ligeledes omfattet af bestemmelserne i artikel 309, litra g).

ARTIKEL 10

Denne protokols bestemmelser forbliver i kraft efter den i artikel 91 i konventionen fastsatte dato. Efter den dato kan protokollen opsiges af Fællesskabet over for hver enkelt AVS-stat og af hver enkelt AVS-stat over for Fællesskabet med to års varsel.

ARTIKEL 10

1. Med forbehold af artikel 22, 23 og 24 og med forbehold af Bankens beføjelser med hensyn til administration af visse former for bistand, administreres fonden af Kommissionen efter de nærmere bestemmelser, der er fastsat i finansforordningen, jf. artikel 32.

2. Med forbehold af artikel 28 og 29 administreres den risikovillige kapital og de rentegodtgørelser, som finansieres over fondens midler, på Fællesskabets vegne af Banken i overensstemmelse med dennes vedtægter og efter de nærmere bestemmelser, der er fastsat i finansforordningen, jf. artikel 32.

ARTIKEL 11

Inden for rammerne af deres respektive beføjelser undersøger konventionens institutioner regelmæssigt resultaterne af anvendelsen af konventionen, giver de nødvendige impulser og træffer enhver afgørelse og foranstaltning, der er hensigtsmæssig for virkeliggørelsen af konventionens mål.

Ethvert spørgsmål, der direkte kan hindre den effektive gennemførelse af konventionens mål, kan rejses inden for institutionernes rammer.

Der afholdes konsultationer inden for Ministerrådet, såfremt en af de kontraherende parter anmoder herom, i de tilfælde, der er fastsat i konventionen, eller i tilfælde af vanskeligheder med anvendelsen eller fortolkningen af dens bestemmelser.

ARTIKEL 11

Territorialkrav

Betingelserne i dette afsnit vedrørende opnåelse af oprindelsesstatus skal opfyldes uden afbrydelse i Fællesskabet, AVS-staterne eller OLT.

Såfremt produkter med oprindelsesstatus, der er udført fra Fællesskabet, AVS-staterne eller OLT til et andet land, returneres hertil, anses de som produkter uden oprindelsesstatus, medmindre det over for toldmyndighederne kan godtgøres, at

- de returnerede produkter er de samme varer som dem, der blev udført, og at

- de ikke har undergået nogen behandling, ud over hvad der var nødvendigt for at sikre, at deres tilstand ikke blev forringet under opholdet i det pågældende land eller under udførslen.

AFSNIT II

BEVIS FOR OPRINDELSE

ARTIKEL 11

De i denne protokol omtalte privilegier, immuniteter og lettelser indrømmes udelukkende de begunstigede med henblik på deres tjenstlige funktioner.

De i denne protokol nævnte institutioner og organer skal ophæve immuniteten, såfremt de skønner, at dette ikke strider mod deres interesser.

ARTIKEL 11

Kommissionen drager omsorg for gennemførelsen af den bistandspolitik, som fastlægges af Rådet, og af de generelle retningslinjer for det samarbejde med henblik på udviklingsfinansiering, som fastlægges af AVS/EØF-Ministerrådet i medfør af konventionens artikel 325.

ARTIKEL 12

Såfremt Fællesskabet inden for rammerne af sine beføjelser påtænker at træffe en foranstaltning, som i henhold til konventionens mål kan berøre AVS-staternes interesser, underretter det i god tid disse herom. Med henblik herpå giver Kommissionen regelmæssigt AVS-staternes sekretariat meddelelse om forslagene til foranstaltninger af denne art. En anmodning om oplysninger kan ligeledes om nødvendigt indgives på AVS-staternes initiativ.

Efter anmodning fra disse finder der konsultationer sted i god tid, således at der inden den endelige afgørelse kan tages hensyn til deres synspunkter hvad angår virkningen af disse foranstaltninger.

Efter konsultationerne modtager AVS-staterne, på forhånd så vidt det overhovedet er muligt, relevante oplysninger om disse afgørelsers ikrafttræden.

ARTIKEL 12

Varecertifikat EUR.1

1. Varers oprindelsesstatus, som defineret i denne protokol, dokumenteres ved fremlæggelse af et varecertifikat EUR.1, der er vist i bilag IV til denne protokol.

2. Varecertifikat EUR.1 må kun udstedes som dokumentation for anvendelse af konventionen.

3. Varecertifikat EUR.1 udstedes kun efter skriftlig anmodning fra eksportøren. Denne anmodning skal fremsættes på den formular, der er vist i bilag IV til denne protokol og som skal udfyldes i overensstemmelse med denne protokol.

Anmodninger om varecertifikater EUR.1 skal opbevares i mindst tre år af udførselslandets toldmyndigheder.

4. Det påhviler eksportøren eller dennes befuldmægtigede repræsentant under førstnævntes ansvar at fremsætte anmodning om udstedelse af varecertifikat EUR.1.

5. Eksportøren eller dennes repræsentant fremlægger tillige med anmodningen enhver fornøden dokumentation for, at de varer, der skal udføres, opfylder betingelserne for udstedelse af et varecertifikat EUR.1.

6. Varecertifikat EUR.1 udstedes af toldmyndighederne i AVS-udførselsstaten, såfremt produkterne kan betragtes som varer med oprindelsesstatus i henhold til denne protokol.

7. Med henblik på undersøgelse af, om de i stk. 6 omhandlede betingelser er opfyldt, har toldmyndighederne ret til at kræve enhver form for dokumentation og at foretage enhver kontrol, de måtte finde hensigstmæssig.

8. Det påhviler toldmyndighederne i udførselsstaten at påse, at den i stk. 1 omhandlede formular er korrekt udfyldt. De skal navnlig kontrollere, at den rubrik, der er beregnet til varebeskrivelsen, er udfyldt på en sådan måde, at det ikke er muligt at foretage svigagtige tilføjelser. Med henblik herpå skal varebeskrivelsen anføres uden mellemrum mellem linjerne. Såfremt rubrikken ikke udfyldes fuldstændigt, skal der trækkes en vandret streg under varebeskrivelsens sidste linje, og den ikke udfyldte del skal udstreges.

9. Datoen for udstedelsen af varecertifikatet skal anføres i den del af certifikatet, der er forbeholdt toldmyndighederne.

10. Varecertifikat EUR.1 udstedes ved udførslen af de varer, som det vedrører, af AVS-udførselsstatens toldmyndigheder. Certifikatet stilles til rådighed for eksportøren, så snart udførslen faktisk har fundet sted eller er sikret.

ARTIKEL 12

Konventionens artikel 352 finder anvendelse på enhver uoverensstemmelse, der har forbindelse med denne protokol.

AVS-Ministerrådet og Den Europæiske Investeringsbank kan være parter i en voldgiftsprocedure.

PROTOKOL Nr. 4

om iværksættelse af artikel 178

1. De kontraherende parter i Lome-konventionen er enige om at gøre deres yderste for at undgå at anvende beskyttelsesforanstaltninger i henhold til artikel 177.

2. De to parter er overbevist om, at iværksættelsen af artikel 178, stk. 4 og 5, vil gøre det muligt for dem at påpege eventuelle problemer, der måtte opstå, og under hensyntagen til alle relevante forhold så vidt muligt at undgå at anvende foranstaltninger, som Fællesskabet ønsker at undgå at skulle træffe over for sine præferencehandelspartnere.

3. De to parter erkender, at der er behov for en mekanisme med forudgående underretning som fastsat i artikel 178, stk. 4, der har til formål at mindske risikoen for, at der pludselig eller uventet anvendes beskyttelsesforanstaltninger for så vidt angår følsomme varer. Med disse bestemmelser kan der opretholdes en stadig strøm af handelsoplysninger og samtidig iværksættes procedurer for regelmæssige konsultationer. De to parter vil således kunne følge udviklingen i følsomme sektorer på nært hold og påpege eventuelle problemer.

4. På baggrund heraf indføres følgende to procedurer

a) En mekanisme for statistisk overvågning

Uden at dette berører de interne ordninger, som Fællesskabet kan anvende til overvågning af sin indførsel, skal der i henhold til artikel 178, stk. 4, i Lome-konventionen indføres en mekanisme, der skal sikre statistisk overvågning af udførslen af visse varer fra AVS-staterne til Fællesskabet og dermed lette undersøgelsen af forhold, der kan fremkalde markedsforstyrrelser.

Denne mekanisme, hvis eneste formål er at lette udvekslingen af information mellem parterne, bør kun anvendes for varer, som Fællesskabet anser for følsomme for sit vedkommende.

Iværksættelsen af mekanismen sker efter fælles aftale på grundlag af de data, som Fællesskabet giver, og ved hjælp af de statistiske oplysninger, som AVS-staterne fremsender til Kommissionen efter dennes anmodning.

For at mekanismen skal kunne anvendes effektivt, er det nødvendigt, at de pågældende AVS-stater, om muligt en gang om måneden, giver Kommissionen statistiske oplysninger om deres udførsel til Fællesskabet og til hver af dets medlemsstater af varer, som Fællesskabet anser for følsomme.

b) En procedure for regelmæssige konsultationer

Ved hjælp af ovennævnte mekanisme for statistisk overvågning vil begge parter bedre kunne følge udviklingen i den samhandel, der eventuelt kan give anledning til vanskeligheder. På grundlag af disse oplysninger får Fællesskabet og medlemsstaterne, i overensstemmelse med artikel 178, stk. 5, mulighed for at holde periodiske konsultationer for at sikre sig, at målene i denne artikel nås. Konsultationerne finder sted efter anmodning fra en af parterne.

5. Hvis de betingelser for anvendelse af beskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat i artikel 177, er opfyldt, skal Fællesskabet i henhold til artikel 178, stk. 1, vedrørende forudgående konsultationer om anvendelse af beskyttelsesforanstaltninger straks indlede konsultationer med de pågældende AVS-stater og give dem alle nødvendige oplysninger med henblik på disse konsultationer, navnlig oplysninger, der gør det muligt at fastlægge, i hvilket omfang indførsel af en bestemt vare fra en eller flere AVS-stater har fremkaldt alvorlige forstyrrelser i en erhvervssektor i Fællesskabet eller i en eller flere medlemsstater.

6. Hvis der ikke i mellemtiden har kunnet indgås en aftale med de(n) berørte AVS-stat(er), kan Fællesskabets kompetente myndigheder ved udløbet af den frist på 21 dage, der gælder for konsultationerne, træffe passende foranstaltninger til iværksættelse af konventionens artikel 177. Disse foranstaltninger meddeles straks AVS-staterne og finder straks anvendelse.

7. Denne procedure finder anvendelse uden at tilsidesætte de foranstaltninger, der kan træffes under særlige omstændigheder i henhold til konventionens artikel 178, stk. 3. I så fald fremsendes alle relevante oplysninger straks til AVS-staterne.

8. Under alle omstændigheder vil der blive taget særligt hensyn til de mindst udviklede AVS-staters, AVS-indlandsstaternes og AVS-østaternes interesser, jf. konventionens artikel 180.

9. AVS-staterne og Fællesskabet er overbevist om, at iværksættelsen af bestemmelserne i såvel konventionen som i denne protokol vil fremme virkeliggørelsen af konventionens mål for handelssamarbejdet under hensyntagen til begge parters interesser.

PROTOKOL Nr. 5

om bananer

Fællesskabet og AVS-staterne er blevet enige om en række målsætninger med henblik på at forbedre produktions- og afsætningsvilkårene for bananer fra AVS-staterne samt fortsat at indrømme de traditionelle leverandører fordele i overensstemmelse med de tilsagn, der er nævnt i denne protokols artikel 1, samt om at træffe egnede foranstaltninger til opfyldelse af disse mål.

ARTIKEL 12

1. Kommissionen og Banken giver regelmæssigt hinanden oplysning om de ansøgninger om finansiering, som de modtager, samt om de indledende kontakter, som AVS-staterne, landene og territorierne eller andre bistandsberettigede efter konventionens artikel 230 og de tilsvarende bestemmelser i afgørelsen gennem deres kompetente instanser har optaget med Kommissionen og Banken forud for forelæggelsen af deres ansøgninger.

2. Kommissionen og Banken holder gensidigt hinanden underrettet om forløbet af gennemgangen af finansieringsansøgningerne. De udveksler alle generelle oplysninger med henblik på at harmonisere procedurerne i forbindelse med forvaltningen og de retningslinjer, der skal lægges til grund ud fra et udviklingspolitisk synspunkt, samt bedømmelsen af ansøgningerne.

ARTIKEL 13

Samarbejdet tager sigte på at støtte en udviklingsproces i AVS-staterne, der sætter mennesket i centrum, og som er rodfæstet i det enkelte folks kultur. Det skal understøtte disse staters politik og foranstaltninger med henblik på bedre at udnytte deres menneskelige ressourcer, øge deres egne kreative evner og styrke deres kulturelle identitet. Det tager ligeledes sigte på at fremme befolkningernes deltagelse i udformningen og gennemførelsen af udviklingsarbejdet.

Der skal på de forskellige samarbejdsområder og i aktionernes forskellige faser lægges vægt på den kulturelle dimension og de sociale virkninger af aktionerne samt på nødvendigheden af, at mænd og kvinder på lige fod deltager i samarbejdet og drager fordel deraf.

ARTIKEL 13

Efterfølgende udstedelse af EUR.1

1. Undtagelsesvis kan varecertifikat EUR.1 ligeledes udstedes efter udførslen af de varer, som det vedrører, såfremt det på grund af fejltagelser, uforsætlige undladelser eller særlige omstændigheder ikke er blevet udstedt ved den pågældende udførsel.

2. Ved anvendelsen af stk. 1 skal eksportøren i anmodningen

- anføre sted og dato for afsendelsen af de varer, som certifikatet vedrører,

- erklære, at der ikke på udførselstidspunktet blev udstedt et varecertifikat EUR.1 for de nævnte varer og anføre årsagerne dertil.

3. Toldmyndighederne må kun udstede et varecertifikat EUR.1 efterfølgende, når de har undersøgt, at oplysningerne i eksportørens anmodning er i overensstemmelse med oplysningerne i de tilsvarende dokumenter.

På certifikatet, der udstedes efterfølgende, skal anføres en af følgende påtegninger

»EXPEDIDO A POSTERIORI« »DELIVRE A POSTERIORI«

»UDSTEDT EFTERFØLGENDE« »RILASCIATO A POSTERIORI«

»NACHTRAGLICH AUSGESTELLT« »AFGEGEVEN A POSTERIORI«

»EK OeEN EK TæN Y TEPæN« »EMITIDO A POSTERIORI«

»ISSUED RETROSPECTIVELY«

ARTIKEL 13

1. Kommissionen gennemgår de projekter og programmer, som i medfør af konventionens artikel 233 og de tilsvarende bestemmelser i afgørelsen kan finansieres ved gavebistand over fondens midler.

Kommissionen gennemgår ligeledes de anmodninger om overførsler, der forelægges i medfør af konventionens tredje del, afsnit II, kapitel 1, og de tilsvarende bestemmelser i afgørelsen, samt de projekter og programmer, der i medfør af konventionens tredje del, afsnit II, kapitel 3, og de tilsvarende bestemmelser i afgørelsen kan omfattes af den særlige finansieringsfacilitet.

2. Banken gennemgår de projekter og programmer, som i medfør af dens vedtægter og konventionens artikel 233 og 236 og de tilsvarende bestemmelser i afgørelsen kan finansieres ved lån over dens egne midler, med rentegodtgørelse, eller ved risikovillig kapital.

3. Produktive projekter og programmer henhørende under industri, agroindustri, turisme, minedrift, energi samt transport og telekommunikation i forbindelse med disse sektorer, forelægges Banken, der undersøger, om de kan omfattes af en af de former for bistand, som Banken administrerer.

4. Såfremt det under Kommissionens eller Bankens forundersøgelse af et projekt eller program viser sig, at dette ikke finansieres ved en af de former for bistand, som administreres af vedkommende institution, fremsendes disse anmodninger til den anden institution, efter at den eventuelle modtager er blevet underrettet.

ARTIKEL 14

Samarbejdet indebærer et solidarisk ansvar for at bevare naturarven. Der lægges særlig vægt på beskyttelse af miljøet og bevaring og genoprettelse af den økologiske balance i AVS-staterne. Samarbejdsaktionerne er derfor inden for samtlige områder udformet således, at målsætningen om økonomisk vækst skal være forenelig med en udvikling, der respekterer den økologiske balance, således at der kan sikres en varig virkning til gavn for mennesket.

I forbindelse med bestræbelserne på at beskytte miljøet og genoprette den økologiske balance bidrager samarbejdet til at fremme specifikke aktioner til bevarelse af fornyelige og ikke-fornyelige naturressourcer, beskyttelse af økosystemerne, bekæmpelse af tørke, ørkendannelse og afskovning, og der iværksættes andre tematiske foranstaltninger med henblik herpå (navnlig græshoppebekæmpelse, beskyttelse og udnyttelse af vandressourcerne, bevarelse af de tropiske skove og af den biologiske diversitet, fremme af en bedre balance mellem by og land samt miljøet i byerne).

ARTIKEL 14

Udstedelse af et duplikateksemplar af EUR.1

I tilfælde af tyveri, bortkomst eller ødelæggelse af et varecertifikat EUR.1 kan eksportøren henvende sig til den toldmyndighed, der udstedte dette, og anmode om udstedelse af et duplikateksemplar på grundlag af de hos myndigheden beroende udførselsdokumenter.

På dublikateksemplaret, der bliver udstedt på denne måde, skal anføres en af følgende påtegninger

»DUPLICADO« »DUPLIKAT« »DUPLIKAT«

»ANTI PA O« »DUPLICATE« »DUPLICATA«

»DUPLICATO« »DUPLICAAT« »SEGUNDA VIA«

ARTIKEL 14

Med forbehold af de generelle bemyndigelser, som Banken modtager fra Fællesskabet, til at inddrive afdrag og renter af lån på særlige vilkår samt i forbindelse med transaktioner i henhold til den særlige finansieringsfacilitet i de foregående konventioner, varetager Kommissionen på Fællesskabets vegne den finansielle gennemførelse af transaktionerne over fondens midler i form af gavebistand, overførsler eller den særlige finansieringsfacilitet; den foretager udbetalingerne i overensstemmelse med finansforordningen, jf. artikel 32.

ARTIKEL 15

Landbrugssamarbejdet tager i første række sigte på at tilstræbe fødevareselvforsyning og fødevaresikkerhed i AVS-staterne, at udvikle og organisere produktionssystemet, at forbedre levestandarden for befolkningerne i landdistrikterne, deres levevilkår og omgivelser samt at sikre en afbalanceret udvikling i landdistrikterne.

Aktionerne på dette område udformes og iværksættes til støtte for de af AVS-staterne fastlagte fødevarepolitikker eller -strategier.

ARTIKEL 15

Erstatning af certifikater

Det skal altid være muligt at erstatte et eller flere varecertifikater EUR.1 med et andet eller andre certifikater, forudsat at dette sker ved det toldsted, hvor produkterne befinder sig.

ARTIKEL 15

1. Banken varetager på Fællesskabets vegne den finansielle gennemførelse af transaktionerne over fondens midler i form af risikovillig kapital. I disse tilfælde optræder Banken på Fællesskabets vegne og på dettes risiko. Fællesskabet er indehaver af alle hermed forbundne rettigheder, herunder som fordringshaver eller ejer.

2. Banken varetager den finansielle gennemførelse af transaktionerne i form af lån over dens egne midler og med rentegodtgørelse over fondens midler.

ARTIKEL 16

Samarbejdet inden for minedrift og energi skal i begge parters interesse stimulere og fremskynde en diversificeret økonomisk udvikling ved at udnytte AVS-staternes menneskelige potentiale og naturressourcer fuldt ud og fremme en bedre integration af disse sektorer og andre sektorer og komplementariteten mellem disse og den øvrige del af økonomien.

Samarbejdet tilstræber at skabe og styrke de socio-kulturelle og økonomiske forudsætninger og de fysiske infrastrukturer, der er nødvendige for at nå dette mål.

Det støtter AVS-staternes bestræbelser på at udforme og iværksætte en energipolitik, der er tilpasset deres forhold, navnlig for gradvis at mindske flertallet af staterne afhængighed af importerede olieprodukter og udvikle nye og vedvarende energikilder.

Samarbejdet tager sigte på at fremme en bedre udnyttelse af energi~ og mineressourcerne og tager hensyn til de energimæssige aspekter ved udviklingen af de forskellige økonomiske og sociale sektorer, således at der herved bidrages til en forbedring af levevilkårene og af miljøet samt til en bedre bevaring af biomasseressourcerne, herunder navnlig brændetræ.

ARTIKEL 16

Gyldigheden af varecertifikat EUR.1

1. Varecertifikat EUR.1 skal inden ti måneder fra den dato, hvor det er blevet udstedt af AVS-udførselsstatens toldmyndigheder, fremlægges på det toldsted i indførselsstaten, som varerne skal frembydes for.

2. De varecertifikater EUR.1, som fremlægges for indførselsstatens toldmyndigheder efter udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, kan godtages som grundlag for præferencebehandling, såfremt overskridelsen af fristen skyldes force majeure eller ekstraordinære omstændigheder.

3. Derudover kan indførselsstatens toldmyndigheder godtage certifikaterne, når varerne er blevet frembudt for dem inden udløbet af den nævnte frist.

ARTIKEL 16

Til virkeliggørelse af konventionens mål vedrørende finansiering og investeringsbistand anvendes en væsentlig del af den risikovillige kapital til investeringsbistand i den private sektor, navnlig til små og mellemstore virksomheder.

ARTIKEL 17

Fællesskabet og AVS-staterne erkender, at industrialiseringen er en afgørende drivkraft - ud over udviklingen i landdistrikterne og af landbruget - i bestræbelserne for at fremme den økonomiske omdannelsesproces i AVS-staterne, således at disse kan nå frem til en selvbærende vækst og en afbalanceret og diversificeret udvikling. Den industrielle udvikling er nødvendig for at forbedre produktiviteten inden for AVS-staternes økonomi, således at denne kan dække de grundlæggende, menneskelige behov og styrke AVS-staternes deltagelse i verdenshandelen på konkurrencemæssige vilkår gennem salget af et større antal forædlede produkter.

ARTIKEL 17

Transitprocedure

Når produkterne ankommer til en anden AVS-stat eller et andet OLT end oprindelseslandet, begynder en ny gyldighedsfrist på 10 måneder fra den dato, hvor transitlandets toldmyndigheder i rubrik 7 i varecertifikat EUR.1 påfører

- anmærkningen »transit«,

- transitlandets navn,

- det officielle stempel, hvoraf et aftryk i forvejen er stillet til rådighed for Kommissionen i henhold til artikel 25,

- datoen for påtegningerne.

ARTIKEL 17

1. For at sikre, at der bliver sammenhæng mellem samarbejdsaktionerne, og at disse i højere grad kommer til at supplere medlemsstaternes bilaterale bistand, giver Kommissionen medlemsstaterne og deres repræsentanter på stedet oplysninger om projekterne, så snart afgørelsen om at indlede identifikationsforundersøgelsen er truffet.

2. Medlemsstaterne tilsender for deres vedkommende regelmæssigt Kommissionen en ajourført oversigt over den udviklingsbistand, de har ydet eller påtænker at yde.

3. Medlemsstaterne og Kommissionen udveksler ligeledes i forbindelse med arbejdet i EUF-Udvalget de oplysninger, de ligger inde med om bilateral, regional eller multilateral bistand, der fra anden side er eller påtænkes bevilget AVS-staterne.

4. Banken giver regelmæssigt medlemsstaternes og Kommissionens repræsentanter personligt fortrolig meddelelse om de projekter til fordel for AVS-staterne, som den påtænker at forundersøge

ARTIKEL 18

Da langt de fleste af AVS-staternes økonomi er stærkt afhængig af deres eksport af råvarer, er de kontraherende parter enige om at være særlig opmærksomme på deres samarbejde på dette område og støtte de politikker eller strategier, som AVS-staterne fastlægger med henblik på

- dels at fremme såvel den horisontale som vertikale diversificering af AVS-staternes økonomi, navnlig gennem udvikling af forarbejdning, markedsføring, distribution og transport (PMDT)

- dels at forbedre AVS-staternes råvarers konkurrenceevne på verdensmarkederne gennem omorganisering og rationalisering af deres produktions-, markedsførings- og distributionsaktiviteter.

ARTIKEL 18

Udstillinger

1. Varer, som afsendes fra en AVS-stat til en udstilling i et andet land end en AVS-stat, en medlemsstat eller et OLT, og som efter udstillingen sælges til indførsel i Fællesskabet, opnår ved indførslen de fordele, som følger af denne konventions bestemmelser, forudsat at de opfylder de i denne protokol fastsatte betingelser for at kunne anerkendes som varer med oprindelse i en AVS-stat, og at der over for indførselsstatens toldmyndigheder føres tilfredsstillende bevis for

a) at en eksportør har sendt disse varer fra en AVS-stat til udstillingslandet og har ladet dem udstille der

b) at denne eksportør har solgt varerne eller overdraget dem til en modtager i Fællesskabet

c) at varerne under udstillingen eller umiddelbart efter er afsendt til Fællesskabet i den stand, i hvilken de blev afsendt til udstillingen

d) at varerne fra det tidspunkt, da de blev afsendt til udstillingen, ikke har været benyttet til andre formål end til fremvisning på den pågældende udstilling.

2. Et varecertifikat EUR.1 skal fremlægges for toldmyndighederne på de normale betingelser. Udstillingens betegnelse og adresse skal anføres derpå. Om fornødent kan der kræves supplerende dokumentation for varernes art og for de omstændigheder, under hvilke de har været udstillet.

3. Stk. 1 gælder for alle udstillinger, messer eller tilsvarende offentlige arrangementer af kommerciel, industriel, landbrugsmæssig eller håndværksmæssig karakter, under hvilke varerne er under konstant toldkontrol, dog ikke arrangementer med privat formål i forretninger eller handelslokaler med henblik på salg af udenlandske varer.

ARTIKEL 18

1. Den i konventionens artikel 281 nævnte programmering foretages i hver AVS-stat under Kommissionens ansvar i samarbejde med Banken.

2. Med henblik på at forberede programmeringen foretager Kommissionen i samråd med medlemsstaterne, navnlig dem, der er repræsenteret på stedet, og sammen med Banken en økonomisk analyse af hver AVS-stat for således at klarlægge hindringerne for udviklingen samt vurdere, hvilke ændringer der på den baggrund må foretages.

3. Denne analyse vedrørende desuden de sektorer, hvor Fællesskabet gør en særlig aktiv indsats, samt dem, hvor en fællesskabsbistand eventuelt kan komme på tale, idet der tages hensyn til sektorernes indbyrdes afhængighedsforhold og til en indgående evaluering af den hidtil ydede fællesskabsbistand og de erfaringer, der er gjort i forbindelse hermed.

4. Den dækker ligeledes omfanget og effektiviteten af de reformer, som den pågældende stat har gennemført eller planlagt på det makroøkonomiske eller sektorbestemte plan, samt dens finansieringsbehov, med særligt henblik på iværksættelsen af bestemmelserne i konventionens tredje del, afsnit III, kapitel 2, afdeling 3, om støtte til strukturtilpasningen.

5. På grundlag af denne analyse og af den pågældende AVS-stats forslag, finder der i medfør af konventionens artikel 282 udveksling af synspunkter sted mellem denne stat, Kommissionen og Banken for den dels vedkommende, der berører den, med henblik på at fastlægge det vejledende program for fællesskabsbistanden.

ARTIKEL 19

Samarbejdet på fiskeriområdet tager sigte på at bistå AVS-staterne med at udnytte deres fiskeressourcer med henblik på at øge den del af produktionen, der er bestemt til indenlandsk forbrug som led i deres bestræbelser på at opnå øget fødevaresikkerhed, og at øge deres eksportproduktion. Samarbejdet er udformet i de kontraherende parters gensidige interesse og under overholdelse af deres fiskeripolitikker.

ARTIKEL 19

Fremlæggelse af certifikater

I indførselsstaten fremlægges varecertifikat EUR.1 for toldmyndighederne i henhold til denne stats bestemmelser. Toldmyndighederne er berettigede til at forlange en oversættelse. De kan desuden kræve, at indførselsanmeldelsen suppleres med importørens angivelse af, at varerne opfylder de nødvendige betingelser, for at konventionen kan finde anvendelse.

ARTIKEL 19

1. Inden Kommissionen, Banken for den dels vedkommende, der berører den, og den pågældende stat fastlægger det vejledende program, jf. konventionens artikel 281, udarbejder Kommissionen i samarbejde med Banken for hvert land et kortfattet dokument, der indeholder konklusionerne af det forberedende programmeringsarbejde, og hvori der gøres rede for, hvilke sektorer fællesskabsbistanden vil blive koncentreret om, hvilke foranstaltninger der skal træffes med henblik på at opfylde de målsætninger, der er fastsat for disse områder, samt i givet fald, hvorvidt den pågældende stat er berettiget til at få del i tilpasningsstøtten, og hovedlinjerne i Fællesskabets bistand.

Dette dokument behandles af repræsentanterne for medlemsstaterne, for Kommissionen og for Banken i EUF-Udvalget, jf. artikel 21, med henblik på at vurdere den generelle ramme for Fællesskabets samarbejde med hver AVS-stat og så vidt muligt at sikre sammenhæng og komplementaritet mellem Fællesskabets og medlemsstaternes bistand.

Så hurtigt som muligt efter denne behandling fastlægger Kommissionen, Banken, for den dels vedkommende, der berører den, og den pågældende stat et vejledende program.

2. Det vejledende program for fællesskabsbistanden for hver AVS-stat sendes til medlemsstaterne for at muliggøre en udveksling af synspunkter mellem repræsentanterne for medlemsstaterne, for Kommissioen og for Banken. Denne udveksling af synspunkter finder sted, hvis en eller flere medlemsstater anmoder derom.

3. Bestemmelserne i artikel 18 og 19 om programmeringen på nationalt plan finder tilsvarende anvendelse på programmeringen på regionalt plan på grundlag af bestemmelserne i konventionens artikel 160.

ARTIKEL 20

I overensstemmelse med artikel 2, 3 og 13 og for at tilskynde til udfoldelse og mobilisering af de initiativer, der tages af samtlige de aktører fra såvel AVS-staterne som Fællesskabet, som vil kunne bidrage til AVS-staternes selvstændige udvikling, støtter samarbejdet ligeledes, inden for de af de berørte AVS-stater fastsatte grænser, de udviklingsaktioner, som gennemføres af økonomiske, sociale og kulturelle aktører inden for rammerne af et decentralt samarbejde, navnlig ved, at ligestillede parter fra AVS-staterne og fra Fællesskabet forener deres bestræbelser og midler. Denne samarbejdsform tager navnlig sigte på at stille disse aktørers sagkundskab, selvstændige aktionsformer og ressourcer til rådighed for AVS-staternes udvikling.

De i denne artikel omhandlede aktører er lokale offentlige myndigheder, sammenslutninger i landdistrikterne og landsbyerne, kooperativer, virksomheder, fagforeninger, undervisnings- og forskningscentre, ikke-statslige udviklingsorganisationer, forskellige foreninger og alle grupper og aktører, der er i stand til og ønsker at yde et frivilligt og selvstændigt bidrag til AVS-staternes udvikling.

ARTIKEL 20

Indførsel i form af delforsendelser

Når en artikel henhørende under kapitel 84 og 85 i Det Harmoniserede System på klarererens anmodning indføres i demonteret eller ikke-monteret stand som delforsendelse på vilkår fastsat af de kompetente myndigheder, betragtes den som en artikel, og der kan fremlægges varecertifikat for den komplette artikel ved indførsel af første delsending.

ARTIKEL 20

1. Konventionens bestemmelser om tilpasningsstøtte gennemføres på grundlag af følgende principper

a. Kommissionen vurderer efter en analyse af situationen i de pågældende stater ud fra en undersøgelse, der er foretaget på grundlag af de indikatorer, der er nævnt i konventionens artikel 246, omfanget og effektiviteten af de reformer, der er indledt eller planlagt på de områder, der er omfattet af denne artikel og navnlig den monetære politik, budget- og skattepolitikken.

b. Støtten til strukturtilpasning skal være direkte forbundet med de aktioner og foranstaltninger, som den pågældende stat iværksætter under hensyn til denne tilpasning.

c. De fremgangsmåder, der gælder for tildeling af kontrakter, skal være tilstrækkelig smidige til at kunne tilpasses de normale administrative og handelsmæssige procedurer i de pågældende AVS-stater.

d. I hvert enkelt program for strukturtilpasningsstøtte fastsættes for importen ordningen for indgåelse af kontrakter og i denne forbindelse værdierne pr. ordre for de tre udbudsformer, jf. dog litra c)

- internationalt udbud;

- begrænset udbud;

- underhåndsaftaler.

I forbindelse med statens og den halvoffentlige sektors import vil de sædvanlige procedurer for offentlige kontrakter dog blive fulgt.

e. På den pågældende AVS-stats anmodning og efter samråd med denne vil der blive stillet faglig bistand til rådighed for det AVS-organ, der har ansvaret for programmets gennemførelse.

Kommissionen sørger ved forhandlinger om den faglige bistand for, at denne får ansvaret for

- at kontrollere programmets operationelle gennemførelse;

- at sikre, at importen sker på de bedste kvalitet/prisvilkår, efter at der er indhentet så mange tilbud som muligt fra AVS- og EØF-leverandører;

- at rådgive importørerne, hver gang dette er teknisk muligt og økonomisk berettiget, for at udvide deres markeder.

Denne faglige bistand kan i givet fald hjælpe importørerne, hvis de ønsker det, med at samle deres ordrer, når de varer, der skal importeres, er ensartede, og således opnå et bedre kvalitet/prisforhold.

2. Kommissionen underretter så ofte som nødvendigt og mindst een gang om året medlemsstaterne om gennemførelsen af tilpasningsstøtteprogrammerne og om ethvert problem, der måtte forekomme med hensyn til bibeholdelse af retten til bistand. Denne underretning, der omfatter alle de nødvendige oplysninger, herunder statistiske, skal særlig vedrøre spørgsmålet om den tilfredsstillende anvendelse af den aftale, der er indgået med det AVS-organ, der er ansvarligt for programmets gennemførelse, herunder bestemmelserne vedrørende indhentning af tilbud, jf. stk. 1, litra e), andet led. På grundlag af disse oplysninger, af importprogrammernes afvikling og af koordinationen med de øvrige bistandsydere kan Rådet på forslag af Kommisionen tilpasse de nærmere bestemmelser for iværksættelsen af disse programmer, således som de er fastlagt i stk. 1.

ARTIKEL 21

Samarbejdet skal fremme og understøtte de i artikel 20 omhandlede AVS-aktørers initiativer, såfremt de er i overensstemmelse med den prioritering, de retningslinjer og de metoder for udviklingen, som AVS-staterne har fastlagt. Det skal på disse vilkår støtte dels AVS-aktørernes selvstændige foranstaltninger, dels foranstaltninger iværksat af disse, og hvortil der ydes støtte fra tilsvarende aktører i Fællesskabet, som stiller deres sagkundskab og erfaring, deres teknologiske og organisatoriske formåen eller deres finansielle midler til rådighed.

Samarbejdet skal tilskynde AVS-staternes og Fællesskabets aktører til at bidrage med finansielle og faglige midler, der skal supplere udviklingsbestræbelserne. Det kan støtte foranstaltningerne under det decentrale samarbejde gennem finansiel og/eller faglig bistand på grundlag af midlerne i henhold til konventionen på de betingelser, der er fastsat i artikel 22.

Denne samarbejdsform tilrettelægges således, at AVS-staternes offentlige myndigheders rolle og beføjelser tilgodeses fuldt ud.

ARTIKEL 21

Certifikat EUR.2

1. For varer, som indeholdes i en postforsendelse (heri indbefattet postpakker), gives der uanset bestemmelserne i artikel 12 dokumentation for oprindelsesstatus som defineret i denne protokol, såfremt forsendelsen udelukkende indeholder »varer med oprindelsesstatus« og værdien ikke overstiger 2 820 ecu pr. forsendelse, ved fremlæggelse af et certifikat EUR.2, der er vist i bilag V til denne protokol, og som udfyldes af eksportøren.

2. Til og med den 30. april 1991 er den ecu, der skal anvendes i en af Fællesskabets medlemsstaters nationale valuta, modværdien i denne stats nationale valuta af ecuen pr. 1. oktober 1988. For hver efterfølgende periode på to år er den modværdien i denne stats nationale valuta af ecuen den første hverdag i oktober i året forud for denne toårsperiode.

3. Fællesskabet kan, hvis det er nødvendigt, ved begyndelsen af hver efterfølgende toårsperiode indføre korrigerede beløb, der skal erstatte de beløb udtrykt i ecu, der er nævnt i denne artikel samt i artikel 22, stk. 2: Fællesskabet giver i så fald Toldsamarbejdsudvalget meddelelse herom senest en måned inden disse beløb træder i kraft. Beløbene skal under alle omstændigheder fastsættes således, at det sikres, at værdien af grænserne udtrykt i en given medlemsstats nationale valuta ikke mindskes.

4. Såfremt varen er faktureret i en anden af Fællesskabets medlemsstaters valuta, anerkender indførselsstaten det af den pågældende stat meddelte beløb.

5. For hver postforsendelse skal der udfyldes et certifikat EUR.2. Efter at have udfyldt og underskrevet certifikatet skal eksportøren ved forsendelse som postpakke hæfte certifikatet på adressekortet. Ved forsendelse som brev skal eksportøren lægge certifikatet ind i forsendelsen.

6. Disse bestemmelser fritager ikke eksportøren for at opfylde de andre formaliteter i henhold til told- eller postbestemmelserne.

ARTIKEL 21

1. Der nedsættes under Kommisionen med henblik på de midler, den forvalter, et udvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaternes regeringer, i det følgende benævnt »EUF-Udvalget«.

En repræsentant for Kommissionen er formand for EUF-Udvalget; Kommissionen varetager dets sekretariatsforretninger.

En repræsentant for Banken deltager i udvalgets arbejde.

2. Rådet vedtager med enstemmighed EUF-Udvalgets forretningsorden.

3. Medlemsstaternes stemmer i EUF-Udvalget tildeles følgende vægt: Belgien 8 Danmark 5 Forbundsrepublikken Tyskland 52 Grækenland 4 Spanien 13 Frankrig 49 Irland 2 Italien 26 Luxembourg 1 Nederlandene 12 Portugal 3 Det Forenede Kongerige 33

4. EUF-Udvalget udtaler sig med et kvalificeret flertal på 133 stemnmer med positive stemmer fra mindst 6 medlemsstater.

5. Vægtfordelingen i stk. 3 og det kvalificerede flertal i stk. 4 kan ændres af Rådet ved enstemmig afgørelse i det tilfælde, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, litra b).

ARTIKEL 22

De decentrale samarbejdsforanstaltninger kan støttes ved hjælp af instrumenterne under samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering, såfremt de berørte AVS-stater, helst allerede i planlægningsfasen, har givet deres tilslutning til princippet i og betingelserne for støtten til denne samarbejdsform. Støtten ydes, dersom den er nødvendig for, at de foreslåede foranstaltninger kan gennemføres med udbytte, og forudsat at nytten af disse er anerkendt, og bestemmelserne om samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering overholdes. Det er ikke afgørende, om de projekter, der henhører under denne samarbejdsform, er knyttet til programmer, som er iværksat inden for de vejledende programmers målsektorer, men projekter vedrørende sådanne målsektorer prioriteres højest.

ARTIKEL 22

Undtagelser for bevis på oprindelse

1. Varer i småforsendelser til private modtagere eller varer, der medbringes af rejsende som personlig bagage, betragtes som varer med oprindelsesstatus i henhold til bestemmelsen i denne protokol, uden at det er nødvendigt at fremlægge et varecertifikat EUR.1 eller udfylde et certifikat EUR.2, såfremt det drejer sig om indførsel helt uden erhvervsmæssig karakter, og det erklæres, at varerne opfylder betingelserne for anvendelse af disse bestemmelser, og der ikke er nogen tvivl om denne erklærings rigtighed.

2. Som indførsel helt uden erhvervsmæssig karakter anses lejlighedsvis indførsel, der udelukkende består af varer bestemt til personlig brug for modtagerne eller de rejsende eller deres familie, og hvis beskaffenhed eller mængde ikke giver anledning til tvivl om, at indførslen sker i ikke-erhvervsmæssigt øjemed.

Desuden må den samlede værdi af disse varer ikke overstige 200 ecu for så vidt angår småforsendelser, eller 565 ecu for så vidt angår indholdet af de rejsendes personlige bagage.

ARTIKEL 22

1. EUF-Udvalget koncentrerer sit arbejde om substansproblemerne i samarbejdet med hvert enkelt land og søger at opnå en hensigtsmæssig samordning af Fællesskabets og dets medlemsstaters holdninger og aktioner med henblik på at sikre sammenhæng og komplementaritet.

2. Udvalget har opgaver på tre niveauer

- programmering af fællesskabsbistanden;

- opfølgning af iværksættelse af fællesskabsbistanden;

- beslutningsprocessen.

ARTIKEL 23

For at bidrage til virkeliggørelsen af denne konventions mål iværksætter de kontraherende parter samarbejdsinstrumenter, der er i overensstemmelse med principperne om solidaritet og gensidig interesse, og som er tilpasset AVS-staternes og Fællesskabets økonomiske, kulturelle og sociale forhold samt den internationale udvikling omkring dem.

Disse instrumenter tager i første række sigte på gennem en styrkelse af de bestående mekanismer og ordninger

- at øge samhandelen mellem de kontraherende parter

- at støtte AVS-staternes autonome udviklingsbestræbelser ved at styrke deres evne til innovation, tilpasning og omdannelse af teknologi

- at støtte AVS-staternes strukturtilpasningsbestræbelser og dermed bidrage til at lette gældsbyrden

- at hjælpe AVS-staterne med at få adgang til kapitalmarkederne og at tilskynde til direkte, private europæiske investeringer som bidrag til AVS-staternes udvikling

- at imødegå AVS-staternes ustabile eksportindtægter fra landbrugsråvarer og at bistå disse lande med at imødegå alvorlige forstyrrelser i deres minesektor.

ARTIKEL 23

Oplysningsprocedure til kumuleringsformål

1. Når artikel 6 anvendes med henblik på udstedelse af et varecertifikat EUR.1, skal det kompetente toldsted i den AVS-stat, hvor der anmodes om udstedelse af det nævnte certifikat for varer, til hvis fremstilling der er medgået materialer fra andre AVS-stater, Fællesskabet eller OLT, tage den erklæring i betragtning, der er vist i bilag VI A eller B: den skal afgives af eksportøren i den stat eller det OLT, hvorfra varen kommer, enten på fakturaen for disse materialer eller på et bilag til denne faktura.

2. Leverandøren skal for hver sending materialer afgive en særskilt leverandørerklæring på fakturaen for den pågældende sending, på et bilag til fakturaen eller på en leveringsseddel eller i et andet handelsdokument vedrørende sendingen, som beskriver de pågældende materialer tilstrækkelig detaljeret til, at de kan identificeres.

3. For materialer, der har opnået præferentiel oprindelsesstatus, afgives leverandørerklæringen på formularen i bilag VI A.

4. For materialer, som er bearbejdet eller forarbejdet i AVS-staterne, i OLT eller i Fællesskabet uden at have opnået præferentiel oprindelsesstatus, afgives leverandørerklæringen på formularen i bilag VI B.

5. Leverandørerklæringen kan afgives på en fortrykt formular.

6. Leverandørerklæringen skal underskrives i hånden. Når fakturaen og leverandørerklæringen imidlertid udstedes pr. edb, behøver leverandørerklæringen ikke at blive underskrevet i hånden, såfremt den ansvarlige person i leverandørvirksomheden på tilfredsstillende vis identificeres over for toldmyndighederne i den stat, hvor leverandørerklæringen udstedes. De pågældende toldmyndigheder kan fastsætte betingelser for anvendelsen af dette stykke.

7. Leverandørerklæringer og oplysningsformularer, der er udstedt inden denne protokols ikrafttræden i henhold til artikel 20 og 21 i protokol nr. 1 til tredje AVS/EØF-konvention, forbliver gyldige.

ARTIKEL 23

For så vidt angår programmeringsstadiet har den behandling, der er nævnt i artikel 19, til formål at skabe den ønskede enighed mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Denne behandling finder sted i EUF-Udvalget og vedrører

- den generelle ramme for Fællesskabets samarbejde med en enkelte AVS-stat, herunder den eller de målsektorer, der er udpeget, og de foranstaltninger, der er planlagt for at nå opstillede mål for disse sektorer, samt de generelle retningslinjer, der er opstillet for iværksættelsen af det regionale samarbejde;

- sammenhængen og komplementariteten mellem Fællesskabets og medlemsstaternes bistand.

Hvis det ikke er muligt at skabe den ovennævnte enighed, giver udvalget ligeledes - efter anmodning fra en medlemsstat eller fra Kommissionen - sin udtalelse med kvalificeret flertal ifølge de nærmere bestemmelser, der er fastsat i artikel 21.

ARTIKEL 24

Med henblik på at fremme og diversificere samhandelen mellem de kontraherende parter vedtager Fællesskabet og AVS-staterne

- almindelige bestemmelser vedrørende samhandelen

- særlige bestemmelser vedrørende Fællesskabets import af visse AVS-produkter

- bestemmelser til fremme af udviklingen i AVS-staternes handel og servicesektor, herunder turisme

- en gensidig informations- og konsultationsordning, der kan sikre effektiv anvendelse af konventionens bestemmelser om handelssamarbejde.

ARTIKEL 24

Uoverensstemmelser

Konstateres der mindre uoverensstemmelser mellem påtegningerne på varecertifikat EUR.1, på certifikat EUR.2 eller i leverandørerklæringen som omhandlet i artikel 23 og på de dokumenter, der forevises toldstedet med henblik på varernes indklarering, medfører dette i sig selv ikke, at dokumentet er ugyldigt, såfremt det på fyldestgørende måde godtgøres, at varecertifikat EUR.1, certifikat EUR.2 eller leverandørerklæringen svarer til de frembudte varer.

AFSNIT III

METODER FOR ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE

ARTIKEL 24

Hvad angår overvågningen af samarbejdets iværksættelse finder der drøftelser sted i EUF-Udvalget om

- de udviklingspolitiske problemer og ethvert problem af generel karakter, som kan opstå ved iværksættelsen af de forskellige projekter eller programmer, der finansieres over de midler, som Kommissionen forvalter, under hensyn til medlemsstaternes erfaringer og foranstaltninger;

- Fællesskabets og dets medlemsstaters holdning til den tilpasningsstøtte, der ydes de pågældende stater;

- undersøgelsen af de ændringer og tilpasninger, som kan forekomme nødvendige i de vejledende programmer og i tilpasningsstøtten;

- midtvejsrevisionen, som Kommissionen foretager af programmer i forbindelse med programmeringen, eller når udvalget ellers måtte anmode herom under godkendelsen af forslag;

- evalueringer af Fællesskabets støtte, når den giver anledning til spørgsmål vedrørende udvalgets arbejde.

ARTIKEL 25

Den almindelige samhandelsordning, der er baseret på de kontraherende parters internationale forpligtelser, skal udgøre et fast og solidt grundlag for handelssamarbejdet mellem AVS-staterne og Fællesskabet.

Ordningen bygger på princippet om fri adgang til Fællesskabets marked for produkter med oprindelse i AVS-staterne, med særlige bestemmelser for landbrugsprodukter samt beskyttelsesbestemmelser.

I betragtning af AVS-staternes nuværende udviklingsbehov indebærer ordningen ikke for deres vedkommende gensidighed for så vidt angår fri adgang.

Den bygger ligeledes på principperne om, at AVS-staterne ikke må udøve forskelsbehandling mellem medlemsstaterne, og at mestbegunstigelsesordningen skal gælde over for Fællesskabet.

ARTIKEL 25

Meddelelse af stempler

AVS-staterne tilsender Kommissionen aftryk af de anvendte stempler samt en fortegnelse over adresserne på de toldmyndigheder, der er kompetente til at udstede varecertifikater EUR.1 og til efterfølgende at kontrollere varecertifikater EUR.1 og certifikater EUR.2.

Fra den dato, hvor Kommissionen modtager oplysningerne, accepteres varecertifikater EUR.1 og certifikater EUR.2 med henblik på anvendelse af præferenceordningen.

Kommissionen meddeler disse oplysninger til medlemsstaternes toldmyndigheder.

Varecertifikater EUR.1 og certifikater EUR.2, som forelægges indførselsstatens toldmyndigheder inden denne dato, accepteres i overensstemmelse med Fællesskabets retsforskrifter.

ARTIKEL 25

1. For så vidt angår beslutningsprocessen afgiver EUF-Udvalget med kvalificeret flertal, jf. artikel 21, udtalelse om

a) hvorvidt AVS-staterne er berettiget til at få del i strukturtilpasningsstøtten, bortset fra de tilfælde, hvor denne bistandsberettigelse efter konventionens artikel 246, stk. 2, er automatisk,

b) forslag vedrørende finansiering af projekter eller programmer til over 2 mio. ecu efter en skriftlig eller en normal procedure, for hvilken betingelserne og de nærmere bestemmelser vil blive fastlagt i forretningsordenen, jf. artikel 21, stk. 2,

c) forslag vedrørende finansiering af tilpasningsstøtten eller den særlige finansieringsfacilitet (SYSMIN), uanset beløbet,

d) de periodiske finansieringsforslag, der fremsættes i medfør af artikel 9, stk. 2 (anvendelse af renter).

2. Kommissionen har beføjelse til uden udtalelse fra udvalget at godkende foranstaltninger til en værdi af under 2 mio. ecu.

3. I finansieringsforslagene skal der bl.a. gøres rede for projekterne eller programmernes relevans i forhold til det eller de pågældende landes udviklingsperspektiver og deres overensstemmelse med de af Fællesskabet støttede sektorpolitikker eller makroøkonomiske politikker. Der gøres ligeledes rede for, hvorledes tidligere ydet fællesskabsbistand i samme sektor er blevet anvendt i disse lande; såfremt der findes evalueringer af de enkelte projekter i nævnte sektor, vedlægges disse.

4. Med henblik på at fremme behandlingen kan finansieringsforslagene angive samlede beløb, når det drejer sig om at finansiere

a) uddannelse;

b) mikroprojekter;

c) handelsfremme;

d) grupperede foranstaltninger af begrænset omfang inden for en afgrænset sektor;

e) fagligt samarbejde.

ARTIKEL 26

Fællesskabet bidrager til AVS-staternes udviklingsbestræbelser med tilstrækkelige finansielle midler og passende faglig bistand med det formål at styrke disse staters muligheder for en selvbærende og integreret økonomisk, social og kulturel udvikling samt at bidrage til at højne deres befolkningers levestandard og velfærd og fremme og mobilisere midler til støtte for levedygtige, effektive og vækstfremmende strukturtilpasningsprogrammer.

Dette bidrag ydes på et mere forudsigeligt og regelmæssigt grundlag. Det ydes på meget liberale vilkår. Der tages navnlig hensyn til de mindst udviklede AVS-staters situation.

ARTIKEL 26

Kontrol af varecertifikat

EUR.1 og certifikat EUR.2

1. Efterfølgende kontrol af varecertifikat EUR.1 og certifikat EUR.2 foretages ved stikprøver og i øvrigt, når indførselsstatens toldmyndigheder nærer begrundet tvivl om dokumentets ægthed eller rigtigheden af oplysningerne vedrørende de pågældende varers faktiske oprindelse.

2. For at sikre en korrekt anvendelse af bestemmelserne i denne protokol yder medlemsstaterne, OLT og AVS-staterne gennem deres respektive toldmyndigheder hinanden gensidig hjælp til kontrol af ægtheden af varecertifikat EUR.1, af rigtigheden af oplysningerne om de pågældende varers faktiske oprindelse, af eksportørernes erklæring på certifikat EUR.2, samt af ægtheden og rigtigheden af de i artikel 27, stk. 2, omhandlede oplysningsformularer.

De adspurgte myndigheder meddeler alle relevante oplysninger om de nærmere omstændigheder, hvorunder varen er blevet fremstillet, idet de navnlig oplyser, på hvilke vilkår oprindelsesreglerne er blevet overholdt i de forskellige berørte AVS-stater, medlemsstater samt OLT.

3. Såfremt indførselsstatens toldmyndigheder beslutter at udsætte anvendelsen af konventionens bestemmelser, indtil resultatet af undersøgelsen foreligger, skal de tilbyde at frigive varerne til importøren, dog således at der træffes de sikkerhedsforanstaltninger, der skønnes nødvendige.

4. Med henblik på anvendelsen af stk. 1 skal indførselsstatens toldmyndigheder sende varecertifikat EUR.1 eller certifikat EUR.2 eller en fotokopi deraf tilbage til toldmyndighederne i udførselsstaten, idet de i givet fald angiver, hvad der formelt eller reelt berettiger til kontrol. Varecertifikat EUR.1 eller certifikat EUR.2 skal vedlægges de relevante handelsdokumenter eller en kopi deraf, og toldmyndighederne fremsender enhver oplysning, som det har været muligt at indhente og som giver grund til at antage, at oplysningerne i de nævnte certifikater er urigtige.

5. Indførselsstatens toldmyndigheder underrettes om resultatet af den efterfølgende kontrol inden højst seks måneder. Dette resultat skal gøre det muligt at afgøre, om det omstridte varecertifikat EUR.1 eller certifikat EUR.2 kan anvendes for de faktiske udførte varer, og om det reelt er berettiget at lade dem være omfattet af præferenceordningen.

6. Hvis det af kontrolproceduren eller andre til rådighed værende oplysninger synes at fremgå, at denne protokols bestemmelser overtrædes, skal AVS-staten på eget initiativ eller på Fællesskabets anmodning hurtigt foretage eller lade foretage passende undersøgelser med henblik på at afsløre og forhindre sådanne overtrædelser, og den pågældende AVS-stat kan med henblik herpå opfordre Fællesskabet til at deltage i disse undersøgelser.

Hvis det af kontrolproceduren eller andre til rådighed værende oplysninger synes at fremgå, at denne protokols bestemmelser overtrædes, kan varerne ikke anses for at have oprindelsesstatus i henhold til protokol nr. 1 før afslutningen af de i denne protokol fastsatte procedurer for administrativt samarbejde, som eventuelt er blevet indledt.

7. Sager, som ikke har kunnet afgøres mellem toldmyndighederne i henholdsvis indførselsstaten og udførselsstaten, eller sager, som rejser spørgsmål med hensyn til fortolkningen af denne protokol, skal forelægges det i artikel 30 nævnte Toldsamarbejdsudvalg.

8. Under alle omstændigheder skal tvister mellem importøren og indførselsstatens toldmyndigheder bilægges i henhold til indførselsstatens lovgivning.

ARTIKEL 26

1. Såfremt EUF-Udvalget anmoder om væsentlige ændringer i et af de forslag, der er nævnt i artikel 25, stk. 1, eller ikke afgiver positiv udtalelse herom, hører Kommissionen repræsentanterne for den eller de pågældende AVS-stater.

Efter afslutningen af denne høring meddeler Kommissionen medlemsstaterne resultaterne heraf på det følgende møde i EUF-Udvalget.

2. Efter den i stk. 1 nævnte høring kan Kommissionen forelægge et revideret eller udbygget forslag for EUF-Udvalget på et senere møde.

3. Hvis EUF-udvalget bekræfter, at det ikke kan afgive positiv udtalelse, meddeler Kommissionen dette til den eller de pågældende AVS-stater, som da kan anmode om

- enten at problemet forelægges AVS/EØF-Ministerudvalget, jf. konventionens artikel 324, i det følgende benævnt »Udvalget for Samarbejde med henblik på Udviklingsfinansiering«, eller

- at det forelægges Fællesskabets beslutningstagende organer på betingelserne i artikel 27, stk. 2.

ARTIKEL 27

De kontraherende parter er enige om at lette en øget og mere stabil strøm af midler fra den private sektor til AVS-staterne ved at træffe foranstaltninger, der kan forbedre AVS-staternes adgang til kapitalmarkederne og fremme private europæiske investeringer i AVS-staterne.

De kontraherende parter understreger behovet for, at investeringerne fremmes, beskyttes, finansieres og støttes, og at der skabes rimelige og stabile vilkår for disse investeringer.

ARTIKEL 27

Kontrol af leverandørerklæringen

1. Kontrol af leverandørerklæringen kan foretages ved stikprøver og i øvrigt, når indførselsstatens toldmyndigheder nærer begrundet tvivl om dokumentets ægthed eller om rigtigheden eller fuldstændigheden af oplysningerne vedrørende de pågældende varers faktiske oprindelse.

2. De toldmyndigheder, til hvem en leverandørerklæring indgives, kan anmode toldmyndighederne i den stat, hvor erklæringen er fremsat, om at udstede en oplysningsformular, der er vist i bilag VII til denne protokol. Alternativt kan de toldmyndigheder, til hvem der indgives leverandørerklæring, anmode eksportøren om at forelægge en oplysningsformular, som er udstedt af toldmyndighederne i den stat, hvor erklæringen er udfærdiget.

Et eksemplar af oplysningsformularen opbevares i mindst to år af det toldsted, der har udstedt den.

3. Toldmyndighederne i indførselsstaten underrettes om resultatet af kontrollen så hurtigt som muligt. Det skal klart fremgå af svaret, om erklæringen vedrørende varernes status er korrekt.

4. Af kontrolhensyn skal leverandørerne i mindst to år opbevare et eksemplar af det dokument, der indeholder erklæringen, samt alt nødvendigt bevismateriale, som viser materialernes reelle status.

5. Toldmyndighederne i den stat, hvor leverandørerklæringen er udfærdiget, har ret til at anmode om ethvert bevis eller til at udføre enhver kontrol, som de anser for passende, for at kontrollere rigtigheden af leverandørerklæringen.

6. Ethvert varecertifikat EUR.1 eller certifikat EUR.2, som er udstedt eller udfyldt på grundlag af en urigtig leverandørerklæring, betragtes som ugyldigt.

7. Fremgangsmåden i artikel 26, stk. 7, finder anvendelse i tvister vedrørende leverandørerklæringer eller oplysningsformularer.

ARTIKEL 27

1. De forslag, der er nævnt i artikel 25, stk. 1, forelægges sammen med EUF-Udvalgets udtalelse til Kommissionens afgørelse.

2. Hvis Kommissionen vedtager ikke at følge EUF-Udvalgets udtalelse, eller hvis der ikke foreligger positiv udtalelse fra dette, skal den enten trække finansieringsforslaget tilbage, eller så hurtigt som muligt forelægge sagen for Rådet, som inden for en frist, der normalt ikke kan overstige to måneder, træffer afgørelse på samme afstemningsbetingelser som EUF-Udvalget.

I sidstnævnte tilfælde kan den pågældende AVS-stat i spørgsmål vedrørende finansieringsforslag, hvis den ikke har besluttet at forelægge sagen for Udvalget for Samarbejde med henblik på Udviklingsfinansiering, i overensstemmelse med konventionens artikel 289, stk. 3, forelægge Rådet enhver meddelelse, som den måtte anse som nødvendig for at supplere de tidligere oplysninger, inden der træffes endelig afgørelse, og høres af Rådets formand og dets medlemmer.

ARTIKEL 28

De kontraherende parter er enige om at bekræfte betydningen af ordningen til stabilisering af eksportindtægterne samt om at intensivere konsultationerne mellem AVS-staterne og Fællesskabet i internationale fora og organisationer, der arbejder for stabilisering af markederne for landbrugsråvarer.

På baggrund af den rolle, som minesektoren spiller i udviklingsbestræbelserne i adskillige AVS-stater, og på baggrund af den gensidige afhængighed mellem AVS-staterne og Fællesskabet på dette område, bekræfter de kontraherende parter betydningen af den bistandsordning, der er indført for AVS-stater, hvis minesektor rammes af alvorlige forstyrrelser, med henblik på at gøre sektoren levedygtig igen og på at afhjælpe følgerne af disse forstyrrelser for de nævnte AVS-staters udvikling.

ARTIKEL 28

Sanktioner

Der iværksættes sanktioner mod enhver person, der med henblik på at få en vare omfattet af præferenceordningen, udfærdiger eller lader udfærdige enten et dokument med urigtige oplysninger for at opnå et varecertifikat EUR.1, eller et certifikat EUR.2, der indeholder urigtige oplysninger.

ARTIKEL 28

1. Der nedsættes under Banken et udvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaternes regeringer, i det følgende benævnt »Artikel 28-Udvalget«.

Repræsentanten for den medlemsstat, som fører forsædet i Bankens Styrelsesråd, er formand for Artikel 28-Udvalget; Banken varetager sekretariatsforretningerne.

En repræsentant for Kommissionen deltager i udvalgets arbejde.

2. Rådet vedtager med enstemmighed udvalgets forretningsorden.

3. I udvalget er vægtfordelingen af medlemsstaternes stemmer og det kvalificerede flertal som angivet i artikel 21, stk. 3, 4, og 5.

ARTIKEL 29

Denne konventions institutioner er Ministerrådet, Ambassadørudvalget og Den Paritetiske Forsamling.

ARTIKEL 29

Frizoner

AVS-staterne træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at produkter, der udføres på grundlag af et varecertifikat EUR.1 eller en leverandørerklæring, og som under transporten oplagres i en frizone, beliggende på deres område, ikke der ombyttes med andre produkter, og at de ikke underkastes andre behandlinger end sådanne, der skal sikre, at produkternes tilstand ikke forringes.

ARTIKEL 29

1. Artikel 28-Udvalget afgiver med kvalificeret flertal udtalelse om de ansøgninger om lån med rentegodtgørelse samt om de forslag om finansiering ved risikovillig kapital, som forelægges det af Banken.

Kommissionens repræsentant kan under udvalgsmøderne forelægge Kommissionens bedømmelse af disse forslag. Denne bedømmelse vedrører projekternes overensstemmelse med Fællesskabets politik for udviklingsbistand, med målene i konventionen for samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering og med de generelle retningslinjer, der er fastlagt af AVS/EØF-Ministerrådet.

Udvalget kan ligeledes på anmodning af Banken eller, med dennes samtykke, af en eller flere medlemsstater drøfte generelle eller specifikke spørgsmål vedrørende gennemførelsen af EIB-aktiviteter i AVS-lande samt spørgsmål som følge af evalueringerne af Bankens aktiviteter, jf. artikel 30, stk. 6.

2. I det dokument, som Banken forelægger udvalget, skal der bl.a. gøres rede for projektets stilling inden for rammerne af det eller de pågældende landes udviklingsperspektiver, og dokumentet skal i givet fald indeholde en oversigt over den af Fællesskabet bevilgede bistand, som skal tilbagebetales, situationen med hensyn til Fællesskabets kapitalinteresser og endvidere over den anvendelse, der er gjort af tidligere bistand inden for samme sektor; hvis der findes evalueringer af de enkelte projekter i nævnte sektor, vedlægges disse.

3. Afgiver udvalget positiv udtalelse om en ansøgning om lån med rentegodtgørelse, forelægges ansøgningen sammen med udvalgets begrundede udtalelse og i givet fald den af Kommissionens repræsentant afgivne bedømmelse til afgørelse i Bankens Bestyrelse, der udtaler sig i overensstemmelse med Bankens vedtægter.

Har Artikel 28-Udvalget ikke afgivet positiv udtalelse, trækker Banken ansøgningen tilbage eller beslutter at opretholde den. I sidstnævnte tilfælde forelægges ansøgningen sammen med udvalgets begrundede udtalelse og i givet fald den af Kommissionens repræsentant afgivne bedømmelse til afgørelse i Bankens Bestyrelse, der udtaler sig i overensstemmelse med Bankens vedtægter.

4. Afgiver Artikel 28-Udvalget positiv udtalelse vedrørende et forslag om finansiering ved risikovillig kapital, forelægges dette forslag til afgørelse i Bankens Bestyrelse, der udtaler sig i overensstemmelse med Bankens vedtægter.

Har udvalget ikke afgivet positiv udtalelse, underretter Banken i overensstemmelse med konventionens artikel 289, stk. 2 og 3, repræsentanterne for den eller de pågældende AVS-stater, der kan anmode om

- enten at problemet forelægges Udvalget for Samarbejde med henblik på Udviklingsfinansiering;

- eller det forelægges Bankens kompetente organ.

Efter denne høring kan Banken

- enten beslutte ikke at imødekomme dette forslag,

- eller anmode den medlemsstat, der fører forsædet i Artikel 28-Udvalget, om hurtigst muligt at forelægge sagen for Rådet.

I sidstnævnte tilfælde forelægges forslaget for Rådet sammen med Artikel 28-Udvalgets udtalelse og i givet fald den af Kommissionens repræsentant afgivne bedømmelse samt enhver oplysning, som den pågældende AVS-stat skønner det nødvendigt af give for at underbygge underretningen af Rådet.

Rådet tager stilling efter de samme afstemningsregler som Artikel 28-Udvalget.

Hvis Rådet bekræfter Artikel 28-Udvalgets standpunkt, trækker Banken sit forslag tilbage.

Tilslutter Rådet sig derimod Bankens forslag, iværksætter denne de procedurer, der er fastsat i dens vedtægter.

ARTIKEL 30

1. Ministerrådet består dels af medlemmerne af Rådet for De Europæiske Fællesskaber og medlemmer af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, dels af et regeringsmedlem fra hver AVS-stat.

2. Ministerrådet har følgende opgaver

a) at fastlægge hovedlinjerne for arbejdet i forbindelse med denne konventions iværksættelse, navnlig når det drejer sig om at bidrage til løsningen af grundlæggende problemer vedrørende de kontraherende parters solidariske udvikling

b) at træffe samtlige politiske beslutninger med henblik på at virkeliggøre konventionens mål

c) at træffe afgørelser på de særlige områder, der er nævnt i konventionen

d) at påse, at de konsultationsordninger, der er omhandlet i konventionen, fungerer effektivt

e) at behandle eventuelle fortolkningsproblemer i forbindelse med anvendelsen af konventionens bestemmelser

f) at afgøre procedurespørgsmål og spørgsmål om bestemmelserne vedrørende konventionens iværksættelse

g) efter anmodning fra en af de kontraherende parter at behandle spørgsmål, der enten direkte kan hindre eller

fremme konventionens faktiske og effektive iværksættelse, eller andre problemer, der vil kunne hindre virkeliggørelsen af dens mål

h) at træffe alle foranstaltninger for at sikre løbende kontakter mellem de økonomiske, kulturelle og sociale udviklingsaktører i Fællesskabet og i AVS-staterne og for at tilrettelægge regelmæssige konsultationer med repræsentanter for disse om emner af fælles interesse, idet parterne erkender, at det er vigtigt at etablere en effektiv dialog mellem disse aktører og sikre, at de yder et bidrag til samarbejds- og udviklingsbestræbelserne.

ARTIKEL 30

Toldsamarbejdsudvalget

1. Der oprettes et toldsamarbejdsudvalg, der skal sikre det aministrative samarbejde med henblik på korrekt og ensartet anvendelse af denne protokol, og som skal varetage alle øvrige opgaver på toldområdet, som det måtte få overdraget.

2. Toldsamarbejdsudvalget, i det følgende benævnt »udvalget«, undersøger regelmæssigt, hvilke følger oprindelsesreglernes anvendelse har for AVS-staterne, især de mindst udviklede AVS-stater, og udarbejder henstillinger til Ministerrådet om egnede foranstaltninger.

3. Udvalget træffer på de i artikel 31 fastsatte betingelser afgørelse om undtagelser fra denne protokol.

4. Udvalget træder sammen regelmæssigt navnlig for at forberede Ministerrådets afgørelser i medfør af artikel 34.

5. Udvalget sammensættes dels af eksperter fra medlemsstaterne og tjenestemænd fra Kommissionen, som beskæftiger sig med toldspørgsmål, og dels af eksperter, der repræsenterer AVS-staterne, og embedsmænd med ansvar for toldspørgsmål fra regionale grupper af AVS-stater. Udvalget kan om nødvendigt benytte sig af passende sagkundskab.

ARTIKEL 30

1. Kommissionen og Banken holder sig hver især underrettet om de betingelser, hvorunder den fællesskabsbistand, som de respektivt forvalter, iværksættes af AVS-staterne, landene og territorierne eller de eventuelle andre modtagere.

2. Kommissionen og Banken holder sig ligeledes, hver især og i nært samarbejde med de ansvarlige myndigheder i det eller de pågældende lande, underrettet om de betingelser, hvorunder de foranstaltninger, der er finansieret ved fællesskabsbistanden, udnyttes af modtagerne.

3. I forbindelse med undersøgelserne efter stk. 1 og 2 undersøger Kommissionen og Banken, i hvilket omfang målene i konventionens artikel 220 og 221 og i de tilsvarende bestemmelser i afgørelsen er nået.

4. Banken meddeler regelmæssigt Kommissionen alle oplysninger vedrørende iværksættelsen af de projekter, der finansieres over de af fondens midler, som den forvalter.

5. Kommissionen og Banken giver ved udløbet af den finansprotokol, der er knyttet som bilag til konventionen, Rådet meddelelse om, hvorvidt betingelserne i stk. 1, 2 og 3 er overholdt. Kommissionens og Bankens rapport herom skal endvidere indeholde en evaluering af fællesskabsbistandens betydning for modtagerlandenes økonomiske og sociale udvikling.

6. Rådet underrettes regelmæssigt om resultatet af det arbejde, Kommissionen og Banken udfører med hensyn til evaluering af igangværende eller afsluttede opgaver, navnlig i forhold til de mål, der er sat for udviklingen.

ARTIKEL 31

1. Ambassadørudvalget består dels af hver medlemsstats faste repræsentant ved De Europæiske Fællesskaber og en repræsentant for Kommissionen, dels af chefen for hver AVS-stats mission ved De Europæiske Fællesskaber.

2. Ambassadørudvalget bistår Ministerrådet i udøvelsen af dets funktioner og udfører ethvert hverv, som Rådet pålægger det.

Det fører tilsyn med konventionens anvendelse og med de fremskridt, der gøres med hensyn til at nå de mål, der er fastsat deri.

ARTIKEL 31

Undtagelser

1. Udvalget kan træffe afgørelse om undtagelser fra denne protokol, når udviklingen af bestående industrier eller oprettelsen af nye industrier berettiger hertil.

Inden eller samtidig med AVS-staternes forelæggelse af en sådan sag for udvalget underretter den eller de pågældende AVS-stater med henblik herpå Fællesskabet om anmodningen på grundlag af dokumentationsmateriale, der er udarbejdet i overensstemmelse med stk. 2.

Fællesskabet imødekommer enhver anmodning om undtagelse fra AVS-staterne, der er behørigt begrundet efter denne artikel, og som ikke kan forårsage en industri, der er etableret i Fællesskabet, alvorlig skade.

2. For at lette udvalgets behandling af anmodninger om undtagelse meddeler AVS-staten til støtte for sin anmodning og ved anvendelse af formularen i bilag IX til denne protokol så fuldstændige oplysninger som muligt, især om nedenstående punkter

- færdigvarens betegnelse,

- art og mængde af materialer med oprindelse i tredjelande,

- art og mængde af materialer med oprindelse i AVS-staterne, Fællesskabet eller OLT, eller som er forarbejdet der,

- fremstillingsproces,

- værditilvækst,

- antal beskæftigede i den pågældende virksomhed,

- det forventede omfang af udførslen til Fællesskabet,

- andre muligheder for forsyning med råvarer,

- begrundelse for længden af den ønskede periode på baggrund af bestræbelserne for at finde nye forsyningskilder,

- andre bemærkninger.

Samme bestemmelser gælder for anmodninger om forlængelse.

Udvalget kan ændre formularen.

3. Ved behandlingen af anmodningerne tages der navnlig hensyn til

a) den eller de berørte AVS-staters udviklingsniveau og geografiske beliggenhed

b) tilfælde, hvor anvendelse af de eksisterende oprindelsesregler i mærkbar grad vil kunne påvirke en i en AVS-stat bestående industris mulighed for at fortsætte sin udførsel til Fællesskabet, og navnlig tilfælde, hvor denne anvendelse vil kunne medføre ophør af aktiviteter

c) særlige tilfælde, hvor det klart kan bevises, at oprindelsesreglerne kunne hindre betydelige investeringer i en industri og hvor en undtagelse til fordel for gennemførelsen af et investeringsprogram vil gøre det muligt at opfylde disse regler etapevis.

4. I hvert enkelt tilfælde skal det undersøges, om ikke reglerne om kumulativ oprindelse kan løse problemet.

5. Såfremt en anmodning om undtagelse vedrører en af de mindst udviklede AVS-stater eller en AVS-østat, skal behandlingen af anmodningen desuden finde sted med en velvillig indstilling, idet der navnlig tages hensyn til

a) de økonomiske og sociale, herunder navnlig beskæftigelsesmæssige, følger af de afgørelser, der skal træffes

b) nødvendigheden af at indrømme en undtagelse i en periode af hensyn til den pågældende AVS-stats særlige situation og dens vanskeligheder.

6. Ved behandlingen af anmodningerne tages der i hvert enkelt tilfælde navnlig hensyn til muligheden for at give oprindelsesstatus til varer, til hvis fremstilling der er medgået materialer med oprindelse i tilgrænsende udviklingslande, i de mindst udviklede lande eller i udviklingslande, med hvilke en eller flere AVS-stater har særlige forbindelser, forudsat at der kan etableres et tilfredsstillende administrativt samarbejde.

7. Uanset stk. 1-6 indrømmes undtagelsen, når værditilvæksten for varer uden oprindelsesstatus, der medgår i den eller de pågældende AVS-stater, er på mindst 45% af færdigvarens værdi, såfremt undtagelsen ikke er af en sådan art, at den vil kunne medføre alvorlig skade for en økonomisk sektor i Fællesskabet eller i en eller flere af dets medlemsstater.

8. Der indrømmes automatisk undtagelser i forbindelse med anmodninger for tunfiskekonserves inden for et årligt kontingent på 1 500 tons for tidsrummet fra konventionens ikrafttræden og indtil den 31. december 1992 og på 2 500 tons om året fra den 1. januar 1993.

Anmodninger om sådanne undtagelser under hensyn til ovennævnte kontingent indgives af AVS-staterne til Toldsamarbejdsudvalget, som sætter dem i kraft ved en afgørelse. Ud over dette kontingent anvendes proceduren i stk. 1-7.

9. Udvalget træffer alle nødvendige foranstaltninger, for at der kan foreligge en afgørelse hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest 60 arbejdsdage efter, at udvalgets EØF-formand har modtaget anmodningen. Underretter Fællesskabet ikke AVS-staterne om sin holdning til anmodningen inden denne frist, betragtes anmodningen som taget til følge. Såfremt der ikke foreligger en afgørelse fra udvalget, skal Ambassadørudvalget træffe afgørelse senest en måned efter, at det har fået sagen forelagt.

10. a) Undtagelserne gælder for en periode, som udvalget fastsætter, og som i almindelighed vil være på fem år.

b) Afgørelsen om undtagelse kan indeholde bestemmelser om videreførelse, uden at udvalget nødvendigvis skal træffe en ny afgørelse, forudsat at den eller de pågældende AVS-stater tre måneder inden hver periodes udløb fører bevis for, at de stadig ikke er i stand til at opfylde de bestemmelser i denne protokol, hvorfra der er gjort undtagelse.

Såfremt der rejses indsigelser mod forlængelsen, undersøges disse hurtigst muligt af udvalget, som på de i stk. 9 fastsatte betingelser træffer afgørelse om, hvorvidt foranstaltningerne skal forlænges. Der træffes alle nødvendige foranstaltninger til at undgå, at anvendelsen af undtagelsen afbrydes.

c) I løbet af de i litra a) og b) nævnte perioder kan udvalget foretage en fornyet behandling af betingelserne for undtagelsens anvendelse, hvis det viser sig, at der er sket en betydelig ændring i de forhold, der har ligget til grund for vedtagelsen. Efter denne behandling kan udvalget beslutte at ændre sin afgørelse med hensyn til undtagelsens anvendelsesområde eller til enhver anden betingelse, der tidligere er fastsat.

AFSNIT IV

DE KANARISKE ØER, CEUTA OG MELILLA

ARTIKEL 31

1. For de Stabex-overførsler, der er omhandlet henholdsvis i konventionens tredje del, afsnit II, kapitel 1, og i de tilsvarende bestemmelser i afgørelsen, udtrykkes beløbene i ecu.

2. Betalingerne finder sted i ecu.

3. Kommissionen udarbejder hvert år en samlet rapport til medlemsstaterne om, hvorledes ordningen til stabilisering af eksportindtægterne fungerer, og om, hvorledes AVS-staterne anvender de overførte midler.

I denne rapport gøres der særligt rede for overførslernes indflydelse på udviklingen i de sektorer, hvor de er blevet anvendt.

4. Stk. 3 finder ligeledes anvendelse for så vidt angår landene og territorierne.

ARTIKEL 32

1. Den Paritetiske Forsamling består af lige mange medlemmer fra på den ene side Europa-Parlamentet for Fællesskabet og på den anden side parlamentsmedlemmer eller, i mangel heraf, repræsentanter udpeget af AVS-staterne.

2. a) Den Paritetiske Forsamling, som er et rådgivende organ, har til formål gennem dialog, debat og samråd

- at tilskynde til større forståelse mellem medlemsstaternes befolkninger på den ene side og AVS-staternes befolkninger på den anden side

- at gøre offentligheden opmærksom på folkenes indbyrdes afhængighed og interessefællesskab samt på behovet for en solidarisk udvikling

- at overveje spørgsmål vedrørende AVS/EØF-samarbejdet, specielt de grundlæggende udviklingsproblemer

- at igangsætte undersøgelser og initiativer og fremsætte forslag til forbedring og styrkelse af AVS/EØF-samarbejdet

- at tilskynde de kontraherende parters kompetente myndigheder til at iværksætte denne konvention på den mest effektive måde for at nå dens mål fuldt ud.

b) Den Paritetiske Forsamling foranstalter regelmæssige kontakter og konsultationer med repræsentanter for de økonomiske, kulturelle og sociale aktører i AVS-staterne og i Fællesskabet for at høre disses mening om virkeliggørelsen af konventionens mål.

ANDEN DEL

OMRÅDER FOR AVS/EØF-SAMARBEJDET

AFSNIT I

MILJØ

ARTIKEL 32

Særlige betingelser

1. Udtrykket »Fællesskabet« i denne protokol omfatter ikke De Kanariske Øer, Ceuta og Melilla. Udtrykket »varer med oprindelse i Fællesskabet« omfatter ikke varer med oprindelse på De Kanariske Øer, i Ceuta og Melilla.

2. Denne protokols bestemmelser finder anvendelse med de fornødne ændringer med henblik på at fastslå, om varer, der indføres til De Kanariske Øer, Ceuta og Melilla, kan anses for at have oprindelse i AVS-staterne.

3. Såfremt varer, der er fuldt ud fremstillet på De Kanariske Øer, i Ceuta og Melilla, i OLT eller i Fællesskabet, bearbejdes eller forarbejdes i AVS-staterne, anses de som værende fuldt ud fremstillet i AVS-staterne.

4. Bearbejdning eller forarbejdning foretaget på De Kanariske Øer, i Ceuta og Melilla, i OLT eller i Fællesskabet anses for at være foretaget i AVS-staterne, såfremt materialerne senere bearbejdes eller forarbejdes i AVS-staterne.

5. Ved anvendelsen af stk. 3 og 4 betragtes de utilstrækkelige arbejdsprocesser i artikel 3, stk. 3, litra a), b), c) og d), ikke som bearbejdning eller forarbejdning.

6. De Kanariske Øer, Ceuta og Melilla betragtes som et enkelt område.

AFSNIT V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

ARTIKEL 32

Gennemførelsesbestemmelserne til denne aftale er indeholdt i en finansforordning, som straks efter konventionens ikrafttræden vedtages af Rådet med kvalificeret flertal, jf. artikel 21, stk. 4, på grundlag af et udkast fra Kommissionen og efter udtalelse fra Banken for så vidt angår de bestemmelser, som vedrører denne, samt fra den ved Traktatens artikel 206 oprettede Revisionsret.

ARTIKEL 33

I forbindelse med denne konvention udgør beskyttelse og bedre udnyttelse af miljøet og naturressourcerne, standsning af ødelæggelsen af jord- og skovrigdommene, genoprettelse af den økologiske balance, beskyttelse af naturressourcerne samt rationel udnyttelse af disse, grundlæggende mål, som de berørte AVS-stater med støtte fra Fællesskabet bestræber sig på at nå med henblik på på kort sigt at forbedre levevilkårene for deres befolkninger og værne om de kommende generationers.

ARTIKEL 33

Olieprodukter

De i bilag VIII nævnte varer er midlertidigt undtaget fra denne protokols anvendelsesområde. Bestemmelserne om administrativt samarbejde finder dog tilsvarende anvendelse på disse varer.

ARTIKEL 33

1. Ved afslutningen af hvert regnskabsår vedtager Kommissionen forvaltningsregnskabet samt balancen for fonden.

2. Den ved Traktatens artikel 206 oprettede Revisionsret udøver ligeledes sine beføjelser i forbindelse med fondens transaktioner som fastsat i erklæringen vedrørende Traktatens artikel 206, jf. dog stk. 5. De betingelser, under hvilke Revisionsretten udøver sine beføjelser, fastsættes i finansforordningen, jf. artikel 32.

3. Decharge for den finansielle forvaltning af fonden meddeles Kommissionen af Europa-Parlamentet efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, jf. artikel 21, stk. 4.

4. De oplysninger, der er nævnt i artikel 30, stk. 4, stiller Kommissionen til rådighed for Revisionsretten, for at denne på grundlag af regnskabsbilag kan foretage sin kontrol af den bistand, der ydet over fondens midler.

5. De transaktioner, der finansieres over de af fondens midler, som forvaltes af Banken, omfattes af de kontrol- og godkendelsesprocedurer, der er fastsat i Bankens vedtægter for dens samlede transaktioner. Banken sender hvert år Kommissionen og Rådet en beretning om gennemførelsen af de transaktioner, der finansieres over de af fondens midler, som Banken forvalter.

6. Kommissionen udarbejder i forståelse med Banken regelmæssigt en oversigt over de oplysninger, den modtager fra Banken med henblik på at kunne vurdere de betingelser, hvorunder denne varetager sit mandat, og med det formål at fremme en nøje samordning mellem Kommissionen og Banken.

1. Overskydende midler fra den fond, som blev oprettet ved den interne aftale af 1975 om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand, administreres fortsat på betingelserne i nævnte aftale og i de bestemmelser, der var gældende den 1. marts 1980

Overskydende midler fra den fond, som blev oprettet ved den interne aftale af 1979 om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand, administreres fortsat på betingelserne i nævnte aftale og i de bestemmelser, der var gældende den 28. februar 1985.

Overskydende midler fra den fond, som blev oprettet ved den interne aftale af 1985 om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand, administreres fortsat på betingelserne i nævnte aftale og i de bestemmelser, der var gældende den 28. februar 1990.

2. Mangler der midler som følge af, at det overskydende beløb er opbrugt, og den tilfredsstillende gennemførelse af de projekter, som finansieres inden for rammerne af de i stk. 1 nævnte fonde, herved bringes i fare, kan Kommissionen forelægge supplerende forslag om finansiering på betingelserne i artikel 21.

ARTIKEL 34

AVS-staterne og Fællesskabet erkender, at en række AVS-stater er truet i deres eksistens som følge af en hurtig forringelse af deres miljø, som lægger hindringer i vejen for enhver udviklingsindsats, specielt de højst prioriterede mål, som er fødevareselvforsyning og fødevaresikkerhed.

Kampen mod denne forringelse af miljøet og for bevarelsen af naturressourcerne udgør for mange AVS-stater et tvingende nødvendigt krav, som indebærer udformning og iværksættelse af sammenhængende udviklingsmetoder, der respekterer den økologiske balance.

ARTIKEL 34

Revision af oprindelsesreglerne

I overensstemmelse med konventionens artikel 176 foretager Ministerrådet årligt, eller hver gang AVS-staterne eller Fællesskabet anmoder derom, en undersøgelse af gennemførelsen af denne protokols bestemmelser og af bestemmelsernes økonomiske virkninger, med henblik på at foretage de nødvendige ændringer eller tilpasninger.

Ministerrådet tager bl.a. hensyn til den teknologiske udviklings indvirkning på oprindelsesreglerne.

Afgørelserne træder i kraft hurtigst muligt.

ARTIKEL 35

Omfanget af miljøproblemet og af de midler, der skal iværksættes, betyder, at de foranstaltninger, der skal gennemføres, må indgå i en langsigtet helhedspolitik, som AVS-staterne udformer og gennemfører på nationalt, regionalt og internationalt plan som led i international solidaritet.

Med henblik herpå er de to parter enige om i deres aktiviteter at prioritere

- en præventiv metode, der kan afbøde et programs eller en foranstaltnings negative miljøvirkninger

- en systematisk metode, som sikrer foranstaltningernes økologiske bæredygtighed i samtlige faser fra identifikation til gennemførelse

- en metode, der går på tværs af sektorerne, og som tager hensyn til såvel de direkte som de indirekte følger af de iværksatte foranstaltninger.

ARTIKEL 35

Anmodninger om undtagelse

De kontraherende parter er enige om inden for de relevante institutionelle rammer og straks fra konventionens undertegnelse at behandle enhver anmodning om undtagelse fra denne protokol, således at undtagelserne kan træde i kraft samtidig med konventionen.

ARTIKEL 35

1. Denne aftale skal godkendes af hver medlemsstat i overensstemmelse med dens forfatningsmæssige bestemmelser. Hver medlemsstats regering giver Generalsekretariatet for Rådet for De Europæiske Fællesskaber meddelelse om afslutningen af den procedure, der er nødvendig for aftalens ikrafttræden.

2. Denne aftale indgås for samme tidsrum som den finansprotokol, der er knyttet som bilag til konventionen. Den forbliver dog i kraft i det omfang, det er nødvendigt for den fuldstændige gennemførelse af alle de foranstaltninger, som finansieres i medfør af konventionen og denne protokol.

ARTIKEL 36

Beskyttelsen af miljøet og naturressourcerne nødvendiggør en samlet strategi, der omfatter den sociale og kulturelle dimension.

Hensyntagen til denne specifikke dimension nødvendiggør, at der i projekterne og programmerne indgår egnede foranstaltninger vedrørende uddannelse, undervisning, oplysning og forskning.

ARTIKEL 36

ARTIKEL 36

Denne aftale, der er udfærdiget i eet eksemplar på dansk, engelsk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk og tysk, hvilke ni tekster har samme gyldighed, deponeres i arkiverne i Generalsekretariatet for Rådet for De Europæiske Fællesskaber, som fremsender en bekræftet genpart til hver af signatarstaternes regeringer.

Bemærkninger til forslaget til Folketingsbeslutning

I. Den 15. december 1989 undertegnedes i Togos hovedstad Lome den fjerde AVS/EØF-konvention mellem på den ene side Det Europæiske Økonomiske Fællesskab samt de 12 medlemslande og på den anden side 68 stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (de såkaldte AVS-stater). Den nye konvention vil få en løbetid på 10 år. I forhold til Lome III-konventionen er to nye lande, Haiti og Den Dominikanske Republik, med. Herudover har Namibia efter opnåelsen af selvstændighed tiltrådt konventionen den 19. december 1990.

Lome III-konventionen, der havde en løbetid på 5 år, udløb den 28. februar 1990. Den nye konvention træder først ikraft, når alle EF-landene og mindst to tredjedele af AVS-staterne har ratificeret den. I den mellemliggende periode videreføres en række bestemmelser fra Lome III, herunder vedrørende STABEX og SYSMIN, medens Lome IVs bestemmelser om bl.a. handelsregimet, herunder de tilknyttede protokoller, samt Namibias tiltrædelse, iværksattes den 1. marts 1990.

II. Undertegnelsen er sket med ratifikationsforbehold.

De tekster, som Danmark skal ratificere, og hvortil Folketingets samtykke med dette forslag til Folketingsbeslutning søges indhentet, er følgende

A. Selve konventionsteksten med tilknyttede protokoller og en slutakt indeholdende en række henholdsvis fælles og ensidige erklæringer afgivet af parterne, jfr. redegørelsen herfor i pkt. III. F.

B. En intern aftale om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand, jfr. pkt. IV nedenfor.

I tilknytning til konventionen vil EFs ministerråd vedtage en afgørelse om de oversøiske lande og territoriers associering med Det Europæiske Økonomiske Fællesskab. Denne rådsafgørelse vil indeholde bestemmelser, der stort set er analoge med Lome IV-konventionens bestemmelser. Det bemærkes, at Grønland på grundlag af de nuværende aftaler med Fællesskabet, indgået i forbindelse med udmeldelsen, ikke umiddelbart forudses at modtage midler fra Den Europæiske Udviklingsfond.

III. Nedenfor følger en redegørelse for hovedindholdet af de enkelte afsnit i konventionen

A. Første del indeholder i kapitel 1-2 de overordnede mål og principper for samarbejdet samt konventionens mål og retningslinier på de vigtigste samarbejdsområder. Kapitel 3-5 omfatter samarbejdsaktørerne, principperne for samarbejdsinstrumenterne samt bestemmelserne om de fælles AVS/EF-institutioner.

Samarbejdet har til formål at skabe en mere retfærdig og afbalanceret verdensorden ved at støtte AVS-staternes bestræbelser på at opnå en selvstændig og bæredygtig udvikling, der skal fremme sociale, kulturelle og økonomiske fremskridt og befolkningernes velfærd. Den økonomiske udvikling i AVS-staterne skal fremmes ved at styrke udviklingen i landområderne med henblik på at sikre forsyningen af fødevarer ved at fremme fiskeri-, mine- og energisektoren samt ved foranstaltninger, der fremmer industrialiseringen. Der lægges vægt på at tilgodese de mindst udviklede lande og at forbedre de dårligst stillede befolkningsgruppers fundamentale levevilkår. Endvidere skal der tages særligt hensyn til de særlige problemer, der gør sig gældende for indlands- og øststaterne.

De vigtigste nyskabelser i konventionen vedrører strukturtikpasning, gæld, en styrkelse af den private sektors rolle samt udviklingen af et mere »decentraliseret« samarbejde. Konventionen fremhæver i denne forbindelse det bidrag, som såvel statslige som ikke-statslige aktører kan yde for AVS-staternes udvikling. Fornyelsen vedrørende gæld omfatter bl.a. en omlægning til gavebistand af lån på særlige vilkår og STABEX-overførsler.

Særligt tre målsætninger er styrket i den nye konvention

Respekten formenneskerettighederne, inddragelsen af kvinder og hensynet til miljøet.

Konventionens bestemmelser om menneskerettigheder er blevet styrket på grundlag af FNs konventioner på dette område. Samarbejdet skal i højere grad bygge på og fremme en inddragelse af det enkelte menneske i udviklingsprocessen, og samtlige menneskerettigheder skal overholdes og fremmes.

Lome IV indebærer endvidere en væsentlig fremhævelse af kvindens rolle i udviklingsprocessen i forhold til Lome III. Kvinder skal deltage i produktions- og udviklingsprocessen på lige fod med mænd og skal have øget adgang til jordbesiddelse og arbejde samt til træning og uddannelse. Særlig opmærksomhed skal ydes kvinders centrale rolle i relation til familiens sundhed, ernæring og hygiejne samt til forvaltning og beskyttelse af naturressourcerne.

Endelig styrkes hensynet til miljøet. Målsætningen om økonomisk vækst skal være forenelig med en udvikling, der respekterer den økologiske balance, og der skal gøres en aktiv indsats for beskyttelse af miljøet, bekæmpelse af land- og skovødelæggelse, genskabelse af den økologiske balance og bevaring af naturressourcerne.

I bestemmelserne vedrørende de fælles AVS/EF-institutioner nedsættes et ministerråd, et ambassadørudvalg og en paritetisk parlamentarisk forsamling med sammensætning og opgaver svarende til Lome III-konventionen.

B. Anden del af konventionen indeholder AVS/EF-samarbejdsområderne.

1. I afsnit I redegøres for den forstærkede indsats på miljøområdet. Der etableres instrumenter, der skal sikre, at der tages aktivt hensyn til bevarelse af miljøet ved gennemførelsen af konkrete samarbejdsprojekter, og der skal iværksættes specifikke projekter vedrørende bevaring af naturressourcerne og beskyttelse af øko-systemet. Som en konkret foranstaltning indføres et eksportforbud for farligt og radioaktivt affald fra EF til AVS-stater og et generelt importforbud for AVS-stater. Affald, der eksporteres af et AVS-land til behandling i et EF-land, vil dog kunne tilbagesendes til AVS-landet efter behandling. EF vil endvidere stille tekniske oplysninger om pesticider og andre kemikalier til rådighed for AVS-staterne for at hjælpe dem med at udvikle eller øge en hensigtsmæssig og sikker anvendelse af disse produkter. Endelig vil man anvende de konsultationsmekanismer, der er i samarbejdet, til at drøfte globale økoligiske problemer, der knytter sig til industrialiseringen, såsom drivhuseffekten, nedbrydning af ozonlaget og de tropiske skoves udvikling m.v.

2. Afsnit II omhandler landbrugssamarbejde, fødevaresikkerhed og udvikling af landdistrikterne. Samarbejdet tager fortsat sigte på at sikre landbefolkningen tilfredsstillende levevilkår og at fremme landenes fødevareforsyningssikkerhed gennem et fagligt og finansielt samarbejde, der søger at fremme produktiviteten i landbruget, bl.a. gennem bedre dyrkningsmetoder og sygdomsbekæmpelse, styrkelse af afsætnings- og lagersystemer, bedre adgang til iværksættelse af flerårig vejledende planlægning vedrørende fødevareforsyninger med de AVS-stater, der ønsker det. Til dette formål fortsættes de instrumenter, der bl.a. sikrer, at prisen på leverede produkter ikke medfører forstyrrelser i de lokale markeder. Et eventuelt salgsprovenu fra EF-produkter anvendes til projekter i landdistrikterne. I tilfælde af nødhjælpssituationer eller ved bidrag til fødevareforsyningssikkerheden, kan indkøb af fødevarer om muligt ske lokalt i landet selv eller i et andet udviklingsland.

Det Tekniske Center for Samarbejde på Landbrugsområdet og i Landdistrikterne fortsætter sit arbejde med at stille information vedrørende forskning, uddannelse og konsulentydelser til rådighed for AVS-staterne.

Samarbejdet vedrørende bekæmpelse af tørke og ørkendannelse fortsætter med gennemførelsen af programmer, der søger at bremse den tiltagende ørkendannelse i ikke mindst Sahel-området, bl.a. gennem udbredelse af dyrkningssystemer, der kombinerer landbrug og skovbrug, begrænsinng af erosion, anvendelse af alternative energikilder og genplantning.

3. Afsnit III omhandler samarbejde om udvikling af fiskeriet. Der er tale om en videreførelse af det eksisterende samarbejde, som har til hensigt at fremme fiskeriet i AVS-staterne, dog med en styrkelse af den miljømæssige prioritering, herunder beskyttelse af fiskeressourcerne og en rationel udnyttelse heraf. Bistanden omfatter bl.a. støtte til produktion og infrastruktur, herunder støtte til akvakulturprojekter, kreditgivning og til styrkelse af forvaltning og beskyttelse af fiskeriet. Herudover gives mulighed for, at EF-fartøjer mod betaling gives mulighed for at fiske i AVS-staternes eksklusive økonomiske zoner.

4. Afsnit IV omhandler samarbejdet på råvareområdet. Et stort antal AVS-stater er stærkt afhængige af eksport af ofte relativt få råvarer. Samarbejdet på dette felt har til formål, under anvendelse af konventionens bestemmelser, at fremme en horisontal såvel som vertikal diversificering af AVS-staternes økonomi gennem udvikling af forarbejdning, markedsføring, distribution og transport samt gennem bl.a. omorganisering og rationalisering at forbedre konkurrenceevnen for AVS-staternes råvarer. For at fremme samarbejdet oprettes et råvareudvalg, der mødes mindst en gang årligt på ministerniveau.

5. Afsnit Vs bestemmelser om industrielt samarbejde, produktion og forarbejdning er en videreudvikling af de forudgående konventioner. Som et overordnet udgangspunkt for samarbejdet om industriel udvikling understreges behovet for integrerede udviklingsstrategier, der sammenknytter aktiviteterne i forskellige sektorer i økonomien. EF vil støtte AVS-staterne heri med særlig opmærksomhed rettet mod følgende hovedområder; produktion og forarbejdning af råvarer; maskin-, metal- og kemisk industri; rehabilitering og udnyttelse af den eksisterende industrikapacitet. Der satses fortsat på udveksling af information og teknologi med særlig henblik på at bidrage til udviklingen af små og mellemstore virksomheder, og der gøres en særlig indsats med henblik på at fremme afsætningen af AVS-staternes industrivarer på EFs og andre markeder. Herudover fortsætter det under Lome II-konventionen etablerede Center for Industriel Udvikling med at yde bistand til joint ventures mellem potentielle partnere i AVS- og EF-landene.

6. I afsnit VIs bestemmelser om minesektoren vil Fællesskabet bidrage med finansiel og faglig bistand for at medvirke til udnyttelsen af AVS-staternes minepotientialer i overensstemmelse med målsætningen om levedygtighed, diversifikation og miljøbeskyttelse. Bistanden kan bl.a. ydes som teknisk og uddannelsesmæssig bistand, som bistand til efterforskning og som bistand til feasibilityundersøgelser vedrørende investeringer. Den Europæiske Investeringsbank (EIB) kan i overensstemmelse med sine vedtægter investere midler i projekter inden for minesektoren ud over det i finansprotokollen fastsatte beløb (jf. punkt IV).

7. Afsnit VII om energisamarbejde er udbygget i forhold til tidligere på baggrund af den alvorlige energisituation i de fleste AVS-stater, og som følge af de klimatiske følger af anvendelsen af fossilt brændstof. Energiproblemerne, som delvis skyldes landenes afhængighed af importerede olieprodukter og den stigende mangel på brændetræ, søges bl.a. løst gennem støtte til programmer, der tager sigte på en bedre udnyttelse af eksisterende energikilder, f.eks. gennem styrkelsen af den nationale forvaltning af energiressourcerne og iværksættelse af energiudviklingsprojekter, der har til hensigt at finde erstatning for anvendelsen af brændetræ.

Også på energiområdet kan EIB yde lån af egne midler.

8. Afsnit VIII om virksomhedsudvikling er nyt i forhold til Lome III. En større del af de finansielle ressourcer skal anvendes til foranstaltninger, der tager sigte på både at fremme iværksætterånden i AVS-staterne - ikke mindst blandt små- og mellemstore virksomheder - og at tilskynde europæiske (og andre udenlandske) investeringer. Midlerne hertil omfatter bl.a. forbedring af de juridiske rammer, så der skabes stabile forhold for den private sektor, samt faglig bistand til omstrukturering af finansieringsinstitutionerne med henblik på at øge opsparingen.

9. Afsnit IX vedrører initiativer med sigte på udvikling af servicesektoren. I erkendelse af den store betydning servicesektoren har for formuleringen og implementeringen af udviklingspolitiken, og for AVS-staternes muligheder for at få størst mulig udbytte af konventionens bestemmelser, udtrykkes et fælles ønske om et udvidet samarbejde på dette felt. Der lægges særlig vægt på tjenesteydelser til støtte for den økonomiske udvikling, herunder tjenesteydelser til støtte for udenrigshandelen, virksomhederne og for den regionale integration, samt på turisme, transport, kommunikation og EDB.

Initativerne inden for sidstnævnte område tager bl.a. sigte på at integrere AVS-staterne i det internationale samarbejde inden for skibsfart, herunder tilskyndelse til ratifikation af gældende internationale konventioner og kodeks under hensyntagen til landenes udviklingsmæssige behov. Der lægges vægt på en hensigtsmæssig udnyttelse af den moderne teknologi, f.eks. gennem høj prioritering af telekommunikation i landdistrikterne for at fremme den økonomiske og sociale udvikling i disse områder.

10. Afsnit X om udvikling af handelen er i forlængelse af afsnittene virksomhedsudvikling og støtte til udviklingen af servicesektoren ligeledes udvidet i forhold til Lome III. Der lægges bl.a. vægt på fastlæggelse af sammenhængende handelsstrategier, markedstilpasning og anvendelse af moderne markedsføringsmekanismer i forbindelse med programmer, der styrker udviklingen af landdistrikter og landbrug. Der kan ydes særlige støttemuligheder for de mindst udviklede AVS-stater, AVS-indlands~ og -øststaterne, f.eks. til deltagelse i internationale messer o.l.

11. I afsnit XI udbygges de med Lome III indførte bestemmelser om kulturelt og socialt samarbejde. Som en nyskabelse gives der mulighed for anvendelse af de »counterpartmidler«, som kan anvendes i den sociale sektor. Herudover er afsnittet - i overensstemmelse med de fastsatte mål og principper for samarbejde - udvidet med et særligt kapitel om fremme af den kulturelle identitet og den tværkulturelle dialog, som indeholder bestemmelser om beskyttelse af kulturarven, fremstilling og udbredelse af kulturgoder, kurlturelle arrangementer og information og kommunikation, samt et kapitel om bedre udnyttelse af de menneskelige ressourcer gennem foranstaltninger inden for undervisning og uddannelse, forskning, videnskab og teknik, inddragelse af befolkningerne, kvindernes rolle, sundhed og ernæring, befolkning og demografi. Der lægges i afsnittet bl.a. særlig vægt på at forbedre kvindernes levevilkår og at bringe deres økonomiske og sociale rolle i udviklingsprocesses på lige fod med mænds. Dette skal ske gennem bedre adgang for kvinder til uddannelse, jord, beskæftigelse og kredit. Samtidig tillægges den rolle kvinderne spiller i udviklingsprocessen i forbindelse med familiens sundhed, ernæring og hygiejne samt ved forvaltningen af narturressourcerne særlig opmærksomhed.

Samarbejdet på befolkningsområdet tager navnlig sigte på at sikre en bæredygtig balance mellem befolkning, miljøet og naturressourcerne på den ene side og frembringelsen af økonomiske ressorucer og goder på den anden. Foranstaltninger hertil kan omfatte støtte til demografiske tjenester samt støtte til uddannelse af personale, udformning og iværksættelse af politikker for frivillig famileeplanlægning samt uddannelse af personale, der skal iværksætte en befolkningspolitik.

12. I afsnit XII erklærer Fællesskabet sin villighed til at fremme regionalt samarbejde blandt AVS-staterne som grundlag for at fremme de målsætninger, som prioriteres i konventionen, herunder udviklingen af landdistrikterne og bevarelse af miljøet. Der lægges særlig vægt på at fremme og øge den regionale økonomiske integration.

C. Tredie del af konventionen omhandler AVS-EF-samarbejdsinstrumenterne, dvs. handels- og råvaresamarbejdet og det faglige og finansielle samarbejde.

1. I afsnit I vedrørende handelssamarbejdet opretholdes og forbedres den hidtil gældende præferentielle markedsadgang for AVS-staterne, dvs. fri adgang for industrivarer og tekstiler, væsentlig præferenceadgang for visse produkter, der har særlig betydning for AVS-staterne samt toldfrihed for landbrugsprodukter, der ikke er omfattet af Fællesskabets markedsordninger, samt mindst mestbegunstiget-behandling for landbrugsprodukter under markedsordninger. De af de sidstnævnte landbrugsprodukter, der ikke får præfentiel behandling, er undergivet EFs generelle importregime, herunder med hensyn til pålæggelse af variable importafgifter.

Sukker- og bananprotokollerne og den gældende afgiftsreduktion for melasse videreføres uændret. Herudover opnår AVS-staterne en række forbedringer på det følsomme landbrugsområde, som de har tillagt stor vægt.

For rom omlægges de nationale EF-kontingenter for toldfri indførsel til et fællessskabskontingent, hvilket giver AVS-landene bedre afsætningsmuligheder, og fællesskabskontingentet forøges gradvist indtil 1996, hvor kvotebegrænsningerne forudses helt afviklet.

Der gives AVS-staterne en forbedret markedsadgang for 27 slags frugter og grøntsager m.v. samt enkelte kød- og mejeriprodukter. Forbedringen har form af afskaffelse eller reduktion af told og afgifter inden for bestemte sæsoner og kontingenter eller referencemængder. Den ekstra sukkerafgift for visse forarbejdede landbrugsprodukter (8 toldpositioner) samt nationale kvantitative restriktioner for grønne bønner (bedrører særligt Frankrig) afskaffes.

Vedrørende oksekødsarrangementet forhøjes Zimbabwes kvote med 1.000 tons pr. år, og der stilles ikke længere krav om, at AVS-staterne skal opkræve en eksportafgift svarende til reduktionen (på 90 pct.) i EF-importafgiften. Namibia blev ved tiltrædelsen af konventionen tildelt en kvote på 60.000 tons for en femårig periode.

For oprindelsesreglerne foretages visse forbedringer, herunder af undtagelsesbestemmelserne.

I bestemmelserne, hvorefter Fællesskabet forbeholder sig ret til at træffe beskyttelsesforanstaltninger, hvis anvendelsen af konventionens bestemmelser medfører alvorlige forstyrrelser i en erhvervssektor i Fællesskabet, er der i forhold til Lome III indarbejdet foranstaltninger, der i højere grad tager hensyn til AVS-staternes udviklingsbehov i sådanne situationer.

Endelig tilkendegiver parterne med hensyn til handel med tjenesteydelser, at det langsigtede mål er en progressiv liberalisering af denne handel, idet der skal tages hensyn til AVS-staternes udviklingstrin. Samtidig erkendes behovet for at udbygge samarbejdet og forhandle tilpasninger af Lome-konventionen efter afslutningen af Uruguay Runden i GATT-regi.

2. Afsnit II omhandler bestemmelserne om samarbejde på råvareområdet.

På det råvarepolitiske område indeholder samarbejdet et højere gaveelement. Samtidig er der indført foranstaltninger, der sikrer bedre kontrol med anvendelsen af den finansielle støtte, og som medfører forenklinger af støtteordningerne. Endelig er der givet forbedrede finansieringsmuligheder.

Ordningen for kompensation for tab af indtægter fra eksport af en række landbrugsvarer, STABEX, videreføres fra Lome III med følgende som de væsentligste ændringer

Tilbagebetalingsforpligtelsen fjernes for alle AVS-stater. Hidtil har kun de mindst udviklede AVS-stater været undtaget for tilbagebetaling. Der foretages en forenkling af beregningsmetoden for indkomsttab. Anvendelsen af de finansielle midler vil fremover blive foretaget under hensyn til de tilpasningsforanstaltninger, den enkelte AVS-stat måtte have indledt, eller måtte have aftalt med multilaterale institutioner som led i egentlige strukturtilpasningsprogrammer. Endelig udvides produktlisten med 3 varegrupper af landbrugsråvarer. Som en del af det samlede finansielle tilbud forøges STABEX-midlerne fra 925 MECU under Lome III til 1.500 MECU.

Den til Lome III-konventionen knyttede sukkerprotokol, hvor Fællesskabet forpligter sig til at opkøbe AVS-sukker til garanterede EF-producentpriser inden for et samlet loft på 1,3 mill. tons, er også uændret tilknyttet Lome IV-konventionen.

Kapitlet om et særligt støttesystem på mineralområdet (SYSMIN) tager sigte på at støtte minesektoren i lande, der er stærkt afhængige af denne sektor, eller at afbøde de økonomiske virkninger, når minesektoren ikke længere er levedygtig, bl.a. gennem støtte til projekter, der fremmer diversifikation. Ordningen omfatter de AVS-stater, der har hentet mindst 15% (10% for mindst udviklede lande) af deres eksportindtægt fra SYSMIN-produkter eller mindst 20% (12% mindst udviklede lande) af deres eksportindtægter fra eksport af samtlige mineprodukter (undtagen ædle mineraler, olie og gas). I forhold til Lome III får SYSMIN-transaktionerne nu 2 faser, idet der i første fase er tale om gavebistand til AVS-staternes regeringer og i anden fase lån til de endelige modtagere. Herudover er der sket forenklinger af projektgodkendelsesprocedurerne samt en bedre koordinering med eventuelle strukturtilpasningsaktiviteter (som ved STABEX). Der vil ved fordelingen af SYSmin-midlerne bliver taget hensyn til eventuelle fald i AVS-staternes eksportindtægter for de produkter, som er omfattet af ordningen. Endelig er produktlisten udvidet med uran og guld.

3. Afsnit III konsoliderer og tilpasser bestemmelserne om finansielt og fagligt samarbejde i Lome III. På visse punkter indeholder den væsentlige forbedringer. Afsnittet, der er betydeligt mere omfattende end tidligere, indeholder selvstændige kapitler om de almindelige bestemmelser, finansielt samarbejde, investeringer, fagligt samarbejde, gennemførelsesprocedurer og fordeling af ansvar for forvaltning og gennemførelse.

De almindelige bestemmelser indledes med en præcisering af bistandssamarbejdets målsætning i overensstemmelse med principper fastlagt i konventionens første del. Nye elementer i forhold til Lome III er bl.a. at yde strukturtilpasningsstøtte, at bidrage til at lette AVS-staternes gældsbyrde, at bidrage til at udvikle AVS-staternes kapicitet m.h.t. innovation, tilpasning og omdannelse af teknoligi, at støtte bestræbelserne med henblik på økonomisk diversificering, at støtte bedre international koordinering om anvendelse af finansielle midler, samt at fremme direkte, private investeringer i AVS-staterne.

Finansieringsberettigede parter er de enkelte AVS-stater, herunder nationale forvaltninger eller private virksomheder, regionale organer, herunder regionale udviklingsbanker, der har en eller flere AVS-stater som deltagere, og fælles organer oprettet af AVS-staterne og Fællesskabet.

Under kapitlet om finansielt samarbejde indføres strukturtilpasningsstøtte som et nyt bistandsinstrument. En del AVS-lande, især i Afrika syd for Sahara, har i nogle år været præget af en negativ økonomisk og social udvikling på grund af interne og eksterne faktorer. Disse lande ser et behov for en hurtig indsats i form af økonomisk-politiske reformer på kort og mellemlangt sigt med henblik på styrkelse af deres langsigtede udviklingsmål. Under den nye konvention forpligter EF sig til at støtte denne tilpasningsproces gennem finansiering af importprogrammer, f.eks. til støtte for virksomhedernes investeringer og produktion eller vedligeholdelse af landets infrastruktur. Denne støtte vil blive ydet i overensstemmelse med EFs politik på strukturtikpasningsområdet, der bl.a. lægger vægt på afbødning af mulige negative virkninger for de svageste befolkningsgrupper af modtagerlandenes reformproces.

Et andet nyt element vedrører foranstaltninger til afhjælpning af gældsproblemer. Et hovedprincip er indførelsen af finansieringsordninger, der ikke forøger AVS-staternes gældsbyrde. Ud over de nye bestemmelser vedrørende STABEX og SYSMIN nævnt ovenfor, afskaffes det eksisterende bistandsinstrument »lån på særlige vilkår«, og ressourcerne overføres til gavefinansiering. Der vil således blive tale om et højere gaveelement i den nye konvention - ca. 90% under 7. EUF mod ca. 70% under 6. EUF. Desuden tilbyder Fællesskabet at bistrå AVS-staterne med støtte til udformning af løsninger på konkrete problemer med grundlag i gældssituationen.

Bestemmelserne i kapitlet om investeringer har bl.a. til formål at tilvejebringe foranstaltninger, der tilskynder private investeringer i AVS-staterne. Dette skal bl.a. ske gennem indgåelse af medllemstatslige aftaler og investeringsfremme og -beskyttelse på grundlag af principperne om ikke-forskelsbehandling. Den finansielle bistand, der stilles til rådighed i form af risikovillig kapital eller lån af EIBs egne midler skal for en væsentlig andels vedkommende anvendes til støtte for investeringer i den private sektor, f.eks. til investeringslån til små og mellemstore virksomheder. Der kan også anvendes finansielle midler til styrkelse af nationale eller regionale finansieringsinstitutter. Kapitlet indeholder desuden bestemmelser om etablering, kapitalbevægelser og tjenesteydelser af overvejende teknisk karakter, der ikke adskiller sig væsentligt fra Lome III.

I kapitlet om fagligt samarbejde forpligter Fællesskabet sig til at øge AVS-staternes muligheder for at sikre sig de bedst egnede faglige specialister i forbindelse med forundersøgelser af projekter og programmer.

Der er i Lome IV indføjet selvstændige kapitler om gennemførelsesprocedurerne og ansvarsfordeling for forvaltning og gennemførelse. De projekter og programmer, der finansieres af Fællesskabet, udarbejdes på grundlag af AVS-staternes egne økonomiske og sociale prioriteter og indarbejdes i landeprogrammer, som AVS-staterne aftaler med Kommissionen. Forundersøgelsen af projekter og programmer foretages i nært samarbejde mellem Fællesskabet og AVS-landene, medens Fællesskabet træffer den endelige beslutning om finansiering. Der lægges øget vægt på evaluering af bistanden med henblik på at forbedre effektiviteten af løbende og fremtidige projekter, og det fremhæves, at evalueringsarbejdet skal udføres i Fællesskab mellem EF og AVS-landene.

De finansielle midler til gavefinansiering af udviklingsprojekter er øget fra 4.860 MECU til 6.845 MECU, hvoraf 250 MECU er afsat til nødhjælp og 100 MECU til flygtningehjælp. Herudover er der til det nye bistandsinstrument strukturtilpasningsstøtte afsat 1.150 MECU. Endelig er det beløb, som EIB stiller til rådighed for lån til AVS-landene af bankens egne midler (lån hvortil EF betaler rentesubsidiering), steget fra 1.100 MECU til 1.200 MECU. En oversigt over de finansielle midler, der er til rådighed under konventionen, findes i afsnit IV nedenfor.

4. Afsnit IVs bestemmelser om de mindst udviklede AVS-stater, AVS-indlandsstater og AVS-øststater opregner disse stater samt angiver den lange række af artikler, der hjemler særlig gunstige vilkår for disse i relation til både samarbejdsområder og -instrumenter.

D. Bestemmelserne i fjerde del, der omhandler institutionernes virkemåde, er en uddybning af artiklerne i første del om AVS/EF-ministerrådet, AVS/EF-ambassadørudvalget og Den Paritetiske Forsamling.

E. Konventionens femte del indeholder de afsluttende bestemmelser om optagelse af nye signaturstater samt regler om ratifikation og ikraftrædelse.

F. Om protokollerne kan følgende anføres

I Finansprotokollen afsættes ialt 12.000 mill. ECU som Fællesskabets samlede bistand til de formål, der er omhandlet i konventionens afsnit III vedrørende udviklingsfinansiering. Fordelingen af midlerne gennemgås neden for i afsnit IV.

Protokol nr. 1 vedrører definition af begrebet »varer med oprindelsesstatus« samt metoder for administrativt samarbejde.

Protokol 2 fastsætter fordelingen af de fælles institutioners driftsomkostninger.

Protokol 3 indeholder regler om privilegier og immuniteter for de personer, der deltager i arbejdet vedrørende konventionens bestemmelser.

Protokol 4 indfører to procedurer for iværksættelse af artikel 178, dvs. foranstaltninger, der skal forhindre anvendelsen af beskyttelsesforanstaltninger og skadelige virkninger af disse, når de iværksættes. Der er tale om en mekanisme til statisk overvågning af AVS-staternes import af »følsomme« varer til EF samt om en procedure for regelmæssige konsultationer.

Protokol 5 indeholder de præfenrentielle bestemmelser vedrørende eksport af bananer fra AVS-staterne til Fællesskabet.

Protokol 6 vedrører toldkontingenter for EFs import af rom fra AVS-staterne.

I protokol 7 fastsættes de mængder oksekød, der for fem traditionelle eksportørlande samt Namibia kan indføres i EF til nedsat importafgift. Protokollen afløser den brevveksling, der fandt sted vedrørende oksekød i Lome III-konventionen.

Protokol 8 er en gengivelse af den til Lome III-konventionen knyttede protokol vedrørende sukker fra AVS-staterne.

Protokol 9 regulerer EF/AVS-samhandelen med EKSF-varer.

IV. Den interne aftale om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand blev med ratifikationsforbehold undertegnet den 16. juli 1990.

I aftalen oprettes den 7. europæiske udviklingsfond, EUF, i det følgende benævnt »fonden«. Fonden genforhandles efter 5 år.

Fonden tildeles i overensstemmelse med ovennævnte finansprotokol et beløb på 10.940 mill. ECU, hvoraf de 140 mill. ECU anvendes til de oversøiske lande og territorier (OLT). Der er tale om en nominel stigning på 40% og en realforøgelse på ca. 20% i forhold til 6. EUF.

Danmarks bidrag til fonden udgør 227,032 mill. ECU, eller ca. 1.787 mill. kr. (1 ECU = 7,87 kr.) og forudses afholdt inden for rammerne af den samlede danske bevilling til udviklingslandene.

Midlerne anvendes som følger

AVS-staterne

Gavebistand 6.215 mill. ECU Strukturtilpasning 1.150 mill. ECU Nødhjælp, flygtningehjælp m.v. 630 mill. ECU Risikovillig kapital 825 mill. ECU STABEX 1.500 mill. ECU SYSMIN 480 mill. ECU ------------------- Ialt AVS 10.800 mill. ECU OLT: Gavebistand 106,5 mill. ECU Risikovillig kapital 25,0 mill. ECU STABEX/SYSMIN 8,5 mill. ECU ------------------- Ialt OLT 140,0 mill. ECU Fonden ialt 10.940 mill. ECU -------------------

Herudover kan der af EIBs egne midler ydes lån for ialt 1.225 mill. ECU. Heraf kan indtil 1.200 mill. ECU anvendes til finansieringstransaktioner i AVS-staterne og indtil 25 mill. ECU til OLT.

Endelig fastsættes i aftalen den interne beslutningsproces, der finder anvendelse ved fastlæggelsen af Fællesskabets holdning til forslag om projektfinansiering.

Den 19. marts 1991

LISTE OVER AVS-STATER

ANGOLA GRENADA SAINT LUCIA

ANTIGUA GUINEA SAINT VINCENT OG

BARBADOS GUINEA-BISSAU GRENADINERNE

BAHAMAS ÆKVATORIALGUINEA VESTSAMOA

BELIZE GUYANA SAO TOME OG PRINCIPE

BENIN HAITI SENEGAL

BOTSWANA JAMAICA SEYCHELLERNE

BURKINA FASO KENYA SIERRA LEONE

BURUNDI KIRIBATI SALOMONØERNE

CAMEROUN LESOTHO SOMALIA

KAP VERDE LIBERIA SUDAN

CENTRALAFRIKANSKE MADAGASKAR SURINAME REPUBLIK MALAWI SWAZILAND

COMORERNE MALI TANZANIA

CONGO MAURETANIEN TCHAD

ELFENBENSKYSTEN MARITIUS TOGO

DJIBOUTI MOZAMBIQUE TONGA

DOMINICA NAMIBIA TRINIDAD OG TOBAGO

DOMINIKANSKE NIGER TUVALU REPUBLIK NIGERIA VANUATU

ETIOPIEN UGANDA ZAIRE

FIJI PAPUA NY GUINEA ZAMBIA

GABON RWANDA ZIMBABWE

GAMBIA SAINT KITTS OG

GHANA NEVIS

LISTE OVER OLT

FRANKRIG

(Oversøiske departementer)

Guadeloupe

Guyana

Martinique

Reunion

St. Pierre og Miquelon

(Oversøiske territorier)

Mayotte

Ny Kaledonien og tilhørende områder

Fransk Polynesien

Sydpolarlandene og Antarktis (fransk)

Øerne Wallis og Futuna

DANMARK

(Oversøisk territorium)

Grønland

NEDERLANDENE

(Oversøiske lande)

De nederlandske Antiller

(Aruba, Bonaire, Curacao, St. Martin, Saba, St. Eustatius)

FORENEDE KONGERIGE

(Oversøiske lande og territorier)

Anguilla

Britisk Antartisk Territorium

Britiske Territorier i Det Indiske Ocean

Britiske Jomfruøer

Caymanøerne

Falklandsøerne og tilhørende områder

Montserrat

Pitcairn

St. Helena og tilhørende områder

Turs-Caicos øerne

Efter 2. behandling den 29. maj 1991

Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark ratificerer den i

Lome den 15. december 1989 undertegnede fjerde AVS-EØF konvention og

slutakt med dertil knyttede protokoller og erklæringer samt den i

Bryssel den 16. juli 1990 undertegnede aftale om finansiering og

forvaltning af Fællesskabets bistand.

ARTIKEL 37

Der udarbejdes og iværksættes samarbejdsinstrumenter, som er tilpasset denne problematik.

Alt efter behov kan der benyttes såvel kvalitative som kvantitative kriterier. Til vurdering af de foreslåede foranstaltningers økologiske bæredygtighed anvendes der, uanset foranstaltningernes omfang, fortegnelser, som er godkendt i fællesskab, over de elementer, der skal tages hensyn til. I forbindelse med omfattende projekter og projekter, der indebærer en betydelig risiko for miljøet, kan der eventuelt foretages undersøgelser af miljøvirkningerne.

For effektivt at støtte denne reelle hensyntagen til miljøet udarbejdes der fysiske fortegnelser, så vidt muligt med talangivelser.

Med iværksættelsen af disse instrumenter bliver det, såfremt der kan forudses negative miljøvirkninger, muligt at fastlægge de nødvendige korrigerende foranstaltninger allerede i de planlagte programmers og projekters første fase, således at disse kan gennemføres efter den fastlagte tidsplan, selv om de er blevet forbedret set ud fra et miljøbeskyttelses- og naturressourcebeskyttelsessynspunkt.

ARTIKEL 37

Gennemførelse af protokollen

Fællesskabet og AVS-staterne træffer hver for sit vedkommende de foranstaltninger, som er nødvendige for gennemførelsen af denne protokol.

BILAG I

NOTER

Forord

Disse noter finder ligeledes om fornødent anvendelse på alle varer, der er fremstillet ved anvendelse af materialer uden oprindelsesstatus, selv når disse ikke har undergået de særlige ændringer, der er nævnt i listen i bilag II, og blot er undergivet reglen for positionsskifte i artikel 3, stk. 1.

NOTE 1

1.1. I de to første kolonner på listen beskrives den fremstillede vare. I første kolonne angives positionsnummer eller kapitel i Det Harmoniserede System, og i anden kolonne angives varebeskrivelsen i den bestemte position eller det bestemte kapitel i dette system. For hver angivelse i de to første kolonner er en regel specificeret i kolonne 3. Når der i nogle tilfælde står et »ex« før angivelsen i første kolonne, betyder det, at reglen i kolonne 3 kun finder anvendelse på den del af den pågældende position eller det pågældende kapitel, som er anført i kolonne 2.

1.2. Når flere positioner er grupperet i kolonne 1, eller et kapitel er angivet, og varebeskrivelsen i kolonne 2 derfor er angivet generelt, finder den tilsvarende regel i kolonne 3 anvendelse på alle varer, der i henhold til Det Harmoniserede System tariferes under positioner i kapitlet eller under en af de positioner, der er grupperet i kolonne 1.

1.3. Når der er forskellige regler i listen for forskellige varer inden for en position, indeholder hver »indrykning« beskrivelsen af den del af positionen, der er omfattet af den tilsvarende regel i kolonne 3.

NOTE 2

2.1. Ved »fremstilling« forstås alle former for bearbejdning eller forarbejdning, herunder også »samling« eller specifikke processer, jf. ligeledes note 3.5.

2.2. Ved »materiale« forstås alle former for »bestanddele«, »råstoffer«, »komponenter« eller »dele« osv., der er anvendt ved fremstillingen af varen.

2.3. Ved »vare« forstås den vare, der fremstilles, også når den senere er bestemt til anvendelse i en anden fremstillingsproces.

2.4. Udtrykket »produkter« dækker både materialer og varer.

NOTE 3

3.1. I tilfælde, hvor positioner eller dele af en position ikke er anført på listen, finder den i artikel 3, stk. 1, anførte regel om positionsskifte anvendelse. Hvis betingelsen for positionsskifte finder anvendelse på positioner eller dele af positioner, der er anført på listen, er denne betingelse angivet i kolonne 3.

3.2. Den bearbejdning eller forarbejdning, der er nødvendig i henhold til en regel i kolonne 3, skal kun foretages i forbindelse med anvendte materialer, der ikke har oprindelsesstatus. Begrænsningerne ifølge en regel i kolonne 3 finder på samme måde kun anvendelse på anvendte materialer uden oprindelsesstatus.

3.3. Såfremt en regel angiver »fremstilling på basis af alle materialer«, kan også materialer, der henhører under samme position som varen, anvendes, jf. dog eventuelle specifikke begrænsninger, som også kan være indeholdt i reglen. Ved »fremstilling på basis af alle materialer, herunder andre materialer, der henhører under position ...« forstås imidlertid, at kun materialer, der tariferes under samme position som varen med en anden beskrivelse end varebeskrivelsen i kolonne 2 på listen, kan anvendes.

3.4. Når en vare, der er fremstillet af materialer uden oprindelsesstatus, og som har fået oprindelsesstatus under fremstillingen ved anvendelse af reglen om positionsskifte eller den regel, som er fastsat for den pågældende vare i listen, anvendes som materiale ved fremstillingen af en anden vare, finder den regel, der gælder for denne anden vare, i hvilken den indarbejdes, ikke anvendelse på førstnævnte vare.

Som eksempel 1) kan nævnes en motor, der henhører under pos. 84.07, og som i et givet land er fremstillet af »anden stållegering groft tilvirket ved smedning«, der henhører under pos. 72.24. Efter reglen for motorer, der henhører under pos. 84.07, må værdien af anvendte materialer uden oprindelsesstatus ikke overstige 40% af varens pris ab fabrik.

Hvis det smedede emne er fremstillet i det pågældende land af en barre, der ikke har oprindelsesstatus, har dette emne allerede fået oprindelsesstatus i henhold til listens regel for varer, der henhører under pos. 72.24. Det smedede emne kan så tages i betragtning som vare med oprindelsesstatus ved beregningen af værdien af materialer uden oprindelsesstatus, der vil kunne anvendes ved fremstillingen af motoren henhørende under pos. 84.07, uden at det er nødvendigt at tage hensyn til, hvorvidt det er fremstillet på samme fabrik som motoren. Ved bestemmelsen af værdien af de af de anvendte materialer, der ikke har oprindelsesstatus, skal der således ikke tages hensyn til værdien af barren uden oprindelsesstatus.

3.5. Selv om reglen om positionsskifte eller de øvrige regler, der er anført i listen, er overholdt, får den færdige vare ikke oprindelsesstatus, hvis den foretagne bearbejdning eller forarbejdning er utilstrækkelig i henhold til artikel 3, stk. 3.

1) Dette eksempel tjener udelukkende til forklaring og er ikke retligt

bindende.

3.6. Den kvalificerende enhed for anvendelse af oprindelsesreglerne er den vare, der anses for at være basisenheden ved tarifering i Det Harmoniserede Systems nomenklatur. I forbindelse med sæt af varer, der tariferes efter almindelig bestemmelse 3 vedrørende fortolkningen af Det Harmoniserede System, bestemmes den kvalificerende enhed i forhold til hver enkelt del af sættet: dette gælder også for sæt henhørende under pos. 63.08, 82.06 og 96.05.

Heraf følger at

- når en vare, der består af en gruppe eller samling af artikler, tariferes i henhold til Det Harmoniserede System under en og samme position, udgør helheden den kvalificerende enhed

- når en sendig består af et antal identiske varer, der tariferes under samme position i Det Harmoniserede System, behandles hver vare for sig ved anvendelsen af oprindelsesreglerne

- når emballagen i henhold til almindelig bestemmelse 5 vedrørende fortolkningen af Det Harmoniserede System er indbefattet i produktet med hensyn til tariferingen, bør dette også være tilfældet ved bestemmelsen af oprindelsen.

NOTE 4

4.1. Reglen i listen angiver den nødvendige mindstegrad af bearbejdning eller forarbejdning, og en større grad af bearbejdning eller forarbejdning giver derfor også oprindelsesstatus: omvendt kan en bearbejdning eller forarbejdning under denne tærskel ikke give oprindelsesstatus. Med andre ord: når et materiale uden oprindelsesstatus ifølge en given regel kan anvendes på et bestemt trin af dets fremstilling, kan det også anvendes på et tidligere stadium af dets fremstilling, men derimod ikke på et senere stadium.

4.2. Når det i en regel på listen specificeres, at en vare kan fremstilles af flere forskellige materialer, betyder det, at et eller flere af disse materialer kan anvendes. Reglen betyder naturligvis ikke, at alle disse materialer skal anvendes samtidigt.

Eksempel 1): Det hedder i den regel, der gælder for vævede stoffer, at naturlige fibre kan anvendes og at bl.a. kemofibre også kan anvendes. Dette indebærer ikke, at der så skal anvendes kemofibre eller andre syntetiske materialer samtidig: reglen angiver blot, at det er muligt at anvende et af materialerne eller begge samtidig.

Når der i henhold til samme regel gælder en begrænsning for et materiale og andre begrænsninger for andre materialer, finder begrænsningerne således kun anvendelse på de materialer, der faktisk anvendes.

Eksempel 1): Det hedder i den regel, der gælder for symaskiner, bl.a., at trådspændings- samt zig-zag-mekanismen skal have oprindelsesstatus: disse to begrænsninger gælder kun, når symaskinen faktisk er udstyret med de pågældende mekanismer.

4.3. Når det i en regel i listen hedder, at en vare skal være fremstillet af et bestemt materiale, er denne betingelse naturligvis ikke til hinder for, at der ikke også kan anvendes andre materialer, som på grund af deres art ikke kan opfylde reglen.

Eksempel 1): Den regel, der gælder for pos. 1904, og hvorefter anvendelse af korn og kornprodukter udtrykkeligt er udelukket, er naturligvis ikke til hinder for, at der anvendes mineralsalte, kemikalier og andre tilsætningsstoffer, dersom de ikke er fremstillet på basis af korn.

1) Dette eksempel tjener udelukkende til forklaring og er ikke retligt bindende.

Eksempel 1): En artikel, der er fremstillet af fiberdug, hvis der gælder en regel om, at sådanne artikler kun kan tilvirkes af garn uden oprindelsesstatus: det er her ikke muligt at anvende fiberdug, selv når fiberdug normalt ikke kan fremstilles af garn. I sådanne tilfælde bør der som hovedregel anvendes materiale, der befinder sig på stadiet umiddelbart forud for garnfremstillingen, dvs. fiberstadiet.

4.4. Når der i en regel på listen angives to eller flere procenter som maksimumsværdien for de materialer uden oprindelsesstatus, som det er tilladt at anvende, må disse procenter ikke lægges sammen. Heraf følger, at maksimumsværdien af alle de anvendte materialer uden oprindelsesstatus aldrig kan være højere end den højeste af de angivne procenter. Det følger naturligt af disse bestemmelser, at de specifikke procenter, der gælder for særlige produkter, ikke må overskrides.

Denne note gælder også for den i artikel 5 omhandlede værditolerance.

NOTE 5

5.1. Udtrykket »naturlige fibre« anvendes i listen for alle andre fibre end kemofibre og er begrænset til alle stadierne forud for spindingen, herunder også affald, og medmindre andet er angivet omfatter udtrykket også fibre, der er kartede, kæmmede eller på anden måde beredt, men ikke spundet.

1) Dette eksempel tjener udelukkende til forklaring og er ikke retligt bindende.

5.2. »Naturlige fibre« omfatter også hestehår henhørende under pos. 0503 og silke henhørende under pos. 5002 og 5003, såvel som uldfibre, fine eller grove dyrehår under pos. 5101-5105, bomuldsfibre under pos. 5201-5203 og andre vegetabilske fibre under pos. 5301-5305.

5.3. »Spindeopløsninger«, »Kemikalier« og »materialer til papirfremstilling« anvendes i listen til beskrivelse af materialer, der ikke tariferes i kapitel 50-63, og som kan anvendes til fremstilling af regenererede eller syntetiske fibre eller papirfibre eller -garn.

5.4. »Korte kemofibre« anvendes i listen for syntetiske eller regenererede bånd (tow), korte fibre eller affald af korte kemofibre henhørende under pos. 5501-5507.

NOTE 6

6.1. For så vidt angår blandede varer tariferet under de positioner i listen, til hvilke der er henvist i denne indledende note, finder betingelserne i kolonne 3 ikke anvendelse på basistekstilmaterialer, der er anvendt til fremstilling af dem, og som sammenlagt udgør 10% eller derunder af den samlede vægt af alle anvendte basistekstilmaterialer (jf. ligeledes note 6.3 og 6.4).

6.2. Denne tolerance kan imidlertid kun anvendes på blandede varer, der er fremstillet af to eller flere basistekstilmaterialer.

Følgende materialer er basistekstilmaterialer

- silke

- uld

- grove dyrehår

- fine dyrehår

- hestehår

- bomuld

- materialer til papirfremstilling og papir

- hør

- hamp

- jute og andre tekstilbastfibre

- sisal og andre tekstilfibre af arten Agave

- kokos, abaca, ramie og andre vegetabilske tekstilfibre

- syntetiske filamenter

- regenererede filamenter

- korte syntetiske fibre

- korte regenererede fibre

- Eksempel 1): garn under pos. 5205 fremstillet af bomuldsfibre, der henhører under pos. 5203, og korte syntetiske fibre under pos. 5506, betragtes som blandet garn. Derfor kan korte syntetiske fibre uden oprindelsesstatus, som ikke opfylder oprindelsesreglerne (der kræver anvendelse af kemikalier uden oprindelsesstatus) anvendes med op til 10 vægtprocent af garnet.

- Eksempel 1): uldent stof under pos. 5112, fremstillet af uldgarn under pos. 5107 og syntetisk garn af korte fibre under pos. 5509, betragtes som blandet stof. Derfor kan syntetisk garn, som ikke opfylder oprindelsesreglerne (der kræver anvendelse af korte kemofibre, ikke kartede eller kæmmede eller på anden måde beredt til spinding) eller uldgarn, som ikke opfylder oprindelsesreglerne (der kræver anvendelse af naturlige fibre) eller en kombination af disse to garntyper, anvendes med op til 10 vægtprocent af stoffet.

1) Dette eksempel tjener udelukkende til forklaring og er ikke retligt bindende.

- Eksempel 1): tuftet tekstilstof under pos. 5802, fremstillet af bomuldsgarn under pos. 5205 og bomuldsstof under pos. 5210, betragtes alene som en blandet vare, når bomuldsstoffet i sig selv er et blandet stof, fremstillet af garner, der tariferes under to særskilte positioner, eller når de anvendte bomuldsgarner selv er blandinger.

- Eksempel 1): de anvendte garner er klart to særskilte basistekstilmaterialer, når det pågældende tuftede tekstilstof er fremstillet af bomuldsgarn under pos. 5205 og syntetisk stof under pos. 5407, og det tuftede tekstilstof er derfor en blandet vare.

- Eksempel 1): et tæppe med tufter fremstillet af regenererede garner og af bomuldsgarner og med en bagbeklædning af jute betragtes som en blandet vare, fordi der er anvendt tre basistekstilmaterialer. Således kan materialer uden oprindelsesstatus, der indgår på et senere stadium i fremstillingen end reglen tillader det, anvendes, forudsat at deres samlede vægt ikke overstiger 10% af tæppets vægt. Således kan både jutebagbeklædningen og/eller de regenererede garner indføres på dette fremstillingsstadium, forudsat at vægtbetingelserne er opfyldt.

6.3. For varer, hvori der indgår »garn fremstillet af polyurethan opdelt af fleksible polyestersegmenter, også overspundet«, er tolerancen 20% med hensyn til dette garn.

6.4. For varer, hvori der indgår strimler bestående af en kerne af aluminiumsfolie eller en kerne af plastikfilm, også beklædt med aluminiumspulver, af bredde på 5 mm og derunder, klemt sammen ved hjælp af en klæbestrimmel mellem to lag plastikfilm, er tolerancen 30% med hensyn til denne strimmel.

1) Dette eksempel tjener udelukkende til forklaring og er ikke retligt bindende.

NOTE 7

7.1. For de tekstilvarer, der i listen er forsynet med en fodnote med henvisning til denne indledende note, kan besætningsartikler og tilbehør af tekstilmaterialer, som ikke opfylder reglen i listen i kolonne 3 for den fremstillede vare, anvendes, forudsat at deres vægt ikke overstiger 10% af den samlede vægt af alle de medgåede tekstilmaterialer.

Besætningsartikler og tilbehør af tekstilmateriale er dem, der er tariferet i kapitel 50-63. For og mellemfor betragtes ikke som besætningsartikler eller tilbehør.

7.2. Besætningsartikler og tilbehør, der ikke er af tekstilmateriale, eller andre anvendte varer, som indeholder tekstilmateriale, skal ikke opfylde betingelserne i kolonne 3, selv om de ikke falder inden for anvendelsesområdet for note 4.3.

7.3. I overensstemmelse med note 4.3 kan besætningsartikler og tilbehør uden oprindelsesstatus, der ikke er fremstillet af tekstilmateriale, eller andre varer uden oprindelsesstatus, som ikke indeholder tekstilmaterialer, dog anvendes frit, når de ikke kan fremstilles af de i kolonne 3 anførte materialer.

- Eksempel 1): Hvis det i en regel i listen hedder, at der til en bestemt tekstilgenstand såsom en bluse skal anvendes garn, forhindrer dette ikke, at der kan anvendes metalgenstande som f.eks. knapper, idet sådanne ikke kan fremstilles af tekstilmaterialer.

7.4. Når der gælder en procentregel, skal der tages hensyn til værdien af besætningsartikler og tilbehør ved beregningen af værdien af de medgåede materialer, som ikke har oprindelsesstatus.

1) Dette eksempel tjener udelukkende til forklaring og er ikke retligt bindende.

BILAG II

Liste over bearbejdninger eller forarbejdninger,

som materialer uden oprindelsesstatus skal undergå, for at den

fremstillede vare kan få oprindelsesstatus

PROTOKOL Nr. 2

om de fælles institutioners driftsomkostninger

DE KONTRAHERENDE PARTER ER BLEVET ENIGE om følgende bestemmelser, der er knyttet som bilag til konventionen.

BILAG

PROTOKOL VEDRØRENDE UNDERTEGNELSEN AF FJERDE AVS/EØF-KONVENTION

2. INTERN AFTALE OM FINANSIERING OG FORVALTNING AF FÆLLESSKABETS BISTAND

3. BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET TIL FOLKETINGSBESLUTNING

4. KORT OVER AVS-STATERNE

FJERDE AVS/EØF-KONVENTION

UNDERTEGNET I LOME DEN 15. DECEMBER 1989

Hans Majestæt Belgiernes Konge,

Hendes Majestæt Danmarks Dronning,

Præsidenten for Forbundsrepublikken Tyskland,

Præsidenten for Den Hellenske Republik,

Hans Majestæt Kongen af Spanien,

Præsidenten for Den Franske Republik,

Præsidenten for Irland,

Præsidenten for Den Italienske Republik,

Hans Kongelige Højhed Storhertugen af Luxembourg,

Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene,

Præsidenten for Den Portugisiske Republik, og

Hendes Majestæt Dronningen af Det Forenede Kongerige

Storbritannien og Nordirland,

kontraherende parter i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Kul~ og Stålfællesskab og i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, i det følgende benævnt »Fællesskabet«, og hvis stater i det følgende benævnes »medlemsstater«,

samt Rådet og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber,

på den ene side, og

Præsidenten for Folkerepublikken Angola,

Hendes Majestæt Dronningen af Antigua og Barbuda,

Statschefen for Commonwealth of the Bahamas,

Statschefen for Barbados,

Hendes Majestæt Dronningen af Belize,

Præsidenten for Folkerepublikken Benin,

Præsidenten for Republikken Botswana,

Formanden for Folkefronten, statschef,

Burkina Fasos regeringschef,

Præsidenten for Republikken Burundi,

Præsidenten for Republikken Cameroun,

Præsidenten for Republikken Kap Verde,

Præsidenten for Den Centralafrikanske Republik,

Præsidenten for Den Islamiske Forbundsrepublik Comorerne,

Præsidenten for Folkerepublikken Congo,

Præsidenten for Republikken Cote d'Ivoire,

Præsidenten for Republikken Djibouti,

Regeringen for Commonwealth of Dominica,

Præsidenten for Den Dominikanske Republik,

Præsidenten for Den Folkedemokratiske Republik Etiopien,

Præsidenten for Republikken Fiji,

Præsidenten for Den Gabonesiske Republik,

Præsidenten for Republikken Gambia,

Statschefen, formand for Det Provisoriske Råd

for Republikken Ghanas Nationale Forsvar,

Hendes Majestæt Dronningen af Grenada,

Præsidenten for Republikken Guinea,

Præsidenten for Statsrådet i Guinea-Bissau,

Præsidenten for Republikken Ækvatorialguinea,

Præsidenten for Den Kooperative Republik Guyana,

Præsidenten for Republikken Haiti,

Statschefen for Jamaica,

Præsidenten for Republikken Kenya,

Præsidenten for Republikken Kiribati,

Hans Majestæt Kongen over Kongeriget Lesotho,

Præsidenten for Republikken Liberia,

Præsidenten for Den Demokratiske Republik Madagaskar,

Præsidenten for Republikken Malawi,

Præsidenten for Republikken Mali,

Formanden for Den Nationale Militærkomite,

statschef for Den Islamiske Republik Mauretanien,

Hendes Majestæt Dronningen af Mauritius,

Præsidenten for Folkerepublikken Mozambique,

Formanden for Det Øverste Militærråd,

statschef for Niger,

Chefen for Forbundsregeringen for Nigeria,

Præsidenten for Republikken Uganda,

Hendes Majestæt Dronningen af Papua Ny Guinea,

Præsidenten for Republikken Rwanda,

Hendes Majestæt Dronningen af Saint Kitts og Nevis,

Hendes Majestæt Dronningen af Saint Lucia,

Hendes Majestæt Dronningen af Saint Vincent og Grenadinerne,

Statschefen for Vestsamoa,

Præsidenten for Den Demokratiske Republik

Sao Tome og PrØncipe,

Præsidenten for Republikken Senegal,

Præsidenten for Republikken Seychellerne,

Præsidenten for Republikken Sierra Leone,

Hendes Majestæt Dronningen af Salomonøerne,

Præsidenten for Den Demokratiske Republik Somalia,

Præsidenten for Republikken Sudan,

Præsidenten for Republikken Suriname,

Hans Majestæt Kongen af Kongeriget Swaziland,

Præsidenten for Den Forenede Republik Tanzania,

Præsidenten for Republikken Tchad,

Præsidenten for Den Togolesiske Republik,

Hans Majestæt Kong Taufa'ahau Tupou IV af Tonga,

Præsidenten for Republikken Trinidad og Tobago,

Hendes Majestæt Dronningen af Tuvalu,

Regeringen for Republikken Vanuatu,

Præsidenten for Republikken Zaire,

Præsidenten for Republikken Zambia, og

Præsidenten for Republikken Zimbabwe,

hvilke stater i det følgende benævnes »AVS-staterne«,

på den anden side,

SOM HENVISER TIL Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, på den ene side, og til Georgetown-aftalen om oprettelse af Gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet, på den anden side

SOM TILSTRÆBER på grundlag af fuldstændig lighed mellem parterne og i disses gensidige interesse at udbygge deres nære og fortsatte samarbejde ud fra et ønske om international solidaritet

SOM ØNSKER at vise deres fælles vilje til at fastholde og udvikle de venskabelige forbindelser mellem deres respektive lande i overensstemmelse med principperne i De Forenede Nationers Pagt

SOM PÅ NY BEKRÆFTER, at de føler sig bundet af principperne i nævnte pagt, og at de fuldt ud går ind for de grundlæggende menneskerettigheder, den menneskelige værdighed i alle dens aspekter og værdien af det enkelte menneske som den centrale faktor i udviklingen i dets egenskab af yder og modtager, samt lige rettigheder for mænd og kvinder og for nationer, små som store

SOM ERINDRER OM verdenserklæringen om menneskerettighederne, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, og som erkender nødvendigheden af at respektere og sikre de borgerlige og politiske rettigheder og at tilstræbe fuld udøvelse af de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder

SOM BETRAGTER Europarådets konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, den afrikanske pagt om menneskerettighederne og folkenes rettigheder og den amerikanske menneskerettighedskonvention som positive, regionale bidrag til overholdelsen af menneskerettighederne i Fællesskabet og AVS-staterne

SOM ER BESLUTTET PÅ i fællesskab at forstærke deres bestræbelser på at bidrage til det internationale samarbejde og til en løsning på de internationale problemer på det økonomiske, sociale, intellektuelle og humanitære område i overensstemmelse med det internationale samfunds stræben hen imod en ny og mere retfærdig og afbalanceret verdensorden, og

SOM ER BESLUTTET PÅ ved deres samarbejde at bidrage væsentligt til den økonomiske, sociale og kulturelle udvikling i AVS-staterne og til at skabe bedre levevilkår for disse staters befolkninger,

HAR VEDTAGET at indgå denne konvention og har med henblik herpå som befuldmægtigede udpeget

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE

Andre GEENS,

Minister for udviklingssamarbejde

HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING

Jacob RYTTER,

Fast repræsentant ved De Europæiske Fællesskaber

PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND

Irmgard ADAM-SCHWAETZER,

Viceminister, Udenrigsministeriet

PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK

Yannis POTTAKIS,

Stedfortrædende udenrigsminister

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN

Pedro SOLBES,

Statssekretær for forbindelserne med De Europæiske Fællesskaber

PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK

Jacques PELLETIER,

Minister for udviklingssamarbejde

PRÆSIDENTEN FOR IRLAND

Sean CALLEARY, T.D., M.P.,

Viceminister, Udenrigsministeriet, med særligt ansvar for

udviklingsbistand

PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK

Claudio LENOCI,

Statssekretær for udenrigsanliggender

HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG

Joseph WEYLAND,

Fast repræsentant ved De Europæiske Fællesskaber

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE

S.H. BLOMBERGEN,

Charge d'Affaires i Accra

PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK

Jose Manuel DURÅO BARROSO,

Statssekretær for udenrigsanliggender og samarbejde

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND

Lord REAY,

Regeringens talsmand i Overhuset

RÅDET OG KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Michel ROCARD,

Premierminister for Den Franske Republik,

siddende formand for Rådet for De Europæiske Fællesskaber

Manuel MARIN,

Næstformand for Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

PRÆSIDENTEN FOR FOLKEREPUBLIKKEN ANGOLA

Emilio Jose de CARVALHO GUERRA,

Chef for Folkerepublikken Angolas Mission

ved De Europæiske Fællesskaber

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF ANTIGUA OG BARBUDA

James THOMAS,

Højkommissær for Antigua og Barbuda

STATSCHEFEN FOR COMMENWEALTH OF THE BAHAMAS

Patricia Elaine Joan RODGERS,

Chef for Bahamas' Mission

STATSCHEFEN FOR BARBADOS

Edward Evelyn GREAVES,

Minister for handel og industri

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF BELIZE

Sir Edney CAIN,

Højkommissær ved Det Forenede Kongerige

PRÆSIDENTEN FOR FOLKEREPUBLIKKEN BENIN

Amos ELEGBE,

Minister for handel, håndværk og turisme

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BOTSWANA

Archibald M. MOGWE,

Minister for mineralske ressourcer og vandforsyning

FORMANDEN FOR FOLKEFRONTEN, STATSCHEF,

BURKINA FASOS REGERINGSCHEF

Pascal ZAGRE,

Minister for planlægning og samarbejde

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BURUNDI

D.R. Salvator SAHINGUVU,

Statssekretær tilknyttet premierministeren, med ansvar for planlægning

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN CAMEROUN

Elisabeth TANKEU,

Minister for planlægning og egnsplanlægning

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN CAP VERDE

Adao ROCHA,

Industri- og energiminister

PRÆSIDENTEN FOR DEN CENTRALAFRIKANSKE REPUBLIK

Thierry INGABA,

Statssekretær for planlægning og internationalt samarbejde

PRÆSIDENTEN FOR DEN ISLAMISKE FORBUNDSREPUBLIK COMORERNE

Ali MLAHAILI,

Ambassadør i Den Franske Republik

PRÆSIDENTEN FOR FOLKEREPUBLIKKEN CONGO

Pierre MOUSSA,

Minister for planlægning og økonomi

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN COTE D'IVOIRE

Moise Koffi KOUMOUE,

Økonomi- og finansminister

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN DJIBOUTI

Ahmed IBRAHIM ABDI,

Arbejds- og socialminister

REGERINGEN FOR COMMONWEALTH OF DOMINICA

Charles Angelo SAVARIN,

Ambassadør i Kongeriget Belgien

PRÆSIDENTEN FOR DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK

JoaquØn RICARDO,

Udenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR DEN FOLKEDEMOKRATISKE REPUBLIK ETIOPIEN

AKLILU AFEWORK,

Minister,

chef for Statskomiteens Kontor for Udenrigsøkonomi

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN FIDJI

Kaliopate TAVOLA,

Chef for Fidjis Mission ved De Europæiske Fællesskaber

PRÆSIDENTEN FOR DEN GABONESISKE REPUBLIK

Pascal NZE,

Minister for planlægning, udvikling og økonomi

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN GAMBIA

SAIHOU S. SABALLY,

Finans- og handelsminister

STATSCHEFEN, FORMAND FOR DET PROVISORISKE RÅD FOR

REPUBLIKKEN GHANAS NATIONALE FORSVAR

Dr. KWESI BOTCHWEY, PNDC,

Statssekretær for finansvæsen og økonomisk planlægning

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF GRENADA

Denneth Matthew MODESTE,

Fast sekretær i Udenrigsministeriet

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN GUINEA

Ibrahim SYLLA,

Minister for planlægning og internationalt samarbejde

PRÆSIDENTEN FOR STATSRÅDET I GUINEA-BISSAU

Aristides MENEZES,

Statssekretær for internationalt samarbejde

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ÆKVATORIALGUINEA

Alejandro Evuna OWONO,

Minister med særligt hverv hos Republikkens præsident

PRÆSIDENTEN FOR DEN KOOPERATIVE REPUBLIK GUYANA

James H.E. MATHESON,

Overordentlig ambassadør,

chef for Den Kooperative Republik Guyanas Mission

ved De Europæiske Fællesskaber

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN HAITI

Yvon PERRIER,

Udenrigs- og kulturminister

STATSCHEFEN FOR JAMAICA

Leslie Armon WILSON,

Ambassadør,

chef for Jamaicas Mission ved De Europæiske Fællesskaber

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN KENYA

Dr. Zacharia T. ONYONKA, M.P.,

Minister for planlægning og national udvikling

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN KIRIBATI

Michael T. SOMARE,

Udenrigsminister for Papoua Ny Guinea

HANS MAJESTÆT KONGEN OVER KONGERIGET LESOTHO

Dr. M.M. SEFALI,

Minister for planlægning og for udvikling af økonomi og beskæftigelse

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN LIBERIA

Dr. Elijah TAYLOR,

Minister for planlægning og økonomiske anliggender

PRÆSIDENTEN FOR DEN DEMOKRATISKE REPUBLIK MADAGASKAR

Georges Yvan SOLOFOSON,

Handelsminister

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN MALAWI

R.W. CHIRWA, M.P.,

Minister for handel, industri og turisme

PRÆSIDENTEN FOR REPULIKKEN MALI

Dr. N'Golo TRAORE,

Udenrigsminister og minister for internationalt samarbejde

FORMANDEN FOR DEN NATIONALE MILITÆRKOMITE,

STATSCHEF FOR DEN ISLAMISKE REPUBLIK MAURITANIEN

Mohamed Lemine Ould N'DIAYANE,

Oberstløjtnant,

medlem af og fast sekretær for Den Nationale Militærkomite

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF MAURITIUS

Murlidass DULLOO,

Minister for landbrug, fiskeri og naturrigdomme

PRÆSIDENTEN FOR FOLKEREPUBLIKKEN MOZAMBIQUE

Pascoal Manuel MOCUMBI,

Udenrigsminister

FORMANDEN FOR DET ØVERSTE MILITÆRRÅD,

STATSCHEF FOR NIGER

Yacouba SANDI,

Statssekretær tilknyttet udenrigs- og samarbejdsministeren,

med ansvar for samarbejde

CHEFEN FOR FORBUDSREGERINGEN FOR NIGERIA

Dr. Chu S.P. OKONGWU,

Finansminister og minister for økonomisk udvikling

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN UGANDA

Abbey KAFUMBE-MUKASA,

Delegeret minister i Finansministeriet

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF PAPUA NY GUINEA

Michael T. SOMARE, C.H.,

Udenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN RWANDA

Aloys NSEKALIJE,

Oberst,

minister for industri og håndværk

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF SAINT KITTS OG NEVIS

Edwin LAURENT,

Ministerråd ved Højkommissariatet for de Øst-Caribiske Stater i London

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF SAINT LUCIA

Edwin LAURENT,

Ministerråd ved Højkommissariatet for de Øst-Caribiske Stater i London

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF SAINT VINCENT OG GRENADINERNE

Edwin LAURENT,

Ministerråd ved Højkommissariatet for de Øst-Caribiske Stater i London

STATSCHEFEN FOR VESTSAMOA

Amua L. IOANE,

Højkommissær

PRÆSIDENTEN FOR DEN DEMOKRATISKE REPUBLIK SÅO TOME OG PRINCIPE

Carlos FERREIRA,

Minister for social infrastruktur og miljø

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SENEGAL

Seydina Oumar SY,

Handelsminister

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SEYCHELLERNE

Claude MOREL,

Charge d'affaires a.i. ved Seychellernes ambassade i Paris

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SIERRA LEONE

Leonard S. FOFANAH,

Minister med særrang,

minister for national udvikling og økonomisk planlægning

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF SALOMONØERNE

Lord REAY,

Regeringens talsmand i Overhuset

PRÆSIDENTEN FOR DEN DEMOKRATISKE REPUBLIK SOMALIA

Ali HASSAN ALI,

Ambassadør,

chef for Den Demokratiske Republik Somalias Mission ved

De Europæiske Fællesskaber

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SUDAN

Dr. SAYED ALI ZAKI,

Finansminister og minister for økonomisk planlægning

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SURINAME

Donald Aloysius MACLEOD,

Overordentlig ambassadør,

chef for Republikken Surinams Mission ved De Europæiske Fællesskaber

HANS MAJESTÆT KONGEN AF KONGERIGET SWAZILAND

NKOMENI Douglas NTIWANE,

Senator,

minister for handel, industri og turisme

PRÆSIDENTEN FOR DEN FORENEDE REPUBLIK TANZANIA

Joseph A.T. MUWOWO,

Befuldmægtiget minister,

charge d'affaires a.i. i Den Forenede Republik Tanzanias

Ambassade ved De Europæiske Fællesskaber

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN TCHAD

Ibni Oumar Mahamat SALEH,

Minister for planlægning og samarbejde

PRÆSIDENTEN FOR DEN TOGOLESISKE REPUBLIK

Barry Moussa BARQUE,

Minister for planlægning og minedrift

HANS MAJESTÆT KONG TAUFA'AHAU TUPOU IV AF TONGA

Hans Kongelige Højhed, Kronprins TUPOUTO'A,

Udenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN TRINIDAD OG TOBAGO

Dr. Sahadeo BASDEO,

Senator,

udenrigsminister og minister for internationale handel

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF TUVALU

Peter FEIST,

Honorær konsul i Forbundsrepublikken Tyskland

REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN VANUATU

Harold Colin QUALAO,

Minister for handel, kooperativer, industri og energi

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ZAIRE

MOBUTU NYIWA,

Statens befuldmægtigede i internationalt samarbejde

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ZAMBIA

RABBISON MAFESHI CHONGO, M.P.,

Handels- og industriminister

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ZIMBABWE

Dr. O.M. MUNYARADZI,

Handelsminister

FØRSTE DEL

ALMINDELIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE SAMARBEJDET

ARTIKEL 38

Parterne ønsker en reel beskyttelse og en effektiv forvaltning af miljøet og naturressourcerne og finder, at de områder af AVS/EØF-samarbejdet, der er omfattet af konventionens anden del, må analyseres og vurderes systematisk i dette perspektiv.

På denne baggrund støtter Fællesskabet de bestræbelser, der udfoldes af AVS-staterne på nationalt, regionalt og internationalt plan, samt foranstaltninger, som mellemstatslige og ikke-statslige organisationer iværksætter til fremme af nationale og mellemstatslige politikker og prioriteter.

ARTIKEL 39

1. De kontraherende parter forpligter sig for deres vedkommende til at gøre alt for, at international transport af farligt og radioaktivt affald generelt bringes under kontrol og understreger betydningen af et effektivt internationalt samarbejde på området.

Med henblik herpå forbyder Fællesskabet al direkte eller indirekte eksport af dette affald til AVS-staterne, og AVS-staterne forbyder samtidig direkte eller indirekte import til deres område af sådant affald fra Fællesskabet eller fra et hvilket som helst andet land, med forbehold af de specifikke internationale forpligtelser på disse to områder, som de kontraherende parter har indgået eller kunne tænkes at indgå for fremtiden i kompetente internationale fora.

Disse bestemmelser er ikke til hinder for, at en medlemsstat, hvortil en AVS-stat har besluttet at eksportere affald til behandling, reeksporterer det behandlede affald til denne AVS-stat.

De kontraherende parter træffer hurtigst muligt de interne retlige og administrative foranstaltninger, der er nødvendige for opfyldelsen af denne forpligtelse. På anmodning af en af parterne kan der indledes konsultationer i tilfælde af forsinkelser i så henseende. Efter disse konsultationer kan hver part træffe de foranstaltninger, som situationen kræver.

2. Parterne forpligter sig til at føre nøje kontrol med gennemførelsen af de i stk. 1, andet afsnit, omhandlede forbudsforanstaltninger. Opstår der vanskeligheder i denne forbindelse, kan der indledes konsultationer på samme vilkår som fastsat i stk. 1, andet afsnit, og med samme virkninger.

3. I denne artikel forstås ved udtrykket »farligt affald« affaldskategorierne i bilag 1 og 2 til Basel-konventionen om kontrol med grænseoverskridende overførsel af farligt affald og bortskaffelse heraf.

For så vidt angår radioaktivt affald anvendes de definitioner og tærskler, der vil blive vedtaget inden for IAEA. Indtil da anvendes de definitioner og tærskler, der er anført i erklæringen i bilag VIII til nærværende konvention.

ARTIKEL 40

Efter anmodning fra AVS-staterne giver Fællesskabet de tekniske oplysninger, der er til rådighed om pesticider og andre kemikalier, for at hjælpe dem med at udvikle eller øge en hensigtsmæssig og sikker anvendelse af disse produkter.

Om nødvendigt kan der i overensstemmelse med bestemmelserne vedrørende samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering ydes faglig bistand for at sørge for sikre forhold på alle stadier fra produktion til bortskaffelse af sådanne produkter.

ARTIKEL 41

Parterne erkender hensigtsmæssigheden af ved hjælp af de konsultationsmekanismer, der er fastsat i konventionen, at drøfte større økologiske risici, der vedrører enten jorden som helhed (såsom drivhuseffekten, nedbrydningen af ozonlaget, de tropiske skoves udvikling, osv.) eller mere specifikke områder, og som er en følge af anvendelsen af industrielle teknologier. Begge parter kan anmode om sådanne konsultationer, dersom disse risici vil kunne berøre de kontraherende parter konkret, og formålet hermed vil være at vurdere mulighederne for fælles aktioner i henhold til konventionens bestemmelser. Konsultationerne kan eventuelt ligeledes åbne mulighed for at udveksle synspunkter, inden der indledes drøftelser om disse spørgsmål i de relevante internationale fora.

AFSNIT II

LANDBRUGSSAMARBEJDE, FØDEVARESIKKERHED OG

UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE

ARTIKEL 42

Samarbejdet vedrørende landbrugssektoren og landdistrikterne, dvs. vedrørende agerbrug, husdyrbrug, fiskeri og skovbrug, tager bl.a. sigte på

- vedvarende og systematisk at fremme en holdbar og bæredygtig udvikling, der især er baseret på beskyttelse af miljøet og rationel forvaltning af naturressourcerne,

- at støtte AVS-staternes bestræbelser på at øge deres selvforsyning med fødevarer, bl.a. ved at styrke deres egen evne til at forsyne deres befolkninger med såvel kvantitativt som kvalitativt tilstrækkelige fødevarer og sikre dem et tilfredsstillende ernæringsniveau,

- at øge fødevaresikkerheden på såvel nationalt som regionalt og interregionalt plan ved at stimulere den regionale samhandel med fødevarer og ved en bedre samordning af de pågældende landes fødevarepolitik,

- at sikre landbefolkningerne en indkomst, der sætter dem i stand til at forbedre deres levestandard væsentligt, således at de kan dække deres basale behov med hensyn til ernæring, uddannelse, sundhed og levevilkår,

- at fremme landbefolkningernes, kvindernes i lige så høj grad som mændenes, aktive deltagelse i deres egen udvikling, ved at organisere landbrugerne i sammenslutninger samt ved i højere grad at integrere producenterne, både mænd og kvinder, i det nationale og internationale økonomiske kredsløb,

- at øge kvindernes deltagelse som producenter, bl.a. ved at forbedre deres adgang til samtlige produktionsmidler (jord, input, kredit, konsulenttjeneste og uddannelse),

- at skabe tilfredsstillende levevilkår og et tilfredsstillende miljø i landdistrikterne, især gennem udvikling af socio-kulturelle aktiviteter,

- at forbedre produktiviteten i landdistrikterne, navnlig ved overførsel af egnet teknologi og ved rationel udnyttelse af planteressourcerne og de animalske ressourcer,

- at formindske tab efter høsten,

- at lette kvindernes arbejdsbyrde ved bl.a. at fremme teknologier, der er tilpasset stadiet efter høsten og fødevareforarbejdningen,

- at udbygge de beskæftigelsesfremmende aktiviteter i landdistrikterne og udvikle aktiviteterne til støtte for produktionen,

- at sikre en bedre udnyttelse af produktionen ved forarbejdning på stedet af produkterne fra agerbrug, husdyrbrug, fiskeri og skovbrug,

- at øge balancen mellem fødevareafgrøder og eksportafgrøder,

- at udvikle og styrke en agronomisk forskning, der er tilpasset landets og regionens naturforhold og levevilkår, og hvis resultater kan gøres alment tilgængelige, og som endvidere imødekommer kravet om fødevaresikkerhed,

- som led i ovennævnte mål at bevare naturmiljøet, specielt gennem specifikke foranstaltninger til beskyttelse og bevarelse af økosystemerne og til bekæmpelse af tørke, ørkendannelse og afskovning.

ARTIKEL 43

1. Foranstaltningerne med henblik på at nå de i artikel 42 nævnte mål skal være så forskelligartede og konkrete som muligt såvel på nationalt som på regionalt og interregionalt plan.

2. De udformes og iværksættes for at gennemføre den politik og de strategier, som AVS-staterne har fastlagt, og tager hensyn til disse staters prioritering.

3. Landbrugssamarbejdet støtter denne politik og disse strategier i overensstemmelse med konventionens bestemmelser.

ARTIKEL 44

1. Udviklingen af produktionen sker gennem en rationel intensivering af den vegetabilske og animalske produktion indebærer følgende

- forbedring af dyrkningsmetoderne for afgrøder, der ikke kunstvandes, samtidig med at jordens frugtbarhed bevares,

- udvikling af afgrøder, der kunstvandes, især ved forskellige typer landbrugsmæssige vandbygningsarbejder (vandforsyning til landsbyer, regulering af vandløb og jordforbedring), der giver landbrugerne og lokalsamfundene mulighed for selv at udnytte og fordele vandet på den bedst mulige og mest økonomiske måde: foranstaltningerne vil desuden omfatte rehabilitering af eksisterende anlæg

- forbedring og modernisering af dyrkningsmetoder samt bedre udnyttelse af produktionsmidlerne (forbedrede sorter og racer, landbrugsmateriel, gødning og behandlingsmidler)

- inden for husdyrbrug: forbedring af fodringsforholdene (mere hensigtsmæssig drift af græsningsarealerne, udvikling af foderproduktionen, forøgelse af antallet af og rehabilitering af tilgængelige vandforekomster) og dyrenes sundhedsforhold, herunder udvikling af de infrastrukturer, der er nødvendige med henblik herpå

- bedre integrering af agerbrug og husdyrbrug

- inden for fiskeri: modernisering af dambrug og udvikling af akvakultur.

2. Udviklingen af produktionen forudsætter desuden

- udvidelse af de aktiviteter i den sekundære og tertiære sektor, der støtter landbrugsaktiviteterne, såsom fremstilling, modernisering og øget brug af materiel og udstyr til brug inden for landbruget og i landdistrikterne samt andre input og eventuelt import heraf,

- indførelse eller styrkelse af opsparings- og kreditordninger inden for landbruget, der er tilpasset de lokale forhold for at lette landbrugernes adgang til produktionsmidlerne,

- fremme af enhver politik og alle foranstaltninger til fordel for producenterne, som er tilpasset de lokale forhold, med henblik på større produktivitet og højere indkomster for landbrugerne.

ARTIKEL 45

For at sikre en bedre udnyttelse af produktionen skal landbrugssamarbejdet bidrage til at sikre

- tilstrækkelige opbevaringsmuligheder og egnede oplagringsfaciliteter i producentleddet,

- effektiv bekæmpelse af sygdomme, skadedyr og andre årsager til produktionstab,

- et basalt afsætningssystem, der bygger på en hensigtsmæssig producentorganisering med de nødvendige finansielle og materielle muligheder samt på egnede kommunikationsmidler,

- velfungerende afsætningskanaler, hvor der tages hensyn til alle former for offentligt eller privat initiativ, og som muliggør forsyning af de lokale markeder, af landets underskudsområder og markederne i byerne, således at afhængigheden af omverdenen kan mindskes,

- ordninger, der gør det muligt at undgå både forsyningsstandsninger (sikkerhedslagre) og voldsomme prisudsving (interventionslagre),

- forarbejdning, pakning og markedsføring af produkter, navnlig gennem udvikling af håndværks- og agroindustrielle enheder, således at produkterne tilpasses markedsudviklingen.

ARTIKEL 46

Foranstaltningerne til udvikling af landdistrikterne omfatter følgende

- organisering af producenterne i sammenslutninger eller fællesskaber for at de i forening bedre kan udnytte kontrakter, investeringer og udstyr,

- fremme af kvindernes deltagelse og af anerkendelsen af deres aktive rolle som fuldgyldige partnere i produktionprocessen i landdistrikterne og i den økonomiske udvikling,

- udvikling af socio-kulturelle aktiviteter (sundhed, uddannelse, kultur osv.), der er uomgængeligt nødvendige for at forbedre landbefolkningens levevilkår,

- uddannelse af producenter i landdistrikterne, såvel kvinder som mænd, gennem hensigtsmæssig oplysning og vejledning,

- forbedring af forholdene for uddannelse af undervisere på alle niveauer.

ARTIKEL 47

Samarbejdet inden for agronomisk og agroteknologisk forskning skal bidrage

- til udvikling i AVS-staterne af en national og regional forskningskapacitet, der er tilpasset de naturlige socio-økonomiske forhold i den lokale vegetabilske og animalske produktion: der skal lægges særlig vægt på tørre og halvtørre områder,

- specielt til forbedring af sorter og racer, af produkternes næringsværdi og deres pakning samt til udformning af teknologier og metoder, som er tilgængelige for producenterne,

- til en bedre formidling af de forskningsresultater, der opnås i en AVS-stat eller en ikke AVS-stat, og som vil kunne anvendes i andre AVS-stater,

- til formidling af resultaterne af denne forskning til det størst mulige antal brugere,

- til fremme og styrkelse af en samordning af forskningen, navnlig på regionalt og internationalt plan, i henhold til bestemmelserne i artikel 152, og til iværksættelse af hensigtsmæssige foranstaltninger til virkeliggørelse af disse mål.

ARTIKEL 48

Foranstaltningerne inden for landbrugssamarbejdet gennemføres efter de regler og procedurer, der er fastsat for samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering, og de kan således også omfatte følgende

1) som led i det faglige samarbejde

- udveksling af oplysninger mellem Fællesskabet og AVS-staterne og mellem AVS-staterne indbyrdes (om anvendelse af vand, metoder til intensivering af produktionen, forskningsresultater)

- udveksling af erfaringer mellem fagfolk inden for kredit og opsparing, kooperativer, sygekasser, håndværk og mindre industrivirksomheder i landdistrikterne

2) som led i det finansielle samarbejde

- levering af produktionsmidler

- støtte til markedsregulerende organisationer på grundlag af en sammenhængende plan til løsning af produktions- og afsætningsproblemer

- deltagelse i tilvejebringelse af midler til landbrugskreditordningerne

- åbning af kreditlinjer for producenter i landdistrikterne, fagorganisationer inden for landbrug, håndværk, kvindesammenslutninger og mindre industrivirksomheder i landdistrikterne, i forhold til deres aktiviteter (forsyning, primær afsætning, oplagring) og til sammenslutninger, som iværksætter tematiske foranstaltninger

- støtte til samarbejde mellem industri og fagkundskab i AVS-staterne og Fællesskabet i håndværks- eller industrienheder til fremstilling af input og materiel, vedligeholdelse, pakning, oplagring, transport og forarbejdning af produkter.

ARTIKEL 49

1. Fællesskabets foranstaltninger med henblik på fødevaresikkerhed i AVS-staterne gennemføres som led i de pågældende AVS-staters fødevarestrategier eller -politikker og de udviklingsmål, som de fastsætter.

Deres iværksættelse samordnes med denne konventions instrumenter som led i Fællesskabets politikker og de hertil hørende foranstaltninger under iagttagelse af Fællesskabets internationale forpligtelser.

2. Der kan i denne forbindelse iværksættes en flerårig vejledende planlægning med de AVS-stater, som ønsker det, for at gøre det lettere at opstille prognoser for deres fødevareforsyning.

ARTIKEL 50

1. Med hensyn til disponible landbrugsprodukter forpligter Fællesskabet sig til at sikre mulighed for forudfastsættelse på længere sigt af restitutionerne ved eksport til alle AVS-stater for en række produkter, der udvælges under hensyn til de fødevarebehov, som disse stater giver udtryk for.

Denne forudfastsættelse vil kunne gælde et år og vil blive anvendt hvert år i konventionens løbetid, idet restitutionsniveauet vil blive fastsat efter de metoder, som Kommissionen sædvanligvis anvender.

2. Der vil kunne indgås særlige aftaler med de AVS-stater, som anmoder herom som led i deres politik med hensyn til fødevaresikkerhed.

ARTIKEL 51

For så vidt angår fødevarehjælp træffes der afgørelse om foranstaltningerne eller de regler og kriterier for tildeling, som Fællesskabet har fastsat for alle modtagere af denne type bistand.

Med forbehold af disse regler og Fællesskabets autonome beslutninger på området vil foranstaltningerne vedrørende fødevarehjælp blive gennemført efter følgende retningslinjer

a) bortset fra øjeblikkelige nødtilstande skal Fællesskabets fødevarehjælp, der er en overgangsforanstaltning, indgå i AVS-staternes udviklingspolitik. Dette indebærer, at der skal være sammenhæng mellem fødevarehjælpen og de øvrige samarbejdsforanstaltninger

b) hvis de produkter, der leveres som fødevarehjælp, sælges, skal dette ske til en pris, der ikke forstyrrer det nationale marked. »Counterpart«-midlerne herfra anvendes til finansiering af iværksættelse eller drift af projekter eller programmer, der først og fremmest vedrører udviklingen i landdistrikterne: midlerne kan også anvendes til alle begrundede formål, der er godkendt af begge parter under hensyn til bestemmelserne i artikel 226, litra d)

c) hvis de leverede produkter uddeles gratis, skal de bidrage til gennemførelse af ernæringsprogrammer, der især tager sigte på de udsatte befolkningsgrupper, eller gives som vederlag for arbejde

d) der kan foretages en flerårig planlægning af den fødevarehjælp, der indgår i udviklingsprojekter eller -programmer eller i ernæringsprogrammer

e) de leverede produkter skal først og fremmest opfylde modtagernes behov. Der bør ved udvælgelsen heraf især tages hensyn til forholdet mellem omkostninger og specifik ernæringsværdi samt til følgerne af dette valg for forbrugsvanerne

f) når fødevaresituationen i en AVS-modtagerstat udvikler sig på en sådan måde, at det er ønskeligt helt eller delvis at lade fødevarehjælpen afløse af aktioner, som har til formål at styrke den igangværende udvikling, kan der gennemføres alternative aktioner i form af finansiel og faglig bistand, i overensstemmelse med fællesskabsbestemmelserne på området. Aktionerne vedtages efter anmodning fra den pågældende AVS-stat

g) for at stille produkter til rådighed, der svarer til forbrugernes vaner, fremskynde leveringen af produkter i forbindelse med nødhjælpsaktioner eller bidrage til at øge fødevaresikkerheden, kan indkøbene af produkter til fødevarehjælp ske ikke blot i Fællesskabet, men også i modtagerlandet, i en anden AVS-stat eller i et andet udviklingsland, helst i samme geografiske område.

ARTIKEL 52

Ved gennemførelsen af bestemmelserne i dette kapitel skal der især gøres en indsats for at hjælpe mindst udviklede stater, indlandsstaterne og østaterne til at udnytte dette kapitels bestemmelser fuldt ud. Efter anmodning fra de pågældende stater tages der særligt hensyn til

- de mindst udviklede AVS-staters specifikke vanskeligheder med at gennemføre den politik eller de strategier, de har fastlagt, og som skal øge deres selvforsyning med fødevarer og fødevaresikkerhed. Samarbejdet omfatter i denne sammenhæng navnlig produktion (herunder forsyning med fysisk, teknisk og finansielt input), transport, afsætning, pakning og oprettelse af oplagringsinfrastrukturer

- indførelse af en sikkerhedslagerordning i AVS-indlandsstaterne for at undgå risikoen for forsyningsafbrydelse

- diversificering af AVS-østaternes basale landbrugsproduktion og forbedring af deres fødevaresikkerhed.

ARTIKEL 53

1. Det Tekniske Center for Samarbejde på Landbrugsområdet og i Landdistrikterne står til rådighed for AVS-staterne, således at de kan få bedre adgang til information, forskning, uddannelse og innovationer med hensyn til udvikling af og konsulent- og oplysningsvirksomhed inden for landbruget og landdistrikterne.

Inden for rammerne af sine beføjelser arbejder det snævert sammen med de institutioner og organer, som er nævnt i denne konvention.

2.Centret har følgende opgaver

a) på AVS-staternes anmodning at sørge for udbredelse af videnskabelig og teknisk information om metoder og midler til fremme af landbrugsproduktionen og udviklingen i landdistrikterne, samt at yde videnskabelig og teknisk støtte til udarbejdelse af regionale programmer inden for dets egne aktivitetsområder

b) at tilskynde til, at AVS-staterne selv, på såvel nationalt som regionalt plan, udvikler deres egen kapacitet med hensyn til produktion, erhvervelse og udveksling af videnskabelige og tekniske oplysninger inden for landbrug, udvikling af landdistrikterne og fiskeri

c) at kanalisere AVS-staternes forespørgsler om information til de kompetente organer eller besvare disse forespørgsler direkte

d) at lette adgangen for de regionale og nationale dokumentationscentre i AVS-staterne og for forskningsinstitutterne til videnskabelig og teknisk dokumentation om problemerne i forbindelse med udvikling af landbruget og landdistrikterne samt til databaser i Fællesskabet og AVS-staterne

e) generelt at lette AVS-staternes adgang til resultaterne af det arbejde, der udføres af nationale, regionale og internationale organer, og mere specielt organer baseret i Fællesskabet og AVS-staterne, som kan besvare tekniske spørgsmål vedrørende udvikling af landbruget og landdistrikterne, og opretholde kontakten med disse organer

f) at tilskynde de forskellige aktører i udviklingen af landbruget og landdistrikterne, herunder navnlig forskere, instruktører, teknikere og konsulenter, til at udveksle oplysninger om resultaterne af foranstaltninger til udvikling af landbruget og landdistrikterne

g) at tilskynde til og medvirke ved tilrettelæggelsen af møder mellem eksperter, forskere, planlæggere og ansvarlige inden for udviklingsarbejdet, således at disse kan udveksle erfaringer indvundet i specifikke økologiske miljøer

h) at lette adgangen for AVS-staternes instruktører og konsulenter til de oplysninger, der er nødvendige for at de kan udføre deres arbejde, og kanalisere ansøgninger om særlig uddannelse til de eksisterende kompetente organer

i) at bidrage til, at disponibel teknisk og videnskabelig information lettere kan tilpasses behovet hos de myndigheder i AVS-staterne, som er ansvarlige for udvikling, konsulentvirksomhed og uddannelse, herunder bekæmpelse af funktionel analfabetisme i landdistrikterne

j) at fremme udbredelsen af videnskabelig og teknisk information med henblik på integration heraf i udviklingsstrategierne for landbruget og landdistrikterne, afhængigt af de prioriterede krav for udviklingen.

3. Centret lægger i sit arbejde særlig vægt på de mindst udviklede AVS-staters behov.

4. Under udførelsen af sine opgaver støtter centret sig til de decentrale informationsnet, der findes på regionalt eller nationalt plan. Sådanne net skal iværksættes gradvis og effektivt, efterhånden som behovene klarlægges, og de skal i så høj grad som muligt støtte sig til de mest relevante organisationer og institutioner.

5. Ambassadørudvalget er centrets tilsynsmyndighed. Det fastsætter de nærmere regler for centrets drift og proceduren for vedtagelse af dets budget. Dette budget finansieres i henhold til bestemmelserne i denne konvention om samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering.

6. a) Centret ledes af en direktør, der udnævnes af Ambassadørudvalget.

b) Centrets direktør bistås af medarbejdere, der ansættes inden for rammerne af de af Ambassadørudvalget fastsatte personalemæssige bevillinger på budgettet.

c) Centrets direktør aflægger beretning om centrets virksomhed til Ambassadørudvalget.

7. a) Der nedsættes et paritetisk rådgivende udvalg bestående af eksperter inden for udvikling af landbruget og landdistrikterne til at bistå centrets direktør teknisk og videnskabeligt, dels med henblik på fastsættelse af passende løsninger på AVS-staternes problemer, navnlig for at forbedre AVS-staternes adgang til information, tekniske innovationer, forskning og uddannelse vedrørende udvikling af landbruget og landdistrikterne, dels med henblik på fastlæggelsen af programmerne for centrets virksomhed.

b) Medlemmerne af Det Rådgivende Udvalg udnævnes af Ambassadørudvalget efter de af dette fastlagte procedurer og kriterier.

ARTIKEL 54

AVS-staterne og Fællesskabet erkender, at en række AVS-stater står over for betydelige vanskeligheder som følge af endemisk tørke og tiltagende ørkendannelse, som hæmmer enhver udviklingsindsats, specielt det prioriterede mål for denne indsats, nemlig selvforsyning med fødevarer og fødevaresikkerhed.

De to parter er enige om, at bekæmpelse af tørke og ørkendannelse for en række AVS-stater er en stor udfordring, der er af afgørende betydning for, at deres udviklingspolitik kan krones med held.

ARTIKEL 55

En genopretning af situationen og en bæredygtig udvikling i de lande, der er ramt eller truet af disse katastrofer, kræver en politik, der fremmer genopretning af naturmiljøet og af balancen mellem på den ene side ressourcer og på den anden side mennesker og dyr, navnlig gennem en bedre styring og forvaltning af vandressourcerne, hensigtsmæssige landbrugs-, skovagerbrugs- og genbeplantningsforanstaltninger og bekæmpelse af de årsager og forhold, som er skyld i denne ørkendannelse.

ARTIKEL 56

En hurtigere genopretning af den økologiske balance forudsætter især, at der i forbindelse med alle udviklingsaktioner vedrørende landbruget og landdistrikterne indgår et afsnit om »bekæmpelse af tørke og ørkendannelse«, som blandt andet omfatter

1. - Udbredelse af skovagerbrugssystemer, der kombinerer landbrug og skovbrug, forskning i og udvikling af plantearter, der er bedre tilpasset de lokale forhold

- indførelse af tilpassede teknikker med henblik på forøgelse og opretholdelse af landbrugsjordens, den dyrkbare jords og de naturlige græsganges produktivitet med det formål at kunne kontrollere de forskellige former for erosion

- genindvinding af ødelagte jorder ved genplantning med skov eller jordforbedring kombineret med vedligeholdelsesaktiviteter, der i videst muligt omfang inddrager de berørte befolkninger og myndigheder med henblik på at fastholde de opnåede resultater

2. udvikling af foranstaltninger, der gør det muligt at spare på træ som energikilde ved en intensiveret forskningsindsats, ved anvendelse af samt oplysningsvirksomhed om nye og vedvarende energikilder såsom vind-, sol- og biomasseenergi og ved anvendelse af mere brændselsøkonomiske ovne

3. udvikling og rationel forvaltning af skovressourcerne ved indførelse på nationalt eller regionalt niveau af skovdriftsplaner med henblik på den bedst mulige udnyttelse af skovressourcerne

4. fortsættelse af de løbende kampagner til bevidstgørelse og uddannelse af de berørte befolkninger med hensyn til fænomenerne tørke og ørkendannelse, samt oplysning om, hvorledes disse fænomener kan bekæmpes.

5. en samordnet helhedspolitik, som på baggrund af resultaterne af foranstaltningerne under punkt 1-4 har til formål at sikre genopretning af en passende økologisk balance mellem på den ene side naturressourcer og på den anden side mennesker og dyr, uden at dette berører målsætningen om en harmonisk økonomisk og social udvikling.

ARTIKEL 57

De foranstaltninger, der skal gennemføres, og som eventuelt kan understøttes af forskning, vedrører bl.a.

1. forbedring af kendskabet til og mulighederne for at forudsige ørkendannelsesfænomenerne gennem iagttagelse af terrænets udvikling bl.a. ved hjælp af telemåling, gennem udnyttelse af de opnåede resultater, samt gennem bedre forståelse af de forandringer, som det menneskelige miljø undergår i tid og rum

2. udarbejdelse af en oversigt over grundvandsforholdene og over grundvandets gendannelseskapacitet med henblik på at skabe bedre forudsætninger for at forudsige vandforsyningsmulighederne, udnyttelse af overfladevand og grundvand samt en bedre forvaltning af disse ressourcer navnlig ved hjælp af dæmninger eller andre hensigtsmæssige anlæg, for at kunne dække menneskers og dyrs behov, samt forbedring af vilkårene for udarbejdelse af vejrprognoser

3. indførelse af et system til forebyggelse og bekæmpelse af steppe~ og savannebrande samt afskovning.

AFSNIT III

UDVIKLING AF FISKERIET

ARTIKEL 58

Fællesskabet og AVS-staterne erkender, at det er bydende nødvendigt at fremme udviklingen af AVS-staternes fiskeressourcer, såvel for at bidrage til udviklingen af fiskeriet generelt som for at fremme deres respektive økonomiske sektorers gensidige interesser.

Formålet med samarbejdet på dette område er at fremme en optimal anvendelse af AVS-staternes fiskeressourcer under anerkendelse af indlandsstaternes ret til at deltage i udnyttelsen af havfiskeriressourcerne og kyststaternes ret til at udøve deres jurisdiktion over de levende marine ressourcer i deres eksklusive økonomiske zoner i overensstemmelse med gældende folkeret og navnlig konklusionerne fra De Forenede Nationers Tredje Havretskonference.

ARTIKEL 59

For at fremme udviklingen af udnyttelsen af AVS-staternes fiskeressourcer finder alle konventionens bistands- og samarbejdsmekanismer anvendelse på fiskerisektoren, herunder finansiel og faglig bistand i overensstemmelse med bestemmelserne i tredje del, afsnit III.

Hovedformålene med dette samarbejde er følgende

- at forbedre kendskabet til miljøet og ressourcerne,

- at øge midlerne til beskyttelse af fiskeressourcerne og til overvågning af en rationel udnyttelse heraf,

- at øge AVS-staternes deltagelse i udnyttelsen af de ressourcer i det åbne hav, der befinder sig inden for deres eksklusive økonomiske zone,

- at tilskynde til rationel udnyttelse af AVS-staternes fiskeressourcer og af ressourcerne i det åbne hav, hvor AVS-staterne og Fællesskabet har fælles interesser,

- at øge det bidrag, som fiskeriet, herunder akvakultur, ikke-industrielt fiskeri og ferskvandsfiskeri yder til udviklingen i landdistrikterne, dersom

man i højere grad udnytter fiskeriet i forbindelse med styrkelsen af fødevaresikkerheden og forbedringen af ernæringsniveauet og af de berørte lokalsamfunds socioøkonomiske vilkår: dette forudsætter bl.a., at kvindernes arbejde i stadiet efter fangsten og i afsætningsleddet anerkendes og støttes,

- at øge fiskeriets bidrag til udvikling af industrien ved at øge fangst, produktion, forarbejdning og eksport.

ARTIKEL 60

Fællesskabets bistand til udviklingen af fiskeriet omfatter blandt andet støtte til følgende områder

a) produktion af fiskerivarer, herunder erhvervelse af fartøjer, materiel og udstyr, udvikling af den nødvendige infrastruktur i fiskersamfund i landdistrikterne og i fiskeindustrien samt støtte til akvakulturprojekter, bl.a. ved at åbne særlige kreditlinjer for de AVS-institutioner, der har til opgave at formidle lånene til de pågældende personer

b) forvaltning og beskyttelse af fiskeriet, herunder vurdering af fiskebestanden og akvakulturkapaciteten: bedre forvaltning af og kontrol med miljøet og udvikling af AVS-kyststaternes mulighed for rationelt at forvalte fiskeressourcerne i deres eksklusive økonomiske zone

c) forarbejdning og afsætning af fiskeriprodukter, herunder udvikling af faciliteter og aktiviteter med henblik på forarbejdning, fangst, distribution og afsætning: begrænsning af tab efter fangst samt fremme af programmer med henblik på at gøre brugen af fisk og fiskeriprodukters andel i ernæringen større.

ARTIKEL 61

I samarbejdet vedrørende udvikling af fiskeressourcerne skal der lægges særlig vægt på AVS-statsborgernes uddannelsesbehov på alle områder inden for fiskeriet, på udvikling og udbygning af AVS-staternes forskningskapacitet samt på fremme af samarbejdet mellem AVS-staterne indbyrdes og på regionalt plan om forvaltning og udvikling af fiskeriet.

ARTIKEL 62

Ved anvendelsen af artikel 60 og 61 skal det især sikres, at de mindst udviklede AVS-stater, AVS-indlandsstaterne og AVS-østaterne får mulighed for fuldt ud at udnytte deres evne til at forvalte deres fiskeressourcer.

ARTIKEL 63

AVS-staterne og Fællesskabet erkender behovet for at samarbejde direkte eller regionalt, eller hvor det er hensigtsmæssigt gennem internationale organisationer med henblik på at fremme bevarelsen og den optimale anvendelse af havets biologiske marine ressourcer.

ARTIKEL 64

Fællesskabet og AVS-staterne erkender kyststaternes ret til at udøve suveræne rettigheder for så vidt angår efterforskning, udnyttelse, bevaring og forvaltning af fiskeressourcerne i deres respektive eksklusive økonomiske zoner i overensstemmelse med gældende folkeret. AVS-staterne erkender, at Fællesskabets medlemsstaters fiskerflåder, der fisker lovligt i farvande henhørende under AVS-staternes jurisdiktion, kan bidrage til udviklingen af AVS-staternes fiskeripotentiale og til AVS-kyststaternes økonomiske udvikling generelt. Derfor erklærer AVS-staterne sig villige til med Fællesskabet at forhandle fiskeriaftaler, som har til formål at sikre gensidigt tilfredsstillende vilkår for fiskeri fra fartøjer, der fører en medlemsstats flag.

Ved indgåelsen eller iværksættelsen af sådanne aftaler udøver AVS-staterne ingen forskelsbehandling af Fællesskabet eller dets medlemsstater, dog med forbehold af særlige aftaler mellem udviklingslande inden for samme geografiske område, herunder gensidige fiskeriaftaler. På samme måde udøver Fællesskabet ikke forskelsbehandling af AVS-staterne.

ARTIKEL 65

Såfremt AVS-stater, der er beliggende i samme underområde som territorier, hvor Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab finder anvendelse, ønsker at udøve fiskeri i den hertil hørende fiskerizone, indleder Fællesskabet og de berørte AVS-stater forhandlinger med henblik på indgåelse af en fiskeriaftale i artikel 64's ånd under hensyn til deres særlige situation i området og til målsætningen om et styrket regionalt samarbejde mellem disse territorier og de tilgrænsende AVS-stater.

ARTIKEL 66

Fællesskabet og AVS-staterne erkender værdien af en regionalpolitik for så vidt angår adgangen til fiskerizonerne og vil fremme ethvert initiativ fra AVS-kyststater, der tager sigte på indgåelse af harmoniserede aftaler vedrørende fiskefartøjernes adgang til fiskerizonerne.

ARTIKEL 67

Fællesskabet og AVS-staterne er enige om at træffe alle foranstaltninger, der kan sikre, at samarbejdsbestræbelserne på fiskeriområdet inden for rammerne af denne konvention fører til resultater, navnlig under hensyn til fælleserklæringen om oprindelsesstatus for fiskerivarer.

For så vidt angår eksport af fiskerivarer til Fællesskabets markeder vil der blive taget behørigt hensyn til artikel 358.

ARTIKEL 68

De i artikel 64 omhandlede gensidigt tilfredsstillende vilkår vedrører i særdeleshed arten og omfanget af den kompensation, som de pågældende AVS-stater modtager i henhold til bilaterale aftaler.

Denne kompensation gives ud over ydelserne i forbindelse med projekter i fiskerisektoren, der gennemføres i henhold til konventionens tredje del, afsnit III.

Kompensationen ydes dels af Fællesskabet som sådant, dels af skibsrederne, og ydes i form af finansiel kompensation, der kan omfatte licensafgifter og i givet fald ethvert andet element, som parterne i fiskeriaftalerne er enige om, som f.eks. obligatorisk landing af en del af fangsten, ansættelse af statsborgere fra AVS-staterne, tilstedeværelse af observatører om bord, overførsel af teknologi, støtte til forskning og uddannelse.

Kompensationen fastsættes i forhold til omfanget og værdien af de fiskerimuligheder, der tilbydes i de pågældende AVS-staters eksklusive økonomiske zone.

For så vidt angår fiskeri af stærkt vandrende fiskearter skal karakteren af parternes forpligtelser i henhold til aftalerne, herunder finansiel kompensation, tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for dette fiskeri.

Fællesskabet træffer alle nødvendige foranstaltninger for, at dets fartøjer overholder bestemmelserne i de forhandlede aftaler samt den pågældende AVS-stats love og regler.

AFSNIT IV

SAMARBEJDE PÅ RÅVAREOMRÅDET

ARTIKEL 69

AVS/EØF-samarbejdet på råvareområdet tager hensyn til,

- at et stort antal AVS-staters økonomi er stærkt afhængig af deres eksport af basisprodukter,

- at deres eksportsituation i de fleste tilfælde forværres, hovedsagelig på grund af den ugunstige udvikling i verdensmarkedspriserne,

- at vanskelighederne i mange råvaresektorer, såvel inden for AVS-staternes økonomi som på internationalt plan, og navnlig i Fællesskabet, er strukturelt betingede.

ARTIKEL 70

Fællesskabet og AVS-staterne erkender behovet for en fælles indsats for at løse de strukturproblemer, der gør sig gældende inden for mange råvaresektorer, og de har som væsentlige mål for deres samarbejde på dette område sat sig

- såvel horisontal som vertikal diversificering af AVS-staternes økonomi, navnlig gennem udvikling af forarbejdning, markedsføring, distribution og transport (PMDT)

- forbedring af AVS-staternes råvarers konkurrenceevne på verdensmarkederne gennem omorganisering og rationalisering af deres produktions-, markedsførings- og distributionsaktiviteter.

Fællesskabet og AVS-staterne forpligter sig til at bringe alle egnede midler i anvendelse med henblik på så vidt muligt at nå disse mål: de er enige om til dette formål at gøre samordnet brug af samtlige instrumenter og midler i konventionen.

ARTIKEL 71

For at nå de mål, der er fastsat i artikel 70, udformes og iværksættes samarbejdet inden for råvaresektoren, herunder navnlig PMDT, på en sådan måde, at det, under overholdelse af de af AVS-staterne opstillede prioriteter, understøtter disse staters politikker og strategier.

ARTIKEL 72

Samarbejdsaktionerne på råvareområdet tager sigte på udvikling af de internationale, regionale og nationale markeder: de udføres efter konventionens bestemmelser og procedurer, navnlig dem, der gælder for samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering. I denne sammenhæng kan de ligeledes vedrøre

1. bedre udnyttelse af de menneskelige ressourcer, herunder især

- programmer vedrørende uddannelse og praktikophold beregnet for beslutningstagere fra de berørte sektorer

- støtte til nationale eller regionale skoler og uddannelsesinstitutioner, der er specialiserede inden for den pågældende sektor

2. tilskyndelse til, at de økonomiske beslutningstagere i Fællesskabet og AVS-staterne investerer i den pågældende sektor, navnlig gennem

- informations- og opmærksomhedskampagner, der er rettet mod de beslutningstagere, som kan tænkes at ville investere i aktiviteter til diversificering og bedre udnyttelse af AVS-landenes råvarer

- en mere dynamisk anvendelse af risikovillig kapital for virksomheder, der ønsker at investere i disse PMDT-aktiviteter

- anvendelse af de relevante bestemmelser vedrørende investeringsfremme, -beskyttelse, -finansiering og -støtte

3. udvikling og forbedring af den infrastruktur, der er nødvendig for aktiviteterne i den pågældende sektor, og navnlig af transport- og telekommunikationsnettene.

ARTIKEL 73

Under forfølgelsen af de mål, der er omhandlet i artikel 70, lægger de kontraherende parter særlig vægt på

- at sikre, at der tages behørigt hensyn til markedets signaler, såvel det nationale som det regionale og internationale marked

- at tage hensyn til de økonomiske og sociale virkninger af de iværksatte foranstaltninger

- at sikre en større sammenhæng på regionalt og internationalt plan mellem de strategier, der forfølges af de forskellige berørte AVS-stater

- at fremme en effektiv fordeling af midlerne mellem de forskellige aktiviteter og beslutningstagere i de berørte produktionssektorer.

ARTIKEL 74

Fællesskabet og AVS-staterne erkender nødvendigheden af at sikre, at de internationale råvaremarkeder fungerer bedst muligt, og at deres gennemsigtighed øges.

De bekræfter, at de er villige til at intensivere konsultationerne mellem AVS-staterne og Fællesskabet i de internationale fora og organisationer, der beskæftiger sig med råvarer.

Med henblik herpå skal der på en af parternes anmodning finde udveksling af synspunkter sted

- om, hvorledes de gældende internationale aftaler eller de specialiserede mellemstatslige arbejdsgrupper fungerer, med det formål at forbedre dem og gøre dem mere effektive under hensyntagen til markedstendenserne

- når det påtænkes at indgå eller forny en international aftale eller oprette en specialiseret mellemstatslig gruppe.

Formålet med disse udvekslinger af synspunkter er at tage hensyn til begge parters respektive interesser, og de kan om nødvendigt finde sted inden for rammerne af Råvareudvalget.

ARTIKEL 75

Fællesskabet og AVS-staterne er enige om at nedsætte et råvareudvalg, som bl.a. skal medvirke til at finde løsninger på strukturproblemerne på råvareområdet.

Råvareudvalget har til opgave, idet det tager hensyn til parternes gensidige interesser, at overvåge den generelle gennemførelse af konventionen på råvareområdet, og navnlig

a) - at behandle de generelle problemer i forbindelse med handelen med disse varer mellem AVS-staterne og Fællesskabet, der måtte blive forelagt det af de kompetente underudvalg under konventionen,

b) - at anbefale egnede foranstaltninger til løsning af disse problemer og at udvikle produktions- og eksportsystemernes konkurrenceevne,

c) - at udveksle synspunkter og oplysninger om udsigterne og prognoserne for produktion, forbrug og handel på kort og mellemlang sigt.

ARTIKEL 76

Råvareudvalget holder møde mindst en gang om året på ministerplan. Dets forretningsorden fastsættes af Ministerrådet. Det sammensættes af repræsentanter for AVS-staterne og Fællesskabet, der udpeges af Ministerrådet. Dets arbejde forberedes af Ambassadørudvalget efter de procedurer, der er fastsat i Råvareudvalgets forretningsorden.

AFSNIT V

INDUSTRIEL UDVIKLING,

PRODUKTION OG FORARBEJDNING

ARTIKEL 77

For at lette virkeliggørelsen af AVS-staternes mål for industriel udvikling, skal der udarbejdes en integreret, holdbar udviklingsstrategi, der sammenknytter aktiviteterne i de forskellige sektorer. Der skal således udarbejdes sektorstrategier for landbrug og udvikling af landdistrikterne, produktionssektoren, minedrift, energi, infrastrukturer og tjenesteydelser, således at der opnås et samspil inden for og mellem sektorerne, og den lokale værditilvækst derved bliver størst mulig, og der så vidt muligt skabes en reel eksportkapacitet for forarbejdede produkter, samtidig med at miljøet og naturressourcerne beskyttes.

Under forfølgelsen af disse mål iværksætter de kontraherende parter, ud over de særlige bestemmelser vedrørende industrielt samarbejde, desuden bestemmelserne om samhandelsordningen, handelsfremmende foranstaltninger for AVS-varer og private investeringer.

ARTIKEL 78

Det industrielle samarbejde, der er et nøgleinstrument i den industrielle udvikling, har følgende mål

a) at skabe grundlaget for og rammen om et effektivt samarbejde mellem Fællesskabet og AVS-staterne inden for produktion og forarbejdning, bedre udnyttelse af mine- og energiressourcerne, transport og kommunikation

b) at fremme tilvejebringelsen af vilkår, der er gunstige for udviklingen af industrivirksomheder og for lokale og udenlandske investeringer

c) at forbedre kapacitetsudnyttelsen og rehabilitere de eksisterende industrivirksomheder, der kan blive levedygtige, således at produktionskapaciteten inden for AVS-staternes økonomi genoprettes

d) at fremme AVS-statsborgeres oprettelse af samt deltagelse i virksomheder, herunder navnlig oprettelse af små og mellemstore virksomheder, som fremstiller og/eller anvender lokalt input, og at støtte nye virksomheder og styrke de bestående

e) at støtte oprettelsen af nye industrier, der på rentabel vis forsyner det lokale marked og sørger for vækst i sektoren for ikke-traditionel eksport, således at valutaindtjeningen øges, at der skabes beskæftigelsesmuligheder, og at realindkomsten øges

f) at udvikle stadig snævrere forbindelser mellem Fællesskabet og AVS-staterne på industriområdet og yderligere fremme navnlig en hurtig etablering af fælles AVS/EØF-joint ventures inden for industrien

g) at fremme de faglige sammenslutninger i AVS-staterne samt andre institutioner, der beskæftiger sig med industrivirksomheder eller virksomhedsudvikling.

ARTIKEL 79

Fællesskabet bistår AVS-staterne med at forbedre deres institutionelle rammer, styrke deres finansieringsinstitutter og skabe, rehabilitere og forbedre deres infrastrukturer med tilknytning til industrien. Fællesskabet vil ligeledes støtte AVS-staterne i deres bestræbelser for øget integration af industristrukturerne på regionalt og interregionalt plan.

ARTIKEL 80

Efter anmodning fra en AVS-stat yder Fællesskabet den nødvendige bistand til industriel uddannelse på alle niveauer, navnlig med henblik på vurdering af behovene for industriel uddannelse og udarbejdelse af hertil svarende programmer, oprettelse og drift af nationale eller regionale AVS-institutioner for industriel uddannelse, uddannelse af statsborgere fra AVS-staterne i egnede institutioner samt på arbejdspladsen både i Fællesskabet og i AVS-staterne, og samarbejde mellem institutioner for industriel uddannelse i Fællesskabet og AVS-staterne samt mellem sådanne institutioner i AVS-staterne indbyrdes og mellem sidstnævnte og tilsvarende institutioner i andre udviklingslande.

ARTIKEL 81

For at målene for den industrielle udvikling kan nås, bidrager Fællesskabet til oprettelse og udbygning af alle former for levedygtige industrier, som AVS-staterne betragter som vigtige for gennemførelsen af deres målsætninger og prioriteringer på industrialiseringsområdet.

I denne forbindelse bør opmærksomheden særlig rettes mod følgende områder

i) produktion og forarbejdning af råvarer

a) industrier, som på nationalt eller regionalt plan forarbejder råvarer bestemt til eksport

b) industrier, som opfylder lokale behov og anvender lokale ressourcer, og som er rettet mod de nationale og regionale markeder og hovedsagelig er små og mellemstore virksomheder: industrier, der tager sigte på modernisering af landbruget, effektiv forarbejdning af landbrugsproduktionen og fremstilling af landbrugsinput og -redskaber.

ii) maskinindustri, metalindustri og kemisk industri

a) maskinvirksomheder, der fremstiller værktøj og udstyr, og som især er oprettet med henblik på vedligeholdelse af de fabrikker og det udstyr, der findes i AVS-staterne. Disse virksomheder skal i første række støtte den forarbejdende sektor og fremstillingssektoren, den overvejende eksportorienterede sektor og de små og mellemstore virksomheder, som dækker basale behov.

b) metalindustrier, der foretager sekundær forarbejdning af AVS-staternes mineprodukter for at forsyne AVS-staternes maskinindustri og kemiske industri.

c) kemiske industrier, navnlig små og mellemstore virksomheder, der foretager sekundær forarbejdning af de mineralske produkter, der er bestemt til den øvrige industri samt til landbruget og sundhedssektoren.

iii)rehabilitering og udnyttelse af industrikapaciteten

genopretning, bedre udnyttelse, sanering, omstrukturering og bevarelse af den eksisterende, potentielt levedygtige industrikapacitet. I denne forbindelse bør de industrier prioriteres, der anvender meget få importerede bestanddele i deres produkter, og som har virkninger i det foregående og efterfølgende led og en gunstig indvirkning på beskæftigelsen. Rehabiliteringsaktiviteterne bør sigte mod tilvejebringelse af de vilkår, der er nødvendige for, at de rehabiliterede virksomheder kan overleve.

ARTIKEL 82

I konventionens gyldighedsperiode bistår Fællesskabet som en prioriteret foranstaltning AVS-staterne med at udvikle levedygtige industrier, som defineret i artikel 81, alt efter hver enkelt AVS-stats kapacitet og beslutninger og under hensyn til deres respektive midler, og således at der tages hensyn til den tilpasning af industristrukturerne, der sker mellem de kontraherende parter og på verdensplan.

ARTIKEL 83

Fællesskabet bidrager i begge parters interesse til at udvikle samarbejdet mellem virksomheder i Fællesskabet og i AVS-staterne og mellem virksomheder i forskellige AVS-stater ved industriinformation og industrifremme.

Formålet med sådanne aktiviteter er at øge regelmæssig udveksling af oplysninger, at tilvejebringe de nødvendige konktakter på industriområdet mellem de industripolitisk ansvarlige, igangsætterne og de økonomiske beslutningstagere i Fællesskabet og i AVS-staterne, at gennemføre bl.a. feasibility-undersøgelser, at lette oprettelse og drift af AVS-organer inden for industrifremme og at tilskynde til indgåelse af aftaler om fælles investeringer, underleveranceaftaler og enhver anden form for industrielt samarbejde mellem virksomheder i Fællesskabets medlemsstater og i AVS-staterne.

ARTIKEL 84

Fællesskabet bidrager til oprettelse og udvikling af små og mellemstore håndværks-, handels-, service- og industrivirksomheder under hensyn dels til den væsentlige rolle, som disse virksomheder spiller i de moderne, uformelle sektorer, idet de udgør en diversificeret økonomisk struktur, samt for AVS-staternes generelle udvikling, dels til de fordele, som sådanne virksomheder giver med hensyn til erhvervelse af faglig kompetence, integreret overførsel af egnede teknologier og tilpasning af disse samt muligheden for at drage størst mulig nytte af den lokale arbejdskraft. Fællesskabet bidrager ligeledes til sektoranalyser og udarbejdelse af aktionsprogrammer, til tilvejebringelse af hensigtsmæssige infrastrukturer samt til styrkelse og drift af institutioner til information, industrifremme, uddannelse på forskellige niveauer samt af kreditgivnings- eller garantiinstitutioner og institutioner til overførsel af teknologi.

Fællesskabet og AVS-staterne tilskynder til samarbejde og kontakt mellem små og mellemstore virksomheder i medlemsstaterne og i AVS-staterne.

ARTIKEL 85

For at hjælpe AVS-staterne til at udvikle deres teknologiske grundlag og forøge deres egne muligheder for videnskabelig og teknologisk udvikling og for at lette erhvervelse, overførsel og tilpasning af teknologi på sådanne vilkår, at udbyttet heraf bliver størst muligt, og således at omkostningerne reduceres mest muligt, er Fællesskabet rede til via de forskellige instrumenter inden for samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering at bidrage til bl.a.

a) oprettelse og udbygning af videnskabelige og tekniske infrastrukturer med tilknytning til industrien i AVS-staterne

b) fastlæggelse og gennemførelse af forsknings- og udviklingsprogrammer

c) kortlægning og tilvejebringelse af muligheder for samarbejde mellem forskningsinstitutter, højere læreanstalter og virksomheder i AVS-staterne, Fællesskabet, medlemsstaterne og andre lande

d) iværksættelse og fremme af aktiviteter til konsolidering af egnet lokal teknologi og til erhvervelse af relevant udenlandsk teknologi, navnlig fra andre udviklingslande

e) identifikation, vurdering og erhvervelse af industriteknologi, herunder forhandling på gunstige vilkår om erhvervelse af udenlandsk teknologi, udenlandske patenter og anden udenlandsk industriel ejendomsret, navnlig ved finansiering og/eller andre egnede arrangementer med virksomheder og institutioner i Fællesskabet

f) rådgivende virksomhed i AVS-staterne med henblik på udarbejdelse af regler for overførsel af teknologi og tilvejebringelse af tilgængelig information, navnlig om betingelser i teknologiaftaler, teknologityper og -kilder og AVS-staternes og andre landes erfaringer med hensyn til anvendelsen af visse former for teknologi

g) fremme af det teknologiske samarbejde mellem AVS-staterne indbyrdes og mellem disse stater og andre udviklingslande, herunder forsknings- og udviklingsenheder navnlig på regionalt plan, med henblik på den bedst mulige udnyttelse af særligt velegnede videnskabelige og tekniske faciliteter, som disse stater måtte være i besiddelse af

h) i videst muligt omfang lettere adgang til og bedre udnyttelse af dokumentation og andre disponible datakilder i Fællesskabet.

ARTIKEL 86

For at sætte AVS-staterne i stand til at drage større nytte af samhandelsordningen og de øvrige bestemmelser i denne konvention gennemføres der foranstaltninger til fremme af afsætningen af AVS-staternes industrivarer både på Fællesskabets marked og på de øvrige udenlandske markeder, ligeledes med henblik på at stimulere og udvikle AVS-staternes indbyrdes handel med industrivarer. Foranstaltningerne skal bl.a. omfatte markedsundersøgelser, afsætning, kvalitet og standardisering af forarbejdede varer i overensstemmelse med artikel 229 og 230 og under hensyn til artikel 135 og 136.

ARTIKEL 87

1. Et udvalg for industrielt samarbejde, der er under tilsyn af Ambassadørudvalget, har følgende opgaver

a) at gøre status over de fremskridt, der gøres med hensyn til det samlede program for industrielt samarbejde i henhold til denne konvention, og om fornødent at forelægge henstillinger for Ambassadørudvalget: i denne forbindelse undersøger det og afgiver udtalelse om de beretninger, der er foreskrevet i artikel 327, om de fremskridt, der er gjort inden for det industrielle samarbejde samt om væksten i investeringsstrømmene, og overvåger regelmæssigt mekanismerne vedrørende interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank, i det følgende benævnt »Banken«, Kommissionen, Centret for Industriel Udvikling, i det følgende benævnt »CIU«, og de myndigheder i AVS-staterne, der har til opgave at udføre industriprojekterne, for at sikre den bedst mulige samordning.

b) at behandle de problemer og spørgsmål vedrørende den industrielle samarbejdspolitik, som AVS-staterne eller Fællesskabet forelægger det, og at udarbejde relevante forslag

c) på anmodning af Fællesskabet eller AVS-staterne at foretage en undersøgelse af de industripolitiske tendenser i AVS-staterne og i medlemsstaterne samt af udviklingen i industriens situation på verdensplan med henblik på at udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at forbedre samarbejdet og lette AVS-staternes industrielle udvikling samt de mine- og energiaktiviteter, der er knyttet til den industrielle udvikling

d) på forslag af bestyrelsen at fastlægge den overordnede strategi for det i artikel 89 omhandlede Center for Industriel Udvikling, at udnævne medlemmerne af Det Rådgivende Råd, at udnævne direktøren og den assisterende direktør samt de to revisorer, at fordele den i finansprotokollens artikel 3 omhandlede samlede beløbsramme på årsbasis og at godkende budgettet og årsregnskabet

e) desuden at gennemgå centrets årsberetning samt enhver anden beretning, der forelægges af Det Rådgivende Råd eller af bestyrelsen med henblik på at vurdere, om CIU's virksomhed er i overensstemmelse med de mål, der er sat for det i konventionen, at afgive beretning til Ambassadørudvalget og gennem dette til Ministerrådet og at udføre enhver anden opgave, som Ambassadørudvalget pålægger det.

2. Ministerrådet træffer afgørelse om sammensætningen af Udvalget for Industrielt Samarbejde og om dets nærmere arbejdsvilkår. Udvalget holder mindst to møder om året.

ARTIKEL 88

Der nedsættes et paritetisk rådgivende råd bestående af 24 medlemmer, der kommer fra forretningsverdenen, eller som er eksperter i industriel udvikling, samt repræsentanter for Kommissionen, Banken og AVS-Sekretariatet, der deltager som observatører: det har til opgave at hjælpe Udvalget for Industrielt Samarbejde med at tage hensyn til udtalelser fra beslutningstagerne inden for industrien vedrørende de i artikel 87, stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede spørgsmål. Rådet afholder et officielt møde om året.

ARTIKEL 89

CIU bidrager til at oprette og styrke industrivirksomheder i AVS-staterne, navnlig ved at tilskynde til initiativer, hvor økonomiske beslutningstagere fra både Fællesskabet og AVS-staterne medvirker.

Som praktisk operativt organ giver CIU udvælgelse af beslutningstagere i industrien til gennemførelse af levedygtige projekter førsteprioritet, bistår ved fremme og iværksættelse af projekter, der opfylder AVS-staternes behov, idet der især tages hensyn til de indenlandske og udenlandske afsætningsmuligheder med henblik på forarbejdningen af lokale råvarer, samtidig med at de produktionsmidler, som AVS-staterne er i besiddelse af, udnyttes bedst muligt. Det bistår ligeledes ved forelæggelsen af disse projekter for finansieringsinstitutterne.

CIU udøver ovennævnte funktioner selektivt og prioriterer små og mellemstore industrivirksomheder, rehabiliteringsforanstaltninger og fuld udnyttelse af den eksisterende industrikapacitet. Det lægger ganske særlig vægt på mulighederne for joint ventures og underleverancer. Under udførelsen af disse opgaver er CIU ligeledes særlig opmærksomt på målene i artikel 97.

ARTIKEL 90

1. CIU udøver de i artikel 89 omhandlede funktioner, idet det prioriterer projekter med et vist potentiale højest. Dets aktiviteter består navnlig i

a) at identificere økonomisk levedygtige projekter i AVS-staterne, undersøge dem, vurdere dem, støtte dem og medvirke ved deres iværksættelse

b) at foretage undersøgelser og vurderinger, der skal klarlægge de konkrete muligheder for industrielt samarbejde med Fællesskabet for at fremme den industrielle udvikling i AVS-staterne og lette iværksættelsen af passende foranstaltninger

c) at give information samt yde specifik rådgivning og ekspertbistand, herunder at foretage feasibility-undersøgelser med det formål at fremskynde oprettelse og/eller modernisering af industrivirksomheder

d) at finde frem til potentielle partnere i AVS-staterne og i Fællesskabet med henblik på fælles investeringer og at bistå ved gennemførelse og opfølgning heraf

e) at fremskaffe og give oplysninger om mulige finansieringskilder, at yde bistand i forbindelse med forelæggelsen til finansiering, og i givet fald at bistå med tilvejebringelsen af midler fra sådanne kilder til industriprojekter i AVS-staterne

f) at fremskaffe, indsamle, vurdere og give oplysninger og råd om erhvervelse, tilpasning og udvikling af egnede industriteknologier i forbindelse med specifikke projekter og eventuelt bistå ved gennemførelsen af forsøgs- eller demonstrationsforanstaltninger.

2. For at lette virkeliggørelsen af disse mål kan CIU ud over sin hovedvirksomhed

a) foretage undersøgelser, markedsundersøgelser og vurderinger samt indsamle og formidle alle relevante oplysninger om vilkårene og mulighederne for industrielt samarbejde, især om det økonomiske klima og den behandling, som potentielle investorer kan forvente, samt om mulighederne for levedygtige industriprojekter

b) i egnede tilfælde medvirke ved fremme af afsætningen af varer, der er fremstillet i AVS-staterne, på hjemmemarkedet og på markederne i de øvrige AVS-stater samt i Fællesskabet med det formål at skabe gunstige betingelser for den bedst mulige udnyttelse af eksisterende eller fremtidig industrikapacitet

c) finde frem til beslutningstagere inden for industrien, igangsættere og økonomiske og finansielle beslutningstagere i Fællesskabet og i AVS-staterne og at tilrettelægge og formidle alle former for kontakter og møder mellem disse

d) på grundlag af de behov, som AVS-staterne påpeger, identificere mulighederne for industriel uddannelse, hovedsagelig på arbejdspladsen, med henblik på at opfylde AVS-staternes eksisterende og planlagte industrivirksomheders behov, og om fornødent bistå ved gennemførelsen af hensigtsmæssige foranstaltninger

e) indsamle og formidle alle relevante oplysninger om AVS-staternes industrielle potentiale og om udviklingen i Fællesskabets og i AVS-staternes industrisektor

f) fremme underleverancer samt udbygning og konsolidering af regionale industriprojekter

ARTIKEL 91

CIU ledes af en direktør, der bistås af en assisterende direktør: de ansættes på grundlag af deres tekniske kunnen og deres erfaring inden for forvaltning og udnævnes begge af Udvalget for Industrielt Samarbejde. CIU's ledelse, der er ansvarlig over for bestyrelsen, iværksætter de retningslinjer, der er fastlagt af Udvalget for Industrielt Samarbejde.

ARTIKEL 92

1. En paritetisk sammensat bestyrelse har til opgave

a) at rådgive og bistå direktøren i hans ledelse af CIU og at bidrage med inspiration og motivation, idet den overvåger, at de af Udvalget for Industrielt Samarbejde fastlagte retningslinjer følges

b) på forslag af CIU's direktør

i) at godkende

- de fler- og etårige arbejdsprogrammer,

- årsberetningen,

- organisationsstrukturerne, personalepolitikken og organisationsplanen, og

ii) at vedtage budgetterne og årsregnskaberne og forelægge dem for Udvalget for Industrielt Samarbejde

c) at træffe afgørelse om ledelsens forslag vedrørende ovennævnte punkter

d) at fremsende en årsberetning til Udvalget for Industrielt Samarbejde og underrette det om ethvert problem vedrørende de under litra c) omhandlede punkter.

2. Bestyrelsen består af seks personer med stor erfaring inden for privat eller offentlig industri eller bankvirksomhed eller inden for planlægning og fremme af industriel udvikling. De udvælges af Udvalget for Industrielt Samarbejde efter kvalifikationer blandt statsborgere i de stater, der er parter i denne konvention, og de udnævnes af dette udvalg efter en af dette fastlagt fremgangsmåde. En repræsentant for Kommissionen, for Banken og for AVS-Sekretariatet deltager i bestyrelsens arbejde som observatører. For at sikre en nøje kontrol med CIU's aktiviteter, holder bestyrelsen møde mindst hver anden måned. Sekretariatsforretningerne varetages af CIU.

ARTIKEL 93

1. Fællesskabet bidrager til finansieringen af CIU's budget med en særskilt bevilling i overensstemmelse med finansprotokollen, der er knyttet til konventionen.

2. CIU's økonomiske forvaltning revideres af to revisorer, der udnævnes af udvalget.

3. CIU's vedtægter samt dets finansforordning, personalevedtægt og forretningsorden vedtages af Ministerrådet på forslag af Ambassadørudvalget efter denne konventions ikrafttræden.

ARTIKEL 94

CIU styrker sin operative tilstedeværelse i AVS-staterne, navnlig for så vidt angår udvælgelse af projekter og igangsættere og for så vidt angår bistand ved forelæggelse af projekter til finansiering.

I denne forbindelse følger det de af bestyrelsen foreslåede procedurer, idet det tager hensyn til nødvendigheden af at decentralisere aktiviteterne.

ARTIKEL 95

Der opretholdes et snævert, operativt samarbejde mellem Kommissionen, Banken og CIU inden for rammerne af deres respektive beføjelser.

ARTIKEL 96

Medlemmerne af Det Rådgivende Råd og af bestyrelsen samt direktøren og den assisterende direktør for CIU udnævnes for en periode på højst fem år med forbehold, for så vidt angår bestyrelsen, for en fornyet undersøgelse af situationen midt i perioden.

ARTIKEL 97

1. Ved gennemførelsen af dette afsnit vil Fællesskabet tage særligt hensyn til de behov og specifikke problemer, der gør sig gældende for de mindst udviklede AVS-stater, AVS-indlandsstaterne og AVS-østaterne, for at skabe et grundlag for deres industrialisering (formulering af politikker og strategier for industrien, økonomisk infrastruktur og industriel uddannelse) navnlig med henblik på en bedre udnyttelse af råvarerne og de øvrige lokale ressourcer, især inden for følgende områder

- forarbejdning af råvarer

- udvikling, overførsel og tilpasning af teknologi

- udformning og finansiering af foranstaltninger til fordel for små og mellemstore industrivirksomheder

- udvikling af industriinfrastrukturerne og bedre udnyttelse af energi- og mineressourcerne

- relevant uddannelse inden for områderne videnskab og teknik

- fremstilling af udstyr og input til brug i landbruget og i landdistrikterne.

Disse foranstaltninger kan iværksættes med bistand fra CIU.

2. Efter anmodning fra en eller flere af de mindst udviklede AVS-stater yder CIU særlig bistand til identifikation på stedet af mulighederne for at fremme og udvikle industrien, navnlig inden for sektorerne for forarbejdning af råvarer og fremstilling af udstyr og input til brug i landbruget og i landdistrikterne.

ARTIKEL 98

Med henblik på iværksættelsen af det industrielle samarbejde medvirker Fællesskabet ved gennemførelsen af de programmer, projekter og foranstaltninger, som forelægges det på AVS-staternes initiativ eller med disses tilslutning. Med henblik herpå anvender det alle de i denne konvention hertil afsatte midler, herunder de midler, der er til rådighed til samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering, specielt de midler, der hører under Banken, uden at der herved ses bort fra foranstaltninger, der skal hjælpe AVS-staterne med at opnå finansiering fra andre kilder.

Programmer, projekter og foranstaltninger inden for det industrielle samarbejde, som indebærer finansiering fra Fællesskabets side, iværksættes i henhold til bestemmelserne i konventionens tredje del, afsnit III, idet der tages hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for bistandsaktioner på industriområdet.

AFSNIT VI

UDVIKLING AF MINESEKTOREN

ARTIKEL 99

Udviklingen af minesektoren har som hovedformål

- at udnytte enhver form for mineralressourcer på en måde, der sikrer minedriftens rentabilitet på såvel eksportmarkederne som på de lokale markeder samtidig med, at der tages miljømæssige hensyn,

- og at udnytte potentialet af menneskelige ressourcer bedre

med henblik på at fremme og fremskynde en diversificeret økonomisk og social udvikling.

De kontraherende parter understreger deres gensidige afhængighed inden for denne sektor og er enige om at samordne anvendelsen af konventionens forskellige instrumenter på dette område samt eventuelt andre fællesskabsinstrumenter.

ARTIKEL 100

Efter anmodning fra en eller flere AVS-stater iværksætter Fællesskabet foranstaltninger i form af teknisk eller uddannelsesmæssig bistand, der tager sigte på at udbygge de pågældende staters videnskabelige og tekniske kapacitet inden for områderne geologi og minedrift, således at de kan drage større nytte af den eksisterende viden og tilrettelægge deres efterforsknings- og prospekteringsprogrammer i overensstemmelse hermed.

ARTIKEL 101

Under hensyn til de økonomiske faktorer på nationalt og internationalt plan og ud fra et ønske om diversificering deltager Fællesskabet, eventuelt ved hjælp af finansielle og faglige bistandsprogrammer, i AVS-staternes indsats med hensyn til prospektering og efterforskning på alle niveauer og såvel på landjorden som på kontinentalsoklen som defineret i international ret.

Fællesskabet yder ligeledes om nødvendigt finansiel og faglig bistand til oprettelsen af nationale eller regionale efterforskningsfonde i AVS-staterne.

ARTIKEL 102

Med det formål at støtte de bestræbelser, der udfoldes for at udnytte AVS-staternes mineressourcer, bidrager Fællesskabet til projekter vedrørende rehabilitering, vedligeholdelse, rationalisering og modernisering af økonomisk levedygtige produktionsenheder for at gøre disse mere effektive og konkurrencedygtige.

Det deltager ligeledes i et omfang, der er foreneligt med investerings- og forvaltningskapaciteten samt med markedsudviklingen, i identifikationen, udarbejdelsen og gennemførelsen af nye levedygtige projekter, idet der tages særlig hensyn til finansieringen af feasibility-undersøgelser og forundersøgelser vedrørende investeringer.

Der lægges særlig vægt på

- foranstaltninger, der tager sigte på at øge de små og mellemstore projekters rolle og således gør det muligt at fremme lokale minevirksomheder: dette vedrører navnlig mineraler til industrien og landbruget, der især er bestemt til hjemmemarkedet eller det regionale marked, samt nye produkter

- samt på miljøbeskyttelsesforanstaltninger.

Fællesskabet støtter tillige AVS-staternes bestræbelser med henblik på

- en styrkelse af den tilhørende infrastruktur

- vedtagelse af foranstaltninger, der kan sikre, at udviklingen af mineområdet bidrager mest muligt til producentlandenes socio-økonomiske udvikling, f.eks. ved en optimal udnyttelse af indtægterne fra minesektoren og integration af udviklingen af mineområdet i den industrielle udvikling og i en hensigtsmæssig politik for fysisk planlægning

- tilskyndelse til europæiske investeringer og investeringer fra AVS-staterne

- samt det regionale samarbejde.

ARTIKEL 103

For at bidrage til virkeliggørelsen af ovennævnte mål er Fællesskabet rede til at yde finansiel og faglig bistand for at medvirke til udnyttelsen af AVS-staternes minepotentiale i overensstemmelse med de for hvert enkelt instrument gældende regler og i henhold til konventionens bestemmelser.

Med hensyn til forskning og investeringer forud for iværksættelsen af mineprojekter kan Fællesskabet yde støtte i form af risikovillig kapital, eventuelt sammen med kapitalinteresser fra de pågældende AVS-stater og andre finansieringskilder efter reglerne i artikel 234.

De i disse bestemmelser omhandlede midler kan i forbindelse med projekter af gensidig interesse suppleres med

a) andre finansielle og faglige midler fra Fællesskabet

b) foranstaltninger med sigte på at tilvejebringe offentlig og privat kapital, herunder samfinansiering.

ARTIKEL 104

Banken kan i overensstemmelse med sine vedtægter og på grundlag af en individuel vurdering investere sine egne midler, ud over det i finansprotokollen fastsatte beløb, i investeringsprojekter inden for minesektoren, der såvel af den pågældende AVS-stat som af Fællesskabet erkendes at være af gensidig interesse.

AFSNIT VII

UDVIKLING AF ENERGISEKTOREN

ARTIKEL 105

På baggrund af den alvorlige energisituation i de fleste AVS-stater, som til dels skyldes den krise, som afhængigheden af importerede olieprodukter har forårsaget i en række lande, og den stigende mangel på brændetræ, og i betragtning af de klimatiske følger af anvendelsen af fossilt brændsel er AVS-staterne og Fællesskabet enige om at samarbejde på dette område for at finde løsninger på deres energiproblemer.

I AVS/EØF-samarbejdet lægges der navnlig vægt på energiplanlægning, foranstaltninger med henblik på energibesparelser og rationel energiudnyttelse, undersøgelse af energipotentialet og foranstaltninger til fremme af nye og vedvarende energikilder på rimelige tekniske og økonomiske vilkår.

ARTIKEL 106

Fællesskabet og AVS-staterne erkender de gensidige fordele, der er forbundet med et samarbejde på energiområdet. Dette samarbejde understøtter udviklingen af AVS-staternes traditionelle såvel som ikke-traditionelle energipotentiale samt deres selvforsyning.

Udviklingen af energisektoren har som hovedformål

a) at fremme den økonomiske og sociale udvikling gennem bedre udnyttelse og udvikling af de nationale eller regionale energikilder på rimelige tekniske, økonomiske og miljømæssige vilkår

b) at øge udbyttet af produktion og anvendelse af energi og eventuelt selvforsyningen på energiområdet

c) at fremme den stigende anvendelse af alternative, nye og vedvarende energikilder

d) at forbedre levevilkårene i by- og forstadsområder samt i landdistrikterne og at løse disse områders energiproblemer på en måde, der er tilpasset lokale behov og ressourcer

e) at beskytte naturmiljøet gennem foranstaltninger til bevaring af biomasseressourcerne, bl.a. brændetræ, ved at tilskynde til alternative løsninger, ved at forbedre forbrugsteknikken og -metoderne og ved at udnytte energien og energikilderne på rationel og bæredygtig vis.

ARTIKEL 107

Med henblik på at nå ovennævnte mål kan samarbejdsforanstaltningerne på energiområdet efter anmodning fra den eller de berørte AVS-stater være koncentreret om følgende

a) indsamling, analyse og formidling af relevante oplysninger

b) styrkelse af AVS-staternes forvaltning af og kontrol med deres egne energiressourcer i overensstemmelse med deres udviklingsmål, således at de kan vurdere udbud og efterspørgsel på energiområdet og lægge en energistrategi, bl.a. ved at yde støtte til energiplanlægning og teknisk bistand til de instanser, der er ansvarlige for udarbejdelsen og gennemførelsen af energipolitikken

c) analyse af udviklingsprogrammernes og -projekternes virkninger på energiområdet under hensyn til de nødvendige energibesparelser, og mulighederne for at erstatte primære energikilder. I denne forbindelse tager disse foranstaltninger sigte på at øge den rolle, som de nye og vedvarende energikilder vil skulle spille, især i landdistrikterne, ved hjælp af programmer eller projekter, der er tilpasset behovene og de lokale ressourcer

d) iværksættelse af passende handlingsprogrammer baseret på små og mellemstore energiudviklingsprojekter, navnlig med henblik på at spare på og at skaffe erstatninger for brændetræ. I denne forbindelse tager disse foranstaltninger sigte på hurtigst muligt at løse problemerne i forbindelse med det meget store forbrug af brændetræ, ved at forbedre virkningsgraden heraf i husholdningen i landdistrikterne såvel som i byområderne, ved at tilskynde til anvendelse af alternative løsninger i husholdningen, hovedsagelig i byområderne, og ved at tilplante større arealer med træsorter, der er egnet til brændetræ

e) udvidelse af investeringspotentialet med henblik på efterforskning efter og udvikling af nationale og regionale energikilder samt med henblik på udvikling af områder med exceptionel energiproduktion, der muliggør oprettelse af energiintensive industrier

f) fremme af forskning i, tilpasning og udbredelse af egnede teknologier samt af den uddannelse, der er nødvendig for at opfylde arbejdskraftbehovet i energisektoren

g) styrkelse af AVS-staternes kapacitet inden for forskning og udvikling, navnlig med henblik på nye og vedvarende energikilder

h) rehabilitering af de basisinfrastrukturer, der er nødvendige for produktion, transport og distribution af energi, idet der lægges særlig vægt på elektricitetsforsyningen i landdistrikter

i) fremme af samarbejdet på energiområdet mellem AVS-staterne indbyrdes, navnlig udvidelse af elektricitetsnettene mellem AVS-staterne samt samarbejdet mellem disse stater og andre tilgrænsende udviklingslande, der modtager bistand fra Fællesskabet.

For at bidrage til virkeliggørelsen af ovennævnte mål er Fællesskabet rede til at yde finansiel og faglig bistand for at medvirke til udnyttelsen af AVS-staternes energipotentiale i overensstemmelse med de for hvert enkelt instrument gældende regler og i henhold til konventionens bestemmelser.

Med hensyn til forskning og investeringer forud for iværksættelsen af energiprojekter kan Fællesskabet yde støtte i form af risikovillig kapital, eventuelt sammen med kapitalinteresser fra de pågældende AVS-stater og andre finansieringskilder efter reglerne i artikel 234.

De i disse bestemmelser omhandlede midler kan i forbindelse med projekter af gensidig interesse suppleres med

a) andre finansielle og faglige midler fra Fællesskabet

b) foranstaltninger med sigte på at tilvejebringe offentlig og privat kapital, herunder samfinansiering.

ARTIKEL 109

Banken kan i overensstemmelse med sine vedtægter og på grundlag af en individuel vurdering investere sine egne midler, ud over det i finansprotokollen fastsatte beløb, i investeringsprojekter inden for energisektoren, der såvel af den pågældende AVS-stat som af Fællesskabet erkendes at være af gensidig interesse.

AFSNIT VIII

VIRKSOMHEDSUDVIKLING

ARTIKEL 110

1. Fællesskabet og AVS-staterne understreger, at

i) virksomhederne udgør et af nøgleinstrumenterne i forbindelse med virkeliggørelsen af følgende mål: styrkelse af den økonomiske struktur, tilskyndelse til integration mellem sektorerne, oprettelse af nye arbejdspladser, forbedring af indtægterne og højnelse af kvalifikationsniveauet,

ii) de bestræbelser, som AVS-staterne i øjeblikket udfolder for at omstrukturere deres økonomi, skal ledsages af bestræbelser, der tager sigte på at styrke og udvide deres produktionsgrundlag. Virksomhedssektoren skal spille en fremtrædende rolle i de strategier, som AVS-staterne iværksætter for på ny at sætte gang i deres vækst,

iii) der bør skabes et stabilt og gunstigt klima samt en effektiv national finanssektor for at stimulere AVS-staternes virksomhedssektor og tilskynde til europæiske investeringer,

iv) den private sektor - navnlig de små og mellemstore virksomheder, der er bedre tilpasset de vilkår, som kendetegner AVS-staternes økonomi - må tilføres ny dynamik og spille en mere betydningsfuld rolle. Mikroprojekter og håndværkssektoren bør ligeledes fremmes og støttes.

v) udenlandske private investorer, der følger målsætningen og prioriteterne for AVS/EØF-udviklingssamarbejdet, skal tilskyndes til at deltage i AVS-staternes udviklingsbestræbelser. Disse investorer bør indrømmes en retfærdig og rimelig behandling, og der bør sikres dem et gunstigt, sikkert og forudseeligt investeringsklima

vi) det er absolut nødvendigt at stimulere iværksætterånden i AVS-staterne, hvis deres meget betydelige potentiale skal udnyttes bedst muligt.

2. Der skal gøres en indsats for, at en større del af de finansielle midler under konventionen anvendes til fremme af iværksætterånden og investeringerne og til iværksættelse af direkte produktive aktiviteter.

ARTIKEL 111

De kontraherende parter erkender, at det for at virkeliggøre ovennævnte mål er nødvendigt at anvende hele den vifte af instrumenter, der er omhandlet i konventionen, herunder den faglige bistand, inden for følgende aktionsområder med henblik på at støtte udviklingen i den private sektor

a) støtte til forbedring af de juridiske og skattemæssige rammer for virksomhederne og udvidelse af de faglige organisationers og handelskamrenes rolle i forbindelse med virksomhedernes udviklingsproces

b) direkte støtte til oprettelse og udvikling af virksomheder (servicekontorer, der er specialiseret i opstart af virksomheder, støtte til omplacering af tidligere offentlig ansatte, støtte til teknologioverførsel og -udvikling, tjenesteydelser inden for management og markedsundersøgelser)

c) oprettelse af sericekontorer, der kan støtte virksomhederne, således at der kan tilbydes dem juridisk, teknisk og forvaltningsmæssig rådgivning

d) særlige programmer, der er beregnet på uddannelse af virksomhedsledere og udvikling af deres kompetence, navnlig inden for sektoren for små virksomheder og inden for den uformelle sektor.

ARTIKEL 112

For at støtte udviklingen af opsparingen samt af de nationale finanssektorer lægges der særlig vægt på følgende områder

a) støtte til mobilisering af den nationale opsparing og til udvikling af finansiel formidling,

b) faglig bistand til omstrukturering og reform af finansieringsinstitutterne.

ARTIKEL 113

Med henblik på at støtte udviklingen af virksomhederne i AVS-staterne, yder Fællesskabet faglig og finansiel bistand, jf. dog de betingelser, der er fastsat i afsnittet om samarbejde med henblik på udviklingsfinansiering.

AFSNIT IX

UDVIKLING AF SERVICESEKTOREN

ARTIKEL 114

1. Fællesskabet og AVS-staterne anerkender servicesektorens betydning i forbindelse med formuleringen af udviklingspolitikken og nødvendigheden af et øget samarbejde på dette område.

2. Fællesskabet støtter AVS-staternes bestræbelser for at styrke deres interne kapacitet med hensyn til produktion af tjenesteydelser med det formål at forbedre deres økonomis funktion, mindske deres betalingsbalancevanskeligheder og stimulere den regionale integrationsproces.

3. Formålet med disse foranstaltninger er at sørge for, at AVS-staterne får størst muligt udbytte af konventionens bestemmelser både nationalt og regionalt, og at de

- på de mest fordelagtige vilkår kan deltage på Fællesskabets marked og hjemmemarkedet, samt på de regionale og internationale markeder ved at diversificere udbuddet og øge værdien og mængden af deres handel med varer og tjenesteydelser

- kan styrke deres kollektive kapacitet ved hjælp af en øget økonomisk integration og en konsolidering af det funktionelle eller tematiske samarbejde

- kan stimulere udviklingen af virksomhederne ved navnlig at tilskynde til AVS/EØF-investeringer i servicesektoren for at skabe nye arbejdspladser, skabe og sprede indtægter, lette overførslen og tilpasningen af teknologi til AVS-staternes specifikke behov

- kan drage størst mulig fordel af den nationale eller regionale turisme og forbedre deres deltagelse i turismen på verdensplan

- kan oprette de transport- og kommunikationsnet samt de data- og telesystemer, der er nødvendige for deres udvikling

- kan gøre en øget indsats for erhvervsuddannelse og overførsel af know-how på grund af den afgørende rolle, som de menneskelige ressourcer spiller i udviklingen af serviceaktiviteterne.

4. Under forfølgelsen af disse mål anvender de kontraherende parter, ud over de specifikke bestemmelser vedrørende samarbejdet på serviceområdet, bestemmelserne om samhandelsordningen, handelsfremme, industriel udvikling, investeringer, undervisning og uddannelse.

ARTIKEL 115

1. I betragtning af det brede spektrum af tjenesteydelser og af, hvor forskelligt deres bidrag til udviklingsprocessen er, og for at gøre fællesskabsstøttens indvirkning på AVS-staternes udvikling så stor som mulig, er de to parter enige om at lægge særlig vægt på de tjenesteydelser, der er nødvendige for deres økonomi på følgende områder

- tjenesteydelser til støtte for den økonomiske udvikling

- turisme

- transport, kommunikation og edb.

2. I forbindelse med iværksættelsen af samarbejdet inden for servicesektoren bidrager Fællesskabet til gennemførelsen af programmer, projekter og foranstaltninger, som forelægges det på AVS-staternes initiativ eller med deres samtykke. Med henblik herpå anvender det samtlige midler i denne konvention, og navnlig dem, det råder over i henhold til samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering, herunder dem, der henhører under Banken.

ARTIKEL 116

Inden for udviklingen af servicesektoren lægges der især vægt på AVS-indlandsstaternes og AVS-østaternes særlige behov som følge af deres geografiske beliggenhed, samt på de mindst udviklede AVS-staters økonomiske situation.

ARTIKEL 117

For at nå målene for samarbejdet inden for denne sektor vedrører samarbejdet markedsmæssige tjenesteydelser uden dog at udelade visse halvoffentlige tjenesteydelser, der er nødvendige for at forbedre det økonomiske klima, såsom informatisering af toldprocedurerne, idet følgende tjenesteydelser får førsteprioritet

- tjenesteydelser til støtte for udenrigshandelen

- tjenesteydelser til støtte for virksomhederne

- tjenesteydelser til støtte for den regionale integration.

ARTIKEL 118

For at bidrage til at genoprette AVS-staternes konkurrenceevne udadtil gives der i forbindelse med samarbejdet med hensyn til tjenesteydelser førsteprioritet til tjenesteydelser til støtte for udenrigshandelen, hvis anvendelsesområde omfatter følgende punkter

i) oprettelse af en hensigtsmæssig kommerciel infrastruktur ved hjælp af foranstaltninger, der navnlig tager sigte på en forbedring af udenrigshandelsstatistikkerne, automatisering af toldprocedurerne, forvaltning af havne eller lufthavne eller etablering af snævrere forbindelser mellem de forskellige involverede i samhandelen: eksportører, handelsfinansieringsinstitutter, toldvæsen og centralbankerne

ii) styrkelse af de specifikt kommercielle tjenesteydelser, såsom handelsfremmende foranstaltninger, der ligeledes finder anvendelse i servicesektoren

iii) udvikling af de øvrige tjenesteydelser, der er knyttet til udenrigshandelen, som f.eks. mekanismerne for finansiering af samhandelen, kompensations- og betalingsmekanismer og adgang til informationsnet.

ARTIKEL 119

For at fremme styrkelsen af AVS-landenes økonomiske struktur og under hensyn til bestemmelserne vedrørende virksomhedsudvikling lægges der særlig vægt på følgende områder

i) rådgivningsservice til virksomheder for at forbedre deres funktion ved navnlig at lette adgangen til tjenesteydelser inden for forvaltning og regnskab og edb-tjenesteydelser samt juridiske, skattemæssige eller finansielle tjenesteydelser

ii) indførelse af egnede virksomhedsfinansieringsordninger, der er smidige og tilpasset forholdene, for at stimulere væksten i eller oprettelsen af servicevirksomheder

iii) styrkelse af AVS-staternes kapacitet på området for finansielle tjenesteydelser, faglig bistand til udvikling af forsikrings- og kreditinstitutter på området for fremme og udvikling af handelen.

ARTIKEL 120

For at bidrage til en styrkelse af den økonomiske integration, der kan skabe levedygtige økonomiske rammer, og under hensyn til bestemmelserne om det regionale samarbejde lægges der særlig vægt på følgende områder

i) tjenesteydelser til støtte for samhandelen med varer mellem AVS-staterne ved hjælp af handelsforanstaltninger såsom markedsundersøgelser

ii) de tjenesteydelser, der er nødvendige for en udvidelse af handelen med tjenesteydelser mellem AVS-staterne, således at komplementariteten mellem staterne styrkes, navnlig ved også at lade sektoren omfatte traditionelle handelsfremmende foranstaltninger, om nødvendigt tilpasset servicesektoren

iii) oprettelse af regionale servicecentre, der skal yde støtte til specifikke økonomiske sektorer eller sektorbestemte politikker, der føres i fællesskab, takket være navnlig udvikling af moderne kommunikations- og informationsnet og af edb-databanker.

ARTIKEL 121

I erkendelse af turismens reelle betydning for AVS-staterne iværksætter de kontraherende parter foranstaltninger og aktioner til udvikling og understøttelse af turistsektoren. Disse foranstaltninger kan iværksættes på alle stadier fra identifikation af turistproduktet til dets markedsføring og fremme.

Det mål, der sigtes mod, er at støtte AVS-staternes bestræbelser på at få størst muligt udbytte af den nationale, regionale og internationale turisme i betragtning af dennes indvirkning på den økonomiske udvikling, samt at stimulere strømmen af kapital fra Fællesskabets private sektor og andre kilder til udvikling af turismen i AVS-staterne. Der lægges særlig vægt på nødvendigheden af at integrere turismen i befolkningernes sociale, kulturelle og økonomiske liv.

ARTIKEL 122

De specifikke foranstaltninger, der tager sigte på udvikling af turismen, består i at definere, tilpasse og udarbejde en passende politik på nationalt, regionalt, subregionalt og internationalt plan. Programmerne og projekterne til udvikling af turismen er baseret på denne politik og centreret omkring følgende fire områder

a) Udnyttelse af de menneskelige ressourcer og udvikling af institutionerne, herunder bl.a.

- efter- og videreuddannelse af overordnet personale inden for specifikke kompetenceområder og videreuddannelse på passende niveauer inden for den offentlige og private sektor for at sikre en tilfredsstillende planlægning og udvikling

- oprettelse og udbygning af centre til fremme af turismen

- undervisning og uddannelse af bestemte grupper af befolkningen og i offentlige/private organisationer, der er aktive inden for turistsektoren, herunder af det personale, der er beskæftiget i turismens støttesektorer

- samarbejde og udvekslinger mellem AVS-staterne indbyrdes for så vidt angår uddannelse, faglig bistand og udvikling af institutionerne.

b) Produktudvikling, herunder bl.a.

- identifikation af turistproduktet, udvikling af ikke-traditionelle og nye turistprodukter, tilpasning af eksisterende produkter, herunder bevarelse og udvikling af kulturarven og de økologiske og miljømæssige aspekter, forvaltning, beskyttelse og bevarelse af vilde dyr og planter, den historiske og sociale arv samt naturarven og udvikling af de nødvendige støttefunktioner

- tilskyndelse til private investeringer i AVS-staternes turistsektor og navnlig til joint-ventures

- ydelse af faglig bistand til hotelindustrisektoren

- fremstilling af hjemmeindustrigenstande af kulturel art, der er beregnet til turistmarkedet.

c) Markedsudvikling, herunder bl.a.

- bistand i forbindelse med definition og realisering af mål og planer for udviklingen af markedet på nationalt, subregionalt, regionalt og internationalt plan

- støtte til AVS-staternes bestræbelser for at få adgang til de tjenester, der tilbydes turistsektoren, såsom centrale reservationssystemer og kontrol- og sikkerhedssystemer for luftfarten

- salgsfremstød, der indgår som led i integrerede projekter og programmer til udvikling af markedet med henblik på at opnå en større indtrængningsgrad på markedet, og som er rettet mod de vigtigste rejsearrangører på de traditionelle og ikke traditionelle markeder, samt specifikke aktiviteter såsom deltagelse i særlig kommercielle arrangementer, som f.eks. messer, fremstilling af litteratur, film og salgsmateriale af høj kvalitet.

d) Forskning og oplysning, herunder bl.a.

- forbedring af informationssystemerne om turisme samt indsamling, analyse, udbredelse og udnyttelse af de statistiske oplysninger

- vurdering af turismens socio-økonomiske indvirkning på AVS-staternes økonomi, idet der lægges vægt på udvikling af komplementariteten med andre områder såsom fødevareindustrien, byggeindustrien, teknologi og forvaltning i AVS-staterne og -regionerne.

ARTIKEL 123

1. Samarbejdet på transportområdet tager sigte på at udvikle vej- og jernbanetransporten, havneanlæggene og skibsfarten, transporten ad indre vandveje og luftfarten.

2. Samarbejdet på kommunikationsområdet tager sigte på at udvikle postvæsen og telekommunikation, herunder radiokommunikation og edb.

3. Samarbejdet på disse områder sigter ganske særlig mod følgende mål

a) tilvejebringelse af betingelser, der fremmer bevægeligheden for varer, tjenesteydelser og personer på nationalt, regionalt og internationalt plan

b) indførelse, rehabilitering, vedligeholdelse og rationel udnyttelse af systemer, som bygger på omkostningseffektivitetskriterier, som opfylder behovene i forbindelse med den socio-økonomiske udvikling, og som er tilpasset brugernes behov og de pågældende staters generelle økonomiske situation

c) større komplementaritet mellem transport- og kommunikationssystemerne på nationalt, regionalt og internationalt plan

d) harmonisering af AVS-staternes nationale systemer, samtidig med at deres tilpasning til den teknologiske udvikling fremmes

e) mindskelse af hindringer for transport og kommunikation staterne imellem, især med hensyn til lovgivning, regler og administrative procedurer.

ARTIKEL 124

1. I forbindelse med alle de pågældende projekter og programmer udfoldes der bestræbelser på at sikre en passende overførsel af teknologi og know-how.

2. Der lægges særlig vægt på uddannelse af AVS-staternes statsborgere inden for planlægning, forvaltning, vedligeholdelse og drift af transport- og kommunikationssystemerne.

ARTIKEL 125

1. De kontraherende parter erkender luftfartens betydning for styrkelsen af de økonomiske, kulturelle og sociale forbindelser mellem dels AVS-staterne indbyrdes, dels AVS-staterne og Fællesskabet, for at bringe områder, der er isolerede, eller hvortil adgangen er vanskelig, ud af deres isolation, samt for udviklingen af turismen.

2. Målet med samarbejdet inden for denne sektor er at fremme en harmonisk udvikling af de nationale eller regionale AVS-luftfartssystemer og tilpasning af AVS-luftflåden til den teknologiske udvikling, iværksættelse af Organisationen for International Civil Luftfarts luftfartsplan, forbedring af modtagelsesinfrastrukturerne og anvendelse af de internationale driftsnormer, udvikling og udbygning af centrene for vedligeholdelse af fly, uddannelse samt udvikling af moderne sikkerhedssystemer for lufthavne.

ARTIKEL 126

1. De kontraherende parter erkender skibsfartens betydning som en drivkraft for den økonomiske udvikling og for handelen mellem AVS-staterne og Fællesskabet.

2. Målet med samarbejdet i denne sektor er at sikre en harmonisk udvikling af en effektiv og pålidelig skibsfart på økonomisk tilfredsstillende vilkår, ved at gøre det lettere for alle parter at deltage aktivt under overholdelse af princippet om uhindret adgang til transportmarkedet på et handelsmæssigt grundlag.

ARTIKEL 127

1. De kontraherende parter understreger betydningen af De Forenede Nationers konvention om en kodeks for linjekonferencer og ratifikationsinstrumenterne i tilknytning til denne, der sikrer konkurrencemæssige vilkår inden for skibsfarten og blandt andet giver rederierne i udviklingslandene øgede muligheder for at deltage i konferenceordningen.

2. De kontraherende parter er derfor ved ratifikationen af kodeksen enige om hurtigt at træffe de nødvendige foranstaltninger til dens gennemførelse på nationalt plan i overensstemmelse med dens anvendelsesområde og bestemmelser. Fællesskabet bistår AVS-staterne med at anvende de relevante bestemmelser i kodeksen.

3. I overensstemmelse med resolution nr. 2 om udenforstående linjer, der er knyttet som bilag til kodeksen, forhindrer de kontraherende parter ikke sådanne linjer i at konkurrere med en konference, så længe de overholder principperne om loyal konkurrence på et handelsmæssigt grundlag.

ARTIKEL 128

I forbindelse med samarbejdet tages der hensyn til fremme af en effektiv transport af laster til økonomisk og kommercielt forsvarlige fragtrater og til AVS-staternes ønsker om en større andel i den internationale skibsfart. I denne forbindelse er Fællesskabet sig bevidst, at AVS-staterne ønsker en større andel i bulktransporten. De kontraherende parter er enige om, at der ikke vil blive lagt hindringer i vejen for adgang til transportmarkedet på konkurrencemæssige vilkår.

ARTIKEL 129

I forbindelse med den finansielle og faglige bistand til skibsfarten lægges der særlig vægt på

- en reel udvikling af en effektiv og pålidelig skibsfart i AVS-staterne, herunder navnlig tilpasning af havneinfrastrukturen til de trafikmæssige behov samt vedligeholdelse af havnemateriellet,

- vedligeholdelse eller erhvervelse af omladnings- og skibsmateriel og tilpasning heraf til den teknologiske udvikling,

- udvikling af den interregionale skibsfart med det formål at fremme samarbejdet mellem AVS-staterne indbyrdes, og forbedring af skibsfartens funktion i AVS-staterne,

- overførsel af teknologi, herunder multimodal transport og containertransport med henblik på fremme af joint ventures,

- oprettelse af egnede juridiske og administrative infrastrukturer samt forbedring af havneadministrationen, navnlig gennem erhvervsuddannelse,

- udvikling af skibsfarten mellem øer og af forbindelsesinfrastrukturerne samt et øget samarbejde med de økonomiske beslutningstagere.

ARTIKEL 130

De kontraherende parter forpligter sig til at fremme sikkerheden til søs, sikkerheden for besætningerne og forureningsbekæmpende foranstaltninger.

ARTIKEL 131

For at sikre en effektiv gennemførelse af artikel 126-130 kan der efter anmodning fra en af de kontraherende parter afholdes konsultationer, i givet fald på betingelserne i de i artikel 11 omhandlede procedureregler.

ARTIKEL 132

1. Inden for kommunikationssektoren lægges der i samarbejdet særlig vægt på den teknologiske udvikling, idet der ydes støtte til AVS-staternes bestræbelser på indførelse og udvikling af effektive systemer. Dette omfatter undersøgelser og programmer for kommunikation pr. satellit, når driftsmæssige hensyn taler derfor, især på regionalt og subregionalt plan. Samarbejdet på dette område omfatter ligeledes midler til observation af jorden pr. satellit inden for meteorologi og telemåling, som bl.a. anvendes i bekæmpelsen af ørkendannelse og enhver form for forurening samt ved forvaltningen af naturressourcerne, herunder navnlig landbruget og minerne, og i den fysiske planlægning.

2. Der lægges særlig vægt på telekommunikation i landdistrikterne for at fremme den økonomiske og sociale udvikling i disse områder.

ARTIKEL 133

Samarbejdet inden for edb tager sigte på at styrke AVS-staternes kapacitet inden for edb og telematik, således at de lande, der prioriterer denne sektor højt, kan drage fordel af den støtte, der ydes til AVS-staternes bestræbelser med hensyn til erhvervelse og installering af edb-systemer, udvikling af effektive datanetværk, herunder også inden for internationale finansinformationer, fremstilling til sin tid af edb-komponenter og programmeller i AVS-staterne, disses deltagelse i de internationale aktiviteter inden for databehandling samt udgivelse af bøger og tidsskrifter.

ARTIKEL 134

Samarbejdet på transport- og kommunikationsområdet gennemføres efter bestemmelserne og procedurerne i konventionens tredje del, afsnit III.

AFSNIT X

UDVIKLING AF HANDELEN

ARTIKEL 135

For at nå de mål, der er opstillet i artikel 167, iværksætter de kontraherende parter foranstaltninger til udvikling af handelen i alle stadier fra planlægning til den afsluttende distribution af varerne.

Formålet med disse foranstaltninger er at sikre, at AVS-staterne får størst muligt udbytte af konventionens bestemmelser om handels- og landbrugssamarbejde samt industrielt samarbejde, og at de på de mest fordelagtige vilkår kan deltage på Fællesskabets markeder og hjemmemarkederne, de subregionale, regionale og internationale markeder ved at diversificere udbuddet og øge værdien og mængden af deres handel med varer og tjenesteydelser.

ARTIKEL 136

1. Som led i bestræbelserne på at fremme udviklingen af handelen og servicesektoren vil der ud over udviklingen af samhandelen mellem AVS-staterne og Fællesskabet især blive lagt vægt på foranstaltninger med sigte på at øge AVS-staternes autonomi, at udvikle handelen mellem AVS-staterne indbyrdes og internationalt og at udbygge det regionale samarbejde inden for handel og servicevirksomhed.

2. Foranstaltningerne træffes efter anmodning fra AVS-staterne og vedrører navnlig følgende områder

- fastlæggelse af sammenhængende handelsstrategier

- bedre udnyttelse af de menneskelige ressourcer og udvikling af de faglige kvalifikationer inden for handel og servicevirksomhed

- oprettelse, tilpasning og styrkelse af de organer i AVS-staterne, der beskæftiger sig med udvikling af handelen og servicesektoren, idet der lægges særlig vægt på de specifikke behov hos de mindst udviklede AVS-staters, AVS-indlandsstaternes og AVS-østaternes organer

- støtte til AVS-staternes bestræbelser på at forbedre kvaliteten af deres værer, at tilpasse dem til markedsbehovene og at sprede deres afsætningsmuligheder

- foranstaltninger til udvikling af handelen, navnlig styrkelse af kontakter og udveksling af oplysninger mellem de økonomiske beslutningstagere i AVS-staterne, Fællesskabets medlemsstater og tredjelande

- støtte til AVS-staterne med hensyn til anvendelse af moderne markedsføringsteknik i forbindelse med sektorer og programmer, der tager sigte på produktion inden for sådanne områder som udvikling af landdistrikterne og landbruget

- støtte til AVS-staternes bestræbelser på at udvikle og forbedre infrastrukturen i støttesektorerne, herunder transport- og oplagringsfaciliteter, for at sikre en effektiv distribution af varer og tjenesteydelser og øge AVS-staternes eksportstrøm

- støtte til AVS-staterne til udvikling af deres interne kapacitet, deres informationssystemer og deres erkendelse af handelens rolle og betydning for den økonomiske udvikling

- støtte til små og mellemstore virksomheder til produktidentifikation og -udvikling, afsætningsmuligheder og joint venturers.

3. For at fremskynde procedurerne kan finansieringsafgørelserne vedrøre flerårige programmer i henhold til bestemmelserne i artikel 290 om iværksættelsesprocedurerne.

4. Der kan kun ydes støtte til AVS-staterne til deltagelse i messer, udstillinger og handelsdelegationer, såfremt disse arrangementer indgår som en integrerende del af samlede handelsudviklingsprogrammer.

5. De mindst udviklede AVS-staters, AVS-indlandsstaternes og AVS-østaternes deltagelse i forskellige handelsaktiviteter fremmes gennem særlige bestemmelser, bl.a. dækning af personalets rejseudgifter og transport af de genstande og varer, der skal udstilles, når de deltager i messer, udstillinger og handelsdelegationer på nationalt og regionalt plan og i tredjelande, herunder også udgifter i forbindelse med midlertidig opførelse og/eller leje af udstillingsstande. Der ydes en særlig støtte til de mindst udviklede stater, indlandsstaterne og østaterne til udarbejdelse og/eller indkøb af salgsfremmende materiale.

ARTIKEL 137

Inden for rammerne af denne konventions instrumenter og i overensstemmelse med bestemmelserne om samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering kan bistand til udvikling af handelen og servicesektoren omfatte faglig bistand til oprettelse og udvikling af forsikrings- og kreditinstitutter i forbindelse med udviklingen af handelen.

ARTIKEL 138

Ud over de beløb, som den enkelte AVS-stat inden for rammerne af de i artikel 281 omhandlede nationale vejledende programmer kan anvende til finansiering af udviklingsaktioner på de i anden del, afsnit IX og X nævnte områder, kan Fællesskabets bidrag til finansieringen af disse foranstaltninger, når disse er af regional karakter, i forbindelse med de i artikel 156 omhandlede programmer for regionalt samarbejde, nå op på det beløb, der er fastsat i finansprotokollen, der er knyttet til denne konvention.

AFSNIT XI

KULTURELT OG SOCIALT SAMARBEJDE

ARTIKEL 139

Samarbejdet skal bidrage til en selvstændig udvikling i AVS-staterne, der sætter mennesket i centrum, og som er rodfæstet i det enkelte folks kultur. Den menneskelige og kulturelle dimension skal komme til udtryk inden for samtlige sektorer og afspejles i hvert enkelt udviklingsprojekt eller -program. Samarbejdet skal understøtte disse staters politik og foranstaltninger med henblik på bedre at udnytte deres menneskelige ressourcer, øge deres egne kreative evner og styrke deres kulturelle identitet. Det skal tilskynde befolkningerne til at deltage i udviklingsprocessen.

Samarbejde tager sigte på, ud fra ønsket om dialog, udveksling og gensidig berigelse og på grundlag af lighed, at skabe bedre forståelse og større solidaritet mellem regeringerne og befolkningerne i AVS-staterne på den ene side og mellem regeringerne og befolkningerne i AVS-staterne og EØF på den anden side.

ARTIKEL 140

1. Det kulturelle og sociale samarbejde skal komme til udtryk gennem

- hensyntagen til projekternes og programmernes kulturelle og sociale dimension

- styrkelse af AVS-befolkningernes kulturelle identitet, for derigennem at øge deres evne til selv at fremme deres kultur og stimulere deres kreativitet samt tilskynde til tværkulturel dialog

- foranstaltninger med det formål at sikre en bedre udnyttelse af de menneskelige ressourcer for derigennem at sikre en rationel og optimal udnyttelse af naturressourcerne og opfyldelse af de grundlæggende materielle og ikke-materielle behov.

2. Foranstaltningerne inden for det sociale og kulturelle samarbejde skal gennemføres efter de retningslinjer og procedurer, der er fastsat i tredje del, afsnit III. Der kan ligeledes tilvejebringes ressourcer ved at gøre brug af de målrettede »counterpart«-midler, som kan anvendes i de sociale sektorer. Der tages under gennemførelsen af foranstaltningerne hensyn til de prioriteter og mål, der er fastlagt i de vejledende programmer eller i forbindelse med det regionale samarbejde, afhængigt af den enkelte foranstaltnings særlige karakteristika.

ARTIKEL 141

Fonden for Kulturelt Samarbejde mellem AVS og EØF har til opgave at bidrage til virkeliggørelsen af målene i dette afsnit.

De foranstaltninger, som fonden skal gennemføre med henblik herpå, omfatter følgende

- undersøgelser, forskning og aktioner vedrørende de kulturelle aspekter i forbindelse med hensyntagen til samarbejdets kulturelle dimension

- undersøgelser, forskning og aktioner til styrkelse af AVS-befolkningernes kulturelle identitet og alle initiativer, der kan bidrage til den tværkulturelle dialog.

ARTIKEL 142

1. Udformningen, tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af de enkelte projekter eller programmer skal være baseret på forståelse for og hensyntagen til det pågældende miljøs kulturelle og sociale egenart.

2. Dette forudsætter især

- en vurdering af mulighederne for inddragelse af befolkningerne

- et indgående kendskab til det pågældende menneskelige miljø og økosystemerne

- en analyse af de lokale teknologier samt af andre egnede teknologier

- en relevant information til alle, der er involveret i udformningen og gennemførelsen af foranstaltningerne, herunder personalet inden for det faglige samarbejde

- en vurdering af de menneskelige ressourcer, der er til rådighed for gennemførelsen og videreførelsen af projekterne og programmerne

- fastlæggelse af integrerede programmer til fremme af de menneskelige ressourcer.

ARTIKEL 143

Der skal ved forundersøgelsen af projekterne og programmerne tages hensyn til følgende

a) kulturelle aspekter

- tilpasning til det kulturelle miljø og indvirkningen på dette miljø

- integration og bedre udnyttelse af de lokale kulturelle værdier, navnlig værdinormer, levevis, tænke- og handlemåder, stilarter og materialer

- metoder til tilegnelse og formidling af viden

- samspillet mellem menneske og miljø og mellem befolkning og naturressourcer

b) sociale aspekter, herunder disse projekters og programmers indvirkning og deres bidrag for så vidt angår

- styrkelse af kapacitet og strukturer, der kan fremme en selvstændig udvikling

- forbedring af kvindernes stilling og rolle

- integration af de unge i den økonomiske, kulturelle og sociale udviklingsproces

- tilfredsstillelse af befolkningernes grundlæggende kulturelle og materielle behov

- fremme af beskæftigelse og uddannelse

- balance mellem befolkningsudviklingen og de øvrige ressourcer

- samfundsmæssige og menneskelige relationer

- produktions- og forarbejdningsstrukturer, -metoder og -former.

ARTIKEL 144

1. Samarbejdet skal understøtte AVS-staternes bestræbelser på at sikre, at lokalsamfundene deltager fuldt ud og varigt i udviklingsforanstaltningerne. Befolkningens deltagelse bør fremmes lige fra de første stadier af udarbejdelsen af projekter og programmer, og det på en sådan måde, at sproglige, uddannelsesmæssige eller kulturelle barrierer overvindes.

Med henblik herpå lægges der med udgangspunkt i befolkningernes egen indre dynamik vægt på følgende

a) de institutioner, som kan støtte befolkningernes deltagelse, styrkes gennem foranstaltninger vedrørende arbejdstilrettelæggelse, personaleuddannelse og forvaltning

b) befolkningerne hjælpes til at organisere sig, især i kooperative sammenslutninger, og de forskellige berørte grupper får stillet midler til rådighed, der kan supplere deres eget initiativ og egen indsats

c) initiativerne til inddragelse af befolkningerne fremmes gennem undervisning og uddannelse, kulturelle foranstaltninger og kulturfremstød

d) de berørte befolkninger skal inddrages i de forskellige udviklingsfaser: der bør lægges særlig vægt på kvinders, unges, ældres og handicappedes rolle og på udviklingsprojekternes og -programmernes virkning for disse personer

e) beskæftigelsesmulighederne udbygges, bl.a. ved gennemførelse af de arbejder, som indgår i udviklingsforanstaltningerne.

2. Samarbejdet kan i denne forbindelse støtte foranstaltninger, der tager sigte på at forbedre de unges situation, og som fremmer anerkendelsen af deres stræben og deres rolle i samfundet.

3. Allerede bestående institutioner eller sammenslutninger anvendes så vidt muligt til forberedelse og iværksættelse af udviklingsforanstaltningerne.

ARTIKEL 145

De kontraherende parter tilskynder til samarbejde ved hjælp af foranstaltninger, der fremmer anerkendelsen af befolkningernes kulturelle identitet, som hører med til deres historie og deres værdinormer. Samarbejdet skal fremme den gensidige kulturelle berigelse af befolkningerne i AVS-staterne og i Fællesskabet.

Foranstaltningerne til fremme af den kulturelle identitet tager sigte på at beskytte og udnytte kulturarven, at fremstille og udbrede kulturgoder og kulturelle tjenesteydelser samt at yde støtte til meget betydningsfulde kulturelle arrangementer og til informations- og kommunikationsmidler.

Den tværkulturelle dialog skal være rettet mod en uddybning af kendskabet til og en bedre forståelse af kulturerne. Ved belysning af hindringerne for den tværkulturelle kommunikation skal samarbejdet stimulere bevidstheden om den indbyrdes afhængighed mellem befolkninger med forskellig kultur.

BESKYTTELSE AF KULTURARVEN

ARTIKEL 146

Samarbejdet skal understøtte AVS-staternes bestræbelser på

a) at beskytte og fremme deres kulturarv, navnlig ved oprettelse af kulturelle databanker samt audioteker med henblik på at indsamle mundtlige overleveringer og drage nytte af disse

b) at bevare historiske og kulturelle monumenter samt fremme traditionel arkitektur.

FREMSTILLING OG UDBREDELSE AF KULTURGODER

ARTIKEL 147

Samarbejdsforanstaltningerne med henblik på udvikling af kulturelle produktioner eller koproduktioner i AVS-staterne samt udbredelsen heraf kan dels indgå i et integreret program, dels udgøre specifikke projekter.

Samarbejdet tager sigte på udbredelse af kendskabet til AVS-staternes kulturgoder og kulturelle udtryksformer, som er særlig repræsentative for deres kulturelle identitet, såvel i AVS-staterne som i Fællesskabet.

Hvad angår kulturelle produkter, der er bestemt til salg på markedet, kan der ydes støtte til produktionen og udbredelsen af disse som led i det industrielle samarbejde og i de handelsfremmende foranstaltninger.

KULTURELLE ARRANGEMENTER

ARTIKEL 148

Som led i samarbejdet støttes arrangementer i AVS-staterne og udvekslinger mellem AVS-stater og mellem disse og Fællesskabets medlemsstater inden for specielt betydningsfulde kulturelle områder for at fremme såvel den kulturelle identitet som den tværkulturelle dialog.

I denne forbindelse understøtter samarbejdet navnlig kontakter og møder mellem grupper af unge fra AVS-staterne og mellem disse og grupper af unge fra fællesskabslandene.

INFORMATION OG KOMMUNIKATION

ARTIKEL 149

Samarbejdet på informations- og kommunikationsområdet tager sigte på

a) ved hjælp af egnede midler at øge AVS-staternes evne til at bidrage aktivt til den internationale strøm af information, kommunikation og viden: med henblik herpå skal dette samarbejde blandt andet understøtte oprettelse og styrkelse af nationale, regionale og interregionale kommunikationsmidler og infrastrukturer

b) at sikre en bedre information af befolkningerne i AVS-staterne med henblik på at sætte dem i stand til at styre deres egen udvikling gennem kulturelle, økonomiske eller sociale projekter eller programmer, som i vid udstrækning gør brug af kommunikationssystemer, og idet der tages hensyn til traditionel kommunikationsteknik

c) at støtte de programmer, der kan skabe vilkårene for, at AVS-staterne reelt kan deltage i beherskelsen af information og ny kommunikationsteknologi.

ARTIKEL 150

Samarbejdet skal som led i integrerede og samordnede programmer bidrage til bedre udnyttelse af de menneskelige ressourcer gennem foranstaltninger inden for undervisning og uddannelse, forskning, videnskab og teknik, inddragelse af befolkningerne, kvindernes rolle, sundhed og ernæring, befolkning og demografi.

UNDERVISNING OG UDDANNELSE

ARTIKEL 151

1. Hver AVS-stats undervisnings- og uddannelsesbehov skal fastlægges og tages i betragtning i planlægningsfasen.

2. Uddannelsesaktionerne udformes som integrerede programmer med en veldefineret målsætning, enten inden for en bestemt sektor eller inden for en mere generel ramme. De tager hensyn til det enkelte lands institutionelle forhold og dets sociale og kulturelle værdier.

3. De undervisnings- og uddannelsesaktioner, der fastlægges som led i de vejledende programmer og inden for målsektorerne, har førsteprioritet, uden at muligheden for andre uddannelsesaktioner uden for de vejledende programmers målsektorer dog udelukkes.

4. Aktionerne gennemføres som hovedregel i den AVS-stat eller region, som aktionerne tager sigte på. De kan om fornødent gennemføres i en anden AVS-stat eller i en af Fællesskabets medlemsstater. Er der tale om specialuddannelser, der er specielt tilpasset AVS-staternes behov, kan uddannelsesaktioner undtagelsesvis finde sted i et andet udviklingsland.

5. For at imødekomme de øjeblikkelige og forventede undervisnings- og uddannelsesbehov skal samarbejdet omfatte støtte til AVS-staternes bestræbelser på

a) at oprette og udbygge deres uddannelses- og undervisningsinstitutioner, herunder navnlig regionale institutioner

b) at omstrukturere deres uddannelsesinstitutioner og -systemer for at forny disses indhold, metoder og teknologi, og at reformere deres primære undervisningsinstitutioner og -systemer, navnlig ved at gøre grundskoleundervisning generel og tilpasse de importerede systemer og integrere dem i udviklingsstrategierne

c) at underrette befolkningen, lige fra den yngste generation og på samtlige undervisningstrin, om de fremskridt, der er gjort inden for videnskab og teknik, og at give fortrinsstilling til læseplaner, som omfatter videnskab, teknik og praktisk anvendelse af viden, der er indrettet efter beskæftigelsesmulighederne, idet der tages hensyn til traditionel viden og teknik

d) at tillægge AVS-staternes befolkningers historie og kultur større betydning

e) at udarbejde en oversigt over de færdigheder og uddannelser og de former for ny teknologi, der er nødvendige, for at den enkelte AVS-stats udviklingsmål kan nås

f) at fremme direkte uddannelses- og undervisningsaktioner, herunder programmer til bekæmpelse af analfabetisme og indførelse af utraditionelle uddannelser med både funktionelt og erhvervsmæssigt sigte samt de dele af programmer, der kan bidrage til at øge analfabeters potentiale og højne deres status

g) at udveksle erfaringer med Fællesskabet vedrørende bekæmpelse af analfabetisme og at tilskynde til og støtte kvinders deltagelse og integration i undervisning og uddannelse samt at give de ugunstigt stillede kategorier af befolkningen i landdistrikterne adgang til undervisning og uddannelse

h) at stimulere uddannelse af undervisere, uddannelsesplanlæggere og specialister inden for uddannelses- og undervisningsteknologi

i) at tilskynde til sammenslutninger, venskabsforbindelser, udvekslinger og overførsel af viden og teknik mellem universiteter og højere læreanstalter i AVS-staterne og Fællesskabet.

VIDENSKABELIGT OG TEKNISK SAMARBEJDE

ARTIKEL 152

1. Formålet med det videnskabelige og tekniske samarbejde er

a) at støtte AVS-staternes bestræbelser for at erhverve deres egen videnskabelige og tekniske know-how, beherske den for deres udvikling nødvendige teknologi og deltage aktivt i den videnskabelige, økologiske og teknologiske udvikling

b) at målrette forskningen mod en løsning af de økonomiske og sociale problemer

c) at forbedre befolkningernes livskvalitet og velfærd.

2. Med henblik herpå ydes der inden for samarbejdet ud over den støtte, der er omhandlet i artikel 47, 85 og 229, støtte til

a) identifikation af AVS-staternes behov for egnet ny teknologi (herunder bioteknologi) og deres erhvervelse heraf

b) iværksættelse af forskningsprogrammer, der er udarbejdet af AVS-staterne og integreret i andre udviklingsaktioner

c) sammenslutninger, venskabsforbindelser, udvekslinger og overførsel af viden og teknik mellem universiteter og forskningsinstitutter i AVS-staterne og Fællesskabet.

3. Forskningsprogrammerne skal først og fremmest gennemføres på nationalt eller regionalt plan i AVS-staterne. De skal tage hensyn til de pågældende befolkningers, og især landbefolkningernes, behov og levevilkår, idet enhver negativ følgevirkning for sundhed, miljø, beskæftigelse eller udvikling undgås. De skal støtte udviklingen på prioriterede områder og efter behov omfatte følgende foranstaltninger

a) udbygning eller oprettelse af institutter for grundforskning eller anvendt forskning

b) videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem AVS-staterne indbyrdes og med Fællesskabets medlemsstater eller andre industri~ eller udviklingslande, Fællesskabet eller andre internationale videnskabelige institutter

c) udnyttelse af lokal teknologi, udvælgelse af importeret teknologi og dennes tilpasning til AVS-staternes særlige behov

d) forbedring af den videnskabelige og tekniske information og dokumentation for at sikre en bedre udbredelse af tendenserne og forskningsresultaterne gennem de nationale, subregionale, regionale og interregionale net og mellem AVS-staterne og Fællesskabet

e) formidling af forskningsresultaterne til offentligheden.

4. Disse forskningsprogrammer skal så vidt muligt samordnes med dem, der iværksættes i AVS-staterne med bistand fra andre finansieringskilder såsom internationale forskningsinstitutter, Fællesskabets medlemsstater eller Fællesskabet selv.

KVINDER OG UDVIKLING

ARTIKEL 153

Samarbejdet skal støtte AVS-staternes bestræbelser på

a) at opvurdere kvindernes stilling, forbedre deres levevilkår, øge deres økonomiske og sociale rolle og fremme deres fulde deltagelse på lige fod med mændene i produktions- og udviklingsprocessen

b) specielt at have opmærksomheden henledt på kvindernes adgang til jord, beskæftigelse, avanceret teknologi, kredit og kooperative foretagender samt til egnede teknologier, der kan lette deres hårde arbejdsvilkår

c) at lette kvindernes adgang til uddannelse og undervisning, hvilket anses for at være et afgørende element, der fra begyndelsen skal indgå i udviklingsplanlægningen

d) at tilpasse undervisningssystemerne, således at der navnlig tages hensyn til kvindernes behov, ansvar og muligheder

e) at tillægge den afgørende rolle, som kvinderne spiller i forbindelse med deres families sundhed, ernæring og hygiejne, særlig opmærksomhed. Det erkendes ligeledes, at kvinderne spiller en afgørende rolle i forbindelse med forvaltningen af naturressourcerne og i forbindelse med miljøbeskyttelsen. Oplysning og uddannelse af kvinderne inden for disse områder er grundlæggende faktorer, som skal overvejes allerede i planlægningsfasen. Hensigtsmæssige foranstaltninger iværksættes som led i samtlige ovennævnte aktioner for at sikre kvindernes aktive deltagelse deri.

SUNDHED OG ERNÆRING

ARTIKEL 154

1. AVS-staterne og Fællesskabet erkender, at sundhedssektoren er vigtig for en bæredygtig og selvbærende udvikling. Samarbejdet tager sigte på at gøre det lettere for så mange som muligt at få adgang til tilfredsstillende sundhedspleje og dermed på at fremme ligestilling og social retfærdighed, lindre lidelser, lette den økonomiske byrde i forbindelse med sygdom og dødelighed og tilskynde til, at lokalsamfundene reelt deltager i foranstaltninger til fremme af befolkningernes sundhed og velfærd.

De to parter erkender, at virkeliggørelsen af disse mål forudsætter

- en systematisk og langsigtet indsats for at forbedre og udbygge sundhedssektoren

- opstilling af retningslinjer og nationale, samlede programmer for sundhedsområdet

- en bedre forvaltning og udnyttelse af de eksisterende menneskelige, finansielle og materielle ressourcer.

2. Med henblik herpå tilstræbes det med samarbejdet inden for denne sektor at støtte et funktionelt og levedygtigt sundhedsvæsen, der ikke er for omkostningskrævende, der er kulturelt acceptabelt, geografisk tilgængeligt og teknisk kompetent. Der lægges i samarbejdet vægt på at tilskynde til en integreret indsats for oprettelse af sundhedstjenester, der er baseret på en udvidelse af det forebyggende sundhedsarbejde, forbedring af behandlingsarbejdet og komplementaritet mellem hospitaler og den primære sundhedstjeneste, i overensstemmelse med politikken for den primære sundhedspleje.

3. I forbindelse med samarbejdet inden for sundhedssektoren kan der lægges vægt på

- forbedring og udvidelse af de primære sundhedstjenester samt udbygning af hospitalerne og vedligeholdelse af det udstyr, der anerkendes som værende væsentligt for, at hele sundhedssystemet kan fungere tilfredsstillende

- planlægning og forvaltning af sundhedssektoren, herunder styrkelse af statistiktjenesten, udformning af finansieringsstrategier for sundhedssektoren på nationalt og regionalt plan samt på distriktsplan, idet sidstnævnte er det mest velegnede sted for fremme af samordningen af de primære tjenester, for at yde en første specialbehandling og for at iværksætte programmer til udryddelse af udbredte sygdomme

- foranstaltninger til integration af den traditionelle medicin og moderne behandlingsmetoder

- programmer og strategier for den basale medicinforsyning, herunder lokale enheder til fremstilling af lægemidler og hjælpematerialer, idet der tages hensyn til den traditionelle farmakope, navnlig for så vidt angår anvendelsen af lægeplanter, som skal undersøges og udvikles

- uddannelse af personale som led i et samlet program, herunder planlæggere inden for folkesundheden, overordnet personale, administratorer og specialister og det personale, der arbejder i marken, under hensyntagen til de reelle opgaver, der skal udføres på hvert niveau

- støtte til uddannelses- og informationsprogrammer og -kampagner for udryddelse af endemiske sygdomme, forbedring af hygiejnen i det pågældende miljø, bekæmpelse af narkotikamisbrug, smitsomme sygdomme og andre plager, der påvirker befolkningernes sundhed, som led i de integrerede sundhedssystemer

- styrkelse i AVS-landene af forskningsinstitutter, universitetsfakulteter og specialskoler, især inden for folkesundheden.

BEFOLKNING OG DEMOGRAFI

ARTIKEL 155

1. Samarbejdet på befolkningsområdet tager navnlig sigte på

a) at sikre en bedre generel balance i AVS-staterne mellem befolkning, miljøbeskyttelse og naturressourcer på den ene side og frembringelse af økonomiske ressourcer og sociale goder på den anden side

b) at afhjælpe regionale skævheder, der skyldes fænomener som interne folkevandringer, afvandringen fra landområderne, byernes hurtige udvikling og en mærkbar forringelse af miljøet

c) at imødegå lokale ubalancer mellem befolkning og disponible ressourcer.

2. De foranstaltninger, hvorved målene i stk. 1 kan nås, skal integreres i uddannelsesprogrammerne og -projekterne samt i sundhedspolitikken og i jordudnyttelsespolitikken, og de omfatter

a) oprettelse af statistiske og demografiske tjenester i AVS-staterne eller styrkelse af deres kapacitet på dette område, for at muliggøre indsamling af pålidelige data med henblik på udarbejdelse af en befolkningspolitik

b) oplysning af befolkningerne om de demografiske problemer og den demografiske politik

c) udformning, iværksættelse og evaluering af programmer eller projekter inden for det demografiske område

d) udformning og iværksættelse af politikker for frivillig familieplanlægning

e) uddannelse af det personale, som i AVS-staterne skal iværksætte en befolkningspolitik inden for de forskellige sektorer.

3. Foranstaltningerne skal tage hensyn til de lokale kulturelle, sociale og økonomiske vilkår. De skal udformes og udføres i overensstemmelse med den politik og de programmer, som AVS-staterne har iværksat, og under overholdelse af de grundlæggende rettigheder og det enkelte menneskes frie valg med hensyn til familiestørrelse og planlægning.

Ved iværksættelsen af foranstaltningerne skal der især tages hensyn til samspillet mellem den demografiske politik og de øvrige politikker. Kvindernes rolle inden for disse forskellige områder betragtes som væsentlig.

AFSNIT XII

REGIONALT SAMARBEJDE

ARTIKEL 156

1. Fællesskabet støtter AVS-staternes bestræbelser på via regionalt samarbejde og regional integration at fremme en langsigtet økonomisk, social og kulturel udvikling, der er kollektiv, selvstændig, selvbærende og integreret, samt større regional selvforsyning.

2. Fællesskabets støtte skal ses som et led i de store målsætninger om regionalt samarbejde og regional integration, som AVS-staterne har fastsat eller vil fastsætte på regionalt og interregionalt plan samt på internationalt plan.

3. For at fremme og øge AVS-staternes kollektive muligheder yder Fællesskabet effektiv bistand, som gør det muligt at styrke den regionale økonomiske integration og at befæste det i artikel 158 og 159 omhandlede funktionelle eller tematiske samarbejde.

4. Samtidig med, at der tages hensyn til de regionale særegenheder, kan det regionale samarbejde strække sig ud over det geografiske tilhørsforhold. Det omfatter desuden det regionale samarbejde mellem AVS-staterne indbyrdes.

Det vedrører tillige det regionale samarbejde mellem AVS-stater og oversøiske territorier og departementer. De bevillinger, der er nødvendige for disse territoriers og departementers deltagelse, skal lægges til de bevillinger, AVS-staterne tildeles i henhold til konventionen.

ARTIKEL 157

1. Det regionale samarbejde omfatter foranstaltninger, der aftales mellem

- to eller flere eller samtlige AVS-stater,

- en eller flere AVS-stater og en/et eller flere tilgrænsende stater, lande eller områder, som ikke hører under AVS,

- en eller flere AVS-stater og et eller flere oversøiske territorier eller departementer,

- flere regionale organisationer, som AVS-stater er medlemmer af,

- en eller flere AVS-stater og regionale organisationer, som AVS-stater er medlemmer af.

2. Det regionale samarbejde kan ligeledes omfatte projekter og programmer, der aftales mellem to eller flere AVS-stater og et eller flere ikke-tilgrænsende udviklingslande, som ikke er AVS-stater, og, når særlige omstændigheder taler herfor, mellem en enkelt AVS-stat og et eller flere ikke-tilgrænsende udviklingslande, som ikke er AVS-stater.

ARTIKEL 158

1. Som led i det regionale samarbejde lægges der særlig vægt på

a) vurdering og udnyttelse af bestående og potentiel dynamisk komplementaritet i alle relevante sektorer.

b) maksimal udnyttelse af de menneskelige ressourcer i AVS-staterne, optimal og rationel efterforskning efter samt bevarelse, forarbejdning og udnyttelse af AVS-staternes naturressourcer.

c) fremme af det videnskabelige og tekniske samarbejde mellem AVS-staterne, herunder støtte til faglige bistandsprogrammer mellem AVS-staterne, som fastsat i konventionens artikel 275, litra e).

d) fremskyndet økonomisk diversificering for at fremme komplementariteten mellem produktionerne, intensivering af samarbejdet og udviklingen inden for og mellem AVS-staternes regioner og mellem disse regioner og de oversøiske territorier og departementer.

e) fremme af fødevaresikkerheden.

f) udbygning af et net af forbindelser mellem de enkelte lande eller grupper af lande, som er beslægtede og har fælles karakteristika og problemer, med henblik på at løse sådanne problemer.

g) maksimal udnyttelse af stordriftsfordele på alle områder, hvor en regional løsning er mere effektiv end en national.

h) udvidelse af AVS-staternes markeder gennem fremme af samhandelen mellem AVS-stater indbyrdes og mellem AVS-stater og tilgrænsende tredjelande eller oversøiske territorier og departementer.

i) integration af AVS-staternes markeder gennem liberalisering af deres indbyrdes samhandel og fjernelse af toldmæssige og ikke-toldmæssige, monetære og administrative hindringer.

2. Der lægges særlig vægt på at fremme og øge den regionale økonomiske integration.

ARTIKEL 159

1. Det regionale samarbejde omfatter under hensyntagen til artikel 158 følgende punkter

a) landbrug, udvikling af landdistrikterne, herunder fødevareselvforsyning og fødevaresikkerhed

b) sundhedsprogrammer, herunder programmer for undervisning, uddannelse, forskning og oplysning vedrørende den primære sundhedstjeneste og bekæmpelse af de vigtigste sygdomme, herunder dyresygdomme

c) vurdering, udvikling, udnyttelse og bevarelse af fiskeressourcerne og de marine ressourcer, herunder videnskabeligt og teknisk samarbejde med henblik på overvågningen af de eksklusive økonomiske zoner

d) bevarelse og forbedring af miljøet, bl.a. ved programmer til bekæmpelse af ørkendannelse, erosion, afskovning, kystnedbrydning og virkningerne af en omfattende havforurening, herunder større, uforsætlige udledninger af olie og andre forurenende stoffer med henblik på at sikre en rationel og økologisk afbalanceret udvikling

e) industrialisering, herunder oprettelse af regionale og interregionale produktions- og afsætningsvirksomheder

f) udnyttelse af naturressourcerne, især produktion og distribution af energi

g) transport og kommunikation: vej- og jernbanenet, luft- og skibsfart, indre vandveje, postvæsen og telekommunikation, idet etablering, rehabilitering og udbygning af veje og jernbaneforbindelser til havet for AVS-indlandsstaterne har førsteprioritet

h) udvikling og udbygning af samhandelen

i) støtte til oprettelse eller styrkelse på regionalt plan af betalingsfaciliteterne, herunder kompensations- og finansieringsfaciliteterne inden for handelen

j) på de berørte AVS-staters anmodning støtte til foranstaltninger og strukturer til fremme af samordningen af sektorpolitikkerne og strukturtilpasningsbestræbelserne

k) hjælp til AVS-staterne til bekæmpelse af ulovlig handel med narkotika på regionalt og interregionalt plan

l) støtte til handlingsprogrammer, som iværksættes af AVS- eller AVS/EØF-fag- og handelsorganisationer med henblik på at forbedre produktionen og afsætningen af varer på eksportmarkederne

m) undervisning og uddannelse, forskning, videnskab og teknologi, edb, forvaltning, information og kommunikation, oprettelse og styrkelse af uddannelses- og forskningsinstitutioner og af tekniske organisationer, der beskæftiger sig med teknologiudveksling og samarbejde mellem universiteter

n) andre servicefag, herunder turisme

o) aktiviteter inden for det kulturelle og sociale samarbejde,herunder støtte til de handlingsprogrammer, der iværksættes af AVS-staterne på regionalt plan for at opnå større anerkendelse af kvindernes stilling, forbedre deres levevilkår, øge deres økonomiske og sociale rolle og og tilskynde til, at de deltager fuldt ud i den økonomiske, kulturelle og sociale udviklingsproces.

ARTIKEL 160

1. For at øge virkningen og effektiviteten af det regionale samarbejde planlægges dette for hver region i begyndelsen af den periode, konventionen dækker.

Denne planlægning, der foretages sammen med AVS-staterne på grundlag af et rammebeløb, der fra starten fastsættes for hver region, bygger på en udveksling af synspunkter mellem samtlige nationale anvisningsberettigede i en region eller en regional organisation, som af disse har fået mandat dertil, Kommissionen og dennes delegerede.

a) Formålet med planlægningen er i henhold til bestemmelserne i artikel 156, stk. 2, at fastlægge et program, hvori anføres

- målsektorerne for fællesskabsstøtten

- de foranstaltninger og aktioner, der er bedst egnede med henblik på virkeliggørelsen af de mål, der er fastsat for disse sektorer

- de projekter og handlingsprogrammer, hvormed disse mål kan nås, såfremt de er blevet nøje fastlagt.

b) Den udveksling af synspunkter, der indledes i forbindelse med planlægningen, fortsættes under gennemførelsen og opfølgningen: med henblik herpå mødes de nationale anvisningsberettigede for en region eller en regional organisation, som af disse har fået et mandat dertil, Kommissionen og dens delegerede samt de ansvarlige for de regionale projekter og programmer generelt en gang om året for at overvåge, at de regionale programmer gennemføres effektivt.

2. Projekter og handlingsprogrammer inden for det regionale samarbejde gennemføres under hensyn til dette samarbejdes mål og egenart efter de bestemmelser og procedurer, der er fastsat for det finansielle og faglige samarbejde, når de falder ind under dette.

ARTIKEL 161

1. De regionale organisationer, der har et behørigt mandat fra de berørte AVS-stater, skal spille en betydningsfuld rolle under udformningen og iværksættelsen af de regionale programmer.

2. De kan gribe ind under planlægningsprocessen samt under iværksættelsen og forvaltningen af de regionale programmer og projekter.

3. Såfremt en foranstaltning finansieres af Fællesskabet gennem en regional samarbejdsorganisation, fastsættes de finansieringsbetingelser, der skal gælde for de endelige modtagere, efter aftale mellem Fællesskabet og denne organisation med den eller de pågældende AVS-staters samtykke.

ARTIKEL 162

En foranstaltning er regional, når den bidrager direkte til løsningen af et udviklingsproblem, som er fælles for to eller flere lande, gennem fælles foranstaltninger eller samordnede nationale foranstaltninger, og når den opfylder mindst et af følgende kriterier

a) på grund af sin beskaffenhed eller fysiske karakteristika strækker den sig nødvendigvis ud over en AVS-stats grænser, og den kan hverken gennemføres af en enkelt stat eller opdeles i nationale foranstaltninger, der kan gennemføres af de enkelte stater selv.

b) en regional løsning gør det muligt at opnå betydelige stordriftsbesparelser i forhold til nationale foranstaltninger.

c) foranstaltningen er det regionale eller interregionale udtryk eller et for flere AVS-stater fælles udtryk for en sektorspecifik eller samlet strategi.

d) omkostningerne og fordelene ved foranstaltningen er ulige fordelt mellem de berørte lande.

ARTIKEL 163

Fællesskabets bidrag i forbindelse med det regionale samarbejde til foranstaltninger, der vil kunne gennemføres delvis på nationalt plan, fastlægges på grundlag af følgende

a) foranstaltningen styrker samarbejdet mellem de pågældende AVS-staters administrationer, institutioner eller virksomheder, via regionale organisationer eller ved fjernelse af lovgivningsmæssige eller finansielle hindringer.

b) flere stater har indgået gensidige forpligtelser vedrørende foranstaltningen, især med hensyn til fordelingen i forbindelse med gennemførelsen heraf og med hensyn til investeringer og forvaltning.

ARTIKEL 164

1. For finansieringsansøgningerne vedrørende de midler, der er forbeholdt det regionale samarbejde, gælder følgende generelle fremgangsmåde

a) Ansøgninger om finansiering indgives af hver af de AVS-stater, der deltager i en regional foranstaltning.

b) Når en regional samarbejdsforanstaltning er af en sådan art, at den kan interessere andre AVS-stater, underretter Kommissionen disse eller eventuelt samtlige AVS-stater herom efter aftale med de lande, der har indgivet ansøgningen. De interesserede AVS-stater bekræfter herefter, hvorvidt de har til hensigt at deltage.

Uanset denne fremgangsmåde behandler Kommissionen straks finansieringsansøgningen, såfremt den er indgivet af mindst to AVS-stater. Afgørelsen om finansiering træffes, så snart de konsulterede stater har tilkendegivet deres hensigt.

c) Dersom en enkelt AVS-stat deltager i et samarbejde med stater, der ikke er AVS-stater på de betingelser, der er fastsat i artikel 157, er denne stats ansøgning tilstrækkelig.

d) Finansieringsansøgninger for så vidt angår regionale samarbejdsforanstaltninger mellem AVS-stater indbyrdes kan indgives af AVS-Ministerrådet eller, efter særlig bemyndigelse, af AVS-Ambassadørudvalget.

e) De regionale samarbejdsorganisationer kan indgive ansøgninger om finansiering af en eller flere konkrete regionale samarbejdsforanstaltninger på vegne af de AVS-stater, som er medlemmer, og med disses samtykke.

f) Hver ansøgning om finansiering under det regionale samarbejde skal om nødvendigt indeholde forslag vedrørende

i) ejendomsretten til de varer og tjenesteydelser, der skal finansieres som led i foranstaltningen, samt fordelingen af ansvaret for drift og vedligeholdelse

ii) udpegelse af den regionale anvisningsberettigede og af den stat eller organisation, der bemyndiges til at undertegne finansieringsaftalen på samtlige deltagende AVS-staters eller AVS-organisationers vegne.

2. Særlige bestemmelser om indgivelsen af finansieringsansøgninger kan medtages i det vejledende program for hver region.

3. Den eller de AVS-stater eller regionale organisationer, der deltager i en regional foranstaltning med tredjelande på de betingelser, der er fastsat i artikel 157, kan anmode Fællesskabet om finansiering af den del af denne foranstaltning, som de er ansvarlige for, eller af en del, der står i forhold til de fordele, som de drager af foranstaltningen.

ARTIKEL 165

1. For at fremme det regionale samarbejde mellem de mindst udviklede AVS-stater, AVS-indlandsstaterne og AVS-østaterne tages der allerede under den regionale planlægning og under iværksættelsen særligt hensyn til disse landes specifikke problemer.

2. Hvad angår finansieringen får de mindst udviklede AVS-stater fortrinsstilling ved projekter vedrørende mindst en AVS-stat fra denne kategori, medens der tages særligt hensyn til AVS-indlandsstaterne og AVS-østaterne, for at overvinde de hindringer, der bremser deres udvikling.

ARTIKEL 166

Fællesskabets finansielle bidrag til gennemførelsen af målene i dette afsnit er anført i artikel 3 i finansprotokollen, der er knyttet til denne konvention.

TREDJE DEL

AVS/EØF-SAMARBEJDETS INSTRUMENTER

AFSNIT I

HANDELSSAMARBEJDE

ARTIKEL 167

1. For så vidt angår handelssamarbejde er konventionens mål at fremme samhandelen dels mellem AVS-staterne og Fællesskabet under hensyn til deres respektive udviklingsniveau, dels mellem AVS-staterne indbyrdes.

2. For at virkeliggøre dette mål vil der i særlig grad blive lagt vægt dels på at lade AVS-staternes samhandel med Fællesskabet opnå yderligere faktiske fordele, dels på at forbedre vilkårene for deres varers adgang til markedet med det formål at øge væksttempoet for deres handel og navnlig for deres eksport til Fællesskabet og sikre en bedre ligevægt i de kontraherende parters samhandel.

3. Med henblik herpå gennemfører de kontraherende parter bestemmelserne i dette afsnit samt de øvrige relevante foranstaltninger, der er omhandlet i afsnit III i denne del og i konventionens anden del.

ARTIKEL 168

1. Varer med oprindelse i AVS-staterne fritages for told og afgifter med tilsvarende virkning ved indførsel i Fællesskabet.

2. a) Varer med oprindelse i AVS-staterne,

- som er opført på listen i bilag II til Traktaten, når de er omfattet af en fælles markedsordning i henhold til Traktatens artikel 40, eller

- som ved indførsel i Fællesskabet er underkastet en særordning, der er indført som følge af gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik,

indføres i Fællesskabet uanset bestemmelserne i den almindelige ordning, der gælder for tredjelande, i henhold til følgende bestemmelser

i) varer, der i henhold til de på indførselstidspunktet gældende fællesskabsbestemmelser ikke omfattes af andre importforanstaltninger end told, indføres toldfrit

ii) for andre varer end de under i) nævnte træffer Fællesskabet de nødvendige foranstaltninger for at sikre en gunstigere behandling end den mestbegunstigelsesbehandling for samme varer, der indrømmes tredjelande.

b) Såfremt AVS-staterne i løbet af denne konventions anvendelsesperiode anmoder om, at nye landbrugsprodukter, som ved konventionens ikrafttrædelse ikke er omfattet af en særordning, bliver omfattet af en sådan ordning, behandler Fællesskabet disse anmodninger i samråd med AVS-staterne.

c) Uanset foranstående vil Fællesskabet som led i de privilegerede forbindelser og AVS/EØF-samarbejdets særlige karakter i hvert enkelt tilfælde undersøge AVS-staternes anmodninger om, at der sikres deres landbrugsprodukter præferenceadgang til fællesskabsmarkedet, og meddele, hvilken afgørelse det har truffet vedrørende disse behørigt begrundede anmodninger om muligt inden fire måneder og under alle omstændigheder inden seks måneder efter deres fremsættelse.

I forbindelse med litra a), nr. ii), træffer Fællesskabet især sine afgørelser under henvisning til de indrømmelser, der måtte være tilstået udviklingslande, som ikke er AVS-stater. Det tager hensyn til de muligheder, som markedet byder på uden for sæsonen.

d) Den i litra a) omhandlede ordning træder i kraft samtidig med konventionen og finder anvendelse i hele dennes gyldighedsperiode.

Såfremt Fællesskabet imidlertid i konventionens gyldighedsperiode

- lader en eller flere varer omfatte af en fælles markedsordning eller af en særordning indført som led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, forbeholder det sig ret til efter konsultationer i Ministerrådet at tilpasse importordningen for disse varer med oprindelse i AVS-staterne. I så fald finder bestemmelserne i litra a) anvendelse

- ændrer en fælles markedsordning eller en særordning indført som led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, forbeholder det sig ret til efter konsultationer i Ministerrådet at ændre den ordning, som er fastsat for varer med oprindelse i AVS-staterne. I så fald forpligter Fællesskabet sig til fortsat at indrømme varer med oprindelse i AVS-staterne en fordel svarende til den, der tidligere gjaldt for disse varer i forhold til varer med oprindelse i tredjelande, som indrømmes mestbegunstigelsesbehandling.

e) Dersom Fællesskabet påtænker at indgå en præferenceaftale med tredjelande, underretter det AVS-staterne herom. På anmodning af AVS-staterne finder der konsultationer sted med henblik på at beskytte disse staters interesser.

ARTIKEL 169

1. Fællesskabet anvender hverken kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning over for indførsel af varer med oprindelse i AVS-staterne.

2. Stk. 1 berører dog ikke den importordning, der gælder for varer, som er omhandlet i artikel 168, stk. 2, litra a), første led.

Fællesskabet giver AVS-staterne meddelelse om fjernelsen af resterende kvantitative restriktioner for disse varer.

ARTIKEL 170

1. Bestemmelserne i artikel 169 er ikke til hinder for sådanne forbud eller restriktioner vedrørende indførsel, udførsel eller transit, som er begrundet i hensynet til den offentlige sædelighed, den offentlige orden og den offentlige sikkerhed, beskyttelse af menneskers og dyrs liv og sundhed, beskyttelse af planter, beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi eller beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret.

2. Sådanne forbud eller restriktioner må dog under ingen omstændigheder udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af handelen i almindelighed.

Såfremt anvendelsen af de i stk. 1 nævnte foranstaltninger påvirker en eller flere AVS-staters interesser, afholdes der på anmodning af disse stater konsultationer i henhold til artikel 12, stk. 2, med henblik på at finde en tilfredsstillende løsning.

3. Bestemmelser om transport af farligt og radioaktivt affald findes i konventionens anden del, afsnit I.

ARTIKEL 171

Importordningen for varer med oprindelse i AVS-staterne må ikke være gunstigere end den ordning, der gælder for samhandelen mellem Fællesskabets medlemsstater.

ARTIKEL 172

Såfremt nye foranstaltninger eller foranstaltninger, der er et led i Fællesskabets programmer for tilnærmelse af love og administrative bestemmelser med henblik på at lette varebevægelserne, ville kunne påvirke en eller flere AVS-staters interesser, underretter Fællesskabet gennem Ministerrådet AVS-staterne herom, inden disse foranstaltninger vedtages.

For at gøre det muligt for Fællesskabet at tage hensyn til de pågældende AVS-staters interesser, afholdes der på anmodning af disse stater konsultationer i henhold til artikel 12, stk. 2, med henblik på at finde en tilfredsstillende løsning.

ARTIKEL 173

1. Såfremt Fællesskabets gældende retsforskrifter med henblik på at lette varebevægelserne påvirker en eller flere AVS-staters interesser, eller såfremt disse interesser påvirkes af, hvorledes disse retsforskrifter fortolkes, anvendes eller gennemføres, afholdes der på anmodning af de pågældende AVS-stater konsultationer med henblik på at finde en tilfredsstillende løsning.

2. Med henblik på en tilfredsstillende løsning kan AVS-staterne ligeledes i Ministerrådet påpege andre vanskeligheder, der som følge af foranstaltninger, medlemsstaterne har truffet eller påtænker at træffe, måtte opstå for varebevægelserne.

3. Fællesskabets kompetente institutioner underretter i videst muligt omfang Ministerrådet om sådanne foranstaltninger med henblik på at sikre effektive konsultationer.

ARTIKEL 174

1. I betragtning af AVS-staternes nuværende udviklingsbehov skal de i denne konventions gyldighedspereiode ikke påtage sig forpligtelser til at indføre varer med oprindelse i Fællesskabet svarende til de forpligtelser, Fællesskabet i medfør af dette kapitel påtager sig til at indføre varer med oprindelse i AVS-staterne.

2. a) I deres samhandel med Fællesskabet udøver AVS-staterne ingen forskelsbehandling mellem medlemsstaterne, og de indrømmer Fællesskabet en behandling, som ikke er mindre fordelagtig end mestbegunstigelsesbehandlingen.

b) Fællesskabet udøver ingen forskelsbehandling mellem AVS-staterne på det handelsmæssige område, jf. dog denne konventions særlige bestemmelser.

c) Den under litra a) nævnte mestbegunstigelsesbehandling finder ikke anvendelse på de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem AVS-staterne eller mellem en eller flere AVS-stater og andre udviklingslande.

ARTIKEL 175

Hver af de kontraherende parter tilsender Ministerrådet sin toldtarif senest 3 måneder efter, at konventionen er trådt i kraft, medmindre dette allerede er sket i forbindelse med gennemførelsen af de tidligere AVS/EØF-konventioner. Hver af de kontraherende parter meddeler ligeledes senere ændringer i tariffen, efterhånden som sådanne træder i kraft.

ARTIKEL 176

1. Begrebet »varer med oprindelsesstatus« med henblik på anvendelsen af dette kapitel samt metoderne for administrativt samarbejde i forbindelse hermed er defineret i protokol nr. 1.

2. Ministerrådet kan vedtage ændringer af protokol nr. 1.

3. Såfremt begrebet »varer med oprindelsesstatus« for en bestemt vare endnu ikke er defineret i medfør af stk. 1 eller 2, anvender hver af de kontraherende parter fortsat egne bestemmelser.

ARTIKEL 177

1. Såfremt anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel medfører alvorlige forstyrrelser i en erhvervssektor i Fællesskabet eller i en eller flere medlemsstater eller bringer disses finansielle stabilitet udadtil i fare, eller såfremt der opstår vanskeligheder, der vil kunne medføre en forringelse af situationen i en erhvervssektor inden for Fællesskabet eller i en af dettes regioner, kan Fællesskabet træffe eller tillade den pågældende medlemsstat at træffe beskyttelsesforanstaltninger. Sådanne foranstaltninger samt deres varighed og gennemførelsesbestemmelserne hertil meddeles omgående Ministerrådet.

2. Fællesskabet og medlemsstaterne forpligter sig til ikke at anvende andre midler i protektionistisk øjemed eller for at hindre strukturudviklingen. Fællesskabet afholder sig fra at gøre brug af beskyttelsesforanstaltninger med tilsvarende virkning.

3. Beskyttelsesforanstaltningerne skal begrænses til foranstaltninger, der bringer mindst mulig forstyrrelse i samhandelen mellem de kontraherende parter i forbindelse med virkeliggørelsen af denne konventions mål, og de må ikke være mere omfattende end absolut nødvendigt for at afhjælpe de opståede vanskeligheder.

4. Ved beskyttelsesforanstaltningernes gennemførelse tages der hensyn til omfanget af den pågældende eksport fra AVS-staterne til Fællesskabet og til udviklingsmulighederne for denne eksport.

ARTIKEL 178

1. Der afholdes forudgående konsultationer om anvendelse af beskyttelsesklausulen, hvad enten det drejer sig om iværksættelse eller forlængelse af foranstaltningerne. Fællesskabet meddeler AVS-staterne alle nødvendige oplysninger med henblik på sådanne konsultationer samt oplysninger, der gør det muligt at fastslå, i hvilket omfang indførsel af en bestemt vare fra en eller flere AVS-stater har fremkaldt de i artikel 177, stk. 1, nævnte virkninger.

2. Beskyttelsesforanstaltningerne eller ethvert arrangement, som indgås mellem de pågældende AVS-stater og Fællesskabet, træder i kraft efter konsultationerne.

3. De forudgående konsultationer, der er omhandlet i stk. 1 og 2, er dog ikke til hinder for, at Fællesskabet eller medlemsstaterne kan træffe øjeblikkelige foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 177, stk. 1, når særlige omstændigheder har gjort sådanne foranstaltninger påkrævede.

4. For at lette undersøgelsen af forhold, der kan fremkalde markedsforstyrrelser, indføres der en mekanisme, der skal sikre en statistisk overvågning af udførslen af visse varer fra AVS-staterne til Fællesskabet.

5. De kontraherende parter forpligter sig til at afholde regelmæssige konsultationer med henblik på at finde tilfredsstillende løsninger på de problemer, som anvendelsen af beskyttelsesklausulen måtte medføre.

6. De forudgående og de regelmæssige konsultationer samt den overvågningsmekanisme, der er nævnt i stk. 1-5, iværksættes i henhold til protokol nr. 4.

ARTIKEL 179

På anmodning af en af de berørte kontraherende parter tager Ministerrådet hensyn til de økonomiske og sociale følgevirkninger af beskyttelsesklausulens anvendelse.

ARTIKEL 180

Såfremt der gennemføres beskyttelsesforanstaltninger, eller disse ændres eller ophæves, tages der særligt hensyn til de mindst udviklede AVS-staters, AVS-indlandsstaternes og AVS-østaternes interesser.

ARTIKEL 181

For at sikre en effektiv anvendelse af denne konventions bestemmelser om handels- og toldsamarbejde er de kontraherende parter enige om at underrette og konsultere hinanden.

Ud over de tilfælde, hvor der udtrykkeligt i henhold til artikel 167-180 skal foretages konsultationer, afholdes der på anmodning af Fællesskabet eller AVS-staterne konsultationer på de betingelser, som er fastsat i procedurereglerne i artikel 12, navnlig i følgende tilfælde

1) såfremt de kontraherende parter påtænker at træffe handelsmæssige foranstaltninger, som påvirker en eller flere kontraherende parters interesser inden for denne konventions rammer, underretter de Ministerrådet herom. Der afholdes konsultationer på anmodning af de pågældende kontraherende parter, for at deres respektive interesser kan tages i betragtning.

2) såfremt AVS-staterne i løbet af denne konventions anvendelsesperiode finder, at de af de i artikel 168, stk. 2, litra a), omhandlede landbrugsprodukter, der ikke er omfattet af en særordning, bør omfattes af en sådan, kan der afholdes konsultationer i Ministerrådet.

3) såfremt en af de kontraherende parter finder, at varebevægelserne hindres som følge af gældende ret hos en anden kontraherende part, denne rets fortolkning, anvendelse eller gennemførelse.

4) såfremt Fællesskabet eller medlemsstaterne træffer beskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 177, kan der på anmodning af de berørte kontraherende parter afholdes konsultationer i Ministerrådet om disse foranstaltninger, navnlig med henblik på at sikre overholdelsen af artikel 177, stk. 3.

Konsultationerne skal afsluttes inden tre måneder.

ARTIKEL 182

Indtil en fælles markedsordning for alkohol træder i kraft og uanset artikel 167, stk. 1, finder protokol nr. 6 anvendelse på indførsel i Fællesskabet af varer under KN-kode 22 08 40 10, 22 08 40 90, 22 08 90 11 og 22 08 90 19 - rom, arrak og tafia - med oprindelse i AVS-staterne.

ARTIKEL 183

Med henblik på at forbedre produktions- og afsætningsvilkårene for bananer med oprindelse i AVS-staterne er de kontraherende parter enige i målsætningen i protokol nr. 5.

ARTIKEL 184

Dette kapitel og protokol nr. 5 og 6 finder ikke anvendelse på forbindelserne mellem AVS-staterne og de franske oversøiske departementer.

ARTIKEL 185

1. De kontraherende parter erkender, at handelen med tjenesteydelser er af betydning for udviklingen af AVS-staternes økonomi som følge af den stigende rolle, som denne sektor indtager inden for international handel, og dens betydelige vækstpotentiale.

2. AVS-staterne og Fællesskabet erkender, at det mål, der på lang sigt skal nås på dette område, er en gradvis liberalisering af handelen med tjenesteydelser samtidig med, at målene for de nationale politikker tilgodeses, og der tages behørigt hensyn til AVS-staternes udviklingsniveau.

3. AVS-staterne og Fællesskabet erkender desuden, at det vil være hensigtsmæssigt og nødvendigt at udvikle samarbejdet inden for denne sektor, når resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger foreligger.

4. De kontraherende parter vil derfor forhandle om ændringer af eller tillæg til denne konvention for at tage hensyn til og udnytte resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger, der føres inden for GATT.

5. Efter afslutningen af de i stk. 4 nævnte forhandlinger, der skal finde sted i Ministerrådet, kan dette vedtage ændringer til dette kapitel.

AFSNIT II

SAMARBEJDE PÅ RÅVAREOMRÅDET

ARTIKEL 186

1. Med henblik på at afbøde de skadelige virkninger af ustabile eksportindtægter og for at hjælpe AVS-staterne med at overvinde en af de væsentligste hindringer for deres økonomiske stabilitet, rentabilitet og fortsatte vækst samt for at støtte dem i deres udviklingsbestræbelser, og således gøre det muligt for dem at skabe økonomiske og sociale fremskridt for deres befolkninger ved at bidrage til sikringen af disses købekraft, gennemføres der en ordning, som har til formål at garantere en stabilisering af indtægterne fra AVS-staternes eksport til Fællesskabet eller andre bestemmelsessteder som defineret i artikel 189 af varer, som deres økonomi er afhængig af, og som påvirkes af svingninger i priser eller i mængder eller i begge dele.

2. For at nå disse mål skal de overførte midler i overensstemmelse med gensidige forpligtelser, der fastlægges i hvert enkelt tilfælde mellem AVS-modtagerstaten og Kommissionen, anvendes enten i den sektor i bredest mulig forstand, hvor der er registreret et fald i eksportindtægterne, og her komme de økonomiske beslutningstagere til gode, der er ramt af dette fald, eller, hvor det er hensigtsmæssigt, anvendes til diversificeringsformål, idet de enten kanaliseres til andre egnede produktionssektorer, i princippet inden for landbruget, eller anvendes til forarbejdning af landbrugsprodukter.

ARTIKEL 187

1. Ordningen omfatter følgende varer: KN-kode 1. Jordnødder med skal eller afskallede 1202 2. Jordnøddeolie 1508 3. Kakaobønner 1801 4. Kakaoskaller, kakaohinder og andet kakaoaffald 1802 5. Kakaomasse 1803 6. Kakaosmør 1804 7. Kakaopulver 1805 8. Rå eller brændt kaffe 0901 110901 22 9. Ekstrakter, essenser og koncentrater 2101 10 11 af kaffe 2101 10 19

10. Bomuld, ikke kartet eller kæmmet 5201

11. Bomuldslinters 1404 20

12. Kokosnødder 0801 10

13. Kopra 1203

14. Kokosolie 1513 11 1513 19

15. Palmeolie 1511

16. Palmekerneolie 1513 21 1513 29

17. Palmenødder og -kerner 1207 10

18. Rå huder og skind 4101 104101 30 4102 4103 10

19. Læder af hornkvæg 4104 104104 29 4104 31 11 4104 31 19 4104 31 30 4104 39 10

20. Læder af fåre- og lammeskind 4105

21. Læder af gede- og gedekidskind 4106

22. Træ, groft tildannet på to eller flere sider 4403

23. Træ, savet 4407

24. Friske bananer 0803 00 10

25. Tørrede bananer 0803 00 90

26. Te 0902

27. Rå sisal 5304 10

28. Vanille 0905

29. Kryddernelliker 0907

30. Uld, ikke kartet eller kæmmet 5101

31. Fine dyrehår af angoraged 5102 10 50

32. Gummi arabicum 1301 20 00

33. Pyrethrum: pyrethrumekstrakt 1211 90 10 1302 14

34. Flygtige vegetabilske olier 3301 113301 29

35. Sesamfrø 1207 40

36. Akajounødder og -mandler 0801 30

37. Peber 0904

38. Rejer 0306 13 0306 23

39. Tiarmet og ottearmet blæksprutte 0307 41 0307 49 0307 51 0307 59

40. Bomuldsfrø 1207 20

41. Oliekager 2305 2306 10 2306 50 2306 60 2306 90 93

42. Gummi 4001

43. Ærter 0708 10 0713 10 0713 20

44. Bønner 0708 20 0713 310713 39 ex 0713 90

45. Linser 0713 40

46. Muskatnød og muskatblomme 0908 10 0908 20

47. Sheanødder (karitenødder) 1207 92

48. Olie af sheanødder (karitenødder) ex 1515 90 40 ex 1515 90 99

49. Mangofrugter ex 0804 50

2. For at tage hensyn til den berørte AVS-stats interesser betragter Kommissionen generelt ved ordningens anvendelse

a) hver enkelt af varerne i stk. 1

b) varegrupperne omfattende 1 og 2, 3-7, 8 og 9, 10 og 11, 12-14, 15-17, 18-21, 22 og 23, 24 og 25 samt 47 og 48,

som en vare i henhold til dette kapitel.

ARTIKEL 188

Såfremt en eller flere varer, der ikke er opført på listen i artikel 187, men som en eller flere AVS-staters økonomi i betydelig grad er afhængig af, tolv måneder efter denne konventions ikrafttræden påvirkes af kraftige svingninger, træffer Ministerrådet senest seks måneder efter at den eller de pågældende AVS-stater har fremsat anmodning herom, afgørelse om, hvorvidt denne eller disse varer skal optages på listen, under hensyn til bl.a. beskæftigelsen, forringelsen af bytteforholdet mellem Fællesskabet og den pågældende AVS-stat og denne AVS-stats udviklingsniveau samt de forhold, der karakteriserer varer med oprindelse i Fællesskabet.

ARTIKEL 189

1. Stabiliseringsordningen omfatter indtægter fra

a) de enkelte AVS-staters eksport til Fællesskabet af de varer, der er nævnt i artikel 187, stk. 2

b) eksporten fra de AVS-stater, der er omfattet af undtagelsen i stk. 2, til de andre AVS-stater af de varer, der er nævnt i artikel 187, stk. 2, og for hvilke denne undtagelse gælder

c) eksporten uanset bestemmelsessted fra de AVS-stater, der er omfattet af undtagelsen i stk. 3, af de varer, der er nævnt i artikel 187, stk. 2.

2. På anmodning af en eller flere AVS-stater kan Ministerrådet på grundlag af en rapport, som Kommissionen udarbejder ud fra relevante oplysninger, som forelægges af den eller de AVS-stater, der har fremsat anmodningen, senest seks måneder efter, at anmodningen er fremsat, vedtage, at ordningen skal finde anvendelse på denne eller disse AVS-staters eksport til de øvrige AVS-stater af en eller flere af de i artikel 187, stk. 1, nævnte varer.

3. Hvis det på grundlag af de relevante oplysninger vedrørende gennemsnittet for de to år, der går forud for anvendelsesåret, viser sig, at mindst 70% af en AVS-stats samlede eksportindtægter fra de af ordningen omfattede varer, ikke stammer fra eksport til Fællesskabet, gælder ordningen automatisk for denne stats eksport af hver af de i artikel 187, stk. 2, nævnte varer uanset bestemmelsessted.

For de mindst udviklede AVS-staters vedkommende er ovennævnte sats 60%.

Kommissionen kontrollerer, at disse kriterier opfyldes i hvert anvendelsesår og af hver AVS-stat.

ARTIKEL 190

Det beløb, der nævnes i den finansprotokol, som er knyttet til konventionen, afsættes i finansprotokollens gyldighedsperiode til stabiliseringsordningen med henblik på det i artikel 186 anførte formål. Beløbet skal dække samtlige forpligtelser i forbindelse med ordningen. Det forvaltes af Kommissionen.

ARTIKEL 191

1. Det i artikel 190 nævnte samlede beløb opdeles i et antal lige store, årlige rater svarende til det antal år, som finansprotokollen finder anvendelse i.

2. Ethvert restbeløb ved slutningen af hvert af anvendelsesårene for den finansprotokol, der er knyttet til konventionen, bortset fra det sidste, fremføres automatisk til det følgende år.

ARTIKEL 192

Ordningens midler tillægges de renter, der påløber ved i perioden 1. april - 30. juni at placere et beløb svarende til halvdelen af hver årlig rate på markedet efter fradrag af forskud og overførsler i løbet af denne periode.

Ordningens midler tillægges de renter, der påløber ved i perioden 1. juli - 31. marts at placere et beløb svarende til anden halvdel af hver årlig rate på markedet efter fradrag af forskud og overførsler i løbet af denne anden periode.

Enhver del af en årlig rate, der ikke er blevet udbetalt i form af forskud eller overførsler, vil fortsat få tillagt renter, der godskrives ordningens midler, indtil den anvendes det følgende regnskabsår.

ARTIKEL 193

De disponible midler i hvert anvendelsesår udgøres af summen af følgende

1. den årlige rate, eventuelt efter fradrag eller tillæg af de beløb, der er anvendt eller frigjort i medfør af artikel 194, stk. 1

2. de midler, der er fremført i medfør af artikel 191, stk. 2

3. påløbne renter i medfør af artikel 192.

ARTIKEL 194

1. Såfremt det samlede grundlag for overførslerne i et anvendelsesår, beregnet i henhold til artikel 197 samt eventuelt nedsat i henhold til artikel 202-204, overstiger ordningens midler for det pågældende år, anvendes der forlods for hvert år, undtagen det sidste, automatisk indtil 25% af det følgende års rate.

2. Såfremt de disponible midler efter anvendelse af stk. 1 stadig er mindre end det i stk. 1 nævnte samlede grundlag for overførslerne i samme anvendelsesår, nedsættes hvert overførselsgrundlag med 10%.

3. Såfremt de således fastlagte samlede overførsler efter den i stk. 2 omhandlede nedsættelse er mindre end de disponible midler, fordeles restbeløbet på hver overførsel proportionelt med de foretagne nedsættelser.

4. Såfremt det samlede beløb for de overførsler, der eventuelt giver anledning til udbetaling, efter den i stk. 2 omhandlede nedsættelse overstiger de disponible midler, tager Ministerrådet situationen op til vurdering på grundlag af en rapport fra Kommissionen om ordningens sandsynlige udvikling og undersøger, hvilke dispositioner der skal træffes inden for konventionens rammer med henblik på at afhjælpe situationen.

ARTIKEL 195

Hvad angår restbeløb af det i artikel 190 nævnte samlede beløb, herunder de i artikel 192 omhandlede renter, som måtte være til stede efter udløbet af det sidste år, hvor ordningen anvendes inden for rammerne af den finansprotokol, der er knyttet til konventionen,

a) tilbagebetales de midler, der er frigjort i medfør af de i artikel 197, stk. 3 og 4, omhandlede procentsatser, til den enkelte AVS-stat i forhold til det eller de beløb, der er opkrævet hos den i henhold til disse bestemmelser

b) træffer Ministerrådet, såfremt der stadig efter anvendelse af bestemmelserne i litra a) er restbeløb, afgørelse om deres anvendelse.

ARTIKEL 196

1. Ordningen finder anvendelse på indtægter fra en AVS-stats eksport af de i artikel 187, stk. 2, nævnte varer, såfremt indtægterne fra eksport uanset bestemmelsessted af de pågældende varer i løbet af det år, der går forud for anvendelsesåret, dog ikke indtægter fra genudførsel, har udgjort mindst 5% af denne stats samlede vareeksportindtægter. For sisals vedkommende fastsættes satsen til 4%.

2. For de mindst udviklede AVS-stater samt AVS-indlandsstaterne og AVS-østaterne fastsættes satsen i stk. 1 til 1%.

3. Hvis der som følge af en naturkatastrofe er sket et væsentligt fald i produktionen af den pågældende vare i det år, der går forud for anvendelsesåret, beregnes den i stk. 1 omhandlede sats på grundlag af gennemsnittet af eksportindtægterne for denne vare i løbet af de tre år, der går forud for katastrofeåret.

Ved et væsentligt fald i produktionen forstås et fald svarende til mindst 50% i forhold til den gennemsnitlige produktion i de tre år, der går forud for katastrofeåret.

ARTIKEL 197

1. Med henblik på ordningens iværksættelse beregnes et referenceniveau og et overførselsgrundlag for hver AVS-stat og for eksporten af hver vare, der er nævnt i artikel 187, stk. 1, til Fællesskabet eller andre bestemmelsessteder som defineret i artikel 189.

2. Referenceniveauet svarer til genemsnittet af eksportindtægterne i en periode på seks kalenderår, der går forud for hvert anvendelsesår, bortset fra de to år med hhv. det højeste og laveste tal.

3. Differencen mellem referenceniveauet og de faktiske indtægter i et givet kalenderår, nedsat med et beløb svarende til 4,5% af dette referenceniveau, udgør overførselsgrundlaget. For de mindst udviklede AVS-staters vedkommende er denne sats 1%.

4. De i stk. 3 omhandlede nedsættelser anvendes ikke for de mindst udviklede AVS-staters og AVS-indlandsstaternes vedkommende, hvis differencen mellem referenceniveauet og de faktiske indtægter er mindre end 2 mio. ecu, og for AVS-østaternes vedkommende hvis denne difference er mindre end 1 mio. ecu.

Nedsættelsen af differencen mellem referenceniveauet og de faktiske indtægter kan i intet tilfælde overstige

- 20% for de mindst udviklede AVS-stater og AVS-indlandsstaterne,

- 30% for de øvrige AVS-stater.

5. Overførselsbeløbet udgøres af overførselsgrundlaget efter eventuel anvendelse af bestemmelserne i artikel 202-204 og artikel 194.

ARTIKEL 198

1. Såfremt en AVS-stat

- begynder at forarbejde en vare, der traditionelt er blevet eksporteret i uforarbejdet stand, eller

- begynder at eksportere en vare, som den ikke traditionelt har produceret,

kan ordningen iværksættes på grundlag af et referenceniveau beregnet ud fra de tre år, der går forud for anvendelsesåret.

2. Overførselsgrundlaget for de AVS-stater, der omfattes af undtagelsen

- i artikel 189, stk. 2, beregnes ved, at der til indtægterne fra eksporten af de(n) pågældende vare(r) til Fællesskabet føjes indtægterne fra eksporten til de øvrige AVS-stater,

- i artikel 189, stk. 3, beregnes ud fra indtægterne fra eksporten uanset bestemmelsessted af de(n) pågældende vare(r).

ARTIKEL 199

1. For at sikre, at stabiliseringsordningen fungerer effektivt og hurtigt, indføres der et statistisk samarbejde mellem hver AVS-stat og Kommissionen.

2. AVS-staterne sender Kommissionen de årsstatistikker, der nævnes i fælleserklæringen i bilag XLIII.

3. Disse oplysninger skal sendes til Kommissionen senest den 31. marts i det år, der følger efter anvendelsesåret. Sker dette ikke, mister den pågældende AVS-stat enhver ret til overførsel for den eller de berørte varer i det pågældende anvendelsesår.

ARTIKEL 200

1. Ordningen gennemføres for de på listen i artikel 187 opførte varer,

a) som er bragt i fri omsætning i Fællesskabet, eller

b) som der bliver omfattet af proceduren for aktiv forædling med henblik på forarbejdning.

2. De statistikker, der skal anvendes for at foretage de i artikel 197 nævnte beregninger, er dem, som De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor beregner og offentliggør.

3. Med hensyn til de AVS-stater, der er omfattet af undtagelsen

a) i artikel 189, stk. 2, er statistikkerne for eksporten af den eller de pågældende varer til andre AVS-stater dem, der fremkommer ved, at den mængde, der er eksporteret af den pågældende AVS-stat, multipliceres med den gennemsnitlige enhedsværdi for Fællesskabets import, der er beregnet og offentliggjort af De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, eller i mangel heraf den pågældende AVS-stats statistikker.

b) i artikel 189, stk. 3, er statistikkerne for eksporten uanset bestemmelsessted af den eller de pågældende varer dem, der fremkommer ved, at den mængde, der er eksporteret af den pågældende AVS-stat, multipliceres med den gennemsnitlige enhedsværdi for Fællesskabets import, der er beregnet og offentliggjort af De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, eller i mangel heraf den pågældende AVS-stats statistikker

4. I tilfælde af markante uoverensstemmelser mellem De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontors statistikker og den pågældende AVS-stats finder der konsultationer sted mellem AVS-staten og Kommissionen.

ARTIKEL 201

Der foretages ingen overførsel, såfremt det af Kommissionens og den pågældende AVS-stats fælles undersøgelse af sagen fremgår, at faldet i indtægterne fra eksporten til Fællesskabet skyldes diskriminerende foranstaltninger eller en diskriminerende politik, der skader Fællesskabet.

ARTIKEL 202

Overførselsgrundlaget nedsættes i forhold til faldet i indtægterne fra eksporten til Fællesskabet af den pågældende vare, hvis det efter Kommissionens og den berørte AVS-stats fælles undersøgelse viser sig, at faldet skyldes handelspolitiske foranstaltninger truffet af AVS-staten eller dennes økonomiske beslutningstagere med det formål at begrænse udbuddet: nedsættelsen kan i sidste instans føre til, at overførselsgrundlaget bortfalder.

ARTIKEL 203

Såfremt undersøgelsen dels af udviklingen i AVS-statens eksport til samtlige bestemmelsessteder og i vedkommende AVS-stats produktion af den pågældende vare, dels af udviklingen i efterspørgslen i Fællesskabet viser, at der er sket betydelige ændringer, afholdes der konsultationer mellem Kommissionen og den pågældende AVS-stat for at fastslå, om overførselsgrundlaget skal fastholdes eller nedsættes og i givet fald med hvor meget.

ARTIKEL 204

Overførselsgrundlaget for en given vare kan under ingen omstændigheder overstige det beløb, der beregnes på grundlag af den pågældende AVS-stats eksport til samtlige bestemmelsessteder.

ARTIKEL 205

1. Efter afslutningen af undersøgelsen, der foretages sammen med AVS-staten, træffer Kommissionen afgørelse om overførsel: undersøgelsen omfatter såvel de statistiske oplysninger som fastsættelsen af det overførselsgrundlag, der kan give anledning til udbetaling.

2. For hver overførsel skal der indgås en overførselsoverenskomst mellem den pågældende AVS-stat og Kommissionen.

ARTIKEL 206

1. Den pågældende AVS-stat og Kommissionen træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at udbetalinger af forskud og overførsler sker hurtigt i overensstemmelse med proceduren i artikel 207.

2. Bestemmelserne i artikel 205 finder tilsvarende anvendelse på forskud.

ARTIKEL 207

1. Såfremt AVS-staten i henhold til artikel 199, stk. 3, har fremsendt samtlige nødvendige statistiske oplysninger inden den 31. marts i det år, der følger efter anvendelsesåret, underretter Kommissionen senest den 30. april samme år hver enkelt AVS-stat om dens situation for hver af de i artikel 187, stk. 2, nævnte varer, som denne stat har eksporteret i løbet af det pågældende år.

2. Den pågældende AVS-stat og Kommissionen gør deres yderste for at sikre, at de i artikel 201, 202 og 203 omhandlede procedurer afsluttes senest den 30. juni i det pågældende år. Ved udløbet af denne frist underretter Kommissionen AVS-staten om det overførselsbeløb, der fastsættes under behandlingen af sagen.

3. Med forbehold af artikel 206 træffer Kommissionen senest den 31. juli i det pågældende år afgørelse om samtlige overførsler bortset fra sådanne, i forbindelse med hvilke konsultationerne ikke er blevet afsluttet.

4. Den 30. september i det pågældende år aflægger Kommissionen rapport til Ambassadørudvalget om, hvor langt behandlingen af samtlige overførsler er nået.

ARTIKEL 208

1. I tilfælde af uenighed mellem en AVS-stat og Kommissionen om resultaterne af de undersøgelser og konsultationer, der er nævnt i artikel 201-203 og artikel 199, stk. 3, har AVS-staten, uden at dens mulighed for eventuelt at påberåbe sig artikel 352 herved indskrænkes, ret til at indlede en mæglingsprocedure.

2. Denne mæglingsprocedure gennemføres af en sagkyndig, der udpeges af Kommissionen og den pågældende AVS-stat i fællesskab.

3. Konklusionerne af mæglingsproceduren meddeles inden to måneder fra denne udpegelse den pågældende AVS-stat og Kommissionen, som tager hensyn hertil i sin overførselsafgørelse.

Den pågældende AVS-stat og Kommissionen gør deres yderste for, at denne afgørelse træffes senest den 31. oktober efter modtagelsen af anmodningen.

4. Mæglingsproceduren må ikke medføre, at behandlingen af de øvrige overførsler vedrørende samme anvendelsesår forsinkes.

ARTIKEL 209

1. Dersom anvendelsen af artikel 196 og 197 fører til en konstatering af, at der er grundlag for overførsel, tilsender den pågældende AVS-stat inden en måned efter modtagelsen af den i artikel 207, stk. 1, omhandlede underretning Kommissionen en tilbundsgående analyse vedrørende den sektor, hvor indtægtsfaldet har fundet sted, årsagerne til dette fald, den politik, myndighederne fører i denne forbindelse, samt de projekter, programmer og foranstaltninger, hvortil modtagerstaten forpligter sig til at anvende midlerne i overensstemmelse med målene i artikel 186, stk. 2.

2. Dersom AVS-modtagerstaten i overensstemmelse med artikel 186, stk. 2, agter at anvende midlerne uden for den sektor, hvor indtægtsfaldet har fundet sted, meddeler den Kommissionen grundene til denne anvendelse af midlerne.

3. De projekter, programmer og foranstaltninger, hvortil AVS-modtagerstaten forpligter sig til at anvende de overførte midler, gennemgås af Kommissionen sammen med den pågældende AVS-stat.

4. Såfremt der i den sektor, som overførslen er beregnet på, allerede er indledt tilpasningsforanstaltninger, der tager sigte på en omstrukturering af de forskellige produktions- og eksportaktiviteter, eller der er indledt diversificeringsforanstaltninger, skal anvendelsen af midlerne ske i overensstemmelse med en eventuel sammenhængende reformpolitik inden for de berørte sektorer og kan om nødvendigt understøtte en sådan politik.

ARTIKEL 210

Når der er opnået enighed om anvendelsen af midlerne, undertegner AVS-staten og Kommissionen en protokol, hvori der opstilles en ramme for gensidige forpligtelser, og hvori det nærmere anføres, hvorledes midlerne fra overførslen skal anvendes i de forskellige stadier af de foranstaltninger, der er opnået enighed om.

ARTIKEL 211

1. Ved undertegnelsen af den overførselsoverenskomst, der er omhandlet i artikel 205, stk. 2, indbetales overførselsbeløbet i ecu på en rentebærende konto, hvortil der kræves to underskrifter, nemlig AVS-statens og Kommissionens. Renterne krediteres denne konto.

2. Beløbet på den i stk. 1 omhandlede konto frigøres, efterhånden som de i protokollen om anvendelse af midlerne anførte foranstaltninger iværksættes, dersom bestemmelserne i artikel 212 er blevet overholdt.

3. Procedurerne i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på de »counterpart«-midler, der eventuelt frigøres.

ARTIKEL 212

1. Inden tolv måneder efter frigørelsen af midlerne sender AVS-modtagerstaten Kommissionen en rapport om anvendelsen af de overførte midler.

2. Hvis den i stk. 1 omhandlede rapport ikke fremsendes rettidigt, eller hvis den giver anledning til bemærkninger, anmoder Kommissionen den pågældende AVS-stat om at gøre rede for grundene hertil, og denne er forpligtet til at svare herpå inden to måneder.

3. Efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 2, kan Kommissionen, efter først at have forelagt Ministerrådet sagen og efter at have underrettet den pågældende AVS-stat, tre måneder efter afslutningen af denne procedure stille anvendelsen af afgørelser om nye overførsler i bero, så længe denne stat ikke har meddelt de krævede oplysninger.

Denne foranstaltning meddeles omgående den pågældende AVS-stat.

ARTIKEL 213

1. I overensstemmelse med artikel 25 i Lome-konventionen AVS-EØF, undertegnet den 28. februar 1975, og med protokol nr. 3, der er knyttet som bilag dertil, har Fællesskabet, uanset de øvrige bestemmelser i nærværende konvention, givet tilsagn om i en ikke nærmere fastsat periode og til garanterede priser at købe og indføre nærmere aftalte mængder rørsukker, som råsukker eller hvidt sukker, som har oprindelse i de rørsukkerproducerende og -eksporterende AVS-stater, og som disse stater har forpligtet sig til at levere til Fællesskabet.

2. Gennemførelsesbestemmelserne til ovennævnte artikel 25 er fastsat i den i stk. 1 nævnte protokol nr. 3. Denne protokols ordlyd er som protokol nr. 8 knyttet til nærværende konvention.

3. Bestemmelserne i artikel 177 i nærværende konvention finder ikke anvendelse i forbindelse med nævnte protokol.

4. Med henblik på anvendelsen af nævnte protokols artikel 8 kan der i nærværende konventions anvendelsesperiode rettes henvendelse til de herved oprettede institutioner.

5. Bestemmelserne i nævnte protokols artikel 8, stk. 2, finder anvendelse, såfremt nærværende konvention ophører med at have virkning.

6. Erklæringerne i bilag XIII, XXI og XXII til slutakten til Lome-konventionen AVS-EØF, undertegnet den 28. februar 1975, bekræftes, og bestemmelserne deri finder fortsat anvendelse. Disse erklæringer er knyttet som bilag til nærværende konvention uden ændringer.

7. Denne artikel og den i stk. 1 nævnte protokol nr. 3 finder ikke anvendelse på forbindelserne mellem AVS-staterne og de franske oversøiske departementer.

ARTIKEL 214

1. Der indføres en særlig finansieringsfacilitet, som tager sigte på de AVS-stater, hvis minesektor er vigtig for deres økonomi, og som enten står over for allerede konstaterede vanskeligheder, eller som kan forudses at ville få vanskeligheder i en nær fremtid.

2. Formålet med denne facilitet er at bidrage til at tilvejebringe et mere solidt og tillige bredere grundlag for AVS-staternes udvikling ved at støtte deres bestræbelser

- på at beskytte deres mineproduktions- og mineeksportsektor ved hjælp af understøttende eller forebyggende foranstaltninger, som tager sigte på at afbøde de for deres økonomi alvorlige følger af, at sektoren ikke længere er levedygtig på grund af en nedgang i deres produktions- eller eksportkapacitet og/eller i eksportindtægterne fra mineprodukter, der skyldes betydelige teknologiske eller økonomiske ændringer eller midlertidige eller uforudselige forstyrrelser, som den pågældende stat og den virksomhed, der forvalter den berørte sektor, ingen indflydelse har på. Der vil blive lagt særlig vægt på at tilpasse virksomhedernes konkurrenceevne til ændringerne i markedsvilkårene

- eller på at diversificere og udvide grundlaget for deres økonomiske vækst, navnlig ved for de staters vedkommende, der er stærkt afhængige af eksporten af et mineprodukt, at bidrage til gennemførelsen af udviklingsprojekter og -programmer, der allerede er påbegyndt, og som er bragt i alvorlig fare på grund af stærkt faldende eksportindtægter fra dette mineprodukt.

3. Under forfølgelsen af disse mål vil støtten

- blive tilpasset den pågældende AVS-stats behov for økonomisk omstrukturering

- på tidspunktet for fastlæggelsen og iværksættelsen heraf tage hensyn til de kontraherende parters gensidige interesser.

ARTIKEL 215

1. Den særlige finansieringsfacilitet, der er omhandlet i artikel 214, er møntet på de AVS-stater, som eksporterer til Fællesskabet, og som i mindst to af de fire år, der går forud for deres anmodning om bistand, har hentet

a) enten mindst 15% af deres eksportindtægter fra eksport af et af følgende produkter: kobber (herunder cobalt), phosphater, mangan, bauxit og aluminiumoxid, tin, jernmalm, også agglomereret, og uran

b) eller mindst 20% af deres eksportindtægter fra eksport af samtlige mineprodukter (med undtagelse af andre ædle mineraler end guld, og af olie og gas).

For de mindst udviklede AVS-stater samt AVS-indlandsstaterne og AVS-østaterne er den i litra a) nævnte sats dog 10% og den i litra b) nævnte sats 12%.

Ved beregningen af de tærskler, der er nævnt ovenfor i litra a) og b), tages der ikke hensyn til eksportindtægter fra mineprodukter, som ikke er omfattet af ordningen.

2. Den særlige finansieringsfacilitet kan anvendes, når det på baggrund af ovennævnte mål

a) konstateres eller kan forventes, at levedygtigheden for en eller flere virksomheder inden for minesektoren er blevet eller vil blive alvorligt berørt af midlertidige eller uforudselige vanskeligheder af teknisk, økonomisk eller politisk art, som den pågældende stat eller virksomhed ingen indflydelse har på, og når en sådan forringelse af levedygtigheden fører til eller kan føre til et betydeligt fald i den pågældende AVS-stats indtægter - navnlig vurderet på grundlag af et fald i produktions- eller eksportkapaciteten for det pågældende produkt på omkring 10% - og/eller til en forringelse af dens udenrigshandelsbalance

En forudselig forringelse af levedygtigheden er karakteriseret ved en begyndende forringelse af produktionsapparatet og indvirkningen heraf på landets økonomi.

b) eller for så vidt angår det under stk. 1, litra a), omhandlede tilfælde konstateres, at et stærkt fald i eksportindtægterne fra det pågældende mineprodukt i forhold til gennemsnittet for de to år, der går forud for undersøgelsesåret, bringer gennemførelsen af allerede påbegyndte udviklingsprojekter eller -programmer i alvorlig fare. For at der kan tages hensyn til et sådant fald, skal dette

- skyldes tekniske, økonomiske eller politiske vanskeligheder: det må ikke, direkte eller indirekte, være fremkaldt kunstigt som følge af den pågældende AVS-stats eller de pågældende økonomiske beslutningstageres politik og foranstaltninger

- give sig udslag i en tilsvarende nedgang på mindst 10% i de samlede eksportindtægter for det år, der går forud for undersøgelsesåret.

Med ovennævnte vanskeligheder tages der sigte på forstyrrelser såsom uheld, alvorlige tekniske forstyrrelser, alvorlige indenrigs~ eller udenrigspolitiske begivenheder, betydelige økonomiske og teknologiske forandringer eller betydelige handelsmæssige ændringer i forbindelserne med Fællesskabet.

3. En AVS-stat kan anmode om finansiel bistand over de midler, der er afsat til den særlige finansieringsfacilitet, dersom betingelserne i stk. 1 og 2 i denne artikel er opfyldt.

ARTIKEL 216

1. Den bistand, der er omhandlet i artikel 215, skal anvendes til virkeliggørelsen af målene for ordningen som anført i artikel 214, stk. 2.

- Når de to parter anser det for muligt og hensigtsmæssigt at bevare eller genoprette den eller de berørte minevirksomheders levedygtighed, skal bistanden anvendes til at finansiere projekter eller programmer, herunder også projekter og programmer med henblik på finansiel omstrukturering af de berørte virksomheder, med det formål at bevare, genoprette eller rationaliserere den pågældende produktions- og ekportkapacitet på et levedygtigt niveau.

- Når de to parter ikke anser det for muligt at bevare eller genoprette levedygtigheden, har bistanden til formål at udvide grundlaget for økonomisk vækst gennem finansiering af levedygtige horisontale eller vertikale omstillings- eller diversificeringsprojekter eller -programmer.

- Målsætningen om diversificering kan efter fælles aftale ligeledes søges gennemført, dersom økonomien i betydelig grad er afhængig af det pågældende mineprodukt, selv i det tilfælde, hvor levedygtigheden kan genoprettes.

- I tilfælde af anvendelse af artikel 215, stk. 2, litra b), søges målsætningen om diversificering gennemført ved iværksættelse af en finansiering, som skal bidrage til gennemførelsen af udviklingsprojekter eller -programmer uden for minesektoren, som allerede er påbegyndt, og som er bragt i fare.

2. I denne forbindelse tages der i afgørelsen om tildeling af midler til projekter eller programmer behørigt hensyn til de økonomiske interesser og de sociale følgevirkninger af en sådan bistand i den pågældende AVS-stat og i Fællesskabet, og den tilpasses den pågældende AVS-stats behov for økonomisk omstrukturering.

Som led i de undersøgelser, der er gennemført i forbindelse med artikel 215, stk. 1, litra b), vil Fællesskabet og den pågældende AVS-stat i fællesskab forsøge systematisk at fastlægge anvendelsesområdet og de nærmere bestemmelser for den eventuelle bistand, således at denne ikke kommer til at skade konkurrerende mineprodukter fra Fællesskabet.

En vurdering af ovennævente elementer og hensyntagen hertil indgår som led i den analyse, der er omhandlet i artikel 217, stk. 2.

3. Der lægges særlig vægt på

- forarbejdnings- og transportaktiviteter, især på regionalt plan, samt på en tilfredsstillende integration af minesektoren i landets samlede økonomiske og sociale udviklingsproces

- præventive foranstaltninger, der skal gøre det muligt at mindske eventuelle forstyrrende virkninger mest muligt ved at tilpasse teknologien, forbedre det lokale personales tekniske og forvaltningsmæssige kompetence og tilpasse det lokale personales færdigheder til virksomhedernes forvaltningsteknik

- samt en forøgelse af AVS-staternes videnskabelige og teknologiske kapacitet med hensyn til produktion af nye materialer.

ARTIKEL 217

1. Anmodningen om bistand skal indeholde oplysninger om arten af de opståede problemer, de konstaterede eller forventede følger af forstyrrelserne både for landet og for den eller de berørte minevirksomheder samt oplysninger, i form af et identifikationsskema, om de foranstaltninger eller aktioner, der er iværksat, eller som ønskes iværksat for at råde bod på problemerne.

Anmodningen fremsættes, så snart ovennævnte følger er klarlagte, og der gives en frist på højst tolv måneder til udarbejdelse af sagsmaterialet.

2. Før Fællesskabet træffer afgørelse, foretages der systematisk en teknisk, økonomisk og finansiel analyse af den pågældende minesektor for at vurdere såvel anmodningens berettigelse som det projekt eller program, hvortil bistanden skal anvendes. Denne analyse, som skal være meget grundig, tager med henblik på fastlæggelsen af bistanden navnlig hensyn til udsigterne på verdensmarkedet og, uden at dette berører artikel 216, stk. 2, første afsnit, til situationen på fællesskabsmarkedet for de pågældende produkter. Den skal desuden omfatte en analyse af de eventuelle følgevirkninger af en sådan bistand for medlemsstaternes konkurrerende mineproduktion samt af de eventuelle virkninger for den pågældende AVS-stat, hvis bistanden ikke ydes. Formålet hermed er at undersøge

- om det pågældende produktionsapparats levedygtighed er eller vil kunne blive bragt i fare, og om denne levedygtighed kan genoprettes, eller om det vil være mere hensigtsmæssigt at yde bistand til diversificering.

- eller om det i artikel 215, stk. 2, litra b), omhandlede fald i eksportindtægterne bringer gennemførelsen af de allerede påbegyndte udviklingsprojekter eller -programmer i alvorlig fare.

Analysen gennemføres efter procedurerne for det finansielle og faglige samarbejde. Gennemførelsen heraf nødvendiggør et snævert samarbejde med AVS-staten og dens berørte økonomiske beslutningstagere.

3. Der træffes afgørelse under et om spørgsmålet om bistandens berettigelse og om finansieringsforslaget.

Fællesskabet og AVS-staten træffer de nødvendige foranstaltninger for at fremskynde gennemgangen af ansøgningerne og for at muliggøre en hurtig iværksættelse af den egnede bistand.

ARTIKEL 218

1. Om nødvendigt kan der over facilitetens midler ydes faglig bistand til udformning og overvågning af projektet.

2. De procedurer, der gælder for en sådan bistand, og gennemførelsesbestemmelserne herfor er dem, der er fastsat i konventionens afsnit om samarbejde med henblik på udviklingsfinansiering.

ARTIKEL 219

1. Til det i artikel 214 anførte formål anvender Fællesskabet for gyldighedsperioden for den finansprotokol, der er knyttet til konventionen, det samlede beløb, der er nævnt i denne protokol, til dækning af samtlige dets forpligtelser i henhold til den særlige finansieringsfacilitet. Det beløb, der afsættes til denne facilitet, forvaltes af Kommissionen.

2. a) Det opdeles i et antal lige store årlige rater svarende til antallet af anvendelsesår. Ministerrådet kan hvert år, undtagen det sidste år, på grundlag af en rapport, som forelægges det af Kommissionen, bemyndige forlods anvendelse af højst 50% af raten for det følgende år, såfremt der er behov herfor

b) ethvert overskydende beløb, der måtte være tilbage ved slutningen af hvert anvendelsesår for finansprotokollen, der er knyttet til konventionen, bortset fra det sidste år, overføres automatisk til det følgende år

c) de midler, der står til rådighed for hvert anvendelsesår, udgøres derfor af følgende

- den årlige rate, nedsat med de i henhold til litra a) eventuelt anvendte beløb, og

- midler overført i henhold til litra b)

d) såfremt de midler, der står til rådighed for et anvendelsesår, er utilstrækkelige, nedsættes de fastsatte beløb tilsvarende, jf. dog bestemmelserne i litra a), b) og c).

Inden udløbet af finansprotokollens anvendelsesperiode træffer Ministerrådet afgørelse om anvendelsen af eventuelt overskydende dele af det samlede beløb.

3. Kommissionen fastsætter størrelsen af den i artikel 215 omhandlede bistand på baggrund af, hvilke midler der er til rådighed under den særlige finansieringsfacilitet, arten af de projekter eller programmer, hvortil midlerne skal anvendes, mulighederne for samfinansiering samt den pågældende mineindustris relative betydning for AVS-statens økonomi.

4. Der kan i intet tilfælde tildeles en enkelt AVS-stat mere end 35% af de midler, der er til rådighed efter anvendelsen af stk. 2, litra c). Når der er tale om bistand i henhold til artikel 215, stk. 1, litra b), er satsen 15%.

5. Den bistand, der tildeles AVS-staten inden for rammerne af den særlige finansieringsfacilitet, kan af denne videreformidles til den endelige låntager på andre finansielle betingelser, der fastsættes i finansieringsafgørelsen, og som er resultatet af en analyse af bistandsprojektet, der foretages på grundlag af de sædvanlige økonomiske og finansielle kriterier for den pågældende projekttype.

6. Den analyse, der er omhandlet i artikel 217, finansieres over facilitetens midler.

7. I undtagelsestilfælde i forbindelse med en nødsituation, som i første omgang skal bekræftes og begrundes i analysen, kan der ydes et forskud til en AVS-stat, som måtte anmode derom, som delvis forhåndsfinansiering af det pågældende projekt eller program.

AFSNIT III

SAMARBEJDE MED HENBLIK PÅ UDVIKLINGSFINANSIERING

ARTIKEL 220

Målet for samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering er gennem ydelse af tilstrækkelige finansielle midler og passende faglig bistand

a) at støtte og fremme AVS-staternes bestræbelser på at opnå en integreret social, kulturel og økonomisk udvikling, som er selvbestemt, selvcentreret og selvbærende på lang sigt, og som bygger på gensidig interesse og indbyrdes afhængighed

b) at bidrage til at hæve levestandarden for befolkningerne i AVS-staterne samt øge deres velfærd

c) at fremme foranstaltninger, der vil kunne mobilisere lokalsamfundenes initiativ, og som kan sikre en aktiv deltagelse af de personer, der er berørte af planlægningen og gennemførelsen af udviklingsprojekterne

d) at bidrage til, at befolkningen i videst muligt omfang får gavn af udviklingsprocessen

e) at bidrage til at udvikle AVS-staternes kapacitet med hensyn til innovation, tilpasning og omdannelse af teknologi

f) at bidrage til, at efterforskning efter, bevaring, forarbejdning, bearbejdning og udnyttelse af AVS-staternes naturressourcer sker på optimal og rationel vis for at støtte deres bestræbelser med henblik på industrialisering og økonomisk diversificering

g) at støtte og fremme den optimale udvikling af AVS-staternes menneskelige ressourcer

h) at fremme en stigning i strømmen af finansielle midler til AVS-staterne, således at AVS-staternes udviklingsbehov kan imødekommes, og at støtte AVS-staternes bestræbelser på at harmonisere det internationale samarbejde om deres udvikling gennem samfinansieringsaktioner sammen med andre finansieringsinstitutter eller tredjemand

i) at bidrage til at lette gældsbyrden, som er en væsentlig hindring for AVS-staternes udviklingsperspektiver på lang sigt, samtidig med at der sikres en stigning i de ikke-gældsskabende overførsler, og konventionens forskellige instrumenter udvikles og iværksættes på samordnet og integreret måde

j) at fremme og mobilisere ressourcer til støtte for levedygtige, effektive og vækstorienterede tilpasningsprogrammer

k) at søge nye metoder til fremme af de direkte, private investeringer i AVS-staterne, at støtte udviklingen af en sund, blomstrende og dynamisk privat sektor i AVS-staterne og fremme strømmen af private, såvel nationale som udenlandske, investeringer til AVS-staternes produktionssektorer

l) at fremme samarbejdet mellem AVS-staterne indbyrdes samt deres regionale samarbejde

m) at gøre det muligt at oprette mere afbalancerede økonomiske og sociale forbindelser og skabe bedre forståelse mellem AVS-staterne, Fællesskabets medlemsstater og resten af verden med henblik på en ny økonomisk verdensorden

n) at give AVS-stater, der som følge af naturkatastrofer eller usædvanlige omstændigheder med tilsvarende virkninger, har alvorlige økonomiske og sociale vanskeligheder af ekstraordinær karakter, mulighed for at modtage katastrofebistand

o) at hjælpe de mindst udviklede AVS-stater, AVS-indlandsstaterne og AVS-østaterne med at overvinde de specifikke hindringer, som hæmmer deres udviklingsbestræbelser.

AFDELING 2

PRINCIPPER

ARTIKEL 221

Samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering

a) iværksættes på nationalt og regionalt plan på grundlag af de udviklingsmål, -strategier og -prioriteter, som AVS-staterne har vedtaget, og i overensstemmelse med disse, idet der tages hensyn til staternes respektive geografiske, sociale og kulturelle karakteristika samt til deres særlige muligheder

b) gennemføres på meget liberale betingelser

c) sikrer, at tilførslen af midler sker på et mere forudsigeligt og regelmæssigt grundlag

d) sikrer, at AVS-staterne deltager i forvaltningen og anvendelsen af de finansielle midler, samt at der sker en effektiv decentralisering af beslutningsmyndigheden

e) styrker og udnytter AVS-staternes menneskelige ressourcer og eksisterende administrative strukturer mest muligt

f) er fleksibelt og tilpasset den enkelte AVS-stats situation samt det pågældende projekts eller programs særlige art

g) gennemføres med et minimum af administrative formaliteter og efter enkle og rationelle procedurer, således at projekterne og programmerne kan iværksættes hurtigt og effektivt

h) sikrer, at den faglige bistand kun ydes på den eller de pågældende AVS-staters anmodning, at den er af den fastsatte kvalitet, at den imødekommer et behov og er omkostningseffektiv og omfatter foranstaltninger til hurtig og effektiv uddannelse af det personale i AVS-staterne, der skal overtage de iværksatte projekter og programmer.

AFDELING 3

RETNINGSLINJER

ARTIKEL 222

1. De foranstaltninger, der finansieres inden for rammerne af konventionen, iværksættes i nært samarbejde mellem AVS-staterne og Fællesskabet under overholdelse af princippet om ligestillede partnere.

2. Det henhører under AVS-staternes ansvarsområde

a) at opstille mål og prioriteter for de vejledende programmer

b) at udvælge projekterne og programmerne

c) at udarbejde projekt- og programmaterialet

d) at udarbejde, forhandle og indgå kontrakter

e) at gennemføre og forvalte projekterne og programmerne

f) at vedligeholde projekterne og programmerne.

3. Det henhører under AVS-staternes og Fællesskabets fælles ansvarsområde

a) i de fælles institutioner at udstikke de generelle retningslinjer for samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering

b) at vedtage de vejledende programmer

c) at forundersøge projekterne og programmerne

d) at sikre lige vilkår for deltagelse i udbud og kontrakter

e) at overvåge og evaluere virkningerne og resultaterne af projekterne og programmerne

f) at sikre en hensigtsmæssig, hurtig og effektiv gennemførelse af projekterne og programmerne.

4. Det henhører under Fællesskabets ansvarsområde at træffe finansieringsafgørelser vedrørende projekterne og programmerne.

ARTIKEL 223

Medmindre andet er fastsat i konventionen, vedtages eller anses enhver afgørelse, der kræver en af de kontraherende parters godkendelse, for vedtaget 60 dage efter meddelelsen fra den anden part.

AFDELING 4

ANVENDELSESOMRÅDE

ARTIKEL 224

Inden for rammerne af konventionen omfatter samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering

a) investeringsprojekter og -programmer

b) rehabilitering af projekter og programmer

c) sektorspecifikke og generelle importstøtteprogrammer i henhold til artikel 225: der kan være tale om

i) sektorspecifikke importprogrammer (SIP) vedrørende varer og/eller

ii) sektorspecifikke importprogrammer (SIP) i form af bistand i fremmed valuta, der frigøres i rater til finansiering af sektorspecifik import, og/eller

iii) generelle importprogrammer (GIP) i form af bistand i fremmed valuta, der frigøres i rater til finansiering af generel import af et bredt udsnit af varer

d) budgetmæssig støtte til afhjælpning af den stramme interne finanssituation gennem anvendelse af »counterpart«-midlerne fra de forskellige fællesskabsinstrumenter

e) støtte til foranstaltninger, der bidrager til at lette gældsbyrden og afhjælpe betalingsbalanceproblemerne

f) programmer vedrørende fagligt samarbejde

g) iværksættelse af fleksible metoder med henblik på at støtte nærsamfundets egen indsats.

h) stadigt tilbagevendende udgifter (bl.a. løbende udgifter til administration, drift og vedligeholdelse, i lokal og fremmed valuta) i forbindelse med nye, igangværende og afsluttede projekter og programmer

i) i konkrete tilfælde de supplerende udgifter, der afholdes af AVS-staterne, og som udelukkende vedrører administrationen og overvågningen af de projekter og programmer, der finansieres af Den Europæiske Udviklingsfond, i det følgende benævnt »Fonden«

j) kreditlinjer og støtte til regionale betalingsmekanismer og til transaktioner i forbindelse med eksportkreditter i AVS-staterne

k) kapitalinteresser

l) en kombination af alle eller en del af ovennævnte elementer, der er integreret i sektorspecifikke udviklingsprogrammer.

ARTIKEL 225

De sektorspecifikke importprogrammer finansieres efter anmodning over det vejledende programs midler for at støtte de foranstaltninger, som den pågældende AVS-stat har truffet inden for den eller de sektorer, hvortil der i henhold til artikel 281 anmodes om bistand. Importprogrammerne har til formål at bidrage til produktionssektorernes optimale ydelse, til udvidelse af produktions- og eksportkapaciteten, overførsel eller udvikling af teknologi og til opfyldelse af menneskets fundamentale behov. Importprogrammerne kan omfatte finansiering af input til produktionssystemet, såsom kapitaludstyr og mellemprodukter, råvarer, reservedele, gødning, insekticider og leverancer til forbedring af ydelserne og niveauet inden for sundhedsvæsenet og undervisningssystemet. Endvidere kan de midler, der er afsat til strukturtilpasningsstøtte, anvendes til sektorspecifikke importprogrammer som omhandlet i artikel 224, litra c), nr. i) og ii), og til generelle importprogrammer som omhandlet i artikel 224, litra c), nr. iii).

ARTIKEL 226

Medmindre andet bestemmes, anvendes »counterpart«-midlerne fra de forskellige fællesskabsinstrumenter målrettet til finansiering af lokale udgifter i forbindelse med

a) Fondens projekter og programmer inden for rammerne af det vejledende program

b) andre aftalte projekter og programmer

c) særlige budgetkonti inden for rammerne af AVS-staternes offentlige udgiftsprogrammer, såsom programmerne på områderne sundhed, undervisning, uddannelse, skabelse af arbejdspladser samt miljøbeskyttelse

d) foranstaltninger til afbødning af de negative sociale følgevirkninger af strukturtilpasningen: disse foranstaltninger kan omfatte

i) bistand til lokale organisationer, såsom kooperativer og andre former for sammenslutninger med henblik på gensidig hjælp

ii) støtte til målgrupper inden for ernæring og sundhed samt til modernisering af sundhedstjenesternes infrastruktur

iii) omskoling og videreuddannelse

iv) førskoleundervisning og undervisning på primærniveauet, navnlig i ugunstigt stillede områder

v) istandsættelse, vedligeholdelse og modernisering af den økonomiske og sociale infrastruktur

vi) udbetaling af udtrædelsespenge til arbejdstagere i den offentlige eller halvoffentlige sektor, der afskediges, eller bidrag til, at de kan bevare deres beskæftigelse i en bestemt periode, eller støtte til søgning efter anden beskæftigelse

vii) levering af eller bidrag til indkøb af basalt udstyr

viii) små, stærkt arbejdsintensive projekter, som vil kunne skabe beskæftigelse for ufaglærte arbejdstagere, unge og kvinder og samtidig sikre dem en uddannelse samt bidrage til genoprettelse eller udvikling af infrastrukturen i såvel land- som byområder

ix) styrkelse af AVS-statens lederes evne til at administrere sociale programmer

x) foranstaltninger, der skal hjælpe kvinder, ældre, handicappede og andre sårbare grupper, for hvem de negative sociale følgevirkninger af strukturtilpasningen er særlig mærkbare.

ARTIKEL 227

1. Der kan ydes midler til en AVS-stat til finansiering af stadigt tilbagevendende udgifter (som omfatter administrations-, vedligeholdelses- og driftsudgifter), således at der sikres optimal udnyttelse af investeringer, som er af ganske særlig betydning for den pågældende AVS-stats økonomiske og sociale udvikling, og hvis udnyttelse midlertidigt medfører en byrde for AVS-staten eller for andre bistandsberettigede modtagere. Denne støtte kan for tidligere eller nye igangværende projekter og programmer dække de løbende administrations- og driftsudgifter såsom

a) udgifter, der påløber i indkøringsperioden, i forbindelse med etableringen, igangsætningen og driften af investeringsprojekter og -programmer

b) udgifter til drift, vedligeholdelse og/eller administration af investeringsprojekter og -programmer, der er iværksat tidligere.

2. Finansieringen af de stadigt tilbagevendende udgifter i de mindst udviklede AVS-stater får særbehandling.

ARTIKEL 228

Den finansielle bistand i henhold til konventionen kan anvendes til dækning af samtlige lokale og eksterne udgifter i forbindelse med projekterne og programmerne.

AFDELING 5

BISTANDSOMRÅDER

ARTIKEL 229

1. Inden for rammerne af den prioritering, som den eller de pågældende AVS-stater har foretaget på såvel nationalt som regionalt plan, kan der ydes bistand til projekter og programmer inden for samtlige sektorer eller områder, der er nævnt i konventionen, og denne bistand kan navnlig vedrøre

a) udvikling af landbruget og landdistrikterne, herunder især programmer, der tager sigte på selvforsyning med fødevarer og fødevaresikkerhed

b) industrialisering, håndværk, energi, minedrift og turisme

c) økonomisk og social infrastruktur

d) strukturforbedringer inden for produktionssektorerne

e) bevarelse og beskyttelse af miljøet

f) prospektering, efterforskning og udnyttelse af naturressourcer

g) uddannelses- og undervisningsprogrammer, videnskabelig og teknisk grundforskning og anvendt forskning, teknologisk tilpasning og innovation samt overførsel af teknologi

h) industrifremme og -information

i) markedsføring og salgsfremmende foranstaltninger

j) fremme, udvikling og styrkelse af små og mellemstore nationale og regionale virksomheder

k) støtte til nationale og regionale udviklingsbanker og finansieringsinstitutter samt til kompensations- og betalingsinstitutter, der skal fremme den regionale samhandel og samhandelen mellem AVS-staterne

l) mikroprojekter til udvikling af nærsamfundet

m) transport og kommunikation, navnlig fremme af luftfart og skibsfart

n) bedre udnyttelse af fiskeressourcerne

o) udvikling og optimal udnyttelse af de menneskelige ressourcer under særlig hensyntagen til kvindens rolle i udviklingen

p) forbedring af infrastrukturen og tjenesteydelserne på det sociale og kulturelle område, navnlig med hensyn til sundhed, boligforhold, vandforsyning osv.

q) bistand til faglige og kommercielle AVS- og AVS/EØF-organisationer med henblik på at forbedre produktionen og afsætningen af varer på de eksterne markeder

r) støtte til strukturtilpasningsprogrammer for derigennem også at bidrage til at lette gældsbyrden

s) investeringsfremme og -støtte

t) udviklingsaktioner, der forelægges af økonomiske, kulturelle, sociale og uddannelsesmæssige organisationer som led i det decentrale samarbejde, navnlig når AVS-staternes indsats og organisationsmetoder på området forenes med Fællesskabets.

2. Disse projekter og programmer kan ligeledes omfatte tematiske foranstaltninger såsom

a) bekæmpelse af tørke og ørkendannelse og beskyttelse af naturressourcerne

b) støtte til AVS-staterne med hensyn til forebyggelse af og beredskab i forbindelse med katastrofer, bl.a. til udarbejdelse af systemer til forudsigelse af og hurtig alarm i tilfælde af katastrofer med henblik på at mindske følgerne heraf

c) bekæmpelse af endemiske og epidemiske sygdomme hos mennesker

d) hygiejne og primært sundhedsarbejde

e) bekæmpelse af endemiske kvægsygdomme

f) energisparebestræbelser

g) generelt langsigtede foranstaltninger, som strækker sig ud over en bestemt tidshorisont.

AFDELING 6

FINANSIERINGSBERETTIGEDE

ARTIKEL 230

1. Der kan i henhold til konventionen ydes finansiel bistand til følgende enheder eller organer

a) AVS-stater

b) regionale eller mellemstatslige organer, som en eller flere AVS-stater er deltagere i, og som er bemyndiget af disse

c) fælles organer, som er oprettet af AVS-staterne og Fællesskabet for at forfølge visse specifikke mål.

2. Der kan ligeledes med den eller de pågældende AVS-staters samtykke ydes finansiel bistand til

a) offentlige eller halvoffentlige nationale og/eller regionale organer, AVS-staternes ministerier eller lokale forvaltninger, og navnlig finansieringsinstitutter og udviklingsbanker

b) AVS-staternes selskaber og virksomheder

c) en fællesskabsmedlemsstats virksomheder, for at sætte disse i stand til ud over den indsats, de allerede selv gør, at gennemføre produktive projekter på en AVS-stats område

d) de formidlende organer i AVS-staterne eller Fællesskabet, der stiller finansielle midler til rådighed til små og mellemstore virksomheder, samt de finansieringsinstitutter, der fremmer og finansierer private investeringer i AVS-staterne

e) lokale forvaltninger og private organisationer i AVS-staterne, som deltager i den økonomiske, sociale og kulturelle udviklingsproces

f) sammenslutninger af producenter, som er statsborgere i AVS-staterne

g) lokalsamfund, kooperativer, fagforeninger, ikke-statslige organisationer, undervisnings- og forskningsinstitutter i AVS-staterne og Fællesskabet, for at de kan iværksætte økonomiske, kulturelle, sociale og uddannelsesmæssige projekter og programmer i AVS-staterne som led i det decentrale samarbejde.

ARTIKEL 231

Fællesskabets samlede finansielle bistand til de i dette afsnit nævnte formål er angivet i den finansprotokol, der er knyttet til konventionen.

ARTIKEL 232

1. Dersom en AVS-stat undlader at ratificere konventionen eller opsiger den, regulerer de kontraherende parter de i finansprotokollen fastsatte finansielle midler.

2. Der skal ligeledes finde regulering sted, såfremt

a) nye AVS-stater, der ikke har deltaget i forhandlingerne om konventionen, tiltræder denne

b) Fællesskabet udvides med nye medlemsstater.

AFDELING 2

FINANSIERINGSFORMER OG -BETINGELSER

ARTIKEL 233

1. Projekterne og programmerne kan finansieres ved gavebistand, risikovillig kapital fra Fonden, lån af Bankens egne midler, eller ved en kombination af to eller flere af disse finansieringsformer.

2. Finansieringsformerne for det enkelte projekt eller program fastlægges i fællesskab mellem den eller de pågældende AVS-stater og Fællesskabet på grundlag af

a) disse staters udviklingsniveau og geografiske beliggenhed samt økonomiske og finansielle situation

b) projektets eller programmets art, dets muligheder for økonomisk og finansiel rentabilitet samt dets sociale og kulturelle virkninger: og

c) i tilfælde af lån de faktorer, som sikrer betjeningen af lånene.

3. Finansiel bistand kan ydes til de pågældende AVS-stater enten gennem AVS-staterne eller, med deres samtykke, gennem finansieringsinstitutter, der opfylder kriterierne, eller direkte til enhver anden bistandsberettiget modtager.

4. Når den finansielle bistand ydes gennem et formidlende organ til den endelige modtager

a) fastsættes betingelserne for ydelse af disse midler gennem det formidlende organ til den endelige modtager i finansieringsaftalen eller lånekontrakten

b) anvendes enhver fortjeneste, som det formidlende organ opnår som følge af denne transaktion, til udviklingsformål på de i finansieringsaftalen eller lånekontrakten fastsatte vilkår, efter at der er taget hensyn til administrative omkostninger, finansielle risici og kursrisici samt omkostningerne i forbindelse med den faglige bistand til den endelige modtager.

ARTIKEL 234

1. Risikovillig kapital kan antage form af lån eller kapitalinteresser.

a) Lånene kan ydes hovedsagelig i form af

i) lavere prioriterede lån, der først skal tilbagebetales, og for hvilke eventuel rentebetaling først finder sted, efter at de øvrige fordringer er blevet opfyldt

ii) betingede lån, hvis tilbagebetaling og/eller løbetid afhænger af opfyldelsen af visse betingelser i forbindelse med resultaterne af det finansierede projekt, såsom fortjeneste eller planlagt produktion. De specifikke betingelser fastlægges i forbindelse med ydelsen af lånet

b) Kapitalinteresser kan anvendes til på Fællesskabets vegne midlertidigt at erhverve minoritetsandele i AVS-virksomheders kapital eller i institutter, der finansierer udviklingsprojekter i AVS-staterne, eller i AVS-finansieringsinstitutter, der fremmer og finansierer private investeringer i AVS-staterne. Disse kapitalinteresser overføres til statsborgere eller institutter i AVS-staterne eller anvendes på anden måde med den pågældende AVS-stats samtykke, når de fastsatte betingelser er opfyldt

c) De betingelser, der gælder for transaktioner med risikovillig kapital, afhænger af det enkelte projekts eller programs karakteristika og er i almindelighed gunstigere end dem, der gælder for lån med rentegodtgørelse. For så vidt angår lånene kan renten i intet tilfælde overstige 3%.

2. For at mindske virkningerne af valutakurssvingninger behandles problemet vedrørende kursrisiko således

a) ved transaktioner med risikovillig kapital, der har til formål at styrke en virksomheds egenkapital, bæres kursrisikoen generelt af Fællesskabet

b) ved finansiering med risikovillig kapital af private selskabers og små og mellemstore virksomheders investeringer fordeles kursrisikoen mellem på den ene side Fællesskabet og på den anden side de øvrige berørte parter. Set som et gennemsnit fordeles kursrisikoen ligeligt mellem de to parter.

ARTIKEL 235

Lån af Bankens egne midler ydes på følgende vilkår

a) Den rentesats før rentegodtgørelse der anvendes, er den, som Banken anvender for den valuta, den løbetid og de amortiseringsvilkår, der er fastlagt for dette lån den dag, hvor kontrakten undertegnes.

b) Denne sats nedsættes ved en rentegodtgørelse på 4%. Rentegodtgørelsessatsen reguleres automatisk således, at renten for låntageren ikke bliver under 3% eller over 6% for et lån, der er optaget til referencesatsen. Den referencesats, der anvendes ved beregningen af reguleringen af rentegodtgørelsen, er den sats for ecu, som Banken på den dag, hvor kontrakten undertegnes, anvender for et lån med samme løbetid og samme amortiseringsvilkår.

c) Rentegodtgørelsesbeløbet, beregnet efter værdien på tidspunktet for udbetalingen af lånet, afskrives på beløbet for gavebistanden og indbetales direkte til Banken.

d)Løbetiden for lån af Bankens egne midler fastsættes på grundlag af projektets økonomiske og finansielle karakteristika: denne løbetid må ikke overstige 25 år. For disse lån gælder der i reglen en afdragsfri periode, der fastsættes på grundlag af projektets gennemførelsestid og likviditetsbehov.

ARTIKEL 236

Banken

a) bidrager ved hjælp af de midler, den forvalter, til AVS-staternes økonomiske og industrielle udvikling på nationalt og regionalt plan: med henblik herpå finansierer den først og fremmest produktive projekter og programmer inden for industri, agro-industri, turisme, minedrift, energi og inden for transport og telekommunikation i tilknytning til disse sektorer. Denne sektorbestemte prioritering udelukker ikke, at Banken af sine egne midler kan finansiere produktive projekter og programmer inden for andre sektorer, navnlig industriafgrøder

b) etablerer et nært samarbejde med nationale og regionale udviklingsbanker og med AVS-staternes banker og finansieringsinstitutter

c) tilpasser i samråd med den pågældende AVS-stat bestemmelserne og procedurerne for gennemførelse af samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering, således som de er fastsat i konventionen, for eventuelt at tage hensyn til typen af projekter og programmer og handle i overensstemmelse med konventionens mål inden for rammerne af de procedurer, der er fastlagt i dens vedtægter.

ARTIKEL 237

For så vidt angår lån, der er ydet, eller kapitalinteresser, der er erhvervet i henhold til konventionen, og som de pågældende AVS-stater har godkendt skriftligt, skal disse stater

a) indrømme fritagelse for enhver national eller lokal beskatning af eller afgift på renter, provision og afdrag på lån, der skal erlægges i henhold til den i den eller de pågældende AVS-staters gældende lovgivning

b) stille den nødvendige udenlandske valuta til rådighed for modtagerne med henblik på betaling af renter, provision og afdrag på lån, som skal erlægges i henhold til de finansieringsaftaler, der er indgået med henblik på iværksættelsen af projekter og programmer på deres område

c) stille den udenlandske valuta til rådighed for Banken, der er nødvendig med henblik på overførsel af alle de beløb, den har modtaget i national valuta, til den på datoen for overførslen gældende kurs mellem ecu eller andre overførselsvalutaer og den nationale valuta, og som udgør nettoindkomsten og nettoprovenuet ved Fællesskabets erhvervelse af kapitalinteresser i virksomheder.

ARTIKEL 238

De mindst udviklede AVS-stater indrømmes særbehandling ved fastlæggelsen af omfanget af de finansielle midler, som disse stater kan forvente fra Fællesskabet inden for rammerne af deres vejledende program. Der tages desuden hensyn til de særlige vanskeligheder, som AVS-indlandsstaterne og AVS-østaterne har. Disse finansielle midler tildeles på gunstigere finansieringsvilkår under hensyn til den enkelte stats økonomiske situation og særlige behov. De består hovedsagelig af gavebistand og, hvor det synes hensigtsmæssigt, af risikovillig kapital eller lån fra Banken, især under hensyn til kriterierne i artikel 233, stk. 2, i dette afsnit.

AFDELING 3

GÆLD OG STRUKTURTILPASNINGSSTØTTE

Gæld

ARTIKEL 239

1. AVS-staterne og Fællesskabet er af den opfattelse, at situationen med hensyn til AVS-staternes udlandsgæld er blevet et alvorligt udviklingsproblem, og at de dermed forbundne byrdefulde forpligtelser for så vidt angår gældsbetjeningen resulterer i, at disse staters importkapacitet og investeringsniveau mindskes, hvorved deres væskt og udvikling bringes i fare.

2. AVS-staterne og Fællesskabet bekræfter på ny deres vilje til at udvikle og på samordnet og integreret vis bringe konventionens forskellige instrumenter i anvendelse og iværksætte følgende foranstaltninger for at bidrage til at lette AVS-staternes gældsbyrde og mindske deres betalingsbalanceproblemer med henblik på at stimulere det økonomiske opsving og sætte gang i væksten.

ARTIKEL 240

1. For at undgå en forøgelse af AVS-staternes gældsbyrde, sker finansieringen i henhold til denne konvention, ud over lån fra Banken og risikovillig kapital, i form af gavebistand. Følgende foranstaltninger og aktioner vil navnlig blive gennemført

a) med hensyn til projekter med høj rentabilitet og navnlig med hensyn til finansiering under SYSMIN følges en procedure i to etaper, hvorefter AVS-staterne modtager gavebistand og derefter genudlåner midlerne på passende markedsbetingelser. Der træffes egnede foranstaltninger, således at renter og tilbagebetalinger indsættes på en konto for »counterpart«-midler, efter fradrag af en afgift til en aftalt sats. Disse midler forvaltes efter de normale procedurer, der er aftalt for denne finansieringsform, som er tilvejebragt via fællesskabsbistanden

b) STABEX-overførsler finder sted uden forpligtelse for de modtagende AVS-stater til at genoprette midlerne under ordningen.

2. Desuden vil Fællesskabet

a) i konkrete tilfælde fremme en fremskyndet anvendelse af de midler under de tidligere vejledende programmer, som der ikke er disponeret over, ved hjælp af de i konventionen fastsatte instrumenter, der kommer til udbetaling hurtigt, for således at bidrage til at mindske gældsbyrden

b) efter anmodning fra en AVS-stat

i) bistå med at undersøge og finde konkrete løsninger på gældsproblemet, vanskelighederne i forbindelse med gældsbetjeningen og betalingsbalanceproblemerne

ii) yde hjælp til uddannelse i forvaltning af udlandsgælden og i internationale finansforhandlinger samt yde bistand til workshops, kurser og seminarer inden for disse områder

iii) yde bistand til AVS-staterne med henblik på udarbejdelse af smidige teknikker og instrumenter til forvaltning af gælden for at imødegå uforudsete svingninger i rentesatserne og valutakurserne

c) tilskynde sine institutioner, herunder Banken, til at spille en mere aktiv rolle som katalysator for nye strømme af finansielle midler til de gældstyngede AVS-stater.

ARTIKEL 241

1. Fællesskabet forpligter sig til at støtte AVS-staternes bestræbelser på

a) at iværksætte reformer, der har til formål at forbedre deres økonomiske resultater

b) at styrke deres mekanismer til forvaltning af udlandsgælden på nationalt plan for at kunne øve en mere effektiv kontrol med den offentlige sektors udenlandske låntagning og overvåge den private sektors låntagning

c) at trække kapital hjem

d) at intensivere deres indsats for at mindske inflationen og iværksætte foranstaltninger til forøgelse af den nationale opsparing

e) at træffe konkrete foranstaltninger til forbedring af investeringernes kvalitet såvel i den offentlige som i den private sektor

f) at vedtage passende foranstaltninger, som kan tilskynde til projekter, der frembringer eller sparer udenlandsk valuta

g) som et langsigtet mål at udvikle de subregionale kapitalmarkeder, der kan tjene som en effektiv mekanisme for at tiltrække AVS-staternes overskudsmidler, der er placeret i udlandet

h) at vedtage foranstaltninger, der kan øge samhandelen mellem AVS-staterne ved anvendelse af de eksisterende regionale og subregionale betalingsmekanismer og tilskynde til kompensationsaftaler og kreditforsikringer for samtlige handelstransaktioner mellem AVS-staterne.

ARTIKEL 242

For at bidrage til gældsbetjeningen i forbindelse med fællesskabslån hidrørende fra Bankens egne midler, lån på særlige vilkår og risikovillig kapital, kan AVS-staterne i henhold til bestemmelser, som i hvert enkelt tilfælde aftales med Kommissionen, anvende de disponible midler i fremmed valuta, der er omhandlet i artikel 319, til sådanne betalinger, efterhånden som gælden forfalder, og op til det beløb, der kræves til betalinger i national valuta.

Strukturtilpasningsstøtte

ARTIKEL 243

AVS-staterne og Fællesskabet erkender, at de økonomiske og sociale problemer, som AVS-staterne står overfor, skyldes såvel interne som eksterne faktorer. De erkender, at der bør handles hurtigt, og er af den opfattelse, at politikken på kort og mellemlang sigt skal styrke AVS-staternes langsigtede udviklingsbestræbelser og -mål. De er med henblik herpå enige om, at konventionen skal støtte strukturtilpasningen for at bistå AVS-staterne i deres bestræbelser med henblik på

a) at tilvejebringe et økonomisk klima, der kan skabe et opsving i eller fremskynde væksten i bruttonationalproduktet og beskæftigelsen

b) at forbedre den sociale og økonomiske velfærd for befolkningen som helhed

c) at forbedre administrationen af den offentlige sektor og give den private sektor passende incitamenter

d) at hæve produktivitetsniveauet i økonomiens nøglesektorer

e) i højere grad at diversificere økonomien som led i bestræbelserne for at øge fleksibiliteten i økonomien og mindske de interne og eksterne ubalancer samtidig med, at væksten i bruttonationalproduktet bevares

f) at forbedre betalingsbalancesituationen og øge valutareserverne

g) at påse, at tilpasningen er økonomisk levedygtig og socialt og politisk acceptabel.

ARTIKEL 244

Tilpasningsstøtten bygger på følgende principper

a) det er hovedsagelig AVS-staternes opgave at analysere de problemer, der skal løses, og udarbejde reformprogrammerne

b) støtteprogrammerne tilpasses den særlige situation i hver enkelt AVS-stat, og der tages heri hensyn til de sociale, kulturelle og miljømæssige forhold i AVS-staterne

c) bistanden skal understøtte AVS-statens prioriterede udviklingsmål, såsom udvikling af landbruget og landdistrikterne, fødevaresikkerhed, PMDT og miljøbeskyttelse, samt bidrage til at lette gældsbyrden

d) tilpasningsstøtten ydes inden for rammerne af den pågældende AVS-stats politiske og økonomiske model

e) AVS-staternes ret til at bestemme, i hvilken retning deres udviklingsstrategier og -prioriteter skal gå, anerkendes og respekteres

f) såvel reformerne som støtteprogrammet skal fastsætte, at der fra begyndelsen skal træffes foranstaltninger til afhjælpning af de negative sociale virkninger, som tilpasningsprocessen kan forårsage: som led i virkeliggørelsen af målsætningen om økonomisk vækst og social retfærdighed tages der ganske særligt hensyn til de mest sårbare grupper i samfundet, herunder fattige, arbejdsløse, kvinder og børn

g) tempoet i reformprogrammerne skal være realistisk og foreneligt med hver enkelt AVS-stats kapacitet og midler, medens iværksættelsen af støtteprogrammerne skal være smidig og tilpasset den forvaltningsmæssige kompetence

h) hurtig udbetaling er et af støtteprogrammernes vigtigste kendetegn

i) der ydes støtte på baggrund af en fælles vurdering, foretaget af Fællesskabet og den pågældende AVS-stat, af de reformer, der er iværksat, eller som påtænkes, enten på makroøkonomisk plan eller på sektorplan

ARTIKEL 245

1. Med henblik på strukturtilpasningsstøtten yder Fællesskabet finansiel bistand i form af gavebistand

a) i henhold til artikel 1 i finansforprotokollen og

b) på grundlag af det vejledende program i henhold til artikel 281, stk. 2, litra e).

2. Ved finansprotokollens udløb tilbageføres de specifikke bevillinger, der er afsat til tilpasningsstøtten, og som der ikke er disponeret over, til Fondens midler, medmindre Ministerrådet træffer anden afgørelse, hvorefter bevillingerne vil blive anvendt til finansiering af andre aktioner, der falder ind under samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering, herunder navnlig den programmerbare bistand.

ARTIKEL 246

1. Der kan i princippet ydes strukturtilpasningsstøtte til samtlige AVS-stater, idet der dog tages hensyn til omfanget af de påbegyndte eller påtænkte reformer på makroøkonomisk plan eller på sektorplan, deres effektivitet og deres eventuelle indvirkning på den økonomiske, sociale og politiske dimension af udviklingen og afhængigt af de økonomiske og sociale vanskeligheder, der gør sig gældende i disse stater, og hvis omfang kan vurderes ved hjælp af indikatorer som

a) gældsætningsniveauet og gældsbetjeningsbyrden,

b) betalingsbalanceproblemerne,

c) budgetsituationen,

d) valutasituationen,

e) vækstraten for den reelle nationalindkomst,

f) arbejdsløshedsniveauet,

g) situationen inden for sociale områder som ernæring, boligforhold, sundhed og undervisning.

2. De AVS-stater, der indleder reformprogrammer, som anerkendes og støttes i det mindste af de vigtigste, multilaterale bidragydere, eller som er aftalt med disse, men som ikke nødvendigvis støttes finansielt af dem, anses for automatisk at have opfyldt betingelserne for opnåelse af tilpasningsstøtte.

3. Ved vurderingen af de sociale og økonomiske vanskeligheder, der er omhandlet i stk. 1, tages der særligt hensyn til de mindst udviklede AVS-stater.

ARTIKEL 247

1. De finansielle midler, der er afsat til strukturtilpasningen, kan efter anmodning fra den pågældende AVS-stat frigøres enten i begyndelsen eller i løbet af finansprotokollens anvendelsesperiode.

2. Denne støtte til tilpasningsaktionen ydes i form af

a) sektorspecifikke importprogrammer eller generelle importprogrammer i henhold til artikel 224, litra c), og artikel 225

b) faglig bistand knyttet til programmer for strukturtilpasningsstøtte.

3. For at afhjælpe AVS-staternes interne, finansielle vanskeligheder, kan »counterpart«-midlerne fra de forskellige fællesskabsinstrumenter desuden anvendes i henhold til artikel 226.

4. Tilpasningsstøtten iværksættes på en smidig måde, og instrumenterne vælges i hvert enkelt tilfælde.

For de lande, der indleder reformer på makroøkonomisk plan, er det bedst egnede instrument i almindelighed et generelt importprogram, som er i overensstemmelse med tilpasningsstøtten, som den er defineret i konventionen. Ved tilpasning på sektorniveau ydes fællesskabsbistanden i form af et sektorspecifikt importprogram vedrørende varer eller fremmed valuta.

Et sektorspecifikt importprogram kan ligeledes være nyttigt i forbindelse med makroøkonomiske reformer med det formål at opnå en stærkere sektorspecifik virkning.

ARTIKEL 248

Ved iværksættelsen af det enkelte støtteprogram

a) foretages der en tilpasning til den enkelte modtagerstats behov

b) sikres det, at der er sammenhæng mellem de forskellige støtteinstrumenter og strukturtilpasningen, som den er defineret i artikel 243 og 244

c) sikres det, at der er en så bred og gennemsigtig adgang som muligt for AVS-staternes erhvervsdrivende og det bedst mulige forhold mellem kvalitet og pris for importerede varer. Med henblik herpå må konventionens udbudsprocedurer anvendes smidigt, således at

- der sikres hurtige udbetalinger

- den administrative byrde, som den pågældende AVS-stat skal bære, begrænses mest muligt

- disse procedurer kan forenes med statens administrative og kommercielle praksis.

d) træffes der aftale med det AVS-organ, der skal varetage programmets gennemførelse.

ARTIKEL 249

For at øge strømmen af finansielle midler kan Fællesskabet med den pågældende AVS-stats samtykke deltage i samfinansieringsaktioner med andre bidragydere. Konventionens bestemmelser om samfinansiering finder anvendelse. Med henblik herpå og for at sikre en effektiv anvendelse af de finansielle midler og nedsætte tidsfristerne gøres der, med den pågældende AVS-stats samtykke og med dennes aktive deltagelse, en indsats for at

a) samordne de forskellige bidragyderes fremgangsmåde i forbindelse med strukturtilpasningsstøtten

b) samordne den praktiske gennemførelse på en enkel og omkostningseffektiv måde.

ARTIKEL 250

1. I den anmodning om strukturtilpasningsstøtte, som AVS-staten fremsætter, gøres der i store træk rede for de tilgrundliggende problemer, som AVS-staten vil løse, og de foranstaltninger og aktioner, der er eller påtænkes iværksat, de områder, hvor støtte er nødvendig, de nuværende eller forudsete sociale følgevirkninger, de løsninger, der foreslås for at afhjælpe dem: der gives desuden et skøn over omkostningerne i forbindelse med det støtteprogram, som der anmodes om bistand til, og varigheden eller den sandsynlige dato for fuldførelsen af programmet anføres.

2. Forberedelsen og forundersøgelsen af strukturtilpasningsprogrammerne foretages, og finansieringsafgørelserne træffes i henhold til bestemmelserne i kapitel 5 om gennemførelsesprocedurerne, idet der tages behørigt hensyn til nødvendigheden af at sikre, at midlerne til strukturtilpasning hurtigt kommer til udbetaling. Der kan i konkrete tilfælde gives tilladelse til finansiering med tilbagevirkende kraft af en begrænset del af importen med oprindelse i AVS-staterne/EØF.

3. Når det drejer sig om programmer vedrørende fremmed valuta, indbetales de tildelte bevillinger på en bankkonto i ecu, som den pågældende AVS-stat har åbnet i en medlemsstat, og over hvilken samtlige betalinger i forbindelse med programmet foretages. Disse bevillinger betragtes som et forskud, som skal godkendes ved forelæggelse af dokumentation for anvendelsen af bevillingerne

AFDELING 4

SAMFINANSIERING

ARTIKEL 251

1. På anmodning af AVS-staterne kan konventionens finansielle midler anvendes til samfinansiering (især sammen med udviklingsorganer og -institutioner, Fællesskabets medlemsstater, AVS-stater, tredjelande eller internationale eller private finansieringsinstitutter, virksomheder eller eksportkreditorganer).

2. Der lægges særlig vægt på mulighederne for samfinansiering, navnlig i følgende tilfælde

a) større projekter, der ikke kan finansieres via en enkelt finansieringskilde alene

b) projekter, i forbindelse med hvilke Fællesskabets deltagelse og projekterfaring vil kunne lette andre finansieringsinstitutters deltagelse

c) projekter, som kan finansieres med en blanding af finansiering på lempelige vilkår og finansiering på normale vilkår

d) projekter, der kan splittes op i delprojekter, som opfylder betingelserne for finansiering via forskellige finansieringskilder

e) projekter, i forbindelse med hvilke en spredning af finansieringen kan vise sig at være en fordel af hensyn til finansierings- og investeringsomkostningerne samt andre aspekter ved gennemførelsen af de pågældende projekter

f) projekter af regional eller interregional karakter.

3. Samfinansiering kan have form af fællesfinansiering eller parallelfinansiering. I hvert enkelt tilfælde foretrækkes den løsning, der er mest egnet set ud fra et omkostningseffektivitetssynspunkt.

4. Med de berørte parters samtykke

a) foretages den nødvendige harmonisering og samordning af de foranstaltninger, som gennemføres af Fællesskabet og andre deltagere i samfinansieringen, for at begrænse antallet af procedurer, som AVS-staterne skal iværksætte, og for at gøre disse procedurer mere smidige, navnlig for så vidt angår

i) de andre samfinansieringsdeltageres og modtagernes behov

ii) udvælgelsen af de projekter, der skal samfinansieres, og bestemmelserne vedrørende deres gennemførelse

iii) harmoniseringen af regler og procedurer for bygge- og anlægskontrakter, indkøbskontrakter og kontrakter vedrørende tjenesteydelser

iv) betalingsbetingelserne

v) de betingelser, projekterne skal opfylde, samt konkurrencereglerne ved udbud

vi) den præferencemargen, der indrømmes AVS-staternes virksomheder.

b) styrkes og udvikles konsultations- og samordningsprocessen med de øvrige bidragydere og deltagere i samfinansieringen ved at der, når det er muligt, indgås rammeaftaler om samfinansiering, og retningslinjerne og procedurerne for samfinansiering tages op til fornyet behandling for at sikre effektiviteten og de bedst mulige betingelser

c) kan Fællesskabet yde de øvrige deltagere i samfinansieringen administrativ støtte eller fungere som leder af eller koordinator for de projekter, som det deltager i finansieringen af, for at lette iværksættelsen af de samfinansierede projekter eller programmer.

AFDELING 5

MIKROPROJEKTER

ARTIKEL 252

1. For at imødekomme lokalsamfundenes udviklingsbehov deltager Fonden på den pågældende AVS-stats anmodning i finansieringen på lokalt plan af mikroprojekter,

a) som har økonomisk og social indflydelse på befolkningernes levevilkår

b) som opfylder et klart påvist, prioriteret behov

c) som iværksættes på det pågældende lokalsamfunds initiativ og med aktiv deltagelse fra dettes side.

2. Mikroprojekterne finansieres

a) af det pågældende lokalsamfund i form af varer, tjenesteydelser eller penge, alt efter dets muligheder

b) af Fonden, hvis bidrag i princippet ikke må udgøre mere end tre fjerdedele af de samlede udgifter til hvert projekt og ikke må overstige 300 000 ecu

c) undtagelsesvis af den pågældende AVS-stat, som kan bidrage finansielt med offentlige faciliteter eller med tjenesteydelser.

3. Et beløb svarende til Fondens bidrag fratrækkes den gavebistand, der er tildelt i henhold til det nationale vejledende program.

4. Forberedelsen og iværksættelsen af mikroprojekter i de mindst udviklede AVS-stater prioriteres særlig højt.

ARTIKEL 253

Med de pågældende AVS-staters samtykke og efter anmodning fra de berørte lokalsamfund i AVS-staterne samt i henhold til bestemmelserne vedrørende flerårige programmer i artikel 290 kan organisationer i AVS-staterne eller Fællesskabet, der arbejder uden gevinst for øje, ud over mulighederne for samfinansiering, samordne, overvåge eller iværksætte mikroprojekter og/eller flerårige programmer for mikroprojekter.

AFDELING 6

KATASTROFEBISTAND

ARTIKEL 254

1. Der ydes katastrofebistand til AVS-stater, der som følge af naturkatastrofer eller ekstraordinære omstændigheder med tilsvarende virkninger har alvorlige økonomiske og sociale vanskeligheder af exceptionel karakter. Katastrofebistanden, som har til formål ved hjælp af de bedst egnede midler at yde et reelt bidrag til at afhjælpe øjeblikkelige vanskeligheder

a) skal være tilstrækkelig smidig til at kunne ydes i hvilken som helst form alt efter omstændighederne, herunder levering af en lang række væsentlige varer og tjenesteydelser og/eller udbetaling af penge til ofrene

b) kan ligeledes omfatte finansiering af øjeblikkelige foranstaltninger med henblik på at bringe beskadigede anlæg og beskadiget udstyr til at fungere på ny og sikre det minimal levedygtighed

c) skal ikke tilbagebetales og ydes hurtigt og smidigt.

2. Fællesskabet træffer de nødvendige foranstaltninger for at lette en hurtig gennemførelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at imødegå nødsituationen. Med henblik herpå

a) skal der inden 180 dage efter fastsættelsen af gennemførelsesbestemmelserne være disponeret over hele katastrofebistanden, denne skal være brugt og aktionen være fuldført, medmindre andet er fastsat ved fælles aftale

b) skal restbeløbet, såfremt samtlige afsatte bevillinger ikke er brugt inden for den fastsatte frist eller enhver anden frist, som er fastsat i henhold til litra a), tilbageføres til den særlige bevilling, der er omhandlet i finansprotokollen

c) skal de nærmere bestemmelser for tildeling og iværksættelse af katastrofebistanden fastsættes ved hasteprocedurer og smidige procedurer

d) kan midlerne anvendes til efterfølgende finansiering af de øjeblikkelige nødhjælpsforanstaltninger, AVS-staterne selv har iværksat.

ARTIKEL 255

1. Der kan ydes bistand til AVS-stater, der modtager flygtninge eller repatrierede med henblik på at opfylde presserende behov, som ikke er dækket af katastrofebistanden, samt med henblik på gennemførelse på længere sigt af projekter og handlingsprogrammer, der har til formål at sikre disse befolkningsgruppers selvforsyning og integration eller reintegration.

2. Bistand svarende til den, der er omhandlet i stk. 1, kan komme i betragtning for at lette frivillig integration eller reintegration af personer, som har måttet forlade deres hjemsted på grund af en konflikt eller en naturkatastrofe. Samtlige de faktorer, der ligger til grund for den pågældende flytning, samt den berørte befolknings ønsker og regeringens ansvar for så vidt angår opfyldelse af dens befolknings behov tages i betragtning ved anvendelsen af denne bestemmelse.

3. Under hensyn til udviklingsmålet for den bistand, der ydes i henhold til denne artikel, kan denne bistand anvendes sammen med bevillingerne i den pågældende stats vejledende program.

4. Bistanden forvaltes og ydes ifølge procedurer, der åbner mulighed for smidige og hurtige indgreb. Det bør især påses, at de berørte befolkninger hjælpes så effektivt som muligt. Vilkårene for udbetaling og iværksættelse fastsættes i hvert enkelt tilfælde. Bistanden kan med den pågældende AVS-stats samtykke iværksættes i samarbejde med specialiserede organisationer, herunder navnlig De Forenede Nationers, eller direkte af Kommissionen.

ARTIKEL 256

Kontrakterne vedrørende katastrofebistand tildeles efter bestemmelserne i kapitel 5, afdeling 5.

ARTIKEL 257

Aktioner, der udføres efter katastrofefasen, og som tager sigte på den materielle og sociale rehabilitering, der er nødvendig efter naturkatastrofer eller ekstraordinære omstændigheder med tilsvarende virkninger, kan finansieres af Fællesskabet i henhold til konventionen. De behov, der opstår efter katastrofefasen, kan dækkes af andre midler, bl.a. »counterpart«-midlerne fra fællesskabsinstrumenterne, den særlige bevilling til flygtninge, repatrierede og fordrevne, de nationale vejledende programmer eller en kombination af disse forskellige elementer.

Disse behov kan ligeledes dækkes af det restbeløb fra den særlige bevilling til katastrofebistand, der er disponibelt efter finansprotokollens udløb, jf. dog bestemmelserne i artikel 2 i denne protokol.

ARTIKEL 258

AVS-staterne og Fællesskabet, der erkender, at private investeringer virker fremmende for deres udviklingssamarbejde, og at det er nødvendigt at træffe foranstaltninger til at stimulere sådanne investeringer,

a) iværksætter foranstaltninger med henblik på at tilskynde de private investorer, som indretter sig efter AVS/EØF-udviklingssamarbejdets mål og prioriteter og deres respektive staters love og administrative bestemmelser, til at deltage i udviklingsbestræbelserne

b) giver disse investorer en retfærdig og rimelig behandling

c) træffer foranstaltninger, der kan bidrage til at tilvejebringe og bevare et forudsigeligt og sikkert investeringsklima, samt forhandler aftaler, der sigter mod at forbedre dette klima

d) fremmer et effektivt samarbejde mellem de økonomiske beslutningstagere i AVS-staterne indbyrdes og mellem disse og de økonomiske beslutningstagere i Fællesskabet for at øge kapitalstrømmen og den forvaltningsmæssige kompetence samt forbedre teknologien og andre former for know-how

e) fremmer en øget og mere stabil strøm af finansielle midler fra den private sektor i Fællesskabet til AVS-staterne og bidrager samtidig til at fjerne hindringerne for AVS-staternes adgang til de internationale kapitalmarkeder, bl.a. i Fællesskabet

f) skaber et klima, som fremmer udviklingen af finansieringsinstitutter og mobiliseringen af de ressourcer, som er nødvendige for kapitaldannelsen og fremme af iværksætterånden

g) stimulerer udviklingen af virksomhederne ved at træffe foranstaltninger, som er nødvendige for at forbedre erhvervsklimaet og navnlig for at skabe en juridisk, administrativ og finansiel ramme, som kan fremme etableringen og udviklingen af en dynamisk privat sektor, herunder de aktiviteter, der udfoldes i nærsamfundet

h) sætter AVS-staternes nationale institutioner bedre i stand til at tilbyde et bredt spektrum af tjenesteydelser, som kan øge den nationale deltagelse i industri og handel.

ARTIKEL 259

For at fremme strømmen af private investeringer og udviklingen af virksomheder vil AVS-staterne og Fællesskabet i samarbejde med andre interesserede organer og inden for konventionens rammer

a) støtte bestræbelser på at fremme private europæiske investeringer i AVS-staterne ved at arrangere drøftelser mellem alle interesserede AVS-stater og potentielle private investorer om den juridiske og finansielle ramme, som AVS-staterne kan tilbyde investorerne

b) fremme strømmen af oplysninger om investeringsmulighederne ved at afholde møder om investeringsfremme og regelmæssigt udsende oplysninger om finansieringsinstitutter eller andre bestående specialiserede institutter og om de tjenesteydelser og betingelser, som de tilbyder, samt ved at tilskynde til oprettelse af steder, hvor sådanne møder kan afholdes

c) fremme udbredelsen af oplysninger om arten af og betingelserne for investeringsgarantier og forsikringsmekanismer, som skal lette investeringerne i AVS-staterne

d) bistå de små og mellemstore virksomheder i AVS-staterne med at udarbejde og på de bedst mulige betingelser opnå finansiering i form af kapitalinteresser eller lån

e) undersøge, hvorledes man kan fjerne eller mindske den risiko, som modtagerlandet udgør for private investeringsprojekter, som kan bidrage til den økonomiske udvikling: og

f) bistå AVS-staterne med

i) at blive i stand til eller øge deres evne til at forbedre kvaliteten af feasibility-undersøgelser og projektforberedelsen, således at de vigtige økonomiske og finansielle konklusioner kan drages

ii) at udforme integrerede projektforvaltningsordninger, som dækker hele projektperioden, inden for rammerne af statens udviklingsprogram.

AFDELING 2

INVESTERINGSBESKYTTELSE

ARTIKEL 260

De kontraherende parter bekræfter behovet for at fremme og beskytte de to parters investeringer på deres respektive områder og bekræfter på denne baggrund betydningen af, at der i fælles interesse indgås mellemstatslige aftaler om investeringsfremme og -beskyttelse, som desuden kan danne grundlaget for forsikrings- og garantiordninger.

ARTIKEL 261

1. Enhver kontraherende stat kan anmode om, at der indledes forhandlinger med henblik på indgåelse af en aftale om investeringsfremme og -beskyttelse med en anden kontraherende stat.

2. Ved indledningen af forhandlinger og ved indgåelsen, anvendelsen og fortolkningen af gensidige bilaterale eller multilaterale aftaler om investeringsfremme og -beskyttelse udøver de kontraherende stater i sådanne aftaler ingen forskelsbehandling mellem de stater, der deltager i denne konvention, eller over for disse i forhold til tredjelande.

Ved »ikke-forskelsbehandling« forstår parterne, at hver part under forhandlingen af sådanne aftaler har ret til at påberåbe sig bestemmelser i aftaler, der er forhandlet mellem den berørte AVS-stat eller medlemsstat og en anden stat, under forudsætning af, at der i hvert enkelt tilfælde indrømmes gensidighed.

3. De kontraherende stater har ret til at anmode om ændring eller tilpasning af den i stk. 2 nævnte ikke-forskelsbehandling, dersom internationale forpligtelser og/eller ændringer i de faktiske forhold gør dette nødvendigt.

4. Formålet med eller følgerne af de i stk. 2 og 3 omhandlede principper må ikke være, at en af konventionens deltagerstaters suverænitet krænkes.

5. Forholdet mellem ikrafttrædelsesdatoen for en forhandlet aftale, bestemmelserne om bilæggelse af tvister og datoen for de pågældende investeringer fastsættes i nævnte aftaler under hensyn til stk. 1-4. De kontraherende parter bekræfter, at aftalerne ikke principielt får tilbagevirkende kraft, medmindre de kontraherende parter træffer anden afgørelse.

ARTIKEL 262

For yderligere at tilskynde til europæiske investeringer i de udviklingsprojekter, som AVS-staterne har igangsat, og som er af særlig betydning, kan Fællesskabet og medlemsstaterne på den ene side og AVS-staterne på den anden side ligeledes indgå aftaler om særlige projekter af fælles interesse, såfremt Fællesskabet og europæiske virksomheder deltager i finansieringen heraf.

AFDELING 3

INVESTERINGSFINANSIERING

ARTIKEL 263

1. For at lette gennemførelsen af direkte produktive såvel offentlige som private investeringer, der bidrager til AVS-staternes økonomiske og industrielle udvikling, yder Fællesskabet med forbehold af bestemmelserne i kapitel 2 i dette afsnit finansiel bistand i form af risikovillig kapital eller lån af Bankens egne midler. Denne finansielle bistand kan bl.a. have til formål

a) direkte eller indirekte at øge offenlige, halvoffentlige eller private virksomheders egenkapital og stille finansiering i form af investeringslån til rådighed for sådanne virksomheder

b) at støtte projekter og programmer for produktive investeringer, der identificeres og fremmes af paritetiske organer, som er nedsat af Fællesskabet og AVS-staterne i henhold til konventionen

c) at finansiere aktioner til fordel for små og mellemstore virksomheder.

2. For at virkeliggøre målene i stk. 1 anvendes en væsentlig del af den risikovillige kapital til støtte for investeringer i den private sektor.

ARTIKEL 264

Ud over ovennævnte finansielle midler kan AVS-staten eller -staterne anvende de finansielle midler under det nationale eller regionale program til bl.a.

a) at finansiere foranstaltninger til fordel for små og mellemstore virksomheder

b) at tilskynde til oprettelse eller styrkelse af nationale eller regionale finansieringsinstitutter i AVS-staterne for effektivt at dække den private sektors behov

c) at støtte eksportfremme på en hensigtsmæssig og effektiv måde

d) at etablere et generelt eller specifikt fagligt samarbejde, som imødekommer den private sektors behov.

ARTIKEL 265

Finansieringen af direkte produktive projekter kan både vedrøre nye investeringer og rehabilitering eller udnyttelse af eksisterende kapacitet.

ARTIKEL 266

Når finansieringen forestås af et formidlende organ, påhviler det dette organ at udvælge og forundersøge hvert enkelt projekt og forvalte de midler, der stilles til dets rådighed, på de betingelser, som er fastsat i konventionen, og efter fælles aftale mellem parterne.

AFDELING 4

INVESTERINGSSTØTTE

ARTIKEL 267

For effektivt at gennemføre konventionens forskellige mål for så vidt angår fremme af private investeringer og for at virkeliggøre disses multiplikatorvirkning yder Banken og/eller Kommissionen bistand på følgende måder

a) finansiel bistand, herunder erhvervelse af kapitalinteresser

b) faglig bistand

c) rådgivning

d) information og koordinering.

ARTIKEL 268

1. Banken anvender risikovillig kapital til at støtte aktiviteter til fremme af den private sektor i AVS-staterne. Med henblik herpå kan den risikovillige kapital anvendes til

a) at yde direkte lån til investeringer foretaget af offentlige, halvoffentlige og private virksomheder i AVS-staterne, herunder små og mellemstore virksomheders investeringer

b) at øge de offentlige, halvoffentlige og private virksomheders egenkapital eller kapital, der behandles som sådan, gennem direkte investeringer på Fællesskabets vegne

c) efter aftale med de berørte AVS-stater at erhverve kapitalinterresser i finansieringsinstitutter til fremme af de private investeringer i AVS-staterne

d) at stille finansielle midler til rådighed for finansieringsinstitutter i AVS-staterne eller, efter aftale med den berørte AVS-stat, for igangsættere i AVS-staterne og/eller Fællesskabet, som ud over deres eget bidrag ønsker at investere i AVS/EØF-joint ventures for at styrke AVS-virksomhedernes egenkapital.

e) efter aftale med den eller de pågældende AVS-stater at bistå de kreditformidlende organer i AVS-staterne eller Fællesskabet, som bidrager til finansieringen af små og mellemstore virksomheder i AVS-staterne, med

i) at erhverve kapitalinteresser i små og mellemstore virksomheder i AVS-staterne

ii) at finansiere sådanne kapitalinteresser i små og mellemstore virksomheder i AVS-staterne, som erhverves af private AVS-investorer og/eller igangsættere fra Fællesskabet, på de betingelser, der er fastsat i litra d)

iii) at yde lån til finansiering af de investeringer, som små og mellemstore virksomheder i AVS-staterne skal foretage

f) at bistå ved rekonstruktion af eller tilførsel af ny kapital til finansieringsinstitutter i AVS-staterne

g) at finansiere undersøgelser, forskning eller specifikke investeringer med henblik på projektforberedelse og -identifikation, yde bistand til virksomhederne bl.a. i form af uddannelse, forvaltning og støtte til investeringer inden for rammerne af Bankens transaktioner i perioden forud for investeringen eller med henblik på rehabilitering, og i givet fald afholde en del af startomkostningerne, herunder garanti- og forsikringspræmier i tilknytning til investeringerne, som er nødvendige for at sikre, at finansieringsafgørelsen bliver truffet.

2. I relevante tilfælde yder Banken af sine egne midler såvel direkte som indirekte lån til finansiering af investeringer samt sektorspecifikke støtteprogrammer.

ARTIKEL 269

Med henblik på at fremme udviklingen af den private sektor kan AVS-staterne anvende de finansielle midler under deres vejledende program til

a) at støtte udviklingen af virksomhederne ved at tilbyde uddannelseskurser, bistand med hensyn til finansiel forvaltning og forberedelse af projekter, specialiseret bistand ved opstart af virksomheder, bistand i forbindelse med udvikling og forvaltning, samt ved at tilskynde til overførsel af teknologi

b) på en hensigtsmæssig og effektiv måde at støtte investeringsfremme og herunder yde bistand til igangsættere

c) at støtte oprettelsen eller udbygningen af nationale eller regionale finansieringsinstitutter i AVS-staterne med henblik på finansiering af eksportforretninger

d) at finansiere import af mellemprodukter, der er nødvendige for eksportindustrien i en AVS-stat, som anmoder om en sådan finansiering

e) at åbne kreditlinjer til fordel for små og mellemstore virksomheder

f) yde hensigtsmæssig og effektiv bistand til eksportfremme

g) at bidrage til at forbedre investeringsklimaet, især den juridiske og fiskale ramme for virksomhederne, og til udviklingen af støttefunktioner for virksomhederne, således at disse kan ydes juridisk, teknisk og forvaltningsmæssig rådgivning

h) at sikre et fagligt samarbejde med henblik på at styrke aktiviteterne i de organer i AVS-staterne, som beskæftiger sig med udviklingen af små og mellemstore virksomheder

i) at iværksætte passende programmer for erhvervsuddannelse og udvikling af virksomhedsledernes kvalifikationer, især i de mindre virksomheder og virksomhederne i den uformelle sektor

j) at mobilisere den nationale opsparing, udvikle de kreditformidlende organer og nye finansieringsinstrumenter, rationalisere politikken med hensyn til erhvervsfremme og tilskynde til udenlandske investeringer

k) at finansiere projekter, som iværksættes af kooperativer eller lokalsamfund i AVS-staterne, og oprettelsen eller styrkelsen af garantifondene for små og mellemstore virksomheder.

ARTIKEL 270

For at tilvejebringe såvel offentlige som private investeringsmidler udefra skal der sættes ind på at udnytte mulighederne for samfinansiering eller for at tiltrække parallelfinansieringsmidler til de forskellige projekter eller programmer.

ARTIKEL 271

I forbindelse med støtten til AVS-staternes bestræbelser på at investere i PMDT, skal det ganske særlig påses, at den pågældende AVS-stats eksisterende kapacitet udnyttes bedst muligt, og at der tages hensyn til behovene for rehabilitering.

ARTIKEL 272

Med henblik på at støtte investeringsfremme i AVS-staterne foretager Kommissionen og Banken en snæver samordning af deres aktiviteter på dette område, idet de tager hensyn til komplementariteten i deres roller.

Kommissionen og Banken sikrer med bistand fra medlemsstaterne og AVS-staterne en effektiv operativ samordning mellem samtlige parter, der er involveret i investeringsstøtte i AVS-staterne.

For at holde disse parter underrettet om investeringsperspektiverne udarbejder Kommissionen rapporter og foretager undersøgelser vedrørende bl.a.

- investeringsstrømmene mellem Fællesskabet og AVS-staterne, de økonomiske, juridiske og institutionelle hindringer for investeringerne, foranstaltninger, som letter de private kapitalbevægelser, samfinansiering, AVS-staternes adgang til de internationale kapitalmarkeder samt de nationale kapitalmarkeders effektivitet

- de nationale og internationale investeringsgarantiordninger

- aftaler om investeringsfremme og -beskyttelse mellem medlemsstaterne og AVS-staterne.

Kommissionen forelægger resultaterne af disse undersøgelser for AVS/EØF-udvalget for Samarbejde med henblik på Udviklingsfinansiering. Den forelægger ligeledes en rapport, som er udarbejdet i samarbejde med Banken, om resultaterne af samordningen inden for områderne investeringsstøtte og støtte til den private sektor.

AFDELING 5

LØBENDE BETALINGER OG KAPITALBEVÆGELSER

ARTIKEL 273

1. For så vidt angår kapitalbevægelser i tilknytning til investeringer og løbende betalinger afholder de kontraherende parter sig fra at træffe foranstaltninger på valutaområdet, der måtte være uforenelige med deres forpligtelser som følge af anvendelsen af denne konventions bestemmelser om handel med varer og tjenesteydelser, etablering og industrielt samarbejde. Disse forpligtelser er dog ikke til hinder for, at de kontraherende parter i forbindelse med alvorlige økonomiske vanskeligheder eller alvorlige betalingsbalanceproblemer træffer de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger.

2. For så vidt angår valutatransaktioner i forbindelse med investeringer og løbende betalinger afholder AVS-staterne og medlemsstaterne sig så vidt muligt fra at træffe diskriminerende foranstaltninger over for hinanden eller at give tredjelande en gunstigere behandling, idet de fuldt ud tager hensyn til det internaionale valutasystems evolutive karakter, tilstedeværelsen af særlige valutaordninger og af betalingsbalanceproblemer.

Såfremt sådanne foranstaltninger eller en sådan behandling skulle vise sig uundgåelige, skal de opretholdes eller indføres i overensstemmelse med de almindeligt anerkendte internationale valutaregler, og alle bestræbelser skal udfoldes, for at de negative virkninger for de berørte parter kan nedbringes til et minimum.

AFDELING 6

ORDNINGEN FOR VIRKSOMHEDERNE

ARTIKEL 274

1. For så vidt angår den ordning, der finder anvendelse i forbindelse med etablering og tjenesteydelser, må AVS-staterne og medlemsstaterne ikke forskelsbehandle statsborgere og selskaber i medlemsstaterne eller AVS-staterne. Såfremt en AVS-stat eller en af medlemsstaterne imidlertid for en given aktivitet ikke er i stand til at sikre imod, at der sker forskelsbehandling, er medlemsstaterne eller AVS-staterne, alt efter omstændighederne, med hensyn til denne aktivitet ikke forpligtet til at sikre den pågældende stats statsborgere og selskaber imod en sådan behandling.

2. Ved »selskaber eller virksomheder i en medlemsstat eller en AVS-stat« forstås i denne konvention privatretlige selskaber eller virksomheder - herunder bl.a. offentlige selskaber, kooperative selskaber og enhver anden juridisk person eller sammenslutning, der henhører under den offentlige ret eller privatretten, med undtagelse af selskaber, som ikke arbejder med gevinst for øje - der er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats eller AVS-stats lovgivning, og hvis vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed er beliggende i en medlemsstat eller en AVS-stat.

Såfremt selskaberne kun har deres vedtægtsmæssige hjemsted i en medlemsstat eller i en AVS-stat, skal deres virksomhed dog have en reel og vedvarende forbindelse med denne medlemsstats eller denne AVS-stats økonomi.

ARTIKEL 275

Det faglige samarbejde skal medvirke til, at AVS-staterne bedre kan udnytte deres nationale og regionale menneskelige ressourcer og varigt udbygge deres institutioner samt bidrage til virkeliggørelsen af projekt- og programmålene. Med henblik herpå

a) ydes der kun støtte ved at stille fagligt bistandspersonale til rådighed, hvis den eller de pågældende AVS-stater anmoder herom

b) skal det faglige samarbejde være omkostningseffektivt, det skal dække de behov, som det tager sigte på, lette videnoverførsel og øge den nationale og regionale kapacitet.

c) tilstræbes det, at eksperter, konsulentfirmaer og nationale uddannelses- og forskningsinstitutioner i højere grad deltager i de af Fonden finansierede kontrakter, og at AVS-staternes menneskelige ressourcer i større omfang udnyttes ved midlertidigt at knytte nationalt overordnet personale som rådgivere til en institution i deres eget land, et naboland eller en regional organisation

d) kan AVS-staterne på nationalt eller regionalt plan anvende samarbejdsinstrumenterne og -ressourcerne med henblik på udviklingsfinansiering til bedre at kortlægge begrænsninger og kapacitet med hensyn til nationalt og regionalt personale, og til at udarbejde en liste over eksperter, rådgivere og konsulentfirmaer i AVS-staterne, som de kan henvende sig til i forbindelse med projekter og programmer, der er finansieret af Fonden, samt til at fastlægge, hvorledes kvalificeret nationalt og regionalt personale kan ansættes til projekter, der er finansieret af Fonden.

e) støttes faglig bistand mellem AVS-staterne ved hjælp af samarbejdsinstrumenterne til udviklingsfinansiering, således at AVS-staterne kan udveksle overordnet personale og eksperter i faglig bistand og forvaltning

f) skal projekt- og programmaterialet indeholde handlingsprogrammer for en langsigtet udvikling af institutioner og personale og tage hensyn til de nødvendige finansielle behov

g) vil Fællesskabet med henblik på at vende tendensen til, at uddannet personale forlader AVS-staterne, bistå de AVS-stater, der anmoder herom, med at få kvalificerede AVS-borgere, som er bosiddende i industrilandene, til at vende hjem ved at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger, der tilskynder til tilbagevenden til hjemlandet

h) tages der ved forundersøgelsen af projekter og programmer fornødent hensyn til begrænsningerne med hensyn til nationale menneskelige ressourcer, og der tilrettelægges en strategi med henblik på bedre udnyttelse af disse ressourcer

i) skal det faglige bistandspersonale være i besiddelse af de kvalifikationer, der er nødvendige for at udføre de specifikke opgaver, der er beskrevet i den eller de pågældende AVS-staters anmodning og det skal integreres i den bistandsmodtagende AVS-institution

j) er en af det faglige bistandspersonales opgaver at uddanne det nationale personale effektivt, således at den faglige bistand gradvis kan bortfalde, og projekterne styres af et personale, der udelukkende og permanent består af statens egne borgere

k) omfatter samarbejdet foranstaltninger til at øge AVS-staternes evne til selv at erhverve ekspertise og forbedre de faglige kvalifikationer hos deres egne rådgivere, konsulentfirmaer eller rådgivende virksomheder

l) bør der lægges særlig vægt på at udvikle AVS-staternes evne til at planlægge, iværksætte og evaluere projekter og programmer.

ARTIKEL 276

1. Det faglige samarbejde kan være specifikt eller generelt.

2. Det generelle faglige samarbejde omfatter navnlig

a) udviklingsundersøgelser, undersøgelser dels af perspektiverne for og midlerne til udvikling og diversificering af AVS-staternes økonomi, dels af problemer, der berører grupper af AVS-stater eller samtlige AVS-stater

b) undersøgelser med henblik på at finde konkrete løsninger på AVS-staternes gældsætnings-, gældsbetjenings- og betalingsbalanceproblemer

c) sektor- og produktundersøgelser

d) udsendelse af eksperter, rådgivere, teknikere og instruktører til bestemte opgaver i begrænsede tidsrum

e) levering af undervisnings-, forsøgs-, forsknings- og demonstrationsudstyr

f) generel information om dokumentation, herunder statistisk materiale, til fremme af AVS-staternes udvikling og virkeliggørelse af målene for samarbejdet

g) udveksling af overordnet personale, specialister, studerende, forskere, samt af personale fra og ledere af sociale eller kulturelle sammenslutninger eller foreninger

h) tildeling af stipendier til studie- eller praktikophold, navnlig til personer, der allerede er erhvervsaktive, og som har brug for supplerende uddannelse

i) tilrettelæggelse af seminarer eller kursusrækker med henblik på uddannelse, information og videreuddannelse

j) oprettelse eller styrkelse af grundlaget for oplysning og dokumentation, navnlig ved udveksling af viden, metoder og erfaringer mellem AVS-staterne indbyrdes samt mellem disse og Fællesskabet

k) samarbejde eller venskabsforbindelser mellem institutioner i AVS-staterne eller mellem sådanne institutioner og tilsvarende institutioner i Fællesskabet, navnlig mellem universiteter og andre uddannelses- og forskningsinstitutioner i AVS-staterne og i Fællesskabet

l) støtte til betydningsfulde kulturelle arrangementer.

3. Det faglige samarbejde, der er knyttet til specifikke foranstaltninger, omfatter navnlig

a) tekniske, økonomiske, statistiske, finansielle og handelsmæssige undersøgelser samt forsknings- og undersøgelsesarbejde, der er nødvendigt for udarbejdelsen af projekter og programmer, herunder sådanne der vedrører strukturtilpasning og investering

b) udarbejdelse af projekter og programmer

c) gennemførelse og overvågning af projekter og programmer

d) iværksættelse af midlertidige foranstaltninger, der er nødvendige for etablering, igangsættelse, drift og vedligeholdelse af et bestemt projekt

e) overvågning og evaluering af aktiviteter

f) integrerede undervisnings-, informations- og forskningsprogrammer.

ARTIKEL 277

Fællesskabet træffer konkrete foranstaltninger til at øge og forbedre de oplysninger, der meddeles AVS-staterne vedrørende mulighederne for at få egnede specialister stillet til rådighed og vedrørende disses kvalifikationer.

ARTIKEL 278

1. Valget mellem anvendelse af konsulentfirmaer, rådgivende virksomheder eller individuelt rekrutterede eksperter afhænger af problemernes art, omfanget og kompleksiteten af de faglige og forvaltningsmæssige midler samt omkostningerne ved hver enkelt løsning. Det skal i øvrigt sikres, at den ansvarlige for rekrutteringen er i stand til at foretage en korrekt vurdering af de forskellige kompetence- og erfaringsniveauer på internationalt plan. Kriterierne for valg af kontrahenter samt af disses personale er baseret på

a) faglige kvalifikationer (faglig kunnen og evne til at uddanne andre) og menneskelige egenskaber

b) respekt for de kulturelle værdier og for de politiske og administrative forhold i den eller de pågældende AVS-stater

c) kendskab til det sprog, der er nødvendigt for kontraktens udførelse

d) praktisk erfaring med den type problemer, der skal løses

e) omkostningerne,

2. Rekrutteringen af fagligt bistandspersonale, fastlæggelsen af målsætningerne og arbejdsopgaverne for dette personale, varigheden af dets ophold, dets aflønning og dets bidrag til udviklingen af de AVS-stater, som det skal gøre tjeneste i, sker i overensstemmelse med principperne for den faglige samarbejdspolitik, jf. artikel 275. De anvendte procedurer skal sikre objektive valg og høj kvalitet af tjenesteydelserne. Derfor gælder følgende principper

a) rekrutteringen foretages af de nationale institutioner, der anvender den faglige bistand, i overensstemmelse med bestemmelserne vedrørende konkurrence og præferencer

b) der gøres en indsats for at fremme den direkte kontakt mellem ansøgeren og den fremtidige bruger af den faglige bistand.

c) der bør være mulighed for andre former for faglig bistand, f.eks. anvendelse af frivillige, ikke-statslige organisationer, pensioneret overordnet personale samt venskabsaftaler

d) ved anmodning om faglig bistand skal AVS-staten og Kommissionens delegation sammenligne omkostningerne og fordelene ved de forskellige former for teknologioverførsel og kundskabsudvikling

e) ifølge udbudsmaterialet skal hver tilbudsgiver i sit tilbud anføre, hvilke metoder og hvilket personale han regner med at anvende samt hvilken strategi der vil kunne fremme den lokale, nationale og/eller regionale kapacitet, så snart kontrakten iværksættes

f) Fællesskabet forelægger de bistandsmodtagende AVS-stater detaljerede oplysninger om de samlede omkostninger i forbindelse med den faglige bistand, således at de kan forhandle kontrakterne på grundlag af omkostningseffektivitet.

ARTIKEL 279

Med henblik på at øge AVS-staternes evne til at udbygge deres egen faglige kunnen og forbedre deres egne konsulenters know-how tilskynder Fællesskabet og AVS-staterne til, at der indgås aftaler om partnerskab mellem konsulentfirmaer, rådgivende ingeniører, eksperter og institutioner i Fællesskabets medlemsstater og i AVS-staterne. Med henblik herpå træffer Fællesskabet og AVS-staterne foranstaltninger til

a) via midlertidigt samarbejde at fremme underleverancer eller brug af eksperter fra AVS-staterne i medlemsstaternes konsulentfirmaer, rådgivende ingeniørfirmaer eller institutioner

b) i udbudsmaterialet at oplyse tilbudsgiverne om de i konventionen fastsatte kriterier for udvælgelse og præferencer, herunder især kriterierne for bedre udnyttelse af AVS-staternes menneskelige ressourcer.

ARTIKEL 280

1. Med forehold af bestemmelserne i dette kapitel fastsættes reglerne for indgåelse af kontrakter vedrørende tjenesteydelser og for konkurrence og præferencer i henhold til kapitel 5, afdeling 5.

2. Der skal inden for det faglige samarbejde ydes bistand til uddannelsesforanstaltninger, flerårige uddannelsesprogrammer, herunder stipendier, jf. anden del, afsnit XI, kapitel 1.

ARTIKEL 281

1. I begyndelsen af konventionens anvendelsesperiode og inden fastlæggelsen af det vejledende program

a) giver Fællesskabet hver AVS-stat en klar angivelse af det programmerbare rammebeløb, som den kan råde over i denne periode, og meddeler den alle andre hensigtsmæssige oplysninger

b) får alle AVS-stater, der er berettiget til de særlige midler, som er afsat til tilpasningsstøtte efter artikel 246, meddelelse om det anslåede beløb for den første rate, der tilkommer dem.

2. Så snart den enkelte AVS-stat har modtaget ovennævnte oplysninger, udarbejder den på grundlag af og i overensstemmelse med sine egne udviklingsmål og -prioriteter et udkast til vejledende program, som den forelægger for Fællesskabet: i dette udkast til vejledende program angives

a) den pågældende AVS-stats prioriterede nationale og regionale udviklingsmål

b) den eller de målsektorer, hvor det anses for mest hensigtsmæssigt at yde støtte

c) de bedst egnede foranstaltninger til virkeliggørelse af målene i hver af de udpegede sektorer, eller, når disse foranstaltninger ikke er tilstrækkelig klart defineret, hovedlinjerne i programmerne til støtte for de politikker, som AVS-staten har fastlagt inden for disse sektorer

d) om muligt de specifikke nationale projekter og programmer, der er klart identificeret, navnlig projekter og programmer, der er en videreførelse af allerede iværksatte foranstaltninger

e) i givet fald en begrænset del af de programmerbare midler, der ikke er afsat til målsektoren, og som AVS-staten foreslår anvendt som tilpasningsstøtte

f) alle forslag vedrørende regionale projekter og programmer.

ARTIKEL 282

1. Udkastet til vejledende program drøftes mellem den pågældende AVS-stat og Fællesskabet, som tager behørigt hensyn til AVS-statens egne behov og til dens suveræne ret til at fastlægge sine strategier, prioriteter og udviklingsmodeller samt makroøkonomiske og sektorspecifikke politikker.

2. Det vejledende program fastlægges efter fælles overenskomst mellem Fællesskabet og den pågældende AVS-stat på grundlag af det udkast til vejledende program, som denne stat har fremlagt, og er bindende såvel for Fællesskabet som for denne stat, når det er vedtaget. Heri anføres navnlig

a) den eller de målsektorer, som fællesskabsbistanden skal kanaliseres til, og de midler, der skal iværksættes med henblik herpå

b) de foranstaltninger og aktioner, der er nødvendige for at virkeliggøre målene i de udvalgte sektorer

c) tidsplanen for forpligtelser og foranstaltninger

d) hensættelser med henblik på eventuelle reklamationer samt omkostningsstigninger og uforudsete udgifter

e) de projekter og programmer, der ikke vedrører målsektoren eller målsektorerne, samt forslag til regionale projekter og programmer og i givet fald den del, der går til strukturtilpasningsstøtte.

3. Det vejledende program skal være tilstrækkeligt smidigt til at sikre, at der til stadighed er overensstemmelse mellem foranstaltningerne og målene og til, at der kan tages hensyn til eventuelle forandringer i AVS-staternes økonomiske situation, prioriteter og mål. Det kan revideres på anmodning af den pågældende AVS-stat.

ARTIKEL 283

Fællesskabet og AVS-staten træffer foranstaltninger til at sikre at det vejledende program vedtages hurtigst muligt og så vidt muligt inden konventionens ikrafttræden.

ARTIKEL 284

1. I det vejledende program fastsættes de samlede beløb for den programmerbare bistand, som hver enkelt AVS-stat kan råde over. Bortset fra de midler, der er forbeholdt katastrofebistand, rentegodtgørelse og det regionale samarbejde, omfatter den programmerbare bistand gavebistand og en del af den risikovillige kapital.

2. Eventuelle overskydende fondsmidler, der ikke er disponeret over, eller som ikke er udbetalt ved udgangen af det sidste år i finansprotokollens gyldighedsperiode, anvendes, indtil de er opbrugt, på samme betingelser som de i denne konvention indeholdte.

3. Hvert år opstiller den nationale anvisningsberettigede og Kommissionens delegerede en sammenlignende opgørelse over forpligtelser og betalinger og træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at den tidsplan for forpligtelserne, der blev vedtaget i forbindelse med programmeringen, overholdes: de klarlægger ligeledes årsagerne til forsinkelser i gennemførelsen med henblik på at foreslå foranstaltninger til afhjælpning heraf.

AFDELING 2

IDENTIFIKATION, UDARBEJDELSE OG FORUNDERSØGELSE AF PROJEKTER

ARTIKEL 285

Det påhviler den pågældende AVS-stat eller andre bistandsmodtagere at identificere og udarbejde projekter og programmer.

ARTIKEL 286

Det projekt- og programmateriale, der udarbejdes og forelægges til finansiering, skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for en forundersøgelse af projekterne eller programmerne, eller, hvis disse projekter eller programmer ikke er endeligt udvalgt, en kortfattet beskrivelse til brug ved forundersøgelsen. AVS-staterne eller de andre bistandsmodtagere fremsender officielt dette materiale til den delegerede i overensstemmelse med konventionen. Hvis bistandsmodtagerne ikke er AVS-stater, er den pågældende AVS-stats udtrykkelige godkendelse påkrævet.

ARTIKEL 287

1. Den eller de pågældende AVS-stater og Fællesskabet forundersøger i fællesskab projekterne og programmerne. Med henblik på hurtigere behandling giver Kommissionen den delegerede de nødvendige beføjelser til at gennemføre denne fælles forundersøgelse.

2. Ved forundersøgelsen af projekterne og programmerne tages der hensyn til de særlige forhold og begrænsninger, der gør sig gældende i den enkelte AVS-stat, samt til følgende faktorer

a) effektiviteten, levedygtigheden og rentabiliteten af de aktiviteter, der anmodes om, om muligt på grundlag af en cost/benefit-analyse, idet eventuelle alternativer undersøges

b) direkte og indirekte sociale, kulturelle, kønsrollemæssige og miljømæssige aspekter samt betydningen for befolkningerne

c) disponibel lokal arbejdskraft og andre ressourcer, der er nødvendige for at gennemføre, drive og vedligeholde projekterne og programmerne

d) uddannelse og institutionel udvikling, der er nødvendig for at virkeliggøre projekt- og programmålene

e) den byrde, som driftsudgifterne udgør for modtageren

f) forpligtelser og indsats på nationalt plan

g) erfaringer fra tidligere aktiviteter af samme art

h) resultater af tidligere gennemførte undersøgelser af tilsvarende projekter eller programmer for at fremme iværksættelsen og nedbringe omkostningerne mest muligt.

3. De specifikke vanskeligheder og begrænsninger, der gør sig gældende for de mindst udviklede AVS-stater, og som har en negativ indvirkning på projekternes og programmernes effektivitet, levedygtighed og rentabilitet, tages i betragtning ved forundersøgelsen af disse.

4. De generelle retningslinjer og kriterier for forundersøgelsen af projekter og programmer udbygges under konventionens anvendelse af AVS/EØF-udvalget for Samarbejde med henblik på Udviklingsfinansiering på grundlag af evalueringsarbejdet og under hensyn til den fleksibilitet, der er nødvendig ved tilpasningen af disse kriterier til de særlige forhold, der gør sig gældende i den enkelte AVS-stat.

AFDELING 3

FINANSIERINGSFORSLAG OG -AFGØRELSE

ARTIKEL 288

1. I nært samarbejde med den nationale anvisningsberettigede sammenfatter den delegerede konklusionerne af forundersøgelsen i et finansieringsforslag.

2. Finansieringsforslaget indeholder en forventet tidsplan for den faglige og finansielle gennemførelse af projektet eller programmet og angiver varigheden af de forskellige gennemførelsesfaser.

3. Finansieringsforslaget

a) indbefatter den eller de pågældende AVS-staters bemærkninger

b) fremsendes af den delegerede samtidigt til den eller de pågældende AVS-stater og Kommissionen.

4. Kommissionen udformer finansieringsforslaget endeligt og fremsender det med eller uden ændringer til Fællesskabets beslutningsorgan. Den eller de pågældende AVS-stater vil kunne fremsætte bemærkninger til enhver substansændring, som Kommissionen agter at foretage i dokumentet: disse bemærkninger gengives i det ændrede finansieringsforslag.

ARTIKEL 289

1. Med forbehold af artikel 288, stk. 4, meddeler Fællesskabets beslutningsorgan sin afgørelse inden 120 dage fra den dato, hvor den i artikel 288, stk 3, litra b), omhandlede delegerede fremsendte finansieringsforslaget.

2. Godkendes finansieringsforslaget ikke af Fællesskabet, underrettes den eller de pågældende AVS-stater straks om begrundelsen herfor. I et sådant tilfælde kan repræsentanterne for den eller de pågældende AVS-stater inden 60 dage fra underretningen anmode om,

a) at spørgsmålet tages op i det i henhold til konventionen nedsatte AVS/EØF-udvalg for Samarbejde med henblik på Udviklingsfinansiering: eller

b) at de bliver hørt af Fællesskabets beslutningsorgan.

3. Efter denne høring træffer Fællesskabets kompetente organ endelig afgørelse om at vedtage eller afvise finansieringsforslaget. Inden der træffes afgørelse kan den eller de pågældende AVS-stater meddele enhver oplysning, som skønnes nødvendig for at supplere de foreliggende oplysninger.

ARTIKEL 290

1. Med henblik på hurtigere behandling og som undtagelse fra artikel 288 og 289 kan finansieringsafgørelserne vedrøre flerårige programmer, når der er tale om finansiering af

a) uddannelse,

b) mikroprojekter,

c) handelsfremme,

d) grupper af foranstaltninger af begrænset omfang inden for en bestemt sektor,

e) fagligt samarbejde.

2. I disse tilfælde kan den pågældende AVS-stat forelægge den delegerede et flerårigt program, som indeholder hovedlinjer, planlagte typer foranstaltninger og foreslået finansiel forpligtelse.

Finansieringsafgørelsen for det enkelte flerårige program træffes af den ledende anvisningsberettigede. Den skrivelse, hvormed den ledende anvisningsberettigede giver den nationale anvisningsberettigede meddelelse om denne afgørelse, udgør en finansieringsaftale i artikel 291's forstand.

Inden for rammerne af de således vedtagne flerårige programmer iværksætter den nationale anvisningsberettigede hver foranstaltning i overensstemmelse med konventionen og ovennævnte finansieringsaftale.

Ved udgangen af hvert år sender den nationale anvisningsberettigede Kommissionen en i samråd med den delegerede udarbejdet rapport om programmernes iværksættelse.

AFDELING 4

FINANSIERINGSAFTALE OG OVERSKRIDELSE

ARTIKEL 291

1. For ethvert projekt eller program, der finansieres med gavebistand fra Fonden, udarbejdes der en finansieringsaftale mellem Kommissionen og den eller de pågældende AVS-stater inden 60 dage efter at Fællesskabets beslutningsorgan har truffet afgørelse.

2. I aftalen anføres bl.a. Fondens finansielle forpligtelse, de nærmere bestemmelser og betingelser for finansieringen samt de almindelige og særlige bestemmelser vedrørende det pågældende projekt eller program: den indeholder ligeledes en forventet tidsplan for den tekniske gennemførelse af det projekt eller program, der er indeholdt i finansieringsforslaget.

3. Finansieringsaftalerne vedrørende alle projekter og programmer skal indeholde tilstrækkelige bevillinger til dækning af omkostningsstigninger og uforudsete udgifter.

4. Efter finansieringsaftalens undertegnelse sker betalingerne i overensstemmelse med den i konventionen vedtagne finansieringsplan.

5. Restbeløb, som henstår efter projekternes og programmernes afslutning, tilkommer den pågældende AVS-stat og opføres som sådanne i Fondens regnskaber. De kan anvendes til finansiering af projekter og programmer på den i konventionen anførte måde.

Overskridelse

ARTIKEL 292

1. Så snart der konstateres risiko for overskridelse ud over de i finansieringsaftalen fastsatte grænser, underretter den nationale anvisningsberettigede den ledende anvisningsberettigede herom gennem Kommissionens delegerede, med angivelse af hvilke foranstaltninger den nationale anvisningsberettigede agter at træffe for at dække overskridelsen i forhold til tildelingen, enten ved at indskrænke projektet eller programmet, eller ved at anvende nationale midler eller andre midler, som ikke stammer fra Fællesskabet.

2. Hvis der ikke træffes fælles afgørelse om at indskrænke projektet eller programmet, eller hvis det ikke er muligt at dække overskridelsen ved hjælp af andre midler, kan overskridelsen

a) dækkes ved hjælp af restbeløb, der henstår efter afslutningen af projekter og programmer, der finansieres under de vejledende programmer, og som ikke er blevet afsat til andet formål, med indtil 20% af den finansielle forpligtelse for vedkommende projekt eller program: eller

b) finansieres over midlerne under det vejledende program.

Finansiering med tilbagevirkende kraft

ARTIKEL 293

1. For at sikre, at projekterne iværksættes hurtigt, og for at undgå afbrydelser mellem på hinanden følgende projekter samt forsinkelser, kan AVS-staterne efter aftale med Kommissionen, når forundersøgelsen af projektet er afsluttet, og inden finansieringsafgørelsen træffes

i) indkalde tilbud på alle former for kontrakter, ledsaget af en klausul med opsættende virkning

ii) anvende et begrænset beløb til forudfinansiering af aktiviteter i forbindelse med indledende, sæsonbestemt arbejde, af ordrer på udstyr, hvor der må forudses lang leveringstid, samt af visse løbende foranstaltninger. Sådanne udgifter afholdes i overensstemmelse med de i konventionen fastsatte procedurer.

2. Disse bestemmelser indskrænker ikke de beføjelser, som Fællesskabets beslutningsorgan har.

3. De udgifter, som en AVS-stat afholder i medfør af denne artikel, finansieres med tilbagevirkende kraft inden for rammerne af projektet eller programmet, efter finansieringsaftalens undertegnelse.

AFDELING 5

KONKURRENCE OG PRÆFERENCER

Deltagelse i kontrakter

ARTIKEL 294

1. Medmindre der efter artikel 296 åbnes mulighed for at fravige bestemmelserne

a) kan følgende deltage på lige vilkår i udbud vedrørende kontrakter finansieret af Fonden

i) fysiske personer, selskaber eller virksomheder, offentlige organer eller organer, som det offentllge har kapitalinteresser i, i AVS-staterne og i Fællesskabet

ii) kooperative selskaber og andre offentligretlige eller privatretlige juridiske personer, med undtagelse af selskaber, der ikke arbejder med gevinst for øje, i Fællesskabet og/eller AVS-staterne

iii) ethvert joint venture eller enhver sammenslutning af sådanne foretagender eller selskaber i AVS og/eller Fællesskabet.

b) skal leverancer have oprindelse i Fællesskabet og/eller AVS-staterne i henhold til bestemmelserne i bilag LIV.

2. For at kunne deltage i udbud og kontrakter skal tilbudsgiverne over for AVS-staterne fremlægge tilfredsstillende beviser på, at de opfylder kravene i artikel 274 og i stk. 1 i denne artikel, samt på, at de har kvalifikationer og tilstrækkelige midler til at udføre kontrakten.

Deltagelse på lige vilkår

ARTIKEL 295

AVS-staterne og Kommissionen træffer foranstaltninger til at sikre den bredest mulige deltagelse på lige vilkår i udbud i forbindelse med kontrakter vedrørende bygge- og anlægsarbejder, leverancer og tjenesteydelser, herunder i givet fald foranstaltninger med henblik på

a) at sikre, at udbuddene offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende og i tilsvarende publikationer i alle AVS-staterne samt på enhver anden egnet måde

b) at undgå forskelsbehandling eller tekniske specifikationer, der ville kunne hindre bred deltagelse på lige vilkår

c) at tilskynde til samarbejde mellem selskaber og virksomheder i medlemsstaterne og AVS-staterne

d) at sikre, at alle udvælgelseskriterierne nævnes i udbudsmaterialet, og

e) at sikre, at det tilbud, der vælges, opfylder de betingelser og kriterier, der er fastsat i udbudsmaterialet.

Undtagelser

ARTIKEL 296

1. For at sikre, at ordningen bliver omkostningseffektiv, kan fysiske eller juridiske personer, der er statsborgere i udviklingslande, som ikke er AVS-stater, få tilladelse til at deltage i kontrakter finansieret af Fællesskabet, på begrundet anmodning fra de pågældende AVS-stater. De pågældende AVS-stater giver i hvert enkelt tilfælde den delegerede de oplysninger, der er nødvendige, for at Fællesskabet kan træffe afgørelse om disse undtagelser, idet der lægges særlig vægt på

a) den pågældende AVS-stats geografiske beliggenhed

b) konkurrenceevnen hos entreprenører, leverandører og rådgivere fra Fællesskabet og AVS-staterne

c) ønsket om at undgå for voldsomme stigninger i udgifterne til kontrakternes udførelse

d) transportvanskeligheder og forsinkelser som følge af leveringsfrister eller andre lignende problemer

e) teknologi, der er mest egnet og bedst tilpasset de lokale forhold,

2. Tredjelande kan ligeledes få tilladelse til at deltage i kontrakter finansieret af Fællesskabet

a) når Fællesskabet deltager i finansieringen af regionale eller interregionale samarbejdsforanstaltninger, hvori tredjelande er inddraget

b) når projekter og programmer samfinansieres

c) når der er tale om katastrofebistand.

3. Undtagelsesvis og efter aftale med Kommissionen kan konsulentfirmaer eller eksperter, der er statsborgere i tredjelande, deltage i kontrakter vedrørende tjenesteydelser.

Konkurrence

ARTIKEL 297

Medmindre andet er bestemt i artikel 298, indgås bygge- og anlægskontrakter samt leverancekontrakter, der finansieres over Fondens midler, efter offentligt udbud, og kontrakter vedrørende tjenesteydelser indgås efter begrænset udbud.

ARTIKEL 298

1. AVS-staten eller AVS-staterne kan i henhold til stk. 2, 3 og 4 i denne artikel samt artikel 299 og efter aftale med Kommissionen

a) tildele kontrakter efter begrænset udbud, i givet fald efter at have foretaget en forhåndsudvælgelse

b) indgå kontrakter ved underhåndsaftaler

c) få udført kontrakter i offentligt eller halvoffentligt regi i AVS-staterne.

2. Begrænset udbud kan anvendes

a) når forholdene kræver hurtig afgørelse, eller når beskaffenheden af eller visse særlige forhold ved kontakten taler herfor

b) ved højt specialiserede projekter eller programmer

c) ved meget store kontrakter efter forhåndsudvælgelse.

3. Der kan indgås kontrakter ved underhåndsaftale

a) om foranstaltninger af mindre omfang, i hastetilfælde eller om faglige samarbejdsforanstaltninger af kortere varighed

b) om katastrofebistand

c) om foranstaltninger, der overdrages til sagkyndige enkeltpersoner

d) om supplerende foranstaltninger, eller foranstaltninger, der er nødvendige for at udføre andre allerede igangværende foranstaltninger

e) når kontrakten udelukkende kan udføres af indehavere af patenter eller licenser på anvendelse, behandling eller indførelse af de pågældende artikler

f) hvor et udbud ikke har givet resultat.

4. Der anvendes følgende procedure ved begrænset udbud og underhåndsaftaler

a) i forbindelse med bygge- og anlægskontrakter samt leverancekontrakter udarbejder den eller de pågældende AVS-stater en begrænset liste over eventuelle tilbudsgivere efter aftale med den delegerede, i givet fald efter at have foretaget en forhåndsudvælgelse

b) i forbindelse med kontrakter vedrørende tjenesteydelser udarbejder AVS-staterne efter aftale med Kommissionen en begrænset liste over ansøgere, på grundlag af forslag fra den eller de pågældende AVS-stater og forslag fra Kommissionen

c) i forbindelse med underhåndsaftaler indleder AVS-staten frit sådanne drøftelser, som den finder hensigtsmæssige, med tilbudsgiverne på den i henhold til ovennævnte stykke udarbejdede liste, og tildeler kontrakten til den tilbudsgiver, som den har udvalgt.

Kontrakter i offentligt regi

ARTIKEL 299

1. Kontrakter udføres i offentligt regi af kontorer eller tjenester, der er offentlige eller hvor det offentlige har kapitalinteresser i den eller de pågældende AVS-stater, hvis AVS-staten i sine nationale tjenester har administrativt personale, der er kvalificeret i forbindelse med kontrakter vedrørende katastrofebistand, kontrakter vedrørende tjenesteydelser og alle øvrige foranstaltninger, hvortil de anslåede udgifter udgør under 5 mio. ecu.

2. Fællesskabet yder tilskud til de pågældende tjenesters udgifter ved at bevilge manglende udstyr og/eller materiel og/eller midler til rekruttering af det nødvendige ekstra personale, f.eks. eksperter, der er statsborgere i den pågældende AVS-stat eller i en anden AVS-stat. Fællesskabet dækker kun udgifter til supplerende midler og midlertidige gennemførelsesudgifter i forbindelse med vedkommende foranstaltning.

Kontrakter vedrørende katastrofebistand

ARTIKEL 300

Kontrakter vedrørende katastrofebistand udføres under hensyn til situationens hastende karakter. AVS-staten kan ved alle foranstaltninger vedrørende katastrofebistand, efter aftale med den delegerede, tillade

a) at der indgås underhåndsaftaler

b) at der udføres kontrakter i offentligt regi

c) at de udføres gennem særorganisationer

d) at de iværksættes direkte af Kommissionen.

Hasteprocedure

ARTIKEL 301

1. Med henblik på at sikre, at projekterne og programmerne iværksættes hurtigt og effektivt, indføres der en hasteprocedure for indkaldelse af tilbud, medmindre andet bestemmes af den pågældende AVS-stat eller Kommissionen i et forslag, der forelægges den pågældende AVS-stat til godkendelse. I forbindelse med hasteproceduren for indkaldelse af tilbud er fristerne for afgivelse af tilbud kortere, og indkaldelsen skal kun finde sted i den pågældende AVS-stat og i de tilgrænsende AVS-stater i overensstemmelse med gældende lovgivning i den pågældende AVS-stat. Denne hasteprocedure anvendes ved

a) bygge- og anlægskontrakter, hvor de anslåede udgifter udgør under 5 mio. ecu.

b) katastrofebistand, uanset størrelsen heraf.

2. Som undtagelse fra denne regel kan den nationale anvisningsberettigede efter aftale med den delegerede indhente leverancer og/eller tjenesteydelser for et begrænset beløb i de pågældende AVS-stater eller i de tilgrænsende AVS-stater, hvor disse leverancer eller tjenesteydelser er til rådighed.

ARTIKEL 302

For at fremme behandlingen kan AVS-staterne anmode Kommissionen om at forhandle, udarbejde og indgå kontrakter vedrørende tjenesteydelser på deres vegne direkte eller gennem sit kompetente organ.

Præferencer

ARTIKEL 303

Der træffes foranstaltninger til at fremme størst mulig deltagelse af fysiske og juridiske personer fra AVS-staterne i udførelsen af kontrakter finansieret af Fonden, således at de fysiske og menneskelige ressourcer i disse stater kan udnyttes bedst muligt. Med henblik herpå

a) gives der ved bygge- og anlægskontrakter til en værdi af under 5 mio. ecu. tilbudsgivere fra AVS-stater en præference på 10% ved sammenligning af tilbud af samme økonomiske og tekniske kvalitet, såfremt mindst en fjerdedel af kapitalen og det ledende personale kommer fra en eller flere AVS-stater

b) gives der ved leverancekontrakter, uanset værdi, tilbudsgivere fra AVS-stater, som foreslår leverancer, hvor mindst 50% af kontraktværdien er fra AVS-staterne, en præference på 15% ved sammenligning af tilbud af samme økonomiske og tekniske kvalitet

c) gives der ved kontrakter vedrørende tjenesteydelser ved sammenligning af tilbud af samme økonomiske og tekniske kvalitet, præference til de eksperter, institutioner, konsulentfirmaer eller rådgivende virksomheder fra AVS-staterne, der har de fornødne kvalifikationer

d) giver den valgte tilbudsgiver, når det påtænkes at anvende underleverandører, præference til fysiske personer, selskaber og virksomheder i AVS-staterne, der kan udføre kontrakten på samme betingelser

e) kan AVS-staten i udbuddet foreslå eventuelle tilbudsgivere bistand fra selskaber, eksperter eller rådgivere fra AVS-staterne, som udvælges efter fælles overenskomst. Dette samarbejde kan tage form af et joint venture eller en underleverance eller uddannelse af beskæftiget personale.

Udvælgelse

ARTIKEL 304

1. AVS-staten tildeler kontrakten

a) til den tilbudsgiver, hvis tilbud anses for at stemme overens med kravene i udbudsmaterialet

b) til den tilbudsgiver, som ved bygge- og anlægskontrakter samt leverancekontrakter har indgivet det mest fordelagtige tilbud ud fra en vurdering af navnlig følgende kriterier

i) pris samt drifts- og vedligeholdelsesomkostninger

ii) de af tilbudsgiveren tilbudte kvalifikationer og garantier, tilbuddets tekniske kvaliteter samt forslag om eftersalgsservice i AVS-staten

iii) kontraktens art, udførelsesbetingelser og -frister og tilpasning til de lokale forhold.

c) til den tilbudsgiver, som ved kontrakter vedrørende tjenesteydelser har indgivet det mest fordelagtige tilbud, bl.a. under hensyn til pris, teknisk kvalitet, den tilrettelæggelse og metode, der foreslås ved præsteringen af tjenesteydelserne, samt det foreslåede personales kvalifikationer, uafhængighed og disponibilitet.

2. Dersom to tilbud ud fra ovenstående kriterier anses for at være lige gode, foretrækkes

a) tilbuddet fra en tilbudsgiver, der er statsborger i en AVS-stat, eller

b) hvis der ikke foreligger et sådant tilbud

i) det tilbud, som fører til den bedst mulige udnyttelse af AVS-staternes fysiske og menneskelige ressourcer.

ii) eller det tilbud, som giver de bedste muligheder for underleverancer til selskaber, virksomheder eller fysiske personer i AVS-staterne.

iii) eller et konsortium af fysiske personer, virksomheder eller selskaber fra AVS-staterne og Fællesskabet.

Almindelige bestemmelser

ARTIKEL 305

Tilkendelse af kontrakter finansieret af Fonden reguleres af denne konvention og de almindelige bestemmelser, som Ministerrådet vedtager ved afgørelse på første møde efter konventionens undertegnelse efter indstilling fra det i konventionens artikel 325 nævnte AVS/EØF-udvalg for Samarbejde med henblik på Udviklingsfinansiering.

Almindelige betingelser

ARTIKEL 306

Udførelsen af fondsfinansierede kontrakter vedrørende bygge- og anlægsarbejder, leverancer og tjenesteydelser reguleres

a) af de almindelige betingelser for fondsfinansierede kontrakter, som Ministerrådet vedtager ved afgørelse på første møde efter konventionens undertegnelse efter indstilling fra det i konventionens artikel 325 nævnte AVS/EØF-udvalg for Samarbejde med henblik på Udviklingsfinansiering, eller

b) med hensyn til samfinansierede projekter og programmer eller ved undtagelse i forbindelse med tredjemands udførelse af kontrakter eller ved hasteprocedure eller i alle andre relevante tilfælde af de øvrige almindelige betingelser, som den pågældende AVS-stat og Fællesskabet har godkendt, såsom

i) almindelige lovfæstede betingelser i den pågældende AVS-stat eller gældende praksis i denne stat vedrørende internationale kontrakter

ii) alle andre internationale almindelige betingelser vedrørende kontrakter.

Bilæggelse af tvister

ARTIKEL 307

Tvister, der under udførelsen af en kontrakt finansieret af Fonden opstår mellem myndighederne i en AVS-stat og en entreprenør, leverandør eller tjenesteyder, bilægges

a) i overensstemmelse med den pågældende AVS-stats nationale lovgivning, når der er tale om en national kontrakt, og

b) når der er tale om internationale kontrakter

i) enten, hvis parterne i kontrakten godkender det, i overensstemmelse med AVS-statens nationale lovgivning eller med parternes praksis på internationalt plan, eller

ii) ved voldgift ifølge de procedureregler, som Ministerrådet vedtager ved afgørelse på første møde efter konventionens undertegnelse efter indstilling fra det i konventionens artikel 325 nævnte AVS/EØF-udvalg for Samarbejde med henblik på Udviklingsfinansiering.

AFDELING 6

AFGIFTS- OG TOLDORDNING

ARTIKEL 308

AVS-staterne anvender på kontrakter finansieret af Fællesskabet en afgifts- og toldordning, som ikke er mindre gunstig end den, der gælder for den mest begunstigede stat eller for de internationale organisationer på udviklingsområdet, som de har forbindelse med. Ved fastlæggelsen af, hvad der skal forstås ved mestbegunstigelsesordning, tages der ikke hensyn til de ordninger den pågældende AVS-stat anvender overfor andre AVS-stater eller andre udviklingslande.

ARTIKEL 309

Med forbehold af artikel 308 finder følgende ordning anvendelse på kontrakter finansieret af Fællesskabet

a) kontrakterne pålægges hverken bestående eller fremtidige stempel~ og registreringsafgifter eller andre afgifter med tilsvarende virkning i AVS-staten: kontrakterne registreres dog i overensstemmelse med gældende lov i AVS-staten, og der kan ved registreringen opkræves et gebyr svarende til tjenesteydelsen

b) overskud og/eller indtægter i forbindelse med kontrakternes udførelse beskattes efter den pågældende AVS-stats nationale afgiftsordning, såfremt de fysiske og juridiske personer, der har opnået disse overskud og/eller indtægter, er hjemmehørende i denne stat, eller udførelsen af kontrakten har varet over seks måneder

c) virksomheder, som skal indføre materiel til udførelsen af bygge~ og anlægskontrakterne, kan på anmodning midlertidigt indføre dette materiel toldfrit i henhold til den pågældende AVS-stats lovgivning

d) erhvervsbestemt materiel, de er nødvendigt til udførelse af opgaver, der er defineret i kontrakterne vedrørende tjenesteydelser, kan i henhold til den nationale lovgivning indføres i den eller de pågældende AVS-stater midlertidigt uden afgifter, herunder importafgifter, told og andre afgifter med tilsvarende virkning, i det omfang tolden og afgifterne ikke udgør betaling for en tjenesteydelse

e) indførsel i forbindelse med udførelsen af en leverancekontrakt til den pågældende AVS-stat kan ske uden opkrævning af told og importafgifter eller andre afgifter med tilsvarende virkning. Når en kontrakt omfatter en leverance med oprindelse i den pågældende AVS-stat, indgås kontrakten på grundlag af prisen ab fabrik, forhøjet med de afgifter, AVS-staten i givet fald selv pålægger disse leverancer

f) indkøb af brændstoffer, smøremidler og bindemidler på basis af carbonhydrider samt generelt alt materiale, der indgår i en bygge~ og anlægskontrakt, anses for at være fremstillet på det lokale marked og undergives den afgiftsordning, der gælder i den pågældende AVS-stats lovgivning

g) fysiske personer, bortset fra lokalt ansatte, der varetager opgaver, som er defineret i en kontrakt vedrørende tjenesteydelser, samt disses familiemedlemmer, kan efter bestemmelserne i den pågældende AVS-stats lovgivning indføre personlige ejendele til personlig og husholdningsmæssig brug uden erlæggelse af told, importafgifter og andre afgifter med tilsvarende virkning

ARTIKEL 310

Alle forhold, der ikke er omhandlet i artikel 308 og 309, forbliver undergivet den pågældende stats lovgivning.

ARTIKEL 311

1. Kommissionen udpeger en ledende anvisningsberettiget for Fonden, som skal være ansvarlig for forvaltningen af Fondens midler.

2. Den ledende anvisningsberettigede

a) indgår forpligtelser, fastsætter og anviser udgifter og fører regnskab med indgåede forpligtelser og anviste beløb

b) drager omsorg for, at finansieringsafgørelserne overholdes

c) træffer i nært samarbejde med den nationale anvisningsberettigede de forpligtelsesafgørelser og de finansielle foranstaltninger, som viser sig nødvendige for at sikre en økonomisk og teknisk set tilfredsstillende gennemførelse af de godkendte foranstaltninger

d) godkender udbudsmaterialet inden indkaldelse af tilbud, uden at dette indskrænker den delegeredes beføjelser efter artikel 317

e) sørger for, at udbuddene offentliggøres inden for rimelige tidsfrister i overensstemmelse med artikel 295

f) godkender forslaget om tildeling af kontrakten, uden at dette indskrænker den delegeredes beføjelser efter artikel 317

3. Ved slutningen af hvert regnskabsår forelægger den ledende anvisningsberettigede en detaljeret oversigt over Fonden med angivelse af saldo for bidrag, som medlemsstaterne har indbetalt til Fonden, de samlede udbetalinger under hvert finansieringsområde, herunder regionalt samarbejde, katastrofebistand, Stabex, Sysmin og strukturtilpasning.

AFDELING 2

DEN NATIONALE ANVISNINGSBERETTIGEDE

ARTIKEL 312

1. Hver AVS-stats regering udpeger en national anvisningsberettiget, der repræsenterer den ved alle foranstaltninger, som finansieres over den del af Fondens midler, som Kommissionen forvalter. Den nationale anvisningsberettigede skal ligeledes holdes underrettet om de foranstaltninger, der finansieres over de midler, som Banken forvalter.

2. Den nationale anvisningsberettigede kan overdrage en del af sine beføjelser: han underretter den ledende anvisningsberettigede om sådanne overdragelser.

ARTIKEL 313

1. Den nationale anvisningsberettigede

a) er i nært samarbejde med den delegerede ansvarlig for projekterne og programmernes udarbejdelse, forelæggelse og forundersøgelse

b) indkalder i nært samarbejde med Kommissionens delegerede tilbud, modtager tilbud, forestår gennemgangen af dem, afgør resultatet af denne gennemgang, underskriver kontrakter og tillægskontrakter og godkender udgifter

c) forelægger inden indkaldelse af tilbud udbudsmaterialet for den delegerede, som godkender det inden for den i artikel 317 fastsatte tidsfrist

d) afslutter behandlingen af tilbuddene inden for disses gyldighedsperiode under hensyn til tidsfristen for kontraktens godkendelse.

e) meddeler den delegerede resultatet af gennemgangen af tilbuddene og fremsætter et forslag om tildeling af kontrakten: den delegerede giver sin godkendelse inden 30 dage eller inden for den i artikel 317 fastsatte tidsfrist

f) fastsætter og anviser udgifter inden for rammerne af de midler, han har fået tildelt

g) foretager under gennemførelsesforanstaltningerne de nødvendige tilpasninger for at sikre en økonomisk og teknisk set tilfredsstillende gennemførelse af de godkendte projekter og programmer.

2. Under foranstaltningernes gennemførelse træffer den nationale anvisningsberettigede, forudsat at han underretter Kommissionens delegerede derom, beslutning om følgende

a) tekniske ændringer og detailtilpasninger, forudsat at de ikke påvirker de valgte tekniske løsninger og ikke overskrider det beløb, der er afsat til ændringer

b) ændringer i overslag under udførelsen

c) overførsler fra artikel til artikel inden for overslagene

d) ændringer i placeringen af projekter eller programmer, der består af flere enheder, når dette er berettiget af tekniske, økonomiske eller sociale grunde

e) pålæg eller eftergivelse af bod for forsinkelse

f) frigivelse af sikkerhedsstillelse

g) køb på det lokale marked uden hensyn til oprindelse

h) anvendelse af entreprenørmateriel og -maskiner, der ikke har oprindelse i medlemsstaterne eller AVS-staterne, når tilsvarende materiel og maskiner ikke fremstilles i medlemsstaterne og AVS-staterne

i) underleverancer

j) endelig overtagelse forudsat at den delegerede er til stede ved den foreløbige overtagelse, påtegner rapporterne herom og eventuelt er til stede ved den endelige overtagelse, navnlig når der ved den foreløbige overtagelse er taget så mange forbehold, at et større supplerende arbejde er påkrævet

k) rekruttering af konsulenter og andre eksperter i faglig bistand.

ARTIKEL 314

Alle dokumenter og forslag, som den nationale anvisningsberettigede i overensstemmelse med konventionen forelægger Kommissionen eller den delegerede til godkendelse, godkendes eller anses for godkendt inden for de i konventionen fastsatte frister, eller hvis sådanne ikke findes, inden for 30 dage.

ARTIKEL 315

Ved slutningen af hvert regnskabsår i konventionens anvendelsesperiode udarbejder den nationale anvisningsberettigede en rapport om de foranstaltninger inden for rammerne af det nationale vejledende program og de regionale programmer, der er blevet iværksat i den pågældende AVS-stat. Denne rapport indeholder bl.a.

a) den i konventionens artikel 284 nævnte rapport vedrørende forpligtelser, udbetalinger og tidsplan for iværksættelse af det vejledende program, samt en situationsrapport for projekterne og programmerne

b) forpligtelser, udbetalinger, tidsplan for gennemførelsen af og status over de regionale projekter og programmer, der er iværksat i denne stat

c) den i konventionens artikel 290 nævnte rapport om de flerårige programmer, i samråd med Kommissionens delegerede

d) en evaluering af de foranstaltninger, der er iværksat i AVS-staten som led i samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering, herunder de regionale programmer.

En kopi af rapporten sendes samtidigt til den delegerede og AVS-staternes generalsekretariat senest 90 dage efter udløbet af det pågældende år.

AFDELING 3

DEN DELEGEREDE

ARTIKEL 316

1. Kommissionen repræsenteres i hver AVS-stat eller i hver regional gruppe, som udtrykkeligt anmoder herom, af en delegeret, der godkendes af den eller de pågældende AVS-stater.

2. Såfremt der udpeges en delegeret for en gruppe AVS-stater, træffes der foranstaltninger til, at den delegerede repræsenteres af en befuldmægtiget med bopæl i de stater, hvor han ikke selv har bopæl.

ARTIKEL 317

Den delegerede modtager de nødvendige instrukser og beføjelser for at lette og fremskynde udarbejdelsen, forundersøgelsen og gennemførelsen af projekter og programmer, samt den nødvendige støtte hertil. Den delegerede skal i nært samarbejde med den nationale anvisningsberettigede

a) på anmodning af den pågældende AVS-stat, deltage og tilbyde bistand i forbindelse med udarbejdelse af projekter og programmer samt forhandlinger om faglige bistandsaftaler

b) deltage i forundersøgelsen af projekter og programmer samt i udarbejdelsen af udbudsmateriale og finde metoder til at forenkle forundersøgelsen af projekter og programmer og iværksættelsesprocedurerne

c) udarbejde finansieringsforslag

d) ved hasteprocedure, underhåndsaftaler og kontrakter vedrørende katastrofebistand inden den nationale anvisningsberettigede indkalder tilbud, godkende udbudsmaterialet inden 30 dage fra det tidspunkt, hvor den nationale anvisningsberettigede fremsendte det

e) i alle andre end de i litra d) nævnte tilfælde fremsende udbudsmaterialet til den ledende anvisningsberettigede til godkendelse inden 30 dage fra det tidspunkt, hvor den nationale anvisningsberettigede fremsendte det til den delegerede

f) deltage i gennemgangen af tilbud og modtage kopi af de afgivne tilbud samt af resultaterne af behandlingen heraf

g) inden 30 dage godkende det forslag om tildeling af kontrakten, som den nationale anvisningsberettigede har forelagt ham, for alle

i) underhåndsaftaler

ii) kontrakter vedrørende tjenesteydelser

iii) kontrakter vedrørende katastrofebistand og

iv) kontakter indgået ved hasteprocedure, bygge- og anlægskontrakter til en værdi af under 5 mio. ecu samt leverancekontrakter til en værdi af under 1 mio. ecu

h) inden 30 dage godkende andre forslag om tildeling af kontrakter end dem, der er nævnt i litra g), og som han har fået forelagt af den nationale anvisningsberettigede, når følgende betingelser er til stede: det valgte tilbud er det laveste af de tilbud, der opfylder kravene i udbudsmaterialet: det opfylder de deri fastsatte udvælgelseskriterier, og det overskrider ikke det beløb, der er afsat til den pågældende kontrakt

i) såfremt de under litra h) nævnte betingelser ikke er til stede, skal han fremsende forslaget om tildeling af kontrakten til den ledende anvisningsberettigede, der træffer afgørelse inden 60 dage fra det tidspunkt, hvor Kommissionens delegerede modtog det. Når størrelsen af det valgte tilbud overskrider de beløb, der er afsat til kontrakten, træffer den ledende anvisningsberettigede de nødvendige forpligtelsesbeslutninger efter at kontrakten er godkendt

j) godkende kontrakter og overslag, når udførelsen sker i offentligt regi, tillægskontrakter samt de af den nationale anvisningsberettigede meddelte betalingstilladelser

k) sikre sig, at de projekter og programmer, der finansieres over den del af Fondens midler, som Kommissionen forvalter, økonomisk og teknisk set gennemføres korrekt

l) samarbejde med de nationale myndigheder i de AVS-stater, hvor han repræsenterer Kommissionen, i forbindelse med en regelmæssig evaluering af foranstaltningerne

m) opretholde nære, vedvarende kontakter med den nationale anvisningsberettigede med henblik på at analysere og løse særlige problemer i forbindelse med iværksættelsen af samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering

n) navnlig, med regelmæssige mellemrum, kontrollere, at foranstaltningerne skrider frem i takt med den forventede tidsplan i finansieringsafgørelsen

o) sende AVS-staten alle hensigtsmæssige oplysninger eller dokumenter vedrørende procedurerne for iværksættelse af sammarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering, herunder navnlig kriterierne for forundersøgelse og evaluering af tilbud

p) jævnligt underrette de nationale myndigheder om fællesskabsaktiviteter, der kan være af direkte betydning for samarbejdet mellem Fællesskabet og AVS-staterne.

ARTIKEL 318

Ved slutningen af hvert regnskabsår under konventionens anvendelsesperiode udarbejder den delegerede en rapport om iværksættelsen af det nationale vejledende program og de regionale programmer, navnlig vedrørende den del af Fondens foranstaltninger, som Kommissionen forvalter. Denne rapport skal bl.a. indeholde

a) en angivelse af det vejledende programs størrelse, forpligtelser, udbetalinger og tidsplan for iværksættelse af det vejledende program og de regionale programmer

b) situationsrapport for projekterne og programmerne

c) en evaluering af Fondens foranstaltninger i AVS-staten og af de regionale programmer.

En kopi af rapporten forelægges samtidigt de pågældende AVS-stater og Fællesskabet.

AFDELING 4

BETALINGER - UDBETALENDE MYNDIGHEDER

ARTIKEL 319

1. Med henblik på betaling i AVS-staternes valutaer åbnes der i Kommissionens navn i hver AVS-stat konti i en medlemsstats valuta eller i ecu i et nationalt eller offentligt finansieringsinstitut eller i et finansieringsinstitut, hvor det offentlige har kapitalinteresser, og som udvælges efter fælles overenskomst mellem AVS-staten og Kommissionen. Det pågældende finansieringsinstitut optræder som national udbetalende myndighed.

2. Fællesskabet foretager indbetalinger på de i stk. 1 omhandlede konti i en medlemsstats valuta eller i ecu på grundlag af et skøn over de fremtidige kontantbehov så tidligt, at AVS-staterne undgår forhåndsfinansiering, og der ikke opstår betalingsforsinkelser

3. Den nationale udbetalende myndighed modtager ikke vederlag for sine tjenesteydelser, og de indestående beløb forrentes ikke.

4. Med henblik på betaling i ecu åbnes der i Kommissionens navn ecu-konti i finansieringsinstitutter i medlemsstaterne. Disse finansieringsinstitutter optræder som udbetalende myndigheder i Europa. Udbetalinger fra disse konti kan ske efter instruks fra Kommissionen eller fra den delegerede, der handler i Kommissionens navn med hensyn til udgifter, der er anvist til betaling af den nationale anvisningsberettigede eller af den ledende anvisningsberettigede med forudgående tilladelse fra den nationale anvisningsberettigede.

5. Så længe der er disponible midler på kontiene, udbetaler de udbetalende myndigheder sådanne beløb, som den nationale anvisningsberettigede eller i givet fald den ledende anvisningsberettigede har anvist til betaling, efter at have kontrolleret, at dokumentationen er korrekt og i orden, samt at den frigørende kvittering er gyldig.

6. Procedurerne for fastsættelse, anvisning og betaling af udgifter skal være afsluttet senest 90 dage efter forfaldsdatoen. Den nationale anvisningsberettigede anviser betalingen og underretter den delegerede senest 45 dage inden forfaldsdatoen.

7. Betalingskrav i forbindelse med forsinkelser dækkes af den eller de pågældende AVS-stater og af Kommissionen over dens egne indtægter, hver for den del af forsinkelsen, som de er ansvarlige for i overensstemmelse med stk. 8.

8. De udbetalende myndigheder, den nationale anvisningsberettigede og Kommissionens delegerede og ansvarlige tjenestegrene har det finansielle ansvar, indtil Kommissionen har givet sin endelige godkendelse af de transaktioner, som de har fået til opgave at udføre.

AFDELING 5

OVERVÅGNING OG EVALUERING

ARTIKEL 320

Formålet med overvågningen og evalueringen er at foretage en uafhængig vurdering af udviklingsaktiviteterne (forberedelse og gennemførelse) for at gøre igangværende og kommende udviklingsaktiviteter mere effektive. Dette arbejde foretages af AVS-staterne og Fællesskabet i forening.

ARTIKEL 321

1. Formålet med dette arbejde skal specielt være

a) at gennemføre en fælles, regelmæssig og uafhængig overvågning og evaluering af aktiviteterne under Fonden

b) at tilrettelægge fælles overvågning og evaluering af igangværende og afsluttede aktiviteter og sammenligne resultaterne med målene. Aktiviteternes forvaltning, funktion og vedligeholdelse bør systematisk tages op til behandling

c) at rapportere evalueringsarbejdets resultater til AVS/EØF-Ministerrådet og udnytte disse erfaringer i udformningen og gennemførelsen af fremtidige aktiviteter

d) at få AVS-staterne til at fremsætte bemærkninger til alle overvågnings- og evalueringsrapporter og i alle tilfælde sikre, at AVS-staternes eksperter altid deltager direkte i overvågnings- og evalueringsarbejdet og i udarbejdelsen af rapporterne

e) at sørge for, at AVS-staterne og Fællesskabet regelmæssigt planlægger evalueringsarbejdet

f) at sammenfatte overvågnings- og evalueringsresultaterne for de enkelte sektorer, instrumenter, temaer, lande og regioner. Med henblik herpå

i) udarbejdes og offentliggøres der med aftalte mellemrum rapporter med overvågnings- og evalueringsresultaterne

ii) udarbejdes der en årsberetning om resultaterne af aktiviteternes gennemførelse

g) at sikre, at overvågnings- og evalueringsresultaterne udnyttes i udviklingspolitikken og -arbejdet, ved at der indføres effektive ordninger med henblik herpå, holdes seminarer og workshops og offentliggøres og udsendes konkrete oplysninger om de vigtigste opdagelser, konklusioner og henstillinger: gennem diskussioner og opfølgning sammen med det personale, der har ansvaret for aktiviteterne og retningslinjerne, at udnytte denne erfaring i udformningen og gennemførelsen af fremtidige aktiviteter og hjælpe med at reorientere dem

h) at uddrage og formidle konklusioner, der kan bidrage til at forbedre udformningen og iværksættelsen af fremtidige aktiviteter

i) at indsamle og udnytte de foreliggende relevante oplysninger sammen med nationale og internationale organisationer for udviklingssamarbejde.

2. Arbejdet omfatter navnlig

a) udviklingssektorerne

b) udviklingsinstrumenter og -temaer

c) gennemgang på nationalt og regionalt plan

d) de enkelte udviklingsaktiviteter.

ARTIKEL 322

For at sikre, at konventionens mål gennemføres i praksis, og for at forbedre informationsudvekslingen skal Kommissionen

a) holde nære forbindelser med de enheder, der foretager overvågningen og evalueringen i AVS-staterne og Fællesskabet, og med de nationale anvisningsberettigede, Kommissionens delegationer og andre berørte tjenester under AVS-staternes nationale myndigheder og regionale organisationer

b) hjælpe AVS-staterne med at omlægge eller øge deres overvågnings~ og evalueringskapacitet gennem konsultationer om eller kurser i overvågnings- og evalueringsteknik.

ARTIKEL 323

AVS/EØF-udvalget for Samarbejde med henblik på Udviklingsfinansiering sørger for, at parterne gennemfører overvågningen og evalueringen i fællesskab i overensstemmelse med fælleserklæringen i bilag LV.

AFDELING 6

AVS/EØF-UDVALGET FOR SAMARBEJDE MED HENBLIK PÅ UDVIKLINGSFINANSIERING

ARTIKEL 324

Ministerrådet undersøger mindst en gang om året, hvorvidt målene for samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering er nået, og gennemgår de generelle og specifikke problemer i forbindelse med iværksættelsen af dette samarbejde. Denne gennemgang omfatter ligeledes det regionale samarbejde og foranstaltningerne til fordel for de mindst udviklede AVS-stater samt AVS-indlandsstaterne og AVS-østaterne.

ARTIKEL 325

Med henblik herpå nedsættes der under Ministerrådet et udvalg for samarbejde med henblik på udviklingsfinansiering, i det følgende benævnt »AVS/EØF-Udvalget«. Dette udvalg har til opgave

a) at indhente oplysninger om gældende procedurer i forbindelse med iværksættelse af udviklingssamarbejdet og give den nødvendige nærmere vejledning med hensyn til disse procedurer

b) på anmodning af Fællesskabet eller AVS-staterne og på grundlag af konkrete eksempler at undersøge generelle eller specifikke problemer, der måtte opstå under iværksættelsen af udviklingssamarbejdet

c) at behandle problemer i forbindelse med tidsplanerne for forpligtelser og betalinger samt for projekternes og programmernes iværksættelse med henblik på at fjerne eventuelle vanskeligheder og flaskehalse

d) at sikre, at målene og principperne for udviklingssamarbejdet virkeliggøres

e) at hjælpe med at fastlægge de generelle retningslinjer for udviklingssamarbejdet

f) at udarbejde eller tilpasse de almindelige udbudsbetingelser, der gælder for tildeling og udførelse af kontrakter, i henhold til konventionens bestemmelser

g) at gennemgå overvågnings- og evalueringsarbejde og fremsætte forslag, der kan sikre en effektiv gennemførelse heraf, samt overveje forslag vedrørende det fremtidige overvågnings- og evalueringsarbejde

h) at gennemgå foranstaltningerne til at sikre omkostningseffektive faglige udviklingsprogrammer, navnlig dem, der skal fremme og udvikle udnyttelsen af AVS-staternes nationale og/eller regionale menneskelige ressourcer

i) at gennemgå foranstaltningerne til at sikre bedre betingelser og bedre rammer for tildeling af kontrakter til AVS-virksomheder

j) at undersøge, hvordan konventionens instrumenter er blevet udnyttet for at bidrage til at lette AVS-staternes finansielle byrder som følge af deres gældsætning

k) at behandle de økonomiske, faglige, juridiske og institutionelle instrumenter, der iværksættes som led i konventionen for at nå målene om fremme af private investeringer, således at det kan konstateres, hvilke hindringer der i øjeblikket står i vejen for AVS-staternes udvikling, og afgøre, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at fjerne disse hindringer

l) at undersøge, hvilke foranstaltninger der kan fremme og øge en mere stabil strøm af privat kapital og bidrage til

i) finansiering af produktive investeringer sammen med den private sektor

ii) de berørte AVS-staters adgang til de internationale kapitalmarkeder

iii) oprettelse af nationale kapitalmarkeder, deres virksomhed og effektivitet

m) at behandle spørgsmål vedrørende fremme og beskyttelse af de investeringer i AVS-staterne og Fællesskabets medlemsstater, der indvirker på udviklingssamarbejdet

n) at aflægge rapport til Rådet om de spørgsmål, det har behandlet, og forelægge det forslag, der vil kunne forbedre eller fremskynde iværksættelsen af udviklingssamarbejdet

o) at udarbejde og forelægge Ministerrådet resultaterne af projekt~ og programevalueringen

p) at sikre, at de retningslinjer og resolutioner, som Ministerrådet vedtager med hensyn til udviklingssamarbejdet, følges op og iværksættes

q) at udføre de øvrige opgaver, som Ministerrådet pålægger det.