Legislator Case Law & Legislation
19902BA00053 DK

1990 BSF 53 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM UDDANNELSESSTØTTE TIL DANSKERE, DER ØNSKER AT STUDERE I UDLANDET

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Beslutningsforslag som fremsat 1990 53 Valid

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret

1990-91, 2. samling, at udstede nye regler, hvorefter der gives ret

til uddannelsesstøtte til at gennemføre uddannelser op til

kandidatniveau i udlandet.

Bemærkninger til forslaget

Den gældende lov om Statens Uddannelsesstøtte og de i medfør af lovens § 7, stk. 3, fastsatte regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 486 af 25. juni 1990 og bekendtgørelse nr. 512 af 4. juli 1990, tilgodeser ikke i tilstrækkelig grad danske statsborgere, der ønsker at tage en uddannelse i udlandet.

De gældende bestemmelser giver som hovedregel kun mulighed for støtte til uddannelser af maksimalt to års varighed. Den valgte uddannelse skal endvidere opfylde visse krav om meritoverførsel eller dække et erhvervsmæssigt behov her i landet.

Dette finder forslagsstillerne ikke er tilstrækkeligt. Der tages bl.a. ikke hensyn til de studerende, der bor i udlandet, og som ønsker at tage uddannelse op til kandidatniveau i det land, hvor de bor. Her tænkes specielt på børn af danskere, som enten er udsendt i statens tjeneste, eller som tager arbejde i udlandet i samfundets interesse. Det drejer sig typisk om danskere, som tager til udlandet for at sælge varer og serviceydelser. Der er ikke tale om velhaverfamilier, men om familier med ganske almindelige indkomster, familier, som må imødese store ekstraomkostninger i forbindelse med børnenes uddannelse, såfremt disse skal sendes til uddannelse i Danmark. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at danskere, som studerer i udlandet, sparer den danske stat for udgifter til studiepladser i en tid, hvor presset på uddannelsespladser er endog meget stort.

Vi lever i en tid, hvor internationalisering og samhandel får større og større betydning, og hvor kravet om indsigt i andre landes sprog og kulturmønstre vil være stærkt stigende. Ikke mindst samarbejdet med EF vil forstærke behovet for at gøre danske uddannelsesmuligheder bredere, hvad enten man bor i eller uden for Danmark, når en uddannelse påbegyndes.

Forslagsstillerne forudser, at det i løbet af ganske få år bliver normalt at tage en uddannelse i udlandet, og det vil både direkte og indirekte bidrage til vort ønske om en større internationalisering af det danske uddannelsessystem.

Forslagsstillerne ønsker derfor reglerne ændret således, at danskere, som ønsker at studere i udlandet, sidestilles med studerende i Danmark.

Det skønnes, at udgifterne vil kunne holdes inden for en beløbsramme på 20 mio. kr. svarende til ca. 500 studerende pr. år.

Beslutningsforslag som fremsat 1990 53 Valid

Nr BSF 53

Forslag til folketingsbeslutning om uddannelsesstøtte til danskere, der ønsker at studere i udlandet

Fremsat af Jette Pors (CD) Mimi Jakobsen (CD) Bente Juncker (CD) Arne Melchior (CD)

den 19. februar 1991

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →