1990 BSF 35 FOLKETINGSBESLUTNING OM BESKATNING AF PERSONER UDSTATIONERET I DANMARK

Folketinget opfordrer regeringen til i det kommende folketingsår at

fremsætte forslag til en lov om en lempelse af beskatningen for visse

grupper af udenlandske personer, der midlertidigt er tilknyttet

danske virksomheder eller institutioner.

Lovforslaget skal udarbejdes efter følgende retningslinier

1) Ordningen skal vedrøre indkomst, der tjenes ved kontrakt på mindst 6 og højst 36 måneder med en virksomhed eller institution her i landet, og som medfører midlertidig flytning til Danmark.

2) Ordningen bør søges udformet på en sådan måde, at det for forskere bliver en betingelse for ordningens anvendelse, at der foreligger godkendelse fra et forskningsråd eller en universitetsafdeling, og for andre udstationerede, at de samlede lønomkostninger overstiger sædvanlige lønomkostninger for en dansker i en tilsvarende stilling, og at den aftalte løn inklusive udstationeringstillæg på årsbasis udgør mindst 500.000 kr.

3) Det bør tilstræbes, at ordningen udformes som en endelig beskatning på 30 pct. af bruttolønnen inkl. udstationeringstillæg m.v. i stedet for beskatning efter almindelige regler. Personer, der anvender disse særlige regler om beskatning af bruttoløn, kan ikke også anvende dansk beskatnings almindelige regler om fradrag, herunder om teknikerfradrag.

4) Der skal kun være adgang for den enkelte person til at anvende ordningen een gang, og der skal etableres et værn imod misbrug af ordningen i form af emigration med efterfølgende udstationering i Danmark.

5) Hvis kontrakten forlænges med op til et år, er restperioden med beskatning efter de almindelige regler. Der fastsættes regler for eventuel efterbeskatning i de tilfælde, hvor bopæl fastholdes længere tid end udstationeringsperioden. Kontraktændringer og jobskifte inden for 3-års-perioden bevirker ikke, at retten til beskatning af bruttoløn bortfalder, hvis de øvrige kriterier fortsat er opfyldt.

6) Ordningen skal udformes på en sådan måde, at den bliver så let at administrere for virksomhederne, de udstationerede og skattemyndighederne som overhovedet muligt.

7) Ordningen skal have virkning for kontrakter, der indgås den 1. juni 1991 eller senere.

Ingen Oprindeligt fremsat forslag

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte forslag til en lov

om lempeligere beskatning for visse grupper af udenlandske

medarbejdere ansat i danske virksomheder og institutioner i op til 3

år til vedtagelse i folketingsåret 1990-91.

Lovforslaget skal udarbejdes efter følgende retningslinjer

1) Lempelsen skal vedrøre personlig indkomst, der tjenes ved kontrakt på mellem 6 og 36 måneder med en arbejdsgiver her i landet, og som medfører midlertidig flytning til Danmark.

2) Det skal være en betingelse for lempelsen, at virksomheden sandsynliggør, at den samlede lønomkostning på grund af særlige udstationeringstillæg m.v. væsentligt overstiger sædvanlige lønomkostninger for en dansker i en tilsvarende stilling, samt at det ikke er muligt at løse opgaven ved at ansætte dansk arbejdskraft.

3) Virksomheden søger på den udstationeredes vegne om skattelempelse. Denne gives i form af et fradrag i den personlige indkomst på 65 pct. af den del af den fradragsberettigende indkomst, der overstiger 230.000 kr. Personer, der anvender dette fradrag, kan ikke samtidig udnytte andre ligningsmæssige fradrag eller få fradrag for negativ nettokapitalindkomst.

4) Der skal ikke være adgang til fradrag, hvis den udstationerede er tidligere dansk statsborger eller inden for de foregående 10 år har været fuldt skattepligtig i Danmark.

Bemærkninger til forslaget

Formålet med forslaget er at skitsere en ordning, hvorefter ikke bare forskere - som foreslået i forslag til lov om tilskud til udenlandske forskere med særlige opgaver i Danmark (L 22) - men også andre nøglemedarbejdere, der udstationeres i Danmark i indtil 3 år kan få en betydelig lempelse af den personlige skat her i landet.

Dette foreslås for at gøre dansk erhvervsliv og forskning mere international og tilføre kvalifikationer, der ikke findes i den danske arbejdsstyrke, og for at lette udenlandske investeringer, der i hurtigere tempo kan tilføre højteknologi til landet. Denne højere grad af internationalisering må anses for påkrævet, hvis Danmark skal have det fulde udbytte af det indre marked i Europa.

Forslaget retter sig mod en gruppe af udstationerede her til landet, der typisk aflønnes efter regler, der sikrer dem en bestemt høj levestandard efter skat. Forslagets konsekvens er derfor ikke, at nogen i forvejen højtlønnede opnår endnu større privatforbrug, men at erhvervslivet opnår lavere omkostninger ved dispositioner, som Danmark har en samfundsøkonomisk interesse i at virksomheden træffer.

Tankegangen er, at vi gennem lavere beskatning af de særlige nøglemedarbejdere kan få andel i viden og investeringer, som ellers går til nogle af vore nabolande.

Den skat, en udstationeret udlænding skal betale i Danmark, er af en række grunde markant højere end i andre EF-lande.

I Danmark har vi enestående høje indkomstskatteprocenter, men til gengæld stort set ingen arbejdsgiverafgifter. I andre EF-lande er situationen omvendt. Men f.eks. i Tyskland fritages arbejdsgiveren for afgifter for en udstationeret udlænding og kan derfor klare en bestemt løn efter skat med væsentlig lavere lønomkostning end i Danmark.

De høje danske indkomstskatteprocenter ses desuden på en helt anden baggrund af fastboende end af folk, der er udstationeret i kortere perioder.

En fastboende dansker med høj løn vil tidligere og senere i sin tilværelse trække på de omfattende offentlige gratisydelser og overførselsindkomster og kan derfor betragte en stor del af skatten som en udligning af sin egen livsindkomst. Og han eller hun vil desuden i langt højere grad end en korttidsudstationeret udlænding kunne planlægge at udnytte de store fradragsmuligheder i det danske indkomstskattesystem.

Derfor udformes det særlige fradrag for udstationerede som et standardfradrag, der kan træde i stedet for ligningsmæssige fradrag, renteudgifter m.v. efter de almindelige regler, mens udstationeringstillæg til bl.a. bolig, transport, skole m.v. er skattepligtigt.

Man kan således ikke anvende forslaget om lempeligere beskatning af udstationerede som bevis for, at det danske skattesystem for de højerelønnede fastboende betyder dårligere vilkår end for tilsvarende grupper i andre europæiske lande. Intet tyder på, at dette er tilfældet.

Det er også en kendsgerning, at hverken lønomkostninger i almindelighed eller erhvervsbeskatning er skræmmende høj og virker som barriere for udenlandske investeringer i Danmark. Tværtimod meldes der fra fremstøddet over for amerikansk erhvervsliv for investeringer i Danmark om almindelig tilfredshed med disse grundvilkår.

Derimod er det meget ofte fremhævet, at specielt forholdene for højtlønnede nøglemedarbejdere, der sendes hertil, virker som en bremse på interessen for at udvikle aktiviteter i Danmark, fordi der som tommelfingerregel skal betales 300.000 kr. for at udligne en skatteforskel på 100.000 kr.

Virkningen er, at højtkvalificerede nøglemedarbejdere og forskere, der arbejder kortere tid i Danmark, bliver væsentligt dyrere end i noget andet land i EF.

Beregninger, der er udført ved bistand fra firmaer, der har medarbejdere i flere europæiske lande, viser, at en amerikaner med en løn i USA på 100.000 dollars (ca. 600.000 kr.) her i landet vil koste ca. 1,5 mio. kr. incl. udstationeringstillæg, skattekompensation m.v. Den tilsvarende omkostning i England, Tyskland, Belgien og Holland varierer mellem 0,9 mio. og 1,1 mio. kr. Resultatet er, at for få udenlandske forskere og medarbejdere udstationeres i Danmark, og at der antagelig bliver færre udenlandske investeringer. Dvs. at f.eks. Udenrigsministeriets indsats for at tiltrække investeringer i højteknologi fra især Japan og USA modvirkes.

Det foreslåede fradrag vil ændre dette forhold. Omkostningerne for en amerikaner med f.eks. 600.000 kr. i årsindkomst hjemme bliver med forslaget godt 1 mio. kr. Det svarer nogenlunde til gennemsnittet for udstationerede forskere og nøglepersoner i UK, Tyskland og Benelux.

En sådan ordning ville kunne kritiseres med rette, hvis den kan misbruges til at presse dansk arbejdskraft ud. Dette skulle modvirkes af de kriterier, der er opstillet (f.eks. tidsbegrænsningerne). Desuden er det afgørende, at det trods skattelempelsen fortsat vil være klart dyrere at ansætte en udenlandsk medarbejder end en dansker i den tilsvarende stilling.

Afgrænsning

Afgrænsningen af den berørte personkreds kunne ske gennem beskrivelse af særlige kvalifikationer, der ikke er til stede på det danske arbejdsmarked eller gennem beskrivelse af særlige funktioner, eventuelt ved høring af en arbejdsmarkedsmyndighed. Dette er dog vanskeligt f.eks. i forhold til et dansk moderselskabs ønske om, at en medarbejder i et udenlandsk datterselskab i en periode arbejder i en eller flere funktioner i moderselskabet. Tilsvarende er det vanskeligt i forhold til et udenlandsk moderselskabs ønske om at oprette en ny aktivitet i Danmark.

Det foreslås dog i princippet at fastholde dette krav til skattelempelsen, men kombinere det med et krav om, at virksomheden skal kunne sandsynliggøre, at den samlede løn- og udstationeringsomkostning, selv under forudsætning af skattelempelsen for en udenlandsk medarbejder, ikke er lavere end for personer med tilsvarende placering, uddannelse og anciennitet på det danske arbejdsmarked.

Administration

Det forudsættes, at den ansættende virksomhed eller institution ansøger hos den kommunale skattemyndighed om fradraget for den udstationerede lønmodtager. Ansøgningen vedlægges kontrakt og opgørelse af de samlede lønomkostninger for arbejdsgiveren.

Herudover vedlægges erklæringer om, at de tilsvarende kvalifikationer ikke findes på det danske arbejdsmarked, og at lønomkostningen ved den udstationerede udlænding er højere end for en dansker med tilsvarende placering, uddannelse og anciennitet.

Når det drejer sig om de videregående uddannelser m.v., skal ansættelsen godkendes af forskningsråd, fakultetsråd eller lignende organ.

Provenu

Ordningen vil kun give et uhyre begrænset og kortfristet provenutab. I øjeblikket er kun meget få af de omhandlede udlændinge udstationeret til Danmark. Ordningen vil tiltrække yderligere udstationeringer, der vil give stigning i både indkomstskat og moms. Dertil kommer, at ordningen vil skabe ekstra aktiviteter i Danmark, som vil virke stimulerende på den almindelige aktivitet og beskæftigelse. Nettoeffekten vil derfor være et forøget provenu på længere sigt, selv om størrelsen er vanskelig at vurdere.

Ved vurderingen af forslaget skal tages i betragtning, at det forudsættes at erstatte forslag til lov om tilskud til udenlandske forskere med særlige opgaver i Danmark (L 22) fremsat af undervisnings- og forskningsministeren.

Ikrafttræden

Loven bør træde i kraft snarest muligt og omfatte personer, der efter ikrafttrædelsestidspunktet flytter til Danmark. Loven bør specielt i lyset af de praktiske erfaringer med afgrænsningen af målgruppen tages op til revision efter 3 år.

Ingen

Nr BSF 35

Folketingsbeslutning om beskatning af personer udstationeret i Danmark

Fremsat af Karen Jespersen (S) Pia Gjellerup (S) Lykketoft (S) Stavad (S) Mimi Jakobsen (CD) Bente Juncker (CD)

den 8. februar 1991

Vedtaget ved anden (sidste) behandling den 30. maj 1991