Legislator Case Law & Legislation
19902BA00031 DK

1990 BSF 31 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRET AKTIEAVANCEBESKATNING

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Beslutningsforslag som fremsat 1990 31 Valid

Bilag 1

Eksempel 1

Et kapitalafkast på 100.000 kr. ville blive beskattet med 55 pct. hos en person (forudsætning om positiv nettokapitalindkomst og et lille element af skattefri kursgevinst).

Alternativt opsamles kapitalafkastet over 3 år som indkomst i et selskab med mere end 4 ejere og beskattes løbende og fuldt ud med aktieselskabsskat 38 pct.

Derefter sælges aktierne skattefrit med de tre års værditilvækst. Værdistilvæksten er med en førskatrente på 12 pct. 215.000 kr.

Placering af samme afkast til samme rente hos en skattepligtig person ville have medført en værditilvækst efter skat på 150.000 kr.

Gevinsten som følge af gunstigere skattemæssig behandling af samme transaktioner i selskabet er derfor 65.000 kr. på tre år.

Avanceskat af aktierne ved salg efter udløb af 3-års-perioden er efter skitsen i dette beslutningsforslag 61.500 kr.

Derved udlignes nogenlunde den forskellige behandling under realistiske forudsætninger.

Eksempel 2

En lønindkomst på 100.00 kr., der skulle have været beskattet med 68 pct. og resten opsparet privat, opsamles alternativt i et selskab med mere end 4 ejere og beskattes med selskabsskat 38 pct.

Derefter likvideres selskabet skattefrit efter 3 år.

Privat opsparing af lønandelen efter skat ville føre til en formue på 107.000 kr. efter 3 år.

Opsparingen i selskabet har efterladt en værdistigning på 215.000 kr.

Fordelen, der inkasseres ved skattefri likvidation, er derfor 108.000 kr.

Udnyttebeskatning med 30 pct. af værdistigning indtil 30.000 kr. og 50 pct. af udlodningen derudover medfører en beskatning på 101.500 kr. og betyder derfor - under hensyntagen til transaktionsomkostninger - et effektivt stop på solvente likvidationer, der dræner erhvervslivet for likviditet.

Beslutningsforslag som fremsat 1990 31 Valid

Bilag 2

Fordelingen af aktiebeholdningerne blandt skatteyderne

På grundlag af den store modelbefolkning fra 1988 i lovmodelsystemet, der er en stikprøve på 3,3 pct. af samtlige husstande i Danmark, er i tabel 1 vist fordelingen af skatteydernes personlige aktiebeholdninger. Opgørelserne over aktiebeholdningens størrelse stammer fra selvangivelserne.

Tabel 1. Fordelingen af aktiebeholdningerne blandt skatteyderne, 1988

Kursværdi Antal Aktieformue Aktieformue af aktier personer i gennemsnit i mio. kr. i kr --------------------------------------------------------------------~ 1- 1.000 63.450 806 51 1.001- 2.500 76.740 1.806 139 2.501- 5.000 106.620 3.815 407 5.001- 10.000 119.820 7.215 864 10.001- 25.000 133.170 15.879 2.115 25.001- 50.000 78.630 35.400 2.783 50.001-100.000 59.430 71.176 4.230 100.001-250.000 50.250 156.959 7.887 250.001-500.000 19.710 350.090 6.900 Over 500.000 23.670 2.417.348 57.219 --------------------------------------------------------------------~ I alt 731.490 112.914 82.595

Det fremgår af tabel 1, at ca. 730.000 skatteydere havde en aktiebeholdning. Ca. 578.000 skatteydere - svarende til næsten 80 pct. - havde en beholdning med en kursværdi under 50.000 kr.

Det er ikke muligt nærmere at belyse skatteydernes køb og salg af aktier samt størrelsen af transaktionerne, da der ikke sker indberetning af disse transaktioner.

Beslutningsforslag som fremsat 1990 31 Valid

Folketinget pålægger regeringen med henblik på vedtagelse i

folketingsåret 1990-91 at fremsætte forslag til lov om ændring af

aktieavancebeskatningen efter følgende retningslinjer

1. Den nuværende regel om beskatning inden for 3 års besiddelsestid opretholdes uændret.

2. De nuværende regler om beskatning ved næring opretholdes uændret.

3. Der indføres en generel beskatning på alle avancer ud over et årligt bundfradrag. Bundfradraget fastsættes således, at det store flertal af skatteydere fortsat er skattefri af aktieavancer.

4. Den nuværende afgrænsning af hovedaktionærer opretholdes uændret, men hovedaktionærstatus får kun betydning med hensyn til tabsfradrag og formueskattelempelse, idet reglerne i øvrigt er de generelle, jf. punkt 3.

5. Ny lovgivning træder senest i kraft den 1. januar 1992.

Bemærkninger til forslaget

Den nuværende aktieavancebeskatning søger at stimulere interessen for investering i aktier ved at fritage de fleste for avancebeskatning efter 3 års besiddelse.

For såkaldte hovedaktionærer bevares en beskatning uanset besiddelsestid, men med nedtrapning af den effektive beskatning til 25 pct. efter 8 års besiddelse og betydelige fradragsberettigede beløb både med hensyn til salg og avance, før beskatningen iværksættes.

Erfaringen viser, at hovedaktionærbegrebet er let at manipulere med, og mange kan ved rimelig skatteplanlægning sikre sig skattefrihed ved salg eller selskabslikvidation efter 3 år. Som hovedregel skal man blot være mere end fire aktionærer eller anpartshavere for efter tre års besiddelsestid at undgå beskatning.

Forhøjelsen af selskabsskatten fra 40 til 50 pct. og nedsættelsen af de personlige marginalskatter specielt for kapitalafkast ved skattereformaftalen fra 1985 mindskede fordelen som følge af manglende avancebeskatning hos aktionærerne. Men udbyttet ved opsparing af indtægt i selskaber med henblik på skattefri likvidation eller skattefrit salg af minoritetsposter er på ny øget dramatisk med nedsættelsen af selskabsskatten fra 50 til 40 pct. fra indkomståret 1990. Den bebudede yderligere nedsættelse til 38 pct. fra 1991 betyder, at spændvidden til højeste personskat på 68 pct. og en kapitalafkastbeskatning på 52-57 pct. øges yderligere.

Det er efter forslagsstillernes opfattelse helt uholdbart med et skattesystem, hvor en stor gruppe personer med høj indkomst uden vanskelighed kan reducere deres effektive beskatningsprocent til langt under, hvad den er for folk med typiske lønindkomster.

Forlagsstillerne ønsker at lukke dette hul i lovgivningen uden at komme ind i et system, hvor de mange små aktieposter udløser beskatning, og uden at man - for at opgøre avancerne - over meget lange perioder skal holde rede på aktiernes anskaffelsespris.

Derfor forekommer det mest nærliggende at opgøre avancer på faste beholdninger af aktier m.v. som forskellen mellem værdien primo og ultimo indkomståret (lagerprincippet).

Det forudsætter imidlertid et system, hvor avanceopgørelsen sker løbende, men hvor der kun udløses skattebetaling i takt med faktiske salg.

Desuden forudsættes af praktiske grunde, at der gennemføres en automatisk indberetning af aktiehandler fra og med den 1. januar 1992.

Som eet muligt system til at opfylde beslutningsforslagets målsætninger kan skitseres følgende

- Skattekursen for unoterede aktier bliver fremover den indre værdi, som den kan opgøres efter selskabets skatteregnskab.

- Skattepligtige avancer for aktier m.v. med mere end 3 års besiddelsestid opgøres efter lagerprincippet. Pr. 1. januar 1993 opgøres avance for sådanne aktier som ændringen i skattekurs i løbet af kalenderåret, medmindre det godtgøres, at den faktiske anskaffelsespris er højere end primokursen.

- For hovedaktionærposter, der har været besiddet i mere end 3 år, beregnes avancen pr. 1. januar 1993 som forskellen mellem skattekursen og anskaffelsesprisen.

- For aktieposter erhvervet efter den 31. december 1991 og som er i skatteyderens besiddelse mere end 3 år senere, beregnes avancen ved udgangen af det følgende indkomstår som forskellen mellem ultimoskattekursen og ankaffelsesprisen.

- Avancebeskatningsprocenten er 30.

- Skattekrav vedrørende beregnede avancer eller tab opgøres år for år på en saldo.

- I eventuel positiv skattesaldo gives et bundfradrag på indtil 3.000 kr. pr. år

- resterende positiv skattesaldo afregnes først ved faktiske salg af aktier m.v. og da med indtil 30 pct. af salgsprovenuet.

- Negativ skattesaldo kan fremføres til modregning i de følgende års beregnede avanceskat. Dog kan negative saldi, der udløses ved salg af hovedaktionærposter, give nedslag i skatten af anden indkomst.

- Store likvidationsprovenuer i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, beskattes om hovedregel ikke længere som aktieavance, men som udbytte. Udbytteskatten forudsættes at være 30 pct. indtil 30.000 kr. og 50 pct. derudover.

Med de skitserede retningslinjer for beskatning sikres nogenlunde balance i beskatning af store kapitalafkast direkte hos personer og via anbringelse i selskaber - jf. bilag 1.

Ved den foreslåede ændring i likvidationsbeskatningen forhindres store skatefordele ved - f.eks. i revisorselskaber med 5 eller flere deltagere - at opsamle store lønandele og efter en 3-års-periode udlodde dem som likvidationsprovenu uden supplerende avancebeskatning.

Fordelingen af aktieformuen hos personer er uhyre skæv - jf. bilag 2. Det må ud fra bilagets tal og en forudsætning om årlige værdistigninger på gennemsnitligt 7-8 pct. på aktierne skønnes, at et system som det skitserede betyder, at ca. 650.000 af de 750.000 personer, der ejer aktier m.v., i praksis ikke vil have en skattesaldo at overføre fra det ene år til det andet. De vil efter lageropgørelsen på deres aktiebeholdning have en avanceskat, der er mindre end bundfradraget, og vil derfor intet få noteret til senere skattebetaling.

Tilbage er ca. 100.000 potentielle skattebetalere, hvor et flertal får noteret en skyldig avanceskat pr. år, der er mindre end 3.000 kr. Det skal bemærkes, at en betydelig del af ejerne af de allerstørste aktieposter allerede er skattepligtige som hovedaktionærer efter de gældende regler.

Merprovenuet af en aktieavanceskat efter de skitserede retningslinjer skønnes i de nærmeste år at være 400-500 mio. kr. pr. år. Henved halvdelen skyldes skærpelsen af den effektive beskatning ved hovedaktionærsalg.

Med tiden vil provenuet antagelig være markant stigende.

Beslutningsforslag som fremsat 1990 31 Valid

Nr BSF 31

Forslag til folketingsbeslutning om ændret aktieavancebeskatning

Fremsat af Lykketoft (S) Hans Erenbjerg (S) Ove Fich (S) Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Karen Jespersen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Lone Møller (S) Stavad (S)

den 7. februar 1991

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →