Legislator Case Law & Legislation
19902BA00027 DK

1990 BSF 27 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BØRNS OG UNGES ARBEJDE VED OPLÆRING I LANDBRUGET

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Beslutningsforslag som fremsat 1990 27 Valid

Folketinget opfordrer arbejdsministeren til at fremsætte lovforslag

om børns og unges arbejde inden for landbruget, sådan at forslaget

tillader en m/k-landbrugers børn og unge, som tilhører husstanden,

bl.a. at kunne oplæres i lettere almindelig traktorkørsel på

landbrugsejendommen, og sådan at reglerne herfor også tager højde

for arealmæssige og andre relevante forhold, der er en følge af, at

naboer har arbejdsfællesskab.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af B 65, fremsat i folketingsåret 1989-90 (se Folketingstidende 1989-90, forhandlingerne sp. 7142, 7698 og tillæg A sp. 5153) og fremsættes igen, for at landbruget og især familiebruget som et led i oplæringen af dets unge også må have lovgivningsmæssig mulighed for at oplære dem i brugen af f.eks. en traktor eller en motorplæneklipper.

Motiveringen for forslaget er den sidst vedtagne lov om arbejdsmiljø, der medførte mange nye restriktioner, hvorved ikke mindst landbruget blev særdeles hårdt berørt med nye regler for børns og unges arbejde i landbrugssektoren. Beslutningsforslaget er stillet for at ændre disse regler.

Det praktiske landbrug føler, at lovgivningen, der skal sikre børn og unge i omgang eller arbejde med farlige maskiner m.v., er udformet efter en bureaukratisk model, der ikke har taget de særlige forhold i betragtning, som er forbundet med landbrugserhvervet.

Inden for landbruget har børn og unge altid måttet lære, f.eks. hvordan man malker en ko og undgår at blive sparket ihjel eller måske stanget af en tyr. Benyttelse af forskellige redskaber hører med til en naturlig oplæring med henblik på at forebygge tilskadekomst ved ulykke.

Samtidig med at maskiner og traktorer år efter år er blevet mere sikre og lettere at betjene, er det også blevet vanskeligere for landbruget at give dets unge et naturligt oplæringsforhold uden at overtræde lovgivningen.

Beslutningsforslaget er bl.a. af den grund ment som en opfølgning af tidligere fremsatte forslag, senest B 65. De tidligere fremsatte forslag drejede sig samtidig om nabofællesskab og børns og unges arbejde i den forbindelse, ligesom de også omfattede det forhold, at et familiefællesskab eller en husstand kunne være en landmand m/k, der har en samlever m/k, hvor den ene eller begge har børn.

Mange henvendelser fra landbrugsside bekræfter også, at en lovændring er relevant, og derfor forventer forslagsstillerne, at Folketinget vil give beslutningsforslaget en positiv behandling, således at landbruget kan oplære og opøve sine børn og unge inden for naturlige rammer samtidig med, at arbejdsindsatsen derved betragtes som en selvfølgelig del af et landbrugsfællesskab.

Beslutningsforslag som fremsat 1990 27 Valid

Nr BSF 27

Forslag til folketingsbeslutning om børns og unges arbejde ved oplæring i landbruget

Fremsat af Ernst B. Schmidt (FP) Aage Brusgaard (FP) Køpke Christensen (FP) Niels Højland (FP) Annette Just (FP)

den 5. februar 1991

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →