1990 BSF 4 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN ERHVERVS- OG FAMILIEVENLIG SKATTEOMLÆGNING

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte forslag, der på

een gang sikrer reallønnen og samtidig forbereder Danmarks indtræden

i det indre marked.

Hensigten hermed er at sikre gode overenskomster for derved at bringe ledige i arbejde, styrke virksomhedernes konkurrenceevne, forberede Danmarks indtræden i det indre marked samt lette børnefamiliernes økonomiske situation.

Der skal skabes finansiel dækning for, at følgende lettelser gennemføres

1. Fødevaremomsen nedsættes fra 22 pct. til 10 pct. med virkning fra den 1. april 1991.

2. Børnefamilieydelsen forhøjes i to omgange, pr. 1. april 1991 og pr. 1. januar 1992. Hver gang med 700 kr. pr. barn på årsbasis. Endelig udvides børnefamilieydelsen fra den 1. april 1991 til også at omfatte de sidste 3 måneder inden fødslen.

3. Der indføres en familievenlig lejeværdi.

4. Reglerne for skat og modregning af indkomstafhængige ydelser ændres fra 1991, så der indføres et reelt »skatteloft« på 68 pct. også for pensionister og børnefamilier.

5. Fra den 1. juli 1991 gennemføres en gradvis lettelse og omlægning af samordningsfradraget for tjenestemandspensionister.

6. Selskabs- og virksomhedsskatten nedsættes til 38 pct. i 1991 og til 35 pct. i 1992.

7. Forskningsindsatsen styrkes ved, at der indføres et 125 pct.-fradrag for alle virksomheders forsknings- og udviklingsudgifter.

8. Med virkning fra 1991 forhøjes 1.300-kroners-reglen til 2.000 kr., og arveafgiften på 12 pct. for testamentariske gaver til almennyttige organisationer fjernes.

9. Der gives skattefradrag for reparations- og vedligeholdelsesarbejder indtil 20.000 kr. pr. bolig pr. år.

10. Til erstatning for ophævelse af indeksering af afskrivninger og afvikling af varelagre etableres en beskæftigelsesfremmende konjunkturudligningsordning, der giver virksomhederne mulighed for at henlægge 4.000 kr. pr. ansat for 1991.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Forud for de kommende overenskomstforhandlinger nedsættes fødevaremomsen, erhvervsbeskatningen lempes, børnefamilieydelsen forhøjes, og der indføres en familievenlig lejeværdi.

Beslutningsforslaget indeholder forslag, der kan være med til at nå de vigtigste økonomiske mål

1. Fuld beskæftigelse.

2. Overskud på betalingsbalancen og tilbagebetaling af udlandsgælden.

3. Balance/overskud på statsfinanserne samt tilbagebetaling af indlandsgælden.

Forslagsstillerne finder det vigtigt, at Danmark for alvor kommer i gang med tilpasningen til EF's indre marked. I den forbindelse bør Danmark mindske både indirekte og direkte skatter.

En forbedring af konkurrenceevnen er den eneste holdbare mulighed for større beskæftigelse, uden at ligevægten på betalingsbalancen sættes over styr. Overenskomstforhandlingerne i foråret bliver afgørende for beskæftigelsesudviklingen i de kommende år.

Forslagsstillerne foreslår derfor, at momsen på fødevarer nedsættes til 10 pct. forud for overenskomstforhandlingerne. Det vil være et signal til arbejdsmarkedets parter om at indgå fornuftige overenskomster med lønstigninger tæt på nul. Herved vil konkurrenceevnen blive styrket, og dermed er grundlaget skabt for øget beskæftigelse.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at en nedsættelse af momsen langt bedre modvirker lønpres end en fjernelse af 6 pct.-skatten. En fjernelse af 6 pct.-skatten vil især være en fordel for personer med en høj indkomst. Det må således frygtes, at persongrupper, der ikke får fordel af fjernelsen af 6 pct.-skatten, vil presse meget på for at få lønforhøjelser. En momsreduktion vil være en fordel for alle, og den vil derfor bedre kunne medvirke til, at lønningerne holdes i ro. Familier, hvor begge ægtefæller arbejder på deltid, eller hvor kun den ene af ægtefællerne er udearbejdende, får i praksis ingen glæde af fjernelsen af 6 pct.-skatten. Det er et forkert familiepolitisk signal især at belønne de familier, hvor begge ægtefæller er fuldtidsudearbejdende.

Forslagsstillerne mener også, at en reduktion af momsen socialt er mere forsvarlig end fjernelse af 6 pct.-skatten. Momslettelsen vil være til fordel for alle, ikke mindst personer med en lav indkomst, der bruger hovedparten af deres indkomst til forbrug.

En reduktion af madmomsen vil også være en tilpasning til EF's indre marked. Den danske moms ligger langt over EF-niveau. Danmark er det eneste EF-land, der ikke har differentieret moms. De andre EF-lande har en lav momssats på basale fødevarer og visse andre varer. Disse satser varierer mellem 0 og 9 pct. England og Irland har således ikke moms på visse varegrupper, hvorimod Tyskland har en sats på 7 pct.

For at forbedre dansk erhvervslivs konkurrenceevne finder forslagsstillerne det vigtigt, at beskatningen af erhvervslivet lempes yderligere. Det bringer beskatningen i bedre overensstemmelse med andre EF-landes. Under hensyntagen til, at forslaget indeholder en række elementer, der medfører øgede udgifter for erhvervslivet, finder forslagsstillerne det vigtigt hurtigt at gennemføre skattelettelser for erhvervslivet.

Der er brug for at få sat gang i flere forsknings- og udviklingsprojekter i erhvervslivet. Det er en beklagelig kendsgerning, at den danske industriforskning relativt kun er halvt så stor som i de øvrige industrialiserede lande. Forslagsstillerne mener, det er vigtigt at fremme forskningen ved at give erhvervslivet bedre fradragsmuligheder for forsknings- og forsøgsprojekter.

For yderligere at fremme beskæftigelsen anser forslagsstillerne det for rimeligt at indføre fradrag for reparations- og vedligeholdelsesarbejder på boliger.

Forslagsstillerne mener, at oprettelse af en beskæftigelsesfremmende konjunkturudligningsordning i stor udstrækning vil kunne være med til at reducere arbejdsløsheden. Virksomhederne får her mulighed for at henlægge et beløb på 4.000 kr. i 1991. Virksomhederne kan således opnå en skatteudskydelse, hvis der ansættes flere.

Ordningen skal ses i sammenhæng med, at virksomhedernes mulighed for at udskyde skattebetalingen mindskes. Det gælder bl.a. muligheden for at foretage varelagernedskrivninger og indeksering af afskrivninger. Muligheden for at udskyde skat bliver således knyttet til ansættelse af personer frem for udbygning af varelageret.

Som et led i skattelettelserne forbedres børnefamilieydelsen, og der indføres en familievenlig lejeværdi.

Det er meget vigtigt, at samfundet udviser en så positiv holdning som muligt over for de forældre, der vælger at sætte børn i verden. Det foreslås derfor, at børnefamilieydelsen forhøjes pr. 1. april 1991 og 1. januar 1992 med 700 kr. på årsbasis. For de 3 kvartaler i 1991 bliver forhøjelsen på 525 kr. Som noget nyt gives børnefamilieydelsen fra den 1. april 1991 også i de sidste 3 måneder inden fødslen. Dette forslag har et abortforebyggende sigte. Efter forslagsstillernes opfattelse vil en børnefamilieydelse udbetalt sidst i graviditeten være dels et positivt signal til den gravide og dels en økonomisk håndsrækning.

Forslagsstillerne mener, at miljøafgifter i større udstrækning skal anvendes til fremme af miljørigtig produktion. Hovedformålet med miljøafgifter skal være at reducere det samlede energiforbrug og skabe incitament til miljøforsvarlige omlægninger af produktion samt til et system med mindst muligt modsætningsforhold mellem økonomiske og miljømæssige interesser. Provenuet fra miljøafgifterne skal bruges til miljøforbedrende foranstaltninger. Miljøafgifterne må ikke totalt set belaste erhvervslivet.

Skattelettelser m.m. 1991 1992 mio. kr. 1. Nedsættelse af fødevaremomsen 5.000 7.000 2. Forhøjelse af børnefamilieydelsen 650 1.640 3. Familievenlig lejeværdi 400 400 4. Marginalskatteloft for pensionister og børnefamilier 300 300 5. Lettelse i samordningsfradraget 50 100 6. Nedsættelse af selskabs- og virksomhedsskatten 1.200 2.500 7. Forskningsfradrag 600 600 8. Lettelser til almennyttige organisationer 50 50 9. Fradrag for vedligeholdelses- og reparationsarbejder 3.000 3.000 10. Beskæftigelsesfremmende konjunkturudligningsordning 1.700 1.900 --------------------------------------------------------------------~ Lettelser i alt 12.950 17.490

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad nr. 1

Madmomsen nedsættes fra 22 pct. til 10 pct. med virkning fra den 1. april 1991. Følgende varer omfattes ikke af nedsættelsen: Øl, vin, spiritus og tobaksvarer. Det må overvejes at anvende et snævrere madmomsbegreb og i stedet benytte noget af provenuet til at lette visse punktafgifter.

Ad nr. 2

Børnefamilieydelsen forhøjes pr. 1. april 1991 og pr. 1. januar 1992. Hver gang med 700 kr. pr. barn på årsbasis. Pr. 1. april 1991 vil børnefamilieydelsen for de 0-3-årige udgøre 1.875 kr. i kvartalet og 1.600 kr. for de 4-17-årige. Børnefamilieydelsen udvides, så den fra den 1. april 1991 gives, når der skønnes at være 3 måneder til fødslen. På dette tidspunkt vil forældrene få udbetalt 1.875 kr.

Ad nr. 3

Der indføres et nedslag i lejeværdien på 1.000 kr. pr. hjemmeboende barn under 18 år. Det skønnes, at der er knap 800.000 børn, hvor forældrene bor i ejerbolig omfattet af lejeværdireglerne. En gennemførelse af forslaget skønnes at medføre et provenutab på 400 mio. kr.

Ad nr. 4

Fra 1991 gennemføres et »marginalskatteloft« eller dertil svarende foranstaltninger for pensionister og børnefamilier, som rammes af meget høje »sammenlagte marginalskatter«, når skatten tillægges aftrapning af indkomstbestemte ydelser. Løsningen skal tage sit udgangspunkt i rapporten om samspilsproblemer, som i begyndelsen af 1991 afgives af det udvalg, der blev nedsat i forbindelse med behandlingen af satsreguleringsloven i foråret 1990. Målsætningen skal være, at der aldrig må tages mere end 68 pct. tilsammen i skat og aftrapning ved en indkomstfremgang.

Ad nr. 5

Med virkning fra den 1. juli 1991 gennemføres en gradvis lettelse i samordningsfradraget for tjenestemandspensionister. Lettelsen skal i første omgang gives til dem, der oppebærer de laveste tjenestemandspensioner. Det foreslås, at der lægges et loft over, hvor stor en del af pensionen samordningsfradraget kan udgøre. Dette loft foreslås sænket fra 25 til 20 pct. over en fireårsperiode fra den 1. juli 1991 til 1994.

Ad nr. 6

Selskabsskatten og skatten af fonde og foreninger nedsættes til 38 pct. for indkomståret 1991 og til 35 pct. for indkomståret 1992. Beskatningsprocenten for investeringsforeninger ændres ikke.

Virksomhedsskat for personer, der anvender virksomhedsskatteordningen, nedsættes fra 50 pct. til 38 pct. fra og med indkomståret 1991. Virksomhedsskatten nedsættes til 35 pct. for indkomståret 1992.

Ad nr. 7

Virksomheder har i dag mulighed for at fradrage udgifter til forsøgs- og forskningsaktiviteter, jf. lignigslovens § 8 B, stk. 1. Det foreslås at give fradragsret med 125 pct. af udgifterne.

Ad nr. 8

Med virkning fra 1991 forhøjes 1.300 kr.-reglen til en 2.000 kr.-regel. Det vil give et provenutab på 15 mio. kr. Arveafgiften på 12 pct. for testamentariske gaver til almennyttige organisationer fjernes. Provenutabet herved vil blive på 35 mio. kr.

Ad nr. 9

Der ydes fradrag for reparations- og vedligeholdelsesarbejder udført af momsregistrerede håndværkere på indtil 20.000 kr. pr. bolig pr. år fra den 1. januar 1991. Skatteværdien af fradraget udgør således maksimalt ca. 10.000 kr. pr. bolig pr. år. Nogle reparationsarbejder vil muligvis være dyrere end 20.000 kr., men mange billigere. Hvis man antager, at 400.000 boligejere om året i gennemsnit fradrager 15.000 kr., vil det umiddelbart koste 3.000 mio. kr. i manglende skatteindtægter til det offentlige. Dette skal ses i sammenhæng med, at fradragsmuligheden forventes at skabe yderligere aktiviteter i byggesektoren, hvorved der skabes flere skatteindtægter og spares dagpenge. Desuden sker finansieringen ved afskaffelse af standardfradraget for enfamilieshuse.

Hvis væsentlig flere benytter ordningen, vil det naturligvis koste det offentlige mere i første omgang, men til gengæld vil det i en situation med mange arbejdsløse i byggebranchen betyde højere skattepligtige indkomster og mindre udbetaling af dagpenge.

Ad nr. 10

Til erstatning for varelagernedskrivningerne og indekseringen af afskrivningsgrundlaget indføres en beskæftigelsesfremmende konjunkturudligningsordning. Virksomhederne gives adgang til at henlægge 24.000 kr. (satsregulerede 1991-kroner), når ordningen er fuldt indført i 1996. Ordningen indføres med 1/6 pr. år i årene 1991-1996 i takt med, at varelagernedskrivningerne udfases. Beskæftigelsesfradraget er derfor 4.000 kr. pr. ansat i 1991, 8.000 kr. i 1992 osv. Ligesom ved varelagernedskrivninger skal sidste års henlæggelser indtægtsføres året efter.

Finansieringselementer 1991 1992 mio. kr. 1. Afsat til ophævelse af dobbeltbeskatningen på FFL 91 600 600 2. Skærpet beskatning af konkurs og akkord 200 500 3. Skærpet beskatning ved førtidig ophævelse af pensionsordninger 200 200 4. Kursgevinstloven 400 400 5. Ophævelse af udlandslempelse 700 700 6. Omlægning af røgtobaksafgift 1.400 1.400 7. Begrænsning af kredittid for cigaretafgift 500 8. Dieselafgift ved vejtransport 1.000 1.200 9. Forstærket restanceinddrivelse 300 200 10. Hypotekbankens overskud 1.800 1.800 11. Fjernelse af fradrag for fagkontingent samt bidrag til arbejdsgiverorganisationer 1.600 3.060 12. Standardfradraget for enfamilieshuse afskaffes 1.400 1.400 13. Akkumuleret lejeværdi 150 150 14. Ophævelse af indeksering af afskrivninger 200 400 15. Begyndende afvikling over 6 år af adgangen til at nedskrive varelagre 1.500 1.500 16. Besparelse på dagpenge og kontanthjælp på grund af afdæmpet lønudvikling 300 1.400 17. Besparelse på dagpenge og kontanthjælp som følge af fradrag for reparations- og vedligeholdelsesarbejder 1.200 1.700 18. Ekstra skatteprovenu som følge af flere i arbejde 500 1.000 ------------------------------------------------------------------~ Finansieringselementer i alt 13.450 18.110

Bemærkninger til de enkelte finansieringselementer

Ad nr. 1

Ramme afsat på forslag til finanslov 1991 til ophævelse af dobbeltbeskatningen.

Ad nr. 2

Efter gældende regler kan et underskud i den skattepligtige indkomst fremføres i op til 5 år, selv om den skattepligtige går konkurs og ikke betaler sin gæld. Samme regler gælder, selv om den skattepligtige opnår gældssanering, tvangsakkord eller frivillig akkord, der betyder, at hans gæld til kreditorerne nedsættes eller eftergives.

Det foreslås at begrænse adgangen til at fremføre underskud dels ved konkurs, dels når gælden nedsættes ved tvangsakkord, gældssanering eller frivillig akkord.

Ad nr. 3

Efter gældende regler skal der ved ophævelse i utide af pensionsordninger med løbende udbetalinger alene betales en afgift på 40 pct. For forsikringsordninger med løbende udbetalinger skal der derimod betales indkomstskat eller afgift og tillægsafgift ved førtidig ophævelse.

Det foreslås, at reglerne om indkomstskat eller tillægsafgift ved ophævelse i utide fremover skal finde anvendelse på alle kategorier af ordninger med løbende udbetalinger, det vil sige også dem, der i dag kun er belagt med afgift. Denne ændring skal udformes sådan, at den ikke får tilbagevirkende kraft.

Ad nr. 4

Der foreslås en generel symmetrisk beskatning af finansielle kontrakter (optioner, futures m.v.), hvorefter alle gevinster er skattepligtige og alle tab er fradragsberettigede.

Der indføres endvidere en symmetrisk beskatning for alle skattepligtige af kursgevinster og -tab på fordringer og gæld i fremmed valuta. Herefter vil det ikke være muligt for privatpersoner at opnå risikofri gevinster efter skat ved lånefinansieret investering i fremmedmøntede obligationer (de såkaldte »australdollar-arrangementer«).

Ad nr. 5

De gældende regler om udlandslempelse indebærer, at hvis en del af et selskabs indkomst hidrører fra virksomhed i udlandet, nedsættes selskabets indkomstskat med halvdelen af det skattebeløb, der forholdsmæssigt svarer til den del af indkomsten, der hidrører fra udlandet.

Det foreslås, at reglen om udlandslempelse ophæves fra og med indkomståret 1991, og at beløbet bruges til de forbedrede fradragsmuligheder for virksomheders forskningsindsats.

Ad nr. 6

Afgiften på groftskåret røgtobak foreslås sat op til næsten samme niveau som fintskåret røgtobak.

Ad nr. 7

Den rentefri kredit for indbetaling af cigaretafgiften forslås reduceret med 1 måned fra 1992, således at der bliver indbetalt ekstra ca. 500 mio. kr. een gang for alle til nedbringelse af kreditten for cigaretafgift.

Ad nr. 8

Refusion af afgiften på olie m.v. til erhvervsmæssig vejtransport foreslås reduceret som led i tilpasningen til EF's indre marked. Afgiften indføres gradvis, således at vejtransporten i 1991 vil bære en afgift på 80 øre pr. liter og i 1992 en afgift på 95 øre pr. liter.

Samtidig hermed må der på transportområdet sikres lige konkurrencevilkår i EF.

Ad nr. 9

Initiativ på dette område afventer betænkning fra udvalg under Finansministeriet.

Ad nr. 10

Hypotekbankens overskud overføres til staten i lighed med, hvad der gælder for Nationalbankens overskud.

Ad nr. 11

Kontingenter til fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer er fradragsberettigede ved opgørelse af den skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 13, der gælder for både lønmodtagere og selvstændige.

Det foreslås, at fradragsretten for faglige kontingenter samt bidrag til arbejdsgiverorganisationer delvis fjernes med virkning i 1991 og fuldt ud i 1992.

Ad nr. 12

Standardfradraget for enfamilieshuse på 2.000 kr. pr. år afskaffes.

Ad nr. 13

Der indføres en akkumuleret lejeværdi. Efter gældende regler betales der lejeværdi pr. ejendom. For ikke-pensionister er lejeværdisatsen 2,5 pct. for kontantejendomsværdier under 1.336.000 kr. og 7,5 pct. for kontantejendomsværdier herover. Lejeværdisatserne er henholdsvis 1,2 og 7,5 for pensionister.

En akkumuleret lejeværdi vil være beregnet ud fra familiens samlede kontantejendomsværdi og ikke som i dag pr. ejendom. De gældende regler betyder, at familier med ens samlede kontantejendomsværdier betaler forskellig lejeværdiskat. Familien med et dyrt hus vil relativt set betale mere i lejeværdi end familien med både et sommerhus og et hus.

Ved akkumuleret lejeværdi vil familierne med forskellige præferencer med hensyn til bolig, men med ens kontantejendomsværdier i højere grad end i dag komme til at betale det samme i lejeværdiskat.

Provenugevinsten ved at overgå til akkumuleret lejeværdi vil være 150 mio. kr. Det vil være et begrænset antal familier, der berøres af omlægningen.

Ved udformning af de nye regler om akkumuleret lejeværdi skal der konstrueres værnsregler, så det sikres, at papirløst samboende ikke kan omgå dem.

Ad nr. 14

Indekseringen af afskrivningsgrundlaget for driftsmidler og bygninger m.v. ophæves med virkning fra og med indkomståret 1991.

Ad nr. 15

Adgangen til at nedskrive på varelagre med 30 pct. aftrappes med 5 procentpoint om året, således at adgangen til at nedskrive på varelagre ophører fra og med indkomståret 1996.

Ad nr. 16, 17 og 18

Dagpenge

Besparelse på dagpenge, idet flere kommer i arbejde takket være en 1 procentpoint lavere lønudvikling som følge af, at fødevaremomsen nedsættes.

Ifølge Det Økonomiske Råd, december 1990 (p. 73), forventer vismændene en lønstigning på 4 pct. Bliver den i stedet på 2 pct., vil ledigheden blive reduceret med ca. 7.000 personer i 1991 og med 25.000-30.000 i 1992 afhængigt af, hvor stærk en sådan konkurrenceevnebetinget konjunkturvending vil påvirke bl.a. forbrugernes forventninger.

Det forudsættes, at 12.500 flere kommer i beskæftigelse i 1992 takket være en lavere lønudvikling. Dette forudsættes at være ensbetydende med 12.500 færre arbejdsløse. Da det må antages, at en del af de 12.500 alene søger deltidsbeskæftigelse, svarer det til godt 12.000 fuldtidsbeskæftigede.

Dagpengebesparelserne anslås til ca. 1.200 mio. kr., hvortil kommer en besparelse på knap 200 mio. kr. i kontanthjælp til den del af de 12.000, der ikke er forsikrede eller ikke har optjent dagpengeret. Ud over de offentlige besparelser får det offentlige et merprovenu bl.a. som følge af større skattepligtig indkomst for de personer, der går fra arbejdsløshed til beskæftigelse.

Beskæftigelsesfremgangen takket være løntilbageholdenhed skønnes af Det Økonomiske Råd at blive væsentlig mindre i 1991 end i 1992. Dagpengebesparelsen bliver naturligvis tilsvarende mindre.

Overførselsindkomster

Ifølge lov nr. 385 af 13. juni 1990 om en satsreguleringsprocent skal stigningstakten for samtlige overførselsindkomster følge årslønsudviklingen ekskl. sociale bidrag m.v. for LO-arbejdere i året to år forud for det pågældende finansår.

Hvis stigningstakten reduceres med 1 procentpoint takket være den lavere lønudvikling, bliver besparelserne på årsbasis ca. 1.400 mio. kr.

Hovedparten af indkomstoverførslerne er skattepligtige. De vigtigste undtagelser er kontanthjælp og folkepension til enlige, der har indkomst under personfradraget. En besparelse på de overførselsindkomster, der reguleres efter satsreguleringsprocenten, vil derfor umiddelbart medføre en reduktion af det offentliges skatteindtægter med 500 mio. kr. Nettobesparelsen bliver herefter ca. 900 mio. kr.

På grund af tidshorisonten ved reguleringen af overførselsindkomsterne vil en lavere lønstigning i 1991 imidlertid først medføre besparelser på overførselsindkomsterne i 1993.

Fradrag

Det antages, at en fradragsordning for udgifter til reparations- og vedligeholdelsesarbejder på ejerboligområdet vil øge reparationsniveauet fra ca. 7,5 mia. kr. til 10,5 mia. kr.

Ekstrabeskæftigelsen som følge af fradragsordningen vil være omkring 15.200 mandår, heraf 10.600 i byggeriet og 4.600 i andre sektorer.

Besparelsen på dagpenge og kontanthjælp vil være ca. 1.700 mio. kr. Dertil kommer øgede indtægter for staten som følge af større skattepligtig indkomst for de personer, der går fra arbejdsløshed til beskæftigelse. Endelig medfører fradragsordningen øgede momsindtægter.

Ingen

Nr BSF 4

Forslag til folketingsbeslutning om en erhvervs- og familievenlig skatteomlægning

Fremsat af Kofod-Svendsen (KRF) Lysholm Christensen (KRF) Glønborg (KRF) Inger Stilling Pedersen (KRF)

den 27. december 1990