1990 BRL 154 BERETNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STOP FOR KLOAKERINGER AF SOMMERHUSOMRÅDER

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til miljøministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra Fritidshusejernes Landsforening, Kolonihaveforbundet for Danmark og Kommunernes Landsforening.

Miljøministeren har under udvalgets behandling af lovforslaget udtrykt forståelse for forslaget, herunder behovet for en vurdering af, hvorvidt håndteringen af spildevandsproblemerne i sommerhusområder eller andre lokalområder, f.eks. øer eller mindre landsbyer, sker på en hensigtsmæssig måde.

Ministeren har imidlertid over for udvalget tilkendegivet den opfattelse, at man i stedet for at centralisere beslutningskompetencen vedrørende kloakering i sommerhusområder bør forsøge at arbejde i en anden retning.

Indledningsvis har ministeren bekræftet den tidligere regerings henstilling om, at kommunerne i videst muligt omfang undlader at kloakere kolonihave- og sommerhusområder. Ministeren har i den forbindelse henledt udvalgets opmærksomhed på de muligheder, der i situationer, hvor kloakering er påkrævet, findes i lov nr. 202 af 18. maj 1982 om lån til betaling af ejendomsskatter, hvorefter kommunalbestyrelser kan yde langfristede lån til kloakeringsudgifter til personer, der er fyldt 65 år. Sådanne lån forfalder først til betaling, når ejendommen skifter ejer eller ved ejerens død.

Endvidere har ministeren tilkendegivet, at man bør overveje, om beboerne i sommerhusområder, på øer og i andre små lokalsamfund i højere grad end i dag selv kan gennemføre løsning af kloakerings~ og spildevandsproblemer.

Ministeren har om baggrunden for dette forslag oplyst følgende

Som reglerne er i dag, kan borgerne selv løse deres spildevandsproblemer, når følgende betingelser er opfyldt

1. I den spildevandsplan, som kommunen skal udarbejde i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 61 f, skal kommunen træffe bestemmelse om, at et spildevandsrensningslæg etableres af private.

2. Amtskommunen må ikke gøre indsigelse mod kommunens spildevandsplan.

3. Borgerne i området skal være enige om at gennemføre projektet.

Problemet i de sager, der har været rejst, f.eks. grundvandssænkningen i Løkken-Vrå Kommune, er, at borgerne ikke har kunnet blive enige om at gennemføre projektet. Det er hverken teknisk eller økonomisk hensigtsmæssigt, at nogle ejendomme i et område er tilknyttet et privat spildevandsrensningsanlæg, mens andre er tilknyttet et kommunalt anlæg.

Ministeren har over for udvalget understreget, at regeringen er tilhænger af, at beslutningerne træffes så tæt på borgerne som muligt og meget gerne af borgerne selv. Derved sikres det, at borgerne både er enige i beslutningens nødvendighed og i beslutningens indhold.

På denne baggrund har ministeren bedt Miljøstyrelsen om i samarbejde med Kommunernes Landsforbund at undersøge, hvorledes det i større udstrækning end i dag vil være muligt for en gruppe beboere i fællesskab at finde frem til en løsning af deres kloakeringsproblemer. Vel at mærke en løsning, der lever op til spildevandsplanens miljøkrav. Kommunernes Landsforening har meddelt ministeren, at man gerne vil gå ind i dette samarbejde.

Ministeren har oplyst, at de spørgsmål, der bl.a. skal belyses er

1. Skal der være tilslutningspligt/tilslutningsret til et privat anlæg?

2. Hvem skal fordele udgifterne til anlægget?

3. Fordeling af udgifterne i kommunen som helhed mellem dem, der er omfattet af kloakering, og dem, der gennemfører alternative løsninger.

4. Bør der være forskel på de krav til kloakering og spildevandsrensning, der stilles i et sommerhusområde og i et område med helårsbeboelse?

5. Hvem skal tage stilling til, om de miljømæssige hensyn er tilgodeset ved en alternativ spildevandsløsning?

Ud over disse mere juridiske spørgsmål har ministeren også bedt Miljøstyrelsen og Kommunernes Landsforening om, at der tages stilling til, hvilke alternativer til kloakering og kommunale spildevandsrensningsanlæg der i givet fald er anvendelige.

Ministeren har i den forbindelse orienteret udvalget om, at der allerede foreligger et ganske godt dokumentationsmateriale om alternative spildevandsrensningsmetoder.

Den mest anvendte metode til rensning af spildevand fra enkeltejendomme er septiktanken, hvor spildevandet gennemgår en mekanisk rensning, inden det udledes til overfladevand eller nedsives.

Ministeren har som en anden mulighed peget på en fælles rensning i et lavteknologisk anlæg. Dette kan f.eks. være et rodzoneanlæg, der består af et mekanisk renseanlæg (bundfældningstanke) efterfulgt af et jordvolumen beplantet med sumpplanter, som spildevandet ledes igennem.

Et andet eksempel på lavteknologisk anlæg er biologiske sandfiltre, der kan betragtes som en mellemting mellem nedsivning og rensning i traditionelle biologiske anlæg. I et sandfilter ledes spildevandet igennem et lag mere eller mindre finkornet materiale, hvorefter det opsamles igen og ledes ud til en overfladerecipient.

Da både rodzoneanlæg og biologiske sandfiltre er fællesanlæg må der dog for begge disse anlægstyper også tages stilling til en kloakering fra ejendommene til rensningsanlægget.

Der må endvidere redegøres for det projekt om spildevandsafledning fra enkeltejendomme i randområder, som 5 amtskommuner i øjeblikket gennemfører.

Anvendeligheden af disse alternative muligheder må vurderes både teknisk og økonomisk.

Udgangspunktet må være, at de private anlæg skal opfylde de samme miljøkrav til spildevandets rensning, som der stilles til de kommunale rensningsanlæg.

Ministeren regner med sidst på sommeren at kunne orientere udvalget om resultaterne af drøftelserne mellem Miljøstyrelsen og Kommunernes Landsforening og om ministerens overvejelser i den anledning.

Udvalget har taget miljøministerens redegørelse til efterretning.

P.u.v.

Brusgaard

formand

Ingen

Nr BRL 154

Beretning over Forslag til lov om stop for kloakeringer af sommerhusområder

Afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget

Afgivet: 19910529