Legislator Case Law & Legislation
199024K00211 DK

1990 BTL 211 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (SØSKENDEMODERATION I SKOLEFRITIDSORDNINGER) NR L 211 1990-91, 2. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1990 211 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i et møde.

Der er af undervisnings- og forskningsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de af undervisnings- og forskningsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, vil stemme imod de stillede ændringsforslag og udtaler

Mindretallet kritiserer kraftigt den korte tid, der har været til behandling af lovforslaget, og understreger, at det klart er et tydeligt bevis på lovjaskeri i Folketinget.

I øvrigt er lovforslaget en følgelovgivning af socialministerens tiltag vedrørende børnepakken, som mindretallet også er gået imod grundet øgede offentlige udgifter.

Ændringsforslag

Af undervisnings- og forskningministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

Til § 1

1) § 1 affattes således

»§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 524 af 10. juli 1990, foretages følgende ændring

I § 42, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer

»Der ydes søskendemoderation på mindst 331/3 pct. af forældrebetalingen for børn i skolefritidsordninger til familier med mere end eet barn i skolefritidsordninger, daginstitutioner m.v. Den samlede betaling for søskende kan dog ikke sættes lavere end taksten før rabat for den dyreste dagtilbudsplads plus 200 kr. pr. efterfølgende barn.«»

Til § 2

2) § 2 affattes således

»§ 2

Loven træder i kraft den 1. august 1991.«

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Med henblik på at opfylde den politiske aftale om forbedring af vilkårene for børnefamilier foreslås det, at der fastsættes søskendemoderation på mindst 331/3 pct. af forældrebetalingen for børn, der er optaget i skolefritidsordninger, således at disse børn ligestilles med børn, der er optaget i andre dagpasningsordninger for så vidt angår søskendemoderation.

I overensstemmelse med den politiske aftale skal den samlede rabat dog reduceres, således at den reelle merbetaling pr. plads aldrig kan være mindre end 200 kr. pr. måned.

Poul Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Frank Jensen (S) Else Marie Mortensen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Hanne Thanning Jacobsen (SF) Holger K. Nielsen (SF) Jette Pors (CD) nfmd. Eva Møller (KF) Pia Christmas-Møller (KF) Jens Jørgensen (KF) Anders Mølgaard (V) Hanne Severinsen (V) fmd. Køpke Christensen (FP) Ole Vig Jensen (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Betænkning over lovforslag 1990 211 Valid

Nr BTL 211

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Søskendemoderation i skolefritidsordninger)

Nr L 211 1990-91, 2. samling

Afgivet af Uddannelsesudvalget

Afgivet: 19910529

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →