1990 BTL 204 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF REALKREDITLOV (FORLÆNGELSE AF LØBETIDEN FOR REALKREDITLÅN TIL OM- OG TILBYGNING) NR L 204 1990-91, 2. SAMLING

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til boligministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 2

Ministerens kommentarer (herunder økonomiministerens vurdering) udbedes til det af Fremskridtspartiet i udkast til tillægsbetænkning stillede ændringsforslag.

Svar

Der henvises til vedlagte notat af 28. maj 1991 fra Økonomiministeriet. Jeg kan henholde mig hertil.

ØKONOMIMINISTERIET

Supplerende bemærkninger til forslaget om at tillade omprioritering i forbindelse med ombygningsarbejder

1. Gennemførelse af forslaget vil være et brud med den opsparingsfremmende politik og forringe betalingsbalancen.

Hensynet til beskæftigelsen i byggesektoren er varetaget af tilskudsordningen og den generelle løbetidsforlængelse for ombygningslån.

2. Det er samtidig et væsentligt argument mod den foreslåede omprioriteringsordning, at det er tilfældigt, hvem der kan udnytte den. De, der med størst fordel kan udnytte ordningen, vil være husstande, der har siddet fra omkring 10 år i deres ejerbolig, men som på den anden side ikke har siddet der så længe, at de har betalt lånene ud. De vil nemlig være i den situation, at afdragene (på annuitetslånene, der jo inden 1987 udgjorde hele lånebeløbet) begynder at blive mærkbare.

Derimod kan husejere, der har betalt hele lånet ud, ikke komme i betragtning ifølge forslagets ordlyd.

Forholdsvis nyetablerede husejere vil ikke kunne udnytte ordningen ret meget, da deres afdrag endnu er relativt små.

3. Forslaget må forstås på den måde, at afdragene på det oprindelige lån (så vidt muligt) skal nedsættes svarende til første års ydelse (renter plus afdrag) på det nye lån. Herved holdes den samlede ydelse på det nye og det oprindelige lån (så vidt det er muligt) konstant første år.

Det er imidlertid et problem, hvordan »uændret ydelse« skal fortolkes. Er det brutto- eller nettoydelsen? (Ydelsen før, henholdsvis efter skat).

Hvis det er brutto ydelsen, der holdes konstant, vil nettoydelsen falde. Det skyldes, at en større del af den uændrede ydelse nu består af renter (på det nye lån), der jo - i modsætning til afdrag - er fradragsberettigede. Herved sker der en særlig stor reduktion af opsparingen og en særlig stor belastning af de offentlige budgetter (i form af mindre indtægter fra den personlige indkomstbeskatning).

Hvis det er netto ydelsen, der skal være konstant, bliver opsparingsreduktionen og belastningen af de offentlige budgetter mindre (men der vil stadig kunne være tale om en ret betydelig effekt). Hvis det er denne fortolkning, der lægges til grund, vil ordningen imidlertid være forbundet med administrative problemer. Kreditforeningerne skal i så fald i hver enkelt lånesag beregne den individuelle ændring i ydelsen efter skat (første år). Det vil være en hidtil uset administrativ procedure i forbindelse med optagelse af realkreditlån.

4. Ved vurdering af den betalingsbalanceforringende virkning af en gennemførelse af forslaget kan man forestille sig to tilfælde

(1) Ombygningsarbejdet ville være blevet udført under alle omstændigheder.

(2) Det er omprioriteringsadgangen, der medfører, at forbedringsarbejdet gennemføres.

I tilfælde (1) må det antages, at afdragsreduktionen omsættes i privat forbrug (ellers ville boligejeren ikke benytte sig af omprioriteringsadgangen) og dermed en betalingsbalanceforringelse.

I tilfælde (2) sker betalingsbalancebelastningen ved, at investeringerne forøges, samtidig med at der oven i købet sker en umiddelbar formindskelse af opsparingen i de første år.

I begge tilfælde bliver - som omtalt ovenfor - den opsparingsreducerende og betalingsbalanceforringende virkning størst, hvis forslaget fortolkes på den måde, at det er brutto ydelsen, der skal holdes uændret.

5. Der kan - som anført i svaret på spm. 1 til L 204 - imidlertid ikke gives en præcis kvantitativ vurdering af forslagets virkninger. Efter omstændighederne kan der ske en kraftig stigning i efterspørgslen efter realkreditlån til ombygningsarbejder.

Der er udsigt til gradvis forbedret konjunktur og lavere rente. Hertil kommer, at ombygningsarbejder i de kommende to år vil blive stimuleret af tilskudsordningen og løbetidsforlængelsen. Forslaget vil derfor kunne give anledning til en ganske kraftig virkning i form af udskydelse af afdrag.

For at antyde potentialet i efterspørgslen efter realkreditlån til ombygning m.v. kan nævnes, at de samlede udlån til dette formål steg fra 3,3 mia. kr. i 1982 til 12,7 mia. kr. i 1985 under højkonjunkturen. Siden er udlånene faldet kraftigt som følge af konjunkturafmatning, skattereform, kartoffelkur samt dokumentationskrav, og de udgjorde kun 1,1 mia. kr. i 1990.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Der er af boligministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Det Radikale Venstres medlem) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Ændringsforslag

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af RV)

Til titlen

1) Titlen affattes således

»Forslag

til

Lov om ændring af realkreditlov og lov om realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v.

(Forlængelse af løbetiden for lån til om- og tilbygning)».

Ny paragraf

2) Efter § 1 indsættes som ny paragraf

Ȥ 01

I lov om realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 535 af 8. september 1988, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 254 af 24. april 1991, foretages følgende ændringer

1. § 5, nr. 1, affattes således

»1) 30 år for lån til opførelse af ejendomme til helårsbeboelse enten til brug for ejeren eller opført med salg for øje, ejerskifte og vedligeholdelse, opretning samt om- og tilbygning af ejendomme til helårsbeboelse til brug for ejeren.«

2. § 5, nr. 2 og 4, ophæves.

Nr. 3 bliver herefter nr. 2, og nr. 5 og 6 bliver nr. 3 og 4.'

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Det foreslås, at en forlængelse af løbetiden for om- og tilbygningslån i ejerboliger til helårsbeboelser fra 20 til 30 år også skal gælde for lån efter lov om realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1.

Baadsgaard (S) fmd. Pia Gjellerup (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn Pedersen (S) Grete Schødts (S) Else Marie Mortensen (S) Holger K. Nielsen (SF) Pelle Voigt (SF) Sonja Albrink (CD) Pernille Sams (KF) Aagaard (KF) Eva Møller (KF) Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd. Jørgen Estrup (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Tillægsbetænkningen

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 2 møder og har herunder stillet spørgsmål til boligministeren og økonomiministeren, som disse har besvaret henholdsvis skriftligt og mundtligt. Et af udvalgets spørgsmål og boligministerens besvarelse heraf optrykkes som bilag til tillægsbetænkningen.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet vil redegøre for sin stilling til det stillede ændringsforslag ved 3. behandling.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet vil redegøre for sin stilling til det stillede ændringsforslag ved 3. behandling.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et femte mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet vil redegøre for sin stilling til det stillede ændringsforslag ved 3. behandling.

Ændringsforslag

Af et mindretal (FP)

Til § 1

1) Efter den foreslåede ændring, der bliver nr. 1, indsættes som nyt nummer

»01. I § 26 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. I forbindelse med ydelse af lån efter stk. 4 kan der ydes lån til hel eller delvis indfrielse af eksisterende realkreditlån og realkreditlignende lån inden for en lånegrænse på 80 pct. Summen af ydelsen på lån efter 1. pkt. og lån efter stk. 4 skal mindst svare til ydelsen på de indfriede lån. Den maksimale løbetid er 30 år.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.'

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget vil bevirke, at der ved om- og tilbygning gives ret til at omprioritere også eksisterende lån. Det betyder, at den samlede ydelse ikke behøver at stige på grund af ombygning. Det vil også betyde, at om- og tilbygningsarbejde, der ellers ikke ville være iværksat på grund af for stor samlet ydelse, alligevel kan gennemføres. Dette vil give øget beskæftigelse og ikke påføre det offentlige nogen udgift.

Baadsgaard (S) fmd. Pia Gjellerup (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn Pedersen (S) Grete Schødts (S) Else Marie Mortensen (S) Holger K. Nielsen (SF) Pelle Voigt (SF) Sonja Albrink (CD) Pernille Sams (KF) Aagaard (KF) Eva Møller (KF) Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd. Jørgen Estrup (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Ingen

Nr BTL 204

Betænkning over Forslag til lov om ændring af realkreditlov (Forlængelse af løbetiden for realkreditlån til om- og tilbygning)

Nr L 204 1990-91, 2. samling

Afgivet af Boligudvalget

Afgivet: 19910524