Legislator Case Law & Legislation
199024K00190 DK

1990 BTL 190 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (KONTANTHJÆLP TIL HJEMMEBOENDE UNGE UNDER 23 ÅR) NR L 190 1990-91, 2. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1990 190 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spøgsmål til socialministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Der er af socialministeren stillet et ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med det af ministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, kan ikke støtte det af ministeren stillede ændringsforslag og bemærker i øvrigt

Det forekommer urimeligt, at kontanthjælpsmodtagere kan få mere i støtte end studerende.

Efter Fremskridtspartiets mening skal man belønne dem, der går i gang med en uddannelse eller påtager sig et stykke arbejde, og ikke lave en forskelsbehandling, så den, der bare sidder hjemme på sofaen, kan få mere end den, der dagligt knokler med en uddannelse.

Desuden er Fremskridtspartiet overbevist om, at det omkostningsmæssigt er dyrere at være studerende end at være hjemmeboende kontanthjælpsmodtager.

Hvis man skal hele dette tilskudsmakværk til livs, så er det på tide, at man stopper med at give tilskud til dem, der ikke yder en indsats, eller som et minimum ikke belønner dem, der ingenting laver, bedre end dem, der påtager sig en uddannelse.

Ændringsforslag

Af socialministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

Til § 1

1) I den foreslåede ændring af § 37, stk. 2, 2. pkt., udgår efter »med et« ordet: »fast«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at det beløb på 91 kr. månedligt, der skal ydes som et tillæg til kontanthjælpen til hjemmeboende unge under 23 år, bliver reguleret årligt efter de regler, der gælder for regulering af stipendier efter lov om Statens Uddannelsesstøtte.

Det er i den gældende reguleringsbestemmelse i bistandslovens § 37, stk. 7, 2. pkt., fastsat, at de særlige ydelser til unge under 23 år reguleres efter reglerne for regulering af SU-stipendier. Med henblik på at sikre en regulering af det månedlige tillæg på 91 kr. er det ikke nødvendigt at ændre ordlyden af § 37, stk. 7, 2. pkt., når blot ordet »fast« foran ordet »tillæg« udgår. Tillægget vil herefter indgå som en regulerbar bestanddel af de særlige ydelser til de unge.

Jytte Andersen (S) Pernille Forchhammer (S) Jytte Hilden (S) Jørn Pedersen (S) Jan Petersen (S) Grete Schødts (S) Taanquist (S) nfmd. Hanne Thanning Jacobsen (SF) Bente Juncker (CD) Pia Christmas-Møller (KF) Per Tærsbøl (KF) Agnete Laustsen (KF) Eva Kjer Hansen (V) Hanne Severinsen (V) Tom Behnke (FP) Marianne Jelved (RV) Kofod-Svendsen (KRF) fmd.

Betænkning over lovforslag 1990 190 Valid

Nr BTL 190

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social bistand (Kontanthjælp til hjemmeboende unge under 23 år)

Nr L 190 1990-91, 2. samling

Afgivet af Socialudvalget

Afgivet: 19910521

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →