1990 BTL 171 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF UDLÆNDINGELOVEN (EF-ASYLKONVENTIONEN) NR L 171 1990-91, 2. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Amnesty International.

Der er af justitsministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det Konservative Folkepartis, Venstres, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det af justitsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) er principielt tilhænger af, at vesteuropæiske lande, der alle har tilsluttet sig Geneve-konventionen af 28. juli 1951 og New York-protokollen af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling, indgår bindende aftale, gerne i form af en konvention om at behandle asylansøgninger. En klar førsteasyllandsregel er en fordel for folk på flugt. Herigennem kan de sikres mod, at de imod deres ønske bliver sendt fra det ene land til det andet.

Mindretallets udgangspunkt for en vesteuropæisk flygtningepolitik er det fundamentale menneskerettighedsprincip, der er nedfældet i de ovenfor nævnte flygtningekonventioner, nemlig ethvert menneskes ret til at søge beskyttelse i et andet land, når den pågældende er forfulgt i sit eget. En sådan ret er naturligvis kun noget værd, hvis der på den anden side påhviler en anden nation en pligt til at yde beskyttelse, hvis asylansøgeren kan godtgøre at befinde sig i en faktisk forfølgelsessituation.

Kun en lille brøkdel af verdens flygtninge søger beskyttelse i Europa. Det forekommer naturligt og selvfølgeligt, at de europæiske demokratier, der i øvrigt over for verdens øvrige nationer påberåber sig respekten for menneskerettighederne, samarbejder om at sikre de flygtninge, der kan dokumentere eller sandsynliggøre, at de befinder sig i en truet situation, beskyttelse.

En sådan forpligtelse påtager EF-landene sig ikke med den foreliggende konvention, ligesom Danmark ikke påtager sig den, hverken efter gældende dansk lov eller efter de ændringer i dansk udlændingelovgivning, som er foreslået i dette lovforslag.

Såvel konventionens præambel som dens artikel 3, nr. 1, forpligter medlemsstaterne til, at een af dem behandler en asylansøgning indgivet i et af medlemslandene. Alligevel indeholder konventionen i sin artikel 3, nr. 5, en bestemmelse om, at denne overordnede regel ikke er til hinder for, at f.eks. Danmark kan opretholde sin særlige lovbestemmelse om, at en asylansøger kan afvises ved grænsen, hvis den pågældende kommer fra et land uden for EF, der har tilsluttet sig Geneve-konventionen og New York-protokollen. Dermed fralægger det pågældende medlemsland sig den forpligtelse, som det netop har indgået.

Konventionens artikel 6 beskriver situationen, når en asylansøger ulovligt har overskredet grænsen til et medlemsland fra et land uden for EF, og fastslår, hvilket land der er pligtigt at behandle vedkommendes asylansøgning. Det vil sige, at konventionen anerkender, at det for mange flygtninge kan være vanskeligt for ikke at sige umuligt at skaffe sig lovligt pas og visum. Alligevel har justitsministeren ikke i forbindelse med tilslutning til konventionen foreslået at ophæve de danske regler om afvisning af asylansøgere uden gyldigt pas og visum og om bøder til transportselskaber, der bringer asylansøgere uden gyldige rejsedokumenter til Danmark. Mindretallet er bekendt med, at andre EF-lande efter dansk mønster har indført lignende regler. Herved har disse medlemslande gjort den grundlæggende menneskerettighed, nemlig retten til at søge asyl, illusorisk for en række mennesker, måske oven i købet for dem, der er i den alleralvorligste situation, fordi de på grund af forfølgelse er afskåret fra at skaffe sig gyldige rejsedokumenter.

Endelig ved udvalget ikke, hvilke regler der gælder for behandling af asylansøgninger og tildeling af asyl i de andre EF-lande. Det vil sige: Folketinget ved ikke, hvorledes en asylansøgers sag bliver behandlet, en asylansøger, som måske havde ønsket at søge asyl i Danmark, men som nu bliver henvist til et andet land. Det er helt utilfredsstillende.

Ganske vist opstiller konventionen i sin præambel et mål: at asylpolitikken skal harmoniseres landene imellem. Det mål lyder umiddelbart rigtigt. Desværre tyder de hidtidige harmoniseringsbestræbelser på, at de tager sigte på at opstille så mange barrierer som muligt for at forhindre, at flygtninge overhovedet kan komme til at indgive deres asylansøgning i et af medlemslandene. Mindretallet ønsker ikke at medvirke til en lovgivning, der kan komme til at fremme tendenserne til, at ønsket om åbne grænser mellem EF-landene fører til en »venden ryggen til« og »slåen døren i« over for forfulgte folk fra andre dele af verden.

Med baggrund i disse bemærkninger kan mindretallet ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse og vil derfor hverken stemme for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede ændringsforslag og bemærker i øvrigt

Mindretallet ser kun lovforslaget som en lappeløsning, der er nødvendig her og nu, for at Danmark kan ratificere EF-asylkonventionen. Mindretallet ser frem til den kommende brede debat om hele udlændingeloven.

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (FP)

1) I det under nr. 4 i § 28, stk. 2, foreslåede 3. pkt. indsættes efter »har besvaret anmodningen« ordene: », dog med en behandlingstid ikke over 1 måned«.

2) Den under nr. 10 foreslåede § 48 c udgår.

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

3) Den under nr. 10 foreslåede § 48 e affattes således

»§ 48 e. Træffer Direktoratet for Udlændinge ikke afgørelse om afvisning eller udvisning og udsendelse, gøres udlændingen bekendt med adgangen til at sætte sig i forbindelse med Dansk Flygtningehjælp.«

Af et mindretal (FP)

Til § 2

4) Paragraffen affattes således

Ȥ 2

Loven træder i kraft samtidig med EF-asylkonventionens ikrafttræden.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Asylansøgningen har allerede været behandlet een gang, inden et andet EF-land anmodes om overtagelse, hvorfor en behandlingstid for en allerede kendt sag ikke bør tage mere end en måned. Desuden er der hensyn til asylansøgeren, der sidder i en urimelig venteposition, mens ansøgningen behandles. Denne tid skal begrænses mest muligt, både af hensyn til ansøgeren og af hensyn til Danmark.

Til nr. 2

Efter udlændingeloven er der så mange og så brede muligheder for at søge og få asyl, at det er unødvendigt med den foreslåede paragraf, der i sin udformning åbner mulighed for, at næsten alle vil kunne søge og få asyl.

Til nr. 3

Ændringsforslaget indebærer, at også asylansøgere, som skal overføres eller tilbageføres til et andet EF-land efter reglerne i EF-asylkonventionen, skal gøres bekendt med adgangen til at sætte sig i forbindelse med Dansk Flygtningehjælp. I øvrigt opretholdes den gældende retstilstand på området.

Til nr. 4

Det er nødvendigt, at loven træder i kraft så hurtigt som muligt af hensyn til Danmarks fremtid. Det skal således ikke være op til ministerens skøn at afgøre, hvornår loven skal træde i kraft.

Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Lise Hækkerup (S) Frank Jensen (S) Ove Fich (S) Karen Jespersen (S) Ebba Strange (SF) nfmd. Gert Petersen (SF) Svend Aage Jensen (CD) Grove (KF) fmd. Helge Adam Møller (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) Svend Aage Jensby (V) Tom Behnke (FP) Niels Helveg Petersen (RV) Inger Stilling Pedersen (KRF)

Ingen

Nr BTL 171

Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (EF-asylkonventionen)

Nr L 171 1990-91, 2. samling

Afgivet af Retsudvalget

Afgivet: 19910523