1990 BTL 147 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE NR L 147 1990-91, 2. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret dels

skriftligt, dels mundtligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation og Københavns Magistrat, 3. afd.

Der er af boligministeren og af nogle mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Boligministeren har i et samråd med Boligudvalget tilkendegivet, at det i forenklingsrapporten af april 1990 beskrevne forslag 18, om en ændret fortolkning af samspillet mellem byfornyelsesloven og boligstøtteloven vedrørende retten til at modtage særlig sanerings- eller byfornyelsesboligsikring ved genhusning uden formel opsigelse, iværksættes snarest muligt gennem udsendelse af en cirkulæreskrivelse herom til kommunerne.

Af hensyn til at undgå problemer med tomme lejligheder i for lang tid, herunder at den manglende huslejeindtægt fra de tomme lejligheder belaster byfornyelsestabet i urimelig grad, vil i cirkulæreskrivelsen samtidig blive påpeget vigtigheden af, at den samlede genhusningsperiode bliver så kort som mulig.

Boligministeren har samtidig tilkendegivet, at det i forenklingsrapporten beskrevne forslag 19, om en generel finansieringsstøtte beregnet for de byfornyede ejendomme og lejligheder til afløsning af reglerne om særlig sanerings- eller byfornyelsesboligsikring, vil indgå i overvejelserne om revisionen af byfornyelsesloven i det kommende folketingsår.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis, Fremskridtspartiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) har bemærket boligministerens udtalelse om, at det i Boligministeriets forenklingsrapport beskrevne forslag 19 »vil indgå i overvejelserne om revisionen af byfornyelsesloven i det kommende folketingsår«. Mindretallet gør imidlertid opmærksom på, at det nævnte forslag efter forenklingsudvalgets opfattelse indebærer »en væsentlig administrationslettelse«, hvilket under udvalgsarbejdet er blevet bekræftet gennem en henvendelse fra Københavns Kommune. Forslaget vil desuden kunne fjerne de vanskeligheder i forbindelse med rokering inden for en ejendom, som Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) har påpeget skriftligt og under foretræde for udvalget. Mindretallet forventer derfor, at boligministeren i forbindelse med den forestående revision af byfornyelsesloven realiserer tankegangen i det nævnte forslag 19 fra forenklingsudvalget.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det Konservative Folkepartis, Venstres, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af boligministeren og de under nr. 2, 3, 4, 5, 7, 8, 9, 37, 38, 43 og 47 stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) har længe ønsket en forenkling af de komplicerede regler om individuel boligstøtte. Socialdemokratiet hilser derfor med glæde, at der med udgangspunkt i et udvalgsarbejde, hvor både repræsentanter for Lejernes LO, Boligselskabernes Landsforening, Kommunernes Landsforening samt de øvrige kommunale enheder og invalideorganisationerne m.v. har deltaget, er fremsat et samlet lovforslag.

Mindretallet kan derfor tiltræde lovforslaget med enkelte ændringer. Socialdemokratiet lægger i sin vurdering vægt på, at der med lovforslagets gennemførelse sker en reel forenkling, der gør boligstøttereglerne lettere at arbejde med og forstå, både for den enkelte boligstøttemodtager og for de kommunale administrationer.

Socialdemokratiet vender sig imod arbejdsgruppens forslag nr. 1 (lovforslagets § 7, stk. 2, og § 8), fordi vi finder den foreslåede model uacceptabel. Med dette forslag vil nogle boligstøttemodtagere få højere boligstøtte, medens mange lavindkomstfamilier med hjemmeboende børn mellem 19 og 23 år vil blive hårdt ramt.

Endvidere finder vi det rimeligt, at overgangsordningen ikke udløber i 1996, men fortsætter med den foreslåede aftrapning af kompensationsbeløbet på 2.000 kr. årligt.

På begge disse områder er vi tilfredse med, at et flertal er enige i vores vurdering, og at lovforslaget således ændres i overensstemmelse med vores synspunkter.

Et af forslagene er ophævelse af reglerne om fiktivt formueafkast. Denne forenkling er taget med, fordi specielt kommunerne ønsker det afskaffet af administrative hensyn. Vi kan støtte forslaget, idet vi forudsætter, dels at en lovgivning om aktieavancebeskatning gennemføres, således at eventuel spekulation stoppes på denne måde, dels at virkningen bliver så begrænset, som udvalgsrapporten og lovforslaget angiver. Såfremt det viser sig, at en større gruppe vil spekulere i denne ændring, vil Socialdemokratiet tage initiativ til at modgå dette.

Socialdemokratiet agter hverken at stemme for eller imod de af Socialistisk Folkeparti stillede ændringsforslag med undtagelse af nr. 37 og nr. 38, der er rent lovtekniske ændringsforslag, som tiltrædes af alle. Det gør vi, selv om vi kan være enige i hensigten med forslagene, fordi vi ikke finder det rigtigt at gennemføre dem som et led i dette lovforslag, der har forenkling som målsætning.

Med disse bemærkninger støtter Socialdemokratiet denne tiltrængte forenkling af boligstøtteloven, der vil skabe ro på området og gøre loven lettere at forstå og administrere.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede ændringsforslag. Mindretallet vil redegøre for sin stilling til de øvrige ændringsforslag ved 2. behandling.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet vil redegøre for sin stilling til ændringsforslagene ved 2. behandling.

Ændringsforslag

Til § 7

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, CD, RV og KRF)

1) Stk. 1 affattes således

»Som medlemmer af husstanden medregnes ansøgeren, dennes ægtefælle, hjemmeværende børn og andre, der har fast ophold i lejligheden uden at være logerende.«

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (KF, V, CD, RV og KRF)

2) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. For at et barn skal medregnes ved beregningen af boligstøtte, skal det være under 23 år og bo i lejligheden.«

3) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke

»Stk. 3. Såfremt et barn under 23 år har egne indtægter, skal kommunalbestyrelsen beregne boligstøtten, som om barnet er logerende, jf. § 9, stk. 2, og § 10, stk. 6, dersom dette medfører en højere boligstøtte.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

Til § 8

4) Stk. 1, nr. 1, 2. pkt., udgår.

5) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke

»Stk. 4. Hvert barns indkomst, opgjort efter stk. 1 og 2, nedsættes med 11.500 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 1. Giver beregningen et negativt beløb, indgår dette ikke i den samlede husstandsindkomst.«

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, CD, RV og KRF)

6) I stk. 4, som bliver stk. 5, ændres »18.000 kr.« til: »22.000 kr.«.

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (KF, V, CD, RV og KRF)

7) I stk. 4, som bliver stk. 5, ændres »§ 72, stk. 1, nr. 1« til: »§ 72, stk. 1, nr. 2«.

8) I stk. 6, som bliver stk. 7, ændres »stk. 1-5« til: »stk. 1-6«.

9) I stk. 7, som bliver stk. 8, ændres »stk. 1-5« til: »stk. 1-6«.

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, CD, RV og KRF)

10) I stk. 7, som bliver stk. 8, ændres »kap. 12« til: »kapitel 11«.

Af et mindretal (SF)

Til kapitel 2

11) Kapiteloverskriften affattes således

»Boligudgift for lejere«.

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, CD, RV og KRF)

Til § 10

12) I stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »Såfremt udgiften til varme, varmt vand eller elforbrug i den pågældende kommune afviger fra de«: »i«.

13) I stk. 2 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum

»Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 2. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.«

14) I stk. 3 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum

»Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 2. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.«

Af et mindretal (SF)

Til § 15

15) I 1. pkt. indsættes efter »husstandsindkomsten« ordene: »inden fradrag for børn«.

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, CD, RV og KRF)

Til § 17

16) § 17 affattes således

»§ 17. Ved opgørelsen af boligudgiften for ejere medregnes følgende beløb

1) renter og afdrag på lån i ejendommen, jf. stk. 2,

2) vej- og kloakbidrag og lignende, der hviler på ejendommen,

3) pålignede ejendomsskatter for det år, boligydelsen vedrører,

4) udgifter til ejendommens drift og vedligeholdelse i form af et standardbeløb, 6.600 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 6, og

5) beregnet skat af overskud på ejendommen. Overskuddet opgøres på grundlag af forholdene i det indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, boligydelsen vedrører. I det år ejendommen er nyopført eller nyudstykket, indgår den kontante ejendomsvurdering for det år, som boligydelsen første gang vedrører, i beregningsgrundlaget. Som skatteprocent anvendes satsen for almindelig indkomstskat efter personskattelovens § 6 og satserne for de kommunale og amtskommunale indkomstskatter, der er gældende for den pågældende i det indkomstår, som boligydelsen vedrører.

Stk. 2. Opgørelse efter stk. 1, nr. 1, foretages således

1) Der medregnes 80 pct. af renter og afdrag på de lån, der er tinglyst med pant i ejendommen på ansøgningstidspunktet.

2) Hvis kontantværdien af restgælden af de i nr. 1 nævnte lån på ansøgningstidspunktet overstiger 80 pct. af den kontante ejendomsvurdering for året forud for ansøgningstidspunktet, nedsættes de i nr. 1 nævnte 80 pct. af renter og afdrag med forholdet mellem 80 pct. af den kontante ejendomsværdi og kontantværdien af restgælden.

3) Hvis der efterfølgende optages nye lån eller allerede eksisterende lån ombyttes med nye lån i ejendommen, foretages der efter ansøgning en fornyet beregning efter nr. 1 og 2 på grundlag af de aktuelle kontantværdier for restgælden og ejendomsværdien.

4) Hvis ejendommen er nyopført eller nyudstykket, anvendes dog den kontante ejendomsvurdering for det år, boligydelsen vedrører.

Stk. 3. I boligudgiften, beregnet efter stk. 1 og 2, fratrækkes følgende beløb

1) beregnet skat af underskud på ejendommen. Underskuddet opgøres på grundlag af forholdene i det indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, boligydelsen vedrører. I det år ejendommen er nyopført eller nyudstykket, indgår den kontante ejendomsvurdering for det år, som boligydelsen første gang vedrører, i beregningsgrundlaget. Som skatteprocent anvendes satsen for almindelig indkomstskat efter personskattelovens § 6 og satserne for de kommunale og amtskommunale indkomstskatter, der er gældende for den pågældende i det indkomstår, som boligydelsen vedrører, og

2) indtægt ved udlejning af en del af ejendommen.«

Af et mindretal (SF)

Til § 20

17) Paragraffen affattes således

»§ 20. Reglerne i §§ 11-15 gælder også for ejere.«

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, CD, RV og KRF)

Til § 21

18) I stk. 1, 2. pkt., ændres »6.100 kr.« til: »4.400 kr.«.

Til § 25

Af et mindretal (SF)

19) I stk. 1 indsættes efter »hidtidig leje« ordene: »efter fradrag af boligstøtte«.

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, CD, RV og KRF)

20) Stk. 10 affattes således

»Stk. 10. §§ 10, 11, 14, 15, 23 og 24 finder tilsvarende anvendelse.«

Til § 26

21) I stk. 2, 2. pkt., ændres »boligsikringsydelse« til: »boligsikring«.

Til § 27

22) Stk. 5 affattes således

»Stk. 5. §§ 10, 11, 14, 15, 23, 24 og § 25, stk. 8, 3. pkt., og stk. 9, finder tilsvarende anvendelse.«

23) I stk. 7 ændres »boligstøtteydelse« til: »boligstøtte«.

Til § 29

Af et mindretal (SF)

24) Stk. 1 udgår.

Stk. 2-8 bliver herefter stk. 1-7.

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, CD, RV og KRF)

25) Stk. 8 affattes således

»Stk. 8. §§ 10, 11, 14, 15, 23, 24 og § 25, stk. 8, 3. pkt., og stk. 9, finder tilsvarende anvendelse.«

Af et mindretal (SF)

Til § 31

26) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. For ejere udbetales den beregnede boligydelse til renter og afdrag som lån og den øvrige boligydelse som tilskud.«

Til § 32

27) I stk. 1 udgår nr. 2-4, og stk. 2 udgår.

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, CD, RV og KRF)

28) I stk. 1 ændres »Boligydelse« til: »Den beregnede boligydelse«.

Til § 36

29) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke

»Stk. 2. Det er en betingelse for udbetaling af lån, at samtlige ansøgere underskriver en gældserklæring vedrørende lånet.«

Af et mindretal (SF)

Til § 38

30) Ordene »den senest ansatte ejendomsværdi med tillæg på 30 pct.« udgår, og i stedet indsættes: »80 pct. af den senest fastsatte ejendomsværdi.«

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, CD, RV og KRF)

Til § 39

31) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke

»Stk. 5. Det er en betingelse for overtagelse af lån, jf. stk. 2 og stk. 3, nr. 3 og 4, at ægtefællen eller husstandsmedlemmet underskriver en gældsovertagelseserklæring.«

Til § 40

32) Stk. 3 affattes således

»Stk. 3. En boligstøtteansøger, som er berettiget til lån efter § 31, stk. 2, og § 32, kan søge om hel eller delvis udbetaling af det beregnede lån. Ansøgning kan ud over de i stk. 1 nævnte tilfælde kun ske med virkning fra den 1. januar i det følgende år.«

Til § 42

33) I stk. 3, 3. pkt., ændres »udlejningen« til: »benyttelsen til erhverv«.

Til § 47

34) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke

»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, såfremt ansøgeren godtgør at have givet kommunalbestyrelsen meddelelse om indkomstændringer ud over de i stk. 1 og 2 nævnte grænser.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

35) I stk. 4, 3. pkt., som bliver stk. 5, 3. pkt., ændres »Stk. 3, 2. pkt.« til: »Stk. 4, 2. pkt.«

Af et mindretal (SF)

Til § 54

36) I stk. 1 udgår sidste punktum.

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et flertal (S, KF, V, CD, RV og KRF)

Til § 56

37) I stk. 1 og 2 ændres »nr. 1 og 6« til: »nr. 1 og 3«.

38) I stk. 3 affattes 2. pkt. således

»§ 55, stk. 2, gælder ikke for sådanne lån.«

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, CD, RV og KRF)

Til § 62

39) Henvisningen til »§ 9, stk. 3« ændres til: »§ 11, stk. 3«.

Til § 66

40) I stk. 1 ændres »kap. 7« til: »kapitel 6«.

Til § 69

41) I stk. 2 ændres »§§ 61-64« til: »§§ 61, 63 og 64«.

Til § 70

42) Stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Når en person opnår lån eller garanti for lån efter § 67 eller opnår lån eller garanti for lån efter § 68 i andet byggeri end det i § 66, stk. 1, nævnte, yder kommunalbestyrelsen efter ansøgning garanti for opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for udlejeren til at istandsætte boligen ved fraflytning.«

Til § 72

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (KF, V, CD, RV og KRF)

43) I stk. 1 indsættes før nr. 1 som nyt nummer

»1) Fradragsbeløbet i et barns indkomst på 11.500 kr., jf. § 8, stk. 4.«

Nr. 1-13 bliver herefter nr. 2-14.

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, CD, RV og KRF)

44) I stk. 1, nr. 1, som bliver stk. 1, nr. 2, ændres »18.000 kr.« til: »22.000 kr.«

45) Stk. 1, nr. 4, som bliver stk. 1, nr. 5, affattes således

»5) Standardbeløb for vedligeholdelsestillæg på henholdsvis 33 kr. og 16,50 kr., jf. § 10, stk. 4.«

46) I stk. 1, nr. 8, som bliver stk. 1, nr. 9, ændres »6.100 kr.« til: »4.400 kr.«

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (KF, V, CD, RV og KRF)

47) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 2, 7-10 og 12, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. De beløb, der er nævnt i nr. 11, 13 og 14, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12. Beløb, der er nævnt i nr. 3-6, afrundes til nærmeste ørebeløb, der er deleligt med 25.«

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, CD, RV og KRF)

Til § 73

48) I stk. 1 indsættes efter »jf. dog §§»: »10, stk. 2 og 3,».

Til § 83

49) Paragraffen affattes således

»§ 83. Til husstande, hvis boligstøtte bliver reduceret på grund af overgangen til de nye regler, udbetales et kompensationsbeløb, der beregnes efter reglerne i stk. 2-5. Kompensationsbeløbet kan kun udbetales til husstande, der modtog boligstøtte efter den gældende lovs kapitel 2-4 a samt kapitel 12 ved udgangen af 1992.

Stk. 2. Kompensationsbeløbet for 1993 beregnes i december 1992 som forskellen mellem boligstøtten efter de gældende regler i december 1992 og støtten opgjort efter de gældende regler pr. 1. januar 1993, idet der ses bort fra den midlertidige nedsættelse af støtten for året 1993, jf. § 84. I begge tilfælde udregnes støtten på basis af de oplysninger om indkomst, husleje, husstandssammensætning m.v., der ligger til grund for den faktiske betaling af støtte i december 1992. Det således beregnede kompensationsbeløb reduceres med 2.000 kr.

Stk. 3. Det beregnede kompensationsbeløb benyttes for de følgende år, idet beløbet dog reduceres med yderligere 2.000 kr. hvert år.

Stk. 4. Hvis grænsebeløbet efter §§ 21 og 22 til brug for beregning af støtten fra og med 1993 er højere end den beregnede boligudgift, reduceres kompensationsbeløbet med forskellen mellem disse to beløb. Kompensationsbeløbet kan ikke være negativt. Summen af den almindelige støtte og det beregnede kompensationsbeløb kan ikke overstige den maksimale støtte efter § 23. Hvis den almindelige støtte bliver nul, udbetales kompensationsbeløbet, såfremt dette overstiger 120 kr. årligt.

Stk. 5. I de tilfælde, hvor en del af støtten udbetales i form af lån, beregnes kompensationsbeløbet på samme måde som i stk. 2, idet det er ændringen i den samlede berettigede støtte i form af tilskud og lån, der lægges til grund. En ændret fordeling mellem tilskud og lån berettiger ikke til udbetaling af kompensation.

Stk. 6. Kompensationsbeløbet udbetales, uanset om støttemodtageren efter udgangen af 1992 overgår fra boligsikring, jf. § 21, til boligydelse, jf. § 22, eller omvendt.

Stk. 7. Kompensationsbeløbet bortfalder, når

1) støttemodtageren fraflytter den bolig, hvortil der blev udbetalt støtte ved udgangen af 1992,

2) støttemodtageren opnår boligstøtte efter §§ 25, stk. 7, 27, stk. 1, og 27, stk. 2, nr. 3, eller

3) en støttemodtager omfattet af § 3, stk. 1, overtager den hidtidige bolig som privat andelsbolig, ejerbolig m.m.«

Af et mindretal (SF)

Til § 84

50) Paragraffen udgår.

Bemærkninger

Til nr. 1

Af præciserende grunde foreslås ansøgeren anført i bestemmelsen.

Til nr. 2-5, 7, 8, 9, 43 og 47

Disse ændringsforslag sikrer, at hele arbejdsgruppens forslag 1 udgår.

Til nr. 6, 18, 44 og 46

I den gældende boligstøttelovs § 7 b forøges i perioden 1989-91 det beløb, der for hvert barn i husstanden nedsætter den efter § 7, stk. 1-4, beregnede indkomst. I lovforslagets § 8, stk. 4, er der ved en teknisk fejl anvendt det beløb, der er gældende for 1991. Det korrekte beløb skal være det for 1993 gældende, i 1991-prisniveau, jf. bemærkningerne til § 72 i det oprindelige lovforslag.

Ifølge den gældende lov udgør beløbet 19.700 kr. i 1993, opgjort i 1987-priser.

Opgjort i 1991-prisniveau skal beløbet i lovforslagets § 8, stk. 4, derfor udgøre 22.000 kr. afrundet.

Tilsvarende skal grænsebeløbets minimumsbeløb ved boligydelse i lovforslagets § 21, stk. 1, 2. pkt., være det for 1993 gældende, opgjort i 1991-prisniveau. Ifølge den gældende lov udgør beløbet 6.300 kr. minus (3 x 800 kr.) = 3.900 kr. i 1993, opgjort i 1987-prisniveau. Beløbet skal derfor i 1991-prisniveau udgøre 4.400 kr. afrundet.

I konsekvens af de foreslåede rettelser ændres de tilsvarende beløb i reguleringsbestemmelsen i lovforslagets § 72, stk. 1, nr. 1 og nr. 8.

Til nr. 10, 12, 20-23, 25, 28, 33, 39-42 og 45

Der er alene foretaget tekniske, redaktionelle ændringer.

Til nr. 11

Den foreslåede overskrift er forkert, da det vel er meningen, at også pensionister, der har husstandsfællesskab med en lejer, jf. § 2, stk. 2, skal have boligudgiften beregnet efter dette kapitel.

Til nr. 13, 14 og 48

Det foreslås at begrænse ankeadgangen i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om fravigelse fra lovens normtal vedrørende standardfradrag for varme, varmt vand og elforbrug, jf. lovforslagets § 10, stk. 2, 2. pkt., samt fastsætter standardtillæg for vandafgifter, jf. lovforslagets § 10, stk. 3, 2. pkt. Kommunalbestyrelsens fastsættelse af normtal kan herefter ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Til nr. 15

Børnefradraget er forhøjet ganske væsentligt siden 1982. Hvis børnefradraget kommer op på 22.000 kr. pr. barn i 1993, kan en enlig forsørger med tre børn og en husstandsindkomst på 120.000 kr. (inden børnefradrag) nægtes boligsikring til en husleje på 2.300 kr. Det kan umuligt være meningen.

Til nr. 16

Den foreslåede ændring af lovforslagets § 17, stk. 1, nr. 1, og det nu foreslåede stk. 2 er alene udtryk for en præcisering. Det skønnes mest hensigtsmæssigt, at det udtrykkeligt fastsættes i loven, hvorledes beregningen af renter og afdrag nærmere skal foregå ved opgørelsen af boligudgiftens størrelse for ejere. Det foreslåede stk. 2 angiver beregningsmetoden. Ifølge den foreslåede beregningsmetode medtages 80 pct. af renter og afdrag på de lån, der er tinglyst med pant i ejendommen på ansøgningstidspunktet.

--------------------------------------------------------------------- Ejendom Ejendom 1 2 --------------------------------------------------------------------- kr. kr. 1. Kontant ejendomsværdi 600.000 500.000 2. 80 pct. heraf 480.000 400.000 3. Kontant restgæld af lån i ejendommen 300.000 440.000 4. Renter og afdrag 39.000 57.200 5. Forhold mellem 80 pct. af ejendomsværdi og restgæld, (2):(3) (større end 100 pct.) 91 pct. 6. 80 pct. x forholdsværdi, 0,8x(5) 80 pct. 73 pct. 7. Medtagne renter og afdrag, (4)x(6) 31.200 41.800 ---------------------------------------------------------------------

Med henblik på at få afgrænset omfanget af låneudgifter, der kan medregnes ved opgørelse af boligudgiften, foreslås som allerede nævnt i bemærkningerne til § 17 i det oprindelige lovforslag, at det alene skal være kontantværdien af restgælden på lån, som på ansøgningstidspunktet ligger inden for 80 pct. af den kontante ejendomsvurdering for det foregående år, der kan medregnes.

Hovedreglen er, at der kan medregnes 80 pct. af renter og afdrag. Hvis restgælden på ansøgningstidspunktet er større end 80 pct. af ejendomsværdien, nedsættes den andel, der kan medregnes. Dette er ikke tilfældet i ejendom 1, og der medregnes derfor netop 80 pct. af renter og afdrag, dvs. 31.200 kr.

I ejendom 2 er restgælden større end 80 pct. af ejendomsværdien, og forholdet mellem disse 2 størrelser udgør 91 pct. Der medregnes derfor kun 0,8 x 0,91 = 73 pct. af renter og afdrag, dvs. (oprundet) 41.800 kr.

Den forholdsmæssige reduktion af renter og afdrag fastholdes ved beregningen af boligydelse, indtil pensionisten anmoder om ændring af boligudgiften i forbindelse med optagelse af nye lån eller ombytning af allerede eksisterende lån i ejendommen, jf. det foreslåede stk. 2, nr. 3.

Den kontante ejendomsvurdering for det år, boligydelsen vedrører, f.eks. 1993, foreligger ikke på det tidspunkt i slutningen af 1992, hvor boligudgiften for 1993 skal beregnes. Det foreslås derfor, at den senest foretagne kontante ejendomsvurdering for det forudgående år, dvs. i eksemplet 1992, benyttes ved beregningen.

Hvis ejendommen er nyopført, dvs. opført i det år, boligydelsen vedrører, eller hvis der er sket nyudstykning af ejendommen, f.eks. ved opdeling af en ejendom i ejerlejligheder eller ved salg af en parcel med eller uden bebyggelse, findes ikke nogen ejendomsvurdering vedrørende den således ændrede ejendom for året forud for det første boligstøtteår. I disse tilfælde er det ejendomsvurderingen for det år, boligydelsen for den pågældende ejendom første gang vedrører, der skal anvendes. Der foreligger dog kun en vurdering for det år, boligydelsen vedrører, hvis ejeren anmoder om en vurdering efter § 4 i lov om vurdering af landets faste ejendomme. En sådan vurdering, der koster ca. 200 kr., er således nødvendig for at kunne opnå boligydelse.

Det foreslås endvidere i forlængelse heraf, at fastsættelsen af skat af overskud og underskud på ejendommen, hvori ejendomsvurderingen indgår som beregningskomponent ved opgørelse af lejeværdien og standardfradraget, ligeledes skal ske på grundlag af den kontante ejendomsvurdering for det år, der ligger forud for det indkomstår, boligydelsen vedrører. Herved opnås en yderligere administrativ lettelse, da der i dag foretages en manuel beregning ved opgørelsen af overskud/underskud for det år, boligydelsen vedrører.

Hvis en modtager af boligydelse har erhvervet en fast ejendom i boligstøtteåret, er det ejendomsvurderingen for indkomståret forud for boligstøtteåret, der anvendes, selv om den pågældende modtager af boligydelse ikke på dette tidspunkt var ejer af ejendommen.

Til bemærkningerne til § 17 i lovforslaget, næstsidste afsnit, bemærkes, at det med udgangspunkt i den seneste årsopgørelse alene vil kunne ses, hvad der var realkreditlån på dette tidspunkt, samt at det ikke vil være muligt at adskille de enkelte lån.

Endvidere bemærkes, at nye lån kan være optaget og eksisterende lån byttet om i det år, der er gået siden den seneste årsopgørelse.

Til nr. 17

Lovforslagets bestemmelse i § 11 om, at kommunalbestyresen kan nedsætte den støtteberettigede leje, hvor en høj leje delvis skyldes luksuriøst udstyr eller beliggenhed, skal ikke kun gælde lejere og andelshavere, men også ejere.

Til nr. 19

Den af ministeren foreslåede formulering kan medføre, at lejere, der ikke hidtil har fået boligsikring, kan få hele lejestigningen dækket af byfornyelsesboligsikringen, mens lejere, der hidtil har modtaget boligsikring, må opgive denne for at modtage byfornyelsesboligsikringen. Hvis sidstnævnte har modtaget et betydeligt beløb i boligsikring, får de slet ingen gavn af byfornyelsesboligsikringen. Det skaber en social slagside i tildelingen af byfornyelsesboligsikringen, som ophæves med ændringsforslaget.

Til nr. 24

Hensigten med ændringsforslaget er at fastholde forbedringsboligsikringen også for fremtidige modtagere. Når antallet og tilvæksten af modtagere af forbedringsboligsikring er så ubetydelige, er der ingen grund til at afskaffe denne boligsikring for fremtidige modtagere - så meget mindre som den byfornyelse i privat regi, som regeringen i stigende grad satser på, ikke giver lejerne mulighed for at modtage byfornyelsesboligsikring.

Til nr. 26

Boligministerens lovforslag rummer ingen likviditetsmæssig ændring i forhold til i dag. Derimod rammer lovforslaget socialt skævt. Således vil folkepensionister, der udelukkende lever af deres pension eller har meget små indkomster og bor i huse med meget små lån, miste mere end 2.000 kr. om året. For nogles vedkommende kan tabet blive på helt op til 10.000 kr. Dette problem løses med ændringsforslaget, der samtidig gør loven lettere forståelig ved ikke at indblande grænsebeløbet i fordelingen af den samlede boligydelse på tilskud og lån.

Til nr. 27

Der er ingen grund til, at ejere af flere boliger, end de selv bor i, skal stilles bedre end ejere af et enkelt enfamilieshus eller en ejerlejlighed. Derimod kan der være grund til at opretholde en fordeling med 50 pct. lån og 50 pct. tilskud for andelshavere.

Til nr. 29 og 31

Det foreslås i overensstemmelse med gældende praksis udtrykkeligt fastsat i lovforslagets § 36, at boligydelse i form af lån ikke vil kunne udbetales, før gældserklæring er underskrevet.

Det foreslås ligeledes i overensstemmelse med gældende praksis udtrykkeligt fastsat i lovforslagets § 39, at det er en betingelse for overtagelse af lån, jf. lovforslagets § 39, stk. 2 og stk. 3, nr. 3 og 4, at ægtefællen eller husstandsmedlemmet underskriver en gældsovertagelseserklæring.

Til nr. 30

Det virker utroligt, at boligministeren med lovforslaget efter sine politianmeldelser af kreditforeningerne nu selv fremsætter et rent overbelåningsforslag. At reglen svarer til den nugældende lovs § 32 b, der blev indført med den tyndbenede begrundelse, der lå i indførelsen af konantvurdering, gør ikke sagen bedre.

Til nr. 32

I § 40, stk. 3, foreslås bestemmelsen udvidet således, at det foreslås præciseret, at støttemodtageren heller ikke i løbet af året kan søge om udbetaling af en større del af lånet.

Til nr. 34 og 35

Det foreslås præciseret, at der ikke kan rejses tilbagebetalingskrav mod boligstøttemodtageren, såfremt denne godtgør, at kommunalbestyrelsen har fået meddelelse om relevante indkomstændringer. Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 41, stk. 3.

Til nr. 36

Der er ingen rimelig grund til at begrænse beboerindskudslån til almennyttigt byggeri, der er taget i brug efter 1964. Tværtimod kan reglen medføre, at en lavindkomstfamilie må flytte ind i nyt og dyrt almennyttigt byggeri, hvortil der kan ydes beboerindskudslån, fordi familien ikke kan opnå beboerindskudslån til et ældre og billigere almennyttigt byggeri. Derfor kan man spare offentlige midler til boligsikring ved at ophæve begrænsningen.

Til nr. 37

Loven om social pension er ændret for flere år siden. Henvisningen er forkert.

Til nr. 38

Hvis ændringen ikke gennemføres (så § 55, stk. 1, gælder for disse lån), vil ældre på plejehjem, der ombygges til ældreboliger, ikke have ret til beboerindskudslån fra kommunen.

Til nr. 49

Der foreslås ved ændringsforslaget visse ændringer i overgangsordningen.

I § 83 foreslås således,

at kompensationsbeløbet fastsættes endeligt ud fra de registrerede oplysninger i december 1992 (1),

at der sker en udvidelse af de tilfælde, hvor kompensationsbeløbet bortfalder (2),

at det præciseres, at i de tilfælde, hvor en del af støtten udbetales som lån, er det den samlede berettigede støtte i form af tilskud og lån, der lægges til grund ved beregning af størrelsen af boligstøtten for henholdsvis december 1992 og januar 1993 og dermed for kompensationsbeløbet (3).

Ad 1

Som anført i det oprindelige lovforslag træder de nye regler om boligstøtteforenkling i kraft pr. 1. januar 1993. Kompensationsbeløbet beregnes i slutningen af 1992 som forskellen mellem støtten efter 1992-reglerne (med 1992-satser) og støtten efter 1993-reglerne (med 1993-satser), idet begge beregninger foretages på baggrund af de registrerede oplysninger om indkomst og husleje i slutningen af 1992. En husstand, der beregnet på denne måde mister f.eks. 10.000 kr. i boligstøtte, vil få et kompensationsbeløb, der udgør 8.000 kr. i 1993, 6.000 kr. i 1994, 4.000 kr. i 1995 og 2.000 kr. i 1996. Aftrapningsordningen vil for personer, der har været omfattet af ordningen, kunne fortsætte efter 1997.

I det oprindelige lovforslag er det i § 83, stk. 6, foreslået, at der foretages efterregulering af kompensationsbeløbet i slutningen af 1993, da kompensationsbeløbet udregnes på et tidspunkt, hvor der endnu ikke foreligger slutlignede indkomstoplysninger for 1992.

Såfremt en boligstøttemodtager i løbet af 1992 bliver f.eks. pensionist eller på anden måde oplever en væsentlig og varig indkomstnedgang, vil den oprindelig foreslåede efterreguleringsregel indebære, at der skal ske en omberegning af kompensationsbeløbet i slutningen af 1993.

Omberegningen sker på basis af den samlede indkomst i 1992, som altså i de nævnte tilfælde vil være højere end indkomsten i de følgende år, hvor de nye regler er gældende. I disse situationer vil (års)indkomsten i december 1992 således være et mere korrekt grundlag for beregningen af kompensationsbeløbet end den samlede slutlignede indkomst for hele året 1992.

Hvis der skulle tages højde for, at der i løbet af 1992 kan være indtruffet en væsentlig indkomstnedgang, burde der foretages en periodemæssig opdeling af indkomsten ved efterregulering af kompensationsbeløbet. Dette ville yderligere besværliggøre administrationen af overgangsordningen.

Idet den oprindelig foreslåede efterregulering i forvejen skønnes at være administrativt ressourcekrævende, foreslås det derfor, at kompensationsbeløbet fastsættes endeligt på grundlag af de registrerede oplysninger i december 1992, uden at der skal ske efterregulering i slutningen af 1993.

Kompensationsbeløbet vil dog fortsat skulle reguleres i medfør af bestemmelserne i § 83, stk. 3-4. Denne regulering vil finde sted hvert år på samme måde som for den almindelige boligstøtte og må i praksis administreres efter samme retningslinier som for den almindelige støtte. Dette betyder, at der alene vil blive krævet tilbagebetaling for indkomstændringer på over 20.000 kr., hvilket igen betyder, at hvis kompensationsbeløbet er op til 3.000-4.000 kr. for stort, vil dette ikke blive krævet tilbagebetalt.

Ad 2

Det foreslås endvidere, at der i ændringsforslagets § 83, stk. 7, af administrative grunde sker en udvidelse af de tilfælde, hvor kompensationsbeløbet kan bortfalde.

Bortfald af kompensationsbeløbet foreslås således udvidet til de tilfælde, hvor støttemodtageren opnår boligstøtte efter §§ 27, stk. 1, og 27, stk. 2, nr. 3 (sanerings- og byfornyelsesboligstøtte), eller de tilfælde, hvor en støttemodtager omfattet af § 3, stk. 1 (dvs. lejere, der ikke er pensionister), overtager den hidtidige bolig som privat andelsbolig, ejerbolig m.m.

Bortfald af kompensationsbeløbet vil herefter kunne ske, når

1) støttemodtageren fraflytter den bolig, hvortil der blev udbetalt støtte ved udgangen af 1992,

2) støttemodtageren opnår boligstøtte efter §§ 25, stk. 7, 27, stk. 1, og 27, stk. 2, nr. 3, eller

3) en støttemodtager omfattet af § 3, stk. 1, overtager den hidtidige bolig som privat andelsbolig, ejerbolig m.m.

I ovennævnte situationer mister støttemodtageren kompensationsbeløbet, og støtten beregnes direkte efter de nye regler.

Ad 3

Det foreslås endvidere i ændringsforslagets § 83, stk. 5, præciseret, at i de tilfælde, hvor en del af boligstøtten udbetales som lån, er det den samlede berettigede støtte i form af tilskud og lån, der lægges til grund ved beregning af boligstøtten for henholdsvis december måned 1992 og januar måned 1993 og dermed for beregningen af kompensationsbeløbet.

Det vil således efter forslaget være uden betydning ved denne beregning, om pensionisten har ønsket hele eller kun en del af lånebeløbet udbetalt.

Til nr. 50

Forslaget om midlertidigt at nedsætte boligstøtten i 1993 angriber lovens fasteste elementer: 75 pct. for boligsikring og 100 pct. for boligydelse. Selv hvis boligministerens beregninger af udgifterne til overgangsordningen er rigtige, hvilket efter forslagsstillenes mening er tvivlsomt, betyder paragraffen en besparelse på sølle 35 mio. kr. i årene 1993-96. Det er en besparelse på mindre end 4 promille af de samlede boligstøtteudgifter pr. år. Besparelsen er for ubetydelig og smålig til, at den bør medtages i loven.

Baadsgaard (S) fmd. Pia Gjellerup (S) Lissa Mathiasen (S) Jørn Pedersen (S) Grete Schødts (S) Else Marie Mortensen (S) Holger K. Nielsen (SF) Pelle Voigt (SF) Sonja Albrink (CD) Pernille Sams (KF) Aagaard (KF) Eva Møller (KF) Mejdahl (V) Bodil Thrane (V) Kirsten Jacobsen (FP) nfmd. Jørgen Estrup (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Ingen

Nr BTL 147

Betænkning over Forslag til lov om individuel boligstøtte

Nr L 147 1990-91, 2. samling

Afgivet af Boligudvalget

Afgivet: 19910522