1990 BTL 138 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN NR L 138 1990-91, 2. SAMLING

Bilag

Udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål

»Det bedes oplyst, om de gældende regler i retsplejeloven gør det muligt for en undersøgelsesret at beslutte »lukkede døre« i en situation, hvor der skal afhøres tjenestemænd, som eventuelt senere i forbindelse med en tjenestemandsundersøgelse vil have krav på »lukkede døre«?

Hvordan kan lovkonflikten fjernes?»

Svar

Efter tjenestemandslovens § 21, stk. 7, foregår tjenestemandsforhør og retsmøder, der afholdes under tjenestemandsforhør, for lukkede døre.

Vedkommende minister kan dog bestemme, at offentligheden skal have adgang til at overvære sagens behandling, hvis tjenestemanden med tilslutning af vedkommende centralorganisation fremsætter begæring derom. Der må ikke ske offentlig gengivelse af, hvad der passerer under forhør og retsmøder, der ikke er offentlige.

Visse af de sager, som tidligere har været gjort til genstand for en særlig undersøgelse, har rettet sig mod nogle få, nærmere angivne tjenestemænd. Disse sager kunne derfor lige så godt være behandlet som tjenestemandssager efter reglerne i tjenestemandsloven.

Der er også tidligere eksempler på kommissionsdomstolsundersøgelser, hvor man har ladet kommissionsdomstolsundersøgelsen træde i stedet for en tjenestemandsundersøgelse. Denne fremgangsmåde er imidlertid frarådet i Tjenestemandskommissionen af 1965's betænkning om tjenestemandsloven (betænkning nr. 483/69, side 124).

Ændres lovgrundlaget således, at en dommerundersøgelse altid skal foregå for åbne døre, er det korrekt, at der vil opstå en konflikt i forhold til tjenestemandslovens regler. Tjenestemandsreglerne sættes for så vidt ud af kraft, når det forud for en eventuel tjenestemandssag besluttes at nedsætte en undersøgelsesret, som skal behandle de samme spørgsmål for åbne døre, som skulle være behandlet for lukkede døre under det tjenstlige forhør.

Denne konflikt kan ikke løses med hjemmel i de almindelige regler om dørlukning i retsplejelovens § 29.

Efter denne bestemmelse kan dørene undtagelsesvis lukkes, når hensynet til sædeligheden, ro og orden i retslokalet, statens forhold til fremmede magter eller særlige hensyn til disse fremmede magter i øvrigt kræver det. Retsplejelovens § 29 indeholder endvidere nogle særlige regler om dørlukning i straffesager, herunder regler, der har til formål at beskytte sagens oplysning, enkeltpersoners sikkerhed og drifts- og forretningshemmeligheder.

Derimod er der ikke efter retsplejelovens § 29 mulighed for, at en undersøgelsesret generelt kan træffe beslutning om lukkede døre af de grunde, som tilgodeses ved tjenestemandslovens regler om lukkede døre.

På den baggrund finder Justitsministeriet det rigtigst at bevare en begrænset adgang til at træffe bestemmelse om, at afhøringerne ved en undersøgelsesret skal foregå for lukkede døre. Det kan ikke udelukkes, at der i visse sager med tilknytning til tjenestemænd og i andre særlige tilfælde kan være behov for en sådan hjemmel.

Retten til at bestemme, at dørene i visse helt særlige tilfælde skal lukkes, bør efter Justitsministeriets opfattelse ligge hos regeringen. Det er regeringen, der i forbindelse med nedsættelsen af undersøgelsesretten kan vurdere, om der foreligger sådanne omstændigheder, som kan begrunde, at dørene skal lukkes, herunder f.eks. særlige hensyn til implicerede tjenestemænd i relation til en eventuelt efterfølgende tjenestemandssag.

For at undgå konflikten med tjenestemandslovens regler kan Justitsministeriet også pege på muligheden for eventuelt at ændre retsplejelovens § 21 a således, at der i stedet åbnes adgang til, at undersøgelsesretten ved siden af bestemmelsen i retsplejelovens § 29 i særlige tilfælde generelt kan træffe beslutning om, at undersøgelsen eller en del af denne skal foregå for lukkede døre.

Retstilstanden vil herefter i det væsentlige svare til retstilstanden efter sølovens § 311. Efter denne bestemmelse kan industriministeren i særlige tilfælde nedsætte en undersøgelseskommission til at undersøge skibsulykker. En sådan kommissionsundersøgelse sker efter de samme regler, som kommissionsdomstole nedsat efter retsplejelovens § 21. Dog afgør undersøgelseskommissionen selv, om møderne skal være offentlige, jf. sølovens § 311, stk. 2, 2. pkt.

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Lise Hækkerup (S) Frank Jensen (S) Ove Fich (S) Karen Jespersen (S) Ebba Strange (SF) nfmd. Gert Petersen (SF) Nør Christensen (CD) Grove (KF) fmd. Helge Adam Møller (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) Svend Aage Jensby (V) Tom Behnke (FP) Niels Helveg Petersen (RV) Inger Stilling Pedersen (KRF)

Tillægsbetænkningen

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har

herunder stillet et spørgsmål til justitsministeren, som denne har

besvaret skriftligt. Spørgsmålet og ministerens besvarelse heraf er

optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.

Der er af justitsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Fremskridtspartiets og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet finder, at den gældende ordning bør foretrækkes, men man er dog indstillet på at stemme for det af justitsministeren stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 1

1) Den foreslåede ændring affattes således

»I § 21 a, stk. 3, 2. pkt., ændres »Justitsministeren« til: »Undersøgelsesretten«.'

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 21 a, stk. 3, 2. pkt., kan justitsministeren i særlige tilfælde bestemme, at undersøgelsen ved en undersøgelsesret skal foregå for lukkede døre.

Ved ændringsforslaget flyttes kompetencen til at træffe denne beslutning fra justitsministeren til undersøgelsesretten.

Undersøgelserne skal fortsat gennemføres efter retsplejelovens almindelige regler, herunder reglerne om dørlukning efter retsplejelovens § 29.

Med den foreslåede ændring kan undersøgelsesretten dog ved siden af bestemmelsen i retsplejelovens § 29 i særlige tilfælde træffe beslutning om, at undersøgelsen eller en del af denne skal foregå for lukkede døre. Denne adgang til at træffe beslutning om dørlukning tænkes navnlig anvendt i tilfælde, hvor særlige hensyn til de berørte tjenestemænd i relation til en eventuelt efterfølgende tjenestemandssag gør sig gældende. Det forudsættes, at bestemmelsen vil få et snævert anvendelsesområde.

Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Lise Hækkerup (S) Frank Jensen (S) Ove Fich (S) Karen Jespersen (S) Ebba Strange (SF) nfmd. Gert Petersen (SF) Svend Aage Jensen (CD) Grove (KF) fmd. Helge Adam Møller (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) Svend Aage Jensby (V) Tom Behnke (FP) Niels Helveg Petersen (RV) Inger Stilling Pedersen (KRF)

Ingen

Nr BTL 138

Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven

Nr L 138 1990-91, 2. samling

Afgivet af Retsudvalget

Afgivet: 19910502