Legislator Case Law & Legislation
199024K00128 DK

1990 BTL 128 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM KOMMUNAL STØTTE TIL FONDEN KØBENHAVNS FORSKERBY SYMBION NR L 128 1990-91, 2. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1990 128 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til industriministeren, som denne har besvaret i

samråd.

Udvalget har endvidere modtaget en henvendelse fra Center for Avanceret Teknologi.

Industriministeren og et flertal har stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af flertallet og de af industriministeren under nr. 6, 7, 10 og 11 stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af industriministeren stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Ændringsforslag

Til titlen

Af industriministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, V og KRF)

1) Titlen affattes således

»Forslag til

Lov om kommunal støtte til forskerparker«.

Af et flertal (S, SF, CD og RV)

Underændringsforslag

til ændringsforslag nr. 1

2) I den ved ændringsforslag nr. 1 foreslåede affattelse af titlen indsættes efter »kommunal« ordene: »og amtskommunal«.

Til § 1

Af industriministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, V og KRF)

3) Paragraffen affattes således

»§ 1. Kommuner kan yde lån på op til 10 mio. kr. til forskerparker, der etableres i tilknytning til et universitet eller et universitetscenter, som er beliggende i kommunen.«

Af et flertal (S, SF, CD og RV)

Underændringsforslag

til ændringsforslag nr. 3

4) I den ved ændringsforslag nr. 3 foreslåede affattelse af § 1 indsættes efter »Kommuner« ordene: »og amtskommuner«, og efter »kommunen« in fine indsættes ordene: »og amtskommunen«.

Til § 2

5) I stk. 1 og stk. 2 indsættes efter »kommunerne« ordene »og amtskommunerne«.

Af industriministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

6) I stk. 3 ændres »Fonden Københavns Forskerby Symbion« til: »en forskerpark«.

7) Stk. 4 udgår.

Af industriministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, V og KRF)

Ny paragraf

8) Eftert § 2 indsættes som ny paragraf

»§ 01. Ydelse af kommunal støtte efter § 1 er betinget af forudgående godkendelse af Erhvervsudviklingsrådet.«

Af et flertal (S, SF, CD og RV)

Underændringsforslag

til ændringsforslag til nr. 8

9) I den ved ændringsforslag nr. 8 foreslåede § 01 indsættes efter »kommunal« ordene: »og amtskommunal«.

Af industriministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

Ny paragraf

10) Efter § 2 indsættes som ny paragraf

»§ 02. Loven tages op til revision i folketingsåret 1994-95.«

Ny paragraf

11) Efter § 3 indsættes som ny paragraf

»§ 03. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Den foreslåede ændring af titlen er en konsekvens af de foreslåede ændringer under nr. 3, 6, 7 og 8.

Til nr. 2, 4, 5 og 9

Der henvises til bemærkningerne til de under nr. 3, 6, 7 og 8 stillede ændringsforslag, idet det bemærkes, at forslagsstillerne til ændringsforslagene under nr. 2, 4, 5 og 9 er af den opfattelse, at amtskommunerne skal kunne yde støtte til forskerparker efter samme regler som primærkommuner.

Til nr. 3, 6 og 7

De foreslåede ændringer har til formål at udvide kredsen af støtteberettigede forskerparker til forskerparker, der etableres i tilknytning til et universitet eller et universitetscenter.

Det drejer sig om Forskerbyen Symbion, Forskerpark Århus, Nordjyllands Videnpark (NOVI), Center for Avanceret Teknologi (CAT) og en forskerpark, der planlægges i Odense.

Støtte kan ydes af de kommuner, hvori universitetet eller universitetscentret er beliggende.

De kommuner, som skal kunne støtte forskerparker, vil således være Københavns, Århus, Aalborg, Roskilde og Odense Kommuner. Endvidere vil Københavns Amtskomune som friamt kunne søge om godkendelse af et frikommuneregulativ herom.

Henset til de særlige geografiske forhold vil herudover Frederiksberg Kommune kunner yde støtte til Forskerbyen Symbion.

Det kommunale engagement i Nordjyllands Videnpark (NOVI), der er godkendt som frikommuneforsøg, berøres ikke af de foreslåede ændringer.

Støtten kan ydes til forskerparkers anlægsudgifter, såvel til første etablering som til senere udvidelser og moderniseringer, men ikke til driftsudgifter.

Støtten ydes som rente- og afdragsfri engangslån til de enkelte aktiviteter.

Kommuner må fortsat ikke have repræsentanter i forskerparkers ledende organer.

Til nr. 8

Kommunal støtte til forskerparker gøres ved den foreslåede ændring betinget af en vurdering og forudgående godkendelse af det i medfør af lov nr. 394 af 13. juni 1990 om erhvervsfremme nedsatte Erhvervsudviklingsråd, der påser projektets overensstemmelse med overordnede politiske målsætninger.

Erhvervsudviklingsrådet fastsætter endvidere beløbsrammen for den kommunale støtte til den enkelte forskerpark.

Til nr. 10

Da der er tale om en forsøgslovgivning, bør loven tages op til revision i folketingsårene 1994-95.

Lotte Henriksen (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Erling Olsen (S) Nyrup Rasmussen (S) fmd. Løvig Simonsen (S) Tommy Dinesen (SF) Rahbæk Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF) nfmd. Kai Dige Bach (KF) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander (V) Annette Just (FP) Lone Dybkjær (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde. Der er af

industriministeren stillet et ændringsforslag, hvorom henvises til

de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med det af industriministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Ændringsforslag

Af industriministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

Til § 1

1) Efter »og amtskommuner kan« indsættes ordet: »tilsammen«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Den foreslåede tekniske ændring har til formål at præcisere, at de 10 mio. kr. er det maksimale beløb, en forskerpark kan modtage i alt i lån fra kommunal og/eller amtskommunal side.

Lotte Henriksen (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Erling Olsen (S) Nyrup Rasmussen (S) fmd. Løvig Simonsen (S) Tommy Dinesen (SF) Rahbæk Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF) nfmd. Kai Dige Bach (KF) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander (V) Annette Just (FP) Lone Dybkjær (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Betænkning over lovforslag 1990 128 Valid

Nr BTL 128

Betænkning over Forslag til lov om kommunal støtte til Fonden Københavns Forskerby Symbion

Nr L 128 1990-91, 2. samling

Afgivet af Erhvervsudvalget

Afgivet: 19910411

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →