Legislator Case Law & Legislation
199024K00124 DK

1990 BTL 124 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM TILSKUD TIL MILJØAKTIVITETER I ØSTLANDENE NR L 124 1990-91, 2. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1990 124 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, idet mindretallet ikke kan tilslutte sig lovforslaget. Det fremgår bl.a. af bemærkningerne, at tilskuddet kan gives til bl.a. Rumænien, Bulgarien, Albanien og Sovjetunionen, altså til lande, som ikke grænser direkte op til hverken Danmark eller danske farvande. Vi mener derfor ikke, man kan sige, at deres miljøproblemer belaster Danmark væsentligt.

Endvidere vil det være meget vanskeligt at få garantier for, at disse penge bliver brugt til at skabe et bedre miljø. Vi ved jo, at disse lande ikke alle er særlig demokratiske, og at de bliver opretholdt ved bl.a. et stærkt militær.

Med den gældsætning, vi har herhjemme, bør vi koncentrere os om at hjælpe den danske befolkning ved at give de arbejdsløse et arbejde. Det kan vi gøre ved at skabe forhold for danske virksomheder, så de bliver konkurrencedygtige over for udlandet og derved bliver i stand til at optage den arbejdsstyrke, der er til rådighed.

I princippet går flertallet i Folketinget ind for, at de penge, der sendes til Østlandene, skal betales af det danske erhvervsliv, bl.a. ved at indføre CO2-afgifter og andre erhvervsskadelige tiltag. Et eksempel herpå er, at erhvervslivet ikke kan fratrække dieselolieafgiften.

Fremskridtspartiets standpunkt er, at hvis vi skal yde økonomisk hjælp til vore nabolande f.eks. til afhjælpning af deres miljøproblemer, må vi i det mindste kunne tage pengene fra det beløb, som i forvejen er sat af til hjælp til såkaldte ulande.

Helen Beim (S) Henning Gjellerod (S) Martin Glerup (S) Lise Hækkerup (S) Henning Nielsen (S) Løvig Simonsen (S) Trøjborg (S) Gade (SF) nfmd. Lis Noer Holmberg (CD) Eva Møller (KF) Rønholt (KF) Peter Hansen-Nord (V) Hanne Severinsen (V) Bodil Thrane (V) Aage Brusgaard (FP) fmd. Lone Dybkjær (RV) Glønborg (KRF)

Betænkning over lovforslag 1990 124 Valid

Nr BTL 124

Betænkning over Forslag til lov om tilskud til miljøaktiviteter i Østlandene

Nr L 124 1990-91, 2. samling

Afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget

Afgivet: 19910320

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →