Legislator Case Law & Legislation
199024K00123 DK

1990 BTL 123 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TJENESTEMANDSPENSION NR L 123 1990-91, 2. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1990 123 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til finansministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlig og mundtlig henvendelse fra Landsbevægelsen til Afskaffelse af Samordningsfradraget.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (udvalget med undtagelse af Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et flertal inden for mindretallet (Det Konservative Folkepartis, Venstres og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) udtaler følgende

Vi vil meget gerne tage yderligere skridt til at fjerne de urimelige virkninger, som samordningsfradraget påfører en bestemt pensionsgruppe. Derfor har vi også overordentlig stor sympati for indholdet i og hensigten med lovforslaget.

Vi mener imidlertid, at det er et spørgsmål, som hører hjemme i overenskomstforhandlingerne. Og vi noterer derfor også med tilfredshed, at der i de netop indgåede overenskomstaftaler er afsat beløb til en lempelse, som meget klart markerer en fortsat udvikling i den rigtige retning.

Skulle man alligevel overveje at gennemføre yderligere forbedringer via lovgivning, må et minimumskrav være, at der samtidig er skaffet økonomisk dækning for den offentlige merudgift.

Til trods for, at lovforslaget vil koste mere end 100 mio. kr. at gennemføre, har forslagsstillerne ikke med et ord anvist, hvorfra pengene skal komme, endsige søgt et flertal for en finansieringsaftale. Dette er komplet uansvarligt i en tid, hvor det statslige budget i forvejen er stærkt belastet af underskud som følge af stigende offentlige udgifter.

Uanset vor sympati for intentionerne i lovforslaget kan vi under ingen omstændigheder i den nuværende økonomiske situation medvirke til at bruge mere end 100 mio. kr., som vi ikke aner hvorfra skal komme.

Vi må indtrængende appellere til oppositionspartierne om at påtage sig deres del af ansvaret for den økonomiske udvikling enten ved at skaffe finansiering for lovforslaget eller ved at vente med dets gennemførelse.

Et mindretal inden for mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) tilføjer, at det dog gerne ser hele problematikken angående forskelsbehandling i pensionerne taget op til nyvurdering.

Ens pension til alle uanset tidligere erhverv og/eller ægtestand og uanset privat opsparing/pensionsordning vil være et fremskridt, der forslår.

Jytte Andersen (S) Bakholt (S) Ole Vagn Christensen (S) Poul Erik Dyrlund (S) Hans Jørgen Jensen (S) fmd. Lone Møller (S) Taanquist (S) Lilli Gyldenkilde (SF) nfmd. Tommy Dinesen (SF) Pia Christmas-Møller (KF) Kai Dige Bach (KF) Charlotte Antonsen (V) Helge Sander (V) Jørgen Winther (V) Niels Højland (FP) Lone Dybkjær (RV) Glønborg (KRF)

Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over lovforslag 1990 123 Valid

Nr BTL 123

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om tjenestemandspension

Nr L 123 1990-91, 2. samling

Afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget

Afgivet: 19910524

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →