1990 BTL 117 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM MILJØ OG GENTEKNOLOGI NR L 117 1990-91, 2. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til miljøministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål nr. 3

Ministeren bedes give en begrundelse for, at den gamle lovs § 7 er udgået i lovforslaget.

Svar

Den nugældende lovs § 7 opregner, hvilke ministerier der skal inddrages i forbindelse med fastsættelse af regler efter loven. Bestemmelsen fastsætter endvidere, at de efter ministerens skøn nærmest berørte landsomfattende erhvervs- og forbrugerorganisationer og de kommunale organisationer skal medinddrages.

Da høring af alle relevante ministerier og organisationer i forbindelse med regeludarbejdelse efter loven nu er fast indarbejdet i den administrative praksis, har jeg fundet det unødvendigt at medtage bestemmelsen i lovforslaget.

Spørgsmål nr. 8

Hvad forstår ministeren ved en »offentlig høring«? Vil også høringer, møder og lignende aktiviteter arrangeret af f.eks. borgere være omfattet af begrebet?

Svar

Efter den hidtidige administration af den gældende lov har Miljøstyrelsen hørt andre relevante myndigheder i forbindelse med sagsbehandlingen. Dette har ikke været betragtet som en offentlig høring.

I henhold til direktiverne kan medlemsstaterne høre grupper eller offentligheden om et hvilket som helst aspekt i en konkret sag, såfremt medlemslandet finder det hensigtsmæssigt. Initiativet til en sådan høring ligger således hos myndighederne. En offentlig høring vil afbryde den frist, der i henhold til direktiverne er fastsat til myndighedernes behandling af sagen. Aktiviteter arrangeret af f.eks. borgere er derfor ikke omfattet af begrebet.

Hverken den gældende lov eller lovforslaget udelukker dog, at myndighederne i helt specielle tilfælde kan tage initiativ til en offentlig høring, men dette må bero på en konkret vurdering.

For at tilgodese den offentlige indsigt i udsætningssager er der i lovforslagets § 9, stk. 7, indføjet en bestemmelse om, at myndigheder og organisationer kan høres i spørgsmål om godkendelse af genetisk modificerede organismer til udsætning. Denne regel er indføjet, idet klageadgangen på grund af EF-proceduren er bortfaldet. Hertil kommer, at Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, forinden godkendelse meddeles, vil blive orienteret om de nationale udsætningssager (dvs. forsøgsudsætninger og markedsføringsgodkendelser, jf. forslagets § 9, stk. 1 og 2) og de sager, der godkendes efter den fælles EF-markedsføringsordning, jf. forslagets § 9, stk. 3. Oplysninger om de udsætningsforsøg, der foretages i andre EF-lande, og som Danmark får til høring, er det tanken at offentliggøre i Miljøstyrelsens tidsskrift »MiljøDanmark«. For så vidt angår produktionssager, jf. forslagets § 8, vil disse som hidtil blive annonceret i dagspressen.

Spørgsmål nr. 11

Hvis der indføres en anmeldeordning for såkaldte lavrisikoorganismer i Danmark, hvordan vil ministeren så sikre en borgerindflydelse og -information på lige fod med en egentlig godkendelsesordning?

Svar

Efter lovforslagets § 8, stk. 2, kan miljøministeren fastsætte regler om en anmeldelsesordning for bestemte typer genetisk modificerede organismer.

En anmeldelsesordning vil først kunne blive etableret efter, at Miljøministeriet har afsluttet det igangværende udredningsarbejde om afgrænsning af lavrisikoorganismer og fastsættelse af standard for »god storskalaproduktionspraksis«.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil en anmeldelsesordning kunne tænkes etableret ved en kombination af en anlægs godkendelse og en produktions anmeldelse. Etablering af en sådan ordning vil være i overensstemmelse med retningslinjerne for godkendelse efter direktivet om indesluttet anvendelse.

Efter direktivet skal et produktionsanlæg godkendes, første gang det skal anvendes til produktion med genetisk modificerede organismer.

Information til borgerne om godkendelse af anlæg under anmeldelsesordningen vil blive sikret ved offentlig annoncering (dagblade, lokalblade eller lignende). Borgerne vil herefter kunne anke, når der meddeles godkendelse af et anlæg.

Efter anlægsgodkendelsen kan virksomheden, efter at der er foretaget anmeldelse herom, skifte til en anden produktionsorganisme, så længe denne er omfattet af den afgrænsede kategori af organismer, som anlægget er godkendt til.

Spørgsmål nr. 16

Er ministeren enig i, at alle sager vedrørende udsætning af GMO'er i Danmark skal reguleres og vurderes efter lov om miljø og genteknologi?

Svar

Jeg er af den opfattelse, at alle sager vedrørende udsætning af GMO'er i Danmark skal reguleres og vurderes efter det høje beskyttelsesniveau, der er indeholdt i lovforslaget.

Der findes på nuværende tidspunkt ingen anden lovgivning, der regulerer udsætning af GMO'er på et tilsvarende højt beskyttelsesniveau.

Det kan i den forbindelse nævnes, at EF-Kommissionen har gennemgået den eksisterende EF-lovgivning, og det fremgår heraf, at der på nuværende tidspunkt ikke findes fællesskabsreguleringer, der indeholder bestemmelser, som svarer til bestemmelserne i udsætningsdirektivet om en særlig miljørisikovurdering af produkter.

Spørgsmål nr. 20

Mener ministeren, at en GMO, der er biologisk indesluttet, skal betragtes som en udsætning?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig

»I direktivet om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer defineres udsætning som enhver tilsigtet overførsel til miljøet af en GMO eller en kombination af GMO'er uden brug af indeslutningsforanstaltninger som f.eks. fysiske barrierer eller en kombination af fysiske barrierer og kemiske barrierer og/eller biologiske barrierer, der anvendes for at begrænse GMO'ernes kontakt med befolkningen og miljøet.

Af denne definition fremgår, dels at indeslutningsforanstaltninger skal bestå af fysiske barrierer enten alene eller i kombination med kemiske og/eller biologiske barrierer. Der vil derfor altid være krav om fysiske indeslutningsforanstaltninger.

En biologisk indeslutning af genetisk modificerede organismer vil dermed i sig selv ikke være tilstrækkelig til, at en overførsel til miljøet af en GMO ikke vil blive betragtet som en udsætning.

Spørgsmål nr. 23

Betyder udformningen af § 11, at der automatisk også vil finde en miljømæssig vurdering sted efter lov om miljø og genteknologi?

Svar

Når et levnedsmiddel m.v., der indeholder eller består af genetisk modificerede organismer, ønskes markedsført i Danmark, skal der ansøges om en godkendelse både efter lovforslagets § 11 og efter lovforslagets § 9, stk. 2 eller 3. Reglen i § 11 foreskriver, at der skal foretages en sundheds/ernæringsmæssig vurdering af levnedsmidlet m.v., hvilken foretages af Sundhedsministeriet, Levnedsmiddelstyrelsen.

Da der ved en markedsføring af et genetisk modificeret levnedsmiddel m.v. eller et levnedsmiddel, der indeholder genetisk modificerede organismer samtidig vil være tale om en udsætning i miljøet, skal der tillige opnås en godkendelse efter lovforslagets § 9, stk. 2 eller 3. Den miljø- og sundhedsmæssige vurdering til brug for denne godkendelse foretages af Miljøstyrelsen, men med faglig bistand fra bl.a. Levnedsmiddelstyrelsen. Denne vurdering vil ikke blive ændret i forhold til gældende lov, idet vurderingerne af genetisk modificerede organismer til brug for godkendelser fortsat vil foregå i et tæt samarbejde mellem Miljøstyrelsen og andre styrelser, herunder Levnedsmiddelstyrelsen.

Spørgsmål nr. 29

Ad § 29

Mener ministeren ikke, at det er hensigtsmæssigt at tidsbegrænse alle godkendelser (jf. § 16, stk. 2) i overensstemmelse med princippet om renere teknologi?

Svar

Der er siden vedtagelsen af den gældende lov meddelt ca. 20 godkendelser til produktion samt 2 godkendelser til forsøgsudsætning. Disse godkendelser er alle tidsbegrænsede.

Efter lovforslagets § 8 og § 9, stk. 1, vil den administrative praksis vedrørende tidsbegrænsning blive opretholdt. For markedsføringsgodkendelser vil der blive truffet afgørelse fra sag til sag.

Hvor det er relevant af hensyn til at fremme renere teknologi, vil Danmark arbejde for, at godkendelser tidsbegrænses.

Spørgsmål nr. 30

Ad § 17

Omfatter § 17 både godkendelser til produktion (§ 8) og udsætning (§ 9), og gælder § 17 også for godkendelser givet i et andet EF-land, men hvor produktet anvendes her i landet?

Svar

Lovforslagets § 17, stk. 1-4, omfatter efter sin ordlyd både produktionsgodkendelser efter § 8 og udsætningsgodkendelser efter § 9, hvorimod § 17, stk. 5, alene omfatter markedsføringsgodkendelser efter § 9, stk. 2 og 3.

Som følge af den fælles godkendelsesordning for markedsføring af genetisk modificerede organismer vil forslagets § 17, stk. 1-4 - ud over på produktionsgodkendelser efter forslagets § 8 - imidlertid kun kunne finde anvendelse på forsøgsudsætningsgodkendelser efter forslagets § 9, stk. 1.

Efterfølgende indgreb over for markedsføring, der er godkendt efter forslagets § 9, stk. 2 og 3, vil således alene kunne ske i medfør af bestemmelsen i forslagets § 17, stk. 5, som er en gennemførelse af sikkerhedsklausulen i udsætningsdirektivet.

Forslagets § 17, stk. 5, finder anvendelse både på markedsføringsgodkendelser, der er meddelt her i landet, og på markedsføringsgodkendelser, der er meddelt af et andet EF-land.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til miljøministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens besvarelse

heraf er optrykt som bilag til betænkningen.

Der er af miljøministeren stillet en række ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Miljøministeren har tilkendegivet, at der med lovforslaget tilsigtes en videreførelse af den hidtidige praksis med orientering af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, forinden der træffes afgørelse i udsætningssager.

Ifølge denne praksis forelægges alle udkast til godkendelser til udsætning af genetisk modificerede organismer Folketingets Miljø~ og Planlægningsudvalg, forinden endelig godkendelse meddeles ansøgeren.

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg vil således blive orienteret om forsøgsudsætninger, jf. lovforslagets § 9, stk. 1, om markedsføringsgodkendelser, jf. lovforslagets § 9, stk. 2, og om de indstillinger, som miljøministeren udfærdiger efter den fælles EF-markedsføringsordning, jf. lovforslagets § 9, stk. 3.

Såfremt det overvejes at bringe lovforslagets § 9, stk. 4, i anvendelse, vil dette blive forelagt Folketinget til drøftelse.

Miljøministeren har endvidere tilkendegivet, at godkendelser til markedsføring af genetisk modificerede organismer meddelt såvel her i landet som i et andet EF-land, godkendelser til forsøgsudsætninger meddelt såvel her i landet som i et andet EF-land, godkendelser til storskalaforsøg og importgodkendelser m.v. efter lovforslagets § 10 vil blive offentliggjort i Miljøstyrelsens tidsskrift MiljøDanmark. MiljøDanmark udkommer for tiden 6 gange årligt i et oplag på ca. 14.000. Det distribueres til bl.a. amtskommuner og kommuner og ca. 5.000 betalende abonnenter, heriblandt flere hundrede private virksomheder og organisationer.

Miljøministeren har endelig tilkendegivet, at den generelle begrundelsespligt i den gældende lovs § 28, stk. 2, nu er indeholdt i forvaltningslovens kapitel 6, hvorfor der ikke er medtaget regler herom i lovforslaget. Den bekendtgørelse om godkendelse af produktion efter lovforslagets § 8, som vil blive udarbejdet i forbindelse med lovens ikrafttræden, vil dog, som det også er nævnt i bemærkningerne til lovforslaget, komme til at indeholde regler, der forpligter myndighederne til at begrunde afgørelser om, hvorvidt en klage har opsættende virkning eller ej.

Vedrørende sundhedsministerens beføjelser efter lovforslagets § 11, stk. 3, forudsættes det, at forinden der iværksættes en anmeldelsesordning for levnedsmidler m.v. i medfør af lovforslagets § 11, stk. 3, jf. § 8, stk. 2, vil en sådan ordning blive forelagt Folketingets Sundhedsudvalg til orientering.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med de af miljøministeren stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af miljøministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 2

1) I stk. 4 udgår ordene »eller bestemme«.

2) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke

»Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.«

Til § 3

3) Paragraffen affattes således

»§ 3. Loven finder tillige anvendelse på søterritoriet og på fiskeriterritoriet som fastlagt efter lov om Danmarks Riges fiskeriterritorium.«

Til § 7

4) I stk. 3 ændres »kan fastsætte regler eller træffe« til: »fastsætter regler eller træffer«.

Til § 9

5) I stk. 7 ændres »kan høre« til: »hører«.

Til § 36

6) I stk. 2 ændres »1 år« til: »2 år«.

7) Stk. 4 affattes således

»Stk. 4. I regler, der udstedes efter §§ 2, stk. 5, 7, stk. 3 og 4, 10, stk. 2, 11, stk. 2, 13, stk. 2, og 14, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde. Det kan endvidere bestemmes, at straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i stk. 2.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Det findes rigtigst, at undtagelser fra loven sker i bekendtgørelsesform.

Til nr. 2

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i § 7 a i lov om kemiske stoffer og produkter. Bestemmelsen sammenholdt med ændringen af straffebestemmelsen i § 36 indebærer, at der gives hjemmel til, at ministeren administrativt kan fastsætte bestemmelser om straf for overtrædelser af forordninger.

Til nr. 3

Ændringsforslaget præciserer, at loven både finder anvendelse på aktiviteter med genetisk modificerede organismer udført af danske og udenlandske statsborgere, selskaber og lignende på søterritoriet og fiskeriterritoriet.

Til nr. 4

Ændringsforslaget er redaktionelt og bringer formuleringen af ministerens adgang til at fastsætte regler eller træffe bestemmelser om udledning af genetisk modificerede organismer i bedre overensstemmelse med formuleringen i gældende lov. Der er således tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse.

Til nr. 5

Ændringsforslaget er redaktionelt og præciserer, at der i alle tilfælde vil finde en høring sted af relevante myndigheder og organisationer.

Til nr. 6

Ændringen indebærer, at strafferammen for grove overtrædelser af lov om miljø og genteknologi hæves fra fængsel i 1 år til fængsel i 2 år. Ændringen er sket for at justere dette lovforslag med forslag til lov om miljøbeskyttelse.

Ændringen understreger et almindeligt ønske om strengere straffe på miljøområdet. Samtidig opnås der mulighed for at foretage varetægtsfængslinger i sager efter denne lov, idet grænsen herfor er, at strafferammen for det strafbare forhold skal være minimum 11/2 års fængsel. En forhøjelse af strafferammen forventes også at medføre en væsentlig forhøjelse af bødeniveauet.

Det bemærkes, at hver enkelt af de i stk. 2 omtalte skærpende omstændigheder hver for sig bør få indflydelse på strafudmålingen.

Til nr. 7

Som konsekvens af tilføjelsen til § 2, stk. 5, fastsættes der herved hjemmel til, at ministeren administrativt kan fastsætte bestemmelser om straf for overtrædelse af forordninger.

Helen Beim (S) Henning Gjellerod (S) Martin Glerup (S) Lise Hækkerup (S) Henning Nielsen (S) Løvig Simonsen (S) Trøjborg (S) Gade (SF) nfmd. Lis Noer Holmberg (CD) Eva Møller (KF) Rønholt (KF) Peter Hansen-Nord (V) Hanne Severinsen (V) Bodil Thrane (V) Aage Brusgaard (FP) fmd. Lone Dybkjær (RV) Glønborg (KRF)

Ingen

Nr BTL 117

Betænkning over Forslag til lov om miljø og genteknologi

Nr L 117 1990-91, 2. samling

Afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget

Afgivet: 19910502