1990 BTL 114 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND OG LOV OM SOCIAL PENSION (DELEGATION TIL SELVEJENDE INSTITUTIONER, BETALING FOR MIDLERTIDIGT OPHOLD, UDBETALING AF PENSION M.V.) NR L 114 1990-91, 2. SAMLING
Statutory Text (3 Articles)
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra Dansk Handicapforbund og Kommunernes Landsforening.
Der er af socialministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag.
Et flertal inden for flertallet (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) ønsker at udtale, at det forudsættes, at den, der tager imod tilbudet om et midlertidigt døgnophold, bevarer et beløb til dækning af husleje og andre udgifter i forbindelse med opretholdelsen af den hidtidige bolig, og at det ikke stiller folk ringere end den tidligere ordning.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af ministeren under nr. 9 stillede ændringsforslag og bemærker i øvrigt
Fremskridtspartiet finder, at lovforslaget i den fremsatte form var ganske udmærket, og kan ikke støtte de af ministeren stillede ændringsforslag til lovforslaget, bortset fra nr. 9.
Fremskridtspartiet finder, at det er helt acceptabelt, at erhvervsudygtighedsbeløbet bortfalder, når pensionisten flytter på institution, idet erhvervsudygtighedsbeløbet er ment som en erstatning for manglende biindtægt.
Når pensionisten først er så svækket og dermed heller ikke i stand til at have biindtægter, at han/hun vælger at flytte på institution, så er muligheden for biindtægter alligevel væk, uanset om man tidligere var berettiget til erhvervsudygtighedsbeløbet eller ej.
På institutionerne har pensionisterne samme muligheder og samme forhold, derfor skal ingen favoriseres, selv om de i deres erhvervsaktive liv var berettiget til erhvervsudygtighedsbeløb.
Til gengæld mener Fremskridtspartiet, at pensionisterne ikke skal vurderes efter deres formue, når der skal tildeles tilskud og pension, så længe folkepensionen ikke er kommet op på et anstændigt niveau.
Ændringsforslag
Af socialministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)
Til § 1
1) I den under nr. 7 foreslåede ændring af § 136, stk. 2, ændres »450 kr.« til: »380 kr.«, og »350 kr.« ændres til: »280 kr.«
2) I den under nr. 8 foreslåede ændring af § 136, stk. 3, ændres »81 mio. kr.« til: »68 mio. kr.«, og »105 mio. kr.« ændres til: »84 mio. kr.«
3) I det under nr. 9 foreslåede stk. 4 til lovens § 136 ændres »8 mio. kr.« til: »11 mio. kr.«, og »15 mio. kr.« ændres til: »22 mio. kr.«
4) I det under nr. 9 foreslåede stk. 5 til lovens § 136 ændres »4.650 kr.« til: »5.410 kr.«, og »4.750 kr.« ændres til: »5.510 kr.«
Til § 2
5) I nr. 1 udgår i det foreslåede stk. 7 til lovens § 46 »§ 79 eller«, og ordene »erhvervsudygtighedsbeløb, bistands- og plejetillæg« ændres til: »bistands- eller plejetillæg«.
6) I den under nr. 2 foreslåede nye § 46 a udgår i stk. 1 », bortset fra et eventuelt tilkendt erhvervsudygtighedsbeløb og bistands- og plejetillæg,» og »og § 119«.
7) I den under nr. 2 foreslåede nye § 46 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke
»Stk. 2. Uanset bestemmelsen i § 46, stk. 1, bevares pensionen, bortset fra et eventuelt tilkendt bistands- eller plejetillæg, for personer, for hvem der er truffet bestemmelse om optagelse på en institution, der er omfattet af bestemmelsen i § 119 i lov om social bistand.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
8) I det under nr. 2 foreslåede nye § 46 a, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »erhvervsudygtighedsbeløb og bistands- og plejetillæg« til: »bistands- eller plejetillæg«.
Til § 3
Af socialministeren, tiltrådt af udvalget
9) I stk. 1 ændres »1. april« til: »1. juli«.
Af socialministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)
10) Stk. 4 affattes således
»Stk. 4. § 2, nr. 1, har fra den 1. januar 1992 virkning for bistands- eller plejetillæg til personer, der på dette tidspunkt har ophold på de nævnte institutioner.«
11) Stk. 5 affattes således
»Stk. 5. § 2, nr. 2, har virkning fra den 1. januar 1992. Bestemmelsen har dog fra den 1. juli 1991 virkning for de personer, der på dette tidspunkt er omfattet af pensionslovens § 46, stk. 1, og for hvem der er truffet afgørelse om optagelse i plejehjem, der er omfattet af bestemmelsen i § 85 a i lov om social bistand.«
Bemærkninger
Til nr. 1-11
Under behandlingen af nærværende lovforslag i Folketingets Socialudvalg har der fra flere sider været udtrykt betænkelighed ved den foreslåede inddragelse af erhvervsudygtighedsbeløbet for personer i kommunale plejehjem efter bistandslovens § 79 og døgninstitutioner efter lovens § 112, der er eller bliver omfattet af ordningerne med pensionsudbetaling efter bistandslovens § 85 a eller § 119. Der har særlig været betænkelighed ved at ændre vilkårene for beboere under forlængelsen af den midlertidige ordning med pensionsudbetaling efter bistandslovens § 85 a.
På denne baggrund foreslås lovforslaget ændret, således at der fortsat udbetales erhvervsudygtighedsbeløb samt et eventuelt tilkendt bistands- eller plejetillæg til beboerne på plejehjem, der er omfattet af pensionsudbetaling efter bistandslovens § 85 a.
Det foreslås endvidere, at erhvervsudygtighedsbeløbet kan udbetales til de personer, der har ophold på en institution efter § 112, og som bliver omfattet af den 2-årige forsøgsperiode med udbetaling af pension efter forslagets § 119. Disse beboere vil efter forslaget ikke få udbetalt et eventuelt tilkendt bistands- eller plejetillæg.
Som følge af de økonomiske konsekvenser af disse ændringer sker der en regulering af kompensationsbeløbene samt de beløb, der samlet er afsat til ordningerne i 1991-93. Herom henvises til de økonomiske bemærkninger.
Økonomiske konsekvenser
a. Pensionsudbetaling på kommunale plejehjem (§ 85 a-ordningen)
Det offentliges merudgift ved udbetaling af erhvervsudygtighedsbeløb til beboerne på § 85 a-plejehjem er beregnet til 20 mio. kr. i 1991 og 32 mio. kr. i 1992, idet der er taget højde for indtægterne fra beboernes betaling af merhusleje. Når der desuden tages højde for det offentliges indtægter fra beboernes skattebetaling, bliver merudgiften (netto) 8,3 mio. kr. i 1991 og 13,4 mio. kr. i 1992.
Da udbetaling af erhvervsudygtighedsbeløb medfører merindtægter for kommunerne, nedsættes kompensationsbeløbet med 70 kr. om måneden.
Nettomerudgiftens fordeling på de offentlige kasser i 1991 og 1992 fremgår af nedenstående oversigt. I oversigten er der taget højde for reduktionen af kompensationsbeløbet for kommunerne og for udligning af bloktilskuddet i forhold til amterne. Beboere Kommuner Amter Stat Det off. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr.
1991 8,3 0,1 1,8 -10,2 - 8,3
1992 13,4 -0,1 3,0 -16,3 -13,4
b. Pensionsudbetaling på institutioner for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap og særlige plejehjem (§ 119-ordningen)
Det offentliges merudgift ved udbetaling af erhvervsudygtighedsbeløb til beboere på § 112-institutioner er beregnet til 8,6 mio. kr. i 1992 og 17,2 mio. kr. i 1993, idet der er taget højde for indtægterne fra beboernes betaling af merhusleje. Når der desuden tages højde for det offentliges indtægter fra beboernes skattebetaling, bliver merudgiften (netto) 3,7 mio. kr. i 1992 og 7,4 mio. kr. i 1993.
Da udbetaling af erhvervsudygtighedsbeløb medfører større indtægter for kommunerne ved at udbetale pension på § 112, stk. 1-institutioner end på § 112, stk. 2-institutioner, forhøjes kompensationsbeløbet med 760 kr. i 1992 og 1993.
Nettomerudgiftens fordeling på de offentlige kasser i 1992 og 1993 fremgår af nedenstående oversigt. I oversigten er der taget højde for reduktionen af kompensationsbeløbet for kommunerne og for udligning af bloktilskuddet i forhold til amterne. Beboere Kommuner Amter Stat Det off. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr.
1992 3,7 1,2 0,7 - 5,6 -3,7
1993 7,4 2,4 1,4 -11,2 -7,4
c. Økonomien vedrørende det samlede ændringsforslag
Nettomerudgiftens fordeling på de offentlige kasser i 1991, 1992 og 1993 fremgår af nedenstående oversigt. I oversigten er der taget højde for reduktionen af kompensationsbeløbet for kommunerne og for udligning af bloktilskuddet i forhold til amterne.
Virkningen af en eventuel permanent pensionsudbetalingsordning på kommunale § 79-plejehjem er ikke indregnet i 1993. Beboere Kommuner Amter Stat Det off. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr.
1991 8,3 0,1 1,8 -10,2 - 8,3
1992 17,1 1,1 3,7 -21,9 -17,1
1993 7,4 2,4 1,4 -11,2 - 7,4
Ad nr. 1, 2, 3 og 4
Der henvises til det under de økonomiske konsekvenser anførte.
Ad nr. 5, 6, 7 og 8
Der er tale om konsekvensændringer. Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Ad nr. 9, 10 og 11
Lovens ikrafttræden udskydes til den 1. juli 1991. Bestemmelsen i stk. 2 opretholdes, hvorved det fortsat sikres, at kompensationsbeløbene kan ydes for en ubrudt periode.
Der henvises endvidere til bemærkninger til nr. 5-8.
Jytte Andersen (S) Pernille Forchhammer (S) Jytte Hilden (S) Jørn Pedersen (S) Jan Petersen (S) Grete Schødts (S) Taanquist (S) nfmd. Hanne Thanning Jacobsen (SF) Bente Juncker (CD) Pia Christmas-Møller (KF) Per Tærsbøl (KF) Agnete Laustsen (KF) Eva Kjer Hansen (V) Hanne Severinsen (V) Tom Behnke (FP) Marianne Jelved (RV) Kofod-Svendsen (KRF) fmd.
Ingen
Nr BTL 114
Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social bistand og lov om social pension (Delegation til selvejende institutioner, betaling for midlertidigt ophold, udbetaling af pension m.v.)
Nr L 114 1990-91, 2. samling
Afgivet af Socialudvalget
Afgivet: 19910523