1990 BTL 113 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FONDE OG VISSE FORENINGER, LOV OM ERHVERVSDRIVENDE FONDE OG LOV OM BESKATNING AF FONDE, VISSE FORENINGER OG INSTITUTTER M.V. SAMT SKATTEKONTROLLOVEN (AFBUREAUKRATISERING AF FONDSLOVGIVNINGEN) NR L 113 1990-91, 2. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål

Hvad er kommentaren til arbejdsministerens ændringsforslag til § 1, stk. 3?

Svar

Arbejdsministeriet foreslår i sit høringssvar, at det præciseres, at fondsmyndigheden kan meddele en generel undtagelse fra fondslovene for helt ensartede fonde, der er undergivet et vist offentligt tilsyn - som f.eks. fonde, der er oprettet i henhold til ferieloven.

Justitsministeriet har intet at indvende mod, at fondsmyndigheden behandler undtagelsesansøgninger for flere fonde i een omgang, hvis det kan dokumenteres, at de pågældende fonde, som ønsker en generel undtagelse, er identiske, herunder med hensyn til vedtægt og omfanget af det offentlige tilsyn m.v.

Efter Justitsministeriets opfattelse er hverken den hidtidige eller den foreslåede affattelse af fondslovens § 1, stk. 3, til hinder for, at fonde kan undtages gruppevis fra lovens område. Bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, skal således ikke forstås sådan, at ansøgninger om undtagelse nødvendigvis skal indgives og behandles for hver enkelt fond for sig. Der kan således også gives gruppefritagelse.

Justitsministeriet skal anmode om, at dette svar optages som bilag til Retsudvalgets betænkning over lovforslaget.

Spørgsmål

Ministerens kommentar udbedes til henvendelse af 26. marts 1991 fra Kolonien Filadelfia, jf. bilag 13.

Svar

1. Henvendelsen, der er skrevet på Kolonien Filadelfias brevpapir, er angiveligt afsendt på vegne af forretningsudvalget for Folkekirkelige Organisationers Fællesudvalg.

2. Forretningsudvalget rejser i henvendelsen nogle spørgsmål vedrørende begrebet »selvejende institution«, idet man tilsyneladende går ud fra, at der med lovforslaget indføres en fondsretlig sondring mellem fonde og selvejende institutioner.

Dette er imidlertid ikke tilfældet.

Fondslovens § 1, stk. 1, der ikke foreslås ændret, lyder således: »Lovens kapitel 1-12 gælder for fonde, legater, stiftelser og andre selvejende institutioner (fonde).« Loven gælder således for en kategori af institutioner, som uanset deres betegnelse har det fællestræk, at de er »selvejende«, idet ingen i institutionen har ejendomsret til institutionens formue.

I fondsretlig henseende vil kriterierne for, hvornår der foreligger en fond eller en (anden) selvejende institution, således stadig være ens. Der vil fortsat heller ikke være knyttet særlige retsvirkninger til brugen af den ene eller den anden betegnelse.

3. Forretningsudvalget anfører endvidere, at det bør fremgå udtrykkeligt af den foreslåede bestemmelse i fondslovens § 1, stk. 2, nr. 7 (lovforslagets § 1, nr. 4), at visse selvejende institutioner - som overvejende »lever af« offentlige driftstilskud m.v. - er undtaget fra fondsloven, hvis det bl.a. er fastsat i vedtægten, at det offentlige træffer bestemmelse om anvendelse af den offentlige del af institutionens midler i tilfælde af dennes opløsning.

I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, er det fremhævet, at det offentlige i forbindelse med opløsning alene skal træffe bestemmelse om anvendelsen af de midler, som er skudt ind i institutionen af det offentlige.

Der er efter Justitsministeriets opfattelse ingen modstrid mellem bemærkningerne og den foreslåede ordlyd af bestemmelsen, hvorefter det i vedtægten skal være fastsat, at det offentlige »træffer bestemmelse om anvendelse af institutionens midler i tilfælde af dennes opløsning«. I den foreslåede bestemmelse står der således ikke, at det offentlige skal træffe bestemmelse om anvendelsen af alle institutionens midler.

Spørgsmål

Ministerens kommentar udbedes til henvendelse af 27. marts 1991 fra De Samvirkende Menighedsplejer, (jf. bilag 15).

Svar

De Samvirkende Menighedsplejer udtrykker i henvendelsen en positiv holdning til lovforslagets hovedsigte om at forenkle og modernisere fondslovgivningen.

Henvendelsen giver i øvrigt Justitsministeriet anledning til følgende bemærkninger

1. Der vil ikke efter lovforslaget være fri adgang til at stifte fonde med aktiver på under 250.000 kr. Stiftelse af sådanne små fonde kan efter lovforslaget kun ske i særlige tilfælde med fondsmyndighedens tilladelse, jf. lovforslagets § 1, pkt. 13.

Efter de gældende regler i fondsloven skal en fond ved oprettelsen have en egenkapital på mindst 200.000 kr. Denne mindstegrænse blev fastsat for at sikre, at fonde - der i princippet skal virke uden tidsbegrænsning - har et rimeligt kapitalgrundlag. Mindstegrænsen foreslås nu forhøjet i overensstemmelse med den almindelige prisudvikling, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

Justitsministeriet finder ikke, at mindstegrænsen bør kunne forhøjes administrativt.

2. Justitsministeriet finder, at det af hensyn til omverdenen, herunder kreditorer og aftalepartnere, er mest hensigtsmæssigt, at man af navnet kan udlede en institutions retlige status. Efter Justitsministeriets opfattelse bør fonde og andre selvejende institutioner derfor fortsat anvende fællesbetegnelsen »fond« i deres navn. Det bemærkes, at det efter fast praksis er tilstrækkeligt, at ordet »fond« tilføjes i parentes efter navnet.

3. Med hensyn til bemærkningerne vedrørende affattelsen af lovforslagets § 1, nr. 14, skal man henvise til Justitsministeriets besvarelse af Retsudvalgets spørgsmål nr. 23.

De Samvirkende Menighedsplejers henvendelse giver i øvrigt ikke på det foreliggende grundlag Justitsministeriet anledning til bemærkninger.

Spørgsmål

Skal svaret på spørgsmål 26 forstås således, at der ikke sker nogen ændring i Industriministeriets tilsyn med erhvervsdrivende fonde?

Svar

I praksis er Industriministeriets fondsmyndighedsopgaver henlagt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål nr. 26 skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bl.a. fortsat registrere og have tilsendt årsregnskaber m.v. for alle erhvervsdrivende fonde, jf. bl.a. lov om erhvervsdrivende fonde § 53, stk. 4. I de tilfælde, hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bliver fondsmyndighed for erhvervsdrivende fonde efter den foreslåede § 57, stk. 1 (lovforslagets § 2, nr. 13), vil man således også fortsat automatisk modtage de pågældende fondes regnskaber. Det er alene den hidtidige, formaliserede videresendelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til fondsmyndigheden, der bortfalder, jf. lovforslagets § 2, nr. 12.

Lovforslaget indeholder herudover kun den ene formelle ændring, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke længere skal godkende et eller flere bestyrelsesmedlemmer i fonde med en egenkapital på 1 mio. kr. og derover, jf. lovforslagets § 2, nr. 8. Som anført i bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse i forslagets § 1, nr. 15, har den hidtil gældende regel herom ikke haft nogen særlig praktisk betydning, idet man i medfør heraf alene påser, at det pågældende medlem er uafhængigt af stifteren, og at vedtægtens og lovens krav i øvrigt er opfyldt.

Justitsministeriet har i anledning af det fornyede spørgsmål indhentet en udtalelse fra Industriministeriet, der har fremhævet, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som fondsmyndighed har adgang til at indkræve oplysninger af betydning for tilsynet. Der er således ikke tilsigtet en ændring i selve tilsynets omfang og udstrækning.

Industriministeren har endvidere anført, at erhvervsdrivende fondes regnskaber skal være udarbejdet efter årsregnskabslovens bestemmelser med de fravigelser og tilpasninger, der følger af fondes særlige forhold, jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 28. Der er derfor ikke umiddelbart behov for supplerende bestemmelser om årsregnskabets udformning og indsendelse for de erhvervsdrivende fonde.

Som forudsat i spørgsmål nr. 26 har Justitsministeriet ved besvarelsen heraf alene udtalt sig om Erhvervs- og Selskabsstyrelsens fortsatte fondsmyndighedstilsyn med erhvervsdrivende fonde. På foranledning af det fornyede spørgsmål skal Justitsministeriet imidlertid for klarheds skyld fremhæve, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter forslaget ikke automatisk skal videresende årsregnskaber til Justitsministeriet i de tilfælde, hvor Justitsministeriet er fondsmyndighed efter den foreslåede § 57, stk. 1. Justitsministeriet kan imidlertid i disse tilfælde i medfør af lovens § 57, stk. 3 - som ikke foreslås ændret - forlange en erhvervsdrivende fonds regnskabsmateriale forelagt med henblik på kontrol.

For så vidt angår tilsynet med de erhvervsdrivende fonde, som Justitsministeriet er fondsmyndighed for, kan Justitsministeriet endvidere oplyse, at gennemgang af disse fondes regnskaber hidtil er sket stikprøvevis, foruden i de tilfælde, hvor særlige omstændigheder har henledt opmærksomheden på en eller flere bestemte fonde. Dette vil også ske fremover, således at Civilretsdirektoratet - hvortil Justitsministeriets fondsmyndighedsopgaver er henlagt - vil rekvirere regnskaber ikke blot for de fonde, hvor revisionen har blotlagt problemer, men herudover også på stikprøvebasis i passende omfang.

Spørgsmål

»Ministerens kommentar udbedes til høringssvar fra

a) Dansk Revisor Union

b) Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

c) Landbrugsministeriet

d) Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde

e) DA

f) Foreningen af registrerede revisorer.«

Svar

Ad a)

Dansk Revisor Union udtrykker betænkelighed ved forslagets § 1, nr. 21, hvorefter fondslovens §§ 23-24 ikke skal finde anvendelse i tilfælde, hvor en advokat eller en forvaltningsafdeling, der er godkendt af Justitsministeriet efter reglerne i arveloven eller i lov om anbringelse af umyndiges midler, har påtaget sig at udfærdige fondens regnskaber og at påse de forhold, der er nævnt i den foreslåede § 25, stk. 1. Man peger særligt på, at en fond ikke bør kunne undlade at lade regnskabet revidere af en revisor, hvis den advokat, som udfærdiger regnskabet, samtidig sidder i fondens bestyrelse.

Justitsministeriet har drøftet henvendelsen med Advokatrådet, der har erklæret sig enig i Revisorunionens synspunkter.

På den baggrund agter Justitsministeriet at fremsætte ændringsforslag, således at fondslovens § 24 skal finde tilsvarende anvendelse på de pågældende advokater. Denne bestemmelse indeholder bl.a. krav om, at revisoren skal være uafhængig af fondsbestyrelsen, samt en regel om, at fondsmyndigheden i visse tilfælde kan afsætte revisor. Det skal i øvrigt fremhæves, at baggrunden for forslaget til § 28, stk. 2, er, at advokater efter Justitsministeriets opfattelse er mindst lige så egnede som revisorer til at foretage den kontrol af fondes regnskaber, som skal ske efter den foreslåede bestemmelse i fondslovens § 25, stk. 1.

Ad b)

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer foreslår, at bestemmelsen om, at fonde med aktiver under 250.000 kr. ikke skal være omfattet af fondsloven (lovforslagets § 1, nr. 6), i stedet udformes sådan, at fonde med en nettoformue på under 250.000 kr. er undtaget fra loven.

Justitsministeriet er ikke enig heri. Som fremhævet i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse må aktivernes størrelse anses som det bedste udtryk for fondens omsætning og dens heraf afledede samfundsmæssige betydning. Justitsministeriet finder endvidere den valgte grænse på 250.000 kr. passende.

Foreningen rejser endvidere spørgsmål om det hensigtsmæssige i, at skattemyndighederne i visse tilfælde skal afgøre, om en ikkeerhvervsdrivende institution er en fond. Justitsministeriet har taget stilling til dette spørgsmål ved besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 7 og 11, hvortil man kan henholde sig.

Foreningen finder endvidere, at den foreslåede pligt for revisorerne til at gennemgå fondsregnskaberne ud fra fondsretlige synspunkter og til at give fondsmyndigheden meddelelse om uregelmæssigheder (lovforslagets § 1, nr. 19-20) bør lempes.

Justitsministeriet er ikke enig heri. Forslaget om skærpede regler for revisionen af de ikke-erhvervsdrivende fondes regnskaber skal ses i sammenhæng med, at Fondsregistret nedlægges, og at fondsmyndigheden fremover som udgangspunkt ikke skal gennnemgå disse fondes regnskaber. Efter Justitsministeriets opfattelse bør det i almindelighed ikke volde revisorerne særlige vanskeligheder at udføre deres hverv i overensstemmelse med de foreslåede regler.

Foreningen finder endelig, at der i større ikkeerhvervsdrivende fonde fortsat bør stilles krav om, at regnskaberne bliver undergivet revision af en uddannet revisor.

Efter Justitsministeriets opfattelse må det antages, at advokater normalt vil kunne udfærdige regnskaber og samtidig påse de forhold, som er nævnt i den foreslåede § 25, stk. 1, i overensstemmelse med loven og fondsmyndighedens anvisninger. Skulle dette i konkrete tilfælde undtagelsesvis ikke være tilfældet, bør fondsmyndigheden imidlertid kunne forlange, at advokaten fratræder hvervet. Justitsministeriet agter at stille ændringsforslag, der sikrer dette, jf. herved ovenfor under pkt. a).

Ad c)

Landbrugsministeriet rejser i høringssvaret spørgsmål om anvendelsesområdet for den foreslåede regel i lovforslagets § 1, nr. 7, der drejer sig om tilsynsmyndighedens mulighed for at lempe tilsynet med fonde, som er undtaget fra fondsloven.

Justitsministeriet skal hertil bemærke, at den foreslåede bestemmelse alene gælder for stadfæstede fonde, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 28.

Landbrugsministeriet anfører endvidere, at Justitsministeriet ikke blot bør overtage fondsmyndighedsopgaverne, men også bør overtage det bevillingsretlige tilsyn med de fonde inden for Landbrugsministeriets område, som helt eller delvis er oprettet for statsmidler. Dette tilsyn indebærer først og fremmest en regnskabsmæssig kontrol, bl.a. med uddelingerne.

Tilsynet med, hvordan statsmidler anvendes, kan efter fondens nærmere karakter hvile på rigsrevisorlovgivningen eller anden lovgivning, tilkendegivelser i aktstykker, vedtægterne eller aftaler.

Lovforslaget tilsigter ikke generelt at gøre indgreb i tilsyn, der udøves på grundlag af andre regler end fondslovgivningen.

Efter Justitsministeriets opfattelse bør Landbrugsministeriet fortsat udøve det bevillingsretlige tilsyn med de særlige fondskonstruktioner inden for landbruget, der helt eller delvis er oprettet for statsmidler. I det omfang tilsynsopgaverne måtte være sammenfaldende, vil Justitsministeriet dog naturligvis være indstillet på at drøfte en nærmere koordinering med Landbrugsministeriet. Det bemærkes herved, at Justitsministeriet som fondsmyndighed efter fondsloven vil kunne føre tilsyn med, at de pågældende fonde overholder de pålæg m.v., som Landbrugsministeriet giver dem med henblik på det bevillingsretlige tilsyn.

Landbrugsministeriet anfører endelig, at anvendelsesområdet for den foreslåede regel i fondslovens § 59 (forslagets § 1, nr. 42) kan give anledning til tvivl.

Justitsministeriet er enig heri og skal henvise til det af justitsministeren tidligere fremsatte ændringsforslag.

Ad d)

Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde rejser i høringssvaret spørgsmål vedrørende afgrænsningen af begrebet »fond« over for andre organisationsformer.

Justitsministeriet har tidligere behandlet de pågældende spørgsmål ved besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 7, 11, 18 og 22, hvortil man kan henholde sig.

Kontaktudvalget finder endvidere, at den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 4, om undtagelse af visse fonde fra fondsloven er udformet unødigt snævert. Justitsministeriet kan om dette spørgsmål henholde sig til, hvad der er anført i bemærkningerne til forslaget.

Høringssvaret giver ikke i øvrigt Justitsministeriet anledning til bemærkninger.

Ad e)

Dansk Arbejdsgiverforening anfører i høringssvaret, at oplysninger om ikkeerhvervsdrivende fonde ligesom oplysninger om de erhvervsdrivende fonde bør registreres eller på anden måde opbevares i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, således at offentligheden der kan få oplysninger om alle fonde.

Justitsministeriet har forelagt dette spørgsmål for Industriministeriet, der finder, at oplysninger om institutioner, som ikke er erhvervsdrivende, ikke hører hjemme i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Ad f)

Foreningen af Registrerede Revisorer tilslutter sig i høringssvaret lovforslagets hovedsigte om forenkling af fondslovgivningen.

Foreningen giver i øvrigt udtryk for nogle af de samme indvendinger, som Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har fremført. Der henvises derfor til pkt. b) ovenfor.

KOLONIEN FILADELFIA

Til Folketingets Retsudvalg26. marts 1991

Vedrørende: Forslag til lov om ændring af lov om fonde og visse foreninger, lovforslag nr. L 113

Som medlem af forretningsudvalget i Folkekirkelige Organisationers Fællesudvalg er jeg blevet anmodet om på fællesudvalgets vegne at fremsende høringssvar vedrørende det nævnte lovforslag.

Fondslovgivningen har jævnlig været til debat i Folkekirkelige Organisationers Fællesudvalg. Der har været peget på følgende problemer

- Fondsbegrebet er ikke dækkende for den samlede virksomhed, som de folkekirkelige organisationer udfører.

- Den skelnen, der ligger til grund, mellem begrebet erhvervsdrivende fonde og begrebet ikkeerhvervsdrivende fonde kan i konkrete sammenhænge virke uhensigtsmæssig - som f.eks. når huset Vartov opfattes som en erhvervsdrivende fond, fordi huset har indtægter på lejemålene i bygningen.

Organisationen hilser derfor med tilfredshed, at lovforslagets nr. 3 og 4 genindfører »den selvejende institution«. Imidlertid er retsgrundlaget for begrebet den selvejende institution meget uklart, sådan som vi umiddelbart ser det, dersom det fremsatte lovforslag gennemføres. Hvad vil herefter være definitionen på den selvejende institution? Hvilke regler gælder for bestyrelsessammensætning m.v.? Det er uhensigtsmæssigt, dersom den selvejende institution alene skal defineres af de offentlige myndigheder, man er i forhandlingsposition over for. En klarhed her er ønskelig.

I lovforslagets nr. 4, nyt nr. 7 i § 1, stk. 2, foreslås, at nogle selvejende institutioner kan undtages fra fondslovgivningen, nemlig dersom det af vedtægterne fremgår, at det offentlige træffer bestemmelse om anvendelsen af institutionens midler ved opløsning. Af bemærkningerne fremgår det, at denne ret for det offentlige til at træffe bestemmelse om institutionens midler alene skal gælde den offentlige del af institutionens midler. Dette bør fremgå direkte af lovforslaget, da det ellers i praksis vil blive læst modsat.

Endelig skal bemærkes, at sammenhængen mellem lovforslagets nr. 6, nr. 13 og begrebet selvejende institution ikke er helt tydelig. Spørgsmålet herfra kan formuleres på følgende måde: Vil man fremover kunne oprette en selvejende institution med aktiver under 250.000 kr., der efter lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 6 eller 7, jævnfør stykke 4, indgår driftsoverenskomst med det offentlige og derefter ikke er at opfatte som en fond?

På vegne af forretningsudvalget for Folkekirkelige Organisationers Fællesudvalg. Lisbet Christoffersen

Kst. kontorchef

DE SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER

Til Folketingets Retsudvalg27. marts 1991

Vedrørende: Lovforslag nr. L 113 (forslag til lov om ændring af lov om fonde og visse foreninger, lov om erhvervsdrivende fonde og lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.)

På vegne af De Samvirkende Menighedsplejer, der siden 1902 har været engageret i et omfattende kirkeligt/socialt omsorgs- og hjælpearbejde under anvendelse af mangfoldige organisationsformer, skal jeg tillade mig at gøre nogle bemærkninger vedrørende ovennævnte lovforslag.

1. Lovforslaget er først og fremmest positivt, fordi det på området vedrørende selvejende institutioner tager fat på løsningen af nogle af de problemer, som den hidtidige fondslovgivning har skabt. Netop fordi fondslovgivningen også har omfattet selvejende institutioner, der historisk og aktuelt har været rammen om et betydeligt virke inden for nye tiltag, eksperimenter, alternative eller supplerende institutionsformer etc., er det nu utrolig vigtigt, at betingelserne for at bruge den selvejende institution som organisationsform til at udvikle ideer, arbejdskraft og engagement bliver rimelige. Lovforslaget vil fremme dette.

2. For så vidt angår udtrykket »folkekirkens selvejende institutioner« er det imidlertid ikke vort indtryk, at udtrykket dækker den faktiske folkekirkelige virkelighed, når f.eks. stiftsfondene i dag er undergivet fondslovgivningen.

Vi må desuden gøre opmærksom på, at lokale menighedsplejer, der arbejder ud fra den enkelte kirke - i hvert fald de, der har egne vedtægter - indtil nu befinder sig i en gråzone i forhold til fondslovgivningen. Nogle har søgt registrering i overensstemmelse med hidtil gældende fondslovgivning, andre har ikke. Det vil være værdifuldt, hvis såvel stiftsfonde som menighedsplejer kunne henføres til »folkekirkens selvejende institutioner«. Alternativt kunne det være rimeligt at indføre en bestemmelse i forslagets § 1, nr. 5, således at ikke alene et statsligt eller kommunalt tilsyn kunne begrunde, at fondsmyndigheden meddelte hel eller delvis fritagelse fra loven, men også et folkekirkeligt tilsyn.

3. I det hele taget er der grund til at understrege, at det er en klar forbedring, at denne undtagelsesbestemmelse er foreslået indført i den form, som er nævnt i lovforslaget. Den umådelig restriktive praksis vedrørende tilladelse til at være undtaget fra loven, som hidtil har eksisteret, er uden for enhver rimelighed. Det kan således nævnes, at vi er bekendt med, at en kommune, der i sit eget regnskab har opført en fond, som administreres af kommunalbestyrelsen som bestyrelse for fonden, og som revideres af kommunens revisionsmyndighed, ikke har kunnet blive undtaget fra loven!

4. Må det endelig være tilladt at pege på, at der kan være anledning til at rejse spørgsmålet om, hvilket beløb der medfører, at en fond er omfattet af loven. I lovforslaget nævnes kr. 250.000. Vi mener, der kan være anledning til at overveje dette beløbs størrelse, og foreslår det hævet f.eks. til 1 million kroner. Alternativt må der være mulighed for at indføre en bestemmelse i lovgivningen, således at beløbet kan hæves, uden at der behøves en egentlig lovændring.

Jeg tillader mig i øvrigt at henvise til de grundige bemærkninger, De Samvirkende Menighedsplejers juridiske konsulent, landsretssagfører C. L. Borch, har gjort til nogle af lovforslagets enkelte bestemmelser.

Med venlig hilsen

Jens Chr. Nielsen

Generalsekretær, præst

C. L. BORCH

landsretssagfører

Bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om fonde og visse foreninger m.v.

Ad § 1, nr. 6 og 9

Ifølge den foreslåede formulering af fondslovens § 1, stk. 4, er fonde, hvis aktiver ikke overstiger kr. 250.000, ikke omfattet af loven, bortset fra de i 2. pkt. nævnte undtagelser.

Da fondslovens kapitel 3 i henhold til lovforslagets § 1, nr. 9, ophæves, hvorved bl.a. den nugældende § 5 udgår, må man kunne slutte modsætningsvis, at det herefter vil være lovligt at oprette fonde med aktiver for under kr. 250.000 på samme måde som før fondsregistreringslovens indførelse i 1983. Heraf må endvidere følge, at en sådan fond såvel vil kunne erhverve rettigheder som indgå forpligtelser og i det hele optræde som juridisk person, i det omfang dette ikke vil være i strid med de særligt nævnte forpligtelser i den nye § 1, stk. 4.

Når det i ministeriets bemærkninger til lovforslagets nr. 6 vedrørende § 1, stk. 4, bl.a. anføres, at »en del af lovens bestemmelser gælder efter almindelige fondsretlige regler for alle fonde, og disse bestemmelser skal også fortsat gælde for de små fonde«, savnes der en konkretisering af begrebet »almindelige fondsretlige regler«. Det var formentlig mangelen på sådanne, der førte til gennemførelsen af hele fondslovkomplekset, og det forekommer utilfredsstillende, at man ikke skulle kunne betragte en udførlig opremsning af de bestemmelser, der skal være gældende for de fonde, der i øvrigt er undtaget fra fondslovens bestemmelser, som udtømmende.

Ad forslagets § 1, nr. 8

Når forslaget vedrørende § 3 alene foreslår en ændret formulering af § 3, stk. 2, forekommer der at være anledning til at nævne, at bestemmelsen i den nugældende § 3, stk. 1, om, at fonde i deres navn skal benytte ordet »fond«, bør udgå. Anledningen hertil er, at det synes vildledende i en lang række fondes navne netop at benytte ordet »fond«, idet dette ord rent sprogligt hovedsagelig angår sådanne institutioner, hvis væsentligste formål er at fungere som økonomiske foretagender, medens institutioner, der omfattes af lovens bestemmelser, i vidt omfang kan have andre hovedformål af etisk, kulturel, religiøs eller lignende art.

Denne betragtning gælder f.eks. De Samvirkende Menighedsplejer, hvis hovedformål ikke er at fungere som økonomisk foretagende, og det samme gør sig gældende med hensyn til en lang række andre institutioner af samme karakter.

Bestemmelsen i § 3, stk. 1, forekommer således ganske overflødig, og dens håndhævelse medfører i virkeligheden både sproglige og materielle urimeligheder. Som eksempel kan nævnes, at De Samvirkende Menighedsplejer efter fondslovens vedtagelse ændrede navn til »Fonden De Samvirkende Menighedsplejer« alene for at opfylde kravet i § 3, stk. 1 - det behøver næppe nærmere begrundelse, at dette navn virker både kunstigt, akavet og forkert.

Ad forslagets § 1, nr. 13

Det forekommer vanskeligt at forstå, hvilken nytte den foreslåede formulering af fondslovens § 8, stk. 2, kan have under hensyn til det ovenfor ad forslagets nr. 6 og 9 anførte.

Efter at Fondsregistret er ophævet, kan man jo ikke længere erhverve nogen officiel dokumentation for en »lille« fonds eksistens, f.eks. i form af registerudskrift som grundlag for tegningsberettigelse eller lignende, og når man, jf. ovenfor ad nr. 6 og 9, fremtidig frit vil kunne oprette »små« fonde, må man i så henseende disponere på samme måde som før fondslovene.

Der synes således ikke at være nogen reel begrundelse for at ulejlige fondsmyndigheden med ansøgninger om at blive omfattet af fondsloven.

For en ordens skyld bemærkes i denne forbindelse, at det er uklart, hvorledes der skal forholdes i eksisterende fonde med aktiver for under kr. 250.000, hvis aktiverne helt eller delvis er forsynet med prohibitiv-påtegning om, at der ikke må disponeres uden Fondsregistrets samtykke - efter ophævelsen af registret må det formentlig antages, at sådanne prohibitiv-påtegninger uden videre bortfalder, men en klar bestemmelse herom vil være at foretrække.

Ad forslagets § 1, nr. 14

Den nye affattelse af § 11, stk. 2, pkt. 2, om, at meddelelse om ændringer af bestyrelsens sammensætning skal indsendes til skattemyndigheden inden tre måneder efter ændringen »sammen med selvangivelsen«, forekommer vanskeligt forenelig med de gældende bestemmelser om, at fondes selvangivelser skal være indsendt inden den 30. juni, idet ændringer i bestyrelsens sammensætning, der finder sted mellem juli og marts måned det følgende år, ikke vil kunne anvendes i overensstemmelse med § 11, stk. 2, pkt. 2.

Ad forslagets § 1, nr. 18

Med hensyn til den foreslåede formulering af § 23, stk. 2, forekommer det, at der i henseende til pligten til statsautoriseret revision gør sig de samme grunde gældende for at anvende fondens aktiver som grundlag for denne pligt som med hensyn til de andre bestemmelser, hvor forslaget anvender aktiverne i stedet for eller sammen med egenkapitalen, jf. bl.a. ministeriets bemærkninger til lovforslagets nr. 6 vedrørende den gældende lovs § 1, stk. 4 - det kan formentlig endda bemærkes, at der netop i henseende til § 23, stk. 2, er en særlig risiko for, at man forsøger at unddrage sig pligten ved en bevidst formindskelse af egenkapitalen - f.eks. ved belåning.

Ad forslagets § 1, nr. 20

Den foreslåede formulering af § 25, stk. 4, forekommer urimeligt streng og næppe i overensstemmelse med almindelig dansk retsopfattelse, idet den pålægger revisor ubetinget pligt til at indsende meddelelser til fondsmyndigheden, hvis han finder anledning til påtale. Der bør formentlig indføjes en bemærkning om, at en sådan pligt - naturligvis bortset fra kriminelle forhold - kun skal bestå, såfremt de forhold, der giver anledning til påtale, ikke rettes inden en rimelig frist.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har

herunder stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) kan ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse.

Mindretallet er tilhænger af den afbureaukratisering, der ligger i, at fondslovens dobbeltsystem fjernes.

Imidlertid har ministeren i sit lovforslag sat sig mellem to stole, idet han overlader en del af arbejdet til skattevæsenet og opretholder fondsmyndigheden, som kun sporadisk skal følge fondene.

Mindretallet mener, at der burde være en egentlig gennemgang af fondene hos fondsmyndigheden, bl.a. i betragtning af, at skatteregnskab kan være af en anden art end fondsregnskab.

Mindretallet har ved at stille ændringsforslag forsøgt at rette op på nogle af svaghederne i lovforslaget. Da disse ændringsforslag imidlertid blev forkastet ved lovforslagets 2. behandling, vil mindretallet hverken stemme for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.

Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Lise Hækkerup (S) Frank Jensen (S) Ove Fich (S) Karen Jespersen (S) Ebba Strange (SF) nfmd. Gert Petersen (SF) Svend Aage Jensen (CD) Grove (KF) fmd. Helge Adam Møller (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) Svend Aage Jensby (V) Tom Behnke (FP) Niels Helveg Petersen (RV) Inger Stilling Pedersen (KRF)

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens besvarelse

heraf er optrykt som bilag til betænkningen.

Der er af justitsministeren og af nogle mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra

Advokatrådet,

Andersen, Lennart Lynge, Frederiksberg,

De Danske Skytte-, Gymnastik- & Idrætsforeninger,

De Samvirkende Menighedsplejer,

Kolonien Filadelfia og

Muskelsvindfonden.

Nogle af disse henvendelser er endvidere optrykt som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Fremskridtspartiets, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af justitsministeren stillede ændringsforslag.

Flertallet finder, at der med de foreslåede ændringer af fondslovgivningen sker en tiltrængt forenkling og modernisering af administrationen på dette område, der for mange fonde har kunnet forekomme unødigt bureaukratisk.

Flertallet fremhæver, at den nu overflødige registrering i Fondsregistret bortfalder, og at fondsmyndigheden fremover samles på eet sted. Flertallet støtter endvidere den foreslåede ordning, hvorefter kontrollen med de ikkeerhvervsdrivende fondes regnskaber (ud over skattemyndighedernes ligningsmæssige kontrol) overlades til revisorerne, der samtidig får pligt til at give fondsmyndigheden besked, hvis revisionen har givet mistanke om, at en fond ikke overholder loven eller sin egen vedtægt.

Justitsministeren har i sine svar på udvalgets spørgsmål afklaret enkelte tvivlsspørgsmål om det fremtidige omfang af det offentliges indseende med fondene, og flertallet finder det i den forbindelse værdifuldt, at der fortsat vil være mulighed for et mere intensivt tilsyn med meget store stadfæstede fonde af samfundsmæssig betydning.

Et mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) skal i øvrigt bemærke, at mindretallet helst havde set en mere gennemgribende revision af hele denne lovgivning og en langt større liberalisering og sletning af urimelige og bureaukratiske paragraffer, men mindretallet stiller sig for nærværende tilfreds med dette lovforslag, som det anser for et skridt i den rigtige retning.

Et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil dog stemme for de under nr. 3, 4, 9 og 10 stillede ændringsforslag. Med hensyn til de af justitsministeren stillede ændringsforslag vil mindretallet redegøre for sin stilling ved 3. behandling. Mindretallet ønsker at tilføje følgende

Efter et meget betydeligt udvalgsarbejde i starten af 1980'erne regulerede Folketinget fondenes retsforhold gennem en række love i 1983-86. Et væsentligt punkt var oprettelsen af Fondsregistret.

Denne lovgivning vil Folketingets flertal nu underminere gennem en hasarderet hurtigt gennemført lovændring.

Om proceduren skal mindretallet bemærke, at Justitsministeriet først ved lovforslagets fremsættelse begyndte at høre en lang række organisationer og ministerier. Det gav anledning til mange konkrete ændringsforslag til regeringens lovforslag, herunder fra andre ministerier.

Det forekommer besynderligt, at regeringens forskellige ministerier har forskellige holdninger til regeringens politik.

Om substansen er at bemærke, at det overblik, som lovene fra 1983-86 skabte om fondenes forhold, og som Danmark internationalt er blevet anerkendt for, igen mistes. Vi ved i dag en hel del om fondenes antal, kapital m.v. Dette sættes over styr ved lovændringen.

Endvidere henlægges ansvaret for registreringen af fondene til skattevæsenet. Det er en helt ny opgave for skatteforvaltningerne, der betyder, at stridigheder om, hvorvidt der foreligger en fond, i fremtiden skal behandles gennem det almindelige skatteretlige system.

Endelig er forslaget om at afskaffe medarbejderrepræsentationen i fondsbestyrelser i moderfonde, der driver virksomhed med massemedier, en ren provokation over for fagbevægelsen. Der er ingen saglige grunde til at forskelsbehandle medievirksomheder og andre virksomheder. Det er komplet urealistisk at forestille sig, at den redaktionelle frihed skulle kunne trues af medarbejderrepræsentanter i moderfonde, og der findes intet eksempel på, at det skulle være tilfældet.

Der har i en række henvendelser været peget på de mange mindre foreningers og selvejende institutioners ønske om mindre besværlige relationer til fondsmyndighederne. Socialdemokratiet har til stadighed været lydhør heroverfor og ville gerne se på en løsning af dette problem, men finder ikke, at det skulle have som konsekvens, at Fondsregistret skulle afskaffes.

Til slut skal det noteres, at formålet med lovforslaget angiveligt er en afbureaukratisering, men effekten er umådelig ringe, nemlig efter regeringens beregninger en besparelse på 10-12 personer, hvilket dog modsiges af høringssvar. Argumentet har således kun meget ringe vægt.

Der er i stedet tale om afregulering og mindre samfundsindsigt.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag med undtagelse af det af justitsministeren under nr. 11 stillede.

Ændringsforslag

Til § 1

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF)

1) I nr. 7 ændres i den foreslåede affattelse af § 1, stk. 5, 1. pkt., ordene »Reglen i § 38« til: »Reglerne i §§ 38 og 59«.

2) I nr. 14 udgår i den foreslåede affattelse af § 11, stk. 2, 2. pkt., ordene »inden 3 måneder efter ændringen«.

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S)

3) I den under nr. 18 foreslåede affattelse af § 23 affattes stk. 2 således

»Stk. 2. Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret eller registreret revisor.«

4) I den under nr. 18 foreslåede affattelse af § 23 udgår stk. 3, 2. pkt.

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (KF, V, SF, FP, CD, RV og KRF)

5) Efter nr. 20 indsættes som nyt nummer

»01. § 26 affattes således

»§ 26. En tiltrædende revisor skal rette henvendelse til den fratrædende revisor, der har pligt til over for denne at give oplysning om baggrunden for sin fratræden.«»

6) I den under nr. 21 foreslåede affattelse af § 28 udgår stk. 2, og i stedet indsættes

»Stk. 2. § 23 gælder ikke, hvis en advokat har påtaget sig at udfærdige fondens regnskaber og at påse de forhold, der er nævnt i § 25, stk. 1. §§ 24-27 finder tilsvarende anvendelse på den pågældende advokat.

Stk. 3. §§ 23-24 gælder ikke, hvis en godkendt forvaltningsafdeling har påtaget sig de i stk. 2 nævnte opgaver. §§ 25-27 finder tilsvarende anvendelse på den pågældende forvaltningsafdeling.«

7) I nr. 29 ændres i den foreslåede affattelse af § 43 ordene »eller § 25, stk. 1, 3. pkt.,» til: »§ 25, stk. 1, 3. pkt., eller § 26,».

8) I nr. 42 ændres i den foreslåede § 59, 1. pkt., ordene »der ikke« til: »som efter den 1. januar 1992 ikke længere«.

Til § 2

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S)

9) Nr. 8 udgår.

Af et mindretal (S og SF)

10) Nr. 9 udgår.

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (KF, V, FP, CD, RV og KRF)

11) I nr. 9 ændres i den foreslåede § 22, stk. 3, ordene »der har til hovedformål at drive virksomhed med massemedier« til: »hvis erhvervsmæssige virksomhed udelukkende består i drift af massemedier og hermed beslægtet virksomhed«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Ved den foreslåede ændring præciseres det, at også ikkestadfæstede fonde, som falder uden for lovens område efter lovens § 1, stk. 2, nr. 1-3, 6 eller 7, eller stk. 4, eller som er undtaget fra loven i medfør af stk. 3, men som på et tidligere tidspunkt har tilpasset vedtægterne til fondslovens dagældende tilsynsbestemmelser, nu kan slippe for dette tilsyn uden at skulle ansøge Justitsministeriet om tilladelse til ændring af vedtægten.

Til nr. 2

Ved ændringsforslaget rettes alene en meningsforstyrrende korrekturfejl. Meddelelse om ændringer af en fondsbestyrelses sammensætning skal herefter indsendes til skattemyndigheden sammen med selvangivelsen, jf. fondsbeskatningslovens § 15.

Til nr. 3 og 4

Det synes ikke at være for stort et krav, at fonde med så store aktiver som over 250.000 kr. i det mindste udpeger een registreret eller statsautoriseret revisor. Revisortitlen er ikke beskyttet. Det er derfor nødvendigt at stille krav om, at vedkommende revisor i det mindste skal være registreret.

Til nr. 5

Justitsministeriet finder, at det vil kunne medvirke til en yderligere sikring af, at alt går rigtigt til i fondene, såfremt revisor ved sin fratræden skal oplyse sin efterfølger om grunden til, at han fratræder.

Ændringsforslaget er formuleret i overensstemmelse med et lovforslag (nr. L 150), som industriministeren har fremsat, og som bl.a. skal gælde ved revisorskift i erhvervsdrivende fonde.

Til nr. 6

Ved ændringsforslaget bestemmes det, at en advokat, som har påtaget sig at udfærdige en fonds regnskaber og at påse de forhold, der er nævnt i den foreslåede § 25, stk. 1, også skal opfylde habilitetskravene i fondslovens § 24. Ændringsforslaget indebærer desuden, at fondsmyndigheden i visse nærmere angivne tilfælde vil kunne sætte den pågældende advokat fra hvervet.

Til nr. 7

Ved ændringsforslaget pålægges den tiltrædende og fratrædende revisor bødestraf for ikke at opfylde de forpligtelser, som påhviler dem i medfør af den foreslåede § 26 (ændringsforslag nr. 5).

Til nr. 8

Ved ændringsforslaget præciseres det, at den foreslåede affattelse af fondslovens § 59 alene tager sigte på at undgå den situation, at et stort antal fonde, som i tiden efter fondslovens ikrafttræden den 1. januar 1985 har fået tilpasset vedtægterne til lovens regler om fondsmyndighedens tilsyn, nu efter en afbureaukratisering af loven skal ansøge fondsmyndigheden om tilladelse til på ny at bringe vedtægtens tilsynsbestemmelser på linje med lovens regler.

Til nr. 9

Der er i lovforslaget ingen afgørende begrundelse for, at erhvervsdrivende fonde med stor egenkapital ikke fortsat skal have et bestyrelsesmedlem godkendt af fondsmyndigheden.

Til nr. 10

Ændringsforslaget betyder, at lovens bestemmelser om medarbejderrepræsentation i fondsbestyrelser fortsat finder anvendelse på alle moderfonde, herunder moderfonde, der udelukkende driver virksomhed med massemedier.

Til nr. 11

Med henblik på at sikre, at den foreslåede bestemmelse om medarbejderrepræsentation kun kommer til at gælde for rene mediefonde, hvor hensynet til at sikre den redaktionelle uafhængighed er tungtvejende, foreslås det, at bestemmelsen alene skal gælde for moderfonde, hvis erhvervsmæssige virksomhed udelukkende består i at drive massemedier og virksomhed, der er beslægtet hermed.

Undtagelsesbestemmelsen vedrørende medarbejderrepræsentation gælder således efter ændringsforslaget, selv om en massemedievirksomhed tillige måtte drive hermed beslægtet virksomhed, f.eks. forlagsvirksomhed.

Dorte Bennedsen (S) Erling Christensen (S) Lise Hækkerup (S) Frank Jensen (S) Ove Fich (S) Karen Jespersen (S) Ebba Strange (SF) nfmd. Gert Petersen (SF) Nør Christensen (CD) Grove (KF) fmd. Helge Adam Møller (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) Svend Aage Jensby (V) Tom Behnke (FP) Niels Helveg Petersen (RV) Inger Stilling Pedersen (KRF)

Ingen

Nr BTL 113

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fonde og visse foreninger, lov om erhvervsdrivende fonde og lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. samt skattekontrolloven (Afbureaukratisering af fondslovgivningen)

Nr L 113 1990-91, 2. samling

Afgivet af Retsudvalget

Afgivet: 19910425