1990 BTL 110 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SKATTEKONTROLLOVEN (INDBERETNINGSPLIGT FOR FAGLIGE FORENINGER OG ARBEJDSLØSHEDSKASSER) NR L 110 1990-91, 2. SAMLING

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål

Ud fra skattemyndighedernes kontrolaktioner vedrørende fratrukne beløb vedrørende faglige kontingenter og a-kassebidrag bedes ministeren redegøre for de indvundne erfaringer, herunder

- omfanget af skatteydere, der fratrækker kontingent helt uden grundlag

- omfanget af skatteydere, der fratrækker for store beløb

- omfanget af fratrukne beløb vedrørende foreninger og lignende, der ikke berettiger til fradrag efter ligningslovens § 13.

Der bedes desuden redegjort for afgrænsningsproblemerne vedrørende spørgsmålet, om bidraget er fradragsberettiget efter ligningslovens § 13.

Svar

Told- og Skattestyrelsen har i 25 kommuner indhentet oplysning om det generelle resultat af kontrolaktioner, der har rettet sig mod fradrag for faglige kontingenter og a-kassebidrag. Styrelsen har endvidere indhentet oplysning om det foreløbige resultat af en lignende kontrolaktion, udført i 31 kommuner. Endelig har styrelsen hos 2 udvalgte kommuner indhentet et mere detaljeret resultat af afsluttede kontrolaktioner vedrørende de rejste spørgsmål.

De afsluttede aktioner har omfattet kontrol af ca. 5.300 selvangivelser, hvilket har medført ændring af ca. 800 selvangivelser med en samlet nettoforhøjelse på ca. 2,4 mio. kr. til følge. De igangværende aktioner omfatter ca. 27.000 skatteydere. Det foreløbige resultat peger på, at der i overensstemmelse med de afsluttede aktioner vil blive foretaget regulering i ca. 15 pct. af selvangivelserne med en gennemsnitlig forhøjelse på 3.000-3.500 kr. pr. selvangivelse.

Den følgende besvarelse samt styrelsens vurdering bygger alene på dette materiale.

Omfanget af skatteydere, der fratrækker kontingent helt uden grundlag, og omfanget af skatteydere, der fratrækker for store beløb

De omtalte undersøgelser giver ikke det fornødne grundlag for at skelne skarpt mellem de to kategorier, fordi registreringen af kontrolaktionernes resultater ikke er foretaget med denne opdeling for øje, men kun har været beregnet til eget brug, samt evt. til offentliggørelse i aviser m.v. i hovedtal.

Told- og Skattestyrelsens vurdering er imidlertid generelt, at antallet af skatteydere, der fratrækker for store beløb, er væsentlig større end antallet af skatteydere, der fratrækker kontingent helt uden grundlag.

Denne vurdering baseres særligt på resultaterne fra de 2 udvalgte kommuner.

I en kommune er 112 selvangivelser kontrolleret. Der er ikke fratrukket kontingent helt uden grundlag, men i 54 selvangivelser er fratrukket et for stort beløb, gennemsnitligt ca. 2.000 kr. Denne kommune har samtidig bl.a. konstateret, at der i mange tilfælde fratrækkes gruppelivs- og gruppeulykkesforsikringer, som opkræves sammen med fagforenings- og A-kassekontingentet.

En anden kommune har oplyst, at af 124 gennemførte indkomstændringer blev 24 pct. (30 stk.) forhøjet med gennemsnitligt ca. 5.500 kr. på grund af, at de pågældende skatteydere havde fratrukket kontingent m.v. helt uden grundlag. 76 pct. (94 stk.) blev gennemsnitligt forhøjet med ca. 2.000 kr. på grund af, at der var fratrukket for store beløb.

Analysematerialet kan efter min opfattelse ikke danne grundlag for en samlet provenumæssig vurdering af en generel indberetningspligt på området.

Det skal i den forbindelse tilføjes, at der ikke i nogen af kommunerne er foretaget systematiske undersøgelser af, i hvilket omfang skatteydere har glemt at foretage fradrag for fradragsberettigede udgifter.

Omfanget af fratrukne beløb vedrørende foreninger og lignende, der ikke berettiger til fradrag efter ligningslovens § 13

Det er ikke på baggrund af materialet muligt at konstatere, hvor stort omfang problemet har haft i forbindelse med kontrolaktionerne.

En enkelt kommune har dog oplyst, at der i forbindelse med undersøgelsen ikke blev konstateret tilfælde, hvor skatteydere havde fratrukket kontingent vedrørende foreninger, der ikke berettiger til fradrag.

Det er styrelsens vurdering, at kontingenter, der ikke er fradragsberettigede, kun fratrækkes i begrænset omfang. Vurderingen undersøttes af, at styrelsen kun sjældent modtager forespørgsler på området fra kommuner og regioner, ligesom området kun sjældent giver anledning til klager til Landsskatteretten.

Afgrænsningsproblemerne vedrørende ligningslovens § 13

Problemerne anses generelt af styrelsen som værende mindre væsentlige, jf. ovenstående.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Et af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar herpå optrykkes som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra

Det Danske Advokatsamfund,

Erhvervenes Skattesekretariat,

Foreningen af Arbejdsledere i Danmark,

Foreningen af Registrerede Revisorer og

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag.

Ændringsforslag nr. 5 indebærer en fremrykning af virkningstidspunktet fra 1992 til 1991 for den foreslåede indberetningspligt for faglige foreninger og arbejdsløshedskasser, og at skatteministeren bemyndiges til efter anmodning at udskyde indberetningspligtens opfyldelse 1 år fra 1991 til 1992 for den enkelte forening eller kasse, hvis denne ikke kan opfylde indberetningspligten allerede for 1991.

Skatteministeren ønsker til uddybning af bemærkningerne til dette ændringsforslag at præcisere, »at de nye oplysninger, der indberettes, vil blive søgt anvendt optimalt ved tilrettelæggelsen af skatteadministrationens arbejde. Det skylder vi de borgere, der skal afholde omkostningerne ved at opfylde indberetningspligterne.

De oplysninger, der indberettes vedrørende kalenderåret 1991, vil blive stillet til rådighed for ligningsmyndighederne, men oplysningerne må ikke forventes medtaget i selvangivelsesforslagene for 1991, fordi erfaringerne med indførelse af nye indberetningspligter viser, at første års indberetninger normalt er af ringe kvalitet.

Der skal ikke herske tvivl om, at det er planen, at de oplysninger, der indberettes for kalenderåret 1992 og senere år, medtages i selvangivelsesforslagene for disse år. Eneste forbehold herfor er, hvis mange foreninger og kasser søger om og får udskudt tidspunktet for indberetningspligtens opfyldelse. De første oplysninger fra disse foreninger og kasser vil da skulle anvendes direkte i selvangivelsesforslagene, hvilket kan være betænkeligt.

Jeg agter imidlertid at administrere dispensationsadgangen restriktivt og forventer ikke, at det bliver nødvendigt med omfattende dispensationer.«

Om formålet med ændringsforslag nr. 1, 3 og 4 oplyser skatteministeren, at dette alene er at fjerne misvisende eller overflødige bestemmelser fra skattekontrolloven, mens formålet med ændringsforslag nr. 2 er at klargøre og smidiggøre lovens administration for de indberetningspligtige.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det Konservative Folkepartis, Venstres, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) bemærker

Som det i øvrigt fremgår af de optrykte bilag, er skatteministerens påstand om, at »mange skatteydere snyder sig selv« ikke i overensstemmelse med kommunernes opfattelse og i øvrigt baseret på en endog særdeles tvivlsom beregning. Men ministeren fik da sit figenblad, og det er ham vel undt. SF mener, at lovforslaget burde have været gennemført, som planlagt, året efter skattereformen.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet kan dog stemme for de under nr. 1-4 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, SF, FP, RV og KRF)

Til § 1

1) Før nr. 1 indsættes som nye numre

»01. I § 4 A, stk. 1, udgår », og § 3 A, stk. 2«.

02. I § 7 A, stk. 1, 3. pkt., ændres »arbejdsgivernummer efter kildeskatteordningen (CIR-nr.) eller momsregistreringsnummer (VIRK-nr.)» til: »stamnummer for erhvervsvirksomhed (SE-nr.)».

03. I § 8 E ophæves stk. 2 og 3.

04. I § 8 H, stk. 2, 1. pkt., ændres »arbejdsgivernummer efter kildeskatteordningen (CIR-nr.)» til: »stamnummer for erhvervsvirksomhed (SE-nr.)».«

2) I de under nr. 1 foreslåede § 8 T, stk. 1, og § 8 U, stk. 1, ændres »om de i det foregående kalenderår« til: »om de for det foregående kalenderår«.

3) Efter nr. 5 indsættes som nye numre

»05. I § 9 ophæves stk. 3.

06. I § 10 A, stk. 2, 1. pkt., ændres »arbejdsgivernummer efter kildeskatteordningen (CIR-nr.)» til: »stamnummer for erhvervsvirksomhed (SE-nr.)».

07. § 10 F ophæves.«

4) Efter nr. 6 indsættes som nye numre

»08. I § 19, 2. pkt., udgår »72 og«.

09. I afsnit III A ændres »§ 23 A« til: »§ 23 B«. »

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, SF, RV og KRF)

Til § 2

5) Paragraffen affattes således

Ȥ 2

Stk. 1. Lovens § 1, nr. 1, har virkning for oplysninger vedrørende kalenderåret 1991 og senere år.

Stk. 2. Skatteministeren kan efter anmodning udskyde indberetningspligten fra 1991 til 1992 for den enkelte faglige forening eller arbejdsløshedskasse.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Ved lov nr. 671 af 3. november 1988 om ændring af lov om afgift af renter af forbrugslån og af skattekontrolloven blev den hidtidige § 3 A i skattekontrolloven om standardisering af regnskabsaflæggelse indarbejdet i skattekontrollovens § 3, stk. 3 og 4, og § 3 A blev ophævet. Herefter er henvisningen i § 4 A, stk. 1, til § 3 A, stk. 2, overflødig og misvisende.

Fra og med den 2. april 1991 er der indført eet fælles registreringsnummer for virksomheder på skatte- og afgiftsområdet. Nummeret betegnes »stamnummer for erhvervsvirksomhed« (SE-nr.). Derfor foreslås § 7 A og § 8 H ændret redaktionelt i overensstemmelse hermed.

Skattekontrollovens § 8 E, stk. 2 og 3, der vedrører indberetning af pensionsoplysninger til brug for beregning af socialindkomst, er blevet overflødige med ophævelsen af lov om social indkomst ved lov nr. 353 af 1. juli 1988.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget præciseres, at indberetning kun skal foretages for de kontingenter og bidrag, der forfalder til betaling i kalenderåret.

Til nr. 3

Ved lov nr. 59 af 7. februar 1990 blev skatteministeren generelt bemyndiget til at uddelegere sin kompetence til at træffe afgørelser efter skattekontrolloven, jf. skattekontrollovens § 23 A i afsnit III A. Herefter er skattekontrollovens § 9, stk. 3, overflødig.

Ændringen af § 10 A er en redaktionel følge af den ændrede virksomhedsregistrering på skatte- og afgiftsområdet, jf. ovenfor.

I skattekontrollovens § 10 F, jf. lov nr. 286 af 9. juni 1977, er der fastsat bestemmelser for indberetningspligtiges adgang til at videregive personnummeroplysninger og om kontrol dermed. I lov om private registre, jf. lov nr. 293 af 8. juni 1978 med senere ændringer, er der i § 4 a, stk. 2, givet en bestemmelse om videregivelse af personnummeroplysninger, og i lovens kapitel 7 er der givet bestemmelser om tilsyn og straf. Skattekontrollovens § 10 F foreslås ophævet, da der savnes begrundelse for at opretholde denne særregel på skatteområdet.

Til nr. 4

Skattekontrollovens § 19, der er fra 1971, bestemmer, at straffesager efter skattekontrollovens §§ 13-17 behandles som politisager. Retsplejeloven er blevet ændret siden da, således at de hidtidige regler i kapitel 72 om beslaglæggelse nu også gælder i politisager. Derfor, og da retsplejelovens kapitel 72 nu indeholder bestemmelser om legensindgreb, er henvisningen i skattekontrollovens § 19, 2. pkt., til kapitel 72 overflødig og misvisende.

Skattekontrolloven indeholder i dag to paragraffer, der kaldes 23 A. Derfor foreslås § 23 A i afsnit III A ændret til § 23 B.

Til nr. 5

Loven træder i kraft ugedagen efter den dag, da det nummer af Lovtidende, hvori den bekendtgøres, er udgivet, jf. § 3 i lov om udgivelse af Lovtidende og Ministerialtidende.

Bortset fra de foreslåede nye indberetningspligter har loven virkning fra samme tidspunkt.

De nye indberetningspligter er tillagt virkning for oplysninger vedrørende kalenderåret 1991 og senere år.

Dette tidlige virkningstidspunkt må forventes at skabe væsentlige administrative vanskeligheder for en række faglige foreninger, der ikke har tilrettelagt deres medlemsadministration på en sådan måde, at de oplysninger, der skal indberettes til skattemyndighederne, umiddelbart kan udskilles. Tilsvarende gælder de to arbejdsløshedskasser for erhvervsdrivende.

Det foreslås derfor, at skatteministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, efter anmodning fra en faglig forening eller en arbejdsløshedskasse kan udskyde indberetningspligtens indtræden for denne et år fra 1991 til 1992.

Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Hans Erenbjerg (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V) nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

Ingen

Nr BTL 110

Betænkning over Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven (Indberetningspligt for faglige foreninger og arbejdsløshedskasser)

Nr L 110 1990-91, 2. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19910418