1990 BTL 109 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STØTTE TIL FORBEDRING AF STRUKTUREN OG EFFEKTIVITETEN I JORDBRUGET OG OM ÆNDRING AF LOV OM TILSKUD TIL SKOVFORBEDRENDE FORANSTALTNINGER NR L 109 1990-91, 2. SAMLING

Bilag 1

Nogle af udvalgets spørgsmål til landbrugsministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 1

Hvilke kommentarer har ministeren til henvendelsen af 28. februar 1991 fra De danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger, jf. L 109, bilag 2?

Svar

Ad A. Tilskud til mål 5b-områder

Organisationerne ønsker, at kravet om fælles foranstaltninger mellem flere jordbrugere udgår som en generel betingelse.

Hertil skal jeg anføre, at kravet om fælles foranstaltninger er et vilkår, EF-Kommissionen stiller for EF-medfinansiering. Baggrunden herfor er ønsket om at støtte projekter, der har et omfang, der kan give en påviselig effekt i de enkelte landområder. Samtidig vil kravet om fælles foranstaltninger kunne motivere til en bedre ressourceudnyttelse blandt de forholdsvis små bedrifter på øerne.

Endvidere skal mål 5b-ordningen ses i tæt sammenhæng med de horisontale mål 5a-foranstaltninger, blandt andet forbedringsordningen. Efter disse foranstaltninger ydes der tilskud til individuelle projekter og til traditionel jordbrugsproduktion. Disse ordninger vil fortsat være gældende på de øer, der er omfattet af mål 5b.

Med hensyn til sammensætningen af styringskomiteen, jf. lovforslagets § 20 h, har man lagt vægt på at styrke den lokale repræsentation. Dermed sikres, at udvalget har den tættest mulige kontakt med de lokale myndigheder og erhvervspræsentanter, som skal koordinere den lokale indsats. Endvidere kan udvalget i forbindelse med sine møder indkalde erhvervsrepræsentanter f.eks. for jordbrug, skovbrug, industri, handel, turisme og arbejdsmarkedets parter.

Ad B. Godkendelse af sagkyndige konsulenter

Organisationerne ønsker ikke den foreslåede ændring af lovens bestemmelser om godkendelse af sagkyndige konsulenter.

Det anføres, at der har været enighed om det hensigtsmæssige i kun at udpege et begrænset antal sagkyndige konsulenter af hensyn til behovet for at opbygge fornøden erfaring hos den enkelte konsulent. Der henvises endvidere til den tværfaglige og informationsmæssige betydning af det netværk, den organiserede konsulenttjeneste udgør.

Det er min opfattelse, at adgangen til at opnå godkendelse som sagkyndig konsulent alene bør afhænge af de pågældendes kvalifikationer og ikke de pågældendes ansættelses- og organisationsforhold.

Hertil kommer, at de krav, som vil blive stillet for godkendelse som sagkyndig konsulent, og den informationsvirksomhed, som Jordbrugsdirektoratet udøver, må forventes at gøre ikke-organisationsansatte lige så kvalificerede til arbejdet som organisationsansatte.

Endvidere vil det forhold, at der både stilles krav om uddannelse som agronom, forstkandidat eller tilsvarende højere uddannelse og om erfaring inden for fagområdet, i sig selv begrænse ansøgerkredsen.

Spørgsmål 6

Hvis det viser sig, at der i årene fremover ikke er afsat midler nok til økologiloven, er ministeren da indstillet på at finde disse midler i Landbrugsministeriets budget?

Svar

Der kan i 1991 afgives tilsagn i medfør af økologiloven for 14,8 mio. kr. I 1992 og 1993 forventes en tilsagnsramme på ca. 30 mio. kr. hvert af årene.

Såfremt antallet af ansøgninger om omlægningsstøtte markant overstiger bevillingerne, vil jeg naturligvis overveje, om der inden for ministeriets totalramme er mulighed for at forøge bevillingerne.

Bilag 2

KOMMUNERNES LANDSFORENING

11. februar 1991

Landbrugsministeriet

Ændring af lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget samt om ændring af lov om tilskud til skovforbedrende foranstaltninger.

Landbrugsministeriet har fremsendt ovennævnte forslag til ændring af de to love til landsforeningens eventuelle bemærkninger.

Lovforslaget tilsigter at give landbrugsministeren hjemmel til at yde nationalt tilskud og viderebetale EF-tilskud i mål 5b-områder til foranstaltninger vedrørende jordbrug.

Lovforslaget sikrer bl.a. det formelle grundlag for etablering af styringskomiteen for mål 5b.

Landbrugsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at amtsråd og kommunalbestyrelser kan yde tilskud til foranstaltninger i mål 5b-områder, samt får hjemmel til at delegere bevillingskompetencen til amtskommuner, kommuner eller private organisationer.

Landsforeningen kan tiltræde lovforslaget. Det forudsætter imidlertid, at landbrugsministerens eventuelle overladelse af bevillingskompetencen til kommunalbestyrelser foregår under fuldstændig frivillighed fra kommunalbestyrelsens side. Er dette ikke tilfældet, skal de administrative meromkostninger kompenseres over bloktilskuddet.

EF-Kommissionens godkendelse af det operationelle program forudsætter en deltagelse af de berørte lokalområder. Dette har hidtil foregået ved, at landsforeningen har deltaget i styringskomiteen ved udformningen af det operationelle program.

Landsforeningen ønsker at trække sig ud af styringskomiteen for mål 5b. Dette skyldes primært, at arbejdet ændrer karakter fra at være et spørgsmål om fastlæggelse af principper for ydelse af tilskud til at være en ren drift af programmerne. Endelig er der ikke praksis for, at landsforeningen deltager i administrationen af EF-støttemidler inden for landbrugserhvervet.

Med venlig hilsen

Thorkild Simonsen

/ Peter Gorm Hansen

Bilag 3

De danske Landboforeninger

Danske Husmandsforeninger

28. februar 1991

Til Folketingets Landbrugs- og Fiskeriudvalg

Vedrørende: Forslag til lov om ændring af lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget og om ændring af lov om tilskud til skovforbedrende foranstaltninger (L 109).

Under henvisning til ovennævnte lovforslag skal organisationerne gøre følgende bemærkninger

A. Tilskud til mål 5b-områder

Foreningerne tilslutter sig sigtet med den foreslåede nye støtteordning for en række små og middelstore danske øer. Et livskraftigt jordbrug på disse øer er i høj grad en betingelse for at kunne opretholde bosætning og beskæftigelse, hvorfor det både er vigtigt at udbygge produktionen af traditionelle produkter og at opmuntre til nye alternative produktioner, som kan udvide indtjeningsgrundlaget på de eksisterende landbrug.

Det er i sig selv en alvorlig begrænsning, at traditionelle landbrugsproduktioner er udelukket fra støtte under denne ordning. Det har i praksis vist sig vanskeligt at anvise konkrete muligheder for omstilling og nyudvikling, som disse områder umiddelbart kan nyttiggøre. Mange projekter vil derfor kun være på forsøgsstadiet og må derfor forventes iværksat i mindre skala. I lyset heraf finder vi det meget uhensigtsmæssigt, at landbrugsministeren foreslår støtteordningen forbeholdt projekter, som har et sådant omfang, at de på naturligt grundlag kan etableres i et samarbejde mellem flere bedrifter.

Baseret på kendskabet til landmændenes holdninger i al almindelighed og til fællesskabers hidtidige udbredelse i erhvervet kan det forudses, at et sådant krav i alvorlig grad vil hæmme ordningens udbredelse og dermed gøre indsatsen illusorisk. Derfor bør kravet om fælles foranstaltninger mellem flere jordbrugere udgå som en generel betingelse. Det skal dog erkendes, at et sådant krav kan være relevant i visse særlige situationer for at sikre etablering af projekter med et økonomisk bæredygtigt omfang.

Til at varetage den hjemlige administration af ordningen samt til prioritering af indsatsen er nedsat en styringskomite sammensat af repræsentanter fra de centrale og lokale myndigheder. Foreningerne anser den manglende erhvervsrepræsentation i styringskomiteen for et væsentligt handicap for komiteens muligheder for at gøre en virkningsfuld indsats til fremme af erhvervsudviklingen i landdistrikterne. Det vil således være en væsentlig forudsætning for en vellykket indsats, at der i styringskomiteen optages repræsentanter for det erhvervsliv, hvis trivsel skal fremmes. Det er ikke nok som foreslået i bemærkningerne til lovforslaget, at udvalget lejlighedsvis kan indkalde erhvervsrepræsentanter.

B. Godkendelse af sagkyndige konsulenter

Det er hensigten med lovforslaget at afskaffe den nuværende obligatoriske høring af jordbrugets organisationer ved godkendelse af en konsulent som sagkyndig. Foreningerne kan ikke tiltræde denne foreslåede ændring af lovteksten.

Siden støtteordningens etablering har der mellem ministeriet og erhvervet været enighed om kun at udpege et begrænset antal sagkyndige konsulenter, der hver især kan opnå den fornødne erfaring i brug af ordningerne. Det vil sikre landmændene den bedste rådgivning, som samtidig er uvildig over for særinteresser. Det vil samtidig give mindst bureaukrati og den billigste administration af det efterhånden store antal meget komplekse støtteordninger, som fordrer medvirken af en sagkyndig konsulent.

Der er klare faglige grunde til at tillægge særlig sagkyndige konsulenters tilhørsforhold til den landøkonomiske rådgivningsvirksomhed stor vægt. Dels råder rådgivningstjenesten over faglig ekspertise på alle områder. I den enkelte sag er der ofte behov for ekspertviden inden for flere fagområder, hvilket rådgivningstjenesten netop kan tilbyde. Det er f.eks. særlig tilfældet ved opstilling af forbedringsplaner. Rådgivningstjenestens informations- og kursusvirksomhed sikrer dertil løbende information om alle forhold af betydning for støtteordningerne.

Foreningerne er naturligvis fuldt indforstået med, at de sagkyndige fortsat skal stå til rådighed for landmænd, der ikke er medlem af en landbo- eller husmandsforening. Vi er ikke bekendt med, at der skulle være landmænd, som ikke føler sig tilstrækkeligt betjent under den gældende ordning.

Såfremt der undtagelsesvis skulle opstå situationer, hvor der måtte være særligt behov for at afvige fra den gældende praksis, vil organisationerne være indforstået med, at der i disse situationer kan udpeges sagkyndige, som ikke har et tilhørsforhold til de eksisterende organisationer.

De Danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger skal samtidig anmode om et foretræde for udvalget.

Med venlig hilsen

De Danske Landboforeninger

Axel Ladegaard Jensen

Danske Husmandsforeninger

Chr. Sørensen

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til landbrugsministeren, som denne har besvaret

skriftligt. To af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er

optrykt som bilag til denne betænkning.

Landbrugsministeren har over for udvalget oplyst, at Kommunernes Landsforening i skrivelse af 11. februar 1991 (optrykt som bilag til denne betænkning) har meddelt, at man ikke ønsker at deltage i det i lovens § 20 h nedsatte udvalg, der bistår ved administrationen af ordningen vedrørende tilskud til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter.

Endvidere har udvalget modtaget mundtlig og skriftlig henvendelse fra De danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger. Henvendelsen er optrykt som bilag til denne betænkning.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Erling Christensen (S) Eva Fatum (S) Arne Jensen (S) Henrik Dam Kristensen (S) Jacob Lindenskov (S) Henning Nielsen (S) nfmd. Bjørn Westh (S) Birthe Hansen (SF) Gade (SF) Rønholt (KF) Grove (KF) Mejdahl (V) Sønderby (V) fmd. Svend Heiselberg (V) Ernst B. Schmidt (FP) Marianne Jelved (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 109

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget og om ændring af lov om tilskud til skovforbedrende foranstaltninger

Nr L 109 1990-91, 2. samling

Afgivet af Landbrugs- og Fiskeriudvalget

Afgivet: 19910403