1990 BTL 98 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE AF LÆRERE TIL FOLKESKOLEN NR L 98 1990-91, 2. SAMLING

§ 02. Undervisnings- og forskningsministeren nedsætter et seminarieråd, der er rådgivende for ministeren inden for lovens område.

Stk. 2. Seminarierådet består af direktøren for universitetsafdelingen som formand samt af 11 medlemmer, der udpeges således

1 af seminariernes bestyrelser,

1 af Lærerseminariernes Rektorforsamling,

1 af Dansk Magisterforening,

1 af Lærerstuderendes Landsråd,

1 af Kommunernes Landsforening,

1 af Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab,

1 af Landsforeningen Skole og Samfund,

1 af Frie Grundskolers Fællesråd,

1 af Danmarks Skolelederforening,

1 af Danmarks Lærerforening og

1 af Danmarks Lærerhøjskole.

Stk. 3. Rådet holder møde mindst een gang om året og fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.«

Underændringsforslag

til ændringsforslag nr. 13

Af et mindretal (S og SF)

14) I det ved ændringsforslag nr. 13 foreslåede nye kapitel ændres i § 02, stk. 2, »1 af Frie Grundskolers Fællesråd« til: »1 af Folkeskolens Udviklingsråd«, og »1 af Danmarks Skolelederforening« ændres til: »1 af universiteternes og universitetscentrenes pædagogiske fakulteter«.

Til § 17

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af udvalget

15) I stk. 1, 2. pkt., ændres »kapitel 2 og 3« til: »kapitel 2, 3 og 01«.

16) I stk. 1, 2. pkt., ændres »har dog virkning fra den 1. januar 1992« til: »træder dog i kraft den 1. august 1991«.

17) I stk. 2 ændres »lovens ikrafttræden« til: »den 1. august 1992«.

Bemærkninger

Til nr. 2 og 3

Ændringsforslagene tager sigte på at åbne mulighed for, at enkelte af folkeskolens valgfag kan udbydes som liniefag, f.eks. spansk eller latin. Det er derimod ikke tanken, at alle valgfag (f.eks. ikke fag som motorlære, fotolære eller lignende) skal kunne få status som liniefag.

Til nr. 4

Ændringsforslaget skyldes ønsket om at begrænse antallet af bemyndigelsesbestemmelser i lovforslaget.

Til nr. 5

Med ændringsforslaget ønskes det understreget, at målene for de enkelte fag i læreruddannelsen skal fastsættes centralt som gældende for alle seminarier. Derudover har undervisnings- og forskningsministeren oplyst, at censorerne og deres formandskab varetager tilsynet med, at de enkelte seminarier opfylder de centralt fastsatte fagmål. Ministeren vil følge anbefalingerne i den nye rapport om styrkelse af censorinstitutionen på de videregående uddannelser, herunder bl.a. kravet om tilbagemelding fra censorformændene om uddannelsens niveau.

Endvidere har ministeren oplyst, at de humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige uddannelsesråd for de videregående uddannelser skal tage initiativ til evalueringer af de faglige elementer i læreruddannelsen.

Endelig er det en af Seminarierådets opgaver at sikre, at de overordnede rammer for grunduddannelsen på lærerseminarierne, herunder censorordningen, er tilfredsstillende.

Til nr. 6 og 7

Med ændringsforslagene ønskes det præciseret, at ministeren ikke skal udpege de enkelte medlemmer af statsseminariernes bestyrelser, men at bestyrelsernes sammensætning skal fremgå af en statut, der godkendes af ministeren.

Til nr. 8

Med ændringsforslag nr. 8 understreges det, at ansættelsen af rektor ved et privat seminarium er et anliggende, som bestyrelsen og den alene har ansvaret for.

Til nr. 9

Ændringsforslaget er affattet i overensstemmelse med § 10 i lov nr. 210 af 5. april 1989 om erhvervsskoler.

Til nr. 10

Udgangspunktet er, at der nedsættes to råd, men bestyrelsen kan, hvis rådene er enige heri, sammenlægge dem til et fælles rådgivende organ.

Ændringsforslaget udelukker ikke, at der kan oprettes andre rådgivende organer til at varetage særlige opgaver på seminariet.

Til nr. 11

Ændringsforslaget skyldes ønsket om at begrænse bemyndigelsesbestemmelserne i lovforslaget.

Til nr. 12

Forslagsstillerne er modstandere af muligheden for deltagerbetaling i forbindelse med efter- og videreuddannelse. Mindretallet ønsker, at lærerne skal efter- og videreuddanne sig så meget, som det er muligt, og ikke, at de skal begrænses af det foreslåede deltagergebyr.

Til nr. 13

Ændringsforslaget skyldes ønsket om at opretholde et rådgivende organ for ministeren, der specielt tager sig af lærerseminariernes forhold. Antallet af medlemmer er mindre end i det nuværende seminarieråd, og der er desuden ændret på sammensætningen, således at repræsentanter for aftagergrupperne har fået sæde i rådet.

Til nr. 14

Forslagsstillerne finder, at Folkeskolens Udviklingsråd og universiteternes og universitetscentrenes pædagogiske fakulteter kan tilføre rådet et bredere erfaringsgrundlag på specielt det pædagogiske område og dermed være med til at sikre den nødvendige sammenhæng mellem læreruddannelsens faglige og pædagogiske elementer. Folkeskolens Udviklingsråd har desuden den direkte føling med den løbende udvikling i folkeskolen.

Til nr. 15, 16 og 17

Ændringsforslagene giver mulighed for at iværksætte lovforslagets bestemmelser om styrelsesordningen og Seminarierådet og om efter~ og videreuddannelse allerede fra den 1. august 1991.

Poul Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Frank Jensen (S) Else Marie Mortensen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Hanne Thanning Jacobsen (SF) Holger K. Nielsen (SF) Jette Pors (CD) nfmd. Eva Møller (KF) Pia Christmas-Møller (KF) Jens Jørgensen (KF) Anders Mølgaard (V) Hanne Severinsen (V) fmd. Køpke Christensen (FP) Ole Vig Jensen (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål

Læreruddannelsesudvalget (LU-87) lægger op til en begrænsning af eksamener og prøver. Hvilke overvejelser gør ministeren sig?

Svar

Jeg tilslutter mig LU-87's ønsker om en begrænsning af eksamensperioderne, der i øjeblikket lægger beslag på en uforholdsmæssig stor del af uddannelsestiden. Jeg er også enig i, at alle fag principielt bør afsluttes med en prøve.

Men denne prøve behøver ikke nødvendigvis at være en eksamen i traditionel forstand med udefra kommende beskikkede censorer.

Mine overvejelser går i retning af, at der i visse fag stilles krav om centralt udarbejdede skriftlige opgaver - i nogle fag afholdes der mundtlig prøve, eventuelt med beskikket censor - mens atter andre fag afsluttes med evaluering i form af afløsningsopgaver, intern evaluering (som f.eks. i obligatorisk speciale), praktiske prøver m.v. i overensstemmelse med den måde, faget læses på lokalt. Der kan naturligvis også tænkes kombinationer af de anførte former.

Mit første bud på denne opdeling er, at der under alle omstændigheder bør være »klassisk eksamen« (skriftlig og/eller mundtlig) i liniefagene, i det pædagogiske speciale og i fællesfagene dansk og regning/matematik. Derudover kunne jeg forestille mig, at der skal være prøve i et vist antal fag, som seminariet selv udvælger, og som ikke behøver at være de samme for hver årgang. Endelig kunne evalueringsformen for de resterende fag helt overlades til lokal afgørelse.

En del fag (herunder fysik, men også sprogfag, musik, historie m.fl.) har arbejdet med afløsning af dele af eksamensstoffet. Erfaringerne har været gode, da der har været mulighed for en vis fordybelse og koncentration i et givet område kombineret med en lettelse af tidspresset ved den egentlige eksamen.

Jeg ville imidlertid finde det uheldigt helt at opgive mundtlig eksamen, bl.a. af hensyn til den nødvendige kvalitetskontrol i konsekvens af den større lokale mulighed for tilrettelæggelse af studiet.

Sameksamen mellem to fag kendes også i den eksisterende uddannelse. Der har i LU-87 også været tanker herom, blandt andet om en tættere forbindelse mellem liniefagseksamen og eksamen i almen didaktik.

Eksamensafvikling som skitseret ovenfor betyder afgjort en forenkling.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren, som

denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Danmarks Lærerforening,

Danske Dagblades Forening,

Dansk Magisterforenings Seminarieafdeling,

De Faglige Foreninger for de Praktisk-Musiske Fag,

Forbrugerrådet,

Foreningen af Lærere i de Pædagogiske Fag ved Seminarierne,

Foreningen af Praktikledere ved Seminarierne,

Foreningen af Seminariernes Håndarbejdslærere,

Kursusleder Ingeborg Gimbel, Danmarks Lærerhøjskole,

Københavns Dag- og Aftenseminarium,

Lærerseminariernes Administrative Personaleforening,

Lærerseminariernes Rektorforsamling,

Lærerstuderende Mie Buhl, Juelsminde,

Lærerstuderendes Landsråd,

Seminariernes Formningslærerforening,

Seminariernes Musiklærerforening,

Skole og Samfund, Københavns Amt, og

Skoleleder Kirsten Balle, Bredagerskolen.

Der er af undervisnings- og forskningsministeren stillet ændringsforslag og af et mindretal stillet ændringsforslag og underændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Udvalget har drøftet lovforslagets fagrække, jf. § 2, stk. 2.

Som en konsekvens af en fremtidig stærkere deltagelse i det internationale samfund er det nødvendigt i bl.a. fagene pædagogik og psykologi at udvide og ændre emner som identitetsdannelse og kultur til også at omfatte undervisning af børn fra sproglige og kulturelle mindretal (fremmedsprogede elever).

Udvalget har også drøftet det nye fag billed- og brugskunst. Udvalget er enigt med ministeren i, at målet er at skabe et fag med både praktiske, materialeforarbejdende, kulturelle og æstetisk opdragende elementer, hentet fra især formning og håndarbejde, men tænkt ind i en ny ramme med sigte mod de yngste klasser. Udvalget lægger vægt på, at der i faget indgår væsentlige elementer af arbejdet med barnets billedsproglige udvikling som beskrevet i den nye læseplan for formning/billedkunst i folkeskolen. Udvalget fastholder i øvrigt den beskrivelse af det nye fag, der er givet af Læreruddannelsesudvalget.

Udvalget har endvidere overvejet muligheden for et snævrere samarbejde mellem fagområderne naturfag og historie/samfundsfag og har fået ministerens tilsagn om, at de nærmere regler for disse to fagområder vil sikre, at der vil være mindst eet fælles tema for de to fagområder, der imidlertid får hver sin fagmålsbeskrivelse.

Udvalget har under gennemgangen af lovforslagets § 2 og § 14 drøftet praktikken i den nuværende læreruddannelse som følge af, at bestemmelserne om de faste øvelsesskoler ophæves.

Ministeren har i denne forbindelse oplyst, at der gælder særlige løn- og tjenestetidsregler for ledere og lærere ved de faste øvelsesskoler, og at denne ordning er historisk begrundet i forestillingen om, at praktikken kunne afvikles som en integreret del af de studerendes undervisning på seminariet. Udviklingen har imidlertid vist, at denne tankegang ikke er bæredygtig, idet semesterugepraktikken i vidt omfang koncentreres til særlige perioder og for så vidt kunne foregå andre steder.

Udvalget kan på denne baggrund tilslutte sig, at der ikke længere stilles krav om tilknytning af en fast øvelsesskole til hvert seminarium, og at de særlige øvelsesskolelærerstillinger derfor bør nedlægges ved ledighed.

Udvalget ønsker imidlertid at understrege, at der fortsat vil være en række indholdselementer i læreruddannelsen, der forudsætter et samarbejde mellem seminarierne og praktikskolerne, ligesom der vil være behov for tid til vejledning og undervisning af de lærerstuderende i forbindelse med praktikken. Som eksempler kan nævnes skole-hjem-samarbejdet, klasselærerarbejdet, lærernes kollegiale samarbejde og arbejdet med at forbedre undervisningsdifferentieringen i den daglige undervisning i de enkelte fag. Udvalget forudsætter derfor, at alle studerende vil gennemgå denne del af praktikken ved et mindre antal praktikskoler med fastere tilknytning til seminariet. Ministeren fastsætter nærmere regler for praktikkens formål, omfang og evaluering, jf. lovforslagets § 2, stk. 7. Det enkelte seminarium og skolerne aftaler herefter, jf. lovforslagets § 14, stk. 2, de nærmere regler for samarbejdet, herunder varigheden af samarbejdet og praktikkens tilrettelæggelse og gennemførelse.

Udvalget forudsætter i øvrigt, at seminarierne i en overgangsperiode søger at udnytte øvelsesskolelærernes særlige sagkundskab og erfaring i forbindelse med den fremtidige praktikordning.

Udvalget finder derudover, at de nye løn- og arbejdstidsaftaler, der er nødvendige vedrørende lærernes medvirken ved praktikken, og som skal indgås centralt mellem de forhandlingsberettigede parter, bør afhænge af, hvilke krav der stilles til de medvirkende ledere og lærere i lyset af den nye læreruddannelse, og hvilken arbejdsindsats der forventes af dem.

Der har i udvalget under drøftelsen af lovforslagets § 9 været enighed om, at en repræsentant for lærerne og en repræsentant for de studerende bør tiltræde statsseminariernes bestyrelser som tilforordnede. Såfremt det lokalt besluttes, får repræsentanterne for medarbejderne og for de studerende fuldt medlemskab af bestyrelserne. Tilsvarende gælder for de private seminarier. Ministeren har tiltrådt dette.

Med ændringsforslag nr. 9 har udvalget ønsket at præcisere, hvori bestyrelsens ansvar over for ministeren består, og hvilke muligheder ministeren har for at gribe ind over for en bestyrelse i de særlige tilfælde, hvor dette måtte vise sig nødvendigt, f.eks. i form af et interimsstyre, effektueret ved, at ledelsen af et nærliggende seminarium midlertidigt overtager ledelsen.

Udvalget har ønsket, at både medarbejderne og de studerende som udgangspunkt danner hver deres råd, og har i konsekvens heraf stillet ændringsforslag nr. 10.

Udvalget har ønsket at fastholde et centralt rådgivende organ for ministeren på lærerseminarieområdet. Rådet skal følge udviklingen på seminarierne og medvirke til, at de rammer, der fastsættes for uddannelsen, fortsat sikrer en ensartet læreruddannelse, som præges af både aftagernes og brugernes ønsker.

Udvalget ønsker at understrege, at det fortsat er Danmarks Lærerhøjskoles primære opgave at varetage efter- og videreuddannelse af folkeskolens lærere.

Udvalget lægger imidlertid vægt på, at der med lovforslaget sker en udbygning af seminariernes mulighed for at udbyde efter- og videreuddannelse, men forudsætter, at der af ressourcemæssige årsager foregår en vis koordinering af indsatsen mellem de udbydende parter.

Med henblik på den fremtidige struktur i lærernes efter- og videreuddannelse foreslår udvalget, at der nedsættes et udvalg bestående af de udbydende parter, brugerne og aftagerne til afklaring heraf.

Udvalget forudsætter i øvrigt, at den eksisterende tompladsordning fortsætter på uændrede vilkår, således at der fortsat afsættes begrænsede ressourcer til formålet.

Udvalget har gennemgået alle lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser, bl.a. tilskyndet af ministerens bemærkninger herom under 1. behandling af lovforslaget. Udvalget foreslår, at en række bemyndigelser bortfalder, jf. ændringsforslag nr. 4, 6, 8 og 11. Ændringsforslag nr. 7 er en konsekvens heraf, og ændringsforslag nr. 15, 16 og 17 vedrører lovforslagets ikrafttræden.

Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) udtaler endvidere

Flertallet ønsker desuden at understrege, at internationaliseringen nødvendiggør, at folkeskolens lærere har en viden om, hvorledes de kan arbejde med fremmedsprogede elever i deres dansksproglige udvikling. Erhvervelsen af denne viden må, som også foreslået af Læreruddannelsesudvalget i dettes betænkning, først og fremmest ske i liniefaget dansk. Men derudover bør der også i fællesfaget dansk være en introduktion til undervisning i dansk som andetsprog.

Et andet flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) udtaler

Flertallet finder, at ministerens ændringsforslag om valgfag som liniefag bryder med princippet om, at det er i folkeskoleloven, at fagene værdifastsættes som obligatoriske fag, tilbudsfag eller valgfag, og ikke i læreruddannelsesloven. Hvis f.eks. spansk i fremtiden skal have en »vigtig« placering i folkeskolen, er det i folkeskolens fagrække, at denne ændring skal ske, hvorefter faget pr. automatik vil blive udbudt som liniefag på seminarierne. Reglen giver en rimelig god styring af ressourcerne i læreruddannelsen og sikrer, at de lærerstuderende ikke uddannes i et liniefag, som der ikke er efterspørgsel efter i folkeskolen.

Flertallet er derfor tilfreds med lovforslagets oprindelige formulering og stemmer derfor imod det stillede ændringsforslag.

Et tredje flertal (udvalget med undtagelse af Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer) udtaler: Ministeren har over for flertallet oplyst, at de faglige suppleringskurser må betragtes som et tilbud til de studerende, der ønsker at vælge et liniefag, hvor deres faglige forudsætninger ikke er på højde med det indgangsniveau, der er nødvendigt for at kunne følge undervisningen i faget. Der vil visse steder i enkelte fag måske blive tale om ganske få studerende, eventuelt selvstuderende med meget få timer. Undervisningen kan varetages af seminariets egne lærere, men et samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner i området kan også tænkes.

Flertallet har noteret sig, at ministeren vil overveje mulighederne for at styrke praktikken i læreruddannelsen, herunder muligheden for at indføre et element af lønnet praktik i en eller anden form. Flertallet har ligeledes noteret sig, at ministeren har til hensigt at forhandle noget sådant med de forhandlingsberettigede parter, og flertallet konstaterer, at det i givet fald kræver lovændring.

Et mindretal (udvalget med undtagelse af Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) udtaler følgende

Mindretallet er af ministeren blevet gjort opmærksomt på den binding af liniefagsrækken, som er en følge af bemærkninger til § 2, stk. 3, og som stiller sig hindrende i vejen for, at folkeskolens valgfag kan udbydes som liniefag. Mindretallet ønsker at fastholde bindingen af liniefagene til folkeskolens obligatoriske fag og tilbudsfag, men kan dog tiltræde, at ministeren kan give konkret tilladelse til, at enkelte af folkeskolens valgfag, f.eks. spansk og latin, udbydes som liniefag.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af undervisnings- og forskningsministeren under nr. 4-11, 13 og 15-17 stillede ændringsforslag og de af mindretallet stillede ændringsforslag og underændringsforslag.

Mindretallet er tilfreds med, at det i løbet af udvalgsarbejdet med en række ændringsforslag er lykkedes at forbedre det oprindelige lovforslag til læreruddannelse på en række punkter, som er væsentlige for mindretallet.

Mindretallet kan derfor tilslutte sig lovforslaget med følgende bemærkninger

Mindretallet er tilfreds med, at forslaget om at indføre muligheden for lønnet praktik er trukket tilbage, eftersom de pædagogiske og økonomiske konsekvenser er uoverskuelige og uacceptable.

Udvalget har været enigt om, at medarbejdere og studerende sikres repræsentation i seminariernes bestyrelser med hver een tilforordnet. Lovforslaget giver mulighed for, at man lokalt kan beslutte, at disse repræsentanter også tildeles stemmeret.

Mindretallet mener, at det vil være helt naturligt, at man lokalt udnytter denne mulighed for at ligestille seminariets brugere med den øvrige bestyrelse. Mindretallet lægger afgørende vægt på, at de studerendes og medarbejdernes ret til at danne råd er fastholdt med de stillede ændringsforslag.

Indholdet i læreruddannelsen er gennem udvalgsarbejdet klart blevet styrket med formuleringerne om dansk som andetsprog, billed- og brugskunst samt natur og samfund.

Mindretallet betragter kravet om mindst eet fælles tema i natur og samfund som en god begyndelse på samarbejdet mellem de to fagområder, som foreslået i læreruddannelsesudvalgets betænkning.

Mindretallet finder forslaget om faglige suppleringskurser inderlig overflødigt og mener, at der er tale om en isoleret styrkelse af det faglige niveau uden hensyn til den pædagogiske helhed. Når mindretallet har valgt ikke at stille ændringsforslag hertil, er det, fordi mindretallet gennem udvalgsarbejdet har fået garanti for, at der ikke i forslaget ligger nogen baggrund for krav fra hverken den studerendes eller seminariets side om deltagelse i disse kurser.

Ministeren har i et svar over for udvalget gjort opmærksom på, at han overvejer at udforme de nærmere regler om eksamen således, at der ved siden af mere traditionelle eksamensformer kan afvikles prøve i fagene ved afløsningsopgaver, intern evaluering, praktiske prøver, sameksamen mellem to fag m.v. i overensstemmelse med den måde, fagene læses på lokalt. Mindretallet ønsker på den baggrund at tilkendegive, at alene de praktiske muligheder for eksamensafvikling gør det nødvendigt at gå videre med de nævnte overvejelser. Mindretallet har derfor ønsket svaret optrykt i betænkningen.

Mindretallet kan tilslutte sig det stillede ændringsforslag til lovforslagets § 2, stk. 7, men ønsker at bemærke, at mindretallet mener, at der med ændringsforslagets bemærkninger sker en forskydning af censorernes forpligtelser i henhold til sædvane. Censorernes hovedopgave må nu som før være at sikre de studerende ved eksamen. Sammenblandingen af kontrol med seminarierne og sikring af de studerendes retssikkerhed er uhensigtsmæssig.

Mindretallet mener desuden, at der ud over tilsynet med det faglige niveau er et større behov for tilsyn med den pædagogiske sammenhæng mellem uddannelsens fagområder.

Mindretallet er tilfreds med fastholdelsen af et seminarieråd som et centralt rådgivende organ for undervisnings- og forskningsministeren på læreruddannelsesområdet. Mindretallet ønsker, at Folkeskolens Udviklingsråd og universiteternes og universitetscentrenes pædagogiske fakultet opnår repræsentation i rådet frem for Dansk Skolelederforening, som er medlem af Danmarks Lærerforening, og Frie Grundskolers Fællesråd, som ikke repræsenterer folkeskolen. Mindretallet har derfor stillet ændringsforslag om en ændring af rådets sammensætning.

Mindretallet finder det vigtigt, at læreruddannelsen fremover opdeles i en 1. og 2. del som foreslået i Læreruddannelsesudvalgets betænkning, på trods af at der for seminarier med samlæsning af liniefag mellem årgange gives mulighed for en forskydning af liniefagsundervisningen mellem delene. Opdelingen er vigtig for at opnå et intensivt samspil mellem liniefag og pædagogisk speciale på 2. del samt for at begrænse den tid, der anvendes på eksamener. Mindretallet mener ikke, at muligheden for samlæsning er nødvendig, eftersom en af de afgørende begrundelser for seminariesammenlægningerne var, at 3- og 4-spors-seminarier er store nok til at dække et forsvarligt liniefagsudbud.

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af undervisnings- og forskningsministeren stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af undervisnings~ og forskningsministeren under nr. 4-11, 13 og 15-17 stillede ændringsforslag og det af mindretallet stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 2

Af et mindretal (FP)

1) Stk. 2, nr. 3, affattes således

»3) Det praktisk-musiske fagområde: musik, idræt samt billed- og brugskunst. I fagområdet indgår drama.«

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, V, CD, RV og KRF)

2) Stk. 3, nr. 1, affattes således

»1) Særlig uddannelse i to af folkeskolens obligatoriske fag eller tilbudsfag efter seminariernes muligheder og den studerendes valg (liniefag).«

3) Efter stk. 5 indsættes som nyt stykke

»Stk. 01. Undervisnings- og forskningsministeren kan tillade, at enkelte af folkeskolens valgfag udbydes som liniefag.«

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af udvalget

4) Stk. 6 udgår.

5) I stk. 7 indsættes efter »herunder« ordene: »om målene for de enkelte fag og«.

Til § 9

6) I stk. 2 indsættes efter »vedtægter« ordene: »og ved statsseminarier af en statut, der godkendes af undervisnings- og forskningsministeren«.

7) Stk. 3 udgår.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

Til § 10

8) Stk. 2, 2. pkt., udgår.

Ny paragraf

9) Efter § 10 indsættes som ny paragraf

Ȥ 01. Bestyrelsen er over for undervisnings- og forskningsministeren ansvarlig for seminariets drift, herunder for forvaltningen af de statslige bevillinger.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om at berigtige nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte,

1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges at ministeren, eller

2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse kan dannes efter reglerne i seminariets vedtægter eller statut.«

10) § 12 affattes således

»§ 12. Ved hvert seminarium nedsættes to råd, der repræsenterer henholdsvis medarbejderne og de studerende, og som er rådgivende for seminariets ledelse.

Stk. 2. Bestyrelsen kan med de to råds tilslutning beslutte, at rådene tilsammen skal udgøre eet fælles råd.«

Til § 14

11) I stk. 3, 2. pkt., udgår »fastsætter regler herom og«.

Af et mindretal (S og SF)

Til § 15

12) I stk. 2 udgår », herunder om betaling for deltagelse i undervisningen«.

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af udvalget

Nyt kapitel

13) Efter kapitel 3 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 01

Seminarierådet

Ingen

Nr BTL 98

Betænkning over Forslag til lov om uddannelse af lærere til folkeskolen

Nr L 98 1990-91, 2. samling

Afgivet af Uddannelsesudvalget

Afgivet: 19910523