1990 BTL 87 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STOP FOR STORMOSKEBYGGERI PÅ AMAGER NR L 87 1990-91, 2. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til forsvarsministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål

»Hvad er politiets vurdering af den sikkerhedsrisiko, der kan opstå, såfremt Det Islamiske Kulturcenter bliver overtaget af militante muslimer?»

Svar

I anledning af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Justitsministeriet, der har oplyst, at det ikke på baggrund af de foreliggende oplysninger er muligt at udtale sig om den sikkerhedsrisiko, der kan opstå, såfremt Det Islamiske Kulturcenter bliver overtaget af militante muslimer.

Spørgsmål

»Ministeren bedes oplyse, hvorledes den nylige trærydningsaktion på moskegrunden er i overensstemmelse med lejekontrakten, og efter hvis tilladelse træfældningen er igangsat.«

Svar

Ifølge lejeoverenskomstens bestemmelser er lejer forpligtet til at vedligeholde det lejede. Træfældning er imidlertid ikke omfattet af vedligeholdelsesforpligtelsen, men det er i overenskomstens § 3 forudsat, at det lejede skal anvendes til kirkelige og kulturelle formål og således skal bebygges. Trærydning vil således være nødvendigt i et vist omfang forud for omtalte bebyggelse.

Forsvarets Bygningstjeneste har oplyst, at træfældningen konstateredes ved en besigtigelse den 6. marts 1991, og at Bygningstjenesten ikke har meddelt tilladelse til træfældningen. Ved skrivelse af samme dato henstillede Forsvarets Bygningstjeneste, at træfældningen blev indstillet. Henstillingen blev imødekommet.

Spørgsmål

»I anledning af svaret på spørgsmål 5 bedes ministeren oplyse, hvilken leje moskearealet kunne indbringe, såfremt en anden offentlig institution havde lejemålet på vilkår sammenlignelige med de øvrige lejemål på Faste Batteri.«

Svar

Jeg har i anledning af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Forsvarets Bygningstjeneste, der har oplyst, at såfremt arealet var udlejet til en anden offentlig institution på samme vilkår som de øvrige lejemål på Faste Batteri, vurderes det, at den årlige lejeindtægt ville blive fastsat til op imod ca. kr. 450.000, hvortil kommer den forholdsmæssige andel af skatter og afgifter.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til forsvarsministeren og trafikministeren, som

disse har besvaret skriftligt.

Nogle af udvalgets spørgsmål og forsvarsministerens besvarelse heraf optrykkes som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets og Kristeligt Folkepartis medlemmer) lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret og bemærker i den anledning

Siden 1. behandling af dette lovforslag har der været en meget omfattende debat om, hvorvidt der skal tillades opførelse af en stormoske på Amager. Ikke mindst den 18. marts 1991 var en interessant dag. Københavns Kommune havde haft en lokalplan for området til høring. Resultatet var, at over 4.000 protesterede imod planerne om at tillade Det Islamiske Kulturcenters opførelse af stormoskeen. En fuldmægtig fra Københavns Kommune udtalte den 19. marts 1991 til B.T., at han i sine mange år på rådhuset aldrig havde oplevet noget lignende. »Normalt får vi, når det går højt, 10-15 indsigelser fra borgerne. Dette er helt vildt. Vi har fået lister med ca. 4.000 underskrifter mod moskeen samt 200 personlige breve.«

De mange protester viser, at der er udbredt utilfredshed med projektet blandt Københavns borgere. Selvfølgelig er 4.200 ikke alle i København, men i betragtning af, hvilken »stikprøve« personlige henvendelser normalt anses for at være, ligger der mange, mange titusinder af vrede københavnere bag de formelt udtrykte protester.

Fremskridtspartiet har gennem dagbladsannoncer søgt opbakning til nærværende lovforslag. Resultatet er ganske flot, idet over 6.500 personer har indsendt protester imod moskebyggeriet. De pågældende skulle selv i aktiv handling, annoncen skulle læses, klippes ud, udfyldes, kuverteres, påklæbes porto og sendes til Christiansborg med en udgift på 3,50 kr. Under disse forhold er det meget flot, at så mange har sat sig i bevægelse for at give udtryk for deres utilfredshed med moskebyggeriet.

Under 1. behandling af lovforslaget var den gennemgående årsag hos forsvarsministeren og ordførerne til ikke at ville støtte lovforslaget, at vi har religionsfrihed, at Islam er en verdensreligion, og at andre trossamfund også får billigere forhold for deres kirker m.v.

Også sognepræst Bent Boisen fra Helsinge skriver den 4. april 1991 i B.T., at religionsfrihed må betyde ret til at have et sted, hvor man kan dyrke sin religion.

Flere andre debatdeltagere og Indvandrernes Fællesråd i Danmark har anvendt begrebet religionsfrihed som deres hovedargument for, at staten skal subsidiere det islamiske kulturcenter.

Dr.phil. Sune Dalgård beskriver den 14. marts 1991 situationen i Jyllands-Posten således: »I disse udtalelser er . . .indeholdt to påstande: 1) Islam eller muslimerne er et af de i Danmark anerkendte trossamfund. 2) Disse støttes traditionelt af staten ved at få arealer stillet til rådighed af denne »på lempelige vilkår« til kirkebyggeri og lignende. Begge disse påstande er urigtige: 1) Islam eller muslimerne er ikke et af de i Danmark anerkendte trossamfund. 2) Disse har i nyere tid normalt ikke fået indrømmelser som dem, der her er givet muslimerne. Dette fremgår klart af en udtalelse i 1981 af ambassaderåd Preben Eider i Udenrigsministeriets protokol: »Fremmede lande finder altid selv en grund - eventuelt under bistand af en dansk sagfører - når de skal etablere sig i Danmark med ambassade, kulturinstitution eller erhvervsvirksomhed« (Berlingske Tidende den 28. juli 1981), og det bekræftes af samtidige udtalelser af generalsekretæren for den romersk-katolske kirke i Danmark, pater A. Dekkers, og af næstformanden i Mosaisk Troessamfund, Erik Guttermann, der begge gav udtryk for overraskelse over statens store imødekommenhed over for muslimerne, idet denne imødekommenhed ikke havde noget modstykke i statens forhold til deres trossamfund, der dog hører til de anerkendte (Kristeligt Dagblad den 4. august 1981). Når forsvarsministeren til støtte for sine urigtige påstande også griber til henvisninger til indrømmelser fra statens side over for tyske, svenske og norske kirker her, viser det blot hans desperate mangel på holdbare argumenter. Disse kirker er jo nemlig enten dele af den danske folkekirke eller i hvert fald af den evangelisk-lutherske kirke, som ifølge vores grundlovs § 4 er den danske folkekirke.'

Søren Krarup skriver den 26. marts 1991 følgende i Ekstra Bladet: »Der hersker religionsfrihed i Danmark! Jo, vist er der religionsfrihed i Danmark, men det indebærer ikke, at den danske stat skal forære en stor og kostbar byggegrund til muhamedanerne. Religionsfrihed vil sige, at muhamedanerne har frihed til at købe en grund og opføre en moske og dyrke deres religion. For egne midler. Danmark er i religiøs henseende forpligtet til at støtte den evangelisk-lutherske kirke og den alene. Det betyder, at der hersker ikke religionsfrihed i Danmark i den forstand, at alle religioner er stillet lige: Den evangelisk-lutherske kirke har en fortrinsstilling. Den katolske kirke understøttes ikke af den danske stat. Den jødiske menighed heller ikke. Islam lige så lidt.«

Benson Joel er nigeriansk præst og fortæller i et interview i Kristeligt Dagblad den 23. april 1991 om muslimske chikanerier, forfølgelser, afbrændinger af bygninger, overgreb og mord på kristne. »Når danskerne taler om dialog mellem islam og kristendommen, aner de ikke, hvad de snakker om. Den islamiske fundamentalisme er som et kræftsår, der breder sig«, siger Benson Joel. »Hvis det var danskerne selv, der forlangte en moske, var det en anden sag. Men her er der jo tale om en muslimsk missionsindsats udefra, finansieret af midler udefra, og så må man sige stop. Ingen udefra ville få lov til at komme og bygge en kristen kirke i Nigeria. Præsterne i moskeerne ophidser muslimerne til at overfalde de kristne, ofte med dødelig udgang, og myndighederne griber ikke ind«, fortæller Benson Joel.

Ole Hyltoft skriver den 23. januar 1991 i Ekstra Bladet: »Den samme trosretning og de samme personer, der vil myrde Rushdie, vil nu opføre en moske og et kulturcenter på Amager nær ved Langebro. Deres kirke er sådan en, der udsteder dødsdomme over uskyldige mennesker og forlanger af de troende, at de skal udføre dødsdomme. At kirkegængerne altså skal være forbrydere.«

Muslimer er mange ting, der findes mange forskellige retninger inden for islam. »Den ærværdige Komite«, der står i spidsen for moskeprojektet, repræsenterer ikke alle 60.000 muslimer her i landet, det fremgår bl.a. af følgende

Abdul Salam Madsen fra Ahmadi-muslimerne i Hvidovre udtaler i B.T. den 21. februar 1991: »De muslimer, der bygger moskeen på Amager, betragter Ahmadi-muslimer som vantro. Jeg kan ikke se, hvordan man kan lave et center for hele islam. Hvordan skal de palæstinensiske muslimer f.eks. være sammen med de saudi-arabiske muslimer?»

Ahmad Abulaban fra den arabiske moske på Vesterbrogade udtaler i Ekstra Bladet den 19. marts 1991: »Der er i forvejen 43 moskeer i Danmark. De er opstået ud fra behov fra herboende muslimer. Man skal lade de herboende muslimer varetage deres egne sager.« En anden fremtrædende muslim Abdul Wahid Pedersen siger: »Det er forkert, at diplomater i kraft af deres status står i spidsen for projektet.«

På trods af, at høringsfristen endnu ikke var udløbet, og på trods af, at Københavns Kommune ikke havde givet tilladelse til det, gik den tidligere marokkanske ambassadør, Omar Belkora, der også er formand for »Den ærværdige Komite«, i gang med at rydde moskegrunden for træer den 12. marts 1991.

Træfældning er juridisk at opfatte som en igangsættelse af byggeprojektet. Fremskridtspartiet finder det aldeles uhørt, at myndighederne alene har grebet ind gennem en slap påtale. Tænk, hvad der vil ske, hvis en dansk landmand, der vil starte en mindre erhvervsvirksomhed i en tom lade og ubetænksomt begynder, før alle tilladelser foreligger fra kommune, amtskommune, planstyrelse og de stribevis af andre bureaukrater, der skal sætte kryds og bolle med stempel på landmandens ansøgning, før den kan godkendes. Denne danske landmand ville blive pålagt bøder og være henfalden til straf, hvis han gik i gang, før godkendelser forelå. Men i dette tilfælde ser man nærmest gennem fingrene med den drastiske træfældningskampagne, utvivlsomt fordi det er personer, der nyder diplomatisk immunitet, der står bag skovhugsten, og at det derfor vil kunne skabe »unødige diplomatiske forviklinger«, såfremt der blev grebet rimeligt ind i sagen.

Fremskridtspartiet anser med dette udførlige betænkningsbidrag alle udtalte begrundelser for ikke at støtte lovforslaget som tilbagevist. Tilbage står for partierne alene at tage stilling til, hvorvidt den danske stat i de resterende 40 år af lejekontrakten hvert år skal gå glip af mindst 449.000 kr. i mistet lejeindtægt samt udsætte Danmark for sikkerhedsrisiko ved at tillade, at en enkelt fraktion inden for islam tilgodeses så rundhåndet af staten.

Et andet mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) ønsker at udtale, at Kristeligt Folkeparti til enhver tid vil forsvare den grundlovssikrede religionsfrihed, herunder retten til at bygge kirker, synagoger, moskeer og lignende.

Kristeligt Folkeparti tager skarpt afstand fra de udtryk for fremmedhad, der er fremkommet i den offentlige debat om stormoskeen.

Kristeligt Folkeparti mener ikke, at den kendsgerning, at den danske stat på særligt gunstige vilkår har stillet grunde til rådighed for nabolandes kirker, som står den danske folkekirke nær (f.eks. den norske, svenske og engelske kirke), har skabt præcedens for, at repræsentanter for religionssamfund fra alle andre lande kan få en tilsvarende status.

Kristeligt Folkeparti mener derfor, at kontrakten i 1981 var en fejltagelse.

Kristeligt Folkeparti anser de juridiske muligheder for i dag at hæve kontrakten med henvisning til misligholdelse for usikre og vil derfor hverken stemme for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.

Helen Jørgensen (S) Hans Hækkerup (S) fmd. Arne Jensen (S) Qvist Jørgensen (S) Ingrid Rasmussen (S) Trøjborg (S) Jens Thoft (SF) Pelle Voigt (SF) Arne Melchior (CD) Helge Adam Møller (KF) Rønholt (KF) Pia Larsen (V) Hanne Severinsen (V) Sønderby (V) nfmd. Poul Nødgaard (FP) Jørgen Estrup (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

Ingen

Nr BTL 87

Betænkning over Forslag til lov om stop for stormoskebyggeri på Amager

Nr L 87 1990-91, 2. samling

Afgivet af Forsvarsudvalget

Afgivet: 19910521