Legislator Case Law & Legislation
199024K00057 DK

1990 BTL 57 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ADGANG TIL UDØVELSE AF VISSE ERHVERV I DANMARK FOR STATSBORGERE I DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER OG DE NORDISKE LANDE NR L 57 1990-91, 2. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1990 57 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til industriministeren, som denne har besvaret

dels skriftligt, dels i samråd.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra Dansk Ingeniørforening og Ingeniør-Sammenslutningen.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret, idet flertallet ønsker at udtale følgende

Flertallet er opmærksom på, at der under drøftelserne i EF om direktiv 89/48/EØF, der formodes at have et begrænset anvendelsesområde i Danmark, og det senere forslag til et supplerende direktiv, har pågået - og fortsat pågår - en diskussion om begrebet »indirekte lovregulering«. Flertallet lægger i denne forbindelse vægt på, at EF-Kommissionen under behandlingen af forslag til direktiv, der skal supplere direktiv 89/48/EØF, har tilkendegivet, at dette direktiv også kan omfatte »kollektive overenskomster eller andre faglige aftaler, der er indgået af myndighederne eller af offentlige virksomheder i deres egenskab af arbejdsgivere«, når det af overenskomsterne eller aftalerne fremgår, at parterne er enige om, at der kræves »et uddannelsesbevis eller en kompetenceattest« for udøvelse af den erhvervsmæssige virksomhed.

Flertallet lægger endvidere vægt på, at industriministeren i et svar til udvalget har bekræftet, at overenskomst- og arbejdsforhold ikke berøres af nærværende lovforslag.

Flertallet lægger tillige vægt på, at industriministeren over for udvalget har oplyst, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil indhente udtalelser fra de berørte organisationer, forinden der træffes principielle afgørelser og afgørelser om fortolkningsspørgsmål.

Endelig konstaterer flertallet, at der med lovforslaget ikke er taget stilling til eventuelle senere lovforslag fremsat som følge af vedtagelsen af supplerende EF-direktiver.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet finder ikke, at Folketinget bør give lovhjemmel til implementering af endnu ikke vedtagne EF-direktiver eller nordiske aftaler.

Lotte Henriksen (S) Ole Vagn Christensen (S) Sonja Mikkelsen (S) Erling Olsen (S) Nyrup Rasmussen (S) fmd. Løvig Simonsen (S) Tommy Dinesen (SF) Rahbæk Møller (SF) Sonja Albrink (CD) Flemming Hansen (KF) nfmd. Kai Dige Bach (KF) Svend Heiselberg (V) Pia Larsen (V) Helge Sander (V) Annette Just (FP) Lone Dybkjær (RV) Lysholm Christensen (KRF)

Betænkning over lovforslag 1990 57 Valid

Nr BTL 57

Betænkning over Forslag til lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark for statsborgere i De Europæiske Fællesskaber og de nordiske lande

Nr L 57 1990-91, 2. samling

Afgivet af Erhvervsudvalget

Afgivet: 19910411

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →