1990 BTL 38 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STEMPELAFGIFT (INDFØRELSE AF STEMPELFRIHED VED OMBYTNING AF REALKREDITLÅN OG REALKREDITLIGNENDE LÅN MELLEM REALKREDITINSTITUTTER M.V. SAMT VED OPTAGELSE AF NYE LÅN HOS DISSE TIL INDFRIELSE AF GAMLE REALKREDITLÅN ELLER REALKREDITLIGNENDE LÅN) NR L 38 1990-91, 2. SAMLING
Statutory Text (3 Articles)
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra Assurandør-Societetet og Realkreditrådet.
Der er af skatteministeren stillet et ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med det af skatteministeren stillede ændringsforslag.
Ændringsforslag
Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget
Til § 1
1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 62, stk. 1, nr. 3, ændres »lån i realkreditinstitutter« til: »lån i realkreditinstitutter og i Dansk Landbrugs Realkreditfond«.
Bemærkninger
Til nr. 1
Dansk Landbrugs Realkreditfond er et finansieringsinstitut, der i henhold til lov nr. 278 af 7. juli 1960 er godkendt af landbrugsministeren til at yde sekundære lån i landbrugsejendomme og gartnerier samt skov- og havebrugsejendomme med dertil hørende besætninger og inventar m.v.
Realkreditfonden er således ikke et realkreditinstitut, der skal godkendes af boligministeren.
Da realkreditfonden imidlertid yder lån på vilkår, der svarer til realkreditlån, er det fundet rigtigt at medtage den under ordningen med stempelfrie kreditorskifter.
Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Hans Erenbjerg (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V) nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)
Ingen
Nr BTL 38
Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om stempelafgift (Indførelse af stempelfrihed ved ombytning af realkreditlån og realkreditlignende lån mellem realkreditinstitutter m.v. samt ved optagelse af nye lån hos disse til indfrielse af gamle realkreditlån eller realkreditlignende lån)
Nr L 38 1990-91, 2. samling
Afgivet af Skatteudvalget
Afgivet: 19910222