1990 BTL 36 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (GENSIDIGE FORSIKRINGSFORENINGERS OMDANNELSE TIL AKTIESELSKABER M.V.) NR L 36 1990-91, 2. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 2

»Der ønskes en udtømmende redegørelse for, hvilke foreninger, andelsselskaber m.v. der beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, samt hvor meget en normalbeskatning med 40 pct. ville indbringe i provenu fra de foreninger m.v., der i dag beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.«

Svar

Der kan ikke gives nogen udtømmende opremsning af, hvilke foreninger, andelsselskaber m.v. der beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Bestemmelsen er en opsamlingsbestemmelse, således at forstå, at den omfatter de selvstændige skattesubjekter, som ikke er omfattet af en af de øvrige skattepligtsbestemmelser i selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven.

Der kan således alene foretages en negativ afgrænsning af bestemmelsen.

Som eksempel på typiske foreninger, der er omfattet af bestemmelsen, kan nævnes foreninger, der varetager almennyttige eller almenvelgørende formål, hobbyformål eller andre ikkefaglige formål. Dernæst omfatter bestemmelsen en række ældre selvejende institutioner, som ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af fondsbeskatningsloven.

Foreninger m.v., der ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af selskabsskattelovens regler om beskatning af kooperationer m.v., vil også være omfattet af bestemmelsen.

For indkomstårene 1988 og 1989 har den pålignede selskabsskat vedrørende foreninger, institutioner m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, udgjort henholdsvis 290 mio. kr. og 425 mio. kr. fordelt på 700-800 foreninger m.v. Skattepligten omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed.

Det er ikke muligt at opgøre merprovenuet ved en generel selskabsbeskatning af den samlede indkomst i disse foreninger m.v., fordi der ikke foreligger statistiske oplysninger om den del af den samlede indkomst, der ikke er skattepligtig.

Spørgsmål 6

»Kan der efter lovforslagets vedtagelse dannes egentlige forsikringskoncerner, dvs. sambeskattede koncerner, hvori indgår såvel et skadesforsikringsselskab som et livsforsikringsselskab?»

Svar

Som det fremgår af lovforslagets § 1, jf. den foreslåede § 14 d, stk. 7, i fusionsloven og bemærkningerne hertil, kan der etableres egentlige koncerner, hvori indgår såvel et skadesforsikringsselskab som et livsforsikringsselskab.

Ifølge forsikringslovgivningen kan livsforsikringsvirksomhed og skadesforsikringsvirksomhed ikke drives i det samme selskab. Uanset omdannelsen til aktieselskab vil det derfor være nødvendigt at opretholde såvel livsforsikringsselskaber som skadesforsikringsselskaber.

Såfremt de almindelige betingelser for sambeskatning er opfyldt, vil sambeskatning også for sådanne selskaber kunne finde sted.

Spørgsmål 8

»Er det korrekt forstået, at hvis enten den faktiske anskaffelsesværdi eller værdien pr. 31. december 1990 af et gensidigt livsforsikringsselskabs obligationsbeholdning er højere end den regnskabsmæssigt bogførte værdi i forsikringsselskabets regnskab pr. 31. december 1990, så vil dette forsikringsselskab efter indtræden under beskatning - jf. lov nr. 889 af 29. december 1989 - kunne bruge denne højere værdi som grundlag for opgørelsen af sine skattepligtige kursavancer, medens det samme forsikringsselskab bruger den lavere bogførte værdi som grundlag for beregning af sine regnskabsmæssige kursavancer, der derefter er grundlaget for beregning af bonushensættelse til forsikringstagerne?

Er de hensættelser til bonus, der foretages efter 1. januar 1991 på grundlag af ikke beskattede kursavancer, skattemæssigt fradragsberettigede?

Hvis dette er tilfældet og der dermed frembringes skattemæssigt underskud, kan dette underskud så overføres til fradrag i den skattepligtige indkomst for et skadesforsikringsselskab gennem en sambeskatning, hvis selskaberne har ladet sig omdanne til selskaber og dannet en forsikringskoncern skattefrit efter dette lovforslags bestemmelser?»

Svar

Spørgsmålet knytter sig til overgangsreglen i selskabsskattelovens § 35 K, der blev indført ved lov nr. 889 af 29. december 1989, hvor gensidige forsikringsforeninger blev gjort skattepligtige fra og med indkomståret 1991.

Det er korrekt, at gensidige forsikringsselskaber i forbindelse med overgangen til fuld beskatning har mulighed for vedrørende fordringer at vælge markedsværdi (primo 1991) frem for regnskabsmæssig værdi som indgangsværdi ved opgørelsen af skattepligtige avancer. Forskellen mellem (den højere) markedsværdi og de regnskabsmæssige værdier vil med tiden også blive regnskabsmæssigt registreret, men ikke beskattet. En sådan gevinst kan livsforsikringsselskaber realisere skattefrit og henlægge med fradragsret til fordel for de forsikrede. Fradragsretten bevirker, at der kan opstå et skattemæssigt underskud, som kan udnyttes, såfremt livsforsikringsselskabet er sambeskattet med f.eks. et skadesforsikringsselskab.

Socialistisk Folkeparti har den 28. december 1990 fremsat lovforslag (L 30) om ændret overgangsbeskatning for gensidige livsforsikringsselskaber. Ifølge forslaget skal indgangsværdierne for livsforsikringsselskaber, der overgår til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5, være de regnskabsmæssige værdier for at forhindre fremkomsten af underskud som følge af ovennævnte henlæggelsesmuligheder.

Situationen forekommer imidlertid stort set ikke i praksis. Der eksisterer således kun 3 gensidige livsforsikringsselskaber, hvoraf de to store allerede før 1991 var skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5. Disse selskaber er derfor ikke omfattet af overgangsreglen i selskabsskattelovens § 35 K.

Spørgsmål 9

»Hvis der svares bekræftende på ovenstående spørgsmål, vil ministeren så oplyse den faktiske forskel - selvfølgelig anslået - på de skattemæssige indgangsværdier og de regnskabsmæssige indgangsværdier for de gensidige livsforsikringsselskaber?»

Svar

Den regnskabsmæssige værdi af fordringsbeholdningen i det ene gensidige livsforsikringsselskab, der pr. 1. januar 1991 blev skattepligtigt i medfør af lov nr. 889 af 29. december 1989, udgjorde i henhold til Forsikringstilsynets beretning knap 18 mio. kr. ultimo 1989.

Det må på denne baggrund konstateres, at forskellen mellem de skattemæssige og de regnskabsmæssige indgangsværdier pr. 1. januar 1991 for dette selskab vil være af en meget begrænset størrelsesorden.

Spørgsmål 10

»Hvis ovenstående spørgsmål om skabelse af ekstra fradrag besvares bekræftende, overvejer ministeren så at foretage ændringer i ikrafttrædelsesreglerne eller i nærværende lovforslag?»

Svar

Det overvejes ikke at foreslå ændringer i ikrafttrædelsesreglen i selskabsskattelovens § 35 K. Som nævnt i svaret på spørgsmål 8 er overgangsreglen kun relevant for eet gensidigt livsforsikringsselskab, hvis aktiver må betegnes som ubetydelige i denne henseende.

Derudover er det min principielle opfattelse, at der ingen forbindelse er mellem et fradrag som det omhandlede og måden, det er finansieret på. Det er ikke og bør ikke være afgørende, om en hensættelse til fordel for forsikringstagerne sker på baggrund af beskattede indtægter eller ej.

Spørgsmål 12

»Hvad er baggrunden for, at § 17, stk. 4, foreslås opretholdt, når denne bestemmelse ifølge ministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål nr. 176 (Alm. del - bilag 342, folketingsåret 1989-90) kun bruges for to selskaber?

Hvad er baggrunden for, at netop disse to selskaber skal have skattefrihed for renter og lignende, jf. ovennævnte besvarelse?»

Svar

Efter selskabsskattelovens § 17, stk. 4, kan skatteministeren fritage holdingselskaber helt eller delvis for beskatning, når deres eneste faktiske virksomhed er at eje eller administrere aktier i et bestemt andet selskab, hvori de ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.

Det fremgår af min besvarelse af udvalgets spørgsmål 176 (Alm. del - bilag 342, folketingsåret 1989-90), at adgangen til bevillingsmæssig lempelse efter denne bestemmelse tager sigte på holdingselskaber, der er oprettet med det formål at bevare dansk indflydelse på ledelsen af datterselskaber, der er hjemmehørende her i landet.

Selskabsskattelovens § 17, stk. 4, kan således ikke anvendes som en almindelig lempelsesregel for holdingselskaber, der har andre indtægter ud over udbytte fra her i landet hjemmehørende datterselskaber, hvori de ejer mindst 25 pct. af aktierne.

Som jeg også anførte i svaret, mener jeg, at selv om reglen kun har været anvendt i stærkt begrænset omfang, er det hensigtsmæssigt at bibeholde den mulighed, som reglen giver, for at lempe i ganske særlige tilfælde.

På grund af reglerne om tavshedspligt kan jeg ikke nærmere kommentere de to konkrete sager.

Spørgsmål 15

»Det bedes nærmere begrundet, at disse marginale ændringer medfører så store edb-udgifter. Er det korrekt forstået, at det vil koste op mod 400.000 kr. i edb-udgifter at »flytte« beskatningen af ca. 10 realkreditinstitutter fra fondsbeskatningsloven til selskabsskatteloven?

Hvorledes vil disse omkostninger blive dækket?»

Svar

I forbindelse med fondsbeskatningslovens gennemførelse blev der udviklet et selvstændigt fondsbeskatningssystem (FBS) ved siden af det hidtidige selskabsskattesystem (SSR). De foreslåede lovændringer vil medføre, at de institutioner, der er blevet beskattet i medfør af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 4, fra skatteåret 1992-93 skal overflyttes fra fondsbeskatningssystemet til selskabsskattesystemet.

I selskabsskattesystemet skal institutionerne indplaceres som ny kategori, samtidig med at de fjernes fra fondsbeskatningssystemet.

Etableringen af den nye kategori i selskabsskattesystemet påvirker det meste af dette system, og alene omkostningerne i den forbindelse skønnes at andrage ca. 110.000 kr.

Omkostningerne i forbindelse med ændringer i fondsbeskatningssystemet afhænger af, hvorledes de under fondsbeskatningslovens § 1, nr. 5, nævnte foreninger behandles systemmæssigt for skatteåret 1991-92, idet det bemærkes, at foreningerne ikke hidtil har været selvstændigt skattepligtige efter fondsbeskatningsloven. Omkostningerne til ændringerne i dette system skønnes at udgøre ca. 85.000 kr.

Endelig forudsætter de foreslåede lovændringer tilretninger i statens register over erhvervsdrivende (SE). Ud over forskellige ændringer af maskinel art, som nødvendiggøres af de omtalte ændringer af henholdsvis fondsbeskatnings- og selskabsskattesystemet, drejer det sig om ændring af forskellige tekster og billeder. Omkostningerne hertil skønnes at være ca. 125.000 kr.

De samlede edb-udgifter i forbindelse med lovforslagets gennemførelse skønnes således at udgøre ca. 320.000 kr., og disse udgifter vil kunne afholdes inden for Told- og Skattestyrelsens nuværende bevillinger gennem omprioriteringer.

Spørgsmål

»Udvalget udbeder sig en liste over gensidige forsikringsselskaber og oplysning om, fra hvilket tidspunkt de forskellige selskaber blev beskattet.«

Svar

De gensidige forsikringsforeninger er enten skattepligtige efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 eller 6.

Hovedparten af de gensidige forsikringsforeninger er på nuværende tidspunkt omfattet af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Disse foreninger er alene skattepligtige af erhvervsmæssig virksomhed, hvilket ikke omfatter leverancer til medlemmer. Disse gensidige forsikringsforeninger er således ofte skattefri.

Skattemyndighedernes tavshedspligt forhindrer, at der gives oplysninger om de enkelte foreningers skatteforhold.

Told- og Skattestyrelsen kan derudover oplyse, at Styrelsen ikke umiddelbart systemmæssigt kan udtrække oplysninger til besvarelse af det stillede spørgsmål.

Tillægsbetænkningen

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Udvalget har stillet et spørgsmål til skatteministeren, som optrykkes som bilag til tillægsbetænkningen.

Herefter indstiller et flertal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Fremskridtspartiets, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Trøjborg (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente Juncher (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V) nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 24

»Vil ministeren bekræfte, at der med vedtagelsen af ændringsforslagene nr. 4, 9 og 10 ikke sker formuemæssige ændringer for en aktieejende realkreditforening og det ejede aktieselskab med indførelsen af sambeskatning?»

Svar

Uanset at to selskaber er sambeskattet, behandles selskaberne stadig som to selvstændige subjekter. Der er således ingen mulighed for uden videre at overføre formuegoder fra det ene selskab til det andet.

Sambeskatningen indebærer udelukkende, at der opgøres en sambeskatningsindkomst, der udgør summen af de enkelte selskabers indkomst. På denne måde vil et eventuelt underskud i et af selskabaerne kunne udnyttes til fradrag i et andet selskab.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret dels

skriftligt, dels mundtligt.

Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag til denne betænkning.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Advokatfirmaet Arendorff & Partnere,

Assurandør-Societetet,

Christiansen, J. L., Skanderborg, og P. Frederiksen, Arden, og

Realkreditrådet.

Der er af skatteministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet og det af skatteministeren under nr. 11 stillede ændringsforslag.

Mindretallet finder på baggrund af ministerens besvarelse af spørgsmål 23 ingen anledning til at gennemføre ændringsforslagene nr. 4, 9 og 10, da der ikke er aktuelle behov herfor ifølge de foreliggende oplysninger. Ministerens øvrige ændringsforslag forbedrer ikke lovforslagets indhold, hvorfor de ikke kan støttes. Derimod er det væsentligt, at ændringsforslagene nr. 3, 5 og 7, stillet af mindretallet, vedtages, da der i modsat fald vil ske en væsentlig generel lempelse af beskatningen, der ikke er tilsigtet.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan stemme for de under nr. 3, 5 og 7 stillede ændringsforslag. Mindretallet ønsker hverken at stemme for eller imod de under nr. 4, 9 og 10 stillede ændringsforslag. Mindretallet er tilhænger af, at en Investeringsfond for Østlandene i lighed med Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene friholdes for beskatning. Men udvalgsbehandlingen har klart vist, at der er spekulationsmuligheder, jf. spørgsmål 6, ved at sikre sambeskatning med livs/skadesforsikringsselskaber og ved at åbne mulighed for, at ikkebeskattede kursavancer, der hensættes til bonus, kan indgå som efterfølgende fradrag. Det var netop denne fidus, SF's lovforslag nr. L 30, Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven. (Ændret overgangsbeskatning for gensidige forsikringsselskaber), forsøgte at stoppe. Et flertal har beklageligvis afvist dette.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse og vil redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Et femte mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Ændringsforslag

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, V, RV og KRF)

1) Indledningen affattes således

»I lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 569 af 7. august 1990, foretages følgende ændringer:».

2) Før den foreslåede ændring, som bliver nr. 1, indsættes som nyt nummer

»01. § 14 c affattes således

Ȥ 14 c. Bestemmelserne i kapitel 1 finder, i det omfang de er anvendelige, tilsvarende anvendelse

1) Ved fusion af fonde omfattet af fondsbeskatningsloven.

2) Når en af de i nr. 1 nævnte fonde fusionerer med et datterselskab, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og den fortsættende fond besidder samtlige aktier eller anparter i det ophørende selskab.

3) Ved fusion af foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven.«»

Til § 2

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF)

3) Nr. 1 affattes således

»1. § 1, stk. 1, nr. 5, affattes således

»5) gensidige forsikringsforeninger, hvis ikkeerhvervsmæssige indtægter overstiger 1 mio. kr., medmindre den gensidige forsikringsforening udelukkende driver sygeforsikringsvirksomhed og skatteministeren har truffet bestemmelse om, at den pågældende forsikringsforening er omfattet af nr. 6, samt selskaber, foreninger m.v., der er opstået ved ændring af en gensidig forsikringsforening, efter at denne har overdraget sin forsikringsvirksomhed, jf. § 14 d i lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v., og som ikke er omfattet af nr. 1, 2 eller fondsbeskatningsloven,».«

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, V, RV og KRF)

4) I det under nr. 2 foreslåede nye § 1, stk. 1, nr. 5 b, indsættes efter »Institutter godkendt i henhold til realkreditloven, der ikke er omfattet af nr. 1,» ordene: »foreninger som nævnt i realkreditlovens § 69, stk. 2,».

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF)

5) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer

»01. I § 1, stk. 3 og 4, ændres »stk. 1, nr. 6« til: »stk. 1, nr. 5 og 6«.'

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, V, RV og KRF)

6) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer

»02. I § 17, stk. 2, 1. pkt., ændres »de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte selskaber« til: »de i § 1, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v.«.'

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF)

7) Nr. 14 udgår.

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, V, RV og KRF)

8) Efter nr. 17 indsættes som nyt nummer

»03. I § 31, stk. 3, nr. 4, indsættes efter »gensidige forsikringsforeninger« ordene: »samt andre selskaber, foreninger m.v.«.'

Til § 3

9) Nr. 3 affattes således

»3. § 1, nr. 4 og 5, ophæves.«

10) Nr. 4 affattes således

»4. § 1 A ophæves.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, RV og KRF)

11) Nr. 12 udgår.

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Det foreslås at udvide adgangen til skattefri fusion af foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven.

Ved lov nr. 255 af 25. april 1990 blev der indsat en ny § 14 c i fusionsloven, som bl.a. giver foreninger omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 2, (brancheforeninger) mulighed for at fusionere skattefrit. Tilsvarende blev der givet foreninger omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 3, (arbejdsmarkedssammenslutninger) mulighed for at fusionere skattefrit. Derimod blev der ikke givet hjemmel til skattefri fusion af brancheforeninger med arbejdsmarkedssammenslutninger. Baggrunden var, at der ikke syntes at være behov herfor på daværende tidspunkt.

Der har nu vist sig at være et behov, hvorfor fusionslovens § 14 c foreslås ændret.

Til nr. 3, 5 og 7

Ved ændringsforslagene vil den gensidige forsikringsforening først blive omfattet af den fulde beskatning, såfremt den ikkeerhvervsmæssige indtægt overstiger 1 mio. kr. Hvis den ikkeerhvervsmæssige indtægt er mindre end det nævnte beløb, vil den gensidige forsikringsforening være at beskatte i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Dette indebærer, at den ikkeerhvervsmæssige indkomst er undtaget fra beskatning. Ved i bestemmelsens stk. 3 og 4 at indføje en henvisning til stk. 1, nr. 5, sikres det, at afgrænsningen mellem erhvervsmæssige og ikkeerhvervsmæssige indtægter er den samme både i relation til stk. 1, nr. 5 og 6.

I forhold til bundfradraget i lovforslagets § 2, nr. 14, vil bagatelgrænsen kun komme de små forsikringsforeninger til gode. Såfremt forsikringsforeningen har en ikkeerhvervsmæssig indtægt, der overstiger 1 mio. kr., vil foreningen således blive beskattet af den fulde indkomst.

Til nr. 4, 9 og 10

Foreninger, der i forbindelse med realkreditinstitutters omdannelse til aktieselskaber modtager aktiver fra et oprettet realkreditaktieselskab, beskattes efter fondsbeskatningsloven som fonde. Det følger af lov nr. 255 af 25. april 1990.

Efter lovforslaget skal også realkreditinstitutter m.v., som ikke lader sig omdanne til aktieselskaber, overflyttes til selskabsskatteloven, hvorved fondsbeskatningsloven bliver en lov for registreringspligtige fonde og foreninger samt for foreninger som nævnt i realkreditlovens § 69, stk. 2.

Det foreslås, at også foreninger som nævnt i realkreditlovens § 69, stk. 2, overflyttes til selskabsskatteloven, hvor de hører mere naturligt hjemme. Overflytningen vil bortset fra et bundfradrag på 25.000 kr. ikke medføre nogen forskel for så vidt angår foreningernes indkomstopgørelse eller fradragsmuligheder.

Overflytningen vil dog medføre, at foreningerne får mulighed for sambeskatning med f.eks. realkreditaktieselskaber svarende til, hvad der efter ændringsforslag nr. 5 skal gælde for foreninger, der ejer forsikringsaktieselskaber.

Til nr. 6

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at forslaget om at ophæve reglerne om udlandslempelse i regeringens lovforslag nr. L 4, Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove. (Skatteomlægninger), er trukket tilbage.

Nærværende ændringsforslag vil medføre, at sparekasser, brugsforeninger og finansierings- og kreditinstitutter m.v. fortsat får mulighed for at opnå udlandslempelse.

Det foreslås endvidere, at gensidige forsikringsforeninger, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5, omfattes af reglerne i selskabsskattelovens § 17, stk. 2, om udlandslempelse. Dette vil være en naturlig følge af, at disse foreninger i øvrigt beskattes som aktieselskaber.

Til nr. 8

Ved lovforslagets § 2, nr. 1, er det hensigten at sikre, at de selskaber, foreninger m.v., der opstår ved en ændring af den gensidige forsikringsforening, vil være undergivet de samme skattemæssige regler som de gensidige forsikringsforeninger. Den eneste forskel er ifølge bemærkningerne til § 2, nr. 1, in fine, at disse selskaber, foreninger m.v. ikke får det foreslåede bundfradrag.

Imidlertid har det vist sig, at disse selskaber, foreninger m.v. ikke efter de gældende regler har mulighed for sambeskatning. Dette skyldes den snævre formulering af selskabsskattelovens § 31, stk. 4, nr. 5, der kun omtaler reelle gensidige forsikringsforeninger.

Idet selskaberne og foreningerne, der nu indføjes i § 1, stk. 1, nr. 5, er undergivet samme beskatning som de gensidige forsikringsforeninger, foreslås det, at de også får samme mulighed for sambeskatning. I øvrigt vil beskatningen af de pågældende selskaber, foreninger m.v. svare til en reel aktieselskabsbeskatning.

Til nr. 11

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at lovforslag nr. L 9, Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove. (Ophævelse af dobbeltbeskatningen af aktieudbytte), er gennemført. Ifølge dette lovforslag ophæves fondsbeskatningslovens § 12.

Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Hans Erenbjerg (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V) nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

Ingen

Nr BTL 36

Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Gensidige forsikringsforeningers omdannelse til aktieselskaber m.v.)

Nr L 36 1990-91, 2. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19910508