1990 BTL 35 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM INDFØDSRETS MEDDELELSE NR L 35 1990-91, 2. SAMLING
Statutory Text (3 Articles)
Udvalget har behandlet lovforslaget i et møde.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede ændringsforslag og henviser i øvrigt til bemærkningerne hertil.
Grundlovens tekst og ånd tager sigte på at beskytte det danske folk og understreger med al tydelighed, at der skal foretages en individuel bedømmelse af hver enkelt ansøger, uanset om der er 704 ansøgere eller kun to.
Folketingets afgørelse, om en udlændings ansøgning om dansk indfødsret skal godkendes, beror således på en individuel bedømmelse af ansøgerens forhold. Der er således ikke blot tale om at opstille visse kriterier vedrørende kriminalitet, men om andre forhold, f.eks. om ansøgeren i prøvetiden har været i stand til at forsørge sig og sine uden at ligge det offentlige til byrde.
Fremskridtspartiet har den helt klare grundholdning, at udlændinge, som ønsker dansk statsborgerskab, i prøvetiden skal have haft en straffri vandel, forstået på den måde, at de ikke må have overtrådt straffeloven eller begået alvorlige overtrædelser af særlovgivningen.
Ud af de 704 ansøgere er der heldigvis kun 20 personer, som Fremskridtspartiet ikke mener opfylder dette krav.
Det skal i øvrigt afslutningsmæssigt bemærkes, at når en ansøger ikke får tildelt et dansk statsborgerskab, er det ikke ensbetydende med, at ansøgeren efterfølgende bliver udvist, idet de fleste af ansøgerne har været i Danmark i så lang tid (7 år), at de alle har en tidsubegrænset opholdstilladelse.
Ændringsforslag
Af et mindretal (FP)
Til § 1
1) Nr. 1, 2, 3, 5, 29, 30, 54, 64, 106, 107, 121, 137, 147, 171, 175, 177, 182, 217, 221, 228, 241, 249, 250, 267, 270, 285, 291, 298, 300, 302, 303, 305, 313, 322, 325, 333, 336, 386, 403, 417, 425, 447, 448, 458, 460, 466, 467, 475, 476, 501, 511, 531, 541 og 544 udgår.
2) Nr. 9, 10, 39, 48, 51, 53, 65, 80, 100, 108, 123, 141, 145, 148, 152, 154, 170, 185, 306, 310, 324, 334, 348, 354, 361, 370, 373, 378, 391, 414, 438, 443, 451, 461, 505, 527 og 543 udgår.
3) Nr. 15, 19, 35, 46, 58, 62, 69, 72, 73, 75, 84, 94, 95, 130, 136, 199, 207, 208, 210, 216, 219, 242, 248, 257, 258, 265, 292, 307, 314, 316, 317, 321, 327, 331, 341, 356, 395, 441, 454, 488, 492, 508, 512, 516, 521 og 522 udgår.
4) Nr. 24 Hasem Hussin Al Hussaini, Frederiksværk, født i Libanon, udgår.
5) Nr. 43 Mohammad Anwar, København, født i Pakistan, udgår.
6) Nr. 86 M'hamed Buziri, København, født i Marokko, udgår.
7) Nr. 88 Domingo Cabrera, København, født i Filippinerne, udgår.
8) Nr. 135 Abdessalam El Mahdi, København, født i Marokko, udgår.
9) Nr. 139, 151, 167, 168, 178, 204, 237, 399, 434, 435, 474 og 484 udgår.
10) Nr. 146 Abdelmalek Figuigui, Ishøj, født i Marokko, udgår.
11) Nr. 153 Majid Ghotbi, København, født i Iran, udgår.
12) Nr. 179 Nasser Hassan Hassanien, Fjerritslev, født i Libanon, udgår.
13) Nr. 196 Hussein Abdelmageed Hussein Ibrahim, Frederiksberg, født i Sudan, udgår.
14) Nr. 227 Madjid Amani Rasteh Kanari, Vejle, født i Iran, udgår.
15) Nr. 240 Bahadur Khan, Ishøj, født i Pakistan, udgår.
16) Nr. 246 Abdulkhaliq Rashid Khidhir, København, født i Irak, udgår.
17) Nr. 263 Javad Krag, født Naeimi, Næstved, født i Iran, udgår.
18) Nr. 507 Thi Ngoc Trinh, Høje Tåstrup, født i Vietnam, udgår.
Til § 2
19) Nr. 548, 557, 558, 562, 580, 600, 608, 612, 615, 624, 644, 653, 655, 658, 672, 674, 693, 698 og 704 udgår.
20) Nr. 553, 563, 598 og 607 udgår.
21) Nr. 555, 556, 594, 631, 663 og 670 udgår.
22) Nr. 573, 621, 627, 633, 646, 648 og 673 udgår.
23) Nr. 616 Ømur Pamir Kalkan, København, født i Tyrkiet, udgår.
24) Nr. 651 Nina Nika, Helsingør, født i Jugoslavien, udgår.
25) Nr. 662 Dragutin Pejkic, Helsingør, født i Jugoslavien, udgår.
26) Nr. 681 Dragisa Stojkovic, Hillerød, født i Jugoslavien, udgår.
27) Nr. 696 Sadush Veseli, Ballerup, født i Jugoslavien, udgår.
28) Nr. 701 Ali Yildirim, Brøndby, født i Tyrkiet, udgår.
Bemærkninger
Til nr. 1, 2, 21 og 22
Fremskridtspartiet har den principielle holdning, at udlændinge, som søger om dansk statsborgerskab, ikke må have ligget den danske stat til byrde ved at have modtaget bistandshjælp, med (ændringsforslag nr. 2 og 22) eller uden (ændringsforslag nr. 1 og 21) tilbagebetalingspligt.
I lovforslaget er der 116 ansøgere, som inden for de sidste 5 år har levet af offentlig hjælp, ud af en opholdsprøveperiode på i alt maksimum 7 år.
Ændringsforslagene betyder ikke, at de pågældende ansøgere mister deres opholdstilladelse, men de bliver blot ikke præmieret med et dansk statsborgerskab.
Til nr. 3 og 19
Fremskridtspartiet har den principielle holdning, at ansøgere om dansk statsborgerskab i den syvårige opholdsperiode forud for tildelingen af statsborgerskab ikke må have ligget den danske stat til byrde i form af modtagelse af arbejdsløshedsdagpenge. Dette skal forstås således, at de inden for de sidste 5 år under deres ophold i Danmark ikke må have modtaget arbejdsløshedsdagpenge i en samlet periode på over et halvt år. De skal med andre ord have udvist en vis interesse for at sørge for sig og sine.
I lovforslaget er der 65 udlændinge, som inden for de sidste 5 år har modtaget arbejdsløshedsdagpenge i en samlet periode på over et halvt år.
Til nr. 4
Kom 1986 her til landet. Indgik samme år ægteskab med dansk statsborger. 1984 dømt for vold af særlig farlig karakter og butikstyveri. Idømt fængsel i 60 dage.
Til nr. 5
Kom 1970 her til landet, indgik 1974 ægteskab med en pakistansk, nu dansk statsborger. 1981 dømt for overtrædelse af skattekontrolloven. Idømt hæfte 20 dage, dog betinget med 2 års prøvetid. Bøde 20.000 kr.
Til nr. 6
Kom 1973 her til landet, indgik 1981 ægteskab med en dansk statsborger. 1981 dømt for vold med skade på legeme eller helbred. Idømt fængsel i 4 måneder.
Til nr. 7
Kom 1981 her til landet. 1987 dømt for spiritus- og promillekørsel. Overtrædelse af våbenloven. Idømt bøde 7.000 kr., frakendt førerretten betinget i 3 år.
Til nr. 8
Kom 1982 her til landet. Indgik samme år ægteskab med en dansk statsborger. Har forældremyndigheden over 2 marokkanske børn. 1977-82 dømt for bigami, idømt hæfte 40 dage, dog betinget i 1 år.
Til nr. 9 og 20
Ændringsforslaget omfatter dels personer, der har modtaget bistandshjælp såvel med som uden tilbagebetalingspligt, dels personer, der har modtaget såvel bistandshjælp (med eller uden tilbagebetalingspligt) som arbejdsløshedsdagpenge.
Til nr. 10
Kom 1974 her til landet. Indgik 1985 ægteskab med en marokkansk statsborger, i ægteskabet 2 børn. 1984 dømt for hæleri, betinget dom med udsat straffastsættelse og 1 års prøvetid.
Til nr. 11
Kom 1984 her til landet. 1986 dømt for bedrageri, checkovertræk, mandatsvig dankort. Idømt betinget dom med udsat straffastsættelsee og 1 års prøvetid.
Til nr. 12
Kom 1985 her til landet. Indgik 1986 ægteskab med dansk statsborger. 1986 dømt for butikstyveri - urmager/guldsmed. Butikstyveri - beklædning/skind/fodtøj. Idømt betinget dom med udsat straffastsættelse og 2 års prøvetid.
Til nr. 13
Kom 1972 her til landet. Indgik 1975 ægteskab med sudansk statsborger. I ægteskabet er der 1 barn. 1981-83 dømt for overtrædelse af skattekontrolloven, lov om almindelig omsætningsafgift og merværdiafgiftsloven. Idømt bøde 37.000 kr.
Til nr. 14
Kom 1984 her til landet. 1987 dømt for hæleri, bedrageri, dokumentfalsk, meddelagtighed i indbrud. Idømt fængsel 1 år, dog betinget mod 2 års prøvetid.
Til nr. 15
Kom 1971 her til landet. Indgik 1973 ægteskab med en pakistansk statsborger, i ægteskabet er der 5 børn under 18 år. 1979 dømt for samleje ved ulovlig tvang. Idømt fængsel 1 år.
Til nr. 16
Kom 1984 her til landet. 1985 dømt for vold mod sagesløs. Idømt hæfte i 20 dage.
Til nr. 17
Kom 1984 her til landet. Indgik 1988 ægteskab med dansk statsborger. 1987 dømt for vold mod sagesløs, idømt hæfte i 20 dage, dog betinget mod 2 års prøvetid.
Til nr. 18
Kom 1980 her til landet. Indgik 1967 ægteskab med vietnamesisk statsborger, fra hvem hun 1988 er separeret. 1987 dømt for tyveri, idømt bøde 3.000 kr.
Til nr. 23
Kom 1981 her til landet. 1987 dømt for overtrædelse af våbenloven. Idømt bøde 1.500 kr.
Til nr. 24
Kom 1971 her til landet. Indgik 1975 ægteskab med jugoslavisk statsborger. I ægteskabet er der 3 børn. 1983 dømt for indbrud i villa/parcelhus/landejendom, idømt betinget dom med udsat straffastsættelse og 2 års prøvetid.
Til nr. 25
Kom 1972 her til landet, opholdt sig i Jugoslavien 1987-88. 1986 dømt for hæleri, idømt betinget dom med udsat straffastsættelse og 2 års prøvetid.
Til nr. 26
Kom 1972 her til landet, opholdt sig i Jugoslavien 1975-76, ansøgeren indgik 1974 ægteskab med jugoslavisk statsborger. 1982 dømt for overtrædelse af udlændingeloven, idømt bøde 2.000 kr. 1987 dømt for hæleri, idømt bøde 1.500 kr.
Til nr. 27
Kom 1979 her til landet. 1986 dømt for brugstyveri af registreret personbil. Kørsel uden førerret, idømt bøde 2.000 kr.
Til nr. 28
Kom 1968 her til landet, indgik 1969 ægteskab med tyrkisk statsborger, i ægteskabet er der 5 børn. 1982 dømt for vold mod sagesløs. Vigepligtsforseelse. Idømt 30 dages fængsel.
Erling Christensen (S) Henning Rasmussen (S) Taanquist (S) Ole Vagn Christensen (S) Poul Andersen (S) Lise Hækkerup (S) Lotte Henriksen (S) Birthe Hansen (SF) fmd. Lis Noer Holmberg (CD) John Vinther (KF) Helge Adam Møller (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) Anders Mølgaard (V) Kirsten Madsen (FP) Elisabeth Arnold (RV) Inger Stilling Pedersen (KRF) nfmd.
Ingen
Nr BTL 35
Betænkning over Forslag til lov om indfødsrets meddelelse
Nr L 35 1990-91, 2. samling
Afgivet af Indfødsretsudvalget
Afgivet: 19910117