1990 BTL 25 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SELSKABSSKATTELOVEN OG FONDSBESKATNINGSLOVEN (OPHÆVELSE AF UDLANDSLEMPELSEN OG ADGANGEN TIL AT INDDRAGE UDENLANDSKE DATTERSELSKABER UNDER SAMBESKATNINGEN) NR L 25 1990-91, 2. SAMLING

Bilag

DANMARKS REDERIFORENING

Folketingets Skatte- og Afgiftsudvalg18. januar 1991

L 4-L 12 - Regeringens skattelovpakke af 27.12.1990

Danmarks Rederiforening kan ikke støtte den fremlagte lovpakke. Vi mener ikke, der er balance i forslagene og må direkte tage afstand fra en række af de fremsatte forslag, herunder specielt ophævelsen af udlandslempelsen.

Med henblik på at stimulere den erhvervsøkonomiske indsats, at begrænse lønpresset og i det hele taget for at sikre dansk konkurrenceevne i Det Indre Marked har Danmarks Rederiforening til stadighed argumenteret for en mærkbar reduktion af det samlede skattetryk inkl. det marginale skattetryk. De lempelser, der lægges op til m.h.t. 6 pct.-skatten i L 4 i form af et forhøjet bundfradrag, vil imidlertid ikke bidrage væsentligt hertil. Heller ikke de øvrige forslag om nedsættelse af a-kasse-kontingent og visse punktafgifter vil indebære en nødvendig tilpasning af skatter og afgifter til niveauet eller strukturen i de øvrige EF-lande.

Dette gælder så meget desto mere, fordi den foreliggende skattepakke kun er en skatteomlægning, der vil indebære en betydelig omkostningsbelastning for erhvervslivet. For rederierhvervets vedkommende sker dette især ved forslagene om

- Ophævelse af udlandslempelsen

- Afskaffelse af indekseringen af de skattemæssige afskrivninger

- Indførelse af generel beskatning af selskabers og fondes kursgevinster på obligationer m.v.

Det er Rederiforeningens opfattelse, at reduktionen af skattetrykket for lønmodtagere m.fl. i stedet fortrinsvis bør ske ved en reduktion af de offentlige udgifter, og i overensstemmelse hermed må Rederiforeningen indtrængende opfordre til, at nogle af de mest tyngende forslag opgives.

Danmarks Rederiforening vil navnlig pege på det fremlagte forslag om ophævelse af udlandslempelsen. Som anført i bemærkningen til L 4 har udlandslempelsen været en integreret del af skattelovgivningen siden 1903. Dette berettiger i sig selv ikke til opretholdelse, men afgørende er, at begrundelsen for lovens eksistens er lige så god i dag som tidligere. Udlandslempelsen betyder således en klar stimulering af de valutaskabende erhverv og medvirker til, at danske virksomheder ikke i øget omfang flytter til lande med lavere skattetryk. Rederiforeningen skal ikke undlade at pege på, at etablering af Dansk Internationalt Skibsregister har styrket dansk skibsfarts konkurrenceevne under dansk flag. Det er uforståeligt, hvis man nu gennemfører forslag, som undergraver sigtet med DIS.

Vi finder det forkert og misvisende, når det i lovforslagets bemærkninger anføres, at udlandslempelsen er årsag til, at virksomheder flytter eller er flyttet til udlandet for at sikre en lempeligere beskatning af ren dansk indkomst. Rederiforeningen vil ikke afvise, at øget udlandsaktivitet kan betyde reduceret skat af dansk indkomst; årsagen er imidlertid ikke udlandslempelsen, men derimod en kombination af udlandslempelsen og utilsigtet udnyttelse af visse andre skatteregler samt forskellige dobbeltbeskatningsaftaler. Generelt finder vi, at virkningen af disse »misbrug« er stærkt overvurderet, men er der et ønske om at fjerne sådanne »misbrug«, har Rederiforeningen udarbejdet vedlagte forslag, der kan hindre, at der opnås lempelser i skat af ren dansk indkomst. Det er i øvrigt vor opfattelse, at forslagene ikke vil indebære en meradministration i forhold til gældende lov.

I tilknytning til forslaget om afskaffelse af udlandslempelsen skal også understreges, at lignende differentieret skattebehandling eksisterer i andre EF-lande, samt at det fremlagte forslag om adgang til at fradrage betalte fragtskatter ikke kan sammenlignes med betydningen af udlandslempelsen.

Vedrørende sidstnævnte forslag om fradrag for fragtskatter bemærkes afslutningsvis, at det er formuleret uheldigt og i strid med almindelig lovgivningstradition, idet det efter sin ordlyd er begrænset til at gælde for personer og selskaber. I stedet bør det formuleres generelt, så det dækker alle skatteydere, herunder dødsboer.

Med venlig hilsen

DANMARKS REDERIFORENING

Ib Kruse

formand

Forslag til ændringer i selskabsskatteloven og ligningsloven, der vil kunne hindre nedslag i skat af ren dansk indkomst

1. I selskabsskatteloven affattes § 17, stk. 1-2, således

»§ 17. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte selskaber udgør 40 pct. af dansk indkomst opgjort efter § 8 A.

Stk. 2. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte selskaber udgør 20 pct. af udlandsindkomst opgjort efter § 8 A.«

Bemærkninger

I den gældende lovs § 17, stk. 1, er selskabsskatten fastsat til 40 pct. I § 17, stk. 2, er det bestemt, at skatten nedsættes til det halve på den del af indkomsten, der hidrører fra virksomhed i udlandet. Det er ikke i den gældende lovtekst defineret, hvad der indgår i indtægten til halv beskatning. Dog er det bestemt, at der skal regnes med en nettoindtægt.

Det foreslås, at det af § 17, stk. 1, skal fremgå, at skatten er 40 pct. af dansk indkomst, og af § 17, stk. 2, at skatten er 20 pct. af udlandsindkomst. Definitionerne af dansk indkomst og udlandsindkomst indsættes i en ny § 8 A.

2. I selskabsskatteloven indsættes som § 8 A

»§ 8 A. De i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte selskaber kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst opdele denne i udlandsindkomst og dansk indkomst.

Stk. 2. Til udlandsindkomsten medregnes nettoindtægt hidrørende fra virksomhed i udlandet. Til udlandsindkomsten medregnes dog ikke indtægter og udgifter som nævnt i ligningslovens § 15, stk. 4. Nettoindtægt hidrørende fra Færøerne og Grønland medregnes ikke til udlandsindkomsten. Hvor det er forbundet med betydelige praktiske vanskeligheder at opgøre, hvor stor en del af den skattepligtige indkomst der er nettoindtægt hidrørende fra virksomhed i udlandet, kan Ligningsrådet tillade, at udlandsindkomsten opgøres på et andet grundlag.

Stk. 3. Til dansk indkomst medregnes den del af den skattepligtige indkomst, der ikke er omfattet af stk. 2.

Stk. 4. Negativ udlandsindkomst fradrages i positiv dansk indkomst. Negativ udlandsindkomst, der ikke således er udlignet, fradrages efter ligningslovens § 15, stk. 1, i de efterfølgende fem indkomstår, først i positiv udlandsindkomst, derefter i positiv dansk indkomst.

Stk. 5. Negativ dansk indkomst fradrages i positiv udlandsindkomst. Negativ dansk indkomst, der ikke således er udlignet, fradrages efter ligningslovens § 15, stk. 1, i de efterfølgende fem indkomstår, først i positiv dansk indkomst, derefter i positiv udlandsindkomst.«

Bemærkninger

I den ny § 8 A bestemmes det i stk. 1, at selskaberne kan opdele indkomsten i udlandsindkomst og dansk indkomst. Det er ikke meningen, at en opdeling skal være tvungen. Sker der ingen opdeling, beskattes hele den skattepligtige indkomst med 40 pct.

I stk. 2 defineres udlandsindkomsten. Ordlyden er stort set som i den hidtidige § 17, stk. 2. Dog er der indføjet en henvisning til ligningslovens § 15, stk. 4 (underskudsbegrænsning ved køb af selskaber). Virkningen heraf er, at renteindtægter, renteudgifter, udbytteindtægter, kursavancer, kurstab, aktieavancer og avancer og tab vedrørende finansielle kontrakter ikke indgår i udlandsindkomsten. Denne opgøres herefter uafhængigt af virksomhedens mere eller mindre tilfældige finansiering.

I stk. 3 er dansk indkomst negativt defineret som den resterende indkomst. Heri indgår også f.eks. rente- og udbytteindtægter fra udlandet, herunder i udenlandske filialer og i sambeskattede udenlandske selskaber.

Da enten dansk indkomst eller udlandsindkomsten kan være negativ, eller begge kan være negative, er der i stk. 4 og stk. 5 fastsat regler for, hvordan der så skal forholdes. Det foreslås, at overskud og underskud modregnes, hvilket også sker efter de hidtidige regler. Det nye er, at underskud, i det omfang modregning ikke kan ske, skal fremføres separat.

3. I selskabsskattelovens § 17, stk. 3, ændres: »den del af skatten, der svarer til forholdet mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst« til »den del af skatten efter stk. 1, der svarer til forholdet mellem det modtagne udbytte og dansk indkomst opgjort efter § 8 A.«

Bemærkninger

Ændringen i selskabsskattelovens § 17, stk. 3, om datterselskabslempelse for udbytter fra udenlandske datterselskaber er en teknisk konsekvens af opdelingen i dansk indkomst og udlandsindkomst.

4. I ligningslovens § 33, stk. 1, tilføjes som 3. pkt.

»Hvor der for samme år beregnes skat efter såvel selskabsskattelovens § 17, stk. 1, som efter samme lovs § 17, stk. 2, skal fradragsbeløb efter 1. og 2. pkt. opgøres særskilt for skat af dansk indkomst og for skat af udlandsindkomst.«

Bemærkninger

I ligningslovens § 33 er det bestemt, at dansk skat af indkomst i udlandet kan nedsættes med det mindste af to beløb, nemlig (1) det udenlandske skattebeløb og (2) den del af dansk skat, der forholdsmæssigt vedrører den udenlandske indkomst.

Det foreslås, at nedsættelse i 40 pct. skat og 20 pct. skat skal beregnes separat, idet bemærkes, at udenlandske indtægter kan indgå i begge slags indkomst. Herved opnås, at der ikke ved en kombination af udlandslempelse og lempelse for udenlandsk skat kan fås en skattenedsættelse i en ren dansk indkomst.

5. I ligningsloven indsættes som § 33 E

»§ 33 E. Ved anvendelse af § 33, selskabsskattelovens § 17, stk. 3, eller en med fremmed stat, Færøerne eller Grønland indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst skal de samlede lempelser vedrørende en del af den skattepligtige indkomst begrænses til dansk skat af denne del af indkomsten.

Stk. 2. Når et underskud opstået i udlandet, Færøerne eller Grønland har medført besparelse i dansk skat og der senere fra samme kilde opnås overskud, der er omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst efter exemptionsprincippet, skal dansk skat for overskudsårene forøges med besparelsen opnået for underskudsårene. Forøgelsen skal dog ikke kunne overstige de lempelser, der for overskudsårene opnås i dansk skat fra samme kilde.«

Bemærkninger

I en ny § 33 E i ligningsloven foreslås det i stk. 1, at ingen del af den skattepligtige indkomst skal kunne medføre »negativ dansk skat«, forstået på den måde, at flere lempelser efter hinanden giver en skattebesparelse i indkomst, der ikke berettiger til reduceret skat.

Både denne og den foregående bestemmelse er generelt formuleret og gælder derfor samtlige skatteydere.

§ 33 E, stk. 2, omhandler den situation, hvor en aktivitet i udlandet, f.eks. en filial eller et sambeskattet udenlandsk selskab, giver underskud i et år og senere giver overskud.

Underskuddet kan give besparelse i dansk skat, og dette foreslås ikke ændret.

Efter gældende regler kan det senere overskud imidlertid undgå at blive beskattet i Danmark p.g.a. dobbeltbeskatningsaftalernes exemptions-regler. Det foreslås, at der i sådanne tilfælde skal ske en efterbeskatning af de tidligere underskud i det omfang, der ikke sker en beskatning af overskuddene.

6. Overgangsbestemmelse vedrørende ligningslovens § 33 E, stk. 2

»§ 33 E, stk. 2, finder anvendelse for underskud opnået i indkomståret 1992 eller senere.«

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

En henvendelse fra Danmarks Rederiforening er optrykt som bilag til denne betænkning.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et flertal inden for mindretallet (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) har ved gentagne lejligheder henholdsvis foreslået eller støttet forslag om at ophæve adgangen til udlandslempelse. Socialdemokratiet har noteret sig, at både Det Konservative Folkeparti, Venstre og Det Radikale Venstre ved fremsættelse af forslag i sidste halvdel af 1990 har tilsluttet sig det synspunkt, at der - med statsministerens udtryk - er tale om et vildskud i den danske skattelovgivning. Vildskuddet indebærer, at der gives skatterabat for danske virksomheders etablering af arbejdspladser i udlandet. Dette vildskud har de tre nævnte partier - af uransagelige grunde og uden en saglig argumentation herfor - valgt at opretholde uantastet.

Socialdemokratiet er indstillet på at anvende provenuet fra en gennemførelse af lovforslaget til en for det danske samfund nødvendig beskæftigelses- og erhvervsfremmeindsats. Endvidere kan et overskydende provenu medgå til finansiering af en langsigtet afgiftsstrategi, som er påtrængende i forhold til grænsehandelen og EF.

Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Hans Erenbjerg (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V) nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

Ingen

Nr BTL 25

Betænkning over Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven (Ophævelse af udlandslempelsen og adgangen til at inddrage udenlandske datterselskaber under sambeskatningen)

Nr L 25 1990-91, 2. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19910222