1990 BTL 9 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (OPHÆVELSE AF DOBBELTBESKATNINGEN AF AKTIEUDBYTTE) NR L 9 1990-91, 2. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål nr. 6

Hvorledes vil skattemyndighederne skulle kunne kontrollere, om en skatteyders udbytteindtægter er så store, at der skal ske beskatning ud over udbytteskatten?

Spørgsmål nr. 7

Er det tanken, at det foreslåede lovforslag skal følges op med en ændring i skattekontrolloven, hvorefter der indføres oplysningpligt for udbetaling af udbytte til danske skatteydere?

Svar

Efter de gældende regler skal det udbytteudloddende selskab ikke oplyse skattemyndighederne om, hvem der modtager udbytte. Selskaberne vil i mange tilfælde ikke være i besiddelse af oplysninger om aktionærernes identitet.

De udbytteudloddende selskaber skal derimod oplyse om det samlede deklarerede udbytte og indeholde udbytteskat på 30 pct. Ved skatteberegningen modregnes udbytteskatten automatisk i udbyttemodtagerens slutskat på grundlag af det selvangivne beløb.

Efter L 9 anses beskatningen af udbytte, der tilfalder personer, og som ikke overstiger 30.000 kr., for endeligt afregnet i medfør af den indeholdte udbytteskat. Dette medfører, at ca. 665.000 personer ud af i alt 670.000 personer ikke længere behøver at selvangive udbyttet. Spørgsmålet om kontrol af, at personlige udbyttemodtagere foretager korrekt selvangivelse af udbyttet, begrænses derfor til de knap 5.000 personer, som oppebærer udbytte, der overstiger 30.000 kr. Der er således ikke behov for at indføre oplysningspligt for selskaberne om, hvem de udbetaler udbytte til, og hvor store beløb der er tale om. Langt den største del af sådanne indberettede oplysninger vil være uden betydning. Kontrollen af korrekt selvangivelse af udbytte vil derfor fortsat ske ved ligningen af de skattepligtige. Der er gode muligheder for at foretage stikprøveundersøgelser baseret på oplysninger fra aktieselskaberne om aktionærer med betydelige aktieposter eller fra pengeinstitutter m.v., der har aktier i depot.

Spørgsmål nr. 9

Betyder lovforslaget, at også pengeinstitutter og lignende, der har aktier som led i næringsvirksomhed, og som beskattes fuldt ud af kursavancer og har fuldt fradrag for kurstab, kun skal beskattes af en del af de modtagne aktieudbytter?

Svar

Efter lovforslaget skal selskaber, der ejer mindre end 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab, betale 25 pct. i skat af det modtagne udbytte. Dette sker rent teknisk ved, at 66 pct. af udbyttet medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, der beskattes med selskabsskatten på 38 pct. som foreslået i L 4. Denne beskatning giver samme effektive skat, som minoritetsaktieselskaber betaler efter de gældende regler, hvor selskaberne modtager en skattepligtig skattegodtgørelse på 25 pct. af udbyttet.

Samtlige aktie- og anpartsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1-2, herunder også pengeinstitutter og andre selskaber, der er næringsdrivende med hensyn til aktier, skal kun medregne 66 pct. af udbyttet ved indkomstopgørelsen. Efter de gældende regler modtager også selskaber, der er næringsaktionærer, skattegodtgørelse i forbindelse med deres udbytter.

Efter den gældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 5, kan selskaber kun fradrage tab ved afståelse af aktier, i det omfang tabet overstiger udbytter, som ikke er blevet medregnet ved indkomstopgørelsen. I modsat fald kan der opnås fradragsret for tab, som ikke er lidt i realiteten, fordi tabet modsvares af et skattefrit udbytte. Denne bestemmelse gælder også for næringsskattepligtige selskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 3.

Bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 5, foreslås i L 9 udvidet til også at gælde udbytte, som er delvis fritaget for beskatningen ved, at 66 pct. af udbyttet medregnes ved indkomstopgørelsen. Dog skal tabsbegrænsningen kun omfatte den del af udbyttet, som ikke er blevet medregnet ved indkomstopgørelsen.

Spørgsmål nr. 15

Ad svar på spørgsmål 7, jf. bilag 4.

Hvorledes tænker ministeren sig, at man ved ligningen af skatteyderne skal foretage stikprøvekontrol?

Svar

Som anført i svaret vil lovforslaget medføre, at det for langt de fleste personlige udbyttemodtagere ikke vil være nødvendigt overhovedet at foretage kontrol af, at udbyttet bliver selvangivet korrekt. Behovet for kontrol vil som følge af forslaget blive langt mindre. Som anført i svaret er der gode muligheder for at indhente oplysninger fra aktieselskaberne om aktionærer med betydelige aktieposter og oplysninger fra pengeinstitutter m.v., der har aktier i depot. Det kan herefter kontrolleres, om de pågældende aktionærer har selvangivet udbyttet af de pågældende aktier korrekt. I øvrigt er det op til ligningsmyndighederne at tilrettelægge stikprøvekontrollen.

Spørgsmål nr. 16

Ad besvarelse af spørgsmål 9, jf. bilag 4.

Hvorledes skal den anførte begrænsning i fradrag for kurstab praktiseres, hvis pengeinstituttet bruger lagerprincippet for skattemæssig avance på aktier?

Hvorledes påvirker kursreguleringer før denne lovs ikrafttræden begrænsningerne i kursfradragstabet efter lovens ikrafttræden?

Svar

Efter L 9 skal fradragsberettiget tab ved afståelse af aktier reduceres med den skattefri del af udbytte modtaget på de pågældende aktier. Reglerne påvirker ikke opgørelsen af fortjeneste. Formålet med reglen er at forhindre, at der kan opnås fradrag for tab, der ikke er lidt i realiteten, fordi en del af tabet modsvares af skattefrit udbytte.

Avance og tab på næringsaktier opgøres som udgangspunkt efter en gennemsnitsmetode, hvor anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen ved salg af en del af aktierne fordeles på grundlag af aktiernes pålydende imellem de afståede aktier og de aktier, som den skattepligtige beholder. Den skattefri del af udbytter, der er modtaget på hele aktiebeholdningen, og som skal modregnes i et eventuelt realiseret tab, må derfor fordeles på tilsvarende måde, når der afstås aktier. Af hensyn til beregningen af en eventuel tabsfradragsreduktion ved senere salg af aktier i samme selskab gælder dette også i tilfælde, hvor afståelsen ikke udløser et tab. Udbytter, der kan henføres til aktier, som er afstået, skal således ikke reducere eventuelle tab ved senere afståelser af andre aktier i samme selskab.

Avance og tab på næringsaktier kan også opgøres efter et lagerprincip, således at urealiseret avance eller tab medregnes til den skattepligtige indkomst. Anvendes lagerprincippet, må et eventuelt tab på beholdningen af aktier i et selskab reduceres med den skattefri del af det samlede udbytte, der indtil opgørelsestidspunktet er erhvervet fra det pågældende selskab, og som ikke tidligere er blevet modregnet i tab. Afstås aktier, skal den del af de skattefri udbytter, der ikke i det indkomstår, hvori aktierne er afstået, er modregnet i tab, fordeles forholdsmæssigt mellem de afståede aktier og de aktier, som den skattepligtige beholder. På samme måde som ved anvendelse af realisationsprincippet skal udbytte, der kan henføres til afståede aktier, ikke reducere eventuelle tab i senere indkomstår på den resterende aktiebeholdning.

Den foreslåede ordning til begrænsning af selskabers fradragsret for tab ved afståelse af aktier i selskaber, der ikke er datterselskaber, omfatter kun fradragsberettigede tab for indkomståret 1991 og senere indkomstår. Da udbytte fra selskaber, der ikke er datterselskaber, efter de gældende regler medregnes fuldt ud ved indkomstopgørelsen, foretages begrænsningen alene på grundlag af udbytte, som er modtaget i indkomståret 1991 eller senere. Tab, der er realiseret før indkomståret 1991, vil ikke være omfattet af forslaget. For selskaber, der er næringsaktionærer, og som anvender lagerprincippet, vil kursreguleringer før lovens ikrafttræden i sagens natur påvirke størrelsen af det tab, der eventuelt kan opgøres efter lovens ikrafttræden. Størrelsen af begrænsningen af tabsfradraget vil dog som ovenfor anført alene bero på udbytter modtaget i indkomståret 1991 eller senere.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i nogle møder og har

herunder stillet et spørgsmål til skatteministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Spørgsmålet og ministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til forkastelse.

Et flertal inden for mindretallet (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) ønsker at udtale, at man med beklagelse indstiller lovforslaget til forkastelse i konsekvens af forkastelsen af de socialdemokratiske ændringsforslag ved 2. behandling.

Socialdemokratiet foreslog i foråret 1990 den daværende regering lovforslagets grundkonstruktion som forslag til endelig afregning af punktet i skattereformaftalen om afskaffelse af dobbeltbeskatningen. Men det skete med nogle endda meget præcise forudsætninger. Disse forudsætninger er ikke blevet opfyldt.

Man har f.eks. fra de borgerlige partiers side stædigt fastholdt, at de 5000 personer med de største udbytter og aktieformuer skal have en mulighed for at tjene på at udbetale løn camoufleret som udbytte, og man har nægtet at sikre adgang til at statuere camoufleret løn.

Det er meget beklageligt, at de borgerlige partier har været totalt argumentresistente og dermed har forhindret bred enighed om en konstruktion, der både giver den meget ønskelige forenkling og undgår fortsat utilsigtet udnyttelse af reglerne fra nogen af de mest velhavende mennesker i landet.

Et mindretal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) bemærker, at Socialistisk Folkeparti agter at stemme imod lovforslaget, der i sig selv er skamløst. At regeringen, som det fremgår af det socialdemokratiske bidrag til tillægsbetænkningen, giver yderligere skatteundvigelsesmuligheder for de største formueejere, gør ikke lovforslaget mindre skamløst.

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Fremskridtspartiets og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et tredje mindretal (Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.

Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Hans Erenbjerg (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V) nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse, hvordan han vil lukke det hul i skattelovgivningen, som blev åbenbaret ved behandling af en konkret sag på Ligningsrådets møde den 12. marts 1991, hvorved reglerne i ligningslovens § 16 B vil kunne undviges

a) Selskaber, som hver især ejer under 25 pct. af aktiekapitalen i et andet selskab, men som sammen med moder-/datterselskaber, som de er sambeskattet med, ejer over 25 pct. af aktiekapitalen, slipper for at betale skat af udloddede udbytter fra det pågældende selskab.

b) Salg af aktieposter på under 25 pct. af aktiekapitalen til et andet selskab (holdingselskabet) er tilsyneladende ikke omfattet af ligningslovens § 16 B, uanset om det købende selskab er sambeskattede med andre selskaber, som ejer tilsvarende aktieposter, hvorved de samlede aktiebesiddelser bringes op over 25 pct., hvorefter selskaberne bliver fritaget for udbyttebeskatning af udloddede udbytter fra det »købte« selskab.

Herigennem kan det købende selskab betale for købet af aktierne ved at overføre skattefri udbytter fra det købte selskab.

Vil ministeren lukke hullet

a) ved at fjerne skattefriheden for udloddede udbytter til sambeskattede selskaber, der hver især ejer under 25 pct. af aktiekapitalen (ændringsforslag til L 9), eller

b) ved at ændre ligningslovens § 16 B, så besiddelse af aktiekapitaler på under 25 pct. hos et selskab, der er sambeskattet med andre selskaber, hvorved besiddelsen bringes op over 25 pct., bliver omfattet af »holdingreglen« i ligningslovens § 16 B?

Vil ministeren garantere, at ovennævnte hul lukkes inden udgangen af indeværende folketingssamling?

Svar

Jeg er enig med spørgeren i, at aktionærer ikke som anført i spørgsmålet bør kunne sælge aktierne i et selskab til andre selskaber behersket af sammme aktionærkreds, således at købesummen for aktierne kan finansieres ved skattefrit udbytte fra det solgte selskab.

Hvorledes den i spørgsmålet anførte fremgangsmåde i givet fald kan imødegås på en effektiv og praktisabel måde, kan jeg ikke udtale mig om på nuværende tidspunkt.

Jeg kan dog give et tilsagn om at søge problemet løst i indeværende folketingssamling.

Anders Fogh Rasmussen

/ Hanne Søgaard Hansen

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Nogle af de skriftlige spørgsmål og ministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Den A. P. Møllerske Støttefond,

Erhvervenes Skattesekretariat,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og

Tax-Partner Aps.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede ændringsforslag.

Mindretallet ønsker at udtale følgende

Lovforslaget er i vidt omfang resultatet af socialdemokratiske ideer, der fremkom under forhandlingerne mellem skattereformpartierne i foråret 1990, og det er beklageligt, at de øvrige partier ikke har ønsket at forhandle sig frem til enighed med Socialdemokratiet om de sidste udestående spørgsmål.

Ændringsforslag nr. 1 skal ses i sammenhæng med det af mindretallet fremsatte forslag til folketingsbeslutning om ændret aktieavancebeskatning (B 31).

Ændringsforslag nr. 2 er affødt af skatteministerens besvarelse af spørgsmål 13, hvori det fastslås, at der ikke med lovforslagets nuværende udformning kan statueres maskeret løn i forhold til udbytteudlodninger, der mangler baggrund i selskabets indtjening.

Ændringsforslag nr. 3 sigter på helt at forebygge camoufleret løn for højtbeskattede storaktionærer.

Ændringsforslag nr. 4 og 5 vil i praksis forhindre, at ægtepar med særeje frit kan udnytte overførselsretten.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan dog stemme for de af Socialdemokratiet stillede ændringsforslag.

Mindretallet ønsker at udtale følgende

SF finder det skandaløst, at man både lemper selskabsskatten og bagefter også lemper beskatningen af aktionærer. SF konstaterer, at der fortsat er en række uløste kontrolmæssige problemer, som det fremgår af de optrykte bilag. Således vil der være behov for at kontrollere grænsen på de 30.000 kr., ligesom der også vil være behov for en rubrik til angivelse af maskeret udbytte. Når det maskerede udbytte kan udtages skattemæssigt billigere end lønnen, må det direkte forventes, at behovet for at deklarere et sådant udbytte på selvangivelsen bliver stort.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil redegøre for sin stilling til ændringsforslagene ved 2. behandling.

Et femte mindretal (Det Radikale Venstres medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse og vil redegøre for sin stilling til ændringsforslagene ved 2. behandling.

Ændringsforslag

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF)

Til § 1

1) I den under nr. 3 foreslåede § 4 a, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer

»4) fortjeneste ud over 1.000 kr. ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber m.v. i det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses.«

2) I den under nr. 3 foreslåede § 4 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

» Stk. 3. Hvor deklareret udbytte i et selskab overstiger den skattepligtige selskabsindkomst og en eller flere aktionærer er skattepligtige efter § 4, stk. 2-3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., har ligningsmyndighederne, hvis omstændighederne i øvrigt taler derfor, adgang til at statuere, at det deklarerede udbytte helt eller delvis har karakter af en camoufleret lønudbetaling og skal beskattes som sådan.«

3) I den under nr. 7 foreslåede § 8 a, stk. 2, ændres »45 pct.« til: »50 pct.«

4) I den under nr. 7 foreslåede § 8 a affattes stk. 3 således

» Stk. 3. Ved afgørelsen af, om en gift persons udbytteindkomst overstiger det i stk. 1-2 nævnte grundbeløb, tages alene hensyn til udbyttet af aktier m.v., som personen ifølge selvangivelsen ejer og råder over.«

5) I den under nr. 7 foreslåede § 8 a udgår stk. 4.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

Til § 8

6) Paragraffen affattes således

» § 8

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af 5. november 1987, som senest ændret ved lov nr. 356 af 1. juni 1990, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 3, indsættes efter »reglerne i denne lov«: », for så vidt de ikke er omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 4, i lov om indkomst- og formueskat for personer m.v.«

2. I § 5, stk. 5, indsættes efter sidste pkt.

»Tab ved afståelse af aktier, hvor selskabet har været fritaget for at medregne en del af udbytterne ved indkomstopgørelsen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 4, eller lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. § 10, stk. 3, kan kun fradrages med det beløb, hvormed tabet overstiger den del af udbytterne, som ikke er blevet medregnet ved indkomstopgørelsen.«

Bemærkninger

Til nr. 1 og 6

Det fastslås, at fortjeneste ved solvent likvidation, for så vidt angår beløb ud over 1.000 kr. af fortjenesten, fremtidigt beskattes som aktieudbytte. Dette betyder, jf. ændringsforslag nr. 3, at fortjeneste ud over 31.000 kr. beskattes med 50 pct.

Det antages, at forslaget - til stor gavn for konsolideringen i erhvervslivet - vil være en afgørende bremse på solvente likvidationer. Af samme grund må det umiddelbare provenu antages at være begrænset.

Til nr. 2

Det fastslås, at det - hvor omstændighederne i øvrigt taler herfor - er muligt at underkende deklaration af udbytte og statuere camoufleret lønudbetaling i hovedaktionærselskaber, hvor udbyttet overstiger selskabets skattepligtige fortjeneste. Det må anses for at være en nødvendig værnsregel. Uden denne regel kan det næppe undgås, at et stort antal mindre familieanpartsselskaber uden aktuel skattepligtig selskabsindkomst udlodder skattefri reserver som camoufleret løn til en definitiv beskatning på 30 pct.

Til nr. 3

Skatten for udbytteindkomst ud over 30.000 kr. er tænkt som et værn mod, at udbytte i veltjenende hovedaktionærselskaber anvendes som en lavere beskattet form for camoufleret lønudbetaling. Men den foreslåede sats på 45 pct. er præcis ikke høj nok til at tjene dette formål. En selskabsskat på 38 pct. med rentefordel ved sen betaling svarer kun til en effektiv kildeskat på ca. 34 pct. Derfor er der basis for et udbytte på 66 pct. af overskuddet, og hvis dette ud over 30.000 kr. beskattes med i alt 45 pct., så når den samlede effektive beskatning kun op på 63,7 pct.

Det foreslås derfor at hæve den høje skattesats for udbytte fra 45 til 50 pct. for at sikre en samlet effektiv beskatning på 67 pct., hvilket er på højde med højeste personskat i de kommuner, hvor de fleste større aktionærer er bosat.

Ændringsforslaget betyder et merprovenu på ca. 20 mio. kr. fra en gruppe på ca. 5.000 personer med gennemsnitlige aktieformuer på over 1,2 mio. kr.

Til nr. 4 og 5

Det må anses for uhensigtsmæssigt, at gifte personer med større aktionærposter kan undvige den høje beskatning for udbytteindkomst helt op til 60.000 kr. ved også på dette punkt at indføre en regel om ret til overførsel af uudnyttet bundfradrag. Derimod forekommer det helt ubetænkeligt at henholde sig den faktiske rådighed over aktieformuen, som selvangives af en gift person.

Ændringsforslagene betyder et merprovenu på ca. 5 mio. kr.

Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Hans Erenbjerg (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V) nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

Ingen

Nr BTL 9

Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Ophævelse af dobbeltbeskatningen af aktieudbytte)

Nr L 9 1990-91, 2. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19910222