1990 BTL 6 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER OG GÆLD (KURSGEVINSTLOVEN) OG FORSKELLIGE ANDRE SKATTELOVE (FINANSIELLE KONTRAKTER SAMT FORDRINGER OG GÆLD) NR L 6 1990-91, 2. SAMLING

Bilag 1

L 6's ikrafttrædelsesbestemmelser vedrørende gevinst og tab på fordringer og gæld

Bestemmelse Ikrafttræden Overgangsordning Omfatter ikke

Generel beskat- Fra den 27. Ved opgørelse af Omfatter ikke

ning af sel- december 1990. gevinst eller tab gevinst eller

skabers gevinst (§ 8, stk. ). på fordringer, tab på gæld

og tab på ford som efter de hid- der er stiftet

ringer og gæld i tidige regler før den 27.

danske kroner. kunne oppebæres december 1990.

(Verørende kurs- skattefrit: Debitorskifte

gevinstlovens § 2). a) Værdien pr. betragtes ikke 31. december 1990 som stiftelse eller anskaf- af ny gæld. felsessummen. b) Selskaber med forskudt indkomst- år: Værdien enten pr. 31. december 1990 eller ved begyndelsen af selskabets ind- komstår 1991 - eller anskaf- felsessummen. Hvis selskabet anvender værdien ved beyndelsen af sit indkomstår 1991, skal værdien pr. 31. december 1990 dog anvendes for fordringer, der ikke længere er i selskabets besiddelse ved begyndelsen af selskabets ind- komstår 1991. Valget efter punkt a) og b) skal træf- fes for samtlige fordringer under eet. (§ 8, stk. 2).

Justering af Virkning for Omfatter ikke

kursgevinst- gæld påtaget gevinst eller

lovens § 5, fra og med den tab på gæld ,

stk. 4, 1. pkt. 27. december der er på~

- om fradrags- 1990 taget før den

begrænsning for 27. december

tab på gæld ved 1990.

indfrielse af Debitorskifte

udstedte obliga- betragtes ikke

tionslån m.v. som stiftelse

i tilfælde af af ny gæld

debitorskifte. For selskaber, Omfatter ikke som allerede gevinst eller efter gældende tab på gæld , regler omfattes der er påtaget af kursgevinst- før den 28. lovens § 2: januar 1991. Ændringen har Debitorskifte først virkning betragtes ikke for gæld, der som stiftelse påtages fra og af ny gæld. med den 28. januar 1991. (§ 8, stk. 3, i ændrings- forslaget).

Konsekvens- Virkning for Kursgevinst Omfatter ikke

ændring af gæld stiftet lovens § 5, gevinst eller

kursgevinst- fra og med stk. 4, i sin tab på gæld ,

lovens § 5, den 27. de- hidtidige af- der er stiftet

stk. 4, 2. pkt. cember 1990. fattelse fin- før den 27. de~

- om fradrags- For realkre- der ikke an- cember 1990.

begrænsning for ditinstitut- vendelse på Debitorskifte

tab på gæld ved ter og aktie- gæld i fremmed betragtes ikke

indfrielse af selskaber: valuta, som som stiftelse

udstedte obli- Dog virkning selskaber af ny gæld.

gationslån m.v. for gæld, m.v., som først

- fremover kun der stiftes nu omfattes af

forpligtelser fra og med kursgevinstlo-

i danske kroner indkomst- vens § 2,

og kun ved året 1990. havde påtaget

mindsterente- Debitor- sig før den

kravet. skifte be- 27. december tragtes 1990. ikke som (§ 8, stk. 01, stiftelse i ændringsfor- af ny gæld. slaget). (§ 8, stk. 01, i æn- dringsfor- slaget).

Beskatning af Fra den 27. de- Ved opgørelse

personers kurs- cember 1990. af gevinst og

gevinst og -tab (§ 8, stk. 1). tab på fordrin-

på fordringer Den fastsatte ger og gæld i

og gæld i bagatelgrænse fremmed valuta

fremmed valuta, finder anven- som efter de

herunder skat- delse fra og hidtidige reg-

tefri bagatel- med indkomst- ler kunne oppe-

grænse. året 1991. bæres skatte-

(Vedrørende (§ 8, stk. 02 frit

kursgevinst- i ændringsfor- Værdien pr. 27. december 1990 i stedet for anskaffelses- summen/hen- holdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer og forpligtelser under eet. (§ 8, stk. 4).

Vedrørende ge- Fra den 28. Ved opgørelse

vinst og tab på januar 1991. af gevinst og

konvertible (§ 8, stk. 04, tab, som efter

obligationer i i ændringsfor- de hidtidige

fremmed valuta slaget). regler kunne

(værnsregel). oppebæres skat-

(Vedrørende tefrit

kursgevinst- Værdien den 28.

lovens § 6). januar 1991 i stedet for an- skaffelsessum- men. Valget skal træf- fes samlet for samtlige konver- tible obligationer under eet. (§ 8, stk. 04 i ændringsforslaget).

Generel skatte- Virkning for

fritagelse for gæld, der

gevinst på gæld, som led i ak-

der bortfalder kord eller

eller nedsættes gældssanering

som led i akkord bortfalder

eller gælds- eller nedsæt-

sanering. tes den 27.

(Ny § 6 A). december 1990 eller senere. (§ 8, stk. 05 i ændringsfor- slaget).

Særregler for Virkning for

tab tab på for-

tab på for- dringer og

dringer og ge- gæld, der rea-

vinst på gæld liseres den 28.

mellem koncern- januar 1991

forbundne sel- eller senere.

skaber. For selskaber,

(Ny § 6 B). som først nu omfattes af kurs- gevinstlovens § 2: Dog virkning fra og med den 27. december 1990 for så vidt angår fordringer og gæld i danske kroner. (§ 8, stk. 06, i ændringsfor- slaget).

Justering af Virkning for

mindsterente- fastsættelse af

beregningen. mindsterenten

(Vedrørende for 2. halvår

kursgevinst- 1991 og senere.

lovens § 7, § 8, stk. 5).

stk. 3).

Skattefritagel- Virkning for

sesbestemmelse lån og værdi-

for realkredit- papirer, der

institutters stiftes hen-

udlånsvirk- holdsvis ud-

somhed, dvs. stedes i ind-

hvor værdi- komståret 1990

papirer er i eller senere.

danske kroner,

og hvor in-

stitutionens

kurstab og

kursgevinster

modsvarer hin-

anden.

(Ny § 8 A i

kursgevinst-

loven).

Justering af Virkning fra og

reglerne om med den 18. fe-

fraflytnings- bruar 1987.

beskatning. (Fremsættelses-

(Vedrørende datoen for lov

kursgevinst- nr. 107 af 25.

lovens § 8 B). maj 1987, hvor- med fraflyt- ningsbeskatning blev indført). (§ 8, stk. 6).

Bilag 1

Ændringsforslag

til

2. behandling af forslag til lov om ændring af lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld (kursgevinstloven) og forskellige andre skattelove. (Finansielle kontrakter samt fordringer og gæld) L 6

Ny paragraf

Efter § 7 indsættes som ny paragraf

Ȥ 0

I lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 205 af 23. marts 1990, som senest ændret ved § 8 i lov nr. 217 af 10. april 1991, indsættes som ny § 34 A

»§ 34 A. Ved opgørelse af salgssummer efter afsnit I, II og III kan pantebreve og gældsbreve, som modtages som hel eller delvis berigtigelse af en salgssum, ikke ansættes til en lavere kursværdi end kurs 100«.'.

Spørgsmål 110

Der ønskes en kommentar til det ændringsforslag, der er beskrevet i spørgsmål 106 (bilag 79). Kommentaren bedes givet i lyset af, at svaret på spørgsmål 93 (bilag 68) bekræfter, at følgende situation efter forslagets nuværende formulering kan opstå

Obligationer, nom 1.000.000 kr.

Kursværdi ved køb 7-12-90 950.000 kr.

Kursværdi 28-1-91 850.000 kr.

Salg 28-5-91 850.000 kr.

I den periode, hvor der er gennemført en kursgevinstbeskatning, er der således ikke konstateret et fradragsberettiget tab, men man vil kunne vælge kursværdien ved anskaffelsen og opnå fradrag for det kurstab på 100.000 kr., der stammer fra tiden før kursgevinstbeskatningen.

Svar

Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 106, indebærer det beskrevne ændringsforslag, at alene den aktuelle værdi skal kunne anvendes, hvorimod overgangsbestemmelserne i L 6, inkl. det fremsendte ændringsforslag, giver valgmulighed mellem den faktiske anskaffelsessum og den aktuelle værdi.

Som det ligeledes fremgår af mit svar samme sted, kan jeg ikke anbefale et sådant forslag, eftersom det vil indebære en hårdere beskatning end efter den i L 6 foreslåede overgangsmodel. Jeg tænker her på tilfælde, hvor en fordring, f.eks. en obligation, i perioden fra erhvervelsen til lovforslagets fremsættelse er faldet i værdi, samtidig med at fordringen igen stiger i værdi efter lovforslagets fremsættelse og frem til afståelsestidspunktet. I en sådan situation vil det ønskede ændringsforslag, som også anført i mine besvarelser af spørgsmål 83-85, 93 samt 106 indebære beskatning af en opgjort gevinst, der overstiger den skattepligtiges gevinst på gældende obligation. Der vil ligefrem kunne blive tale om beskatning i tilfælde, hvor den skattepligtige direkte har tab på en obligation.

Det er rigtigt, at overgangsreglerne i L 6 også omfatter tilfælde, hvor en fordrings værdiforringelse, f.eks. på en obligation, alene refererer sig til perioden forud for lovforslagets fremsættelse.

I den forbindelse vil jeg minde om, at lovforslagets overgangsregler svarer til den sædvanligt anvendte overgangsmodel på både kursgevinstlovens og aktieavancebeskatningslovens område.

Endvidere skal jeg minde om, at valget af indgangsværdi skal træffes samlet for samtlige fordringer under eet.

Hvis en skatteyder i en situation som den, der skitseres i spørgsmålet, vælger at benytte den faktiske anskaffelsessum som indgangsværdi, vil han samtidig have afskåret sig fra muligheden for at anvende den aktuelle værdi vedrørende andre fordringer, hvilket betyder, at øvrige kursgevinster, som måtte være optjent forud for lovforslagets fremsættelse, fuldt ud vil blive omfattet af L 6's skærpede beskatningsregler.

Jeg kan således fortsat ikke anbefale det i spørgsmål 106 ønskede ændringsforslag.

Spørgsmål 111

Vil ministeren for at undgå enhver tvivl oplyse de skattemæssige forhold for både sælger og køber i nedenstående tilfælde

En hovedaktionær sælger en maskine til selskabet for 3.000.000 kr. Beløbet betales over 10 år med et årligt afdrag på 300.000 kr. og forentning svarende til mindsterenten på 9 pct. Kursværdien for fordringen (hovedaktionæren) og for gælden (selskabet) ansættes til kurs 80. Forholdene bedes belyst for en situation efter vedtagelsen af lovforslag L 6 og efter nugældende lov, hvor det forudsættes at lovens § 2 anvendes.

Svar

Det forudsættes i besvarelsen af spørgsmålet i begge situationer, at sælger, hovedaktionæren, er en person, der ikke er omfattet af kursgevinstlovens regler i §§ 3 og 4 om henholdsvis pengenæring og vederlagsnæring.

Det er ligeledes forudsat, at gældsbrevets kursværdi er 80 på stiftelsestidspunktet.

Sælger får i takt med købers indfrielse af gælden en kursgevinst på sin fordring på 60.000 kr. pr. år.

Køber lider et kurstab af samme størrelse ved gældens indfrielse.

1) Vedtages lovforslag L 6, vil de skattemæssige forhold være således

Sælger beskattes ikke af kursgevinsten som følge af mindsterentereglen.

Køber, der er omfattet af den generelle skattepligt for selskaber m.v., har principielt fradragsret for sit kurstab efter kursgevinstlovens § 5, stk. 1.

Kurstabet kan imidlertid ikke fradrages på grund af bestemmelsen i § 5, stk. 4, da der er tale om tab som følge af indfrielse af et af selskabet udstedt gældsbrev, som opfylder mindsterentekravet, og som indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien ved forpligtelsens påtagelse.

2) Efter de gældende regler i kursgevinstloven ser de skattemæssige forhold således ud

Sælger beskattes ikke af kusgevinsten som følge af mindsterentereglen.

Hvis køber, selskabet, ikke er omfattet af kursgevinstlovens § 2 om pengenæring, har køber ikke fradragsret for kurstab på gæld. Hvis køber er omfattet af kursgevinstlovens § 2 har køber som udgangspunkt fradragsret for kurstab på gæld, men fradragsretten afskæres dog ved § 5, stk. 4, som nævnt ovenfor under nr. 1.

Det ses således, at L 6 og gældende regler i kursgevinstloven fører til samme skattemæssige resultat.

Spørgsmål 112

Ministeren bedes oplyse de skattemæssige forhold for selskabet i følgende eksempler med og uden gennemførelse af L 6 og med den gældende ejendomsavancebeskatning

a. Kr. Selskab køber udlejningsejendom for 2.000.000 --------- Købesummen berigtiges således: Kontant 1.000.000 Kontantlån (underl. obl. 1.000.000 x kurs 100) 1.000.000 2.000.000 --------- Renten i samfundet falder. Selskabet sælger efter 3 år ejendommen for 2.300.000 --------- Købesummen berigtiges således: Kontant 1.300.000 Overtaget, uafdraget restgæld 1.000.000 2.300.000 --------- Kursværdien af obligationsgælden er steget til 1.300.000 kr. Omkostninger ved hver handel 50.000 kr. b. Kr. Samme køb som i a. Renten i samfundet stiger. Selskabet sælger efter tre år ejendommen for 1.700.000 Købesummen berigtiges således: Kontant 700.000 Overtaget, uafdraget restgæld 1.000.000 --------- 1.700.000 ---------

Kursværdien af obligationsgælden er faldet til 700.000 kr. Omkostninger som under a.

Svar

Ad eksempel a

1. Efter gennemførelse af L 6

Selskabet beskattes efter ejendomsavancebeskatningsloven af fortjenesten ved salget af ejendommen. Fortjenesten opgøres, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 4, som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen, idet begge summer omregnes til kontantværdi, ligesom anskaffelsessummen dels reguleres efter udviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20, dels forhøjes med et tillæg på 10.000 kr. for anskaffelsesåret og hvert af de efterfølgende kalenderår, hvori den skattepligtige har ejet ejendommen. Da den skattepligtige har ejet ejendommen i 3 år, beskattes alene 80 pct. af den opgjorte fortjeneste, jf. lovens § 6, stk. 2.

Købesummen berigtiges dels kontant dels ved et kontantlån. Da et kontantlån på stiftelsestidspunktet må ansættes til kurs 100, afviger købesummens kontantværdi ikke fra den nominelle værdi. Ved kontantværdiomregning af afståelsessummen ansættes gældsposterne efter kursen på anskaffelsestidspunktet, jf. lovens § 4, stk. 3, hvorfor også afståelsessummens kontantværdi vil være lig den nominelle værdi. Kursændringen på gældsposten påvirker således ikke beskatningen efter ejendomsavancebeskatningsloven.

Hvis det antages, at ejendommen købes i 1991 og afstås i 1994, og at reguleringstallet i personskattelovens § 20 i denne periode stiger med 2,0 pct. årligt, og således udgør 113,6 i 1991, 115,9 i 1992, 118,2 i 1993 og 120,6 i 1994, kan beskatningen af selskabet efter ejendomsavancebeskatningsloven opgøres som følger

Kr. Afståelsessum, kontantværdi 2.300.000 Anskaffelsessum, kontantværdi 2.000.000 Anskaffelsessum, reguleret efter personskattelovens § 20 2.123.239 10.000 kr.'s tillægget, reguleret efter personskattelovens § 20: Tillæg for 1991 10.616 Tillæg for 1992 10.406 Tillæg for 1993 10.203 Reguleret anskaffelsessum i alt 2.154.464 Opgjort fortjeneste 145.536 80 pct. af opgjort fortjeneste til beskatning p.g.a. ejertidens længde 116.429 Selskabsskat 38 pct. 44.243 -------

Kursændringen på gældsposten vil efter gennemførelse af L 6 have betydning for beskatningen efter kursgevinstloven. Selskabet vil ved frigørelse for gælden realisere et kurstab på 300.000 kr., idet gældens værdi på afståelsestidspunktet er 1.300.000 kr., mens den på stiftelsestidspunktet var 1.000.000 kr. Kurstabet vil være fradragsberettiget for selskabet.

Samlet resultatopgørelse

Kr. Gevinst på ejendom 300.000 Skat heraf - 44.243 Kurstab på gæld -300.000 Skatteværdi heraf 114.000 Handelsomkostninger -100.000 -------- Samlet resultat efter skat - 30.243 2. Uden gennemførelse af L 6: Uden gennemførelse af L 6 vil kurstabet for selskabet ikke være fradragsberettiget. Det samlede resultat vil da være som følger: Kr. Gevinst på ejendom 300.000 Skat heraf - 44.243 Kurstab på gæld -300.000 Handelsomkostninger -100.000 -------- Samlet resultat efter skat -134.243

Ad eksempel b

1. Efter gennemførelse af L 6

Selskabet vil efter ejendomsavancebeskatningsloven have et ikke fradragsberettiget tab.

Kursændringen på gældsposten vil efter gennemførelse af L 6 udløse en skattepligtig gevinst for selskabet på 300.000 kr., idet gældens værdi på afståelsestidspunktet var 700.000 kr., mens den på stiftelsestidspunktet var 1.000.000 kr.

Samlet resultatopgørelse

Kr. Tab på ejendom -300.000 Kursgevinst på gæld 300.000 Skat heraf -114.000 Handelsomkostninger -100.000 -------- Samlet resultat efter skat -214.000 2. Uden gennemførelse af L 6: Uden gennemførelse af L 6 vil kursgevinsten for sælger ikke være skattepligtig. Det samlede resultat vil da være som følger: Kr. Tab på ejendom -300.000 Kursgevinst på gæld 300.000 Handelsomkostninger -100.000 -------- Samlet resultat efter skat -100.000

Det kan tilføjes, at de for et lån underliggende obligationer på stiftelsestidspunktet typisk sælges til kurser under pari. Dette gælder såvel ved kontantlån som ved obligationslån. Hvis der i eksemplerne i stedet for kontantlån anvendes obligationslån udbetalt på grundlag af blåstemplede obligationer til en kurs under pari, vil et kurstab for selskabet heller ikke efter L 6 være fradragsberettiget, jf. kursgevinstlovens § 5, stk. 4. Anvendelse af kontantlån medfører, at låntager ikke omfattes af § 5, stk. 4, og derfor vil have fradragsret for et eventuelt kurstab. Til gengæld vil anvendelse af kontantlån, der finansieres ved salg af obligationer til kurser under pari, indebære, at realkreditinstituttet må bære udstedelseskurstabet på obligationerne - et kurstab, som efter § 5, stk. 4, ikke vil være fradragsberettiget for realkreditinstituttet. Dette skal ses i sammenhæng med, at instituttet er skattepligtig af den fulde (rente-)indtægt af pantebrevet. Anvendelse af sådanne kontantlån må derfor indebære, at realkreditinstituttet må kræve en højere rentebetaling fra låntager.

Det kan endvidere tilføjes, at den foreslåede generelle skattepligt ikke omfatter allerede stiftet gæld, hvorfor eksisterende kontantlån ikke er omfattet.

Spørgsmål 113

Med baggrund i kommentaren til de nævnte eksempler bedes ministeren oplyse, hvorvidt han finder det hensigtsmæssigt at lade gæld i fast ejendom (pantebreve og obligationslån) være omfattet af den generelle skattepligt.

Ministeren bedes oplyse, hvorledes et ændringsforslag, der undtager sådan gæld, bør udformes.

Svar

Som der er vist i svaret på spørgsmål 112, giver samspillet mellem ejendomsavancebeskatningslovens og kursgevinstlovens regler ikke anledning til problemer. Ved beskatning efter ejendomsavancebeskatningsloven omregnes ejendommens gældsposter til kontantværdi på grundlag af kurserne på anskaffelsestidspunktet, eller - såfremt gælden er optaget senere - på grundlag af kurserne på stiftelsestidspunktet, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 4. En eventuel kursværdiændring på ejendommens gældsposter beskattes dermed ikke efter begge regelsæt. Der ses således ikke at være særlige problemer forbundet med at lade gæld i fast ejendom være omfattet af den foreslåede generelle skattepligt for selskaber.

Såfremt kun gevinst og tab på fordringer - og ikke på gæld - vedrørende fast ejendom skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, ville der blive tale om en uhensigtsmæssig, asymmetrisk ordning. Det kan tilføjes, at det i en vis udstrækning ville være vilkårligt, om en gældspost ville blive omfattet af reglerne eller ej. En administrerbar afgrænsning skulle - i det mindste for danske ejendomme - formentlig omfatte gæld, der er sikret ved tinglyst pant i fast ejendom. Det vil imidlertid bl.a. afhænge af kreditors vurdering af den skattepligtiges betalingsevne, i hvilken udstrækning den pågældendes gæld er sikret således.

Jeg mener på denne baggrund ikke, at der er grund til at undtage gæld i fast ejendom fra den generelle skattepligt. En undtagelse af denne form for gæld vil tværtimod betyde en unødvendig komplicering af reglerne. Jeg kan derfor ikke anbefale det ændringsforslag, der gives i bilag 1.

Bilag 1

Ændringsforslag

til

2. behandling af forslag til lov om ændring af lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld (kursgevinstloven) og forskellige andre skattelove.

(Finansielle kontrakter samt fordringer og gæld), L 6

Til § 1

1. Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer

»01. I § 5, stk. 1, indsættes efter 1. punktum

»1. pkt. gælder dog ikke gevinst og tab på gæld vedrørende fast ejendom.«»

2. I den under nr. 7 foreslåedfe affattelse af § 6, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»1. pkt. gælder dog ikke gevinst og tab på gæld vedrørende fast ejendom.«.

Spørgsmål 114

Ministerens kommentar til vedlagte ændringsforslag udbedes.

Svar

SF's ændringsforslag lider bl.a. af samme problem som L 27 om beskatning af kursgevinst på fordringer og gæld i fremmed valuta, fremsat af SF den 28. december 1990.

SF ønsker i ændringsforslaget at behandle konvertible obligationer i danske kroner og fremmed valuta forskelligt på en måde, som ensidigt er til ugunst for konvertible obligationer i fremmed valuta.

For så vidt angår fysiske personer, foreslås konvertible obligationer i danske kroner fortsat omfattet af mindsterentereglen, hvilket indebærer, at en eventuel kursgevinst er skattefri, hvis mindsterentekravet er opfyldt. For konvertible obligationer i fremmed valuta foreslås en eventuel kursgevinst derimod beskattet fuldt ud. I ingen af tilfældene gives der fradrag for tab.

For så vidt angår selskaber m.v., omfattes konvertible obligationer i danske kroner af den i L 6 foreslåede generelle skattepligt, således at en gevinst beskattes, mens et tab er fradragsberettiget. For konvertible obligationer i fremmed valuta foreslår SF ligeledes en eventuel kursgevinst beskattet, men ønsker ikke at give fradragsret for tab.

I forbindelse med såvel selskaber som personer er der således tale om diskriminering over for konvertible obligationer i fremmed valuta. Dette vil ikke være i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser over for EF og må følgelig afvises.

L 6

SF ønsker at stille følgende ændringsforslag til L 6

Ændringsforslag til skatteministerens ændringsforslag nr. 4 til § 1

I den foreslåede affattelse af stk. 2 ændres i 1. pkt. »gevinst og tab« 2 steder til »gevinst«, således at »og tab« udgår.

Formålet med ændringsforslaget er at hindre en utilsigtet spekulationsmulighed i tabsfradrag for udenlandske konvertible obligationer.

I ministerens ændringsforslag foreslås, at § 6, stk. 3, om konvertible obligationer i fremmed mønt ændres til stk. 2 med følgende ordlyd

»Stk. 2. Gevinst og tab på konvertible obligationer i fremmed valuta medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, for så vidt gevinst og tab ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst efter aktieavancebeskatningsloven, eller for så vidt afståelsessummen ikke beskattes som almindelig indkomst efter ligningslovens § 16 B.«

Forslaget er begrundet med, at der nu indføres generel beskatning af kursgevinst/tab for alle fordringer i udenlandsk valuta. De konvertible obligationer kan udformes således, at de rent faktisk optræder som en fremmedmøntet obligation. Derfor må konvertible obligationer med i den almindelige kursgevinstbeskatning.

Men

Konvertible obligationer kan jo også udformes efter hovedreglen, dvs. således, at de bruges til at konvertere til aktier.

Og selv om avancen på den konvertible obligation skal beskattes, så falder beskatningen væk, hvis den konvertible obligation konverteres til aktier. Her gælder så aktieavancebeskatningslovens 3-årsregel, og 3-årsreglen løber fra anskaffelsestidspunktet for den konvertible obligation til afståelsestidspunktet for den aktie, der modtages ved konverteringen af den konvertible obligation.

Dette betyder

Investor - herunder forsikringsselskaber og investeringsforeninger - kan investere i en række konvertible obligationer.

Opstår der kursnedgang - typisk som følge af kursnedgang på den underliggende aktie - sælges den konvertible obligation inden udløb, og tabet er fradragsberettiget.

Opstår der kursstigning - typisk som følge af kursstigning på den underliggende aktie - sælges den konvertible obligation ikke, men konverteres, når det er muligt, til aktie, der derefter sælges. Blot 3-årsreglen overholdes, bliver hele avancen skattefri.

Det erindres desuden, at her bruges realisationsprincippet. Ved midlertidig kursnedgang kan tabene realiseres, og de konvertible obligationer kan genkøbes kort tid efter, medens kurserne er i bund.

På denne baggrund foreslår SF, at der indføres den begrænsning, at tab ikke er fradragsberettiget efter denne bestemmelse. Så vil salg inden for 3 år automatisk give tabsfradrag efter aktieavancebeskatningslovens regler, der så kan fratrækkes i anden aktieavance.

Tillægsbetænkningen

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i nogle møder og har

herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har

besvaret skriftligt og mundtligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Advokatrådet,

Erhvervenes Skattesekretariat,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Realkreditrådet.

Der er af skatteministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Skatteministeren har over for udvalget oplyst følgende

Som et ændringsforslag til 2. behandling havde skatteministeren bl.a. foreslået, at nogle af fondene skulle undtages fra den generelle kursgevinstbeskatning. Det var således foreslået at undtage de fonde, der udelukkende er almenvelgørende eller almennyttige, og som ikke er omfattet af erhvervsfondsloven. Dette ændringsforslag blev dog stemt ned ved 2. behandling.

Baggrunden for ændringsforslaget var bl.a., at de ikke-erhvervsdrivende fonde ikke har mulighed for at uddele de kursgevinster, der knytter sig til den bundne kapital. Fondene kan således i modsætning til de erhvervsdrivende fonde ikke ad denne vej minimere kursgevinstbeskatningen.

Da det er materielle regler, der er årsag til den manglende uddelingsmulighed, kan problemet løses ved en ændring af disse regler, således at der gives adgang til at uddele kursgevinster, uanset om de er knyttet til den bundne kapital.

Justitsministeriet oplyser, at dette formentlig kræver ændring af fondslovens § 9. Dette vil nærmere blive undersøgt i løbet af sommeren, og regeringen agter i givet fald at fremsætte lovforslag herom i begyndelsen af næste folketingssamling. Lovforslaget vil have virkning fra 1991.

Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) tilkendegiver, at man vil medvirke til en gennemførelse af et eventuelt lovforslag i den kommende folketingssamling efter de principper, som er angivet i skatteministerens ovenstående tilkendegivelse. Et eventuelt lovforslag skal have virkning fra og med 1991.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af mindretallet tiltrådte ændringsforslag. Mindretallet vil hverken stemme for eller imod det af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse og vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, CD, RV og KRF)

Til § 1

1) I den under nr. 10 foreslåede § 6 B indsættes efter stk. 3

»Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt fordringen er omfattet af § 4 og fordringshaveren ikke har været sambeskattet med skyldneren, jf. selskabsskattelovens § 31, eller fordringen er stiftet efter ophør af sambeskatning. Endvidere finder stk. 1 ikke anvendelse på tab ved afståelse af børsnoterede obligationer eller andre børsnoterede fordringer.«

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF)

Ny paragraf

2) Efter § 7 indsættes som ny paragraf

Ȥ 01

I lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 205 af 23. marts 1990, som senest ændret ved § 8 i lov nr. 217 af 10. april 1991, foretages følgende ændring

Efter § 34 indsættes i afsnit V

»§ 34 A. Ved opgørelse af salgssummer efter afsnit I, II og III kan pantebreve og gældsbreve, som modtages som hel eller delvis berigtigelse af en salgssum, ikke ansættes til en lavere kursværdi end kurs 100.«»

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter lovforslagets § 6 B kan koncernforbundne selskaber ikke fradrage tab på fordringer på andre koncernforbundne selskaber. På den anden side fritages det koncernforbundne debitorselskab for beskatning af gevinst på den tilsvarende gæld. Baggrunden for den foreslåede tabsfradragsbegrænsning er som beskrevet i bemærkningerne til ændringsforslag nr. 9 i Skatteudvalgets betænkning toleddet.

For det første bør f.eks. et moderselskab ikke kunne opnå fradrag for tab på anlægsinvesteringer ved at lade investeringen ske i et datterselskab på grundlag af midler lånt af moderselskabet. Giver anlægsinvesteringen tab, således at det låntagende datterselskab ikke kan indfri fordringen, kunne moderselskabet i modsat fald opnå fradragsret for tabet på anlægsinvesteringen.

For det andet bør sambeskattede selskaber ikke kunne opnå fradrag for fradragsberettigede udgifter eller tab to gange dels ved overførsel af underskud efter sambeskatningsreglerne, dels ved moderselskabets tab på den fordring, der har finansieret de underskudsgivende aktiviteter.

De i ændringsforslaget anførte begrundelser gælder dog ikke for så vidt angår fordringer erhvervet som vederlag i næring (varedebitorer, jf. kursgevinstlovens § 4), når debitorselskabet aldrig har været sambeskattet med kreditorselskabet, eller tabet opstår på en fordring, der er stiftet efter ophør af sambeskatning. Når der ikke har foreligget sambeskatning mellem selskaberne efter det oprindelige udstedelsestidspunkt for fordringen, kan der ikke være tale om overførsel af underskud via sambeskatningsreglerne fra datterselskabets eventuelle tab ved videresalg. Der kan endvidere ikke være tale om tab på en anlægsfordring, når fordringen opstår ved salg på kredit som led i næringsvirksomhed. Det foreslås derfor, at disse situationer ikke bliver omfattet af tabsfradragsbegrænsningsreglen i lovforslagets § 6 B.

Efter forslaget omfatter tabsfradragsbegrænsningen også tab på børsnoterede obligationer udstedt af et realkreditinstitut, som det pågældende selskab er koncernforbundet med. Tilsvarende gælder tab ved afståelse af andre børsnoterede fordringer udstedt af et koncernforbundet selskab. Udbud af børnsnoterede fordringer sker ikke med henblik på etablering af lån mellem koncernforbundne selskaber. Koncernforbundne selskaber bør på det fri marked kunne erhverve børsnoterede fordringer på et andet koncernforbundet selskab på samme skattemæssige vilkår som ved erhvervelse af andre børsnoterede fordringer. Det foreslås derfor, at tab på børsnoterede obligationer og andre børsnoterede fordringer, f.eks. virksomhedscertifikater, ikke omfattes af tabsfradragsbegrænsningsreglen. Reglen gælder også fordringer noteret på udenlandsk børs.

Til nr. 2

For at sikre, at der ikke opstår nogen retsusikkerhed, ønskes det præciseret i loven, at køber og sælger skal anvende samme beløb ved henholdsvis købers opgørelse af afskrivningsgrundlag og sælgers opgørelse af skattepligtig fortjeneste i forbindelse med handler, der berigtiges helt eller delvis med pantebreve eller gældsbreve.

Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Trøjborg (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V) nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

Bilag 2

L 6's ikrafttrædelsesbestemmelser vedrørende finansielle kontrakter

Bestemmelse Ikrafttræden

Beskatning af Virkning for kon-

finansielle kon- trakter, der er-

trakter. (Kurs- hverves den 1.

gevinstlovens juli 1991 eller

Bilag 3

L 6's ikrafttrædelsesbestemmelser vedrørende konsekvensændringer samt forlagets øvrige bestemmelser

Bestemmelse Ikrafttræden Overgangsordning

Vedrørende Ad a) og b). Ved opgørelse af

selskabsskat- For gevinst og gevinst og tab på

teloven/ udlod- tab på fordringer fordringer og gæld i

dende investe- og gæld i fremmed fremmed valuta, som

ringsforeninger: valuta: efter de hidtidige

a) Udvidelse af virkning fra den regler ikke var for~

området for ud- 27. december 1990. bundet med udlodnings~

lodningspligtige (§ 8, stk. 1). pligt, kan de udlod~

nettogevinster: For gevinst og tab dende investerings~

nu også netto- på konvertible obli- foreninger benytte

gevinster efter gationer i fremmed værdien pr. 27. de~

reglerne om valuta:virkning fra cember 1990 i stedet

beskatning af den 28. januar 1991. for anskaffelses~

gevinst og tab (§ 8, stk. 8, i summen henholdsvis

på finansielle ændringsforslaget). værdien ved for~

kontrakter og For gevinst og tab pligtelsens påta~

på fremmed- på finansielle kon- gelse. Tilsva~

møntede for- trakter, der er- rende kan for kon~

dringer og hverves fra og med vertible obliga~

gæld. den 1. juli 1991. tioner i fremmed

b) I kon- (§ 8, stk. 7). valuta benyttes

sekvens af værdien pr. 28.

den udvidede januar 1991.

udlodningspligt Valget skal træf~

som angivet fes samlet for

under samtlige fordringer

a): særlig mod- og forpligtelser

regnings-frem- under eet og for

førelsesadgang samtlige obliga~

for nettotab. tioner under eet. (§ 8, stk. 8 i ændringsforslaget).

Vedrørende inve- Har virkning fra Ved opgørelse af

steringsforenings- den 27. december gevinst og tab på

loven/ kontoførende 1990. fordringer og gæld i

investerings- (§ 8, stk. 1). fremmed valuta, som

foreninger: For gevinst og efter de hidtidige

Udvidelse af med- tab på konver- regler ikke var for~

lemmernes skatte- tible obliga- bundet med skattepligt,

pligt med gevinst tioner i fremmed kan de kontoførende

og tab på finan- valuta:virkning investeringsforeninger

sielle kontrakter fra den 28. benytte værdien pr. 27.

og på fremmed- januar 1991. december 1990 i stedet

møntede fordringer (§ 8, stk. 8, i for anskaffelsessummen,

og gæld. ændringsforsla- henholdsvis værdien get ved forpligtelsens påtagelse. Tilsva~ rende kan for kon~ vertible obligationer i fremmed valuta be~ nyttes værdien pr. 28. januar 1991. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer og for~ pligtelser under eet og for samtlige obli~ gationer under eet. (§ 8, stk. 8, i ændringsforslaget). for samtlige

Vedrørende

skattekontrol-

loven/ udvidelse

af indberetnings-

pligten

a) Ad a).

Indberetningspligt Virkning fra og

for indfriede med den 1.

obligationer, der januar 1991.

ikke opfylder (§ 8, stk. 10).

mindsterente-

kravet i kurs-

gevinstlovens

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 3

Hvordan beskattes FUT-OP'r i de andre EF-lande, i EFTA-landene, i USA, Canada, Japan, Singapore og Hongkong.

Spørgsmål 57

I fortsættelse af ministerens oplysninger i skrivelsen af 1. oktober 1990 (svar på spørgsmål 157, alm. del - bilag 335, folketingsåret 1989/90) (bilag 4) om OECD's arbejde om FUT-OP-beskatning bedes oplyst, om der er andre lande i OECD,

- hvor privatpersoner har fuld fradragsret på tab på sådanne kontrakter,

- hvor der er fradragsret for tab på aktiebaserede kontrakter, uden der tilsvarende er fradragsret for tab på aktier,

- hvor aktietegningsoptioner og aktiekøbsoptioner skattemæssigt behandles forskelligt for privatpersoner.

Svar

Optionsudvalgets betænkning nr. 1139, beskatning af finansielle instrumenter, juni 1988, har i kapitel VI en kort gennemgang af skattereglerne for finansielle instrumenter i Sverige, USA og Storbritannien. Kopi af kapitel VI er vedhæftet.

I det følgende er en kort gennemgang af den skattemæssige behandling af finansielle instrumenter i Finland, Tyskland og Frankrig. Gennemgangen tager udgangspunkt i beskatningen af optioner på køb af aktier.

Finland har ikke lovgivning om beskatning af optioner. De almindelige regnskabs- og skatteretlige principper lægges til grund for beskatningen.

Udstederen beskattes af præmien ved udstedelsen (dvs. indgåelse af kontrakten). Tilbagekøb af optionen er ikke tilladt. Værdiændringer ved årsskiftet er uvedkommende for beskatningen. Ved udnyttelse bliver gevinst eller tab ved salget af det underliggende aktiv beskattet efter reglerne for dette aktiv. Dette gælder, uanset om skatteyderen driver optionshandel som virksomhed eller ikke.

Erhververen kan ikke få fradrag for optionspræmien ved erhvervelsen (dvs. indgåelsen af kontrakten). Salg af optionen er som nævnt ikke tilladt. Driver skatteyderen optionshandel som virksomhed, kan indtil 10 pct. af præmien fradrages ved indkomstårets udløb. Ved udnyttelse af optionen eller ved bortfald af optionen (uden udnyttelse) kan erhververen få fradrag for præmien (eller den endnu ikke fratrukne del).

Tyskland har ikke lovgivning om beskatning af optioner. Ved den skattemæssige behandling benyttes almindelige skatteretlige principper. Optioner beskattes gennem beskatning af det underliggende aktiv.

Udstederen beskattes af præmien ved udstedelsen. Optionspræmien er skattepligtig »anden indtægt« for private og næringsindtægt for erhvervsdrivende. Hvis optionen senere bliver udnyttet, ophæves denne beskatning, og optionspræmien anses som en del af afståelsesvederlaget for det underliggende aktiv sammen med vederlaget ved udnyttelsen (salgssummen). Ved tilbagekøb af optionen modregnes tilbagekøbspræmien i optionspræmien.

Erhververen har ikke fradragsret for optionspræmien ved erhvervelsen af optionen. Ved salg af optionen er en gevinst som udgangspunkt skattepligtig og tab er fradragsberettiget. Private skattepligtige er imidlertid kun skattepligtige af optionsgevinst ved spekulation, dvs. når salg sker mindre end 6 måneder efter erhvervelsen.

Ved udnyttelsen af option indgår optionspræmien og købsprisen som hovedregel som anskaffelsessum for det underliggende aktiv.

Bortfalder optionen uudnyttet, vil optionspræmien som udgangspunkt være fradragsberettiget. Private skattepligtige har imidlertid ikke fradragsret for præmien.

Frankrig har selvstændig lovgivning om den skattemæssige behandling af optioner. De franske regler er dels baseret på beskatning af optioner som et selvstændigt aktiv (for erhververen), dels baseret på beskatning af det underliggende aktiv (for udsteder).

Udstedelse af optionen har ikke skattemæssige virkninger for udsteder. Ved tilbagekøb af optionen modregnes tilbagekøbspræmien i optionspræmien, og gevinst er skattepligtig, tab fradragsberettiget. Ved udnyttelsen af optionen anses præmien sammen med optionsprisen (dvs. salgsprisen) for at udgøre afståelsessummen for det underliggende aktiv. Bortfalder optionen uudnyttet, beskattes optionspræmien hos udstederen.

Erhververen kan ikke fratrække optionspræmien på tidspunktet for erhvervelsen. Ved salg af optionen modregnes optionspræmien i vederlaget. Ved udnyttelse beskattes erhververen af forskellen mellem markedsværdien af det underliggende aktiv med tillæg af præmien. Det underliggende aktivs anskaffelsessum ved senere avanceberegning bliver markedsværdien ved udnyttelsestidspunktet. Bortfalder optionen uden at have været benyttet, kan præmien fradrages.

Skatteministeriet har ikke oplysning om den skattemæssige behandling af FUT'OP'er i de andre lande, der er nævnt i spørgsmål 3. Ministeriet har heller ikke mere detaljerede oplysninger som nævnt i spørgsmål 57 om reglerne i andre lande om fradragsret for tab eller om forskellig skattemæssig behandling af aktietegningsoptioner i forhold til aktiekøbsoptioner.

Spørgsmål 65

Hvad er baggrunden for, at ikrafttrædelsesreglerne for selskabers fradrag for kurstab på lån er ændret så radikalt i forhold til lovforslag L 5 af 2. oktober 1990 og der tilsyneladende ikke længere er symmetri mellem ikrafttrædelsesreglerne og overgangsreglerne for fordringer og lån hos selskaber, der nu bliver omfattet af den generelle kursavancebeskatning?

Svar

Efter ikrafttrædelsesreglerne i L 5 af 2. oktober 1990 kunne selskaber m.v., som efter forslaget skulle medregne gevinst og tab på fordringer, som efter de hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien pr. 31. december 1990. Selskaber med forskudt indkomstår kunne endvidere benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1991. Denne adgang til at vælge indgangsværdier for fordringer og gæld ville sikre, at lovforslagets skærpede beskatning ikke ville få virkning for gevinster, der vedrører perioden forud for den udvidede skattepligts indtræden.

I L 6 af 27. december 1990, der i hovedsagen er en genfremsættelse af L 5, er denne overgangsbestemmelse ændret, således at man i stedet for at give adgang til at vælge indgangsværdier for gæld har valgt ikke at lade loven få virkning for allerede stiftet gæld. Den ændrede bestemmelse sikrer fortsat, at lovforslagets skærpede beskatning ikke får virkning for gevinster, der vedrører perioden forud for den udvidede skattepligts indtræden.

Den ændrede affattelse har den administrative fordel, at der ikke skal opgøres indgangsværdier for gæld. Gældsposter opføres normalt ikke til deres kontantværdi i selskabers regnskaber, og L 5 ville derfor betyde, at der skulle foretages en særskilt værdiansættelse, som ville afvige fra de regnskabsmæssige værdiansættelser.

Fordringer derimod opføres normalt regnskabsmæssigt til deres kontantværdi, og de berørte selskaber vil derfor som indgangsværdier for fordringer kunne anvende de værdier, de i forvejen anvender i deres regnskaber. Der er derfor ikke et tilsvarende administrativt behov for at undtage allerede erhvervede fordringer fra lovforslaget.

Jeg vil tilføje, at også provenumæssige hensyn tilsiger, at allerede erhvervede fordringer ikke undtages fra forslaget. Lovforslaget indgår således i en helhed af lovforslag, hvor det bidrager til finansieringen af lettelser bl.a. i form af nedsættelse af selskabsskattesatsen.

Jeg vil foranlediget af spørgsmålet gerne begrunde, hvorfor allerede stiftet gæld ikke tilsvarende er undtaget fra forslaget om beskatning af gevinst og tab på personers ikke-erhvervsmæssige fordringer og gæld i fremmed valuta.

Forslaget om beskatning af gevinst og tab på personers ikke-erhvervsmæssige fordringer og gæld i fremmed valuta vil som anført i bemærkningerne til lovforslaget gøre de såkaldte australdollar- og pund-arrangementer uinteressante. I disse arrangementer har skatteyderen optaget lån i eksempelvis engelske pund og købt obligationer i samme valuta for lånebeløbet. Der købes obligationer, hvor den pålydende rente opfylder mindsterentekravet, p.t. 9 pct., og da der anvendes højrente-valutaer, vil obligationer med en pålydende rente på 9 pct. kunne købes til betydelig underkurs og dermed med udsigt tl en sikker børskursgevinst.

For disse arrangementer kan man ikke anvende samme overgangsbestemmelse som for selskabers generelle skattepligt, hvorefter allerede stiftet gæld ikke omfattes af lovforslaget, mens der som indgangsværdier for fordringer kan vælges mellem de faktiske anskaffelsessummer og kursværdien på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse. Hvis man anvendte denne model, ville man kunne komme ud for, at et valutakursfald på den anvendte valuta ville kunne resultere i et valutakurstab på fordringen, som overstiger børskursgevinsten. Skatteyderen ville således kunne opgøre et fradragsberettiget tab på fordringen, mens den modsvarende gevinst på gælden ikke ville kunne beskattes. Skatteyderen ville således i princippet kunne få en gevinst direkte som følge af lovindgrebet mod australdollararrangementerne. På denne baggrund er der valgt en anden overgangsbestemmelse for forslaget om beskatning af fordringer og gæld i fremmed valuta end for forslaget om generel beskatning af selskaber.

Spørgsmål 72

Supplerende spørgsmål i anledning af svar på spørgsmål 44 og 45, jf. bilag 17

Betyder svaret, at den enkelte skatteyders lokale skatteforvaltning skal undersøge, om der er realitet i det enkelte arrangement? Hvorledes skal det ske i praksis? Og hvorledes sikres ensartede afgørelser af disse undersøgelser?

Hvorledes skal sidste afsnit i svaret forstås sammenholdt med ministerens manglende indbringelse af Landsskatteretssagen TfS 1988-249 og stillingtagen i appelsagen over Østre Landsrets dom af 23. marts 1988 i Fugmansagen TfS 1988-210, hvor skatteyderne netop ikke havde ejet obligationerne i hele perioden, fordi vekselererfirmaet havde solgt dem og tilbagekøbt dem ved arrangementets udløb ved hjælp af en modgående terminsforretning? Kan det ikke befrygtes, at det er denne form, som visse af australdollararrangementerne har, og skal de så tilsidesættes efter principperne i Rechnageldommen eller godkendes efter principperne i ministerens senere praksis?

Svar

Som nævnt i svaret på spørgsmål 77 er det i ligningsplanerne for 1989 og 1990 blevet fastsat, at der skal gennemføres en særskilt undersøgelse af de såkaldte australdollararrangementer og de tilsvarende i britiske pund-obligationer.

Told- og Skattestyrelsen har oplyst, at undersøgelsen vil tage sit udgangspunkt hos de enkelte udbydere af arrangementer for netop derved at sikre en ensartet skattemæssig behandling for deltagerne.

Told- og Skattestyrelsen har i forbindelse hermed anmodet de kommunale og regionale skattemyndigheder om ikke at påbegynde behandlingen af de enkelte sager, men i stedet indsende materiale om de enkelte arrangementer til Told- og Skattestyrelsen, hvor det vil blive anvendt ved udformningen af retningslinierne for sagernes behandlng lokalt.

Hvad angår den sidste del af spørgsmålet om de statsgældsbevissager, som ikke er blevet anket, adskiller disse sig fra Højesterets dom i Rechnagelsagen, jf. Skat 1986, nr. 2 (s. 141). Det var derfor tvivlsomt, om skattemyndighederne kunne vinde disse sager. Forskellen mellem disse sager og Rechnagelsagen er nærmere beskrevet i vedlagte redegørelse af 29. november 1988.

Bilag

Redegørelse om statsgældsbevissagerne

1. Hvad går kritikken ud på?

Ole Stavad anfører, at skatteministeren handler i strid med Højesterets vurdering ved ikke at føre en sag, som Skatteministeriet har vundet ved landsretten, til tops.

Ifølge Stavad har Højesteret afvist at godkende et arrangement som skattemæssigt relevant. Landsretten har i en senere sag - stadig ifælge Stavad - fulgt samme retningslinier. Stavad hævder, at skatteministeren ikke har fulgt disse retningslinier, idet han har taget bekræftende til genmæle over for modpartens påstand i ankesagen for Højesteret.

2. Skatteministerens afgørelse

Skatteministeren praktiserer såkaldt appelbegrænsning på skatteområdet. Det betyder, at skattesager, der vindes af skatteyderne, som hovedregel ikke ankes til højere instanser.

Landsskatteretten har afsagt en kendelse, der gav en skatteyder medhold. Skatteministeren indbragte ikke denne sag for landsretten. Begrundelsen herfor var dels at det skønnedes tvivlsomt, om skattemyndighederne kunne vinde sagen ved landsretten, dels at staten i givet fald skulle indbringe yderligere ca. 250 sager for landsretten.

I konsekvens af ikke at indbringe den tabte landsskatteretssag for landsretten måtte Skatteministeriet tage bekræftende til genmæle i en sag, som Skatteministeriet havde vundet ved landsretten, men som skatteyderen havde indbragt for Højesteret.

Det var nødvendigt at tage bekræftende til genmæle, fordi det ville stride mod almindelige lighedsgrundsætninger at gennemføre sagen.

3. Hvad drejer sagerne sig om?

Fælles for sagerne er, at en række skatteydere i salutningen af 70'erne har lånt penge i et vekselererfirma til køb af statsgældsbeviser i samme firma. Skatteyder får herved en større fradragsberettiget renteudgift, som modsvares af en skattefri kursgevinst. Arrangementet var i sig selv tabgivende for skatteyderne. Kun ved at »omdanne« fradragsberettigede renteudgifter til skattefrie kursgevinster hang økonomien sammen for skatteyderne.

4. Juraen i sagerne

4.1. Højesterets domme

I 1986 afsagde Højesteret 2 domme af væsentlig betydning for arrangementer med statsgældsbeviser. Søndersagen drejede sig om en direktør, der optog et aktionærlån på 1,5 mio. kr. i et aktieselskab, som han selv beherskede. For beløbet købte han skibskreditobligationer, som han beholdt, til de blev indfriet efter ca. 13 og ca. 25 måneders forløb.

Højesterets 7 dommere var enige om at godkende arrangementet. For Højesteret var det oplyst, at der med kursgevinstloven var gennemført nye udtømmende regler om den skattemæssige behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld, uden at der er indført særlige bestemmelser om beskatning af kursgevinster i tilfælde, hvor værdipapirer er erhvervet for lånte midler.

Dommerne henviser direkte til, at det behov, der udover nærings- og spekulationstilfældene måtte være for i visse ekstraordinære tilfælde at inddrage kursavancer under beskatning for at undgå urimelige udnyttelser af systemet, må løses ad lovgivningsvejen.

Rechnagel-sagen drejede sig om en overlæge, der i et vekselererfirma købte statsgældsbeviser med kort løbetid. Købene blev finansieret gennem lån hos samme vekselererfirma. Statsgældsbeviserne blev lagt til sikkerhed for lånet. Det blev aftalt, at vekselererfirmaet havde ret til at sælge obligationerne og købe dem tilbage ved arrangementets udløb (»handle på termin«) for at finansiere arrangementerne. Obligationerne blev rent faktisk videresolgt til en bank i umiddelbar forbindelse med skatteyders køb af dem.

5 højesteretsdommere tilsidesætter arrangementet med den begrundelse, at skattetyder højst har været ejer af statsgældsbeviserne i et kort øjeblik (de blev jo omgående solgt videre til banken). Han har derfor ikke haft nogen kursgevinst eller renteindtægt af dem.

Rechnagel-dommen og Sønder-dommen må kunne tages til indtægt for, at udgangspunktet er skattefrihed for kursavancer, selv om obligationerne er købt for lånte penge, og selv om arrangementet i sig selv er tabgivende.

Kun i ekstraordinære situationer er der mulighed for at skride korrigerende ind fra skattemyndighedernes side.

Sådanne helt ekstraordinære omstændigheder forelå i Rechnagel-sagen, hvor det indgik i aftalen mellem skatteyder og vekselererfirmaet, at vekselererfirmaet kunne disponere over værdipapirerne ved salg og genkøb (terminsforretninger). Vekselererfirmaet havde også rent faktisk disponeret over værdipapirerne ved at sælge disse til pengeinstituttet på termin. Pengeinstituttet - og ikke skatteyder - var derfor retmæssig ejer af værdipapirerne. Når skatteyder ikke er ejer af obligationerne, kan han ikke have kursgevinst og renteindtægt af disse.

4.2. Landsrettens dom

Landsretten afsagde i 1988 en dom i endnu en sag om statsgældsbeviser. Det er denne sag, kritikken først og fremmest drejer sig om.

Denne sag drejede sig om en advokat, der købte statsgældsbeviser for nom. 100.000 kr. gennem et vekselererfirma, som samtidig ydede et lån til finansiering af købet. Vekselererfirmaet solgte samtidig obligationerne på termin til en sparekasse. Statsgældsbeviserne skulle tilbagekøbes i forbindelse med udløb den 20. marts 1980, men beviserne blev allerede tilbageført den 2. november 1979. Sparekassen var forpligtet til at levere de eksakt samme statsgældsbeviser tilbage til vekselererfirmaet.

Denne dom har det tilfælles med Rechnagel-sagen, som skattemyndighederne vandt i Højesteret, at vekselererfirmaet har handlet på termin. Der er dog de væsentlige forskelle, at der ikke har været nogen aftale mellem skatteyder og vekselererfirmaet om salg af obligationerne på termin, og at obligationerne rent faktisk har ligget i vekselererfirmaet i en del af arrangementets løbetid, nemlig fra 2. november 1979-20. marts 1980.

Trods disse forskelle har Østre Landsret - uden at gå ind i forskellighederne - givet Skatteministeriet medhold i denne sag med nøjagtig den samme begrundelse, som er anvendt af højesteretsdommerne i Rechnagel-sagen.

4.3. Landsskatterettens kendelser

Landsskatteretten afsagde i 1983 tre kendelser i nogle sager om statsgældsbeviser. Ingen af de tre kendelser er anket til landsretten.

I relation til den aktuelle debat har især den ene sag interesse

En revisor, havde indgået et arrangement med køb af statsgældsbeviser for lånte penge.

Sagen adskilte sig fra Rechnagel-sagen på følgende punkter

1) Der forelå ikke en aftale mellem skatteyder og vekselererfirma om refinansiering ved terminsforretning.

2) Der var ingen terminsforretning i en del af løbetiden.

3) Både statsgældsbeviserne og rentekuponerne blev indløst af vekselerefirmaet på skatteyders vegne og ikke af banken.

Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte lånearrangementet, hovedsagelig med den begrundelse, at klageren ikke kunne vide, hvilke forholdsregler vekselereren havde måttet gribe til for at gennemføre forretningen.

5. Hvad viser afgørelserne?

Gennemgangen af domspraksis og Landsskatterettens kendelser viser, at der er tale om en bred vifte af sager, hvor udgangspunktet er, at skattearrangementer med køb af statsgældsbeviser for lånte penge må anerkendes. Kun i ekstreme tilfælde kan arrangementet tilsidesættes.

Ingen af de senere sager er identiske med den sag, skattemyndighederne vandt i Højesteret (Rechnagel-sagen).

6. Forholdet mellem de enkelte afgørelser

Som nævnt var der temmelig store forskelle i de faktiske forhold i Rechnagel-sagen og i den landsretssag, som har givet anledning til debatten.

Derimod var der meget store ligheder mellem den omtalte landsretssag, som Skatteministeriet vandt, og den landsskatteretskendelse, som gik det offentlige imod. I ingen af disse sager kunne skatteyderen vide, at vekselererfirmaet solgte obligationerne og købte dem tilbage ved arrangementets udløb. Herudover står Rechnagel-sagen, hvor vekselererfirmaet efter aftalen havde ret til at sælge obligationerne og senere købe dem tilbage - en ret, der rent faktisk blev udnyttet.

7. Hvad var konsekvensen af ikke at indbringe den tabte landsskatteretsafgørelse?

Den store lighed mellem sagen, som landsretten afgjorde til Skatteministeriets fordel, og landsskatteretskendelsen, som ministeriet tabte, betyder, at disse sager må behandles ens.

Skatteministeriet kan ikke indtage een holdning i een sag og den modsatte holdning i en anden sag, når der ikke synes at være forskelligheder på nogle afgørende punkter. Eneste reelle forskel var, at den ene sag var nået længere i klagesystemet end den anden.

Almindelige lighedsgrundsætninger tilsagde således, at der skulle tages bekræftende til genmæle i den sag, der var påkendt af landsretten, hvis det blev besluttet ikke at søge Landsskatterettens kendelse ændret ved højere instans.

8. Kursgevinstloven

Med kursgevinstloven er kursgevinster gjort skattepligtige, medmindre der er tale om »blåstemplede« obligationer. »Blåstemplede« obligationer opfylder et krav til mindsterenten på udstedelsestidspunktet. Er mindsterenten f.eks. 10 pct. på udstedelsestidspunktet, skal obligationen have en påtrykt rente på mindst 10 pct. Formålet er at undgå, at obligationer udstedes med mulighed for at opnå store skattefri kursgevinster. Udstedes rent faktisk obligationer med lav rente - og dermed udsigt til en stor kursgevinst - er denne gevinst skattepligtig. Herefter er det ikke længere attraktivt at gå ind i arrangementer med statsgældsbeviser for lånte penge.

9. Appelbegrænsning

Siden september 1987 har der været praktiseret en generel appelbegrænsning på skatteområdet. Heri ligger både, at landsretssager, som Skatteministeriet har tabt, i intet tifælde er blevet indbragt for Højesteret, og at ingen landsskatteretskendelser, der går det offentlige imod, er blevet indbragt for landsretten.

I forrige folketingssamling fremsattes et lovforslag, der fastslår disse principper. Lovforslaget er genfremsat, men med den ændring, at alene princippet om ingen appel til Højesteret nu foreslås lovfæstet. Lovforslaget er ikke færdigbehandlet.

Også før disse principper blev indført, var det klart undtagelsen, at det offentlige indbragte landsskatteretskendelser for domstolene. I 1985 blev således kun to sager indbragt for domstolene ved det offentliges mellemkomst.

10. Konklusion

Der verserer ca. 250 sager ved Landsskatteretten om dette spørgsmål. Da Landsskatteretten traf sin afgørelse i den omtalte første af disse sager, stod valget herefter imellem at indbringe disse for landsretten eller stå fast på princippet om, at det offentlige bør henholde sig til Landsskatterettens afgørelse.

For at indbringe disse sager talte, at landsretten i en tilsvarende sag havde givet Skatteministeriet medhold.

Imod talte for det første princippet om appelbegrænsning. Det er afgørende i strid med dette princip at indbringe 250 sager for domstolene. Tidligere har det højst været 4-5 landsskatteretskendelser årligt, som blev indbragt for landsretten.

For det andet var det tvivlsomt, om skattemyndighederne kunne vinde de indbragte sager.

For det tredje er ingen af sagerne identiske med den sag, som skattemyndighederne vandt i Højesteret - heller ikke den sag, hvor Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle.

På denne baggrund traf skatteministeren beslutning om ikke at indbringe de første af Landsskatterettens afgørelser for domstolene. Konsekvensen heraf var, at der måtte tages bekræftende til genmæle i landsretssagen.

Spørgsmål 75

Supplerende spørgsmål i anledning af svar på spørgsmål 3, jf. bilag 13.

Skal svaret forstås således, at ministeriet ikke er bekendt med andre lande i OECD, hvor skattereglerne er således

- at privatpersoner har fuld fradragsret for tab på sådanne kontrakter,

- at der er fradragsret for tab på aktiebaserede kontrakter, uden at der tilsvarende er fradragsret for tab på aktier,

- at der er forskelle i den skattemæssige behandling af aktietegningsoptioner og aktiekøbsoptioners skattemæssige behandling?

Hvis dette ikke er korrekt, bedes svaret sammenfattet således, at det fremgår, hvilke lande der har ovenstående regler.

Svar

Jeg skal først bemærke, at jeg ikke forstår, at privatpersoner skal have fuld fradragsret for tab på finansielle instrumenter - som det synes at fremgå af spørgsmålet.

Spørgsmålet om OECD-lande med fradragsret for privatpersoners tab på sådanne kontrakter var en gentagelse af et spørgsmål til det tidligere lovforslag L 5 af 2. oktober 1990 med stort set samme indhold som lovforslag L 6. Dette lovforslag havde derimod regler om fuld fradragsret for privatpersoners tab.

Jeg foreslår nu en væsentlig begrænsning af privatpersoners fradragsret for tab på ikke-erhvervsmæssige kontrakter. Tab skal kun kunne fratrækkes i det omfang, det kan rummes i tidligere års skatteligtige nettogevinst på samme kontrakt eller i samme års eller de følgende 5 års nettogevinster på andre kontrakter efter reglerne i den foreslåede § 8 G.

Jeg skal dernæst oplyse, at Skatteministeriet ikke har detaljerede oplysninger om udenlandske regler for den skattemæssige behandling af finansielle instrumenter. Ministeriet kan således ikke oplyse om eventuelle udenlandske regler om fuld fradragsret for privatpersoners tab på sådanne kontrakter, om fradragsret for tab på aktiebaserede kontrakter uden tilsvarende fradragsret for tab på aktier eller om forskelle i den skattemæssige behandling af aktietegningsoptioner i forhold til aktiekøbsoptioner.

Som oplyst i min besvarelse af 1. oktober 1990 (alm. del - bilag 335) arbejder OECD med en kortlægning af medlemsstaternes skatteregler og -praksis om finansielle instrumenter. OECD er således ved at indsamle oplysninger om de enkelte medlemslande. Det er ikke muligt at oplyse, hvornår OECD kan afslutte sit arbejde på dette område.

Der er imidlertid ikke et grundlag i OECD-arbejdet for at besvare spørgsmålet.

Spørgsmål 82

Vedrørende de stillede ændringsforslag af 28. januar 1991 nr. 2 og 6

Betyder ændringsforslagene, at der generelt er fradrag for tab på konvertible obligationer i fremmed valuta for de skatteydere, der ikke har tabsfradrag efter aktieavancebeskatningsloven?

Svar

Efter ændringsforslaget til L 6 omfatter forslaget om fuld beskatning af kursgevinster og fuld fradragsret for kurstab på fordringer i fremmed valuta også konvertible obligationer i de tilfælde, hvor der ikke sker beskatning som almindelig indkomst efter avancebeskatningsloven eller efter holdningsreglerne i ligningslovens § 16 B. Det vil sige, at der ved afståelse eller indfrielse af konvertible obligationer i fremmed valuta altid sker beskatning som almindelig indkomst enten efter aktieavancebeskatningsloven, ligningslovens § 16 B eller kursgevinstloven.

Beskatning efter kursgevinstloven vil eksempelvis finde sted ved afståelse eller indfrielse efter mindst tre års besiddelsestid, når bortses fra næringsskattepligtige efter aktieavancebeskatningsloven og konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, hvor beskatning som almindelig indkomst vil finde sted efter aktieavancebeskatningsloven.

Jeg kan således bekræfte, at der efter ændringsforslaget vil være fradrag for tab på konvertible obligationer i fremmed valuta for skatteydere, der ikke har tabsfradrag efter aktieavancebeskatningsloven. Dette modsvares af, at disse skatteydere i samme omfang vil være skattepligtige af kursgevinster, som ikke er skattepligtige efter aktieavancebeskatningsloven.

Spørgsmål 83

Betyder ændringsforslagene, at skatteydere, der d.d. har konstateret kursnedgang på deres beholdning af konvertible obligationer i fremmed valuta, nu kan realisere dette tab og fratrække det skattemæssigt? Gælder dette også for akkumulerende investeringsforeninger?

Spørgsmål 84

Betyder ændringsforslagene, at udloddende investeringsforeninger, der har beholdninger af konvertible obligationer, hvorpå der er sket kursnedgang, nu kan realisere disse beholdninger og fratrække tabet i det beløb, der skal udloddes?

Spørgsmål 85

Betyder det foreslåede nye stk. 12 til § 8, at skatteydere, herunder investeringsforeningerne, kan vælge anskaffelsessum eller værdi 28. januar 1991 for hver enkelt post for sig?

Svar

Ved udformningen af ikrattrædelsesbestemmelserne i L 6 og i det hertil fremsatte ændringsforslag er som det vigtigste princip lagt til grund, at forslagene ikke må medføre beskatning med tilbagevirkende kraft.

Det betyder, at den skærpede kursgevinstbeskatning som udgangspunkt sker ud fra fordringernes og forpligtelsernes værdi ved lovforslagets fremsættelse. I overensstemmelse med den sædvanligt anvendte ikrafttrædelsesmodel på både kursgevinstlovens og aktieavancebeskatningslovens område gives der dog skatteyderen mulighed for at anvende den faktiske anskaffelsessum i stedet for værdien ved lovforslagets fremsættelse. Denne mulighed gives for at hindre en uønsket beskatning i tilfælde, hvor f.eks. en fordring i perioden fra erhvervelsen til lovforslagets fremsættelse er faldet i værdi, men efter lovforslagets fremsættelse og frem til afståelsen stiger lige så meget igen, således at skatteyderen hverken har gevinst eller tab på fordringen.

Jeg kan bekræfte, at denne sædvanligt anvendte ikrafttrædelsesmodel indebærer, at skattepligtige, der d.d. har konstateret kursnedgang på deres beholdning af konvertible obligationer i fremmed valuta, kan fradrage dette tab, hvis obligationerne afstås eller indfries, inden de eventuelt igen stiger i værdi. Dette gælder også akkumulerende investeringsforeninger.

Hvad angår udloddende investeringsforeninger, er disse foreninger ikke selvstændigt skattepligtige, hvis de opfylder den i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, angivne udlodningspligt. Beskatningen sker i stedet hos medlemmerne. Udlodningspligten foreslås nu udvidet som konsekvens af kursgevinstlovens udvidede beskatning.

Det følger af § 8, stk. 8, i L 6, at der for udloddende investeringsforeningers udvidede udlodningspligt for gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta gælder samme regler om valg af indgangsværdier som for selvstændigt skattepligtige personer. Jeg har i et revideret ændringsforslag til L 6, som jeg netop har fremsendt til Skatteudvalget, foreslået, at dette også bliver tilfældet, for så vidt angår konvertible obligationer i fremmed valuta, og at alle skattepligtige med hensyn til valg af indgangsværdi for konvertible obligationer i fremmed valuta skal vælge enten den faktiske anskaffelsessum eller værdien den 28. januar 1991 for hele den berørte beholdning af konvertible obligationer under eet.

Udloddende investeringsforeninger vil dermed ved opgørelse af kursgevinster og -tab på konvertible obligationer i fremmed valuta i relation til den udvidede udlodningspligt kunne tage udgangspunkt i obligationernes værdi pr. 28. januar 1991, men dette valg skal i så fald træffes for hele den berørte beholdning under eet.

Jeg kan følgelig bekræfte, at dette indebærer, at udloddende investeringsforeninger, der har konstateret kursnedgang på deres beholdning af konvertible obligationer i fremmed valuta, kan fradrage dette tab i det udlodningspligtige beløb, hvis obligationerne afstås eller indfries, inden de eventuelt igen stiger i værdi.

Spørgsmål 90

Vil skatteministeren udarbejde en kort, overskuelig skematisk oversigt over ikrafttrædelsesreglerne?

Svar

Jeg henviser til den nedenstående oversigt, der af hensyn til overskueligheden er opdelt i 3 afsnit, benævnt som bilag 1, 2 og 3.

Bilag 1 relaterer sig til reglerne om gevinst og tab på fordringer og gæld, bilag 2 vedrører finansielle kontrakter, og bilag 3 angår konsekvensændringerne samt de af forslagets regler, som ikke er omtalt i det øvrige bilagsmateriale.

Det bemærkes, at oversigten vedrører L 6 som ændret ved det reviderede ændringsforslag, som jeg netop har fremsendt til Skatteudvalget.

Som anført i svaret på spørgsmål 88 skyldes de omfattende overgangsbestemmelser, at loven ikke må have skærpende virkning med tilbagevirkende kraft. Det har således været nødvendigt at begrænse overskueligheden til fordel for opfyldelsen af et retssikkerhedskrav.

§ 6 B. Skattepligtige omfattet af § 2 kan ikke fradrage tab på fordringer på koncernforbundne selskaber.

Stk. 2. Skattepligtige omfattet af § 2 skal ikke medregne gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber ved indkomstopgørelsen, såfremt kreditor efter stk. 1 ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen. Dette gælder dog ikke ved eftergivelse af gæld i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Stk. 3. Som koncernforbundne selskaber anses selskaber og foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab. Tilsvarende anses en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne, for at være koncernforbundne selskaber. Aktionærer som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, anses ved bedømmelsen af aktionærkredsen som en og samme aktionær.«»

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF)

10) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer

»05. Efter § 7 indsættes som ny paragraf

»§ 7 A. Uanset reglerne i §§ 6 og 7 beskattes gevinster på sådanne fordringer, når der er tale om, at skattepligtige ejer værdipapirbeholdninger af usædvanlig størrelse i kombination med lånoptagelse, og det ikke kan godtgøres, at de pågældende værdipapirer indgår som led i virksomhedens primære drift for at sikre leverancer til eller fra virksomheden.«»

Af skatteministeren, tiltådt af et flertal (S, KF, V, CD, RV og KRF)

11) Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer

»06. § 8 A, stk. 1, nr. 1, affattes således

»1) lån i danske kroner, der udbetales på grundlag af realkreditobligationer eller andre værdipapirer, jf. realkreditlovens §§ 1 og 2, og de herved udstedte værdipapirer, når realkreditinstituttets kursgevinst på udlånet inden for hvert indkomstår vil svare til instituttets kurstab på de udstedte værdipapirer, idet der dog ses bort fra forskelle mellem indkomstårets kursgevinst og kurstab som følge af mindre tidsmæssige afvigelser mellem forfaldsterminer og mellem indfrielser og de dertil hørende udtrækninger,».«

12) I det under nr. 18 foreslåede § 8 D, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »salg« ordene: »og køb« og efter »optagelse« ordene: »henholdsvis indfrielse«.

13) I det under nr. 18 foreslåede § 8 F, stk. 1, affattes 2. pkt. således

»For øvrige skattepligtige gælder stk. 2-4.«

14) I den under nr. 18 foreslåede § 8 F affattes stk. 2 således

»Stk. 2. Tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1 kan fradrages i den skattepligtige indkomst i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakten, hvori ikke er fradraget tab på andre kontrakter som nævnt i stk. 1.«

15) I den under nr. 18 foreslåede § 8 F udgår stk. 4, og i stedet indsættes

»Stk. 4. For skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2 omfatter stk. 1-3 tillige kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at erhverve aktier, når det ikke godtgøres, at kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 5. Stk. 1-4 gælder tilsvarende for kontrakter, som er baseret på et aktieindeks.«

16) Den under nr. 18 foreslåede § 8 G affattes således

»§ 8 G. For skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2 kan tab på kontrakter, der ikke omfattes af § 8 F, og for hvilke det ikke godtgøres, at kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, alene fradrages i det omfang, det angives i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1 kan fradrages i den skattepligtige indkomst i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakten, hvori ikke er fradraget tab på andre kontrakter som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Yderligere tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i indkomstårets og de følgende 5 indkomstårs nettogevinster på kontrakter, der ikke omfattes af § 8 F. § 8 F, stk. 3, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

Til § 5

17) Nr. 2 og 3 udgår, og i stedet indsættes som nyt nummer

»2. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Et eventuelt negativt beløb efter stk. 1, nr. 5 a, litra b, kan fradrages ved opgørelsen af det beløb, der skal udloddes. Er det samlede beløb, der herefter opgøres til udlodning, negativt, kan dette for de fem efterfølgende indkomstår fradrages ved opgørelsen af de beløb, der skal udloddes. Fradrag kan kun fremføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke for et tidligere indkomstår kan rummes i det beløb, der skal udloddes.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.'

Nye paragraffer

18) Efter § 7 indsættes som ny paragraf

Ȥ 01

I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 20. august 1990, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 218 af 10. april 1991, foretages følgende ændring

I § 3, stk. 2, indsættes efter 3. pkt.

»Såfremt indkomsten, efter at der er foretaget fradrag efter § 4, udviser underskud, kan den del af underskuddet, som svarer til det fradragsberettigede nettotab efter kursgevinstloven, fradrages i den skattepligtige indkomst i de fem efterfølgende indkomstår. Inden for denne periode kan fradraget dog kun overføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i et tidligere års skattepligtige indkomst.«»

19) Efter § 7 indsættes som ny paragraf

Ȥ 02

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af 5. november 1987, som senest ændret ved § 8 i lov nr. 218 af 10. april 1991, ændres i § 4, stk. 5, »kursgevinstlovens § 6, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 6, stk. 2«.'

Til § 8

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF)

20) I stk. 2 udgår 1.-4. pkt., og i stedet indsættes

»For selskaber m.v., der efter § 1, nr. 4, skal medregne gevinst og tab på fordringer, som efter de hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, benyttes fordringens værdi pr. 31. december 1990 i stedet for anskaffelsessummen ved anvendelse af kursgevinstlovens § 8, stk. 2. Skatteydere med forskudt indkomstår kan i stedet benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1991. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer, som fortsat er i selskabets besiddelse ved begyndelsen af indkomståret 1991.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, CD, RV og KRF)

21) Stk. 3 affattes således

»Stk. 3. § 1, nr. 6, har virkning for gæld, der påtages den dato, der er nævnt i stk. 1, eller senere. For selskaber, som omfattes af kursgevinstlovens § 2, 2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990, og lov nr. 386 af 13. juni 1990, har ændringen dog alene virkning for gæld, der påtages den 28. januar 1991 eller senere.«

22) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke

»Stk. 01. § 1, nr. 03, har virkning for gæld, der stiftes den dato, der er nævnt i stk. 1, eller senere. For institutter, som omfattes af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 4, litra a-c og litra g, samt realkreditaktieselskaber har bestemmelsen dog virkning for gæld, der stiftes i indkomståret 1990 eller senere. Debitorskifte betragtes ikke som stiftelse af ny gæld. Kursgevinstlovens § 5, stk. 4, finder ikke anvendelse for gæld i fremmed valuta, som selskaber m.v., der efter § 1, nr. 4, omfattes af kursgevinstlovens § 2, havde påtaget sig før den dato, der er nævnt i stk. 1.«

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF)

23) Stk. 4, 1. pkt., affattes således

»For skattepligtige, der efter § 1, nr. 7, skal medregne gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta, som efter de hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, benyttes værdien på den dato, der er nævnt i stk. 1, i stedet for anskaffelsessummen, henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse, ved anvendelse af kursgevinstlovens § 8, stk. 2.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, CD, RV og KRF)

24) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke

»Stk. 02. Den i § 1, nr. 7, nævnte beløbsgrænse finder anvendelse fra og med indkomståret 1991.«

25) Efter stk. 5 indsættes som nyt stykke

»Stk. 03. § 1, nr. 06, har virkning for lån og værdipapirer, der stiftes henholdsvis udstedes i indkomståret 1990 eller senere.«

26) Stk. 8 affattes således

»Stk. 8. Ved opgørelsen af gevinster og tab efter kursgevinstlovens § 6, som efter § 5, nr. 1, omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra b, og som efter § 6 omfattes af investeringsforeningslovens § 2, stk. 1, nr. 2, finder stk. 4 og stk. 04 tilsvarende anvendelse.«

27) Stk. 9 udgår.

28) Efter stk. 11 indsættes som nye stykker

»Stk. 04. § 1, nr. 8, har virkning fra den 28. januar 1991. Skattepligtige, der skal medregne gevinst og tab på konvertible obligationer i fremmed valuta, som efter de hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan ved anvendelse af kursgevinstlovens § 8, stk. 2, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien den 28. januar 1991. Valget skal træffes samlet for samtlige konvertible obligationer under eet.

Stk. 05. § 6 A som foreslået i § 1, nr. 04, har virkning for gæld, som bortfalder eller nedsættes den 27. december 1990 eller senere som led i akkord eller gældssanering.

Stk. 06. § 6 B som foreslået i § 1, nr. 04, har virkning for tab på fordringer og gevinst på gæld, der realiseres den 28. januar 1991 eller senere. For selskaber, der efter § 1, nr. 4, omfattes af kursgevinstlovens § 2, har bestemmelsen dog virkning fra og med den 27. december 1990, for så vidt angår fordringer og gæld i danske kroner.

Stk. 07. § 01 har virkning fra og med indkomståret 1991.«

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF)

Underændringsforslag til

ændringsforslag nr. 28

29) I det under ændringsforslag nr. 28 foreslåede stk. 04 udgår 2. og 3. pkt., og i stedet indsættes

»For skattepligtige, der skal medregne gevinst og tab på konvertible obligationer i fremmed valuta, som efter de hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, benyttes værdien pr. 28. januar 1991 i stedet for anskaffelsessummen ved anvendelse af kursgevinstlovens § 8, stk. 2.«

Bemærkninger

Til nr. 1

I lovforslaget foreslås kredsen af generelt skattepligtige vedrørende fordringer og gæld udvidet til at omfatte alle selskaber, fonde m.v., uanset om de pågældende selskaber m.v. driver næring ved handel med fordringer eller ved finansiering eller ej.

Det er imidlertid fundet rimeligt, at fonde, som udelukkende har almenvelgørende eller almennyttige formål, og som ikke er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, ikke inddrages under den generelle skattepligt. Det foreslås i stedet, at disse fonde alene beskattes af gevinster og tab på fordringer og gæld efter de hidtidige regler og dermed efter de regler, som fremtidigt vil gælde for personer.

Ændringsforslaget medfører, at fonde med udelukkende almenvelgørende eller almennyttige formål, og hvis erhvervsvirksomhed er af begrænset omfang, fritages for den generelle skattepligt vedrørende fordringer og gæld.

Ændringsforslaget vedrører kun fonde, der er omfattet af § 1, nr. 1, i fondsbeskatningsloven.

Efter gældende regler beskattes kursgevinster på fordringer i danske kroner uden for næringstilfælde alene, hvis fordringens pålydende rente ikke opfylder mindsterentekravet. Tab er ikke fradragsberettigede. Gevinst på gæld i danske kroner beskattes ikke, og tab er ikke fradragsberettigede. Mens alle selskaber m.v. efter nærværende lovforslag bliver generelt skattepligtige af gevinst og tab på fordringer og gæld, vil de nævnte regler fortsat gælde for personer og foreslås nu også fortsat at gælde for ovennævnte fonde.

For så vidt angår fordringer og gæld i fremmed valuta, beskattes selskaber, fonde og foreninger efter gældende regler fuldt ud af kursgevinster og har fradragsret for tab. Dette vil efter lovforslaget fortsat være gældende og vil tillige omfatte personer. Der er i ændringsforslaget ikke nogen ændring heri.

Med et meget usikkert skøn kan det anslås, at provenutabet ved ændringsforslaget vil være af størrelsesordenen 10-20 mio. kr. årligt.

Til nr. 2 og 6

Der henvises til skatteministerens besvarelse af spørgsmål 112, som er optrykt i bilaget til denne betænkning.

Til nr. 3

Formålet med den gældende bestemmelse i § 5, stk. 4, er at modvirke den asymmetri, der ville opstå, såfremt en obligationsudsteder kunne fradrage kurstab på gæld, hvor de tilsvarende kursgevinster hos långiveren (kreditor) er skattefri. Mindsterentereglen indebærer, at gevinster på obligationer, der opfylder mindsterentekravet, er skattefri for ikke-næringsskattepligtige personer. Bestemmelsen i § 5, stk. 4, afskærer derfor obligationsudstederens fradragsret for det modsvarende kurstab.

Bestemmelsen omfatter imidlertid i sin nuværende affattelse i tilfælde af debitorskifte alene første debitor, hvilket er betinget af, at bestemmelsen i sin tid blev indsat som reaktion på en stigende udbredelse af såkaldte erhvervslån, hvor debitorskifte typisk ikke forekom. Som følge af indførelse af en generel skattepligt - og dermed adgang til tabsfradrag - for selskaber m.v. ved lovorslagets § 1, nr. 4, vil bestemmelsen imidlertid få betydning for en langt bredere kreds af skattepligtige end hidtil. Det foreslås derfor at justere bestemmelsen, så den i tilfælde af debitorskifte også vil omfatte den nye debitor. Bestemmelsen vil derved fortsat kunne opfylde sit formål, og ændringsforslaget forhindrer således et utilsigtet provenutab.

Til nr. 4

I ændringsforslaget videreføres lovforslagets § 1, nr. 6, hvorefter bestemmelsen fremover alene vil omfatte forpligtelser i danske kroner, da fordringshavere ikke længere vil have mulighed for at oppebære skattefrie kursgevinster på fordringer i fremmed valuta.

Til nr. 5

Efter lovforslagets § 1, nr. 7, indføres skattepligt for alle kursgevinster og fradragsret for kurstab på personers ikke-erhvervsmæssige fordringer og gæld i fremmed valuta. Det vil af administrative grunde være hensigtsmæssigt, at reglerne ikke berører personer, som alene har gevinster og tab af ubetydelig størrelse, f.eks. vedrørende brugen af creditcards m.v. til betaling i fremmed valuta. Med dette formål foreslås en bagatelgrænse for beskatning af personers gevinster og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta. Det foreslås, at gevinst og tab alene medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis årets nettogevinst eller nettotab overstiger 1.000 kr. (800 kr. i 1987-niveau). Hvis årets nettogevinst eller nettotab overstiger 1.000 kr., medregnes den fulde nettogevinst henholdsvis det fulde nettotab. Af administrative grunde foreslås reglen at gælde for alle personer, uden hensyn til, om gevinst eller tab har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Bagatelgrænsen foreslås reguleret efter personskattelovens § 20.

Ændringsforslaget skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Til nr. 7

Konvertible obligationer vil efter ændringsforslaget fortsat som udgangspunkt være omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. For at hindre, at de såkaldte australdollararrangementer også efter indførelse af fuld beskatning af kursgevinster på fremmedmøntede fordringer vil kunne videreføres blot ved investering i fremmedmøntede konvertible obligationer, foreslås det, at fremmedmøntede konvertible obligationer inddrages under forslaget om fuld beskatning af kursgevinster på fremmedmøntede fordringer i de tilfælde, hvor en kursgevinst ikke beskattes som almindelig indkomst efter aktieavancebeskatningsloven eller efter ligningslovens § 16 B. Ændringsforslaget forhindrer således et utilsigtet provenutab.

Til nr. 8

Formålet med underændringsforslaget er at hindre en utilsigtet spekulationsmulighed i tabsfradrag for udenlandske konvertible obligationer.

Ministerens ændringsforslag nr. 7 er begrundet med, at der nu indføres generel beskatning af kursgevinster/tab for alle fordringer i udenlandsk valuta. De konvertible obligationer kan udformes således, at de rent faktisk optræder som en fremmedmøntet obligation. Derfor må konvertible obligationer med i den almindelige kursgevinstbeskatning.

Men konvertible obligationer kan jo også udformes efter hovedreglen, dvs. således at de bruges til at konvertere til aktier.

Og selv om avancen på den konvertible obligation skal beskattes, så falder beskatningen væk, hvis den konvertible obligation konverteres til aktier. Her gælder så aktieavancebeskatningslovens 3-årsregel og denne regel løber fra anskaffelsestidspunktet for den konvertible obligation til afståelsestidspunktet for en aktie, der modtages ved konverteringen af den konvertible obligation.

Dette betyder, at investor - herunder forsikringsselskaber og investeringsforeninger - kan investere i en række konvertible obligationer.

Opstår der kursnedgang - typisk som følge af kursnedgang på den underliggende aktie - sælges den konvertible obligation inden udløb, og tabet er fradragsberettiget.

Opstår der kursstigning - typisk som følge af kursstigning på den underliggende aktie - sælges den konvertible obligation ikke, men konverteres når det er muligt til aktie, der derefter sælges. Blot 3-årsreglen overholdes, bliver hele avancen skattefri.

Det erindres desuden, at her bruges realisationsprincippet. Ved midlertidig kursnedgang kan tabene realiseres, og de konvertible obligationer kan genkøbes kort tid efter, medens kurserne er i bund.

På denne baggrund foreslår SF, at der indføres den begrænsning, at tab ikke er fradragsberettiget efter denne bestemmelse. Så vil salg inden for 3 år automatisk give tabsfradrag efter aktieavancebeskatningslovens regler, der så kan fratrækkes i anden aktieavance.

Til nr. 9

Ad § 6 A

Formålet med den foreslåede § 6 A er at opretholde den hidtil gældende praksis, således at bortfald af gæld som følge af tvangsakkord eller frivillig akkord ikke bliver skattepligtig for skyldneren som følge af kursgevinstlovens bestemmelser, herunder den foreslåede generelle skattepligt af gevinst på gæld for selskaber samt den udvidede skattepligt for personer ved gevinst på gæld i fremmed valuta.

Efter fast praksis beskattes akkordfordelen ikke. Formålet med akkord er at opnå en sanering af skyldnerens økonomi. Dette sker ved, at kreditorernes krav nedsættes under hensyn til skyldnerens betalingsevne, således at skyldneren kan undgå konkurs. På denne måde muliggøres, at en i øvrigt sund virksomhed kan videreføres.

Når selskaber generelt gøres skattepligtige af gevinst på gæld efter kursgevinstlovens § 5, vil gevinsten ved gældseftergivelse, som selskabet har opnået som led i akkord, blive skattepligtig. Vedrører akkorden ikke gæld, der skyldes f.eks. fradragsberettigede omkostninger eller driftstab, således at selskabet ikke har et skattemæssigt underskud, vil akkorden udløse et skattekrav, der ikke er taget hensyn til ved fastsættelsen af akkorden. Skyldneren vil således fortsat have behov for sanering af sin økonomi.

Tilsvarende problem opstår for personer, som efter § 1, nr. 7, i lovforslaget bliver skattepligtige af gevinst på gæld i fremmedmøntede fordringer som følge af en akkord.

Det foreslås derfor udtrykkeligt at fritage skyldneren for beskatning af akkordfordelen, således at denne ikke udløser beskatning som følge af kursgevinstlovens øvrige bestemmelser. Skattefritagelsen gælder dog kun i det omfang, gælden ikke nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Er der således tale om f.eks. singulær gældseftergivelse, hvor gældseftergivelsen ikke alene er båret af forretningsmæssige hensyn, men må antages at være udtryk for en gave, et tilskud, en udlodning eller lignende, vil gevinsten ved bortfaldet af gælden fortsat være skattepligtig for skyldneren. Der tilsigtes ikke nogen ændring af hidtidig praksis om beskatning af akkordfordelen.

De samme hensyn som anført ovenfor vedrørende akkord gælder tilsvarende ved personers gældssanering. Det foreslås derfor, at skattefriheden ved opnåelse af gældssanering udtrykkeligt skal omtales i kursgevinstloven, således at eventuel beskatning f.eks. ved gevinst på gæld i fremmed valuta efter den foreslåede § 6, stk. 1, ikke finder sted i tilfælde af gældssanering.

Den foreslåede § 6 A vil forhindre et utilsigtet merprovenu.

Ændringsforslaget berører ikke det samtidig med lovforslaget fremsatte lovforslag L 8, forslag til lov om ændring af forskellige skattelove og konkursloven. (Underskud ved tvangsakkord uden for konkurs og gældssanering uden for konkurs m.v. og ændringer som følge af konkursskatteloven), hvorefter skyldnerens eventuelle skattemæssige underskud nedsættes ned akkordfordelen. Er gældseftergivelsen helt eller delvis skatepligtig, f.eks. fordi der er tale om et tilskud eller gave, således at den opnåede fordel reducerer det skattemæssige underskud, nedsættes det skattemæssige underskud efter lovforslag L 8 kun med den del af akkordfordelen, der er skattefri.

Ad § 6 B

Den i lovforslaget foreslåede adgang til fradrag for tab på fordringer for selskaber medfører, at et selskab kan opnå tabsfradrag på anlægsinvesteringer ved at lade et koncernforbundet selskab foretage investeringen på grundlag af et lån fra førstnævnte selskab. Opstår der tab på anlægsinvesteringen, således at det låntagende selskab ikke kan indfri lånet, er tabet på fordringen fradragsberettiget for det långivende selskab. Er der derimod gevinst, vil denne give sig udtryk i en værdistigning på aktierne i det låntagende selskab, som kan realiseres skattefrit efter tre års ejertid.

Er der tale om sambeskattede selskaber, og lånet modsvares af fradragsberettigede udgifter eller tab i det låntagende selskab, kan det långivende selskab endvidere opnå fradrag for udgifterne to gange, dels via det overførte underskud, der modregnes i sambeskatningsindkomsten, dels via fradrag for tab på fordringen. De sambeskattede selskaber stilles således bedre, end hvis alle aktiviteter skete i et og samme selskab.

For at undgå disse utilsigtede virkninger med heraf følgende provenutab foreslås en ny § 6 B, hvorefter selskaber omfatttet af kursgevinstlovens § 2, der som udgangspunkt har fradragsret for tab på alle fordringer, dog ikke kan fradrage tab på fordringer på koncernforbundne selskaber. Reglen gælder også tab på udlån til udenlandsske koncernselskaber og omfatter fordringer i såvel danske kroner som fremmed valuta. Reglen gælder såvel selskaber m.v., som ved lovforslaget bliver omfattet af kursgevinstlovens § 2, som selskaber, der hidtil har været omfattet heraf (hidtil næringsskattepligtige). Reglen gælder også fordringer, som er omfattet af kursgevinstlovens § 4, der omhandler fordringer, som er erhvervet som vederlag i næring.

Ændringen må antages at medføre en provenugevinst, hvis størrelse det ikke er muligt at skønne over.

Som konsekvens af den manglende fradragsret for kreditor foreslås samtidig, at debitor ikke skal medregne gevinst på gæld, når kreditor afskæres fra at fradrage tabet på den tilsvarende fordring. Dette gælder dog ikke ved gældseftergivelse, der ikke er forretningsmæssigt begrundet, og som må anses som et skattepligtigt tilskud som følge af, at gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Vurderingen sker på samme måde som ovenfor anført vedrørende den foreslåede § 6 A om skattefritagelse for akkordfordel.

Som koncernforbundne selskaber anses selskaber og foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab. Ved den indirekte indflydelse forstås stemmeret via andre selskaber, hvori den pågældende ejerkreds råder over mere end 50 pct. af stemmerne. Der kan således være tale om lån fra et moderselskab til et datterselskab eller omvendt, lån fra et moderselskab til et datterdatterselskab eller omvendt eller lån mellem søsterselskaber. Ikke kun registrerede aktie- og anpartsselskaber, men også andelsforeninger eller andre foreninger, herunder foreninger af selskaber, kan anses som koncernforbundne selskaber. En fond og selskaber, hvori fonden direkte eller indirekte råder over mere end halvdelen af stemmerne, anses også for at være koncernforbundne selskaber. Nærtstående aktionærer som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, anses ved bedømmelsen af aktionærkredsen som en og samme aktionær. Er to selskaber ejet af hver sin personlige hovedaktionær, der er nærtstående, f.eks. ægtefæller eller far og søn, kan tab på udlån fra det ene selskab til det andet ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. De nærtstående aktionærer identificeres med hinanden, således at de to selskaber anses for ejet af samme aktionær.

Til nr. 10

Med de gældende skatteregler vil det være muligt at optage lån mod en ydelse, f.eks. i form af rente, der er fuldt fradragsberettiget, og anvende dette lån til investering i værdipapirer, der med fuld sikkerhed giver et afkast, som efter skat er højere end den samlede betaling efter skat for det lånte beløb. Arrangementet vil således på grund af skattereglerne give et sikkert overskud.

Det anføres ofte, at sådanne transaktioner på grund af de hermed forbundne omkostninger (stempel, salær m.v.) vil være uden interesse i det praktiske liv. Al erfaring viser imidlertid, at der ved transaktioner af tilstrækkelig størrelse dels ofte opnås en reduktion i transaktionsomkostningerne, dels at der under alle omstændigheder bliver tale om et skattefrit provenu af betydelig størrelsesorden. Hertil skal lægges, at dette provenu er opnået helt uden indsats af egenkapital.

Den foreslåede ændring af beregningen af mindsterenten vil gøre sådanne transaktioner endnu mere rentable.

For at fremme investering i aktiviteter, der øger produktion og beskæftigelse frem for uproduktive, spekulationsprægede investeringer (der alene er rentable på grund af skattereglerne), er det nødvendigt med den foreslåede lovændring.

Til nr. 11

Efter kursgevinstlovens § 8 A er størstedelen af realkreditinstituternes nuværende udlånsvirksomhed fritaget fra kursgevinstlovens øvrige bestemmelser. Dette gælder først og fremmest obligationslån.

Realkreditinstitutternes obligationslån udstedes typisk i overensstemmelse med det såkaldte balanceprincip, hvilket direkte var et krav indtil den nye realkreditlov fra 1989. Balanceprincippet indebærer for det første, at der er overensstemmelse mellem det modtagne pantebrevs hovedstol og de udstedte obligationers pålydende værdi, og for det andet, at der er balance mellem låntagers betalinger til realkreditinstituttet og realkreditinstituttets betalinger til obligationsejerne. Dermed vil der være overensstemmelse mellem realkreditinstituttets kursgevinst på det modtagne pantebrev og realkreditinstituttets kurstab på de udstedte obligationer.

Efter kursgevinstlovens almindelige regler ville realkreditinstituttet blive beskattet af kursgevinsten på pantebrevet, men ville ikke have fradragsret for det tilsvarende kurstab på obligationerne, såfremt mindsterentekravet er opfyldt (blåstemplede obligationer). Den manglende fradragsret følger af bestemmelsen i § 5, stk. 4, der har til formål at afskære debitors fradragsret i de tilfælde, hvor kursgevinsten er skattefri hos private købere af obligationerne.

For at undgå denne utilsigtede beskatning af kursgevinsterne på pantebrevene uden fradragsret for de tilsvarende kurstab på obligationerne er realkreditinstitutterne efter kursgevinstlovens § 8 A fritaget for at medregne kursgevinster og -tab i forbindelse med bl.a. obligationslån.

Efter lovforslagets § 1, nr. 6, der videreføres, jf. ændringsforslag nr. 4, skal bestemmelsen i kursgevinstlovens § 5, stk. 4, ikke længere omfatte gæld i fremmed valuta. Dette er en følge af, at mindsterentereglen foreslås ophævet for fordringer i fremmed valuta, således at kursgevinsten hos fordringshaveren fremover vil være fuldt skattepligtig. Når bestemmelsen i § 5, stk. 4, ikke længere vil ramme realkreditinstitutternes udlånsvirksomhed i fremmed valuta, bortfalder grundlaget for at opretholde den særlige regel om obligationslån i § 8 A for så vidt angår fremmed valuta. Det foreslås derfor, at § 8 A ikke længere skal omfatte obligationslån i fremmed valuta.

Realkreditrådet har i sine henvendelser af 28. januar 1991 (L 6, bilag 21) og 20. marts 1991 (L 6, bilag 58) givet udtryk for, at den gældende behandling af udlån i fremmed valuta i sammenhæng med beskatningen af finansielle kontrakter efter Realkreditrådets opfattelse kan give anledning til problemer. Realkreditrådet anfører, at når et realkreditinstitut f.eks. i forbindelse med sin udenlandske långivning indgår finansielle kontrakter i sammenhæng med udlån, der efter § 8 A er undtaget kursgevinstlovens øvrige bestemmelser om skattepligt, vil en eventuel gevinst på den finansielle kontrakt være skattepligtig, mens det tilsvarende tab i forbindelse med udlånsforretningen ikke er fradragsberettiget. Hvis lån og obligationer i fremmed valuta som nu foreslået ikke længere omfattes af § 8 A, men behandles efter kursgevinstlovens almindelige regler, vil et sådant problem ikke fremover kunne opstå.

Ændringsforslaget vil indebære, at såvel tab som fortjeneste vedrørende fremtidige udenlandske udlån, der efter lovforslaget og gældende regler ikke indgår i opgørelsen af den skattepligtige indkomst, vil skulle indgå ved indkomstopgørelsen. Provenumæssigt medfører ændringsforslaget således to modsatrettede bevægelser, som må antages at opveje hinanden.

Kursgevinstlovens § 8 A er ændret ved den skattemæssige følgelovgivning til den nye realkreditlov (lov nr. 255 af 25. april 1990). Det hidtidige balanceprincip blev ved den nye realkreditlov afløst af et bredere, såkaldt globalt balanceprincip, der ikke indebærer krav om sammenhæng mellem det enkelte lån og nogle bestemte obligationer, der er udstedt til finansiering af lånet. Der var derfor som udgangspunkt ikke længere grundlag for at opretholde de særlige regler i § 8 A for realkreditinstitutternes fremtidige virksomhed. Det ansås imidlertid for sandsynligt, at realkreditinstitutterne fortsat vil yde en del af deres lån på samme måde som de hidtidige obligationslån, og § 8 A ændredes derfor med den hensigt fortsat at friholde realkreditinstitutterne fra beskatning i forbindelse med sådanne obligationslån.

Efter den ændrede affattelse af § 8 A omfatter bestemmelsens stk. 1, nr. 1, obligationslån og de derved udstedte obligationer. Det var ved denne affattelse forudsat, at obligationslån nødvendigvis opfylder det gamle balanceprincip, jf. bemærkningerne til ændringsforslaget. Dette har imidlertid vist sig ikke at være tilfældet, ligesom der omvendt ikke er noget til hinder for, at lån, der udstedes på grundlag af andre værdipapier end obligationer, kan opfylde det gamle balanceprincip.

Der foreslås derfor en præcisering af § 8 A, stk. 1, nr. 1, således at bestemmelsen dels alene omfatter lån, hvor balanceprincippet er opfyldt, og dels omfatter sådanne lån, uanset om långivningen sker på grundlag af obligationer eller andre værdipapirer. Der tilstræbes herved alene en bedre overensstemmelse mellem bestemmelsens affattelse og det gældende sigte med bestemmelsen.

Kriterierne for, om et udlån og finansieringen heraf er omfattet af § 8 A, stk. 1, nr. 1, vil herefter for det første være, at der er tale om et lån i danske kroner, for det andet, at lånet udbetales på grundlag af realkreditobligationer eller andre værdipapirer, og for det tredje, at realkreditinstituttets kursgevinst på udlånet inden for hvert indkomstår svarer til instituttets kurstab på de udstedte værdipapirer. I forbindelse med sidstnævnte betingelse ses dog bort fra forskelle mellem indkomstårets kursgevinst og kurstab som følge af mindre tidsmæssige afvigelser mellem forfaldsterminer og mellem indfrielser og de dertil hørende udtrækninger. I den praktiske afvikling af realkreditinstitutternes udlån og finansiering heraf er der i visse tilfælde tale om afvigende forfaldsterminer, eksempelvis således at udtrækning af obligationer umiddelbart efter indkomstårets afslutning modsvarer afdrag på lån inden indkomstårets afslutning. Tilsvarende kan der eksempelvis ske ekstraordinære indfrielser af lån umiddelbart inden indkomstårets afslutning, mens realkreditinstituttets opkøb eller udtrækning af de dertil hørende værdipapirer først finder sted efter indkomstårets afslutning.

Sådanne mindre tidsmæssige afvigelser, der typisk er af op til nogle måneders varighed, indebærer ikke en tilsidesættelse af den gamle realkreditlovs balanceprincip og ville derfor ikke have været til hinder for, at lånene kunne være omfattet af den tidligere gældende affattelse af kursgevinstlovens § 8 A. Da hensigten med den foreslåede affattelse som nævnt er, at bestemmelsen skal omfatte lån, som opfylder balanceprincippet, skal bestemmelsen også omfatte lån og værdipapirer, hvor instituttets kursgevinst og kurstab som følge af de nævnte forhold ikke inden for det enkelt indkomstår modsvarer hinanden.

For perfekt matchende obligationslån, det vil sige lån, hvor hovdstole, rentesatser, forfaldsterminer m.v. er sammenfaldende, er kursgevinst og kurstab lige store og opgøres derfor ikke.

Til nr. 12

De i lovforslaget foreslåede regler for finansielle kontrakter omfatter som hoveregel ikke aftaler om kurssikring ved salg af obligationer på termin eller futurekontrakt i forbindelse med optagelse af realkreditlån eller realkreditlignende lån, jf. den i lovforslagets § 1, nr. 18, foreslåede § 8 D i kursgevinstloven. Dette er fundet praktisk for at undgå at skulle opgøre gevinst og tab og i øvrigt behandle sådanne kurskontrakter efter det foreslåede regelsæt. Kurskontrakter indgås imidlertid ikke alene i forbindelse med optagelse af realkreditlån eller realkreditlignende lån, men også i forbindelse med indfrielse af samme. Det vil være hensigtsmæssigt også at fritage kurskontrakter, der indgås i forbindelse med indfrielse.

Den foreslåede ændring skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Til nr. 13-16

Der foreslås en forenkling af de i lovforslaget foreslåede regler om begrænset fradrag for private for tab på finansielle kontrakter.

Lovforslaget indeholder to regler om tabsfradragsbegrænsning. Dels en tabsfradragsbegrænsning for kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier, som omfatter alle skattepligtige og realrenteafgiftspligtige, jf. den foreslåede § 8 F. Dels en tabsfradragsbegrænsning for personers ikke-erhvervsmæssige kontrakter (private kontrakter), jf. den foreslåede § 8 G.

Tabsfradragsbegrænsningen for private er udformet ud fra det hensyn, at den skal være mindst mulig restriktiv. Dette har imidlertid ført til et ganske kompliceret regelsæt i situationer, hvor der er tale om et samspil mellem kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier, og personers ikke-erhvervsmæssige (private) kontrakter, idet der ud fra ovennævnte hensyn er givet modregningsadgang mellem gevinst/tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier, og gevinst/tab på private kontrakter.

Det foreslås at forenkle de foreslåede regler om tabsfradragsbegrænsning for private, så tab på kontrakter, der vedrører aktier (køb såvel som salg), kun kan fradrages i nettogevinst på andre sådanne kontrakter, og tab på øvrige kontrakter kun kan fradrages i nettogevinst på andre øvrige kontrakter. Herved opnås et betydeligt mere overskueligt regelsæt. En sådan begrænsning af mulighederne for modregning af tab vil alene berøre personers private kontrakter.

Det foreslås endvidere af administrative grunde, at mulighederne for at fradrage tab, der ikke overstiger tidligere års skattepligtige nettogevinster på den pågældende kontrakt, begrænses, så alene nettogevinster inden for de 5 senest forudgående år kan tages i betragtning. Selv om finansielle kontrakter typisk har meget kort løbetid, kan der forekomme kontrakter, der løber over flere år. Det vil være administrativt hensigtsmæssigt at sætte en grænse for, hvor langt tilbage i tiden gevinster kan tages i betragtning.

De forslåede ændringer i tabsfradragsbegrænsningsreglerne skønnes at medføre et beskedent merprovenu.

Til nr. 17

Der er tale om en ændring af redaktionel karakter.

Til nr. 18

For fonde og foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven gælder en række særlige fradragsregler. Der kan således foretages fradrag for uddelinger og for hensættelser til almennyttige og almenvelgørende formål.

Underskud, der fremkommer ved, at uddelinger og hensættelser overstiger årets indkomst, kan i modsætning til driftsomkostninger ikke fremføres efter ligningslovens § 15. En del almennyttige fonde uddeler årligt alle renteindtægter i overensstemmelse med deres formål og har som følge heraf ikke indkomst til beskatning.

Kursgevinster uddeles almindeligvis ikke, idet de færreste fundatser åbner mulighed herfor, og kurstab fradrages heller ikke i det beløb, der er til rådighed for uddeling i de enkelte år.

Det fremsatte lovforslag sammenholdt med, at underskud opstået ved uddelinger ikke kan fremføres, kan bevirke, at fonde og foreninger i højere grad kan blive beskattet af kursgevinster og eventuelle gevinster på finansielle kontrakter end aktieselskaber.

Det foreslås derfor at indføre en særlig regel for fonde og foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven, som giver fonde og foreninger mulighed for at fremføre fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven i de efterfølgende fem indkomstår, såfremt indkomsten udviser et underskud, efter at der er foretaget fradrag efter de særlige uddelingsregler.

Forslaget vil forhindre et utilsigtet merprovenu.

Til nr. 19

Der er tale om en konsekvensændring af redaktionel karakter.

Til nr. 20, 23 og 29

Lovforslagets overgangsregler er udformet således, at kursgevinster, der var optjent inden lovforslagets fremsættelse, og som var skattefri efter de gældende regler, fortsat skal være skattefri. De skattepligtige kan efter lovforslaget således vælge mellem at anvende værdien på datoen for lovforslagets fremsættelse eller af administrative grunde for så vidt angår selskabers generelle skattepligt den 31. december 1990, i stedet for den faktiske anskaffelsessum.

Denne udformning af lovforslaget indebærer, at man ikke bliver beskattet af kursgevinster, der var optjent inden lovforslagets fremsættelse, mens der omvendt gives fradrag for tab, der var opstået inden lovforslagets fremsættelse.

Ændringsforslaget sigter på at gennemføre en symmetrisk ikrafttræden, hvorefter man ikke bliver beskattet af gevinster eller opnår fradrag for tab, der er opstået inden lovforslagets fremsættelse. Ændringsforslaget udelukker, at der med lovforslagets ikrafttræden skabes en ny fradragsmulighed i skattesystemet, som det ikke vil være muligt at dæmme op for ved en senere ændring af loven.

Ændringsforslaget indeholder en særlig regel vedrørende konvertible obligationer, hvor der under alle omstændigheder skal benyttes værdien pr. 28. januar 1991 i stedet for anskaffelsessummen.

Ændringsforslaget forventes at udelukke fradrag for tab i en størrelsesorden, der skal tælles i hundrede millioner. Der henvises som eksempel på fremgangsmåden til kendelse fra Landsskatteretten af 2. februar 1990 i sag nr. 1990-5-56 optrykt i Tidsskrift for Skatteret 16. april 1990. Der vil med gennemførelse af L 6 kunne ske fradrag for tab fra 1986 og 1987 indtil 27. december 1990.

Til nr. 21, 22 og 24-28

I ændringsforslag nr. 3 foreslås kursgevinstlovens § 5, stk. 4, ændret, så begrænsningen af adgangen til tabsfradrag for gæld, der skal indfries til en forud fastsat overkurs, udvides til også at omfatte gæld overtaget ved debitorskifte.

For selskaber m.v., som ikke er næringsskattepligtige efter de hidtil gældende regler, er der ikke tale om nogen skærpelse i forhold til gældende regler. Sådanne selskaber har efter gældende regler ikke fradragsret efter kursgevinstloven for tab på gæld i danske kroner. For sådanne selskaber skal den foreslåede skærpelse af kursgevinstlovens § 5, stk. 4, derfor have virkning fra samme tidspunkt som indførelsen af den generelle skattepligt. Ændringen har således virkning for gæld, der påtages (stiftes eller overtages ved debitorskifte) den 27. december 1990 eller senere.

For selskaber, som er næringsskattepligtige efter de hidtil gældende regler, og som dermed allerede efter gældende regler har fradragsret for tab på gæld, skal den forslåede skærpelse af kursgevinstlovens § 5, stk. 4, alene have virkning for gæld, der påtages (stiftes eller overtages ved debitorskifte) den 28. januar 1991 eller senere.

I ændringsforslag nr. 4 videreføres lovforslagets § 1, nr. 6, hvorefter kursgevinstlovens § 5, stk. 4, fremover alene vil omfatte gæld i danske kroner. Denne ændring skal have virkning for gæld, der stiftes den 27. december 1990 eller senere. Debitorskifte betragtes i denne sammenhæng ikke som stiftelse af ny gæld.

For realkreditinstitutter skal ændringen have virkning for gæld, der er stiftet eller stiftes i indkomståret 1990 eller senere. Dette skal ses i sammenhæng med den under ændringsforslag nr. 11 foreslåede ændring og præcisering af kursgevinstlovens § 8 A, stk. 1, nr. 1, som også foreslås at have virkning for udlån og gæld, der er stiftet eller stiftes fra og med indkomståret 1990.

Den gældende affattelse af kursgevinstlovens § 8 A, som har været gældende fra og med indkomståret 1990, og som nu foreslås præciseret, har for realkreditinstitutterne givet anledning til en vis usikkerhed med hensyn til, om institutternes udlandsaktiviteter er omfattet af bestemmelsen eller ej. Dette problem har været forstærket af en usikkerhed om behandlingen af institutternes eksisterende udlandsudlån. Ved ændringen af § 8 A som led i følgelovgivningen til den nye realkreditlov blev institutternes eksisterende udlån og finansiering heraf fortsat omfattet af § 8 A, jf. bestemmelsens stk. 1, nr. 3. Dette gælder også institutternes udlån og finansiering i udlandet. Institutternes udlån og finansiering i udlandet er imidlertid typisk sammensat af lange udlån, der løbende refinansieres ved korte obligationer m.v. Derved er opstået det spørgsmål, om udlånet og finansieringen også efter en refinansiering er omfattet af § 8 A. Udlån, der ikke omfattes af § 8 A, omfattes alene af § 5, stk. 4, hvis mindsterentekravet er opfyldt. Hvis institutterne finansierer ved anvendelse af papirer med en pålydende rente under mindsterenten, vil de ikke blive omfattet af § 5, stk. 4. Institutterne har imidlertid som nævnt ikke haft sikkerhed for, om de eksisterende udlån efter en refinansiering fortsat ville være omfattet af § 8 A, og har derfor ikke haft grundlag for at afgøre, om finansiering med papirer forrentet over eller under mindsterenten ville være mest hensigtsmæssigt.

Problemet foreslås løst ved, at de foreslåede ændringer af § 8 A og § 5 , stk. 4, for realkreditinstitutternes vedkommende får virkning fra og med indkomståret 1990. Herved undgås en utilsigtet belastning af realkreditinstitutterne. Refinansiering af eksisterende udlån i indkomståret 1990 eller senere vil dermed ikke være omfattet af § 8 A, da bestemmelsen efter forslaget alene omfatter lån i danske kroner, og vil heller ikke være omfattet af § 5, stk. 4.

Ved refinansiering af eksisterende udlandslån glider såvel udlånssiden som finansieringssiden ud af § 8 A og omfattes i stedet af kursgevinstlovens øvrige bestemmelser. Opgørelse af gevinst eller tab skal derefter ske på baggrund af kursværdien på refinansieringstidspunktet. Tilsvarende gælder, hvis der er tale om, at et udlån førtidigt indfries, uden at instituttet har mulighed for at indfri finansieringen heraf. Dette kan f.eks. være relevant, hvor der er tale om finansiering ved ikke-omsættelige værdipapirer.

Den under ændringsforslag nr. 5 foreslåede bagatelgrænse for beskatning af personers gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta har virkning fra og med indkomståret 1991.

Den under ændringsforslag nr. 7 foreslåede udvidelse af skattepligten for gevinst og tab på konvertible obligationer i fremmed valuta på linie med almindelige obligationer i fremmed valuta har virkning fra den 28. januar 1991. På samme måde som for almindelige obligationer kan de skattepligtige vælge at anvende værdien ved ikrafttrædelsestidspunktet i stedet for den faktiske anskaffelsessum ved opgørelsen af fortjenesten.

Den under ændringsforslag nr. 9 nævnte bestemmelse, der skal sikre, at gældseftergivelse som led i akkord eller gældssanering fortsat er skattefri, har virkning for gæld, der bortfalder eller nedsættes den 27. december 1990 eller senere.

Den ligeledes under ændringsforslag nr. 9 foreslåede bestemmelse, hvorefter tab på fordringer og gevinst på gæld ved lån mellem koncernforbundne selskaber ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen, har virkning for tab og gevinst, der realiseres den 28. januar 1991 eller senere. Selskaber m.v., som ikke er næringsskattepligtige efter de hidtil gældende regler, har heller ikke efter gældende regler fradragsret efter kursgevinstloven for tab på fordringer i danske kroner, som ikke er erhvervet som vederlag i næring, og beskattes ikke af gevinst på gæld i danske kroner. I sådane tilfælde skal ændringen derfor have virkning fra samme tidspunkt som indførelsen af den generelle skattepligt, hvilket vil sige den 27. december 1990.

Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Trøjborg (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V) nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

§ 7.

b) Indberetnings- Ad b) og c).

pligt for over- Virkning fra og

dragne obliga- med den 1.

tioner, der ikke juli 1991.

opfylder mindste- (§ 8, stk. 11).

rentekravet i kurs-

gevinstlovens

§ 7.

c) Indberetnings-

pligt for ind-

gåelse af ter-

minskontrakter,

samt købe- og

salgsretter om-

fattet af kurs-

gevinstloven.

Vedrørende fonds- Virkning fra og

beskatnings- med indkomst-

loven: Særlige året 1991. regler om under- (§ 8, stk. 07, i

skudsfremførsel ændringsforslaget)

for fradrags-

berettigede tab

efter kurs-

gevinstloven.

Forslagets øvrige bestemmelser, som ikke er omtalt i bilagsmaterialet. Virkning fra den 27. december 1990.

(§ 8, stk. 1).

Spørgsmål 93

Hvad taler imod at indføre en regel (i lovforslagets § 8) om, at alle fordringer og al gæld kursværdifastsættes pr. 31. december 1990?

Svar

Spørgsmålet forstås således, at der ønskes en afklaring af, om lovforslagets overgangsregler for opgørelse af gevinster og tab på fordringer og gæld, som ikke hidtil har været skattepligtige, kan erstattes af en ordning, hvorefter der alene gives mulighed for at anvende kursværdien på lovforslagets fremsættelsesdato - eller af administrative grunde den 31. december 1990 - som indgangsværdi.

Lovforslagets overgangsregler er udformet således, at kursgevinster, der var optjent inden datoen for lovforslagets fremsættelse, og som var skattefri efter de hidtidige regler, fortsat skal være skattefri. De skattepligtige kan derfor ved opgørelsen af skattepligtige gevinster og tab vælge at anvende værdien på datoen for lovforslagets fremsættelse - eller af administrative grunde for så vidt angår selskabers generelle skattepligt den 31. december 1990 - i stedet for den faktiske anskaffelsessum.

En skatteyder, der skal opgøre gevinst eller tab på for eksempel en obligation, der er købt inden lovforslagets fremsættelse, kan således anvende den kursværdi, obligationen havde på fremsættelsesdatoen i stedet for anskaffelsessummen. Eksempel: En obligation med pålydende værdi 100 kr. er eksempelvis købt den 1. april 1990 til kurs 90. Den 27. december 1990 var kursen 98. Obligationen udtrækkes den 1. marts 1991 til kurs 100. Lovforslagets overgangsregler vil da betyde, at alene 2 kr. af den samlede kursgevinst på 10 kr. vil blive beskattet, mens de resterende 8 kr. fortsat vil være skattefri.

Hvis kursen den 27. december 1990 på samme obligation i stedet var faldet til eksempelvis 80, ville en anvendelse af kursværdien på fremsættelsesdatoen indebære, at skatteyderen i eksemplet bliver beskattet af en gevinst på 20 kr., selv om der alene konstateres en samlet gevinst fra anskaffelse til indfrielse på i alt 10 kr. For at hindre en uønsket beskatning i tilfælde, hvor en fordring i perioden fra erhvervelsen til lovforslagets fremsættelse er faldet i værdi, samtidig med at fordringen igen stiger i værdi efter lovforslagets fremsættelse og frem til afståelsestidspunktet, giver lovforslaget skatteyderen mulighed for at anvende den faktiske anskaffelsessum i stedet for værdien ved lovforslagets fremsættelse.

Herved undgås, at skatteyderen beskattes af en opgjort gevinst, der overstiger den faktiske gevinst i den tid, skatteyderen har ejet den pågældende obligation.

Spørgsmål 94

Ad svar på spørgsmål 65

I svaret på ovennævnte spørgsmål anføres i 3. afsnit, at »gældsposten opføres normalt ikke til deres kontantværdi i selskabets regnskaber«. Hvordan stemmer det med, at selskabsangivelsen S 212, på bagsiden under pkt. 34 og 35 angiver, at der dels skal oplyses om bogførte værdi af gæld, dels med hvor meget den overstiger den skattemæssige værdi?

Svar

Der henvises i spørgsmålet til mit svar på spørgsmål 65, hvor jeg har anført, at selskaber normalt ikke opgør kontantværdien af gælden i deres regnskaber. Spørgeren henviser samtidig til, at der på selskabsselvangivelsen S 212 skal opgøres forskellen mellem bogførte og skattemæssige værdier af gældsposter.

Som anført i svaret på spørgsmål 65 opgøres gældsposter normalt ikke til de skattemæssige værdier i selskabernes årsregnskaber, men det er korrekt som anført af spørgeren, at der på selve selvangivelsesblanketten foretages en opgørelse af, hvor meget de skattemæssige værdier afviger fra de bogførte værdier. Denne opgørelse foretages af hensyn til kursfastsættelsen af selskabets aktier, men er alene opgjort som en samlet reguleringspost uden fordeling på selskabets enkelte lån, og vil derfor ikke direkte kunne anvendes ved en opgørelse af kurstab eller gevinst på enkelte lån.

Jeg skal endvidere bemærke, at det ikke er alle selskaber, der skal foretage denne omregning, idet såvel børsnoterede selskaber som 100 pct. ejede datterselskaber af udenlandske moderselskaber ikke er omfattet af kravet om omregning af gældsposter til en skattemæssig værdi.

Spørgsmål 95

Såfremt ikke allerede stiftet gæld skal medtages, skal det for en ejendom købt af et selskab i f.eks. 1998 konstateres, hvor stor en del af gælden, der stammer fra før 27. december 1990, og hvor stor en del efter. Vil det ikke efterhånden give anledning til ganske betydelige problemer?

Svar

Det fremgår af lovforslagets § 8, stk. 2, at den foreslåede beskatning hos selskaber m.v. af gevinst og tab på gæld ikke omfatter allerede stiftet gæld, og at debitorskifte i relation til overgangsreglerne ikke betragtes som stiftelse af ny gæld. Ved et selskabs fremtidige overtagelse af gælden i en fast ejendom kan det således komme på tale at behandle gevinst og tab på gælden efter de hidtil gældende regler, hvis gælden oprindeligt er stiftet før den 27. december 1990.

Efter gældende regler er der udenfor næringstilfælde ikke adgang til tabsfradrag for kurstab på gæld i danske kroner. Efter lovforslaget vil der fortsat ike være adgang til tabsfradrag for kurstab på gæld i danske kroner, der opfylder mindsterentekravet, hvis gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt, jf. kursgevinstlovens § 5, stk. 4. I dette tilfælde vil der således ikke være behov for at henføre gælden til perioden før eller efter 27. december 1990.

Anderledes forholder det sig med gæld, der ikke opfylder mindstekravet, idet der efter lovforslaget for selskaber m.v. åbnes adgang til at fradrage eventuelle kurstab. I disse mindre hyppigt forekommende tilfælde vil der være behov for at henføre gælden til perioden før eller efter 27. december 1990.

Jeg kan oplyse, at gæld i fast ejendom normalt opfylder mindstekravet.

Spørgsmål 96

Ad svaret på spørgsmål 9, bilag 13

I ovennævnte svar oplyser ministeren, at »i teorien er der en arbitragemulighed ved lånefinansieret køb af blåstemplede kroneobligationer. Forudsat at man kan låne med tilstrækkelig lave omkostninger og tilstrækkelig lav rente, vil den skattefri kursgevinst på blåstemplede obligationer så kunne give en risikofri efter-skatgevinst.«

Kan der oplyses noget om, i hvilket omfang danske selskaber har optaget udenlandslån og købt danske obligationer?

Svar

Jeg kan oplyse, at der ikke findes egentlige statistiske opgørelser over omfanget af selskaber, der eventuelt har optaget udlandslån og købt danske obligationer.

Jeg vil i denne forbindelse gerne påpege, at det forhold, at et selskab eventuelt har lån i fremmed valuta og samtidig har en beholdning af kroneobligationer, på ingen måde er en indikator for, at der skulle være nogen skattemæssig begrundelse herfor eller skattemæssig fordel herved. Det er ganske sædvanligt, at danske selskaber har finansieret sig ved lån i fremmed valuta. Samtidig hermed kan de pågældende selskaber udmærket have behov for og ønske om at placere f.eks. kortvarige likviditetsoverskud i danske obligationer eventuelt som alternativ til indskud i et pengeinstitut. En sådan balancesammensætning er typisk begrundet i helt andre hensyn end skattemæssige.

Spørgsmål 97

Vil lovforslaget betyde, at et selskab, der stiftes ved overdragelse af aktierne til handelsværdien, vil kunne få dobbeltfradrag

Af nemhedshensyn er der kun overdraget varelager og inventar.

Varelager 2.000.000

Inventar 2.000.000

I alt overdraget for 4.000.000

I forbindelse med overdragelsen udstedes et gældsbrev på 2.000.000, og dette løber i 5 år. Overdrageren får tilladelse til at nedskrive fordringen til kurs 80, hvorefter der indrømmes fradrag for kurstabet kr. 400.000 dels i almindelig indkomst og dels i særlig indkomst.

Køberen, altså selskabet, kan afskrive/fratrække ud fra de nominelle købesummer.

Gælden skal nu kursværdifastsættes. Det vil være nærliggende at ansætte kursen til 80.

Kan ministeren bekræfte, at selskabet ved afdrag på gælden får fradrag for kurstabet på 20 pct. af de enkelte års afdrag eller i alt kr. 400.000?

Svar

Jeg forstår eksemplet således, at gældsbrevets kursværdi på stiftelsestidspunktet er 100, eftersom en nedskrivning af kursværdien til 80 angives at give stifteren et kurstab. Når kursværdien på stiftelsestidspunktet er 100 og gælden ligeledes indfries til kurs 100, vil der hverken for stifteren eller selskabet blive tale om nettokursgevinst eller nettokurstab. Der bliver således ikke tale om noget fradrag eller dobbeltfradrag.

Hvis kursværdiansættelsen til 80 i stedet gælder stiftelsestidspunktet, vil selskabet have et kurstab ved indfrielse af gælden til pari, mens stifteren vil have en tilsvarende kursgevinst.

Beskatningen af hver af parterne vil her afhænge af, om gældsbrevets pålydende rente opfylder mindsterentekravet. Hvis gældsbrevets pålydende rente ikke opfylder mindsterentekravet, vil selskabets kurstab ved indfrielse af gælden til pari være fradragsberettiget, men stifteren vil være skattepligtig af den modsvarende kursgevinst. Hvis gældsbrevets pålydende rente opfylder mindsterentekravet, vil selskabet ikke have fradragsret for sit kurstab, jf. kursgevinstlovens § 5, stk. 4. Der bliver således ikke tale om noget fradrag uden en modsvarende beskatning.

Spørgsmål 98

Et selskab, der handler med f.eks. et søsterselskab, og som i denne anledning får et tilgodehavende, er omfattet af begrebet vederlagsnæring, idet et tab på en sådan fordring både kan fratrækkes ud fra dette begreb og i øvrigt også ud fra den almindelige regel om tab på debitorer.

Vil et selskab ikke herved kunne få fradrag ved underskudsoverførsel fra dets datterselskab for dernæst at få fradrag endnu en gang ved nedskrivning af gælden?

Svar

I det reviderede ændringsforslag til L 6, som jeg netop har fremsendt, foreslås det, at alle selskaber, der er omfattet af kursgevinstlovens § 2, ikke kan fradrage tab på fordringer på koncernforbundne selskaber. Fradragsbegrænsningen omfatter også tilgodehavender, der er omfattet af begrebet vederlagsnæring, jf. kursgevinstlovens § 4.

Forslaget indebærer, at sambeskattede selskaber ikke vil kunne opnå fradrag dels ved tab på fordringen dels ved underskudsoverførsel fra et datterselskab. Det vil derfor ikke være muligt at få fradrag to gange i den situation, der er beskrevet i spørgsmålet.

Spørgsmål 101

Ad svar på spørgsmål 72, jf. bilag 54

Skal svaret forstås således, at det kun var i et tilfælde som det anførte i redegørelsen pkt. 4.2. side 26 nederst, hvor: »Vekselererfirmaet solgte samtlige obligationer på termin til en sparekasse«, at Rechnageldommen ikke er retningsgivende, medens tilfælde som i Rechnagelsagen, hvor vekselererfirmaet solgte obligationerne og tilbagekøbte dem på termin kan tilsidesættes, idet det vel må anses for sidstnævnte situation, der er mest normal?

Svar

Svaret på spørgsmål 72 kan ikke forstås som anført ovenfor. I de to omhandlede domme er der i begge tilfælde tale om, at transaktionerne mellem vekselererfirmaet og pengeinstituttet deles op i to faser. Først sker der en kontant handel, hvor vekselererfirmaet sælger statsgældsbeviserne til pengeinstituttet. Herefter køber vekselererfirmaet de samme værdipapirer af pengeinstituttet på termin, dvs. til levering på en bestemt fremtidig dato.

Det i redegørelsen anvendte udtryk »solgt på termin« er derfor ikke en helt præcis beskrivelse af transaktionerne. Udtrykket anvendes dog også af Repræsentantskabet for Fondsbørsens medlemmer, der som refereret i Rechnageldommen har udtalt, at en fremgangsmåde, hvorefter »kunders køb af statsobligationer finansieret af et vekselererfirma, der har solgt obligationerne på termin, det vil sige har aftalt genkøb af en tilsvarende obligationsmængde, inden indfrielse til pari finder sted« må anses for sædvanlig.

Spørgsmål 102

Ad svar på spørgsmål 75, bilag 57

Er det muligt for ministeren at oplyse, om der i noget andet EF-land er forskel på den skattemæssige behandling af en aktie købs option og en aktie tegnings option (warrant)? I bekræftende fald hvor og hvorledes.

Svar

Organisationen OECD har telefonisk oplyst, at den ikke er i besiddelse af materiale til belysning af den skattemæssige behandling af aktiekøbs- og aktietegningsoptioner i medlemslandene. Det har heller ikke ved telefonisk henvendelse til England, Tyskland og Holland været muligt at tilvejebringe de ønskede oplysninger.

Det kan derfor på det foreliggende grundlag ikke oplyses, om der i noget EF-land er forskel på den skattemæssige behandling af de to former for aktieoptioner.

Spørgsmål 103

Ad svar på spørgsmål 75, jf. bilag 57

Kan ministren oplyse, om der er noget EF-land, hvor private har adgang til at fratrække tab på de af lovforslaget omfattede finansielle kontrakter, når de pågældende privatpersoner ikke er næringsdrivende i værdipapirer?

Svar

Jeg kan på grundlag af information fra OECD oplyse, at i Frankrig har privatpersoner, der ikke er næringsdrivende i værdipapirer, ret til at fratrække tab på future kontrakter inden for nettogevinster af samme art i de følgende 5 indkomstår.

I England er tab på future kontrakter fuldt ud fradragsberettiget for næringsskattepligtige. Private kan kun fradrage kapitaltab i andre kapitalgevinster inden for samme eller efterfølgende år.

I Tyskland medregnes privates indkomst og tab ved future kontrakter derimod ikke ved indkomstopgørelsen.

For så vidt angår optioner henvises til min besvarelse af 28. januar 1991 af udvalgets spørgsmål 3 og 57.

Spørgsmål 104

Ad svar på spørgsmål 75, jf. bilag 57

Hvorledes er lovforslagets forslag om beskatning af finansielle kontrakter afstemt med udviklingen inden for EF? Kan ministeren bekræfte, at han anser det af stor værdi, hvis de pågældende skatteregler ikke er for forskellige inden for EF, hvor handlen med værdipapirer nu er næsten fri?

Svar

Jeg er ikke bekendt med EF-initiativer vedrørende beskatningen af finansielle kontrakter.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at OECD er i færd med at gennemføre en sammenlignende undersøgelse af beskatningen af finansielle kontrakter i medlemslandene. Det fremgår af de indtil videre modtagne besvarelser, at kun få lande har en særlig lovgivning på området.

I alle lande, der har svaret på det udsendte spørgeskema om beskatningen, medregnes gevinst og tab på future kontrakter ved opgørelsen af næringsskattepligtiges indkomst.

De fleste lande har oplyst, at det samme gælder for andre erhversdrivende.

I lande, hvor private har fradragsret for tab på finansielle kontrakter, kan tabet typisk kun fradrages i anden kapitalgevinst.

Lovforlaget er på disse punkter i overensstemmelse med flertallet af andre landes beskatningsregler, således som de foreligger oplyst i det foreløbige materiale i OECD undersøgelsen.

Det fremgår endvidere af de modtagne svar, at i lande, hvor området ikke er reguleret ved særlig lovgivning, anvendes realisationsprincippet som indtægtskriterium. Lovforslaget anvender derimod et lagerprincip således som Frankrig, der har gennemført særlig lovgivning, som hovedregel også gør det.

Det foreløbige materiale fra OECD tegner således et billede af beskatningssystemer, der er ganske forskellige, antagelig fordi de ikke er særskilt lovregulerede. Jeg kan derfor tilslutte mig Optionsudvalgets konklusion, at det ikke er hensigtsmæssigt at søge at overføre de udenlandske beskatninsgregler for finansielle instrumenter til Danmark.

Hvis der skulle komme fælles EF-initiativer på området, vil jeg være positiv over for, at reglerne gøres så ensartede som muligt.

Spørgsmål 105

Ad svar på spørgsmål 99, jf. bilag 66

Da det ikke fremgår klart af besvarelsen, bedes det oplyst, om den beregnede mindsterente er bergnet ud fra nugældende regler eller efter de i lovforslaget foreslåede regler.

Det bedes oplyst, hvilken referencerente der - som i besvarelsen - kan beregnes for perioden på 20 børsdage forud for 15. april 1991

- efter nugældende regler

- efter lovforslagets regler

Det bedes oplyst, hvilken kurs en 1-årig 8 pct. obligation kan udbydes til ved en effektiv rente svarende til den beregnede referencerente.

Svar

I svaret på spørgsmål 99 er mindsterenten på 8 pct. beregnet efter gældende regler.

Referencerenten for de seneste 20 børsdage forud for 15. april 1991 (perioden 13. marts-12. april 1991) kan efter gældende regler beregnes til 9,77 pct., svarende til en mindsterente på 8 pct., jf. svaret på spørgsmål 99.

En beregning af referencerenten efter lovforslagets regler for alle de nævnte 20 børsdage ville være meget ressourcekrævende, idet der for hver enkelt børsdag skulle foretages en beregning af referencerenten på det nye grundlag, dvs. hvor de åbne konverterbare obligationsserier noteret over kurs pari den pågældende dag blev taget ud af beregningsgrundlaget. Der indgår ca. 250 obligationsserier i beregningsgrundlaget for referencerenten. Den ønskede beregning er derfor kun foretaget for en enkelt børsdag, nemlig den 10. april 1991. Renteniveauet på denne dag svarer netop til gennemsnittet for de omhandlede 20 børsdage. Hertil kommer, at udsvingene i referencerenten i denne periode var meget begrænsede, nemlig mellem 9,70 og 9,85 pct.

Efter lovforslagets regler ville referencerenten denne dag blive 9,69 pct. (mod 9,77 pct. efter gældende regler), hvilket svarer til en mindsterente på 8 pct.

De obligationsserier, der udgår af beregningsgrundlaget efter lovforslagets regler, svarer til ca. 4 pct. af det samlede beregningsgrundlag for referencerenten, der er på knap 210 mia. kr. Ved de aktuelle forhold vil referencerenten således kun i beskedent omfang blive ændret af de foreslåede regler, jf. svaret på spørgsmål 76 (bilag 50).

Såvel efter gældende regler som efter lovforslagets bestemmelser svarer den aktuelle referencerente således til en mindsterente på 8 pct.

Det kan endelig oplyses, at for en et-årig 8 pct. obligation med helårlig rentetermin svarer en effektiv rente på 9,77 pct. til kurs 98,39, mens en effektiv rente på 9,69 pct. svarer til kurs 98,46, dvs. en kursforskel på 0,07 point.

Spørgsmål 108

Indebærer svaret på spørgsmål 97 (bilag 75), at kursgevinstskattelovens § 5, stk. 4, omfatter såvel låneoptagelsessituationer som handelssituationer? I bekræftende fald ønskes det oplyst, om ministeren ikke finder det hensigtsmæssigt, om denne fortolkning fremgår af lovens tekst. Såfremt det indledende spørgsmål besvares benægtende, bedes svaret på spørgsmålet revurderet, da det i så fald er forkert, fordi køber kan afskrive på det fulde beløb, mens sælger indrømmes fradrag for kurstabet.

Svar

Kursgevinstloven omfatter med de nærmere fastsatte undtagelser gevinst og tab på pengefordringer, jf. lovens § 1. Loven omfatter således som udgangspunkt pengefordringer uanset fordringens art. Afgørende er alene, om der foreligger et retligt krav på betaling i form af penge, hvorimod det er uden betydning på hvilken måde kravet er opstået. Loven omfatter således såvel fordringer, der stiftes ved låneoptagelse, som fordringer, der stiftes i handelssituationer. Dette fremgår af bemærkningerne til lovens § 1 i forslaget til kursgevinstloven (L 19 af 2. oktober 1985), og der er i øvrigt ikke i lovteksten holdepunkter for nogen anden fortolkning.

Lovens § 5 omfatter gevinst og tab på gæld. Af stk. 1 fremgår, at § 5 omfatter forpligtelser ifølge de af loven omfattede fordringer. Forpligtelser er således omfattede, uanset på hvilken måde forpligtelsen er opstået. Dette gælder også § 5, stk. 4.

Jeg finder det på denne baggrund ikke hensigtsmæssigt i lovteksten specielt at præcisere, at også § 5, stk. 4, omfatter såvel forpligtelser, der er stiftet ved låneoptagelse, som forpligtelser, der er stiftet i handelssituationer.

Spørgsmål 109

Ministeren anmodes om teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag, der klart sikrer, at den i spørgsmål 97 beskrevne situation med dobbeltfradrag ikke opstår - afskrivning på fuldt beløb og fradrag for kurstab. Ministeren bedes kommentere ændringsforslaget.

Svar

I spørgsmål 97 er opstillet et eksempel, hvori der i forbindelse med stiftelse af et selskab overdrages aktiver til handelsværdien fra stifteren til selskabet. Som delvist vederlag for de overdragne aktiver modtager stifteren et gældsbrev. Overdrageren får i eksemplet tilladelse til at nedskrive fordringen til kurs 80.

Det er korrekt, at køberen vil kunne afskrive/fratrække ud fra de nominelle købesummer, uanset om overdrageren ved opgørelsen af sin salgsavance får tilladelse til alene at medregne en lavere ansat kursværdi for den modtagne fordring. Dette forhold vedrører imidlertid reglerne for fastsættelse af afskrivningsgrundlag og fastsættelse af salgssummer i forbindelse med opgørelse af skattepligtige salgsavancer efter reglerne i afskrivningsloven og lov om særlig indkomstskat. Problemstillingen har derimod ikke noget med kursgevinstloven eller L 6 at gøre.

Kursværdiansættelsen af fordringen i eksemplet giver ikke overdrageren mulighed for at fradrage noget kurstab efter kursgevinstloven. Som anført i min besvarelse af spørgsmål 97 giver eksemplet i det hele taget ikke mulighed for et fradragsberettiget kurstab uden en modsvarende skattepligtig kursgevinst. Dette gælder såvel efter den gældende kursgevinstlov som efter L 16.

Spørgeren ønsker udarbejdet et ændringsforslag, hvorefter køber og sælger skal anvende samme beløb ved henholdsvis købers opgørelse af afskrivningsgrundlag og sælgers opgørelse af skattepligtig fortjeneste.

Det kan i forbindelse med stiftelse af et selskab som omhandlet i spørgsmål 97 som følge af interessefællesskab mellem sælger og køber forekomme, at overdragelsesvilkårene fastlægges på en sådan måde, at de ikke kan karakteriseres som sædvanlige eller normale. Afviger overdragelsesvilkårene væsentligt fra normale vilkår, skal den nominelle anskaffelsessum i forbindelse med opgørelsen af købers afskrivningsgrundlag ansættes til et beløb, som svarer til overdragelsesprisen ved overdragelse mellem uafhængige parter. Endvidere kan sælgers eventuelle skattefri kursgevinster ved afdrag på gældsbreve eller pantebreve, som er udstedt i forbindelse med overdragelsen, højst udgøre et beløb, der svarer til kursgevinsten ved tilsvarende handler mellem uafhængige parter.

Efter praksis kan kursværdien på fordringer, som er udstedt i forbindelse med overdragelsen, ikke sættes lavere end kurs 80. Denne praksis har støtte i flere domme, herunder to højesteretsdomme af 3. december 1984.

Jeg finder på baggrund heraf ikke noget behov for i loven at fastsætte særlige regler på dette område og kan derfor ikke anbefale det i bilag 1 givne ændringsforslag til L 6.

§§ 8 C - 8 G senere.

- nye bestem- (§ 8, stk. 7).

melser).

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og

dennes besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Advokatrådet,

Danske Investeringsforeningers Fællesrepræsentation,

Erhvervenes Skattesekretariat,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

A. P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond,

Otto Mønsteds Fond,

Price Waterhouse/Seier-Petersen,

Realkreditrådet og

Tuborgfondet.

Der er af skatteministeren og af forskellige mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag med undtagelse af det af skatteministeren under nr. 1 stillede.

Mindretallet henviser til de af mindretallet stillede ændringsforslag samt til det af Socialistisk Folkeparti stillede ændringsforslag og de dertil hørende bemærkninger. Mindretallet lægger helt afgørende vægt på, at ikrafttrædelsesbestemmelserne ændres, idet der her er tale om tabsfradrag og derved tabt skatteprovenu, som der ikke på et senere tidspunkt kan rettes op på. På de øvrige områder, hvor der er stillet ændringsforslag, vil der kunne ske ændringer for fremtiden, således at der »kun« er tale om provenutab i en periode frem til, at der måtte samle sig et respektabelt flertal i Folketinget for at dæmme op for de uacceptable spekulationsarrangementer, som bedst kan sammenligned med de hidtil kendte såkaldte kænguruarrangementer. Mindretallet finder ministerens besvarelse af spørgsmål 97 og af spørgsmål 108 bemærkelsesværdige og positive for retstilstanden. Mindretallet ser med interesse hen til at få prøvet den skitserede retstilstand ved skattemyndighederne og domstolene.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af forskellige mindretal stillede ændringsforslag. Mindretallet vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til ministerens talløse ændringsforslag med endog særdeles komplicerede og bureaukratiske ikrafttrædelsesregler.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, V, CD, RV og KRF)

1) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer

»01. I § 2 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke fonde omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 1, der udelukkende har almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, og som ikke er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde.«»

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF)

2) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer

»02. I § 5, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»1. pkt. gælder dog ikke gevinst og tab på gæld vedrørende fast ejendom.«»

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, CD, RV og KRF)

3) Nr. 6 affattes således

»6. § 5, stk. 4, 3. pkt., ophæves, og 1. pkt. affattes således

»Uanset stk. 1 og 2 kan de skattepligtige, som omfattes af §§ 2 og 3, ikke fradrage tab på gæld, såfremt indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt.«»

4) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer

»03. § 5, stk. 4, 2. pkt., affattes således

»Dette gælder dog kun forpligtelser i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 7.«»

5) I det under nr. 7 foreslåede § 6, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer

»For skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2, der ikke omfattes af § 3, gælder 1. pkt. dog alene, hvis årets nettogevinst eller nettotab overstiger 800 kr. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.«

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF)

6) I den under nr. 7 foreslåede § 6, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»1. pkt. gælder dog ikke gevinst og tab på gæld vedrørende fast ejendom.«

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, CD, RV og KRF)

7) Nr. 8 affattes således

»8. § 6, stk. 3, der bliver stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Gevinst og tab på konvertible obligationer i fremmed valuta medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, for så vidt gevinst og tab ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst efter aktieavancebeskatningsloven, eller for så vidt afståelsessummen ikke beskattes som almindelig indkomst efter ligningslovens § 16 B.«»

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S)

Underændringsforslag til

ændringsforslag nr. 7

8) I den under ændringsforslag nr. 7 foreslåede affattelse af lovens § 6, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår to steder ordene »og tab«.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, CD, RV og KRF)

9) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer

»04. Efter § 6 indsættes som nye paragraffer

»§ 6 A. Gevinst på gæld som følge af tvangsakkord eller aftale om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord) medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., gælder tilsvarende for gevinst på gæld som følge af gældssanering.

Ingen

Nr BTL 6

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld (kursgevinstloven) og forskellige andre skattelove (Finansielle kontrakter samt fordringer og gæld)

Nr L 6 1990-91, 2. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19910524