1990 BTL 4 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (SKATTEOMLÆGNINGER) NR L 4 1990-91, 2. SAMLING

Bilag 1

Eksempel A

1991 1992 1993 I alt --------------------------------------------------------------------~ ------------- kr. -------------~ Statusposter primo: Opsparet overskud inkl. 50 pct.s virksomhedsskat 400.000 400.000 400.000 - Opsparet overskud inkl. 38 pct.s virksomhedsskat 0 80.645 161.290 - --------------------------------------------------------------------~ Årets bevægelser: Virksomhedsoverskud 700.000 700.000 700.000 2.100.000 Årets hævninger 619.355 619.355 619.355 1.858.065 heraf fra årets overskud 619.355 619.355 619.355 1.858.065 heraf fra gl. virksomheds- opsparing 0 0 0 0 heraf fra ny virksomheds- opsparing 0 0 0 0 Virksomhedsskat af hævet virksomhedsopsparing 0 0 0 0 --------------------------------------------------------------------~ Overførsler i alt 619.355 619.355 619.355 1.858.065 heraf personlig indkomst 519.355 519.355 519.355 1.558.065 heraf kapitalindkomst 100.000 100.000 100.000 300.000 Virksomhedsopsparing inkl. virksomhedsskat 80.645 80.645 80.645 241.935 --------------------------------------------------------------------~ Statusposter ultimo: Opsparet overskud inkl. 50 pct.s virksomhedsskat 400.000 400.000 400.000 - Opsparet overskud inkl. 38 pct.s virksomhedsskat 80.645 161.290 241.935 - --------------------------------------------------------------------~ Skatteopgørelse: Virksomhedsskat 50 pct. 0 0 0 0 Virksomhedsskat 38 pct. 30.645 30.645 30.645 91.935 Skat af hævet overskud ekskl. skatteværdi af personfradrag 378.609 378.369 378.369 1.135.348 Løbende skattebetaling i alt 409.255 409.015 409.015 1.227.284 Latent skat på opsparet overskud ultimo 1993 0 0 149.074 149.074 --------------------------------------------------------------------~ Skat i alt 409.255 409.015 558.089 1.376.358 --------------------------------------------------------------------~ Disponibel indkomst 240.746 240.986 240.986 722.717 --------------------------------------------------------------------~

Anmærkning: Spørgsmålets forudsætning om et opsparet overskud på 200.000 kr. er opfattet som opsparing efter fradrag af virksomhedsskat.

Den latente skat er beregnet under forudsætning af 68,7 pct.s beskatning ved hævning af opsparet overskud. Bundgrænsen for 6 pct.-skatten forhøjes med 4.000 kr. fra 1991 til 1992, således at skatten falder med 240 kr.

Bilag 1

Eksempel B

1991 1992 1993 I alt --------------------------------------------------------------------~ ------------- kr. -------------~ Statusposter primo: Opsparet overskud inkl. 50 pct.s virksomhedsskat 400.000 100.000 100.000 - Opsparet overskud inkl. 38 pct.s virksomhedsskat 0 0 300.000 - --------------------------------------------------------------------~ Årets bevægelser: Virksomhedsoverskud 700.000 700.000 700.000 2.100.000 Årets hævninger 850.000 400.000 458.065 1.708.065 heraf fra årets overskud 700.000 400.000 458.065 1.558.065 heraf fra gl. virksomheds- opsparing 150.000 0 0 150.000 heraf fra ny virksomheds- opsparing 0 0 0 0 Virksomhedsskat af hævet virksomhedsopsparing 150.000 0 0 150.000 --------------------------------------------------------------------~ Overførsler i alt 1.000.000 400.000 458.065 1.858.065 heraf personlig indkomst 900.000 300.000 358.065 1.558.065 heraf kapitalindkomst 100.000 100.000 100.000 300.000 Virksomhedsopsparing inkl. virksomhedsskat -300.000 300.000 241.935 241.935 --------------------------------------------------------------------~ Statusposter ultimo: Opsparet overskud inkl. 50 pct.s virksomhedsskat 100.000 100.000 100.000 - Opsparet overskud inkl. 38 pct.s virksomhedsskat 0 300.000 541.935 - --------------------------------------------------------------------~ Skatteopgørelse: Virksomhedsskat 50 pct. -150.000 0 0 -150.000 Virksomhedsskat 38 pct. 0 114.000 91.935 205.935 Skat af hævet overskud ekskl. skatteværdi af personfradrag 640.113 227.673 267.563 1.135.348 --------------------------------------------------------------------~ Løbende skattebetaling i alt 490.113 341.673 359.499 1.191.284 Latent skat på opsparet overskud ultimo 1993 0 0 185.074 185.074 --------------------------------------------------------------------~ Skat i alt 490.113 341.673 544.573 1.376.358 --------------------------------------------------------------------~ Disponibel indkomst 359.887 172.327 190.502 722.717 --------------------------------------------------------------------~

Anmærkning: Spørgsmålets forudsætning om et opsparet overskud på 200.000 kr. er opfattet som opsparing efter fradrag af virksomhedsskat.

Den latente skat er beregnet under forudsætning af 68,7 pct.s beskatning ved hævning af opsparet overskud. Bundgrænsen for 6 pct.-skatten forhøjes med 4.000 kr. fra 1991 til 1992, således at skatten falder med 240 kr.

Bilag 1

Nogle af udvalget stillede spørgsmål og skatteministerens besvarelse heraf

Spørgsmål: 1.

I relation til besvarelsen af spørgsmål 116 (L 4 - bilag 125) bedes regneeksemplet gennemregnet efter de nugældende regler med 50 pct. skat og efter de foreslåede regler med en skat på 38 pct.

Svar

I spørgsmål 116 lægges op til, at nettometoden afskaffes.

Efter virksomhedsskatteloven kan den samlede overførsel fra virksomheden til den skattepligtige opgøres enten som en bruttoværdi eller som en nettoværdi.

Er der f.eks. i løbet af året overført 1.000.000 kr. fra virksomheden til den skattepligtige og i samme år overført 400.000 kr. fra den skattepligtige til virksomheden, anses 1.000.000 kr. for overført i hæverækkefølgen til den skattepligtige, såfremt bruttometoden anvendes. Herefter indgår de 400.000 kr. på indskudskontoen.

Anvendes nettometoden, anses forskellen mellem de samlede bruttooverførsler og de samlede bruttoindskud for overført i hæverækkefølgen til den skattepligtige, dvs. 1.000.000 kr. - 400.000 kr. = 600.000 kr.

Nettometoden vil således formindske årets samlede hævninger i hæverækkefølgen. Når nettometoden anvendes, skal der dog altid beregnes rentekorrektion af det beløb, som den skattepligtige har »lånt« af virksomheden. Rentekorrektionen beregnes altid, som om den skattepligtige har lånt beløbet i et helt år, uanset om beløbet tilbagebetales efter kort tid. Virksomhedens indkomst forhøjes med rentekorrektionen, og beløbet anses for hævet af den skattepligtige (typisk som personlig indkomst). Herefter fratrækkes beløbet igen i kapitalindkomsten. På denne måde stilles den skattepligtige på samme måde, som hvis den skattepligtige havde optaget et privat lån i f.eks. et pengeinstitut i stedet for at låne af virksomheden.

Nedenfor er i eksempel 1 og 2 angivet, hvorledes virkningen af at bruge henholdsvis netto- og bruttometoden er for det i spørgsmål 1 nævnte eksempel. I både eksempel 1 og 2 foretages der i samme indkomstår en hævning på 1.000.000 kr. og et indskud på 400.000 kr., dvs. at den skattepligtige »låner« 400.000 kr. af virksomheden, der tilbagebetales i samme indkomstår.

I eksempel 3 er beregnet virkningen af, at der foretages en hævning på 600.000 kr., uden at der foretages et indskud. Dette svarer til, at den skattepligtige i stedet for at låne 400.000 kr. af virksomheden låner beløbet af et pengeinstitut, eller at den skattepligtige har private midler på 400.000 kr.

I alle eksempler foretages beregningerne både med en virksomhedskatteprocent på 50 svarende til gældende regler, og med en virksomhedsskatteprocent på 38 som foreslået i L 4 B.

I eksemplerne med 38 pct. virksomhedsskat nedsættes de faktiske hævninger fra virksomheden med det beløb, der spares i virksomhedsskat på grund af nedsættelsen af virksomhedsskatten fra 50 til 38 pct., idet beløbet ikke længere skal indbetales til skattemyndighederne. Denne skattebesparelse er alene en foreløbig besparelse, idet beløbet skal betales, når det opsparede virksomhedsoverskud hæves fra virksomheden.

Den i eksemplerne angivne personlige skat er beregnet for en enlig skatteyder bosat i en »gennemsnitskommune«.

Eksempel 1

Der foretages »lån« i virksomheden på 400.000 kr., der tilbagebetales i form af indskud.

Nettometoden anvendes

Kr. Virksomhedsskatteprocent = 50 Årets nettooverførsler: Faktisk hævet 1.000.000 Indskudt 400.000 --------------------------------------------------------~ Nettooverførsel (før rentekorrektion) 600.000 Rentekorrektion efter § 11, stk. 3, (af mindste beløb hævninger/indskud) 400.000 x 10 pct. 40.000 --------------------------------------------------------~ Samlet nettooverførsel 640.000 Årets overskud før rentekorrektion 1.000.000 Rentekorrektion 40.000 --------------------------------------------------------~ Samlet disponibelt beløb 1.040.000 - Samlet nettooverførsel 640.000 --------------------------------------------------------~ Tilgang til konto for opsparet overskud 400.000 Virksomhedsskat 50/50 x tilgang til konto for opsparet overskud 400.000 --------------------------------------------------------~ Indkomst til virksomhedsbeskatning 800.000 Overskudsdisponering: Indkomst til virksomhedsbeskatning 800.000 Kapitalafkast (kapitalindkomst) 0 Hævet resterende overskud (personlig indkomst) 240.000 --------------------------------------------------------~ 1.040.000 I kapitalindkomsten fradrages rentekorrektionsbeløb 40.000 Den samlede nettooverførsel anvendes således: Virksomhedskat 400.000 Rentekorrektion 40.000 Til rådighed i privat del: Personlig skat 94.215 Til privatforbrug 105.785 -------- 200.000 200.000 --------------------------------------------------------~ 640.000 --------------------------------------------------------~

Virksomhedskatteprocent = 38

Eksemplet er identisk med eksemplet med 50 pct. virksomhedsskat, bortset fra at de faktiske hævninger nedsættes med det beløb, der spares i virksomhedsskat som følge af nedsættelsen af virksomhedskatteprocenten.

Kr. Årets nettooverførsler Faktisk hævet 904.000 Indskudt 400.000 --------------------------------------------------------~ Nettooverførsel (før rentekorrektion) 504.000 Rentekorrektion efter § 11, stk. 3, (af mindste beløb hævninger/indskud) 400.000 x 10 pct. 40.000 --------------------------------------------------------~ Samlet nettooverførsel 544.000 Årets overskud før rentekorrektion 1.000.000 Rentekorrektion 40.000 --------------------------------------------------------~ Samlet disponibelt beløb 1.040.000 - Samlet nettooverførsel 544.000 --------------------------------------------------------~ Tilgang til konto for opsparet overskud 496.000 Virksomhedskat 38/62 x tilgang til konto for opsparet overskud 304.000 --------------------------------------------------------~ Indkomst til virksomhedsbeskatning 800.000 Overskudsdisponering: Indkomst til virksomhedsbeskatning 800.000 Kapitalafkast (kapitalindkomst) 0 Hævet resterende overskud (personlig indkomst) 240.000 --------------------------------------------------------~ 1.040.000 I kapitalindkomsten fradrages rentekorrektionsbeløb 40.000 Den samlede nettooverførsel anvendes således: Virksomhedsskat 304.000 Rentekorrektion 40.000 Til rådighed i privat del: Personlig skat 94.215 Til privatforbrug 105.785 -------- 200.000 200.000 --------------------------------------------------------~ 544.000

Eksempel 2

Der foretages »lån« i virksomheden på 400.000 kr., der tilbagebetales i form af indskud.

Bruttometoden anvendes

Virksomhedsskatteprocent = 50

Kr. Årets bruttooverførsler: Faktisk hævet 1.000.000 Rentekorrektion efter § 11, stk. 2, (af beløb overført fra indskudskonto, dog maks. indskud) 0 x 10 pct. 0 --------------------------------------------------------~ Samlet bruttooverførsel 1.000.000 Årets overskud før rentekorrektion 1.000.000 Rentekorrektion 0 --------------------------------------------------------~ Samlet disponibelt beløb 1.000.000 - Samlet bruttooverførsel 1.000.000 --------------------------------------------------------~ Tilgang til konto for opsparet overskud 0 Virksomhedsskat 50/50 x tilgang til konto for opsparet overskud 0 --------------------------------------------------------~ Indkomst til virksomhedsbeskatning 0 Overskudsdisponering: Indkomst til virksomhedsbeskatning 0 Kapitalafkast (kapitalindkomst) 0 Hævet resterende overskud (personlig indkomst) 1.000.000 --------------------------------------------------------~ 1.000.000 Den samlede bruttooverførsel anvendes således: Virksomhedsskat 0 Rentekorrektion 0 Til rådighed i privat del: Indskud 400.000 Personlig skat 637.055 Til privatforbrug -37.055 -------- 1.000.000 1.000.000 --------------------------------------------------------~

Virksomhedsskatteprocent = 38

Eksemplet er identisk med eksemplet med 50 pct. virksomhedsskat, da der ikke er nogen tilgang til konto for opsparet overskud (dvs. der foretages ikke nogen opsparing i virksomheden).

Eksempel 3

Der foretages ikke »lån« i virksomheden på 400.000 kr.

Virksomhedsskatteprocent = 50

Da der ikke foretages indskud, giver brutto- og nettometode samme resultat.

Kr. Årets overførsler: Faktisk hævet 600.000 Årets overskud før rentekorrektion 1.000.000 Rentekorrektion 0 --------------------------------------------------------~ Samlet disponibelt beløb 1.000.000 - Samlet overførsel 600.000 --------------------------------------------------------~ Tilgang til konto for opsparet overskud 400.000 Virksomhedsskat 50/50 x tilgang til konto for opsparet overskud 400.000 --------------------------------------------------------~ Indkomst til virksomhedsbeskatning 800.000 Overskudsdisponering: Indkomst til virksomhedsbeskatning 800.000 Kapitalafkast (kapitalindkomst) 0 Hævet resterende overskud (personlig indkomst) 200.000 --------------------------------------------------------~ 1.000.000 Den samlede overførsel anvendes således: Virksomhedsskat 400.000 Til rådighed i privatdel: Personlig skat 90.420 Til privatforbrug 109.580 -------- 200.000 200.000 --------------------------------------------------------~ 600.000 --------------------------------------------------------~

Virksomhedsskatteprocent = 38

Eksemplet er identisk med eksemplet med 50 pct. virksomhedsskat, bortset fra at de faktiske hævninger nedsættes med det beløb, der spares i virksomhedsskat som følge af nedsættelsen af virksomhedsskatteprocenten.

Kr. Årets overførsler: Faktisk hævet 504.000 Årets overskud før rentekorrektion 1.000.000 Rentekorrektion 0 --------------------------------------------------------~ Samlet disponibelt beløb 1.000.000 - Samlet overførsel 504.000 --------------------------------------------------------~ Tilgang til konto for opsparet overskud 496.000 Virksomhedsskat 38/62 x tilgang til konto for opsparet overskud 304.000 --------------------------------------------------------~ Indkomst til virksomhedsbeskatning 800.000 Overskudsdisponering: Kapitalafkast (kapitalindkomst) 0 Hævet resterende overskud (personlig indkomst) 200.000 --------------------------------------------------------~ 1.000.000 Den samlede overførsel anvendes således: Virksomhedsskat 304.000 Til rådighed i privatdel: Personlig skat 90.420 Til privatforbrug 109.580 -------- 200.000 200.000 --------------------------------------------------------~ 504.000 --------------------------------------------------------~

Kommentar til eksemplerne

Såfremt nettometoden afskaffes, stilles den pågældende skatteyder som i eksempel 2, der viser virkningen af bruttometoden, når der hæves og indskydes i samme indkomstår. I så fald har den skattepligtige 600.000 kr. til rådighed til dækning af såvel privatforbrug som skat af den personlige indkomst. Da den personlige indkomst udgør 1.000.000 kr. og skatten heraf udgør 637.000 kr., vil den skattepligtige ikke have noget beløb til rådighed til dækning af privatforbrug og må yderligere låne 37.000 kr. for at kunne betale sin skat. Hvis nettometoden afskaffes, må den skattepligtige sørge for, at eventuelle lån ikke optages i virksomheden, men f.eks. i et pengeinstitut. Den skattepligtige vil herefter blive stillet som vist i eksempel 3, således at den skattepligtige får en mindre personlig indkomst end i eksempel 1, hvor den skattepligtige »låner« af virksomheden, og hvor nettometoden anvendes.

Såfremt den skattepligtige er omhyggelig med sin økonomiske planlægning, vil en afskaffelse af nettometoden blot betyde, at den skattepligtige med de i eksempel 2 angivne forhold vil indrette sig som anført i eksempel 3. På baggrund heraf må det afvises, at nettometoden er et »hul« i virksomhedsskatteordningen. Tværtimod vil en afskaffelse af nettometoden medføre en tilfældig og urimelig beskatning af virksomhedsejere, som enten har stillet likviditet til rådighed for virksomheden, eller som i første omfang har hævet beløb fra virksomheden i stedet for at låne beløbet i et pengeinstitut. Tilsvarende gælder, såfremt den skattepligtige ved en fejl er kommet til at hæve for meget. Det var netop for at undgå en sådan tilfældig beskatning, at nettometoden blev indført.

Spørgsmål: 2.

Hvilke af de legitime hensyn, som ministeren ønsker at tilgodese i svar på spørgsmål 116 (L 4 - bilag 125) kan ikke tilgodeses ved at benytte den i cirkulæret givne adgang til at anvende en mellemregningskonto i stedet for at benytte »nettometoden« i virksomhedskatteloven?

Ville disse hensyn ikke kunne tilgodeses, selv om nettometoden blev afskaffet ved brug af den eksisterende mulighed for at benytte en mellemregningskonto?

Der ønskes en udførlig redegørelse for de problemer, ministeren ser ved en afskaffelse af »nettometoden«, samt en redegørelse for, hvorfor disse problemer ikke kan løses ved brug af mellemregningskontoen, herunder, om reglerne for mellemregningskontoen kan justeres for at løse eventuelle tilbageværende problemer.

Svar

Som nævnt i svaret på spørgsmål 116 er den i virksomhedsskattecirkulæret nævnte mellemregningskonto alene en praktisk løsning med henblik på at undgå, at beløb, der ikke reelt skal tilgå virksomheden, f.eks. løn indsat på en fælles kassekredit, betragtes som indskud. Mellemregningskontoen må ikke være negativ. Hvis der overføres beløb fra årets overskud, vil overførslen derfor ikke kunne ske via mellemregningskontoen, ligesom beløb, der skal stilles til rådighed for virksomheden, ikke kan sættes ind på mellemregningskontoen. Mellemregningskontoen vil derfor ikke kunne anvendes i stedet for nettometoden til at reducere hævninger foretaget i løbet af året. Som anført i svaret på spørgsmål 1 ovenfor stiller nettometoden den skattepligtige på samme måde, som hvis den skattepligtige havde lånt beløbet af et pengeinstitut i stedet for at låne beløbet af virksomheden. Det fremgår af eksempel 2 i svaret på spørgsmål 1, at såfremt nettometoden afskaffes og alene bruttometoden kan anvendes, vil den skattepligtige blive stillet urimelig dårligt i forhold til, at beløbet var lånt af f.eks. et pengeinstitut. I det konkrete eksempel vil den personlige skat blive tredoblet, og den skattepligtige vil ikke have noget beløb til rådighed til privatforbrug.

Såfremt mellemregningskontoen skal være andet end en praktisk løsning til brug ved den regnskabsmæssige opdeling af den skattepligtiges økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi, vil det kræve en lovændring. En sådan ændring kunne f.eks. være, at den skattepligtige frit kunne foretage indskud på mellemregningskontoen i stedet for på indskudskontoen. Overførsler af beløb fra virksomheden til den skattepligtige, der debiteres mellemregningskontoen, skal ikke anses for hævninger i hæverækkefølgen. Hvis der overføres beløb fra årets overskud, vil overførslen dog på samme måde som ovenfor anført om den gældende mellemregningskonto ikke kunne ske via mellemregningskontoen, uden at beløbet først anses for hævet i hæverækkefølgen. En ændring af reglerne for mellemregningskontoen vil endvidere ikke kunne anvendes til at undgå for store hævninger i det omfang, der ikke er et indestående på mellemregningskontoen på det tidspunkt, hvor der overføres beløb til den skattepligtige. Det er her forudsat, at et negativt indestående på en sådan mellemregningskonto skal udlignes ved en hævning. I modsat fald vil virkningen af en sådan ændret mellemregningskonto svare fuldstændig til nettometoden, bortset fra, at der ikke beregnes rentekorrektion.

Spørgsmål: 3.

Mener ministeren, at det er i orden, at rene bogføringsmæssige posteringer, hvor man på papiret flytter rundt på værdipapirer, gæld, biler m.v., kan medføre, at man kan undslå sig normal personbeskatning af overskud, der trækkes ud til privatforbrug?

Svar

Nettometoden bevirker ikke, at indkomst fra virksomheden, der trækkes ud til privatforbrug, kun beskattes med virksomhedsskatteprocenten. Som anført i svaret på spørgsmål 1 bevirker nettometoden alene, at den skattepligtige stilles på samme måde, som hvis den skattepligtige i stedet for at låne beløbet af virksomheden anvender midler i privatdelen eller låner beløbet af f.eks. et pengeinstitut.

I øvrigt bygger hele virksomhedsordningen på, at den skattepligtiges økonomi opdeles regnskabsmæssigt. Den regnskabsmæssige opdeling af økonomien i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi har kun betydning i forhold til skatteberegningen og ikke i forhold til f.eks. kreditorerne. Enhver overførsel af aktiver og passiver mellem virksomhedsøkonomien og privatøkonomien er for så vidt rene bogføringsmæssige posteringer, der tillægges skattemæssig betydning. Der er således ingen forskel på en hævning, der skyldes, at den skattepligtige har anvendt beløb fra virksomhedens kassekredit til privatforbrug, en hævning, hvor den skattepligtige overfører beløb til en konto i privatdelen eller en hævning, hvor aktiver, f.eks. en post obligationer, overføres til privatdelen, eller hvor en gældspost overføres fra privatdelen til virksomheden. Når der overføres aktiver og passiver mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien, påvirkes virksomhedens kapitalafkastgrundlag, og indtægter eller udgifter vedrørende de pågældende aktiver eller passiver vedrører herefter den regnskabsmæssige del, hvori det pågældende aktiv eller passiv befinder sig.

Spørgsmål: 4.

Kan ministeren bekræfte, at svaret på spørgsmål 116 (L 4 - bilag 125) om skattefri virksomhedsomdannelse er særdeles mangelfuldt, da der ikke er pligt til at medtage obligationer ved dannelse af selskabet, hvorved disse aktiver på ny vil være til personens fulde og frie disposition uden skattemæssige konsekvenser? Altså at de »opsparede beløb« ikke i denne situation vil være til rådighed for virksomheden, men for ejeren personligt i modstrid med det, som ministeren tilkendegiver i sit svar.

Finder ministeren det acceptabelt, at personer, der benytter virksomhedsordningen, kan opnå op til 30 pct. skattebesparelse ved bogføringstekniske posteringer af aktiver og passiver for derefter ved at bruge reglerne for skattefri virksomhedsomdannelse at tilbageføre aktiverne uden nogen form for efterbeskatning?

Spørgsmål: 5.

Ministerens kommentar udbedes til følgende eksempel

Kr. Virksomhedsoverskud 2.000.000 Virksomhedsskat heraf 38 pct. 760.000 Kontant udtaget til privat forbrug 1.240.000 Bogføringsteknisk overførsel af obligationspost fra privat regnskab til virksomhedsdel på 1.240.000 Bogføringsteknisk opsparet overskud herefter 2.000.000 Bogføringsteknisk hævning i virksomheden 0 Personlig skat 0

Herefter omdannes virksomheden til et aktieselskab ved brug af reglerne om skattefri virsomhedsomdannelse, hvor virksomhedsejeren vælger at beholde obligationsposten uden for selskabsdelen og til sin egen frie disposition. Er en sådan konstruktion mulig?

Vil det medføre nogen form for skattebetaling i forbindelse med omdannelsen, at obligationerne flyttes tilbage fra »virksomhedsdelen« og til »privatdelen«.

Kan det bekræftes, at konstruktionen vil medføre en skattebesparelse på 5-600.000 kr.?

Svar

Indledningsvis bemærkes, at spørgsmålet om, hvorledes der skal forholdes med konto for opsparet overskud ved skattefri virksomhedsomdannelse, ikke har nogen forbindelse med nettometoden. Fremgangsmåden ved skattefri virksomhedsomdannelse er den samme, hvad enten brutto- eller nettometoden anvendes.

Det er korrekt, at der ved omdannelse af virksomheden til selskab efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse ikke er nogen pligt til at overdrage alle aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til selskabet. Der kan f.eks. være tale om, at den skattepligtige ikke overfører en kontantbeholdning eller en obligationsbeholdning. Det er derimod ikke korrekt, når det i spørgsmålet antages, at dette kan ske uden efterbeskatning af indestående på konto for opsparet overskud.

Såfremt hele virksomheden omdannes til et selskab, bliver virksomhedsskatten af opsparet overskud endelig, og aktiernes anskaffelsessum nedsættes med indestående på konto for opsparet overskud, jf. virksomhedsskattelovens § 16, stk. 1. Der vil kun være tale om at omdanne hele virksomheden til et selskab, såfremt alle aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, overdrages til det nystiftede selskab.

Ved omdannelse til selskab af en virksomhed, der er udskilt fra den bestående virksomhed, kan kun en del af indestående på konto for opsparet overskud nedsætte aktiernes anskaffelsessum, jf. virksomhedsskattelovens § 16, stk. 2. Nedsættelse sker med en andel, der svarer til forholdet mellem den bogførte værdi af de udskilte aktiver (dvs. de aktiver, der overføres til selskabet), og den bogførte værdi af virksomhedens aktiver på statusdagen for det seneste årsregnskab. Den resterende andel af konto for opsparet overskud bibeholdes i den tilbageblevne virksomhed. Driver den skattepligtige efter omdannelsen ikke længere nogen erhvervsvirksomhed, skal den resterende del af konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst i omdannelsesåret, jf. virksomhedsskattelovens § 15, stk. 1, 1. pkt.

Såfremt den skattepligtige ikke lader en obligationsbeholdning, der indgår i virksomhedsordningen, følge med over i selskabet ved virksomhedsomdannelsen, vil der således kun ske en delvis nedsættelse af aktiernes anskaffelsessum. Driver den skattepligtige efter omdannelsen ikke længere personlig erhvervsvirksomhed, bliver den resterende del af indestående på konto for opsparet overskud efterbeskattet.

I det eksempel, som er anført i spørgsmål 5, er der ikke oplysninger om virksomhedens aktiver i det sidste indkomstår forud for omdannelsen. Det eneste, der oplyses, er, at en obligationsbeholdning på 1.240.000 kr. ikke overføres til selskabet. Hvis aktivmassen i virksomheden inden omdannelsen alene består af obligationsbeholdningen, vil ingen del af indestående på konto for opsparet overskud kunne nedsætte aktiernes anskaffelsessum, og hele indeståendet med tillæg af virksomhedsskat vil blive medregnet til den skattepligtiges personlige indkomst i omdannelsesåret.

Det er således ikke muligt at trække beløb ud til privatforbrug i forbindelse med skattefri virksomhedsomdannelse samtidig med, at hel eller delvis efterbeskatning af opsparet virksomhedsoverskud kan undgås.

Spørgsmål: 6.

Ad svaret på spørgsmål 5

Jf. § 16, stk. 2, i virksomhedsskatteloven

»Ved omdannelse til selskab af en virksomhed, der er udskilt fra en bestående virksomhed, kan en del af indestående på konto for opsparet overskud nedsætte den skattemæssige værdi af aktiver og passiver ved opgørelse efter § 4 i virksomhedsomdannelsesloven.«

Mener ministeren, at denne paragraf kan bringes i anvendelse, når hele virksomheden ekskl. en obligationspost overdrages til et selskab?

Hvis ministeren kan svare bekræftende herpå, bedes konsekvensen af nedenstående belyst.

Aktiver, der indgår i virksomhedsskatteordningen

Kr. Inventar, varelager m.v. 10.000.000 Debitorer 3.000.000 Obligationer 1.240.000 Kontanter 760.000 ---------------------------------------------------------~ I alt 15.000.000 Diverse gæld 13.000.000 ---------------------------------------------------------~ Egenkapital (konto for opsparet overskud) 2.000.000 ---------------------------------------------------------~

Samtlige aktiver og passiver overdrages herefter til et selskab efter reglerne for skattefri virksomhedsomdannelse bortset fra obligationsposten på 1.240.000 kr., som beholdes i privat eje.

Obligationer er jf. spørgsmål 5 indskudt i virksomheden ved brug af »nettometoden«, hvorved der er sket en skattebesparelse på ca. 30 pct. x 2.000.000 = 600.000 kr. Hvordan vil konto for opsparet overskud blive beskattet under de givne omstændigheder i forbindelse med virksomhedsomdannelsen?

Spørgsmål

Hvor meget beskattes efter ophørsbestemmelserne i § 15, stk. 1, og § 16, stk. 2?

Er det korrekt, at følgende beskattes.

Konto for opsparet overskud

1.240.000 1.240.000 x ---------- = 102.506. 15.000.000

Betyder dette ikke, at alene (102.506 kr. + betalt virksomhedsskat heraf) i alt 165.332 kr., skal medtages som personlig indkomst, og at dette medfører et skattetilsvar på ca. 68 pct. af 165.332 = 112.425 minus betalt virksomhedsskat 62.826 = i alt maks. at betale i efterskat 49.599 kr. for at få 1.240.000 kr. ført tilbage til fri rådighed?

Finder ministeren det rimeligt, at der frigøres kapital på 1.240.000 kr., og at dette udløser en merskat på kun 49.599 kr. i betragtning af, at der blev opnået en skattebesparelse på ca. 600.000 kr., da den samme obligationspost blev indskudt i virksomhedsskatteordningen?

Restbeløbet på konto for opsparet overskud 1.137.494 kr. overføres til aktiernes værdi.

Kan ministeren bekræfte, at ovennævnte restbeløb, der indregnes i aktiernes anskaffelsespris, aldrig behøver at udløse en beskatning, da aktierne vil kunne overdrages uden skat i »tusind generationer«?

Kan ministeren yderligere bekræfte, at såfremt ejeren efterfølgende vælger at indskyde obligationerne i selskabet, vil han kunne hæve et beløb på 1.137.494 kr. i selskabet og herigennem undgå personlig beskatning af ca. 1.835.000 kr., hvorved der spares en skat på ca. 550.000 kr., da der kun skal betales en selskabsskat på 38 pct. og ikke en personlig beskatning på 68 pct.?

Svar

Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt virksomhedsskattelovens § 16, stk. 2, finder anvendelse, såfremt ikke alle aktiver i virksomhedsordningen følger med over i selskabet ved skattefri virksomhedsomdannelse, er svaret ja.

Det gør ingen forskel i relation til § 16, stk. 2, om de aktiver, der ikke følger med over i selskabet, efter omdannelsen indgår i en personlig drevet virksomhed under virksomhedsordningen eller ej. Bestemmelsen vedrører alene, hvor stor en del af indestående på konto for opsparet overskud der kan henføres til det nydannede selskab, hvor beløbet fragår i aktiernes skattemæssige anskaffelsessum. Hvorledes der skal forholdes med den resterende del af konto for opsparet overskud, afgøres ikke efter § 16, men efter virksomhedsskattelovens almindelige regler.

Indgår de aktiver, der ikke følger med over i det nydannede selskab, fortsat i virksomhedsordningen, fordi den skattepligtige fortsat personligt driver en del af den samlede virksomhed videre også efter omdannelsen, finder efterbeskatning sted, i det omfang den skattepligtige foretager hævninger i hæverækkefølgen, der anses for at hidrøre fra konto for opsparet overskud.

Anvender den skattepligtige ikke virksomhedsordningen efter omdannelsen, f.eks. fordi vedkommende ikke driver personlig erhvervsvirksomhed, vil det resterende indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat blive medregnet til den personlige indkomst i omdannelsesåret, jf. virksomhedsskattelovens § 15, stk. 1, 1. pkt.

Jeg har vanskeligt ved at se, at de gældende regler som forudsat af spørgeren skulle kunne føre til, at den skattepligtige ved virksomhedsomdannelse kan udeholde aktiver, der indtil omdannelsen indgår i virksomheden, og samtidig opnå, at hele konto for opsparet overskud skal henføres til det nydannede selskab ved en nedsættelse af den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne.

Herudover ønsker spørgeren belyst, hvorledes der skal forholdes med konto for opsparet overskud i følgende tilfælde, der er en udbygning af spørgerens eksempel i spørgsmål 5.

Kr. Aktiver i virksomhedsordning: Inventar, varelager m.v. 10.000.000 Debitorer 3.000.000 Obligationer 1.240.000 Kontanter 760.000 ---------------------------------------------------------~ Aktiver i alt 15.000.000 Passiver i virksomhedsordning: Gæld 13.000.000 Egenkapital = indestående på konto for opsparet overskud 2.000.000 ---------------------------------------------------------~ Passiver i alt 15.000.000 ---------------------------------------------------------~

Herefter omdannes virksomheden til selskab efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, idet obligationsposten på 1.240.000 kr. beholdes i privat eje. Der spørges herefter, hvorledes der skal forholdes med konto for opsparet overskud.

Spørgeren anfører endvidere, at obligationsposten er indskudt ved nettometoden, således at hele virksomhedens overskud spares op til virksomhedsbeskatning, hvorved der i det pågældende indkomstår spares ca. 600.000 kr. i forhold til, hvis bruttometoden var anvendt.

Indledningsvis vil jeg gentage, at spørgsmålet om anvendelse af nettometoden ikke har noget at gøre med reglerne om efterbeskatning af konto for opsparet overskud ved skattefri virksomhedsomdannelse. På samme måde som i svaret på spørgsmål 1 må jeg afvise, at der skulle være noget som helst galt i, at den skattepligtige anvender nettometoden, således at den pågældende ved indskud af beløb fra privatøkonomien kan bibeholde muligheden for at spare virksomhedens indkomst op til den foreløbige virksomhedsbeskatning. Den skattepligtige kunne nøjagtig lige så godt have anvendt sin private obligationsbeholdning på 1.240.000 kr. til privatforbrug og alene have hævet 760.000 kr. af virksomhedens overskud til betaling af virksomhedsskatten af hele overskuddet på 2.000.000 kr. Virksomheden kunne for den opsparede indkomst efter virksomhedsskat på 1.240.000 kr. have købt en beholdning af præcis de samme obligationer, som den skattepligtige har solgt for at finansiere sit privatforbrug. Denne fremgangsmåde, som ikke indebærer anvendelse af hævning og indskud kombineret med nettometode, giver også en »skattebesparelse« på 600.000 kr. i forhold til at anvende bruttometoden i spørgerens eksempel. Jeg mener ikke, at nettometoden i spørgerens eksempel giver mulighed for at unddrage sig en skattebetaling på 600.000 kr. Derimod er det min opfattelse, at såfremt nettometoden afskaffes og skatteyderens forhold er som anført i eksemplet, kommer den skattepligtige til at betale 600.000 kr. for meget i skat. Jeg har udførligt redegjort herfor i mit svar på spørgsmål 1.

Hvad angår beregningen af det beløb, som skal medregnes til den skattepligtiges personlige indkomst som følge af efterbeskatning af den del af indestående på konto for opsparet overskud, der ikke overføres til nedsættelse af aktiernes skattemæssige anskaffelsessum, kan spørgerens beregning ikke bekræftes. Det skyldes, at spørgeren ikke tager udgangspunkt i det indestående på konto for opsparet overskud på 2.000.000 kr., der er angivet i spørgsmålet.

Konto for opsparet overskud på omdannelsestidpunktet udgør 2.000.000 kr.

De samlede aktiver på omdannelsestidspunktet udgør 15.000.000 kr. De aktiver, der ikke overføres til selskabet, udgør 1.240.000 kr.

De aktiver, der overføres til selskabet, udgør 15.000.000 kr. - 1.240.000 kr. = 13.760.000 kr.

Den del af konto for opsparet overskud, hvor virksomhedsskatten bliver endelig og indeståendet skal nedsætte aktiernes anskaffelsessum, udgør herefter

2.000.000 x (13.760.000/15.000.000) kr. = 1.834.666 kr.

Den resterende del svarende til 2.000.000 - 1.834.666 kr. = 165.334 kr. skal med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat på 101.334 kr., i alt 266.668 kr., medregnes til den skattepligtiges personlige indkomst. Beskattes denne marginalt med f.eks. 68 pct., udgør skatten heraf 181.334 kr. Herefter modregnes virksomhedsskatten på 101.334 kr., således at den skattepligtiges slutskat forøges med 80.000 kr. som følge af efterbeskatningen.

Denne efterbeskatning er under hensyn til fordelingen af de hidtidige virksomhedsaktiver mellem det nystiftede selskab og den skattepligtiges privatøkonomi rimelig. Efterbeskatningen er af nøjagtig samme størrelse, som hvis den skattepligtige efter omdannelsen havde beholdt en resterende personlig erhvervsvirksomhed med aktiver for 1.240.000 kr. og herefter enten hævet et tilsvarende beløb eller ophørt med at anvende virksomhedsordningen.

Som anført i mit svar på spørgsmål 116 vedrørende L 4 kan jeg bekræfte, at skattefordelen ved den foreløbige virksomhedsskat kan udskydes i flere generationer, så længe beløbet ikke hæves. Der er ganske enkelt ikke nogen grund til at foretage efterbeskatning, så længe beløbet ikke hæves.

I den sidste del af spørgsmålet ønskes det bekræftet, at såfremt personen i eksemplet efter omdannelsen indskyder sin obligationsbeholdning i selskabet, kan vedkommende undgå personlig beskatning af beløb hævet i selskabet. Jeg forstår spørgsmålet således, om det kan bekræftes, at den skattepligtige ved at sælge sin obligationsbeholdning til selskabet kan finansiere sit privatforbrug og samtidig spare op i selskabet til selskabsskatten på 38 pct. Dette er korrekt. Den skattepligtige kunne i stedet have solgt sin obligationsbeholdning til et pengeinstitut og samtidig have undgået at overføre beløb fra selskabet til dækning af privatforbrug.

Jeg kan ikke se, at der skulle være noget odiøst i, at de skattepligtige anvender private midler til privatforbrug, inden der overføres beløb fra virksomheden. Dette gælder, hvad enten virksomheden drives som personlig virksomhed i virksomhedsordningen eller i selskabsform.

Spørgsmål

Ad svaret på spørgsmål 1 og 3

Det anføres, at nettometoden ikke bevirker, at indkomst fra virksomheden, der trækkes ud til privatforbrug, kun beskattes med virksomhedsskatteprocenten.

Vil ministeren oplyse pågældende privatforbrug i nedenstående opgørelse, der bygger på eksemplet i spørgsmål 1

Situation A Situation B kr. kr. Privat formue: Obligationer 1. januar 1.600.000 1.600.000 Obligationer 31. december 1.600.000 1.200.000 Indskudt obligationer til virksomheden 0 400.000 Egenkapital i virksomheden: Egenkapital 1. januar 200.000 200.000 Overskud 1.000.000 1.000.000 Indskudt 0 400.000 Hævet ekskl. rentekorrektion 1.000.000 1.000.000 Egenkapital 31. december i virksomhedsskatteordningen 200.000 600.000 Egenkapital 31. december uden for virksomhedsskatteordningen 1.600.000 1.200.000 Samlet formue 1.800.000 1.800.000

Er ministeren enig i, at der i begge situationer er 1.000.000 kr. til løbende privatforbrug og skatter?

Er ministeren enig i, at den pågældende i situation B og ved brug af nettometoden vil kunne få nedsat skatten væsentligt (ca. 200.000 kr.), og at han stadig har 1.000.000 kr. til privatforbrug og skat?

Er ministeren enig i, at det løbende privatforbrug ekskl. skat stiger med ca. 200.000 kr. i situation B i forhold til situation A?

Er ministeren enig i, at nettometoden bevirker, at indkomst, der reelt trækkes ud til privatforbrug, kun beskattes med 38 pct.?

Svar

Jeg er ikke enig i det anførte.

Eksempel B vil med brug af nettometoden medføre en beskatning af virksomhedens indkomst som vist i eksempel 1 i mit svar på spørgsmål 1. Den del af virksomhedens overskud, der vil være til rådighed til privatforbrug, udgør 105.785 kr.

Eksempel A vil give samme beskatning som vist i eksempel 2 i mit svar på spørgsmål 1. I eksempel A foretages dog ikke noget indskud, men det får ikke nogen betydning for skatteberegningen. Det forhold, at der ikke foretages noget indskud, medfører dog, at det disponible beløb til rådighed for privatforbrug stiger med 400.000 kr. fra -37.055 kr. til 362.945 kr.

Jeg henviser i det hele til min besvarelse af spørgsmål 1.

Spørgsmål

Ad spørgsmål 2

I henhold til ligningsvejledningen 89 - side 645 og 646 kan midler, der midlertidig anbringes i virksomheden, bogføres på en mellemregningskonto.

En virksomhed kan eventuelt have et likviditetsbehov på 200.000 kr. i ca. 4 måneder.

Virksomheden ønsker ikke at låne i banken, hvorfor ejeren overfører 200.000 kr. fra sin privatøkonomi.

Mener ministeren ikke, at nævnte beløb må posteres på mellemregningskonto?

Hvis ligningsvejledningen skal følges, må svaret være bekræftende. Betyder dette ikke, at der overhovedet ikke er brug for nettoløsningen? Denne bruges i praksis udelukkende til at nedsætte den endelige skat.

Svar

I ligningsvejledningen 1989, side 645 nederst, anføres

»Mellemregningskontoen skal sikre, at midler, der midlertidigt »anbringes« i virksomheden, ikke automatisk betragtes som indskud, f.eks. en månedsløn, der indsættes på en kassekredit, der indgår i virksomheden, og hæves løbende.'

Ligningsvejledningen er i fuld overensstemmelse med virksomhedsskattecirkulæret om anvendelsen af mellemregningskontoen. Mellemregningskontoen er som nævnt i mit svar på spørgsmål 2 alene en praktisk løsning til at forhindre, at midler, der reelt ikke skal indgå i virksomheden, anses for indskudt.

Såfremt et beløb overføres fra privatøkonomien til brug for finansiering af virksomhedens aktiviteter, må beløbet anses for indskudt efter virksomhedsskattelovens § 3. Det fremgår heller ikke af ligningsvejledningen, at sådanne beløb kan posteres på mellemregningskontoen.

I øvrigt henviser jeg til min besvarelse af spørgsmål 2.

Bilag 2

Eksempel 1

1991 1992 1993 I alt --------------------------------------------------------------------~ ------------- kr. -------------~ Statusposter primo: Opsparet overskud inkl. 50 pct.s virksomhedsskat 400.000 400.000 400.000 - Opsparet overskud inkl. 38 pct.s virksomhedsskat 0 80.645 161.290 - --------------------------------------------------------------------~ Årets bevægelser: Virksomhedsoverskud 700.000 700.000 700.000 2.100.000 Årets hævninger 619.355 619.355 619.355 1.858.065 heraf fra årets overskud 619.355 619.355 619.355 1.858.065 heraf fra gl. virksomheds- opsparing 0 0 0 0 heraf fra ny virksomheds- opsparing 0 0 0 0 Virksomhedsskat af hævet virksomhedsopsparing 0 0 0 0 --------------------------------------------------------------------~ Overførsler i alt 619.355 619.355 619.355 1.858.065 heraf personlig indkomst 519.355 519.355 519.355 1.558.065 heraf kapitalindkomst 100.000 100.000 100.000 300.000 Virksomhedsopsparing inkl. virksomhedsskat 80.645 80.645 80.645 241.935 --------------------------------------------------------------------~ Statusposter ultimo: Opsparet overskud inkl. 50 pct.s virksomhedsskat 400.000 400.000 400.000 - Opsparet overskud inkl. 38 pct.s virksomhedsskat 80.645 161.290 241.935 - --------------------------------------------------------------------~ Skatteopgørelse: Virksomhedsskat 50 pct. 0 0 0 0 Virksomhedsskat 38 pct. 30.645 30.645 30.645 91.935 Skat af hævet overskud ekskl. skatteværdi af personfradrag 378.609 378.369 378.369 1.135.348 --------------------------------------------------------------------~ Løbende skattebetaling i alt 409.255 409.015 409.015 1.227.284 Latent skat på opsparet overskud ultimo 1993 0 0 149.074 149.074 --------------------------------------------------------------------~ Skat i alt 409.255 409.015 558.089 1.376.358 --------------------------------------------------------------------~ Disponibel indkomst 240.746 240.986 240.986 722.717 --------------------------------------------------------------------~

Anmærkning: Spørgsmålets forudsætning om et opsparet overskud på 200.000 kr. er opfattet som opsparing efter fradrag af virksomhedsskat.

Den latente skat er beregnet under forudsætning af 68,7 pct.s beskatning ved hævning af opsparet overskud. Bundgrænsen for 6 pct.-skatten forhøjes med 4.000 kr. fra 1991 til 1992, således at skatten falder med 240 kr.

Bilag 2

Henvendelse til Skatteudvalget og skatteministerens kommentar

hertil

Danmarks Havfiskeriforening

Den 7. marts 1991

Folketingets skatte- og afgiftsudvalg Det er med beklagelse, at Danmarks Havfiskeriforening må konstatere, at skatte- og afgiftsudvalget foreslår at afskaffe pristalsreguleringen af afskrivningsgrundlaget for driftsmidler og skibe samt bygninger. Efter Danmarks Havfiskeriforenings opfattelse er det væsentligt at sondre mellem bygninger på den ene side og driftsmidler og skibe på den anden. For bygningers vedkommende medfører en afskaffelse af pristalsreguleringen formindskede afskrivninger, men det beløb, der fremkommer til beskatning ved salg af bygninger (genvundne afskrivninger), formindskes nøjagtigt tilsvarende. Der er altså for bygningers vedkommende i princippet kun tale om en tidsmæssig forskydning i beskatningsgrundlaget, fordi konjunkturavancen ikke beskattes.

Ved salg af driftmidler og skibe beskattes både genvundne afskrivninger og en eventuel konjunkturavance. Kun de færreste driftsmidler sælges med konjunkturavance, hvorimod der ved salg af skibe i visse perioder kan realiseres konjunkturavancer. En afskaffelse af pristalsreguleringen for driftsmidler og skibe vil således medføre en meget væsentlig skærpelse af beskatningen, som i udpræget grad vil ramme fiskerierhvervet, som i forvejen er hårdt trængt, jf. den vedlagte oversigt over fiskeriets indtjening i 1990. Da pristalsreguleringssystemet samtidig er enkelt at administrere for driftsmidler og skibe som følge af det enkelte saldoafskrivningssystem, skal Danmarks Havfiskeriforening anmode om, at systemet bevares.

Med venlig hilsen

Niels Wichmann

direktør

- - -

Fiskeriministeriet

Stormgade 2-4

1470 København K

Tlf. 33 92 65 00

Fiskeriets bruttoindtjening 1990

Den foreløbige opgørelse af danske fiskeres landinger af fisk, krebs- og bløddyr i 1990 viser en samlet omsætning på 3.480 mio. kr. I forhold til 1989 er omsætningen faldet med 5 pct. svarende til 177 mio. kr.

Værdien af konsumlandingerne i 1990 lå 8 pct. over niveauet i 1989, mens værdien af industrilandingerne var 398 mio. kr., svarende til 42 pct. mindre end året før. Landingerne af industrifisk var 28 pct. mindre end i 1989, hvortil kommer, at gennemsnitsprisen pr. kilo industrifisk i 1990 lå 13 øre under 1989-niveauet.

De landede mængder af torsk faldt med 14 pct., men en prisstigning på 26 pct. bevirkede, at værdien af torskelandingerne i 1990 lå 8 pct. over værdien i 1989. I rødspætte-fiskeriet steg omsætningen med 31 pct. i forhold til 1989, primært som følge af en stigning i landingerne på 22 pct. I tunge-fiskeriet var værdien 13 pct. lavere end året før. Landingerne af tunge steg med 14 pct., men dette blev mere end opvejet af et fald i den gennemsnitlige kilopris.

Omsætningsværdien fra silde-fiskeriet lå i 1990 12 pct. under niveauet i 1989. Det skyldes et fald i de landede mængder på 20 pct., delvis opvejet af en 10 pct. stigning i gennemsnitsprisen. Dybvandshummerlandingerne har i 1990 givet en omsætning, der ligger 11 pct. over 1989. For dybvandsreje-fiskeriet er omsætningsværdien derimod faldet med 19 pct.

Knap halvdelen af fangstværdien, 1,6 mia. kr. i 1990, vedrører fangster fra Nordsøen. I forhold til 1989 er der tale om en tilbagegang på 309 mio. kr., men det skal ses i sammenhæng med en stigning i fangstværdien i Skagerrak på 135 mio. kr. I Kattegat har fangstudbyttet været 34 mio. kr. mindre end i 1989, hvorimod værdien for Østersøen ligger 49 mio. kr. over sidste års niveau.

Opdeles bruttoindtjeningen på regioner efter fartøjernes registreringsområde, kan man konstatere, at tilbagegangen er koncentreret på det vest- og nordjyske område samt Bornholm. I Vestjylland er tilbagegangen i omsætningen på 121 mio. kr. svarende til 8 pct. og i Nordjylland 56 mio. kr. svarende til 4,5 pct. Fartøjer registreret på Bornholm fik en tilbagegang i omsætning på 4,2 pct. eller knap 15 mio. kr. For resten af landet er der sammenlagt en mindre fremgang på i alt 17 mio. kr. svarende til 3,8 pct., der dog er ujævnt fordelt mellem de enkelte havne.

Værdien af landingerne fra danske fiskerfartøjer i 1.000 kr.,

fordelt på regioner og fartøjsregistreringsbogstaver i 1988-1990

--------------------------------------------------------------------~ Region/ 1988 1989 1990 Fartøjs- Værdi pro- Værdi pro- Værdi pro registre- i cent i cent- i cent~ rings- 1.000 andel 1.000 andel 1.000 andel bogstav kr. kr. kr. --------------------------------------------------------------------~ Vestjylland: E 585.605 16,7 605.630 16,6 480.313 13,8 L 528.145 15,0 556.247 15,2 558.967 16,1 RI 325.962 9,3 348.274 9,5 350.009 10,1 --------------------------------------------------------------------~ I alt 1.439.713 41,00 1.510.151 41,3 1.389.289 39,9 --------------------------------------------------------------------~ Nordjylland: FN 229.977 6,6 244.949 6,7 245.978 7,1 HG 452.911 12,9 439.775 12,0 382.698 11,0 LN 508 0 332 0 404 0 S 298.230 8,5 331.952 9,1 320.646 9,2 T 209.119 6,0 230.531 6,3 241.609 6,9 --------------------------------------------------------------------~ I alt 1.190.745 33,9 1.247.539 34,1 1.191.335 34,2 --------------------------------------------------------------------~ Østjylland og Øerne: AA 1.082 0 1.335 0 200 0 AS 93.961 2,7 100.965 2,8 105.533 3,0 A 38.038 1,1 38.405 1,1 40.040 1,2 HK 2.599 0,1 2.281 0,1 1.842 0,1 HV 12.659 0,4 16.679 0,5 14.855 0,4 H 61.618 1,8 68.088 1,9 70.507 2,0 KA 17.302 0,5 19.791 0,5 14.793 0,4 KE 11.675 0,3 8.831 0,2 12.046 0,3 KR 10.609 0,3 10.948 0,3 10.516 0,3 K 8.243 0,2 8.239 0,2 13.498 0,4 M 3.763 0,1 4.098 0,1 3.171 0,1 ND 50.610 1,4 47.241 1,3 50.233 1,4 NF 21.691 0,6 16.846 0,5 18.232 0,5 NG 4.685 0,1 3.952 0,1 3.666 0,1 N 682 0 768 0 530 0 O 21.970 0,6 22.830 0,6 26.147 0,8 RS 1.466 0 1.516 0 2.450 0,1 RU 7.724 0,2 6.821 0,2 6.299 0,2 SG 40.949 1,2 43.605 1,2 43.100 1,2 SØ 12.378 0,4 10.151 0,3 9.965 0,3 VE 9.598 0,3 8.071 0,2 10.473 0,3 --------------------------------------------------------------------~ I alt 433.30 3 12,3 441.461 12,1 458.094 13,2 --------------------------------------------------------------------~ Bornholm: R 309.260 8,8 320.184 8,8 306.341 8,8 SE 32.713 0,9 31.139 0,9 30.246 0,9 --------------------------------------------------------------------~ I alt 341.973 9,7 351.322 9,6 336.557 9,7 --------------------------------------------------------------------~ Uoplyst 104.558 3,0 106.507 2,9 104.556 3,0 --------------------------------------------------------------------~ Total 3.510.292 100,0 3.556.981 100,0 3.479.830 100,00 --------------------------------------------------------------------~

Note: Tal for 1990 er foreløbige.

Værdien af landingerne fra danske fiskerfartøjer i 1.000 kr.,

fordelt på fartøjstyper og fangstfarvande i 1988-1990

--------------------------------------------------------------------~ Fartøjs- Nord- Skager- Katte- Vestlige Østlige Alle type søen rak gat Østersø Østersø farvande --------------------------------------------------------------------~ Trawlere 1988 1.068.501 423.726 205.398 55.298 423.929 2.232.311 1989 1.223.511 417.726 232.147 38.690 369.832 2.357.027 1990 937.756 515.574 217.324 38.401 389.803 2.154.880 --------------------------------------------------------------------~ Notfartøjer 1988 172.588 33.654 - - - 209.231 1989 157.608 31.998 - - - 197.763 1990 127.927 27.659 - - - 162.915 --------------------------------------------------------------------~ Snurrevodsbåde 1988 226.292 68.911 17.819 1.951 1.239 316.212 1989 201.476 87.982 21.192 2.540 2.364 315.553 1990 191.225 103.923 15.724 3.341 4.158 318.371 --------------------------------------------------------------------~ Garn-/krogfartøjer 1988 292.207 94.263 23.090 23.309 100.428 537.478 1989 281.971 98.395 35.705 21.417 111.595 550.539 1990 282.794 120.550 23.009 21.837 133.767 582.600 --------------------------------------------------------------------~ Andre fartøjer 1988 53.829 27.010 23.864 46.898 46.575 215.059 1989 75.157 23.183 22.249 46.830 56.716 236.099 1990 91.092 26.882 21.218 49.859 58.315 261.063 --------------------------------------------------------------------~ Alle fartøjer 1988 1.813.417 647.564 270.171 127.456 572.171 3.510.292 1989 1.939.722 659.284 311.293 109.478 540.507 3.656.981 1990 1.630.795 794.588 277.275 113.438 586.042 3.479.830 --------------------------------------------------------------------~

Note: Tal for 1990 er foreløbige.

Værdien af landingerne fordelt på fartøjstyper og farvande

1988-1990.

Tabel 1

Værdien af danske fiskeres landinger i 1.000 kr.

--------------------------------------------------------------------~ Hele året Januar-december ---------------------- ----------------------------~ 1988 1989 1989 1990 Indeks --------------------------------------------------------------------~ Torsk 1.042.220 1.017.600 1.017.600 1.094.300 108 Anden torskefisk 171.262 165.225 165.225 207.129 125 Rødspætte 304.505 276.194 276.194 361.950 131 Tunge 72.851 110.577 110.577 96.511 87 Anden fladfisk 168.973 173.209 173.209 219.165 127 Sild 259.283 277.952 277.952 244.465 88 Anden fisk 254.192 254.150 254.150 273.598 108 Dybvandshummer 180.372 227.408 227.408 253.468 111 Dybvandsrejer 116.136 131.281 131.281 106.329 81 Blåmusling 33.827 32.537 32.537 43.992 135 Andre krebs- og bløddyr 25.401 42.624 42.624 28.916 68 --------------------------------------------------------------------~ Samlede konsum- landinger 2.629.021 2.708.757 2.708.757 2.929.823 108 Industri- landinger 881.271 948.229 948.229 550.010 58 --------------------------------------------------------------------~ I alt 3.510.292 3.656.986 3.656.986 3.479.833 95 --------------------------------------------------------------------~ Tabel 2 Danske fiskeres landinger i tons --------------------------------------------------------------------~ Hele året Januar-december ---------------------- ----------------------------~ 1988 1989 1989 1990 Indeks --------------------------------------------------------------------~ Torsk 113.462 103.391 103.391 88.577 86 Anden torskefisk 22.837 16.205 16.205 17.994 111 Rødspætte 30.953 29.381 29.381 35.715 122 Tunge 1.235 1.731 1.731 1.977 114 Anden fladfisk 12.941 12.749 12.749 13.445 105 Sild 184.245 170.611 170.611 136.130 80 Anden fisk 38.401 38.187 38.187 41.208 108 Dybvandshummer 3.036 3.266 3.266 3.526 108 Dybvandsrejer 5.751 6.559 6.559 5.416 83 Blåmusling 72.524 75.567 75.567 92.534 122 Andre krebs- og bløddyr 2.550 6.274 6.274 4.114 66 --------------------------------------------------------------------~ Samlede konsum- landinger 487.936 463.920 463.920 440.636 95 Industri- landinger 1.433.600 1.411.920 1.411.920 1.016.800 72 --------------------------------------------------------------------~ I alt 1.921.536 1.875.840 1.875.840 1.457.436 78 --------------------------------------------------------------------~

Tabel 3

Gennemsnitspriser for danske fiskeres landinger i kroner pr. kilo

--------------------------------------------------------------------~ Hele året Januar-december ---------------------- ----------------------------~ 1988 1989 1989 1990 Indeks --------------------------------------------------------------------~ Torsk 9.19 9.84 9.84 12.35 126 Anden torskefisk 7.50 10.20 10.20 11.51 113 Rødspætte 9.84 9.40 9.40 10.13 108 Tunge 59.00 63.86 63.86 48.83 76 Anden fladfisk 13.06 13.59 13.59 16.30 120 Sild 1.41 1.63 1.63 1.80 110 Anden fisk 6.62 6.66 6.66 6.64 100 Dybvandshummer 59.40 69.64 69.64 71.88 103 Dybvandsrejer 20.20 20.02 20.02 19.63 98 Blåmusling 0.47 0.43 0.43 0.48 110 Andre krebs- og bløddyr 9.95 6.79 6.79 7.03 103 --------------------------------------------------------------------~ Samlede konsum- landinger 5.39 5.84 5.84 6.65 114 Industri- landinger 0.61 0.67 0.67 0.54 81 --------------------------------------------------------------------~

Til

Folketingets Skatteudvalg

Danmarks Havfiskeriforening har ved skrivelse af 7. marts 1991 (L 4 B - bilag 5) rettet henvendelse til udvalget.

Danmarks Havfiskeriforening anfører, at afskaffelse af indekseringen af afskrivningsgrundlaget for skibe og driftsmidler vil medføre en skærpelse af beskatningen, som i udpræget grad vil ramme fiskerierhvervet. Foreningen anfører, at det navnlig vil være tilfældet, hvor skibe realiseres med konjunkturavancer, og anmoder om, at indekseringen bevares.

Driftsmidler og skibe afskrives efter saldometoden, som betyder, at køb tillægges og salg fratrækkes saldoen. Beskatningen af avancen ved salg af driftsmidler og skibe udløses ikke ved salget, men sker indirekte over en periode, ved at de fremtidige afskrivninger bliver mindre som følge af reduktionen af afskrivningssaldoen. I tilfælde, hvor saldoen bliver negativ, medregnes et beløb svarende til den negative saldo til den skattepligtige indkomst.

Forslaget om afskaffelse af indekseringen af afskrivningsgrundlaget medfører isoleret set en forringelse af afskrivningsreglerne. Forslaget betyder, at afskrivningssystemet igen bliver nominelt, svarende til reglerne før indekseringens indførelse i 1982. Det kan medføre en risiko for skærpet beskatning i de tilfælde, hvor der sælges med inflationsbestemte avancer. Det gælder såvel for driftsmidler og skibe som for bygninger.

Afskaffelsen af indekseringen indebærer således ikke en særlig skærpelse for skibe, der specielt vil ramme fiskerierhvervet.

Der vil ikke være tale om en skærpelse med tilbagevirkende kraft, idet den hidtil opnåede indeksering af saldoværdien bevares, jf. lovforslagets § 17, stk. 3.

Afskaffelse af indekseringen skal ses i sammenhæng med forhøjelsen af førsteårsafskrivningen fra 25 til 30 pct. og de betydelige lettelser i erhvervsbeskatningen, som samtidig foreslås gennemført.

Jeg finder således ikke anledning til at imødekomme foreningens anmodning.

Anders Fogh Rasmussen

/ K. Aasberg Karlsen

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 70

Idet der henvises til vedlagte annonce (annoncen ikke optrykt i bilag til betænkningen) fra ejendomsmæglerfa. Erhvervscenter Bruun, bedes oplyst, om det ikke netop var anpartsindgrebets formål at stoppe for sådanne udbud af anparter, hvor hvert projekt havde hver det lovbefalede maksimum af deltagere, men projekterne blev udbudt samlet. Kan sådanne fællesudbud stadig ske, hvis regeringens lovforslag L 4, § 1, der ændrer leasingindgrebet, bliver vedtaget?

Hvis det ikke er tilfældet, bedes ministeren udforme et ændringsforslag, som indeholder, at anpartsprojekter med 10 eller mindre antal deltagere bliver omfattet af anpartsindgrebet, hvis de udbydes til salg sammen med andre tilsvarende projekter.

Svar

Lovforslagets § 1, nr. 1, der ændrer bl.a. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, omfatter udlejningsvirksomheder med 1-10 passive ejere, når formidling eller administration af udlejningen varetages af en anden virksomhed og udgør en del af en fælles udlejning for flere end 10 personer.

10 personer, der i fællesskab ejer og udlejer en afskrivningsberettiget ejendom, bliver således omfattet af lovforslaget, når formidlingen eller administrationen varetages af en virksomhed, der samtidig varetager formidling eller administration af udlejningen af en tilsvarende ejendom ejet af 10 andre personer. Når projekter udbydes samlet til salg og vilkårene for udlejningen af ejendommene er ensartede i de pågældende projekter, vil der efter lovforslaget foreligge fælles udlejning for flere end 10 personer.

Efter gældende regler vil en ejendomsmægler, der formidler salg af afskrivningsberettigede ejendomme, blive anset for en virksomhed, der formidler udlejning, når der i tilknytning til investorernes køb af ejendommen indgås en lejeaftale, hvis virkning er afhængig af dette køb.

Anpartsinvestorerne bliver derimod ikke omfattet af anpartsreglerne, når en ejendomsmægler kun formidler salget af ejendommen og investorerne selv finder lejere til ejendommen og endvidere selv varetager administrationen af udlejningen.

Det foreliggende lovforslag ændrer ikke herpå i forhold til gældende regler. På denne baggrund finder jeg ikke behov for en ændring af forslaget.

Spørgsmål 59

Der ønskes en nærmere redegørelse for, hvorfor regeringen har trukket forslaget om at udvide hovedaktionærkredsen og forhøje beskatningsprocenten i aktieavancebeskatningsloven, når spændet mellem selskabsskatten og person- og kapitalafkastbeskatningen forøges med øgede spekulationsmuligheder til følge.

Svar

Lovforslaget om ændring af hovedaktionærbeskatningen blev oprindelig fremsat som led i en justering af regeringens marginalskattepakke i forbindelse med skatteforhandlingerne i efteråret 1990. Da det har vist sig ikke at være muligt at gennemføre skattelettelserne på personlig indkomst og kapitalindkomst, har regeringen fundet det naturligt også at lade forslaget om en skærpelse af hovedaktionærbeskatningen bortfalde.

Spørgsmål 60

Ministeren bedes kommentere, om følgende eksempel er mulig med det spænd, der opstår mellem selskabsskatteprocenten og personbeskatningen

Forudsætninger

Et revisoraktieselskab med 5 deltagere, som hver ejer 20 pct. af aktiekapitalen.

Selskabsskat 38 pct.

Skat af personlig indkomst på øverste trin svarende til det kommunale gennemsnit inkl. kirkeskat 68,7 pct.

De 5 revisorer, der er »ansat« i selskabet, bevilger sig selv en årlig løn på 230.000 kr.

Såfremt der havde været tale om et ansættelsesforhold imellem uafhængige parter ville årslønnen have været ca. 600.000 kr.

Parterne vælger i stedet at likvidere selskabet hvert 3. år og udtage den manglende løn som et skattefrit likvidationsprovenu. Det forudsættes, at likvidationsprovenuet svarer til den årlige lønbesparelse på 370.000 kr. pr. revisor.

Eksempel

Sparet løn for selskabet pr. revisor i 3 år 370.000 kr. x 3 1.110.000 kr. Skat heraf (38 pct. af 1.110.000 kr.) 421.800 kr. Beskatning som personlig indkomst hos revisorer 68,7 pct. af 1.110.000 kr. 762.570 kr. Skattebesparelse (762.570 kr. - 421.800 kr.) 340.770 kr. ------------------------------------------------------------~ De 5 revisorers samlede skattebesparelse 1.703.890 kr. Den årlige skattebesparelse for hver revisor 113.590 kr. ------------------------------------------------------------~

Svar

Adgangen til ligningsmæssigt at tilsidesætte en konstruktion, hvor en aktionær arbejder gratis eller for et unormalt vederlag for sit selskab, afhænger af konkrete omstændigheder. Der skal være tale om, at aktionærens personlige erhvervsevne er afgørende for indkomstens erhvervelse, at aktionæren reelt over for kundekredsen er den forpligtede med hensyn til indsatsen, og at den i selskabet for erhvervsudøvelsen nødvendige kapital er minimal, således at selskabsformen må anses for valgt udelukkende for at undgå personbeskatning af indkomsten. Der kan således ikke anføres et generelt kriterium for, hvornår et vederlag må anses for at være for lavt, idet det bl.a. vil afhænge af den pågældendes branche og fagområde.

Jeg skal tilføje, at regeringen - ud over en nedsættelse af erhvervsskatterne - meget gerne havde set en sænkning af marginalskatten af personlig indkomst. En sådan sænkning ville have gjort spændet i den i spørgsmålet nævnte konstruktion mindre, end det er efter de gældende regler.

Spørgsmål 94

I fortsættelse af ministerens svar på spørgsmål 46, jf. bilag 26

Omfanget af indbetalinger på kapitalpensionskonti for 55-59-årige bedes oplyst.

Svar

De ønskede oplysninger fremgår af nedenstående oversigt, der viser de samlede indbetalinger til privattegnede kapitalpensionsordninger i indkomstårene 1988 og 1989 og den andel deraf, som hidrører fra skatteydere i alderen 55-59 år.

Privattegnede kapitalpensionsordninger i årene 1988 og 1989

Alle skatteydere Skatteydere i alderen 55-59 år Antal ordn. Beløb i mio. kr. Antal ordn. Beløb i mio. kr. --------------------------------------------------------------------~ 1988 590.000 4.885 74.000 1.000 1989 707.000 6.480 87.000 1.270

Spørgsmål 101

Ad L 4, bilag 65, spørgsmål 60. Skal ministerens svar forstås således, at i det konkrete tilfælde ville det være særdeles lidet sandsynligt, at der vil blive statueret omgåelse, således at ministerens svar skal forstås som en bekræftelse af, at eksemplet er realistisk og skatteomgåelsen således mulig?

Kan ministeren bekræfte, at han er gjort bekendt med tilsvarende eksempler, der ikke er blevet tilsidesat eller forsøgt tilsidesat?

Spørgsmål 105

Ad svar på spørgsmål 60, jf. bilag 65. Betyder ministerens svar, at ligningsmyndighederne vil underkende en hovedaktionær, der oppebærer en løn på 200.000 kr. med henvisning til, at lønnen er for lav? Kan ministeren henvise til eksempler fra det virkelige liv, hvor der er sket en underkendelse i et sådant tilfælde?

Svar

De gældende regler om tilfælde, hvor der kan være tale om, at en hovedaktionær efter aftale med selskabet har fastsat et arbejdsvederlag, der er lavt i forhold til normal aflønning, fremgår af Statens Ligningsdirektorats cirkulære nr. 437 af 5. november 1975 om fikseret vederlag. Cirkulæret vedlægges til orientering.

Det fremgår heraf, at ligningsmyndighederne i almindelighed må acceptere det af parterne fastsatte arbejdsvederlag, selv om det er lavt i forhold til normal aflønning.

Det kan dog ikke udelukkes, at der i visse særlige tilfælde kan ske tilsidesættelse. Ved vurderingen heraf ses der på forskellige faktorer, således som jeg har beskrevet i mit svar på spørgsmål 60.

Jeg må herefter anse det for lidet sandsynligt, at ligningsmyndighederne vil tilsidesætte den konstruktion, der er beskrevet i spørgsmål 60.

For så vidt angår sidste halvdel af spørgsmål 101 kan jeg oplyse, at jeg ikke er bekendt med konkrete tilfælde som det i spørgsmål 60 nævnte, der ikke er tilsidesat eller forsøgt tilsidesat med den begrundelse, at der forelå fikseret vederlag.

Bilag til svar på spørgsmål 105

Meddelelser fra Statens Ligningsdirektorat og Ligningsrådet 1976 s. 284 f

Hovedaktionær/-anpartshaver - fikseret vederlag

Hvor en aktionær eller anpartshaver kontrollerer et selskab og selv arbejder i det, må ligningsmyndighederne i almindelighed acceptere det af parterne fastsatte arbejdsvederlag, selv om det er lavt i forhold til normal aflønning.

Det kan dog ikke udelukkes, at der kan forekomme visse særlige tilfælde, hvor der vil være grundlag for at indkomstbeskatte en hovedaktionær/-anpartshaver af et større arbejdsvederlag end det, han faktisk har modtaget, eller som han efter aftale med selskabet har haft krav på. Sådanne særlige tilfælde vil imidlertid kun foreligge, hvor hovedaktionærens/-anpartshaverens personlige erhvervsevne er afgørende for indkomstens erhvervelse, hvor han reelt over for kundekredsen er den forpligtede med hensyn til indsatsen, og hvor den i selskabet for erhvervsudøvelsen nødvendige kapital er minimal, således at selskabsformen må anses for valgt udelukkende med henblik på at undgå personbeskatning af indkomsten.

Her kan der blive tale om at overføre et yderligere beløb til beskatning som arbejdsvederlag hos aktionæren/anpartshaveren, så vederlaget svarer til den betaling, det måtte anses for muligt at opnå i et almindeligt arbejdsforhold af tilsvarende art og omfang.

Selskabets skattepligtige indkomst nedsættes i så fald med det samme beløb, som er tillagt personens skattepligtige indkomst som yderligere arbejdsvederlag, idet det forudsættes, at beløbet udbetales til eller godskrives aktionæren i tilknytning til den stedfundne beskatning.

For at sikre, at sådanne sager kun rejses, når betingelserne herfor er til stede, skal disse sager indberettes til Statsskattedirektorat.

Tilsvarende regler gælder ved lave rente- eller lejeindtægter.

Det anførte medfører ingen ændring i reglen om, at beskatningen ved salg af aktiver til underpris til et af sælgeren domineret selskab skal ske på grundlag af aktivets værdi i handel og vandel.

Spørgsmål 93

I fortsættelse af ministerens svar på spørgsmål 33, jf. bilag 22

Er det korrekt forstået af svaret, at det i en række tilfælde kan betale sig for skatteydere at hæve indestående overskud, beskattet med 50 pct. virksomhedsskat, og indskyde det tilsvarende beløb året efter, hvor virksomhedsindkomsten beskattes med kun 38 pct.?

Der bedes udarbejdet eksempler på, at dette er tilfældet.

Der bedes foretaget beregninger af skatten i et eksempel svarende til det oprindelige eksempel, men hvor bundfradragene udnyttes alle årene, f.eks.

Skatteyder har pr. 1. januar en opsparingskonto på 200.000 kr. Det skattemæssige overskud er i 1991, 1992 og 1993: 700.000 kr. pr. år, heraf kapitalafkast 100.000 kr.

Eksempel 1: Der hæves hvert af årene 650.000 kr. inkl. hævning til skat. Det resterende beløb indestår.

Eksempel 2: Der hæves i 1991: 850.000 kr., i 1992: 450.000 kr. og i 1993: 650.000 kr.

Svar

Eksempler vedrørende første halvdel af spørgsmålet er anført i bilag 1. Skatten er beregnet for en enlig skatteyder i en gennemsnitskommune.

Forinden eksemplerne kommenteres, skal bemærkes, at erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, normalt kan opnå den laveste løbende skat (indkomstskat og virksomhedsskat) ved at opspare hele virksomhedsoverskuddet. Opsparing af hele virksomhedsoverskuddet indebærer dog, at det ikke kan anvendes til finansiering af løbende forbrug.

Hvis skatteyderen ikke kan finansiere det løbende forbrug på anden måde, er det nødvendigt at trække midler ud af virksomheden. Normalt vil et sådant udtræk ske af det løbende overskud med personlig beskatning af udtrækket.

Ved sænkning af virksomhedsskattesatsen fra 50 pct. til 38 pct. kan der være mulighed for at opnå en besparelse på den løbende skattebetaling ved at hæve gammel virksomhedsopsparing, der er acontobeskattet med 50 pct., og i de følgende år foretage en større ny opsparing til 38 pct. acontoskat frem for et løbende konstant udtræk. Til gengæld bliver den latente skat på det opsparede overskud (efter fradrag af aconto virksomhedsskat) tilsvarende højere. Eksempler herpå er vist i bilag 1 for årene 1991-93.

De to eksempler (eksempel A og B) er udformet således, at såvel de samlede hævninger før skat over de 3 år som virksomhedsopsparingen før skat ultimo 1993 er ens i de to eksempler. Herved bliver eksemplerne umiddelbart sammenlignelige og resulterer begge i samme disponible indkomst for den erhvervsdrivende over de 3 år under et. Den disponible indkomst er opgjort som hævet beløb til personlig beskatning med fradrag af skatten heraf.

I eksempel A belyses situationen med konstant løbende udtræk, mens eksempel B viser virkningen af at hæve gammel virksomhedsopsparing og i de følgende år foretage en større opsparing til 38 pct. acontoskat.

I eksempel A hæves der hvert af årene 650.000 kr. inkl. hævning til virksomhedsskat. Det resterende beløb indestår.

I eksempel B hæves i 1991 gammel virksomhedsopsparing, medens hævningerne i 1992 og 1993 kan rummes i virksomhedsoverskuddene.

I begge eksempler er det forudsat, at den erhvervsdrivende pr. 1. januar 1991 har opsparet 400.000 kr. inkl. 50 pct. virksomhedsskat. Det skattemæssige overskud er i 1991, 1992 og 1993 700.000 kr. pr. år, heraf kapitalafkast 100.000 kr.

Resultaterne er vist i nedenstående oversigt for årene 1991-93.

Eks. A Eks. B (Konstant (Hævning af gammel udtræk) opsparing) --------------------------------------------------------------------~ ----- kr. ----- Løbende skattebetaling (ekskl. skatteværdi af personfradrag) 1.227.284 1.191.284 Latent skat på opsparet overskud ultimo 1993 149.074 185.074 --------------------------------------------------------------------~ Skat i alt 1991-93 1.376.358 1.376.358 --------------------------------------------------------------------~ Disponibel indkomst 1991-93 722.717 722.717 --------------------------------------------------------------------~

Den løbende skat er 36.000 kr. mindre i eksempel B, hvor den gamle opsparing hæves. Til gengæld er den latente skat 36.000 kr. større, således at der ikke er nogen forskel på den samlede skat inkl. latent skat i de to eksempler. Den større latente skat indebærer dog en rentegevinst for den erhvervsdrivende.

Det er forudsat, at virksomhedsopsparing ved hævningen skal beskattes med 68,7 pct. med fradrag af acontoskatten på 50 pct./38 pct.

For at opnå en lavere løbende skattebetaling skal den erhvervsdrivende betale den latente skat, der hviler på den gamle virksomhedsopsparing, hvilket isoleret set indebærer en fremrykning af skattebetalingen og stiller likviditetskrav.

Herudover må det indgå i den erhvervsdrivendes overvejelser, om virksomheden i de kommende år kan give et tilstrækkeligt overskud til ny opsparing, eller om der er risiko for, at virksomheden vil give underskud. I sådanne tilfælde vil det ikke være fordelagtigt at hæve gammelt overskud. F.eks. må et fremtidigt underskud fremføres, hvis det opsparede overskud er hævet.

Med hensyn til eksemplerne i spørgsmål 33 (L 4 - bilag 22) skal bemærkes, at disse eksempler viste, at den løbende skattebetaling blev mindst i situationen med konstant løbende hævning af virksomhedsoverskud.

Når dette resultat fremkom, så skyldtes det, at den samlede hævning i disse eksempler efter spørgsmålets forudsætninger ikke var den samme over de 3 år. I eksemplet med konstant, løbende hævning (eksempel 1) var de hævede beløb mindre end i de to andre eksempler med hævning af gammel opsparing.

Det mindre udtræk i eksempel 1 i spørgsmål 33 medførte, at det opsparede overskud blev større, og da beskatningen af opsparet overskud er mindre end beskatningen af udtræk, fremkom den laveste løbende skat i disse eksempler ved det mindste udtræk. De 3 eksempler gav således ikke samme disponible indkomst til den erhvervsdrivende over de 3 år, og eksemplerne kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes.

I bilag 2 og 3 er de to ønskede eksempler (eksempel 1 og eksempel 2) i anden halvdel af spørgsmålet vist.

Eksemplerne er karakteriseret ved, at der i eksempel 1 hæves et konstant beløb på 650.000 kr. årligt af virksomhedsoverskuddet, medens hævningerne i eksempel 2 har en anden tidsprofil, idet der i 1991 også hæves gammel opsparing. Eksempel 1 er identisk med eksempel A, jf. foran.

Den højeste løbende skattebetaling fremkommer i eksempel 1 med konstant udtræk fra virksomheden.

Heller ikke disse to eksempler kan umiddelbart sammenlignes, da de forudsatte udtræk er forskellige. Det opsparede overskud inkl. virksomhedsskat udgør i eksempel 1 ca. 640.000 kr. ultimo 1993, mens det i eksempel 2 udgør ca. 735.000 kr. De disponible indkomster set over de 3 år bliver derved også forskellige. Hertil kommer, at bundfradraget ved 12 pct.-skatten ikke udnyttes fuldt ud i 1992 i eksempel 2, hvor den personlige indkomst er knap 197.000 kr.

Bilag 3

Eksempel 2

1991 1992 1993 I alt --------------------------------------------------------------------~ ------------- kr. -------------~ Statusposter primo: Opsparet overskud inkl. 50 pct.s virksomhedsskat 400.000 250.000 250.000 - Opsparet overskud inkl. 38 pct.s virksomhedsskat 0 0 403.226 - --------------------------------------------------------------------~ Årets bevægelser: Virksomhedsoverskud 700.000 700.000 700.000 2.100.000 Årets hævninger 775.000 296.774 619.355 1.691.129 heraf fra årets overskud 700.000 296.774 619.355 1.616.129 heraf fra gl. virksomheds- opsparing 75.000 0 0 75.000 heraf fra ny virksomheds- opsparing 0 0 0 0 Virksomhedsskat af hævet virksomhedsopsparing 75.000 0 0 75.000 --------------------------------------------------------------------~ Overførsler i alt 850.000 296.774 619.355 1.766.129 heraf personlig indkomst 750.000 196.774 519.355 1.466.129 heraf kapitalindkomst 100.000 100.000 100.000 300.000 Virksomhedsopsparing inkl. virksomhedsskat -150.000 403.226 80.645 333.871 --------------------------------------------------------------------~ Statusposter ultimo: Opsparet overskud inkl. 50 pct.s virksomhedsskat 250.000 250.000 250.000 - Opsparet overskud inkl. 38 pct.s virksomhedsskat 0 403.226 483.871 - --------------------------------------------------------------------~ Skatteopgørelse: Virksomhedsskat 50 pct. -75.000 0 0 -75.000 Virksomhedsskat 38 pct. 0 153.226 30.645 183.871 Skat af hævet overskud ekskl. skatteværdi af personfradrag 537.063 160.073 378.369 1.075.505 --------------------------------------------------------------------~ Løbende skattebetaling i alt 462.063 313.299 409.015 1.184.376 Latent skat på opsparet overskud ultimo 1993 0 0 195.298 195.298 --------------------------------------------------------------------~ Skat i alt 462.063 313.299 604.313 1.379.674 --------------------------------------------------------------------~ Disponibel indkomst 312.937 136.701 240.986 690.624 --------------------------------------------------------------------~

Anmærkning: Spørgsmålets forudsætning om et opsparet overskud på 200.000 kr. er opfattet som opsparing efter fradrag af virksomhedsskat.

Den latente skat er beregnet under forudsætning af 68,7 pct.s beskatning ved hævning af opsparet overskud. Bundgrænsen for 6 pct.-skatten forhøjes med 4.000 kr. fra 1991 til 1992, således at skatten falder med 240 kr.

Tillægsbetænkningen

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Danmarks Havfiskeriforening.

Udvalgets skriftlige spørgsmål og ministerens besvarelse heraf er tillige med henvendelsen til udvalget optrykt som bilag til denne tillægsbetænkning.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstillere lovforslaget til forkastelse.

Et flertal inden for mindretallet (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) udtaler, at det er beskæmmende, at et flertal i Folketinget vil vedtage lovændringer, som åbner for nye store skattetænkningsmuligheder.

Det spænd, der opstår imellem skatteprocenterne for selskaber og virksomheder i forhold til personbeskatningen, åbner for åbenbare yderligere spekulationsmuligheder. Skatteministeren har da også under udvalgsarbejdet måttet erkende dette. »Fiduserne« er nærmest blevet blåstemplet af skatteministeren personligt.

Socialdemokratiet har, efter at hullerne er afdækket, forsøgt at samle et flertal i udvalget for at få lukket for hullerne. Desværre har det endnu en gang vist sig umuligt at gennemføre en forsvarlig skattelovgivning, som ser skattesystemet i sammenhæng og imødegår spekulationsmulighederne.

Den måde, som skattelettelserne gennemføres på, sikrer end ikke, at de lavere skatteprocenter tilskynder til en øget opsparing i virksomhederne til gavn for investeringer og beskæftigelse. Tværtimod præmierer man de ejere, som tager pengene ud til forbrug, hvorved virksomhedernes soliditet og modstandskraft svækkes.

Derfor vil lovændringen blive vedtaget med et meget snævert flertal, selv om Socialdemokratiet gerne havde medvirket til lavere selskabs- og virksomhedsskatter. Forudsætningerne for, at Socialdemokratiet ville have kunnet medvirke, var dog ubetinget, at der ikke blev lukket op for nye skattehuller, og at den lavere beskatning medvirkede til at øge beskæftigelsen gennem nye investeringer.

Ingen af disse forudsætninger er opfyldt.

Når regeringens lovforslag bliver vedtaget, har virksomhedsskatteordningen udviklet sig til et sådant skatteomgåelsesredskab, at det er et stort spørgsmål, om ikke slutresultatet bliver, at hele ordningen må afskaffes. Sker det, må regeringen bære ansvaret herfor.

Endnu en gang må Folketinget konstatere, at regeringen med skatteministeren i spidsen forsøger at fjerne indtægtsmulighederne gennem en lovgivning, som øger mulighederne for at undvige en normal beskatning for store grupper af de borgerlige kernevælgere.

Det er beskæmmende. Resultatet er, at lønmodtagere med jævne indkomster må erkende, at det er dem, der ensidigt betaler regningen for en borgerlig skattepolitik.

Et mindretal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) bemærker, at Socialistisk Folkeparti ikke kan støtte nedsættelsen af virksomhedsskatten, og at udvalgsarbejdet mellem 2. og 3. behandling klart har vist, at det er forholdsvis simpelt at få en afgørende del af indkomsten beskattet med kun 38 pct., også selv om privatforbruget ligger over virksomhedens indkomst.

Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Hans Erenbjerg (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V) nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Nogle af de skriftlige spørgsmål og ministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag til denne betænkning.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Amtsrådsforeningen i Danmark,

Assurandør-Societetet,

Butikshandelens Fællesråd,

Danmarks Rederiforening,

Danske Investeringsforeningers Fællesrepræsentation,

Erhvervenes Skattesekretariat,

Kommunernes Landsforening,

Pensionskassen for Kvindelige Arbejdere og Specialarbejdere,

Pensionskasserådet og

Rederiforeningen af 1895.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, der bl.a. medfører, at lovforslaget deles i tre dele. Et flertal har tiltrådt delingen af lovforslaget. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringsforslagene. Udvalget anmoder om, at de under A, B og C nævnte lovforslag efter 2. behandling henvises til fornyet behandling i udvalget.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1, 2 og 7-13 nævnte ændringsforslag. Ændringsforslagene nr. 3-6 indstilles til forkastelse. Mindretallet ønsker at udtale følgende

For Socialdemokratiet er det uforståeligt, at regeringen ønsker at opretholde særregler i skattelovgivningen, som den i sit eget lovforslag argumenterer for bør ophæves, fordi de tilskynder til at flytte produktion og beskæftigelse til udlandet. Derfor vil Socialdemokratiet stemme imod ændringsforslag nr. 3-5 om at bevare udlandslempelsen til skade for dansk beskæftigelse.

Ligeledes vil Socialdemokratiet stemme imod ændringsforslag nr. 6 om at opretholde varelagernedskrivningerne, som er en særlig dansk regel indført i begyndelsen af 1940'erne med den begrundelse, at der ville være risiko for prisfald ved 2. verdenskrigs slutning.

Derimod støtter Socialdemokratiet de øvrige ændringsforslag, som opdeler lovforslaget i 3 selvstændige lovforslag, som fjerner forhøjelsen af 6 pct.-skattens bundgrænse, som fjerner den foreslåede regulering af bloktilskuddene, og som indfører en mulighed for konvertering af engangsudbetalinger med 40 pct.-afgift for små løbende pensionsudbetalinger.

Socialdemokratiet er tilhænger af lave selskabs- og virksomhedsskatteprocenter, men kræver, at de indføres i en sammenhæng, så det ikke åbner for ny skattetænkning. Derfor er det helt afgørende, at disse ændringer sker i en sammenhæng med omlægninger af skattesystemet, så asymmetrierne ikke øges, men tværtimod formindskes, hvis skattetænkning skal kunne undgås.

I det mindste må det sikres, at der sker en mere effektiv inddæmning af opsparinger i virksomhedsskatteordningen, og at der indføres en beskatning af aktieavancer, som forhindrer, at personer med magt over tingene bare kan konvertere deres personlige indkomster eller deres kapitalindkomster til en endelig beskatning på 38 pct.

Socialdemokratiet er beskæmmet over, at regeringen med vidt åbne øjne øger mulighederne for skattetænkning.

Under udvalgsarbejdet har skatteministeren bekræftet, at der er åbenbare spekulationsmuligheder, som skattemyndighederne ingen mulighed har for at gribe ind over for, hvis loven vedtages med skatteministerens ændringsforslag. Endnu en gang bekræfter skatteministeren og regeringen, at den intet foretager sig for at dæmme op for højindkomstgruppers skattespekulation, men at man tværtimod fuldt bevidst lukker op for nye spekulationstilbud til disse personer.

Den form for skattelovgivning er udtryk for en skattemoral, som Socialdemokratiet på det kraftigste må tage afstand fra.

End ikke det meget beskedne lovforslag, som regeringen fremsatte den 27. december 1990 om en udvidelse af hovedaktionærbeskatningen, der indeholdt mange mangler, men som dog ville dæmme op for en del af de værste spekulationsmuligheder, har regeringen ønsket at fastholde, da Socialdemokratiet ikke længere indgik i forhandlingerne. Det lovforslag har regeringen taget tilbage for herigennem at sikre storspekulanterne den størst mulige sikkerhed for en sikker gevinst på andre skatteyderes bekostning, så Folketinget end ikke har mulighed for at tage stilling til det.

Derfor kan Socialdemokratiet også allerede nu meddele, at såfremt der ikke gives sikre tilsagn om, at der i 1991 fremsættes forslag af regeringen om en aktieavancebeskatning for storaktionærer, vil Socialdemokratiet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling. Socialdemokratiet har fremsat beslutningsforslag nr. B 31 om ændret aktieavancebeskatning.

Opnår Socialdemokratiet tilslutning til at fjerne de forældede og skadelige regler om varelagernedskrivninger og udlandslempelse, er Socialdemokratiet indstillet på at anvende provenuet herfra til en erhvervsfremme- og beskæftigelsesindsats. Endvidere kan et overskydende provenu indgå til finansiering af en langsigtet afgiftsstrategi, som er nødvendig for at imødegå danske afgiftsproblemer i forhold til EF.

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller de under A og B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling og kan ikke medvirke til gennemførelse af det under C nævnte lovforslag. Mindretallet kan dog stemme for ændringsforslagene nr. 2 og 7, men stemmer imod ændringsforslagene nr. 3-6 og 8-13. Mindretallet ønsker at udtale følgende

Ad L 4 A

Sagsmappen i L 4 er i løbet af de sidste få uger vokset i et omfang, der slår alle rekorder, og det må forventes, at ikke blot Socialistisk Folkepartis medlemmer af Folketingets Skatteudvalg har mistet overblikket.

Samtidig er L 4 i sidste sekund af skatteministeren blevet opdelt i 3 love, hvorved den sidste rest af overblik er totalt forsvundet.

Med beklagelse konstaterer Socialistisk Folkeparti, at et flertal i udvalget finder tiden inde til at færdiggøre lovforslaget.

Socialistisk Folkeparti bestrider ikke, at det i visse tilfælde kan forekomme rimeligt at foretage de lempelser, ministeren har foreslået, men som det fremgår af svaret på spørgsmål 70, mangler der en række opstramninger. De reelle problemer er desværre ikke søgt løst, og spekulation i anparter vil fortsat kunne foregå.

Ad L 4 B

Som det fremgår af spørgsmål 93 og svaret herpå, har Socialistisk Folkeparti vist, at man ved ændringen giver et særligt skattemæssigt incitament til at hæve opsparet overskud for herved at spare skat. Det var vel strengt taget det modsatte, regeringen hævdede at have haft til hensigt. Endelig er Socialistisk Folkeparti fundamentalt imod, at man lemper beskatningen af virksomheder yderligere, ligesom der hævet over enhver tvivl vil kunne spekuleres i skattesænkningen ved f.eks. legale og illegale udskydelser af indtægter og fremskyndelse af udgifter.

Socialistisk Folkeparti kan støtte ændringsforslagene til § 1 og § 22, men stemmer imod ændringsforslagene til § 3, § 7, § 8 og § 10. Eller sagt i klar tekst: De dele af det oprindelige lovforslag, som ministeren foreslår skal udgå, er Socialistisk Folkeparti tilhænger af, men de dele, ministeren fastholder, er Socialistisk Folkeparti stort set modstander af.

Ad L 4 C

For så vidt angår L 4 C er mangelen på overskuelighed særlig markant.

Det er bemærkelsesværdigt, at ministeren tilsyneladende slet ikke forsøger at komme den reelle skatteunddragelse til livs, som fremgår af bilag 90. Her viser det sig, at en meget lille gruppe, nemlig de 55-59-årige har mere end 1/5 af al kapitalopsparing. Socialistisk Folkeparti finder det særlig uheldigt, at man kort tid efter, at man har indskudt på kapitalpension og fået en skatterabat på tæt ved 70 pct. kan hæve pengene med en beskatning på kun 40 pct. At der foregår en reel udnyttelse af reglerne, viser tallene i det optrykte svar på spørgsmål 94.

Når Socialistisk Folkeparti vælger at undlade at stemme, skyldes det således ikke, at partiet er imod de foreslåede opstramninger, men at disse er helt uoverskuelige og i øvrigt utilstrækkelige. Socialistisk Folkeparti er direkte tilfreds med, at ministeren efter vor kritik har ændret overgangsreglerne, hvorved de fleste problemer er løst.

Socialistisk Folkeparti kan stemme for de af ministeren stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil redegøre for sin stilling til ændringsforslagene ved 2. behandling.

Et femte mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1-7 nævnte ændringsforslag. Mindretallet vil redegøre ved 2. behandling for sin stilling til ændringsforslag nr. 8-13.

Et sjette mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, CD og RV)

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

1) Lovforslaget deles i tre lovforslag med følgende titler og indhold

A. »Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove. (Mindre udlejningsvirksomheder m.v.)» omfattende § 1, indledningen, nr. 1, 2 og 4, § 2 samt § 17, stk. 1 og 3.

B. »Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove. (Skatteomlægninger)» omfattende § 1, indledningen, nr. 3 og 5, § 3, §§ 5-16, § 17, stk. 1, 2 og 5, samt §§ 18-22.

C. »Forslag til lov om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (Ophævelse af pensionsordninger i utide)» omfattende § 4 og § 17, stk. 1 og 4.

b

Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, SF, CD og RV)

Til § 1

2) Nr. 3 udgår.

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, V, CD og RV)

Til § 3

3) Nr. 2 udgår.

Til § 7

4) Nr. 2-4 udgår.

Til § 8

5) Nr. 2 udgår.

Til § 10

6) Paragraffen udgår.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, SF, CD og RV)

Til § 22

7) Paragraffen udgår.

c

Ændringsforslag til det under C nævnte lovforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V og RV)

Til § 4

8) Nr. 1 udgår.

9) Nr. 3 affattes således

»3. I § 29 indsættes som nye stykker

»Stk. 3. Ved tilbagekøb af en forsikring, der er omfattet af § 2, nr. 4, eller § 7, eller ved konvertering af en pensionsordning i en pensionskasse, der er omfattet af § 2, nr. 4, eller § 7, til en engangsudbetaling, betales en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb, såfremt de løbende ydelser, der i henhold til pensionsaftalen ville tilkomme forsikringens ejer eller medlemmet af pensionskassen på udbetalingstidspunktet, ikke kan overstige et grundbeløb på 5.300 kr. årligt, jf. dog stk. 4. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Bestemmelsen i 1. pkt. finder kun anvendelse for pensionsordninger, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold.

Stk. 4. Reglerne i stk. 3 finder kun anvendelse ved udbetalinger, der sker efter den forsikredes eller medlemmets fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet, samt ved udbetalinger, der sker efter, at den forsikrede eller medlemmet er tildelt invalidepension.«»

10) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer

»01. Efter § 29 indsættes som ny paragraf

»§ 29 A. Ved udbetaling af engangsydelser fra en pensionskasse, der er omfattet af § 2, nr. 4, eller § 7, svares en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb, jf. dog stk. 2. Bestemmelsen i 1. pkt. finder kun anvendelse, såfremt kapitalværdien af engangsydelserne for hvert medlem ikke overstiger 10 pct. af kapitalværdien af det samlede pensionstilsagn.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder kun anvendelse ved udbetalinger, der sker efter medlemmets fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet, samt ved udbetalinger, der sker efter, at medlemmet er tildelt invalidepension. Endvidere finder stk. 1 kun anvendelse ved udbetaling af engangsydelser til medlemmer, som var medlem af den udbetalende pensionskasse den 1. marts 1991.«»

11) Nr. 6 affattes således

»6. I § 48, stk. 1, 2. pkt., og § 48 A, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 29, stk. 2« til: »§ 29, stk. 2 og 3, eller § 29 A«, og »forsikringen« ændres til: »pensionsordningen«.'

Til § 17

12) I stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 4, nr. 1-7« til: »§ 4, nr. 2, 4-5 og 7«, og efter »ophæves« indsættes: »i utide«.

13) I stk. 4, 4. pkt., ændres »1. marts 1991« til: »1. juni 1991«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Ved ændringsforslaget opdeles lovforslaget i 3 delforslag, således at forslaget om ændring af anpartsreglerne og forslaget om skærpet beskatning ved ophævelse af pensionsordninger i utide udskilles til særskilt behandling.

Til nr. 2

Ved ændringsforslaget bortfalder det stillede forslag om forhøjelse af bundgrænsen for 6 pct.-skatten. Det skønnede provenutab på 3,6 mia. kr. bortfalder hermed.

Til nr. 3-5

Ved ændringsforslaget under nr. 4 bortfalder det stillede forslag om ophævelse af udlandslempelsen, således at adgangen til udlandslempelse bevares. Samtidig udgår forslag til konsekvensændringer som følge af udlandslempelsens bortfald, herunder det i § 3, nr. 2, stillede forslag om fradragsret for fragtskatter.

Hermed bortfalder det skønnede merprovenu på 0,7 mia. kr.

Til nr. 6

Ved ændringsforslaget bortfalder det stillede forslag om afvikling af adgangen til varelagernedskrivning, således at nedskrivningsadgangen bevares. Det skønnede merprovenu på ca. 1,5 mia. kr. bortfalder hermed.

Til nr. 7

Ændringsforslaget indebærer, at den tidligere foreslåede bestemmelse om regulering over bloktilskuddene for virkningerne af skatteforslagene udgår. Bestemmelsen var begrundet i, at de af regeringen den 27. december 1990 fremsatte lovforslag udgjorde en sammenhængende omlægning med finansieringselementer til provenumæssig dækning af de foreslåede skattelettelser. På baggrund af de øvrige stillede ændringsforslag finder regeringen ikke længere, at der ud fra dette hensyn er grundlag for at foretage regulering af bloktilskuddene.

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslaget under nr. 9, hvorefter særreglen for pensionskassernes engangsydelser udgår.

Til nr. 9-12

Provenuvirkninger af ændringsforslagene

I forhold til lovforslaget indebærer den her foreslåede skattemæssige behandling af engangsydelser som følge af konvertering af små årlige ydelser fra en pensionskasse et provenutab, idet disse ydelser fortsat beskattes med 40 pct.-afgift i stedet for at overgå til indkomstbeskatning som foreslået i det fremsatte lovforslag. Den foreslåede ligestilling af tilsvarende engangsydelser fra forsikringsordninger kan medføre en umiddelbar provenugevinst, idet konvertering til engangsydelser indebærer, at beskatningen fremrykkes om end til en lavere sats.

Den foreslåede afvikling af pensionskassernes mulighed for at konvertere til engangsydelser med 40 pct.-afgift, betinget af, at højst 10 pct. af kapitalværdien af medlemmets samlede pensionstilsagn medgår hertil, vil på langt sigt medføre en nettoprovenugevinst, idet en større del af udbetalingerne vil blive almindelig indkomstbeskattet.

Det er meget vanskeligt at vurdere størrelsen af den samlede nettoprovenuvirkning af forslaget. På længere sigt kan der i en periode blive tale om et voksende provenutab ved større udbredelse af pensionsordninger på arbejdsmarkedet.

Ad nr. 9

Efter ændringsforslaget skal der fortsat kun betales afgift af engangsudbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger, når baggrunden for engangsudbetalingen er en konvertering af små årlige pensionsydelser. Den foreslåede regel omfatter kun situationer, hvor der er tale om en ændring af hele pensionsordningen til en engangsudbetaling.

Efter ændringsforslaget skal reglen om afgift af engangsudbetalinger kun finde anvendelse på ordninger, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, og kun såfremt engangsudbetalingen finder sted efter det fyldte 60. år eller ved invaliditet. Det svarer til pensionsbeskatningslovens almindelige regler for rettidig udbetaling fra en fradragsberettiget pensionsordning. Ved engangsudbetalinger efter død er der allerede efter de gældende regler kun afgiftspligt jf. lovens §§ 48-48 A. Da Finanstilsynet tillader beløbet reguleret efter § 20 i personskatteloven, foreslås en tilsvarende regulering af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningsloven.

En forudsætning for, at reglerne om indkomstskat og tillægsafgift ikke skal finde anvendelse på de pågældende engangsudbetalinger, er, at de løbende pensionsydelser, der konverteres, ikke overstiger et grundbeløb på 5.300 kr. årligt i 1987-niveau. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20 og udgør for 1991 6.100 kr.

Beløbsgrænsen svarer til den beløbsgrænse, som i praksis følges for Finanstilsynets godkendelse af de tværgående pensionskassers adgang til at konvertere små årlige pensionsydelser til en engangsudbetaling. For firmapensionskasserne fremgår grænsen af § 13 i bekendtgørelse nr. 700 af 16. oktober 1990 om firmapensionskassers tekniske grundlag m.v.

Efter gældende regler er tilbagekøb af en forsikringsordning med løbende udbetalinger fritaget for indkomstskat, såfremt de løbende ydelser ikke kan overstige 1.200 kr. årligt.

Disse regler blev foreslået ophævet ved det fremsatte lovforslag. I stedet foreslås ved nærværende ændringsforslag, at forsikringsordninger, der er oprettet i et ansættelsesforhold, medtages under reglen om afgift af engangsudbetalinger, der skyldes en konvertering af løbende pensionsydelser på maksimalt 6.100 kr. årligt (1991-niveau).

Ad nr. 10

Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslaget under nr. 9, efter hvilket den foreslåede regel om, at der skal betales en afgift på 40 pct. af engangsydelser, der udbetales af en pensionskasse, udgår.

Ved nærværende ændringsforslag foreslås indsat en overgangsregel, således at de hidtil gældende regler, dvs. 40 pct. i afgift, skal finde anvendelse ved udbetaling af engangsydelser til personer, der var medlem af den udbetalende pensionskasse den 1. marts 1991.

Ved udbetaling af engangsydelser til andre bliver det udbetalte beløb indkomstskattepligtigt.

Ad nr. 11

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslaget under nr. 9.

Ad nr. 12

Det foreslås, at reglerne vedrørende engangsudbetalinger som følge af en konvertering af små løbende pensionsydelser skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. § 17, stk. 1.

Til nr. 13

Det foreslås, at reglen om, at pensionskasserne skal tilbageholde 70 pct. ved ophævelse i utide, først skal have virkning for ophævelser, der finder sted den 1. juni 1991 eller senere.

Begrundelsen er, at det må anses for hensigtsmæssigt, at denne nye tilbageholdelsesregel først skal efterleves en vis tid efter vedtagelsen, således at kasserne får tid til at indrette deres administrative procedure herpå.

Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Hans Erenbjerg (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V) nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

Ingen

Nr BTL 4

Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Skatteomlægninger)

Nr L 4 1990-91, 2. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19910222