1990 LSF 12B FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN (FORSKNING OG UDVIKLING)
Table of Provisions (12)
Statutory Text (12 Articles)
§ 1
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 274 af 8. maj 1991, foretages følgende ændringer
1. I § 8 G indsættes som stk. 2
»Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-6, og stk. 2, 1. pkt., samt § 2, stk. 1, litra a, og fonde, som er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, fradrage et beløb svarende til 25 pct. af de udgifter, som afholdes i tilknytning til den skattepligtiges deltagelse i det fælleseuropæiske forskningsprojekt Eureka, i programmer under Nordisk Industrifond, i EF-programmer i henhold til rammeprogrammet for Fællesskabets aktioner inden for forskning og teknologisk udvikling eller i EF-programmet Thermie. Det er en betingelse for ekstrafradraget, at det pågældende forskningsprojekt på forhånd er godkendt af industriministeren eller den, der bemyndiges dertil. Det er endvidere en betingelse, at det pågældende forskningsprojekt ved udgangen af indkomståret er godkendt enten som Eurekaprojekt af Industri- og Handelsstyrelsen, som projekt af Nordisk Industrifond eller som EF-projekt af EF-Kommissionen. Det er endelig en betingelse for fradraget, at udgifterne er afholdt inden for det budget, som virksomheden opstiller med henblik på at opnå godkendelse af Industri- og Handelsstyrelsen, Nordisk Industrifond eller EF-Kommissionen.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
2. I § 8 G, stk. 2, som bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.
3. I § 8 G indsættes som stk. 5 og 6
»Stk. 5. Ekstrafradraget efter stk. 2 ydes kun på grundlag af udgifter, der er afholdt til projekter, der er godkendt inden udgangen af 1993.
Stk. 6. Industriministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan fastsætte nærmere regler for gennemførelsen af den i stk. 2 nævnte forhåndsgodkendelse af projekter.«
§ 1
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 19. oktober 1989, som senest ændret ved § 27 i lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer
1. I § 7 indsættes som litra ø
»ø. Tilskud til udenlandske forskere til dækning af indkomstskat til staten, der ydes i henhold til lov om tilskud til udenlandske forskere med særlige forskningsopgaver i Danmark.«.
2. I § 8 G indsættes som stk. 2
»Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-6 og stk. 2, 1. pkt., samt § 2, stk. 1, litra a, og fonde, som er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, fradrage et beløb svarende til 25 pct. af de udgifter, som afholdes i tilknytning til den skattepligtiges deltagelse i det fælleseuropæiske forskningsprojekt EUREKA, i programmer under Nordisk Industrifond eller i EF-programmer i henhold til rammeprogrammet for Fællesskabets aktioner inden for forskning og teknologisk udvikling. Det er en betingelse for ekstrafradraget, at det pågældende forskningsprojekt på forhånd er godkendt af industriministeren eller den, der bemyndiges dertil. Det er endvidere en betingelse, at det pågældende forskningsprojekt ved udgangen af indkomståret er godkendt enten som EUREKA-projekt af Industri- og Handelsstyrelsen, som projekt af Nordisk Industrifond eller som EF-projekt af EF-Kommissionen. Det er endelig en betingelse for fradraget, at udgifterne er afholdt inden for det budget, som virksomheden opstiller med henblik på at opnå godkendelse af Industri- og Handelsstyrelsen, Nordisk Industrifond eller EF-Kommissionen.«.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
3. I § 8 G, stk. 2, som bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til »stk. 1 og 2«.
4. I § 8 G indsættes som stk. 5 og 6
»Stk. 5. Ekstrafradraget efter stk. 2 ydes kun på grundlag af udgifter, der er afholdt til projekter, der er godkendt inden udgangen af 1993.
Stk. 6. Industriministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan fastsætte nærmere regler for gennemførelsen af den i stk. 2 nævnte forhåndsgodkendelse af projekter.«.
§ 1
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 19. oktober 1989, som senest ændret ved § 27 i lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer
1. I § 7 indsættes som litra ø
»ø. Tilskud til udenlandske forskere til dækning af indkomstskat til staten, der ydes i henhold til lov om tilskud til udenlandske forskere med særlige forskningsopgaver i Danmark.«.
§ 1
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 274 af 8. maj 1991, foretages følgende ændringer
1. I § 8 G indsættes som stk. 2
»Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-6, og stk. 2, 1. pkt., samt § 2, stk. 1, litra a, og fonde, som er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, fradrage et beløb svarende til 25 pct. af de udgifter, som afholdes i tilknytning til den skattepligtiges deltagelse i det fælleseuropæiske forskningsprojekt Eureka, i programmer under Nordisk Industrifond, i EF-programmer i henhold til rammeprogrammet for Fællesskabets aktioner inden for forskning og teknologisk udvikling eller i EF-programmet Thermie. Det er en betingelse for ekstrafradraget, at det pågældende forskningsprojekt på forhånd er godkendt af industriministeren eller den, der bemyndiges dertil. Det er endvidere en betingelse, at det pågældende forskningsprojekt ved udgangen af indkomståret er godkendt enten som Eurekaprojekt af Industri- og Handelsstyrelsen, som projekt af Nordisk Industrifond eller som EF-projekt af EF-Kommissionen. Det er endelig en betingelse for fradraget, at udgifterne er afholdt inden for det budget, som virksomheden opstiller med henblik på at opnå godkendelse af Industri- og Handelsstyrelsen, Nordisk Industrifond eller EF-Kommissionen.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
2. I § 8 G, stk. 2, som bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.
3. I § 8 G indsættes som stk. 5 og 6
»Stk. 5. Ekstrafradraget efter stk. 2 ydes kun på grundlag af udgifter, der er afholdt til projekter, der er godkendt inden udgangen af 1993.
Stk. 6. Industriministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan fastsætte nærmere regler for gennemførelsen af den i stk. 2 nævnte forhåndsgodkendelse af projekter.«
§ 2
Skatteministeren fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Loven har virkning for projekter, der godkendes efter den 1. januar 1991.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 2.
Stk. 1. Lovens § 1, nr. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med den 1. januar 1991.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for lovens § 1, nr. 2-4. Lovens § 1, nr. 2-4 har virkning for projekter, der godkendes efter den 1. januar 1991.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget er en genfremsættelse af L 77 og L 78, fremsat den 15. november 1990.
Lovforslaget fremsættes sammen med 8 andre lovforslag. Lovforslagenes sigte er at skabe grundlag for en overenskomstfornyelse med meget lave lønstigninger og dermed at forbedre konkurrenceevnen og øge beskæftigelsen.
Der henvises til bemærkningerne til det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Skatteomlægninger), hvor der gives en kort beskrivelse af alle 9 lovforslag.
Det foreslås, at tilskud til udenlandske forskere til dækning af indkomstskat til staten, der ydes i henhold til undervisnings- og forskningsministerens forslag til lov om tilskud til udenlandske forskere med særlige forskningsopgaver i Danmark, skal være skattefri for modtagerne. Efter undervisnings- og forskningsministerens forslag kan der som tre-årig forsøgsordning under visse forudsætninger gives tilskud til udenlandske forskere for indkomstskat til staten i indtil 2 år. Tilskuddet ydes efter ansøgning fra den ansættende virksomhed eller offentlige forskningsinstitution. Det er forudsat, at dette tilskud skal være skattefrit. Der er afsat en tilsagnsramme på 15 mio. kr. til ordningen i finansåret 1991 og 20 mio. kr. i hvert af årene 1992 og 93.
For at begunstige danske virksomheders deltagelse i fælles og internationale EUREKA-forskningsprojekter, i programmer under Nordisk Industrifond samt i EF-programmer i henhold til rammeprogrammet for Fællesskabets aktioner inden for forskning og teknologisk udvikling foreslås det, at de udgifter, der afholdes i forbindelse med deltagelse i disse forskningsprojekter, kan fradrages med 125 pct. af de afholdte udgifter. Der er således tale om, at de deltagende virksomheder får en form for præmie for at deltage i de fælles nordiske og de fælles europæiske forskningsprojekter.
Ordningen notificeres til EF i henhold til EØF-traktatens artikel 93, stk. 3.
Provenumæssige konsekvenser
Det foreslåede rammebeløb for refusion af statsskat for udenlandske forskere er fastsat under den forudsætning, at refusionen ydes som et skattefrit tilskud til den enkelte forsker. Forslaget om skattefritagelse giver derfor ikke anledning til et egentligt provenutab.
For så vidt angår den foreslåede udvidede fradragsret for virksomheders udgifter, der afholdes i forbindelse med de omhandlede forskningsprojekter, har Industriministeriet anslået, at udgifterne for danske virksomheder til deltagelse i de projekter, der er omfattet af lovforslaget, vil andrage ca. 300 mill. kr. årligt i årene 1991 - 1993. Det samlede årlige ekstrafradrag skønnes med baggrund heri at udgøre ca. 75 mill. kr. svarende til et årligt provenutab på ca. 30 mill. kr. I det omfang de godkendte projekter fortsætter udover 1993, vil der fremkomme provenutab også efter 1993, der dog mindskes efterhånden, som forskningsprojekterne afsluttes. Selskabsskatten indbetales i året efter indkomståret, således at et provenutab første gang fremkommer i finansåret 1992.
Administrative konsekvenser
De foreslåede bestemmelser kommer kun til at omfatte et begrænset antal personer og selskaber. Lovforslaget har derfor ikke nævneværdige administrative konsekvenser for skattemyndighederne.
Lovforslaget er baseret på, at forskningsrådene henholdsvis Industriministeriet skal godkende de projekter, der er omfattet af forslaget. Der vil derfor blive tale om et merarbejde for forskningsrådene og et vist merarbejde for Industriministeriet.
Spaltehenvisninger
Ligningsloven er senest ændret ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, jf. Folketingstidende 1989-90, sp. 8858, 8915, 9401, 9759; tillæg A, 5519; tillæg C, 719.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at tilskud til udenlandske forskere til dækning af indkomstskat til staten, der ydes i henhold til lov om tilskud til udenlandske forskere med særlige forskningsopgaver i Danmark, gøres skattefri for modtagerne. Om de nærmere forudsætninger for at opnå et sådant tilskud og om ordningens omfang henvises til undervisnings- og forskningsministerens forslag til lov om tilskud til udenlandske forskere med særlige forskningsopgaver i Danmark.
Til nr. 2
1. Gældende regler
Ved lov nr. 835 af 18. december 1987 blev der som led i den såkaldte erhvervs- og eksportpakke indsat en ny § 8 G i ligningsloven, der gav selskaber og fonde adgang til at fradrage visse udgifter til forskning og udvikling med 125 pct.
Reglerne i § 8 G om det ekstra fradrag for udgifter til visse forskningsprojekter har virkning fra og med indkomståret 1988. Reglerne er tidsbegrænsede, idet det er en betingelse, at virksomhedernes enkelte projekter er godkendt af de respektive myndigheder inden udgangen af kalenderåret 1989. Hvis et projekt er godkendt rettidigt, gives ekstrafradraget i hele projektets løbetid, altså også i årene efter 1989.
De gældende regler i § 8 G medfører, at selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-6, og stk. 2, 1. pkt. samt § 2, stk. 1, litra a, og fonde, som er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, udover sædvanlige fradrag for driftsomkostninger og afskrivninger ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage et beløb svarende til 25 pct. af de udgifter, som afholdes i tilknytning til den skattepligtiges deltagelse i det fælleseuropæiske forskningsprogram EUREKA eller i tilknytning til den skattepligtiges deltagelse i EF-forskningsprogrammerne ESPRIT, BRITE eller RACE.
Fradraget gives kun for deltagelse i disse fire navngivne forskningsprogrammer.
Det er en betingelse for ekstrafradraget på 25 pct., at selskabets forskningsprojekt ved udgangen af indkomståret er godkendt enten som EUREKA-projekt af Industri- og Handelsstyrelsen eller som ESPRIT-projekt, BRITE-projekt eller RACE-projekt af EF-Kommissionen. Det er endvidere en betingelse for fradraget, at udgifterne er afholdt inden for det budget, som virksomheden opstiller med henblik på at opnå godkendelse og eventuel medfinansiering fra Industri- og Handelsstyrelsen henholdsvis EF-Kommissionen.
I de budgetter, som virksomhederne fremlægger med henblik på at opnå godkendelse og medfinansiering, indgår omkostninger, som det er svært at afgrænse som enten driftsomkostninger eller forsknings~ og udviklingsomkostninger. Endvidere indgår udgiftsarter, som normalt ikke er fradragsberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. De anførte omkostninger kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de sædvanligt gældende regler. Driftsudgifterne fradrages løbende, og afskrivningerne på anskaffede afskrivningsberettigede aktiver fradrages efter reglerne i bl.a. afskriv-
ningsloven. Ekstrafradraget kommer virksomhederne til gode på den måde, at et beløb, der svarer til 25 pct. af alle udgifter, der er opregnet i projektbudgettet, og som er afholdt, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det er uden betydning for beregningen af ekstrafradraget, om udgifterne i det opstillede budget i øvrigt er fradragsberettigede efter de almindelige regler.
Hvis projektet strækker sig over flere år, kan kun 25 pct. af de omkostninger, der ifølge budgettet kan henføres til det pågældende indkomstår, fradrages som ekstraomkostninger for dette år.
Ved senere afståelse af afskrivningsberettigede aktiver finder de almindelige regler om beskatning af genvundne afskrivninger anvendelse. Det ekstra fradrag på 25 pct. danner derfor ikke grundlag for beskatning af genvundne afskrivninger.
2. Lovforslaget
Lovforslaget indebærer en videreførelse af den gældende ordning i en lidt ændret form.
Efter lovforslaget skal selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-6 og stk. 2, 1. pkt., samt § 2, stk. 1, litra a, og fonde, som er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, ud over sædvanlige fradrag for driftsomkostninger og afskrivninger ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kunne fradrage et beløb svarende til 25 pct. af de udgifter, som afholdes i tilknytning til den skattepligtiges deltagelse i det fælleseuropæiske forskningsprojekt EUREKA, i programmer under Nordisk Industrifond eller i EF-programmer i henhold til rammeprogrammet for Fællesskabets aktioner inden for forskning og teknologisk udvikling.
Det foreslås, at ekstrafradraget kun skal kunne ydes for udgifter, der er afholdt til projekter, der er godkendt inden udgangen af 1993. Bl.a. for at sikre, at de provenumæssige forudsætninger for ordningen holder, det vil sige, at ekstrafradraget ikke udgør mere end i alt 75 mill. kr. årligt, og for at sikre at den statslige støtte til et projekt, incl. skatteværdien af ekstrafradraget, ikke overstiger de normer for statsstøtte, der accepteres inden for EF, er det i forslaget bestemt, at det er en forudsætning for ekstrafradraget, at det pågældende forskningsprojekt på forhånd er godkendt af industriministeren.
Det er endvidere en betingelse for ekstrafradraget, at det pågældende forskningsprojekt ved udgangen af indkomståret er godkendt enten som EUREKA-projekt af Industri og Handelsstyrelsen, som projekt af Nordisk Industrifond eller som EF-projekt af EF-Kommissionen.
Det er endelig en betingelse for fradraget, at udgifterne er afholdt inden for det budget, som virksomheden opstiller med henblik på at opnå godkendelse af Industri- og Handelsstyrelsen, Nordisk Industrifond eller EF-Kommissionen.
Efter forslaget skal industriministeren eller den, der bemyndiges dertil, kunne fastsætte nærmere regler for den praktiske gennemførelse af ordningen med forhåndsgodkendelse af projekter, herunder regler om indberetning til Told- og Skattestyrelsen af meddelte forhåndsgodkendelser.
3. Projekter omfattet af lovforslaget.
EUREKA er en ramme for samarbejde om udvikling af højteknologiprodukter, -processer og -systemer inden for 10 definerede teknologiområder. Samarbejdet omfatter de 12 EF-lande, 6 EFTA-lande samt Tyrkiet og EF-Kommissionen.
Formålet med samarbejdet er at forbedre europæisk erhvervslivs konkurrenceevne på verdensmarkedet inden for civile anvendelser af ny teknologi. Der skal således i projekterne være et klart sigte mod en lønnende erhvervsmæssig udnyttelse.
Gennem EUREKA kan de deltagende landes regeringer og EF-Kommissionen på forskellig vis bistå i forbindelse med gennemførelsen af EUREKA-projekter. Der ydes bl.a. bistand i forbindelse med udveksling af information og etablering af kontakt mellem virksomheder eller forskningsinstitutioner i forskellige lande, som enten søger partnere for samarbejde om specifikke projekter, eller som blot er interesserede i samarbejde inden for bestemte faglige områder.
Såfremt en dansk virksomhed eller et forskningsinstitut ønsker at deltage i et EUREKA-projekt, må denne i samarbejde med en eller flere udenlandske partnere udarbejde et projektforslag, som sendes til de deltagende landes nationale projektkoordinatorer - i Danmark Industri- og Handelsstyrelsen. I Industri- og Handelsstyrelsen vurderes projektforslaget evt. med hjælp fra Forskningssekretariatet eller andre eksperter. Kan projektet godkendes af de deltagende landes EUREKA-administrationer, bliver projektforslaget rundsendt til de resterende EUREKA-lande, der hermed får en mulighed for at deltage. Denne procedure varer 45 dage, hvorefter projektet har opnået EUREKA-status. Alle de projekter, som i løbet af en EUREKA-formandskabsperiode (9 mdr.) har opnået EUREKA-status, vil på en formandskabsperiodes afsluttende ministerkonference blive notificeret.
For at et projekt skal kunne opnå EUREKA-status skal en række forudsætninger være opfyldt
- Det skal dreje sig om et projekt inden for et højteknologiområde.
- Der skal i projektet deltage mindst to parter fra mere end et EUREKA-land.
- Der skal være en særlig fordel ved at gennemføre projektet på samarbejdsbasis.
- Der skal kunne opnås et markant teknologisk løft.
- Deltagerne skal være i besiddelse af de nødvendige ressourcer såvel fagligt som økonomisk.
- Resultaterne skal udnyttes til fordel for EUREKA-landene.
- Endelig skal et projekt have gennemgået den proces, der er beskrevet i Hannover-Deklarationen (der er grundlaget for EUREKA-samarbejdet) for at kunne opnå EUREKA-status. Processen indebærer den tidligere omtalte rundsendelse til de øvrige EUREKA-lande med mulighed for, at andre kvalificerede parter kan tilknytte sig projektet.
Når et projekt har opnået EUREKA-status, vil det være muligt at ansøge om offentlig dansk medfinansiering. En sådan ansøgning sendes til Industri- og Handelsstyrelsen, som behandler sagen og herunder tager stilling til virksomhedens ressourcer, projektets teknologiske indhold, budget samt rentabilitet. Opnåelse af EUREKA-status er dog ikke i sig selv nogen garanti for medfinansiering fra statslig side.
Nordisk Industrifond hører under Nordisk Ministerråd (industriministrene) og kan give støtte i form af bidrag, lån på fordelagtige vilkår eller i form af en garanti.
Formålet med Nordisk Industrifond er at støtte en mere effektiv udnyttelse af nordiske ressourcer inden for teknologi og industriel udvikling ved at fremme et øget samarbejde mellem de kontraherende parter. Dette gøres ved at yde støtte til projekter af interesse for to eller flere nordiske lande eller ved at yde støtte til internationale projekter af fælles nordisk interesse.
Med baggrund i fondets formål ligger en af hovedaktiviteterne inden for området industriel forsknings- og udviklingsaktivitet. Nordisk Industrifond interesserer sig specielt for nye og industrielt ekspansive felter og for områder, som prioriteres særligt højt i mindst to nordiske lande. Som eksempel kan nævnes informationsteknologi, materialeteknologi og bioteknologi.
En vigtig aktivitet for fondet er at tage initiativ til nye projekter og aktiviteter. Dette sker normalt inden for fondets særlige indsatsområder og da ofte i samarbejde med eksterne forskningsmiljøer.
Som det fremgår af fondets formål, kan fondet også engagere sig i internationale projekter af fælles nordisk interesse. Dette er et område, som har fået en øget opmærksomhed de senere år, og der forventes en øget vækst på dette område i de kommende år.
Bidrag ydes til projekter, som berører en fælles problemstilling for en branche, industrisektor eller teknikområde.
Lån med betinget tilbagebetaling ydes til industrielle udviklingsprojekter, hvor låntagerne selv kan udnytte projektresultaterne.
Garanti kan i visse tilfælde gives i stedet for eller i kombination med lån.
For at blive godkendt af fondet skal selskabet m.v. indsende bl.a. et totalbudget, der er opdelt i omkostningsarter, og en finansieringsplan med fordeling på egen- og fremmedfinansiering.
Ved behandling af ansøgninger lægges de nationale bevillingsorganers budgetteringsprincipper til grund for vurderingen.
Rammeprogrammet for Fællesskabets aktioner inden for forskning og teknologisk udvikling (1987-1991) og Rammeprogrammet for Fællesskabets aktioner inden for forskning og teknologisk udvikling (1990-1994) blev vedtaget på ministerrådsmøder henholdsvis den 28. september 1987 og den 23. april l990. Rammeprogrammerne blev vedtaget i henhold til de ny traktatregler om forskning og teknologisk udvikling, der blev indsat i Romtraktaten med Fællesaktens indgåelse.
I overensstemmelse med de i Rammeprogrammerne fastlagte retningslinjer foreslår Kommissionen specifikke programmer, der skal bidrage til at nå et eller flere af de videnskabelige/teknologiske mål.
Efter godkendelse i Kommissionen forelægges programforslagene for Rådet. Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg høres. Rådets endelige afgørelse offentliggøres i »De Europæiske Fællesskabers Tidende« og udgør det retslige grundlag for programmets gennemførelse. For løbende at sikre en optimal gennemførelse af programmerne samt vurdere forslag og resultater er der i tilknytning til de enkelte særprogrammer nedsat eller, for så vidt angår Rammeprogrammet for 1990-1994, vil der blive nedsat komiteer, der rådgiver Kommissionen i forvaltningen og koordineringen af programmerne.
EF's forskningspolitik gennemføres i alt væsentligt på tre aktionsniveauer
- Forskning gennemført af Det fælles Forskningscenter, der råder over fire forskningsanlæg (beliggende i Italien, Belgien, Holland og Tyskland).
- Kontraktforskning, der gennemføres på universiteter, i forskningscentre eller i private industrivirksomheder på basis af aftaler om omkostningsdeling med Fællesskabet.
- Samordning af forskningsaktioner, hvor programmernes rammer fastlægges på fællesskabsplan af alle deltagerne i forening; men hvor de enkelte bestanddele foreslås, finansieres og gennemføres af medlemsstaterne.
Bestemmelsen om et ekstrafradrag for deltagelse i særlige internationale forsknings- og udviklingsprogrammer er kun relevant for skattepligtige virksomheder, hvorfor det kun vil være procedurereglerne for »kontraktforskning«, der vil blive beskrevet i det følgende. De samordnede aktioner har kun en mindre deltagelse af virksomheder og intet godkendt budget, der kan bruges som grundlag.
Forsknings- og udviklingsforslag kan indsendes af enhver fysisk eller juridisk person med offentlig eller privatretslig status, der har hjemsted på medlemsstaternes område. Ved udvælgelsen af projekterne tages der udgangspunkt i følgende kriterier
- Overensstemmelse mellem forslaget og de mål, der er fastlagt i afgørelsen om programmet.
- Forslagets videnskabelige og tekniske kvalitet og innovative karakter samt nytte.
- Forslagets gennemførlighed.
- Ansøgerens videnskabelige kvalifikationer, hvor især offentliggjorte værker og patentanmeldelser skal tages med i betragtning.
- Grænseoverskridende karakter.
- Ved industriprojekter, virkningen på virksomhedernes konkurrenceevne og på de industrielle anvendelsesmuligheder samt chancerne for positive resultater.
- Realistisk angivelse af forskningsomkostningerne i forhold til varigheden og til investeringerne.
På grundlag af bedømmelseskriterierne opstilles der en liste over de støtteberettigede forslag, som tilstilles det kompetente rådgivende udvalg med henblik på udtalelse og drøftelse. I tilslutning dertil træffer Kommissionen den endelige afgørelse. For at beskytte ansøgernes kommercielle interesser behandles forslagene fortroligt.
Der anvendes forskellige kontrakttyper i Fællesskabet. Af størst interesse for nærværende lovforslag er »kontrakter med omkostningsdeling«. Det særlige ved denne kontrakttype, der anvendes ret hyppigt i praksis, består i, at de af Kommissionen beregnede nødvendige samlede omkostninger (uden tillæg for fortjeneste) fordeles på de to kontrahenter efter en fordelingsnøgle. Kommissionens andel fastsættes i denne forbindelse med en procentsats (som regel 50 pct.) og med et maksimumbeløb. Det er en forudsætning for enhver form for udbetaling efter betaling af forskuddet, at der foretages en kontraktmæssig afregning, samt at der forelægges foreløbige rapporter over de arbejder, der er gennemført i afregningstidsrummet. Kontrakten består af en ramme (med bestemmelser vedrørende de samlede omkostninger, Kommissionens andel, kontraktens løbetid samt rapporter) og fire bilag (forskningsprogram, bestemmel-
ser vedrørende finansiering, generelle kontraktbestemmelser samt informationer og disses udbredelse).
Til § 2
Til nr. 1
Det foreslås, at lovens § 1, nr. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med den 1. januar 1991.
Til nr. 2
Den i § 1, nr. 2-4, foreslåede ordning notificeres til EF i medfør af EØF-traktatens artikel 93, stk. 3, om statsstøtte. Af hensyn til, at loven ikke kan træde i kraft, før Kommissionen har godkendt ordningen, foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Kommissionen har i første omgang 2 måneder til at reagere på notifikationen, og hvis Kommissionen ikke umiddelbart kan acceptere ordningen, kan der blive tale om yderligere udsættelse af lovens ikrafttræden.
Det foreslås, at lovens § 1, nr. 2-4, skal have virkning for projekter, der godkendes efter den 1. januar 1991.
§ 2
Skatteministeren fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Loven har virkning for projekter, der godkendes efter den 1. januar 1991.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 7. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke
a.-æ. . . .
2. I § 8 G indsættes som stk. 2
»Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-6 og stk. 2, 1. pkt., samt § 2, stk. 1, litra a, og fonde, som er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, fradrage et beløb svarende til 25 pct. af de udgifter, som afholdes i tilknytning til den skattepligtiges deltagelse i det fælleseuropæiske forskningsprojekt EUREKA, i programmer under Nordisk Industrifond eller i EF-programmer i henhold til rammeprogrammet for Fællesskabets aktioner inden for forskning og teknologisk udvikling. Det er en betingelse for ekstrafradraget, at det pågældende forskningsprojekt på forhånd er godkendt af industriministeren eller den, der bemyndiges dertil. Det er endvidere en betingelse, at det pågældende forskningsprojekt ved udgangen af indkomståret er godkendt enten som EUREKA-projekt af Industri- og Handelsstyrelsen, som projekt af Nordisk Industrifond eller som EF-projekt af EF-Kommissionen. Det er endelig en betingelse for fradraget, at udgifterne er afholdt inden for det budget, som virksomheden opstiller med henblik på at opnå godkendelse af Industri- og Handelsstyrelsen, Nordisk Industrifond eller EF-Kommissionen.«.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
3. I § 8 G, stk. 2, som bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til »stk. 1 og 2«.
4. I § 8 G indsættes som stk. 5 og 6
»Stk. 5. Ekstrafradraget efter stk. 2 ydes kun på grundlag af udgifter, der er afholdt til projekter, der er godkendt inden udgangen af 1993.
Stk. 6. Industriministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan fastsætte nærmere regler for gennemførelsen af den i stk. 2 nævnte forhåndsgodkendelse af projektet.«.
§ 8 G. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-6, og stk. 2, 1. pkt., samt § 2, stk. 1, litra a, og fonde, som er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, fradrage et beløb svarende til 25 pct. af de udgifter, som afholdes i tilknytning til den skattepligtiges deltagelse i det fælleseuropæiske forskningsprojekt Eureka eller i tilknytning til den skattepligtiges deltagelse i EF-forskningsprojekterne Esprit, Brite eller Race. Det er en betingelse for ekstrafradraget, at det pågældende forskningsprojekt ved udgangen af indkomståret er godkendt som enten Eureka-projekt af Teknologistyrelsen eller som Esprit-projekt, Brite-projekt eller Race-projekt af EF-Kommissionen. Det er endvidere en betingelse for fradraget, at udgifterne er afholdt inden for det budget, som virksomheden opstiller med henblik på at opnå godkendelse fra Teknologistyrelsen, henholdsvis EF.
Stk. 2. Ekstrafradraget efter stk. 1 berører ikke den skattepligtiges adgang til fradrag for driftsomkostninger og afskrivninger efter skattelovgivningens almindelige regler.
Stk. 3. Ekstrafradraget efter stk. 1 ydes kun på grundlag af udgifter, der er afholdt til projekter, der er godkendt inden udgangen af 1989.
Efter 2. behandling den 28. maj 1991
Ingen
Nr LSF 12B
Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Forskning og udvikling)
Fremsat af skatteministeren (Fogh Rasmussen)
den 27. december 1990
Vedtaget ved tredjebehandling den 30. maj 1991
Lov nr. 398 af 06/06/1991