1990 LSF 200 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TJENESTEMÆND I STATEN, FOLKESKOLEN OG FOLKEKIRKEN

§ 1

I lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 2. oktober 1986, som ændret ved lov nr. 885 af 23. december 1987 og lov nr. 384 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer

1. § 32 affattes således

» § 32. En tjenestemand, der afskediges, fordi ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform medfører, at stillingen nedlægges, bevarer sin hidtidige løn i 3 år, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. Den, der modtager rådighedsløn efter stk. 1, er omfattet af reglerne i §§ 12 og 13.

Stk. 3. Der ydes ikke rådighedsløn til den, der

1) ansættes i eller får anvist en anden stilling, som den pågældende har pligt til at overtage efter §§ 12 og 13,

2) er fyldt 67 år,

3) har opnået den for stillingen fastsatte afgangsalder eller

4) på afskedstidspunktet på grund af sygdom eller uegnethed ikke er i stand til at overtage en stilling, som den pågældende efter §§ 12 og 13 ville have pligt til at overtage.

Stk. 4. Finansministeren fastsætter bestemmelser om, at udbetaling af rådighedsløn midlertidigt standses helt eller delvis til den, der

1) opnår ansættelse, som efter tjenestemandspensionslovens § 4 medregnes i pensionsalderen som tjenestemand, og som ikke er omfattet af stk. 3, nr. 1,

2) opnår anden ansættelse på andre vilkår end tjenestemandsvilkår inden for det i tjenestemandspensionslovens § 4 a, stk. 1, nævnte område eller

3) opnår ansættelse i et aktieselskab, som efter en opgaveomlægning varetager de arbejdsopgaver, inden for hvilke den pågældende var beskæftiget som ansat i staten, folkeskolen eller folkekirken, og hvori staten ejer mere end 50 pct. af aktierne.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse for ventepenge, der tillægges i henhold til de før 1. juli 1969 gældende regler.«

2. Overskriften til kapitel 15 a affattes således

»Nordiske statsborgere og EF-statsborgere«.

3. I § 58 c indsættes som nyt stk. 1

»Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at statsborgere i de øvrige nordiske lande, der ansættes i staten, folkeskolen eller folkekirken, ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd.«

Stk. 1 bliver herefter stk. 2.

§ 1

I lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 2. oktober 1986, som ændret ved lov nr. 885 af 23. december 1987 og lov nr. 384 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer

1. § 32 affattes således

» § 32. En tjenestemand, der afskediges, fordi ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform medfører, at stillingen nedlægges, bevarer sin hidtidige løn i 3 år, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. Den, der modtager rådighedsløn efter stk. 1, er omfattet af reglerne i §§ 12 og 13.

Stk. 3. Der ydes ikke rådighedsløn til den, der

1) ansættes i eller får anvist en anden stilling, som den pågældende har pligt til at overtage efter §§ 12 og 13,

2) er fyldt 67 år,

3) har opnået den for stillingen fastsatte afgangsalder, eller

4) på afskedstidspunktet på grund af sygdom eller uegnethed ikke er i stand til at overtage en stilling, som den pågældende efter §§ 12 og 13 ville have pligt til at overtage.

Stk. 4. Finansministeren fastsætter bestemmelser om, at udbetaling af rådighedsløn midlertidigt standses helt eller delvis til den, der

1) opnår ansættelse, som efter tjenestemandspensionslovens § 4 medregnes i pensionsalderen som tjenestemand, og som ikke er omfattet af stk. 3, nr. 1,

2) opnår anden ansættelse på andre vilkår end tjenestemandsvilkår inden for det i tjenestemandspensionslovens § 4 a, stk. 1, nævnte område, eller

3) opnår ansættelse i et aktieselskab, som efter en opgaveomlægning varetager de arbejdsopgaver, inden for hvilke den pågældende var beskæftiget som ansat i staten, folkeskolen eller folkekirken, og hvori staten ejer mere end 50 pct. af aktierne.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse for ventepenge, der tillægges i henhold til de før 1. juli 1969 gældende regler.«

2. Overskriften til kapitel 15 a affattes således

»Nordiske statsborgere og EF-statsborgere«

3. I § 58 c indsættes som nyt stk. 1

»Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at statsborgere i de øvrige nordiske lande, der ansættes i staten, folkeskolen eller folkekirken, ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd.«

Stk. 1 bliver herefter stk. 2.

§ 1

I lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 2. oktober 1986, som ændret ved lov nr. 885 af 23. december 1987 og lov nr. 384 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer

1. § 32 affattes således

»§ 32. En tjenestemand, der afskediges, fordi ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform medfører, at stillingen nedlægges, bevarer sin hidtidige løn i 3 år, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. Den, der modtager rådighedsløn efter stk. 1, er omfattet af reglerne i §§ 12 og 13.

Stk. 3. Der ydes ikke rådighedsløn til den, der

1) ansættes i eller får anvist en anden stilling, som den pågældende har pligt til at overtage efter §§ 12 og 13,

2) er fyldt 67 år,

3) har opnået den for stillingen fastsatte afgangsalder, eller

4) på afskedstidspunktet på grund af sygdom eller uegnethed ikke er i stand til at overtage en stilling, som den pågældende efter §§ 12 og 13 ville have pligt til at overtage.

Stk. 4. Finansministeren fastsætter bestemmelser om, at udbetaling af rådighedsløn midlertidigt standses helt eller delvis til den, der

1) opnår ansættelse, som efter tjenestemandspensionslovens § 4 medregnes i pensionsalderen som tjenestemand, og som ikke er omfattet af stk. 3, nr. 1,

2) opnår anden ansættelse på andre vilkår end tjenestemandsvilkår inden for det i tjenestemandspensionslovens § 4 a, stk. 1, nævnte område, eller

3) opnår ansættelse i et aktieselskab, som efter en opgaveomlægning varetager de arbejdsopgaver, inden for hvilke den pågældende var beskæftiget som ansat i staten, folkeskolen eller folkekirken, og hvori staten ejer mere end 50 pct. af aktierne.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse for ventepenge, der tillægges i henhold til de før 1. juli 1969 gældende regler.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 32, stk. 3, nr. 2, og stk. 4, som affattet i § 1, nr. 1, har virkning for rådighedsløn og ventepenge til tjenestemænd, der afskediges til fratræden 30. juni 1994 eller senere.

Stk. 3. Der ydes ikke rådighedsløn eller ventepenge til tjenestemænd, der er afskediget eller afskediges til fratræden før 30. juni 1994, og som opnår ansættelse, der efter tjenestemandspensionslovens § 4 medregnes i pensionsalderen som tjenestemand.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 32, stk. 3, nr. 2, og stk. 4, som affattet i § 1, nr. 1, har virkning for rådighedsløn og ventepenge til tjenestemænd, der afskediges til fratræden 30. juni 1994 eller senere.

Stk. 3. Der ydes ikke rådighedsløn eller ventepenge til tjenestemænd, der er afskediget eller afskediges til fratræden før 30. juni 1994, og som opnår ansættelse, som efter tjenestemandspensionslovens § 4 medregnes i pensionsalderen som tjenestemand.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I § 1, nr. 1, indeholdes forslag til ændringer i bestemmelsen om rådighedsløn og ventepenge.

Udgangspunktet for tjenestemandskommissionen af 1965, hvis betænkning lå til grund for lovændringen på tjenestemandsområdet i 1969, var bl.a., at tjenestemandssystemet skulle gøres mere fleksibelt samtidig med, at tjenestemændene fortsat skulle have tryghed i ansættelsen.

Det blev derfor ved lovgivningen pålagt tjenestemænd inden for visse grænser at tåle forandringer i deres stilling, uden at dette gav dem krav på pension. Endvidere fandt kommissionen, at opretholdelse af ventepengeinstituttet i sin eksisterende form ikke var nødvendigt, men at der ville være taget fornødent hensyn til tjenestemænds krav på tryghed med en regel om ret til rådighedsløn i tre år, såfremt ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform nødvendiggjorde nedlæggelse af tjenestemandens stilling, og der ikke inden for eller uden for pågældendes ansættelsesområde kunne anvises den pågældende en passende stilling.

Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at kommissionen er gået ud fra, at ansættelsesområderne for tjenestemænd blev så vide, og at der blev fastsat sådanne hensigtsmæssige regler for behandling af spørgsmål om overgang til andet ansættelsesområde, at det kun i sjældne undtagelsestilfælde ville være påkrævet at anvende bestemmelsen om rådighedsløn.

Forudsætningen om, at der alene ville blive tale om sjældne undtagelsestilfælde, har vist sig ikke at holde, og samtidig er overenskomstansættelse blevet mere almindelig i det offentlige, således at det ikke er ualmindeligt, at en tjenestemand, der er afskediget med rådighedsløn, har mulighed for at få ansættelse på andre vilkår i det offentlige.

For at undgå at de pågældende på denne måde får udbetalt dobbelt løn (rådighedsløn + løn i den nye stilling), har staten og nogle kommuner indført en praksis, der betyder, at den pågældende tjenestemand kun får en løn i stillingen, der svarer til det beløb, der udgør forskellen mellem lønnen i stillingen og den pågældendes rådighedsløn. Denne konstruktion har været nødvendig, da der ikke hidtil har været hjemmel til at inddrage rådighedslønnen, medmindre den pågældende på ny fik ansættelse, som efter tjenestemandspensionslovens § 4 blev medregnet i pensionsalderen.

Lovforslaget tilsigter at skabe en sådan hjemmel, således at det bliver muligt midlertidigt at afbryde udbetalingen af rådighedsløn helt eller delvis, hvis den tidligere tjenestemand bliver ansat i staten, folkeskolen, folkekirken, Folketinget, under Københavns kommunale skolevæsen, Grønlands hjemmestyre, Færøernes landsstyre, en kommune, et koncessioneret selskab eller en stats- eller kommunegaranteret virksomhed på andre vilkår end tjenestemandsvilkår.

En tilsvarende mulighed for midlertidigt at afbryde udbetalingen af rådighedsløn helt eller delvis foreslås indført i de tilfælde, hvor en tjenestemand i forbindelse med en opgaveomlægning følger med over i den nye virksomhed, som efter opgaveomlægningen varetager de arbejdsopgaver, som den pågældende var beskæftiget med som ansat i staten, folkeskolen eller folkekirken.

Det foreslås endvidere, at rådighedsløn falder væk, når personen fylder 67 år.

Baggrunden herfor er, at det generelt må antages, at tjenestemænd, der har nået den alder, ikke vil kunne omplaceres til en passende stilling og derfor ikke opfylder de generelle betingelser for at kunne få rådighedsløn.

Endvidere er der i § 1, nr. 3, stillet forslag om, at nordiske statsborgere i visse tilfælde kan ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd.

Forslaget om ændring af bestemmelserne om rådighedsløn kan medføre mindre besparelser. Forslaget om nordiske statsborgere kan medføre udgifter til rådighedsløn ved nedlæggelse af stillinger.

Lovforslaget har været forhandlet med de kommunale lønorganer. Endvidere har lovforslaget i medfør af tjenestemandslovens § 48 været forhandlet med de forhandlingsberettigede centralorganisationer.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det er en forudsætning for at få rådighedsløn, at tjenestemanden er i stand til at overtage en anden passende stilling.

I en situation, hvor tjenestemanden er sidst i 60'erne, er det normalt ikke sandsynligt, at den pågældende findes egnet til at udfylde og omstille sig til en anden passende stilling, og den pågældende har nået en alder, hvor pensionering er naturlig. Arbejdsgiveren vil derfor være utilbøjelig til at søge at pålægge den pågældende at overtage en anden stilling, og ovennævnte forudsætning vil således ikke reelt være opfyldt.

Det foreslås derfor som stk. 3, nr. 2, at indføje en bestemmelse om, at tjenestemænd ikke kan få rådighedsløn ud over det 67. år. Pensionen vil derfor komme til udbetaling fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år.

I det samtidig forelagte forslag til lov om ændring af lov om tjenestemandspension foreslås det, at hele den periode, hvor tjenestemanden ville have været berettiget til rådighedsløn/ventepenge, hvis pågældende ikke var fyldt 67 år, medregnes ved opgørelse af pensionsalderen.

Bestemmelsen får først virkning for tjenestemænd, der fratræder så længe efter lovens ikrafttræden, at den ikke kommer til at berøre tjenestemænd, der med vished har kunnet forudse, at afsked med rådighedsløn ville blive aktuel.

På denne baggrund kan forslaget ikke antages at stride imod grundlovens § 73, jf. at Bent Christensen i responsum af 14. august 1962 antager, at afskaffelse af en potentiel ret til ventepenge ikke kan anses som ekspropriation i henhold til grundlovens § 73. (Se 2. betænkning fra Administrationsudvalget af 1960, bet. 320/62, s. 104).

Det foreslås endvidere som stk. 3, nr. 4, at indsætte en bestemmelse om, at en tjenestemand ikke har krav på rådighedsløn, selv om pågældende afskediges på grund af stillingsnedlæggelse, hvis den pågældende på grund af sygdom eller uegnethed ikke på afskedstidspunktet er i stand til at overtage en anden stilling, som pågældende efter §§ 12 og 13 har pligt til at overtage. Tjenestemanden vil i denne situation være berettiget til pension efter de almindelige regler herom.

Bestemmelsen præciserer den hidtil fulgte praksis på området.

Bestemmelsen adskiller sig fra stk. 3, nr. 1, ved at det på afskedstidspunktet ikke kræves, at der konkret tilbydes den pågældende en passende stilling. Det er tilstrækkeligt, at styrelsen kan godtgøre sygdommen/uegnetheden.

I stk. 4, nr. 1, foreslås det, at finansministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmelser om, at udbetalingen af rådighedsløn midlertidigt ophører helt eller delvis ved opnåelse af offentlig ansættelse, som efter tjenestemandspensionslovens § 4 medregnes i pensionsalderen.

I stk. 4, nr. 2, foreslås en tilsvarende bemyndigelse for finansministeren til at fastsætte regler, i tilfælde hvor den pågældende opnår offentlig ansættelse på andre vilkår end tjenestemandsvilkår.

Hidtil har enhver ansættelse, der efter tjenestemandspensionslovens § 4 kan medregnes i pensionsalderen som tjenestemand, bevirket, at rådighedslønnen bortfaldt. Det vil sige, at f.eks. også ansættelse, hvortil er knyttet medlemskab af en statsgaranteret pensionsordning, har bevirket, at rådighedslønnen bortfalder, uanset at den nye beskæftigelse ikke er forbundet med ret til rådighedsløn eller aktuel pension.

Anden offentlig ansættelse end ansættelse med tjenestemandspensionsrettigheder har ikke betydet bortfald af rådighedsløn, men staten og nogle kommuner har udbetalt forskelsløn for at hindre, at pågældende fik både løn og rådighedsløn. Herom henvises til de almindelige bemærkninger.

Rådighedslønnen vil som hidtil altid bortfalde, hvis den pågældende bliver anvist eller selv opnår ansættelse i en stilling, som pågældende er pligtig at overtage i henhold til tjenestemandslovens §§ 12 og 13.

Efter den nu foreslåede bestemmelse vil finansministeren skulle fastsætte regler om, i hvilket omfang udbetaling af rådighedsløn skal standses helt eller delvis, når den pågældende søger og får anden offentlig ansættelse.

Ved udarbejdelsen af disse regler, som vil blive forhandlet med de forhandlingsberettigede centralorganisationer, vil der bl.a. blive foretaget en samlet vurdering af, hvilke vilkår der skal gælde, når tidligere tjenestemænd i rådighedslønsperioden får offentlig ansættelse, herunder en afklaring af de pensionsmæssige konsekvenser af en ny tjenestemandsansættelse.

Reglerne vil muliggøre, at udbetaling af rådighedsløn midlertidigt vil kunne ophøre ved ansættelse i staten, folkeskolen, folkekirken, Folketinget, under Københavns kommunale skolevæsen, Færøernes landsstyre, Grønlands hjemmestyre, i en (amts)kommune, et koncessioneret selskab eller en stats- eller kommunegaranteret virksomhed.

Sådanne regler skal som nævnt sikre, at en tjenestemand, der er berettiget til rådighedsløn og får ansættelse som nævnt, ikke kan få dobbelt løn. Det er dog forudsat, at rådighedslønnen ikke kan beskæres med et større beløb, end lønnen i den nye ansættelse udgør.

Midlertidigt ophør af udbetaling af rådighedslønnen betyder, at hvis den pågældendes beskæftigelse ophører inden for 3-års-perioden, vil rådighedslønnen blive udbetalt for den resterende periode, indtil der er gået 3 år fra afskedstidspunktet, eller indtil den pågældende fylder 67 år, eller indtil den pågældende skulle være fratrådt på grund af alder, hvorefter pågældende overgår til pension.

Tilsvarende foreslås det i stk. 4, nr. 3, at udbetalingen af rådighedsløn midlertidigt kan ophøre, hvis en tjenestemand, der er afskediget med rådighedsløn, ansættes i et aktieselskab, der ved en opgaveomlægning har overtaget de opgaveområder, hvor tjenestemanden tidligere var ansat. Det er ikke en forudsætning for anvendelse af bestemmelsen, at den tidligere tjenestemand beskæftiges med præcis de samme arbejdsopgaver eller i præcis de samme funktioner som under tjenestemandsansættelsen. Det forudsættes dog, at der er tale om beslægtede arbejdsopgaver, som tjenestemanden ville være forpligtet til at varetage i henhold til tjenestemandslovens §§ 12 og 13.

Tjenestemænd, der er udnævnt i deres stilling inden 1. juli 1969, er omfattet af reglerne i lønnings- og pensionsloven fra 1958, hvilket betyder, at de pågældende, hvis de afskediges, fordi deres stillinger nedlægges, er berettiget til ventepenge i stedet for rådighedsløn.

For at sidestille personer, der får ventepenge, med personer, der får rådighedsløn, foreslås det, at de foreslåede bestemmelser i stk. 3 og 4 skal finde tilsvarende anvendelse for udbetaling af ventepenge.

Bestemmelsen viderefører det princip, der er indeholdt i det gældende stk. 2.

Øvrige ændringer i bestemmelsen er af redaktionel karakter.

Til nr. 2

Forslaget er en følge af forslaget i nr. 3.

Til nr. 3

Det foreslås, at der indføres bestemmelser i tjenestemandsloven om ansættelse af nordiske statsborgere på tilsvarende vilkår som tjenestemænd.

Efter tjenestemandslovens § 58 c, der blev indsat ved lov nr. 384 af 13. juni 1990, kan finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at personer, der ansættes i staten, folkeskolen eller folkekirken i henhold til De Europæiske Fællesskabers regler om arbejdskraftens frie bevægelighed, ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd.

Endvidere kan finansministeren efter tjenestemandspensionslovens § 19, stk. 2, der blev indsat ved lov nr. 383 af 13. juni 1990, efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at de pågældende EF-statsborgere i pensionsmæssig henseende behandles efter reglerne i tjenestemandspensionsloven.

Tjenestemandsloven indeholder ikke en bestemmelse om ansættelse af nordiske statsborgere svarende til § 58 c. Derimod kan finansministeren efter tjenestemandspensionslovens § 19, stk. 1, efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at statsborgere i de øvrige nordiske lande, der har ansættelse i staten, folkeskolen og folkekirken på tilsvarende vilkår som tjenestemænd, i pensionsmæssig henseende behandles efter reglerne i tjenestemandspensionsloven.

De nordiske statsborgere, der er omfattet af tjenestemandspensionslovens § 19, stk. 1, er ikke undergivet tjenestemandslovens bestemmelser om disciplinærforfølgning, og de har ikke krav på rådighedsløn ved nedlæggelse af stillingen. Efter Finansministeriets opfattelse bør nordiske statsborgere imidlertid på disse områder sidestilles med tjenestemænd og med EF-statsborgere, der er omfattet af tjenestemandslovens § 58 c.

Forslaget indebærer, at finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet kan bestemme, at statsborgere i de øvrige nordiske lande, der ansættes i staten, folkeskolen eller folkekirken, ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd, herunder tjenestemandslovens kapitel 4 om suspension, disciplinærforfølgning og injuriesøgsmål, § 32 om rådighedsløn ved nedlæggelse af stillingen samt kapitel 12 om Tjenestemandsretten.

De pågældende forudsættes udnævnt af vedkommende minister eller den, ministeren ved bekendtgørelse i henhold til tjenestemandslovens § 3 har overladt udnævnelseskompetencen til, eller af den myndighed, som i øvrigt udnævner tjenestemænd. Kapitel I i lov nr. 173 af 28. april 1971 om kongelig udnævnelse af visse tjenestemænd finder dog ikke anvendelse i disse tilfælde.

Bestemmelsen vil ikke blive anvendt ved ansættelse i stillinger, som efter danske regler besættes på andre vilkår end tjenestemandsvilkår, f.eks. ansættelse i henhold til overenskomst.

Forholdet mellem tjenestemandslovens § 58 c, tjenestemandspensionslovens § 19, stk. 2, og grundlovens § 27 er behandlet i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalgs betænkning af 16. maj 1990 (Folketingstidende 1989-90, Tillæg B, spalte 1359).

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. § 1, nr. 1, om rådighedsløn og ventepenge får dog først fuldt ud virkning for tjenestemænd, der afskediges til fratræden den 30. juni 1994 eller senere.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

Kapitel 15 a

EF-statsborgere

3. I § 58 c indsættes som nyt stk. 1

»Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at statsborgere i de øvrige nordiske lande, der ansættes i staten, folkeskolen eller folkekirken, ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd.«

Stk. 1 bliver herefter stk. 2.

§ 32. Hvis en tjenestemand afskediges, fordi ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform medfører, at hans stilling nedlægges, og det ikke er muligt at anvise ham en anden stilling, som han efter §§ 12 -13 har pligt til at overtage, bevarer han sin hidtidige lønning i 3 år, dog ikke længere end til den for stillingen fastsatte afgangsalder. I denne periode er han omfattet af reglerne i §§ 12-13.

Stk. 2. Såfremt den pågældende opnår ansættelse, som efter tjenestemandspensionslovens § 4 medregnes i pensionsalderen som tjenestemand, inddrages den i stk. 1 omtalte rådighedsløn. Tilsvarende gælder for ventepente, der måtte være tillagt tjenestemænd i medfør af den forud for 1. juli 1969 gældende tjenestemandslovgivning.

2. Overskriften til kapitel 15 a affattes således

»Nordiske statsborgere og EF-statsborgere«

§ 58 c. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at personer, der ansættes i staten, folkeskolen eller folkekirken i henhold til De Europæiske Fællesskabers regler om arbejdskraftens frie bevægelighed, ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd.

Ingen

Nr LSF 200

Forslag til Lov om ændring af lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken

Fremsat af finansministeren (Henning Dyremose)

den 15. maj 1991

Vedtaget ved tredjebehandling den 30. maj 1991

Lov nr. 382 af 06/06/1991