1990 LSF 193 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSGIVERNES ELEVREFUSION OG LOV OM ERHVERVSUDDANNELSER (ÆNDRING AF BIDRAG, REFUSIONSORDNING, ARBEJDSGIVERKREDS, MOBILITETSFREMMENDE YDELSER M.V.)

Bilag 1

Dansk Arbejdsgiverforening25. februar 1991.

Landsorganisationen i Danmark

Praktikpladsudvalget

På baggrund af drøftelser i udvalget er parterne nået til enighed om følgende

1. DA og LO er enige om, at der skal oprettes så mange ordinære uddannelsespladser i virksomhederne som muligt, så behovet for praktikpladskompenserende undervisning (PKU) bliver så begrænset som muligt.

2. DA og LO er enige om, at der skal opbygges et selvstændigt system - uafhængigt af offentligt styring -, (partsstyret system), i hvilket ansvaret for at etablere såvel normale uddannelsespladser som PKU påhviler de faglige udvalg.

De faglige udvalg skal årligt afgive et bud på behovet for uddannelsespladser inden for faget.

3. På baggrund af indmeldinger fra de faglige udvalg og tilmeldingerne fra eleverne fastsætter Erhvervsuddannelsesrådet i april måned et samlet, realistisk måltal for årets antal uddannelsesaftaler.

4. Måltallet fordeles på en kvote mellem den private og den offentlige sektor. Såfremt kvoten er opfyldt for det samlede private erhvervsliv, bortfalder afgiften til finansiering af PKU-undervisning.

5. DA og LO er enige om, at den offentlige kvote skal forøges gradvist og med mindst 500 pladser i 1991. Der er ligeledes enighed om, at det offentlige må påtage sig det økonomiske ansvar for deres del af kvoten.

6. Der er enighed om, at AER for det private arbejdsmarkeds vedkommende finansierer en forøgelse af lønrefusionen under skoleophold og PKU-undervisning. De faglige udvalg er ansvarlige for indhold af såvel normale uddannelsesforløb som for PKU-uddannelsesforløb.

7. Vedrørende finansieringen er der enighed mellem DA og LO om at anbefale en kombination af en forhøjelse af AER-refusion af løn under skoleophold og en modificeret model 3. Det indebærer, at virksomhederne betaler et beløb pr. ansat, men får en modregning på kr. 6.000 pr. år pr. elev. Anvendelsen af model 3 må dog aldrig indebære, at en virksomhed får overskud på elevfradraget. Der er enighed om, at refusionen af løn under skoleophold andrager 90 pct. i gennemsnit; refusionen fastsættes af AER's bestyrelse en gang årligt til et fast kronebeløb på 1., 2., 3. og 4. år. Forhøjelsen af AER-refusionen fra ca. 70 pct. til de foreslåede 90 pct. ophører med udgangen af 1994.

8. DA og LO er enige om, at andre uddannelser end uddannelser efter erhvervsuddannelsesloven med et væsentligt praktikindhold bør ligestilles med hensyn til at opnå ret til modregning. Det er et krav, at uddannelsesforholdet kan dokumenteres, det vil sige at der foreligger kontrakt eller uddannelsesaftale; og det er et krav, at der er tale om vekseluddannelse med lønnet praktik.

9. Der er ikke enighed mellem DA og LO om aflønningen under PKU-uddannelse. Hvor DA er af den opfattelse, at eleverne skal have SU på samme vilkår som andre unge på tilsvarende skolebaserede uddannelser, fastholder LO, at eleverne skal ligestilles med elever, der har uddannelsesaftale for så vidt angår løn m.v. i henhold til den vedtagne Lov om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser, nr. 437 af 13. juni 1990, § 5.

10. DA og LO er enige om, at der skal foretages en reel egnethedsvurdering. DA og LO er endvidere enige i, at eksisterende love og bekendtgørelser giver mulighed herfor. DA og LO er enige om, at de faglige udvalg skal udmønte de foreliggende generelle bestemmelser i konkrete vejledninger med egnethedskrav på de enkelte faglige områder. De lokale uddannelsesudvalg søges inddraget i udmøntningen af reglerne og i skolernes visiteringsproces. Der er enighed mellem DA og LO om at opfordre de faglige udvalg til at drøfte egnethedskrav.

Udvalget har drøftet spørgsmålet om den faglige mobilitet på handels- og kontorområdet. LO finder, at den eksisterende fortolkning af kravet til faglig mobilitet er tilstrækkelig. DA ønsker, at handels- og kontorområdet skal være et fagligt søgeområde, og vil opfordre ministeren til at resolvere i sagen.

Parterne er dog enige om at opfordre de faglige udvalg på området til at undersøge og vurdere spørgsmålet.

DA og LO er enige om, at der ikke på samme tid må være ledige uddannelsespladser og PKU-pladser på et uddannelsesområde, og at der er en sammenhæng mellem kravene om faglig og geografisk mobilitet. Elever, der er meget mobile fagligt behøver ikke at flytte sig så meget geografisk. DA og LO er enige om at fastslå, at elever, der fastholder deres primære uddannelsesønske, har søgepligt i hele landet.

DA og LO er enige om, at der er behov for en styrket vejledningsindsats i forhold til de søgende med henblik på at sikre flere søgende til uddannelser med overskydende pladskapacitet eller gode beskæftigelsesmuligheder.

Der er enighed om, at eleverne skal vejledes til større fleksibilitet, og at overgangskurser kan tilbydes som PKU-kurser.

11. Der er enighed mellem DA og LO om, at der bør udformes supplerende og mere præcise krav til skolernes registrerings- og formidlingssystem i forbindelse med tilvejebringelse af lære- og praktikpladser, således at den enkelte skole tilknyttes et landsdækkende system.

12. Med henblik på at undgå konkurrenceforvridning gennem elevproduktion på PKU-uddannelse er der enighed om, at de faglige udvalg skal udforme regler herom; heri kunne blandt andet indgå, at det overvejes at lægge det praktiske arbejde under udstationering i virksomhederne.

13. Der er enighed om, at parterne drøfter en fælles kampagneindsats for at skaffe flere ordinære uddannelsespladser.

§ 1

I lov nr. 796 af 30. november 1990 om Arbejdsgivernes Elevrefusion foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

2. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Undtaget er endvidere religiøse samfund, der er fritaget for bidragspligt i medfør af § 4, stk. 3, nr. 1, i lov om arbejdsmarkedsbidrag.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

3. § 2, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion regler om, hvilke arbejdsgivere der efter stk. 1 og stk. 2 ikke skal være omfattet af loven, samt om fremgangsmåden ved ansøgning om at blive undtaget fra loven.«

4. I § 7, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »ordningernes administration«: », jf. dog § 9 a«.

5. § 9, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Arbejdsgivernes Elevrefusion yder refusion til de i § 2 nævnte arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale, der omfatter såvel skoleophold som praktikophold, har udbetalt løn under skoleophold til elever under erhvervsuddannelse og til elever under uddannelser, der efter undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse kan sidestilles hermed.«

6. Efter kapitel 3 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 3 a

Tillæg til lønrefusionen

§ 1

I lov nr. 796 af 30. november 1990 om Arbejdsgivernes Elevrefusion foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 1, 2.pkt., ophæves.

2. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Undtaget er endvidere religiøse samfund, der er fritaget for bidragspligt i medfør af § 4, stk. 3, nr. 1, i lov om arbejdsmarkedsbidrag.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

3. § 2, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion regler om, hvilke arbejdsgivere der efter stk. 1 og stk. 2 ikke skal være omfattet af loven, samt om fremgangsmåden ved ansøgning om at blive undtaget fra loven.«

4. I § 7, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »ordningernes administration«: », jf. dog § 9 a«.

5. § 9, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Arbejdsgivernes Elevrefusion yder refusion til de i § 2 nævnte arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale, der omfatter såvel skoleophold som praktikophold, har udbetalt løn under skoleophold til elever under erhvervsuddannelse og til elever under uddannelser, der efter undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse kan sidestilles hermed.«

6. Efter Kapitel 3 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 3 a

Tillæg til lønrefusionen

§ 1

I lov nr. 796 af 30. november 1990 om Arbejdsgivernes Elevrefusion foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

2. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Undtaget er endvidere religiøse samfund, der er fritaget for bidragspligt i medfør af § 4, stk. 3, nr. 1, i lov om arbejdsmarkedsbidrag.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

3. § 2, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion regler om, hvilke arbejdsgivere der efter stk. 1 og stk. 2 ikke skal være omfattet af loven, samt om fremgangsmåden ved ansøgning om at blive undtaget fra loven.«

4. I § 7, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »ordningernes administration«: », jf. dog § 9 a«.

5. § 9, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Arbejdsgivernes Elevrefusion yder refusion til de i § 2 nævnte arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale, der omfatter såvel skoleophold som praktikophold, har udbetalt løn under skoleophold til elever under erhvervsuddannelse og til elever under uddannelser, der efter undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse kan sidestilles hermed.«

6. Efter kapitel 3 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 3 a

Tillæg til lønrefusionen

Bilag 2

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

1. § 2, stk. 1, 2.pkt., ophæves.

2. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Undtaget er endvidere religiøse samfund, der er fritaget for bidragspligt i medfør af § 4, stk. 3, nr. 1, i lov om arbejdsmarkedsbidrag.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

3. § 2, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion regler om, hvilke arbejdsgivere der efter stk. 1 og stk. 2 ikke skal være omfattet af loven, samt om fremgangsmåden ved ansøgning om at blive undtaget fra loven.«

§ 2

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 22. juni 1990, ophæves § 45.

§ 2

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 22. juni 1990, ophæves § 45.

§ 2. Loven omfatter samtlige arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, bortset fra offentlige myndigheder og private institutioner, hvis udgifter overvejende dækkes af offentlige tilskud. Undtaget er endvidere de selskaber i tilknytning til folkekirken eller andre kristne trossamfund, hvis eneste formål er at drive missionsvirksomhed uden for landet.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om, hvilke arbejdsgivere der efter stk. 1 ikke skal være omfattet af loven, samt om fremgangsmåden ved ansøgning om at blive undtaget fra loven.

4. I § 7, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »ordningernes administration«: », jf. dog § 9 a«.

§ 2

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 22. juni 1990, ophæves § 45.

§ 2

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 22. juni 1990, ophæves § 45.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1991.

Stk. 2. Bidraget efter § 12, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 7, opkræves i 1991 med en sats på 200 kr. pr. den 1. september og den 1. december 1991. Bidraget efter § 9 a, som affattet ved § 1, nr. 6, opkræves første gang den 1. september 1991.

Stk. 3. Udbetaling af refusionstillæg efter § 9 a, som affattet ved § 1, nr. 6, sker for løn udbetalt til elever under skoleophold, der er påbegyndt efter den 1. juli 1991. Der udbetales ikke refusionstillæg til skoleophold, der påbegyndes efter den 31. december 1994. Eventuelle overskydende midler anvendes til afholdelse af de i § 12, stk. 1, nævnte udgifter.

Stk. 4. Det i § 14 a, stk. 4, som affattet ved § 1, nr. 10, nævnte beløb overføres første gang i 1992. Senest den 31. december 1991 overføres til Arbejdsgivernes Elevrefusion eventuelle uforbrugte midler af Undervisnings-og Forskningsministeriets bevilling i 1991 til mobilitetsfremmende ydelser.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1991.

Stk. 2. Bidraget efter § 12, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 7, opkræves i 1991 med en sats på 200 kr. pr. den 1. september og den 1. december 1991. Bidraget efter § 9 a, som affattet ved § 1, nr. 6, opkræves første gang den 1. september 1991.

Stk. 3. Udbetaling af refusionstillæg efter § 9 a, som affattet ved § 1, nr. 6, sker for løn udbetalt til elever under skoleophold, der er påbegyndt efter den 1. juli 1991. Der udbetales ikke refusionstillæg til skoleophold, der påbegyndes efter den 31. december 1994. Eventuelle overskydende midler anvendes til afholdelse af de i § 12, stk. 1, nævnte udgifter.

Stk. 4. Det i § 14 a, stk. 4, som affattet ved § 1, nr. 10, nævnte beløb overføres første gang i 1992. Senest den 31. december 1991 overføres til Arbejdsgivernes Elevrefusion eventuelle uforbrugte midler af Undervisnings-og Forskningsministeriets bevilling i 1991 til mobilitetsfremmende ydelser.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Ved lov nr. 796 af 30. november 1990 om Arbejdsgivernes Elevrefusion, AER, (lovforslag nr. 59 i folketingsåret 1990-91/1. samling) indførtes en finansieringsordning for praktikpladskompenserende undervisning, der etableres efter lov nr. 437 af 13. juni 1990 om tilvejebringelse af lære-og praktikpladser. De to love er en opfølgning af regeringens aftale af 10. maj 1990 med Socialdemokratiet om sikkerhed for et tilstrækkeligt antal lære-og praktikpladser.

Finansieringen i den nuværende lov er opbygget således, at bidragspligten til Arbejdsgivernes Elevrefusion er afhængig af, om den pågældende arbejdsgiver har opfyldt et fastsat mål for virksomhedens antal elever. Er dette mål ikke opfyldt fuldt ud, skal arbejdsgiveren betale et bidrag pr. fuldtidsansat, bortset fra en. I 1991 er bidraget 750 kr. pr. ansat, og første rate forfalder til betaling den 1.juni 1991.

Siden lovens vedtagelse i november 1990 er der fra mange sider fremført en stærk kritik af bidragssystemet. På denne baggrund nedsatte LO og DA efter et møde hos undervisnings- og forskningsministeren (den 15. januar 1991) et fælles udvalg, der som led i en sammenhængende løsning på praktikpladsområdet blandt andet skulle overveje finansieringsproblemerne.

Den 1. marts 1991 afleverede DA og LO en aftaletekst, som de to organisationer var blevet enige om. Aftaleteksten af 25. februar 1991 er optrykt som bilag 1 til lovforslaget.

Nærværende lovforslag svarer med visse justeringer til den af LO og DA foreslåede finansieringsmodel, herunder en forhøjelse af elevrefusionen. Parterne finder, at modellen vil fremkalde et større udbud af praktikpladser end den nuværende ordning samtidig med, at den antages at medføre en mere retfærdig fordeling af de økonomiske byrder på arbejdsgiverne.

Forslaget går ud følgende

1. Forøgelse af lønrefusionen fra den nuværende gennemsnitlige dækningsgrad på ca. 70 pct. til ca. 90 pct. Dette lønrefusionstillæg finansieres af de i §2 nævnte private arbejdsgivere ved et nyt generelt bidrag pr. ansat. Der betales ikke bidrag for en ansat og for elever, der er omfattet af lovens §12, stk.4. Bestyrelsen beslutter det årlige kronebeløb for lønrefusionstillægget. Den eksisterende statsfinansierede lønrefusionsordning ændres ikke. Staten dækker ikke eventuelle underskud for det nye lønrefusionstillæg.

2. Finansieringen af den praktikpladskompenserende undervisning og visse andre udgifter afløses af en ny generel bidragsordning. Alle omfattede arbejdsgivere betaler et i loven fastsat bidrag, dog ikke for en ansat og for elever, der er omfattet af §12, stk. 4. I bidraget fratrækkes endvidere 1500 kr. pr. kvartal for de af §12, stk. 4, omfattede elever, indtil bidraget er 0 kr.

Størrelsen af de årlige arbejdsgiverbidrag, der skal finansiere den praktikpladskompenserende undervisning m.v., fastsættes i de årlige finanslove i form af en tekstanmærkning.

Undervisnings-og Forskningsministeriet vil i forbindelse med de årlige beregninger af bidragets størrelse søge at imødegå den usikkerhed, der knytter sig til elevtallet, ved at anlægge et skøn i underkanten af det forventede udgiftsbehov for at undgå, at der i løbet af året opsamles en større reserve. Underskuddet vil om nødvendigt blive dækket foreløbigt af Undervisnings-og Forskningsministeriet. De af Undervisnings-og Forskningsministeriet således afholdte udgifter og renter heraf vil blive opkrævet via Arbejdsgivernes Elevrefusion i det efterfølgende år.

Såfremt der i forbindelse med ordningens ophør vil være uforbrugte midler, vil ministeriet fremsætte lovforslag med henblik tilbageføring af midlerne til den af AER omfattede arbejdsgiverkreds.

Derimod ligger det klart uden for regeringens hensigt og ønsker, at sådanne eventuelle overskud skal inddrages til andre formål.

3. Med henblik på at fremme ligestillingen mellem elever i den praktikpladskompenserende undervisning og elever med uddannelsesaftale foreslås det, at Arbejdsgivernes Elevrefusion yder økonomisk støtte til værktøj, værnemidler o.lign. og transporttilskud til elever under den egentlige værkstedsundervisning. Udgifterne finansieres af det under pkt. 2 nævnte bidrag.

4. For at fremme den geografiske mobilitet foreslås det, at det under pkt. 2 nævnte bidrag også skal medgå til finansiering af økonomisk støtte til elever med henblik på indgåelse af en uddannelsesaftale, såkaldte mobilitetsfremmende ydelser. Ordningen omfatter efter forslaget også deltagelse i praktikpladskompenserende undervisning. Samtidig foreslås reglen i erhversuddannelseslovens § 45 om mobilitetsfremmende ydelser ophævet.

5. Endvidere fremsættes forslag til en mindre ændring af lovens arbejdsgiverkreds, idet religiøse samfund fritages for at være omfattet af AER-loven. Hertil kommer forslag til mindre justeringer af lovteksten.

Økonomiske og administrative konsekvenser.

Forslaget opererer med, at den nuværende lønrefusion med en gennemsnitlig dækning på ca 70 pct. fortsat dækkes ved, at staten kvartalsvis overfører midler til AER.

Udgifterne til en midlertidig forøgelse af lønrefusionen fra de nuværende ca. 70 pct. til ca. 90 pct. finansieres derimod af arbejdsgiverne. AER har beregnet, at finansieringsbehovet i 1991 vil udgøre 46 mio. kr. stigende til 235 mio. kr. i 1992. Udgifterne til den forhøjede lønrefusion er beregnet på grundlag af AER's elevbestand samt en skønnet tilgang på 36.200 elever i den private sektor i hver af årene 1991 og 1992. Det er endvidere forudsat, at den forhøjede lønrefusion først får virkning for skoleophold, der påbegyndes efter 1. juli 1991.

Størrelsen af bidraget til den forhøjede lønrefusion vil i 1991 udgøre 51 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. I 1992 vil bidraget stige til i alt 240 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder.

Den nuværende finansieringsordning for praktikpladskompenserende undervisning afløses ifølge lovforslaget af et generelt bidrag, hvor den enkelte arbejdsgiver kan modregne et beløb på kr. 1500 pr. kvartal pr. beskæftiget uddannelsessøgende omfattet af lovforslagets § 12, stk. 4.

Udgifterne til praktikpladskompenserende undervisning afhænger af, hvor mange elever der deltager i undervisningen. Elevtallet er imidlertid behæftet med stor usikkerhed, idet det afhænger af såvel tilgangens som afgangens størrelse og fordeling over tid, idet det må forventes, at adskillige elever under uddannelsesforløbet bliver tilbudt en ordinær praktikplads.

Udgifter til praktikpladskompenserende undervisning m.v. fordelt på handelsskoler og tekniske skoler pr. 100 elever i 1991-priser samt med en fordeling på uddannelsesretninger svarende til de elever, der påbegyndte den praktikpladskompenserende undervisning i 1991, fremgår af tabel 1 og tabel 2.

Foreløbige skøn over udgifterne til mobilitetsfremmende ydelser og tilskud til befordring, værktøj mv. peger på udgifter op til 10 mio. kr.

Tabel 1. Udgifter til praktikpladskompenserende undervisning pr. 100 elever, handelsskoler, mio. kr.

----------------------------------------------- År 1 År 2 I alt/ forløb ----------------------------------------------- Praktikundervisning 5.2 5.6 10.8 Ordinær undervisning 0.8 0.1 0.9 Elevgodtgørelse 7.3 7.3 14.6 ----------------------------------------------- I alt 13.3 13.0 26.3 -----------------------------------------------

Tabel 2. Udgifter til praktikpladskompenserende undervisning pr. 100 elever, Tekniske Skoler, mio. kr.

------------------------------------------------------- År 1 År 2 År 3 I alt ------------------------------------------------------- Praktikundervisning 7.1 6.9 7.0 21.0 Ordinær undervisning 2.4 2.2 2.2 6.8 Elevgodtgørelse 7.1 7.1 7.1 21.3 ------------------------------------------------------- I alt 16.6 16.2 16.3 49.1 -------------------------------------------------------

I de skønnede udgifter indgår skolernes ekstraordinære etableringsomkostninger i 1991 som følge af foranstaltninger i henhold til lov om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser m.v.

Hertil kommer mindre udgifter til skolehjemsophold og befordring.

Udgifterne til praktikpladskompenserende undervisning for 1991 kan delvist opgøres på grundlag af de ca 1.800 elever, der tilmeldte sig undervisningen med påbegyndelse den 7. januar 1991 korrigeret med, at den nuværende bestand udgør ca 1.200 elever.

Hertil kommer antallet af egnede praktikpladssøgende elever fra den årgang, der afslutter basisåret i sommeren 1991. Disse elever forventes at modtage konkrete tilbud fra omkring den 1. november til ca 1. januar 1992.

Forudsættes der en årlig tilgang af elever af samme størrelse som for 1991 (ca. 1.800 elever) fordelt ligeligt mellem handels- og kontoruddannelser og uddannelser på de tekniske skoler, vil de samlede udgifter til praktikpladskompenserende undervisning, jfr. tabel 3, udgøre i alt ca. 290 mio kr i 1991 og ca. 515 mio kr i 1992.

Ligesom usikkerheden med hensyn til elevtallet påvirker skønnet over de samlede udgifter er omsætningen til et bidrag pr. fuldtidsbeskæftiget påvirket af usikkerhed med hensyn til det faktiske antal modregningsberettigede elever, jævnfør forslaget om ændret affattelse af § 12. Det skønnes, at der skal opkræves et bidrag pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder på i alt 400 kr i 1991 og 700 kr i 1992.

Tabel 3. Udgifter for den nuværende årgang elever, der deltager i praktikpladskompenserende undervisning samt budgetteret udgiftsbehov med en årlig tilgang pr. 1. november på 1.800 elever i 1991-priser, mio. kr.

------------------------------------------------------------~ År 1991 1992 1993 1994 ------------------------------------------------------------~ Nuværende årgang 218 178 107 Nytilgang 1.800 elever 49 318 565 687 Udgifter til administration 12 10 10 10 Mobilitetsfremmende ydelser, befordringstilskud m.v. 10 10 10 10 ------------------------------------------------------------~ I alt 289 516 692 707 ------------------------------------------------------------~

Udgifterne til den nuværende årgang er baseret på en tilgang på ca 1.800 elever pr. 7. januar og en elevbestand på ca 1.200 elever pr. 12. april 1991.

Hvis der kan sikres tilsagn om, at de nuværende elever under praktikpladskompenserende undervisning placeres i ordinære læreforhold inden 1. juli 1991, vil udgifterne kunne reduceres til ca 200 mio kr i 1991 og ca 338 mio kr i 1992, mens bidragssatserne kan reduceres til ca 300 kr i 1991 og til ca 500 kr i 1992. I givet fald forudsættes fremsat ændringsforslag om 1991-bidraget.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser.

Til § 1

Til nr. 1-3

Det foreslås, at kredsen af arbejdsgivere, der er undtaget fra AER~ loven udvides til også at omfatte religiøse samfund, der efter § 4, stk.3, nr. 1, i lov om arbejdsmarkedsbidrag er fritaget for at betale arbejdsmarkedsbidrag. Fritagelsen indebærer, at de pågældende institutioner m.fl. ikke kan modtage ydelser efter AER-loven og samtidig er fritaget for at betale bidrag til AER.

Religiøse samfund omfatter trossamfund anerkendt i henhold til kongelig resolution samt trossamfund, som Kirkeministeriet har meddelt vielsesbemyndigelse. Folke- og frikirkelige organisationer og missionsselskaber, frie kirkelige organisationer, private selvejende kirkelige institutioner, frimenigheder og frikirker er ligeledes omfattet af § 4, stk.3, i lov om arbejdsmarkedsbidrag. Tilsvarende gælder de ydremissionsselskaber, der hidtil har været fritaget for at være omfattet af AER-loven.

Det foreslås, at bestyrelsen får indstillingsret med henblik på fremtidige ændringer i den bekendtgørelse, der fastlægger hvilke arbejdsgivere, der kan anses for omfattet af lovens undtagelsesbestemmelse. Undtagelse for arbejdsgivere i medfør af § 4, stk.3, nr. 1, i lov om arbejdsmarkedsbidrag følger dog regelsæt og administrativ praksis efter denne lov.

De religiøse samfund kan opnå fritagelse efter samme regler som andre arbejdsgivere, d.v.s. ved indgivelse af ansøgning efter reglerne i den gældende bekendtgørelse. Fritagelsen har virkning fra begyndelsen af det kvartal, hvori AER har modtaget ansøgning om fritagelse.

De øvrige ændringsforslag til § 2 er en teknisk opfølgning af ændringen vedrørende de religiøse samfund. Der sker ikke i øvrigt udvidelser eller ændringer vedrørende kredsen af fritagne arbejdsgivere.

Til nr. 5

Lønrefusion til arbejdsgivere har altid været ydet under lærlinges og elevers skoleophold under den betingelse, at uddannelsesaftalen omfattede såvel skole- som praktikophold. Denne betingelse foreslås lovfæstet. Det er herved tilsigtet at lave en klar afgrænsning til den nye gruppe af uddannelser, der berettiger til fradrag efter § 12, stk. 4., men som ikke skal give adgang til lønrefusion efter § 9.

Til nr. 6

Der henvises til pkt. 7 i Aftaletekst af 25. februar 1991, der er optaget som bilag til lovforslaget.

Refusionstillægget påregnes fastsat således, at det i gennemsnit giver en lønrefusion på ca. 90 pct. af den løn, der udbetales til de i § 9 nævnte elever under disses skoleophold.

Refusionstillægget finansieres ved opkrævning af det nye generelle arbejdsgiverbidrag.

Staten dækker ikke et eventuelt underskud for refusionstillægget, og AERs bestyrelse kan derfor blive nødsaget til at nedsætte størrelsen af lønrefusionstillægget, såfremt det viser sig, at udgifterne til tillægget bliver større end forudsat ved bidragsfastsættelsen efter stk. 2 og 4.

Det vil ligeledes være muligt for bestyrelen at foreslå en ændret bidragssats i det( normalt) årligt fastsatte bidrag efter stk.4. Det bør dog af hensyn til arbejdsgiverne tilstræbes, at lønrefusions- og bidragssatser gælder for et år ad gangen.

Ordningen ophører med virkning for skoleophold, der påbegyndes efter den 31. december 1994.

Til nr. 7

Til stk.1 og 2.

Som noget nyt kan bidraget efter § 12 også finansiere visse udgifter til værktøj m.v., befordring for elever i værkstedspraktik og mobilitetsfremmende ydelser, jf. forslag til § 12 a og § 14 a (lovforslagets nr. 8 og 10) og bemærkningerne hertil. Udgiften til disse ydelser indgår følgelig i det i stk. 2 nævnte bidrag.

Til stk. 3 og 4.

I bidragene foretages et fradrag på 15oo kr. i kvartalet pr.fuldtidsansat uddannelsessøgende.

Bestemmelsen omfatter følgende uddannelser

1) De i § 9, jf. § 22, nævnte uddannelser, det vil for tiden sige erhvervsuddannelser, lærlinge - og efguddannelser, samt de sidestillede uddannelser, der for tiden er apoteksassistent, dele af landmandsuddannelsen (fagligt teknisk kursus) samt en eventuel ny grunduddannelse for landmænd. Fradrag foretages for såvel skole- som praktikperiode for de af § 9 omfattede elever.

2) Herudover kan foretages fradrag for lønnede perioder for uddannelsesøgende, der er under en af nedenstående grunduddannelser eller korte videregående uddannelser for den af uddannelsesaftalen omfattede praktikperiode. Det er en betingelse, at såvel skole - som praktikophold er reguleret ved eller i henhold til lov.

Ved lovforslagets fremsættelse er det oplyst, at følgende uddannelser er omfattet af nr. 2

- Grundlæggende tekniske uddannelser ( lov om godkendelse af handelsskoler og tekniske skoler samt tilskud m.v. til disse skoler) påbegyndt før 1. januar 1991, fx. teknisk tegner og farveriassistent.

- Videregående teknikeruddannelser, jf. lov om videregående teknikeruddannelser.

- Videregående handelsuddannelser, jf. lov om erhvervsskoler (og bekendtgørelse nr. 729 af 28. december 1982 om korte videregående uddannelser på handelsskolerne.)

- Obligatorisk erhvervspraktik (værkstedsskole/kursus og Htx) som betingelse for optagelse i videregående teknikeruddannelser, jf. bekendtgørelser herom.

- Maskinmesteraspirant via den et-årige værkstedsskole, jf. lov om uddannelse af maskinmestre.

- Styrmandsaspirant, jf. lov om søfartsuddannelse.

- Skovtekniker, jf. lov om uddannelse af skovteknikere.

Såfremt uddannelsessøgende i grundlæggende social- og sundhedsuddannelser samt økonomauddannelsen undtagelsesvis kommer i praktik hos en af AER-loven omfattet arbejdsgiver, vil disse elever også give ret til fradrag efter stk.4, nr. 2.

3) Efter bestemmelsen i nr. 3 kan en praktikuddannelse give grundlag for fradrag, selv om uddannelsen ikke er reguleret ved lov eller i henhold til lov som en grunduddannelse eller en kort videregående uddannelse. Den enkelte uddannelsessøgende kan i disse tilfælde dog kun give grundlag for fradrag i højst 3 år af den lønnede uddannelsestid, incl. eventuelle lønnede perioder med teoriundervisning, som er omfattet af en ansættelsesaftale mellem virksomheden og den uddannelsessøgende.

For at en praktikuddannelse vil være omfattet af bestemmelsen, skal uddannelsen være et led i en samlet uddannelse, og den skal opfylde en af følgende betingelser

1. uddannelsesordningen skal være aftalt eller godkendt af vedkommende overenskomstparter, d.v.s. de parter som i henhold til de aftaleforhold, der er almindeligt anerkendte på arbejdsmarkedet, indgår overenskomster for det pågældende beskæftigelsesområde eller,

2. uddannelsesordningen er anerkendt af vedkommende brancheorganisation som en uddannelse, der, uanset dens virksomhedsinterne karakter, anses for kvalificerende for erhvervsudøvelse inden for branchen som helhed eller,

3. praktikuddannelsen skal af en offentlig myndighed være fastsat som betingelse for at opnå en autorisation eller lignende godkendelse eller,

4. praktikuddannelsen skal af en offentlig myndighed være fastsat som betingelse for at deltage i eller afslutte en mellemlang eller lang videregående uddannelse, dog er eventuel praktikuddannelse i tilknytning til studier på Universiteter, Universitetscentre, Danmarks Tekniske Højskole og Danmarks Ingeniør Akademi ikke omfattet af bestemmelsen.

I alle tilfælde gælder, at den beskæftigelse, der kan komme på tale, skal have et klart uddannelsesformål ud over almindelig optræning af nyansatte o.lign. og ud over almindeligt krav om opnåelse af en vis erfaring før overtagelse af mere betroet arbejde m.v.

Ved lovforslagets fremsættelse vil følgende uddannelser ifølge de foreliggende oplysninger være omfattet af bestemmelsen

1) Revisor- og ejendomsmægleruddannelsen, jf. lov om åben uddannelse.

2) Obligatorisk erhvervspraktik (værkstedsskole, vækstedskursus og Htx) som betingelse for optagelse på teknikum og integreret erhvervspraktik i visse teknikumuddannelser, jf. lov om teknika.

3) Rederiernes elevuddannelser, d.v.s. den 2-årige shippinguddannelse, den 2-årige økonomiuddannelse, den 3-årige korrespondentuddannelse og den 2-årige industrielevuddannelse.

4) Montørelev- og teleteknikeruddannelsen (el- og teleselskaber).

5) Bank- og sparekasseelevuddannelsen.

6) Forsikringselevuddannelsen.

7) Plastmageruddannelse (2-årig), jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

8) Glasmageruddannelsen (3-årig), jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

9) Glassliberuddannelsen (3-årig), jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

10) Entreprenørområdets længerevarende specialarbejderuddannelser (2-årig specialarbejder, 2-årig betonmager og 2-årig tagdækker), jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

11) Tegnere og grafikerelever i reklamebranchen.

12) Skindsorter (Danske Pels Auktioner).

13) Mejeriingeniørernes 9 måneders obligatoriske praktikophold.

14) Dele af landmandsuddannelsen, der ikke er omfattet af lovens § 9, jf. højskoleloven og den ventede nye lov om landbrugsuddannelser.

15) Journalist, jf. lov om Danmarks Journalisthøjskole.

16) Forstkandidat (obligatorisk praktik).

17) Skibsassistent (matros).

Det må antages, at arbejdsgivere fremover vil lægge vægt på at antage elever i uddannelser, der giver adgang til fradrag m.v. Dette betyder, at uddannelser, der er medtaget som fradragsberettigede, beskyttes, mens sårbarheden for uddannelser, der ikke er med, øges. Det kan få utilsigtede konsekvenser ved uddannelser, hvor eleverne er konvertible for arbejdsgiverne. For at undgå disse konsekvenser er de konvertible uddannelser så vidt muligt medtaget i nr. 2 og 3.

Praktikken for uddannelsessøgende skal være lønnet, og uddannelsesaftalerne skal registreres. For erhvervsuddannelser m.fl. sker registreringen på de pågældende erhvervsskoler efter reglerne i erhvervsuddannelsesloven.

Andre uddannelsesaftaler registreres af Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Af administrative grunde forventes der udstedt regler om, at fradrag først kan foretages fra begyndelsen af det kvartal, hvori AER modtager en anmodning om registrering af uddannelsesaftalen.

Der betales endvidere ikke bidrag for de af §12, stk.4, omfattede elever og uddannelsesøgende, jf. § 15, stk.2, sidste pkt.

I overensstemmelse med den gældende administrative ordning for Arbejdsgivernes Elevrefusion, vil det være Arbejdsgivernes Elevrefusion, der træffer afgørelse om tvivlsspørgsmål, om hvorvidt betingelserne for fradrag for en uddannelsessøgende efter denne paragraf er opfyldt. AERs afgørelser kan indbringes for ankenævnet, der træffer den endelige administrative afgørelse.

Det forudsættes, at udviklingen med hensyn til omfanget af de fradrag, der i praksis vil blive foretaget på grundlag af bestemmelserne i nr. 2 og nr. 3 følges nøje, således at der kan gennemføres en revision af fradragsordningen, hvis det skulle vise sig, at den får et utilsigtet og uhensigtsmæssigt omfang.

Til nr. 8

Befordringsgodtgørelse efter bestemmelsen i §12, stk. 1, ydes til elever under den praktikpladskompenserende undervisnings ordinære skoleophold. Dette er nærmere beskrevet i lovbemærkningerne til lovforslag L 59, forslag til lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, folketingsåret 1990/91, 1. samling.

Elever med uddannelsesaftale har i praktikperioden adgang til at benytte de skattemæssige fradragsregler for befordring til arbejdspladsen.

For at fremme ligestillingen mellem elever i praktikpladskompenserende undervisning og elever med aftale foreslås det, at Arbejdsgivernes Elevrefusion yder befordringstilskud også til elever under den egentlige værkstedsundervisning samt økonomisk støtte til såvel »skole«~ som »værkstedselever« til værktøj, værnemidler og lignende, såfremt elever med aftale inden for den pågældende uddannelse er berettiget til sådanne ydelser fra arbejdsgiveren.

Det er med bestemmelsen tilsigtet, at elever i den praktikpladskompenserende undervisning så vidt muligt opnår samme økonomiske stilling som elever med uddannelsesaftale.

Bidrag hertil opkræves efter § 12, stk.2.

Bestyrelsen meddeler til Undervisnings- og Forskningsministeriet størrelsen af de med ordningen forbundne udgifter så betids, at beløbet kan indgå i finanslovforslaget.

Såfremt erhvervsskolerne ønskes inddraget i administrationen af disse ordninger, må det være en forudsætning, at administrationen følger generelle og enkle retningslinier. I givet fald bør disse fastsættes i samarbejde med skolerne eller disses organisationer. Befordringsreglerne bør således tage udgangspunkt i det eksisterende AER-befordringsregelsæt.

Til nr. 10

Indtil 1. marts 1991 har arbejdsformidlingen stået for tildeling af økonomisk støtte til elever med henblik på indgåelse af en uddannelsesaftale ( mobilitetsfremmende ydelser). Ordningen har for tiden hjemmel i § 45 i erhvervsuddannelsesloven. Pr. 1. marts 1991 overførtes ved aktstykke til Undervisnings- og Forskningsministeriet fra Arbejdsministeriet en bevilling på 300.000 kr. til ordningen. I finansloven for 1991 er i budgetoverslagsårene afsat 400.000 kr.

Det må antages, at en forbedret økonomisk støtte med henblik på indgåelse af uddannelsesaftaler vil fremme elevernes geografiske mobilitet med den virkning, at AER-omkostningerne til den praktikpladskompenserende undervisning vil falde. Det skyldes, at afgørelsen af, hvad der må betragtes som et rimeligt tilbud om en praktikplads, som eleven er forpligtet til at modtage, i det enkelte tilfælde vil falde forskelligt ud alt efter, om eleven samtidig bliver tilbudt en mobilitetsfremmende ydelse eller ikke.

Det foreslås derfor at forbedre de mobilitetsfremmende ydelser med henblik på indgåelse af ordinære uddannelsesaftaler og samtidig lade finansieringen og administrationen af ydelserne overgå til Arbejdsgivernes Elevrefusion. Forbedringen indebærer en forøgelse af bevillingen til ordningen, der samtidig udvides til også at omfatte tilskud i særlige tilfælde til andre boligudgifter, jf. stk. 1, nr. 5. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Eleverefusion fastsætter reglerne for ydelse af støtten.

Den nuværende ordning er hidtil blevet administreret efter Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 349 af 24. juni 1982, som ændret ved bekendtgørelse nr. 415 af 13. august 1984. Det vil fortsat være muligt at yde mobilitetsfremmende ydelser i samme udstrækning som fastsat i denne bekendtgørelse. Ordningen omfatter også indgåelse af aftaler med offentlige arbejdsgivere.

Elever i den praktikpladskompenserende undervisning vil også have mulighed for at opnå støtte efter denne paragraf med henblik på at indgåelse af en uddannelsesaftale til en af de i § 9 nævnte uddannelser.

Endvidere vil disse elever kunne opnå mobilitetsfremmende ydelser med henblik på deltagelse i praktikpladskompenserende undervisning, tilrettelagt både som ordinær skoleundervisning og som værkstedsundervisning.

Bidraget til ordningen opkræves efter AER-lovens § 12, stk. 2. Merudgifterne for AER opvejes af forventede besparelser ved nedbringelse af antallet af elever under den praktikpladskompenserende undervisning. Hertil kommer besparelser på befordringsudgifter.

Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen årligt budgettet for støtteordningen efter denne paragraf. For perioden 1. juni - 31. december 1991 ventes afsat ca. 3 mio. kr. hertil.

Om eventuel inddragelse af erhvervsskolerne i administrationen af ordningen henvises til bemærkningerne til nr. 8.

Indtil 1. juni 1991 administreres de mobiltetsfremmende ydelser af Undervisnings-og Forskningsministeriet i overensstemmelse med reglerne i ovennævnte bekendtgørelse fra Arbejdsministeriet. Det forventes, at ministeriet vil have disponeret over størstedelen af 1991- bevillingen på 300.000 kr., jf. i øvrigt lovforslagets § 3, stk. 4.

Arbejdsgivernes Elevrefusion yder støtte efter denne paragraf til følgende udgifter afholdt af eleven efter 31. maj 1991

- rejseudgifter for rejser foretaget efter 31. maj 1991

- flytteudgifter for flytning sket efter 31. maj 1991 og

- boligudgifter for så vidt angår husleje o.l., der forfalder til betaling efter 31. maj 1991.

Undervisnings-og Forskningsministeriet går ud fra, at Arbejdsgivernes Elevrefusion vil være indstillet på at bevilge tilskud til boligudgifter til elever, der indtil 31 maj 1991 har modtaget tilskud hertil fra Undervisnings-og Forskningsministeriet.

Til nr. 11

Bidrag efter § 9 a og § 12, stk. 2, opkræves som et samlet bidrag.

Til nr. 14

Bidrag betales ikke for de af § 9 omfattede elever under såvel skole- som praktikophold. For de øvrige elever, der er omfattet af § 12, stk.4, betales ikke bidrag for den lønnede periode.

Til § 3, stk. 3.

Eventuelle overskydende midler fra refusionsordningen efter § 9 a overføres ved dennes ophør til finansieringsordningen efter § 12, stk. 1. Herved sikres det, at overskuddet kommer samme arbejdsgivere til gode, som har indbetalt bidrag til refusionsordningen. Det vil dog også være muligt at foretage justeringer i bidragets størrelse efter reglen i § 9 a, stk.4 . Der henvises til bemærkninger til nr. 6 ( § 9 a).

Til § 3, stk. 4.

Herom henvises til bemærkningerne til nr. 10.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1991.

Stk. 2. Bidraget efter § 12, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 7, opkræves i 1991 med en sats på 200 kr. pr. den 1. september og den 1. december 1991. Bidraget efter § 9 a, som affattet ved § 1, nr. 6, opkræves første gang den 1. september 1991.

Stk. 3. Udbetaling af refusionstillæg efter § 9 a, som affattet ved § 1, nr. 6, sker for løn udbetalt til elever under skoleophold, der er påbegyndt efter den 1. juli 1991. Der udbetales ikke refusionstillæg til skoleophold, der påbegyndes efter den 31. december 1994. Eventuelle overskydende midler anvendes til afholdelse af de i § 12, stk. 1, nævnte udgifter.

Stk. 4. Det i § 14 a, stk.4, som affattet ved § 1, nr. 10, nævnte beløb overføres første gang i 1992. Senest den 31. december 1991 overføres til Arbejdsgivernes Elevrefusion eventuelle uforbrugte midler af Undervisnings-og Forskningsministeriets bevilling i 1991 til mobilitetsfremmende ydelser.

Efter 2. behandling den 21. maj 1991

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1991.

Stk. 2. Bidraget efter § 12, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 7, opkræves i 1991 med en sats på 200 kr. pr. den 1. september og den 1. december 1991. Bidraget efter § 9 a, som affattet ved § 1, nr. 6, opkræves første gang den 1. september 1991.

Stk. 3. Udbetaling af refusionstillæg efter § 9 a, som affattet ved § 1, nr. 6, sker for løn udbetalt til elever under skoleophold, der er påbegyndt efter den 1. juli 1991. Der udbetales ikke refusionstillæg til skoleophold, der påbegyndes efter den 31. december 1994. Eventuelle overskydende midler anvendes til afholdelse af de i § 12, stk. 1, nævnte udgifter.

Stk. 4. Det i § 14 a, stk. 4, som affattet ved § 1, nr. 10, nævnte beløb overføres første gang i 1992. Senest den 31. december 1991 overføres til Arbejdsgivernes Elevrefusion eventuelle uforbrugte midler af Undervisnings-og Forskningsministeriets bevilling i 1991 til mobilitetsfremmende ydelser.

§ 7. Arbejdsgivernes Elevrefusion afholder udgifterne til refusion og tilskud efter § 1, nr. 1 og 2, samt udgifterne ved ordningernes administration. Takster for refusion fastsættes på de årlige finanslove efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion. Staten betaler hvert kvartal et beløb til Arbejdsgivernes Elevrefusion til dækning heraf.

5. § 9, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Arbejdsgivernes Elevrefusion yder refusion til de i § 2 nævnte arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale, der omfatter såvel skoleophold som praktikophold, har udbetalt løn under skoleophold til elever under erhvervsuddannelse og til elever under uddannelser, der efter undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse kan sidestilles hermed.«

§ 9 a. Arbejdsgivernes Elevrefusion yder et tillæg til den efter § 7, stk. 1, fastsatte lønrefusionstakst. § 9 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Arbejdsgivernes Elevrefusion opkræver hos de i § 2 nævnte arbejdsgivere bidrag til dækning af lønrefusionstillægget efter stk. 1. Opkrævningen sker efter reglerne i § 15.

Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion fastsætter under hensyntagen til det i medfør af stk. 5 fastsatte maksimale bidrag det beløb, der efter stk. 1 kan refunderes arbejdsgiverne.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion det bidrag, der skal opkræves hos arbejdsgiverne til dækning af lønrefusionstillæg efter stk. 1 og administrationsomkostningerne, der er forbundet med denne ordning.

Stk. 5. Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark fastsætter den maksimale størrelse af det enkelte bidrag efter stk. 4, ligesom de fastsætter, hvornår reguleringen af dette bidrag skal finde sted.«

7. § 12 affattes således

»§ 12. Arbejdsgivernes Elevrefusion opkræver bidrag til dækning af udgifterne efter § 5, stk. 1, jf. stk. 2, og § 6 i lov om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser, udgifterne efter § 12 a og § 14 a, visse befordrings- og skolehjemsudgifter samt udgifterne ved Arbejdsgivernes Elevrefusions administration af ordningerne. Bidragene opkræves hos de i § 2 nævnte arbejdsgivere.

Stk. 2. Bidragets størrelse pr. fuldtidsansat lønmodtager fastsættes i de årlige finanslove. Bidraget for 1991 udgør pr. fuldtidsansat lønmodtager 400 kr.

Stk. 3. I de samlede bidrag efter stk. 2 fratrækkes 1.500 kr. pr. kvartal pr. fuldtidsansat elev, der er under en af de i stk. 4 nævnte uddannelser. Er fradragene i et kvartal større end bidragene, bortfalder det overskydende fradrag. Opgørelsen af de samlede bidrag og fradragene heri foretages for hver ATP-indbetalende enhed.

Stk. 4. Det i stk. 3 fastsatte fradrag foretages for følgende uddannelsessøgende, der har en skriftlig aftale med virksomheden om gennemførelse af et uddannelsesforhold

1) de af § 9 omfattede elever under skoleophold og praktikophold, hvor eleven er lønnet af virksomheden,

2) uddannelsessøgende i grunduddannelser og korte videregående uddannelser i den af uddannelsesaftalen omfattede lønnede periode, såfremt både skoleophold og praktikophold er reguleret ved eller i henhold til lov, og

3) uddannelsessøgende i praktikuddannelser, der

a) er aftalt eller godkendt af vedkommende overenskomstparter eller anerkendt af vedkommende brancheorganisation eller

b) fastsat af en offentlig myndighed som betingelse for at opnå en autorisation eller lignende eller som betingelse for at deltage i eller afslutte en videregående uddannelse.

Det er en betingelse, at den lønnede uddannelsestid er led i en samlet uddannelse. Fradraget kan ydes i indtil 3 år af den lønnede uddannelsestid ifølge ansættelsesaftale. Praktikuddannelse i tilknytning til uddannelser på universiteter, universitetscentre og Danmarks Tekniske Højskole er ikke omfattet af bestemmelsen.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion, hvilke uddannelser der efter stk. 4, nr. 1-3, berettiger til fradrag, samt regler for registrering af aftaler, der skal danne grundlag for fradraget, og om betingelserne for at opnå fradrag.«

8. Efter § 12 indsættes

»§ 12 a. Arbejdsgivernes Elevrefusion yder befordringstilskud til elever under uddannelse efter § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser og økonomisk støtte til de af lov om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser omfattede elever til værktøj, værnemidler og lignende, såfremt elever med uddannelsesaftale i den pågældende uddannelse er berettiget til at modtage sådanne ydelser fra arbejdsgiveren. Bestyrelsen fastsætter størrelsen af ydelserne samt betingelserne for udbetaling af tilskud og støtte.

Stk. 2. Udgifterne efter stk. 1 dækkes af det i § 12, stk. 2, nævnte bidrag.«

9. §§ 13 og 14 ophæves.

10. Efter kapitel 5 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 5 a

Mobilitetsfremmende ydelser

§ 9 a. Arbejdsgivernes Elevrefusion yder et tillæg til den efter § 7, stk. 1, fastsatte lønrefusionstakst. § 9 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Arbejdsgivernes Elevrefusion opkræver hos de i § 2 nævnte arbejdsgivere bidrag til dækning af lønrefusionstillægget efter stk. 1. Opkrævningen sker efter reglerne i § 15.

Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion fastsætter, under hensyntagen til det i medfør af stk. 5 fastsatte maksimale bidrag, det beløb der efter stk. 1 kan refunderes arbejdsgiverne.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion det bidrag, der skal opkræves hos arbejdsgiverne til dækning af lønrefusionstillæg efter stk. 1 og administrationsomkostningerne, der er forbundet med denne ordning.

Stk. 5. Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark fastsætter den maksimale størrelse af det enkelte bidrag efter stk. 4, ligesom de fastsætter, hvornår reguleringen af dette bidrag skal finde sted.«

7. § 12 affattes således

»§ 12. Arbejdsgivernes Elevrefusion opkræver bidrag til dækning af udgifterne efter § 5, stk. 1, jf. stk. 2, og § 6 i lov om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser, udgifterne efter § 12 a, § 14 a, visse befordrings- og skolehjemsudgifter samt udgifterne ved Arbejdsgivernes Elevrefusions administration af ordningerne. Bidragene opkræves hos de i § 2 nævnte arbejdsgivere.

Stk. 2. Bidragets størrelse pr. fuldtidsansat lønmodtager fastsættes i de årlige finanslove. Bidraget for 1991 udgør pr. fuldtidsansat lønmodtager 400 kr.

Stk. 3. I de samlede bidrag efter stk. 2 fratrækkes 1500 kr. pr. kvartal pr. fuldtidsansat elev, der er under en af de i stk. 4 nævnte uddannelser. Er fradragene i et kvartal større end bidragene, bortfalder det overskydende fradrag. Opgørelsen af de samlede bidrag og fradragene heri foretages for hver ATP-indbetalende enhed.

Stk. 4. Det i stk. 3 fastsatte fradrag foretages for følgende uddannelsessøgende, der har en skriftlig aftale med virksomheden om gennemførelse af et uddannelsesforhold

1) de af § 9 omfattede elever under skoleophold og praktikophold, hvor eleven er lønnet af virksomheden,

2) uddannelsessøgende i grunduddannelser og korte videregående uddannelser i den af uddannelsesaftalen omfattede lønnede periode, såfremt både skoleophold og praktikophold er reguleret ved eller i henhold til lov og

3) uddannelsessøgende i praktikuddannelser, der

a) er aftalt eller godkendt af vedkommende overenskomstparter eller anerkendt af vedkommende brancheorganisation eller

b) fastsat af en offentlig myndighed som betingelse for at opnå en autorisation eller lignende eller som betingelse for at deltage i eller afslutte en videregående uddannelse.

Det er en betingelse, at den lønnede uddannelsestid er led i en samlet uddannelse. Fradraget kan ydes i indtil 3 år af den lønnede uddannelsestid ifølge ansættelsesaftale. Praktikuddannelse i tilknytning til uddannelser på Universiteter, Universitetscentre, Danmarks Tekniske Højskole og Danmarks Ingeniør Akademi er ikke omfattet af bestemmelsen.

Stk. 5. Undervisnings-og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion, hvilke uddannelser der efter stk. 4, nr. 1-3, berettiger til fradrag, samt regler for registrering af aftaler, der skal danne grundlag for fradraget, og om betingelserne for at opnå fradrag.«

8. Efter § 12 indsættes

»§ 12 a. Arbejdsgivernes Elevrefusion yder befordringstilskud til elever under uddannelse efter § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser og økonomisk støtte til de af lov om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser omfattede elever til værktøj, værnemidler og lignende, såfremt elever med uddannelsesaftale i den pågældende uddannelse er berettiget til at modtage sådanne ydelser fra arbejdsgiveren. Bestyrelsen fastsætter størrelsen af ydelserne samt betingelserne for udbetaling af tilskud og støtte.

Stk. 2. Udgifterne efter stk. 1 dækkes af det i § 12, stk. 2, nævnte bidrag.«

9. §§ 13 og 14 ophæves.

10. Efter Kapitel 5 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 5 a

Mobilitetsfremmende ydelser

§ 9. Arbejdsgivernes Elevrefusion yder refusion til de i § 2 nævnte arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale har udbetalt løn til elever under erhvervsuddannelse og til elever under uddannelser, der efter undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse kan sidestilles hermed. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion afgiver indstilling om de uddannelser, der bør sidestilles med erhvervsuddannelser.

6. Efter Kapitel 3 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 3 a

Tillæg til lønrefusionen

§ 9 a. Arbejdsgivernes Elevrefusion yder et tillæg til den efter § 7, stk. 1, fastsatte lønrefusionstakst. § 9 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Arbejdsgivernes Elevrefusion opkræver hos de i § 2 nævnte arbejdsgivere bidrag til dækning af lønrefusionstillægget efter stk. 1. Opkrævningen sker efter reglerne i § 15.

Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion fastsætter, under hensyntagen til det i medfør af stk. 5 fastsatte maksimale bidrag, det beløb der efter stk. 1 kan refunderes arbejdsgiverne.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion det bidrag, der skal opkræves hos arbejdsgiverne til dækning af lønrefusionstillæg efter stk. 1 og administrationsomkostningerne, der er forbundet med denne ordning.

Stk. 5. Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark fastsætter den maksimale størrelse af det enkelte bidrag efter stk. 4, ligesom de fastsætter, hvornår reguleringen af dette bidrag skal finde sted.«

7. § 12 affattes således

»§ 12. Arbejdsgivernes Elevrefusion opkræver bidrag til dækning af udgifterne efter § 5, stk. 1, jf. stk. 2, og § 6 i lov om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser, udgifterne efter § 12 a, § 14 a, visse befordrings- og skolehjemsudgifter samt udgifterne ved Arbejdsgivernes Elevrefusions administration af ordningerne. Bidragene opkræves hos de i § 2 nævnte arbejdsgivere.

Stk. 2. Bidragets størrelse pr. fuldtidsansat lønmodtager fastsættes i de årlige finanslove. Bidraget for 1991 udgør pr. fuldtidsansat lønmodtager 400 kr.

Stk. 3. I de samlede bidrag efter stk. 2 fratrækkes 1500 kr. pr. kvartal pr. fuldtidsansat elev, der er under en af de i stk. 4 nævnte uddannelser. Er fradragene i et kvartal større end bidragene, bortfalder det overskydende fradrag. Opgørelsen af de samlede bidrag og fradragene heri foretages for hver ATP-indbetalende enhed.

Stk. 4. Det i stk. 3 fastsatte fradrag foretages for følgende uddannelsessøgende, der har en skriftlig aftale med virksomheden om gennemførelse af et uddannelssforhold

1) de af § 9 omfattede elever under skoleophold og praktikophold, hvor eleven er lønnet af virksomheden,

2) uddannelsessøgende i grunduddannelser og korte videregående uddannelser i den af uddannelsesaftalen omfattede lønnede periode, såfremt både skoleophold og praktikophold er reguleret ved eller i henhold til lov og

3) uddannelsessøgende i praktikuddannelser, der

a) er aftalt eller godkendt af vedkommende overenskomstparter eller anerkendt af vedkommende brancheorganisation eller

b) fastsat af en offentlig myndighed som betingelse for at opnå en autorisation eller lignende eller som betingelse for at deltage i eller afslutte en videregående uddannelse.

Det er en betingelse, at den lønnede uddannelsestid er led i en samlet uddannelse. Fradraget kan ydes i indtil 3 år af den lønnede uddannelsestid ifølge ansættelsesaftale. Praktikuddannelse i tilknytning til uddannelser på Universiteter, Universitetscentre, Danmarks Tekniske Højskole og Danmarks Ingeniør Akademi er ikke omfattet af bestemmelsen.

Stk. 5. Undervisnings-og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion, hvilke uddannelser der efter stk. 4, nr. 1-3, berettiger til fradrag, samt regler for registrering af aftaler, der skal danne grundlag for fradraget, og om betingelserne for at opnå fradrag.«

§ 9 a. Arbejdsgivernes Elevrefusion yder et tillæg til den efter § 7, stk. 1, fastsatte lønrefusionstakst. § 9 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Arbejdsgivernes Elevrefusion opkræver hos de i § 2 nævnte arbejdsgivere bidrag til dækning af lønrefusionstillægget efter stk. 1. Opkrævningen sker efter reglerne i § 15.

Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion fastsætter under hensyntagen til det i medfør af stk. 5 fastsatte maksimale bidrag det beløb, der efter stk. 1 kan refunderes arbejdsgiverne.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion det bidrag, der skal opkræves hos arbejdsgiverne til dækning af lønrefusionstillæg efter stk. 1 og administrationsomkostningerne, der er forbundet med denne ordning.

Stk. 5. Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark fastsætter den maksimale størrelse af det enkelte bidrag efter stk. 4, ligesom de fastsætter, hvornår reguleringen af dette bidrag skal finde sted.«

7. § 12 affattes således

»§ 12. Arbejdsgivernes Elevrefusion opkræver bidrag til dækning af udgifterne efter § 5, stk. 1, jf. stk. 2, og § 6 i lov om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser, udgifterne efter § 12 a og § 14 a, visse befordrings- og skolehjemsudgifter samt udgifterne ved Arbejdsgivernes Elevrefusions administration af ordningerne. Bidragene opkræves hos de i § 2 nævnte arbejdsgivere.

Stk. 2. Bidragets størrelse pr. fuldtidsansat lønmodtager fastsættes i de årlige finanslove. Bidraget for 1991 udgør pr. fuldtidsansat lønmodtager 400 kr.

Stk. 3. I de samlede bidrag efter stk. 2 fratrækkes 1.500 kr. pr. kvartal pr. fuldtidsansat elev, der er under en af de i stk. 4 nævnte uddannelser. Er fradragene i et kvartal større end bidragene, bortfalder det overskydende fradrag. Opgørelsen af de samlede bidrag og fradragene heri foretages for hver ATP-indbetalende enhed.

Stk. 4. Det i stk. 3 fastsatte fradrag foretages for følgende uddannelsessøgende, der har en skriftlig aftale med virksomheden om gennemførelse af et uddannelsesforhold

1) de af § 9 omfattede elever under skoleophold og praktikophold, hvor eleven er lønnet af virksomheden,

2) uddannelsessøgende i grunduddannelser og korte videregående uddannelser i den af uddannelsesaftalen omfattede lønnede periode, såfremt både skoleophold og praktikophold er reguleret ved eller i henhold til lov, og

3) uddannelsessøgende i praktikuddannelser, der

a) er aftalt eller godkendt af vedkommende overenskomstparter eller anerkendt af vedkommende brancheorganisation eller

b) fastsat af en offentlig myndighed som betingelse for at opnå en autorisation eller lignende eller som betingelse for at deltage i eller afslutte en videregående uddannelse.

Det er en betingelse, at den lønnede uddannelsestid er led i en samlet uddannelse. Fradraget kan ydes i indtil 3 år af den lønnede uddannelsestid ifølge ansættelsesaftale. Praktikuddannelse i tilknytning til uddannelser på universiteter, universitetscentre og Danmarks Tekniske Højskole er ikke omfattet af bestemmelsen.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion, hvilke uddannelser der efter stk. 4, nr. 1-3, berettiger til fradrag, samt regler for registrering af aftaler, der skal danne grundlag for fradraget, og om betingelserne for at opnå fradrag.«

8. Efter § 12 indsættes

»§ 12 a. Arbejdsgivernes Elevrefusion yder befordringstilskud til elever under uddannelse efter § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser og økonomisk støtte til de af lov om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser omfattede elever til værktøj, værnemidler og lignende, såfremt elever med uddannelsesaftale i den pågældende uddannelse er berettiget til at modtage sådanne ydelser fra arbejdsgiveren. Bestyrelsen fastsætter størrelsen af ydelserne samt betingelserne for udbetaling af tilskud og støtte.

Stk. 2. Udgifterne efter stk. 1 dækkes af det i § 12, stk. 2, nævnte bidrag.«

9. §§ 13 og 14 ophæves.

10. Efter kapitel 5 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 5 a

Mobilitetsfremmende ydelser

§ 12. Arbejdsgivernes Elevrefusion opkræver bidrag til dækning af udgifterne efter § 5, stk. 1, jf. stk. 2, og § 6 i lov om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser, visse befordrings~ og skolehjemsudgifter samt udgifterne ved Arbejdsgivernes Elevrefusions administration af ordningen. Bidragene opkræves hos de i § 2 nævnte arbejdsgivere.

Stk. 2. Bidraget udgør pr. fuldtidsansat lønmodtager 750 kr. i 1991, 1.000 kr. i 1992 og 1.200 i 1993 og fremover, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. Der betales ikke bidrag for een fuldtidsansat lønmodtager, jf. § 15, stk. 2.

Stk. 4. Bidraget efter stk. 1 bortfalder for de arbejdsgivere, der i det foregående kvartal i gennemsnit har opfyldt elevmålet, jf. § 14, stk. 2.

8. Efter § 12 indsættes

»§ 12 a. Arbejdsgivernes Elevrefusion yder befordringstilskud til elever under uddannelse efter § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser og økonomisk støtte til de af lov om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser omfattede elever til værktøj, værnemidler og lignende, såfremt elever med uddannelsesaftale i den pågældende uddannelse er berettiget til at modtage sådanne ydelser fra arbejdsgiveren. Bestyrelsen fastsætter størrelsen af ydelserne samt betingelserne for udbetaling af tilskud og støtte.

Stk. 2. Udgifterne efter stk. 1 dækkes af det i § 12, stk. 2, nævnte bidrag.«

9. §§ 13 og 14 ophæves.

§ 13. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter med udgangspunkt i behovet for tilgang til fagene årligt et måltal for det antal elever under erhvervsuddannelse, der skal ansættes i løbet af det kommende år. Fastsættelsen sker på grundlag af de faglige udvalgs vurdering af, hvor mange uddannelsesaftaler der vil kunne indgås i det kommende år, og antallet af egnede elever, der ønsker en erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver en indstilling om måltallet.

Stk. 2. Det samlede måltal, jf stk. 1, fordeles på brancher efter den senest foreliggende opgørelse over de i branchen ansatte faguddannede og elever under erhvervsuddannelse.

Stk. 3. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, erhvervsskoler og offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for fastsættelsen af måltallet efter stk. 1 og fordelingen på brancher efter stk. 2. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 14 a. Med henblik på indgåelse af uddannelsesaftaler vedrørende de i § 9 nævnte uddannelser yder Arbejdsgivernes Elevrefusion økonomisk støtte til elever i form af

1) Rejsehjælp til søgning eller overtagelse af en praktikplads.

2) Flyttehjælp ved overtagelse af en praktikplads.

3) Tilskud til forsørgere til merudgifter til dobbelt husførelse.

4) Tilskud i særlige tilfælde til andre boligudgifter.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med henblik på deltagelse i undervisning efter § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser.

Stk. 3. Arbejdsgivernes Elevrefusion fastsætter betingelserne for udbetaling af ydelserne efter stk. 1 og stk. 2.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter årligt efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion det samlede budget for ordningen efter stk. 1 og stk. 2. Udgifterne dækkes af det i § 12, stk. 2, nævnte bidrag, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren overfører årligt 400.000 kr. til delvis dækning af udgifterne efter stk. 1 og stk. 2.«

11. § 15, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Bidrag efter § 9 a og § 12, stk. 2, indbetales samlet til Arbejdsgivernes Elevrefusion fire gange årligt.«

12. § 15, stk. 2, 1. pkt., affattes således

»Bidrag beregnes kvartalsvis i forhold til antallet af fuldtidsbeskæftigede i det foregående kvartal.«

13. I § 15, stk. 2, 5. pkt., ændres »30. september 1990« til: »31. marts 1991«.

14. I § 15, stk. 2, indsættes efter 5. pkt.

»Der betales ikke bidrag for de i § 12, stk. 4, nævnte uddannelsessøgende, såfremt betingelserne for fradrag er opfyldt.«

15. § 16 affattes således

»§ 16. Bestemmelsen i § 7, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på de efter § 15 opkrævede bidrag. Overskydende midler overføres til efterfølgende år.

Stk. 2. Kan bidrag efter § 12, stk. 1, ikke fuldt ud dække udgifterne i det pågældende år, dækkes underskuddet midlertidigt af Undervisnings- og Forskningsministeriet og indregnes med tillæg af renter, jf. stk. 3, i bidraget for det følgende år.

Stk. 3. Statens udlæg efter stk. 2 forrentes årligt med 1 pct. over den til enhver tid fastsatte officielle diskonto.«

16. § 17, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om udbetalingen fra Arbejdsgivernes Elevrefusion samt om revision og afgivelse af regnskab for erhvervsskoler vedrørende de i kapitel 5 og 5 a nævnte udgifter.«

17. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »efter denne lov kan«: »inden fire uger efter meddelelsen af afgørelsen«.

18. § 20, stk. 3 og 4, ophæves.

§ 14 a. Med henblik på indgåelse af uddannelsesaftaler vedrørende de i § 9 nævnte uddannelser yder Arbejdsgivernes Elevrefusion økonomisk støtte til elever i form af

1) Rejsehjælp til søgning eller overtagelse af en praktikplads.

2) Flyttehjælp ved overtagelse af en praktikplads.

3) Tilskud til forsørgere til merudgifter til dobbelt husførelse.

4) Tilskud i særlige tilfælde til andre boligudgifter.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med henblik på deltagelse i undervisning efter § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser.

Stk. 3. Arbejdsgivernes Elevrefusion fastsætter betingelserne for udbetaling af ydelserne efter stk. 1 og stk. 2.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter årligt efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion det samlede budget for ordningen efter stk. 1 og stk. 2. Udgifterne dækkes af det i § 12, stk. 2, nævnte bidrag, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren overfører årligt 400.000 kr. til delvis dækning af udgifterne efter stk. 1 og stk. 2.«

11. § 15, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Bidrag efter § 9 a og § 12, stk. 2, indbetales samlet til Arbejdsgivernes Elevrefusion fire gange årligt.«

12. § 15, stk. 2, 1. pkt., affattes således

»Bidrag beregnes kvartalsvis i forhold til antallet af fuldtidsbeskæftigede i det foregående kvartal.«

13. I § 15, stk. 2, 5. pkt, ændres »30. september 1990« til: »31. marts 1991«.

14. I § 15, stk. 2, indsættes efter 5. pkt.

»Der betales ikke bidrag for de i § 12, stk. 4, nævnte uddannelsessøgende, såfremt betingelserne for fradrag er opfyldt.«

15. § 16 affattes således

»§ 16. Bestemmelsen i § 7, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på de efter § 15 opkrævede bidrag. Overskydende midler overføres til efterfølgende år.

Stk. 2. Kan bidrag efter § 12, stk. 1, ikke fuldt ud dække udgifterne i det pågældende år, dækkes underskuddet midlertidigt af Undervisnings- og Forskningsministeriet og indregnes med tillæg af renter, jf. stk. 3, i bidraget for det følgende år.

Stk. 3. Statens udlæg efter stk. 2 forrentes årligt med 1 pct. over den til enhver tid fastsatte officielle diskonto.«

16. § 17, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om udbetalingen fra Arbejdsgivernes Elevrefusion samt om revision og afgivelse af regnskab for erhvervsskoler vedrørende de i Kapitel 5 og 5 a nævnte udgifter.«

17. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »efter denne lov kan«: »inden fire uger efter meddelelsen af afgørelsen«.

18. § 20, stk. 3 og 4, ophæves.

§ 14. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion beregner årligt med een decimal et måltal for en elevprocent for hver branche. Dette måltal opgøres som forholdet mellem på den ene side branchens elevbestand pr. 1. oktober med fradrag for afgangen af færdiguddannede elever inden for det følgende år og med tillæg af måltallet for branchens elevtilgang fastlagt efter § 13, stk. 2, og på den anden side antallet af fuldtidsbeskæftigede i branchen det foregående år. Måltallene for branchernes elevprocent gælder for det følgende kalenderår.

Stk. 2. Virksomhedens elevmål opgøres kvartalsvis på grundlag af elevprocenten i branchen efter stk. 1 og antallet af fuldtidsbeskæftigede i virksomheden i det pågældende kvartal. Elevmålet nedrundes til nærmeste hele tal.

Stk. 3. Arbejdsgiverens Elevrefusion kan hos Undervisnings- og Forskningsministeriet, andre offentlige myndigheder, Arbejdsmarkedets Tillægspension og erhvervsskolerne indhente de oplysninger, der er nødvendige til fastsættelse af elevmålet for brancher og for den enkelte arbejdsgiver. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.

10. Efter Kapitel 5 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 5 a

Mobilitetsfremmende ydelser

§ 14 a. Med henblik på indgåelse af uddannelsesaftaler vedrørende de i § 9 nævnte uddannelser yder Arbejdsgivernes Elevrefusion økonomisk støtte til elever i form af

1) Rejsehjælp til søgning eller overtagelse af en praktikplads.

2) Flyttehjælp ved overtagelse af en praktikplads.

3) Tilskud til forsørgere til merudgifter til dobbelt husførelse.

4) Tilskud i særlige tilfælde til andre boligudgifter.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med henblik på deltagelse i undervisning efter § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser.

Stk. 3. Arbejdsgivernes Elevrefusion fastsætter betingelserne for udbetaling af ydelserne efter stk. 1 og stk. 2.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter årligt efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion det samlede budget for ordningen efter stk. 1 og stk. 2. Udgifterne dækkes af det i § 12, stk. 2, nævnte bidrag, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren overfører årligt 400.000 kr. til delvis dækning af udgifterne efter stk. 1 og stk. 2.«

11. § 15, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Bidrag efter § 9 a og § 12, stk. 2, indbetales samlet til Arbejdsgivernes Elevrefusion fire gange årligt.«

§ 14 a. Med henblik på indgåelse af uddannelsesaftaler vedrørende de i § 9 nævnte uddannelser yder Arbejdsgivernes Elevrefusion økonomisk støtte til elever i form af

1) Rejsehjælp til søgning eller overtagelse af en praktikplads.

2) Flyttehjælp ved overtagelse af en praktikplads.

3) Tilskud til forsørgere til merudgifter til dobbelt husførelse.

4) Tilskud i særlige tilfælde til andre boligudgifter.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med henblik på deltagelse i undervisning efter § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser.

Stk. 3. Arbejdsgivernes Elevrefusion fastsætter betingelserne for udbetaling af ydelserne efter stk. 1 og stk. 2.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter årligt efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion det samlede budget for ordningen efter stk. 1 og stk. 2. Udgifterne dækkes af det i § 12, stk. 2, nævnte bidrag, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren overfører årligt 400.000 kr. til delvis dækning af udgifterne efter stk. 1 og stk. 2.«

11. § 15, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»Bidrag efter § 9 a og § 12, stk. 2, indbetales samlet til Arbejdsgivernes Elevrefusion fire gange årligt.«

12. § 15, stk. 2, 1. pkt., affattes således

»Bidrag beregnes kvartalsvis i forhold til antallet af fuldtidsbeskæftigede i det foregående kvartal.«

13. I § 15, stk. 2, 5. pkt., ændres »30. september 1990« til: »31. marts 1991«.

14. I § 15, stk. 2, indsættes efter 5. pkt.

»Der betales ikke bidrag for de i § 12, stk. 4, nævnte uddannelsessøgende, såfremt betingelserne for fradrag er opfyldt.«

15. § 16 affattes således

»§ 16. Bestemmelsen i § 7, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på de efter § 15 opkrævede bidrag. Overskydende midler overføres til efterfølgende år.

Stk. 2. Kan bidrag efter § 12, stk. 1, ikke fuldt ud dække udgifterne i det pågældende år, dækkes underskuddet midlertidigt af Undervisnings- og Forskningsministeriet og indregnes med tillæg af renter, jf. stk. 3, i bidraget for det følgende år.

Stk. 3. Statens udlæg efter stk. 2 forrentes årligt med 1 pct. over den til enhver tid fastsatte officielle diskonto.«

16. § 17, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om udbetalingen fra Arbejdsgivernes Elevrefusion samt om revision og afgivelse af regnskab for erhvervsskoler vedrørende de i kapitel 5 og 5 a nævnte udgifter.«

17. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »efter denne lov kan«: »inden fire uger efter meddelelsen af afgørelsen«.

18. § 20, stk. 3 og 4, ophæves.

§ 15. Bidraget efter § 12, stk. 2, indbetales til Arbejdsgivernes Elevrefusion 4 gange årligt. Indbetaling af bidrag for mindre end 4 ansatte kan dog ske een gang årligt.

12. § 15, stk. 2, 1. pkt., affattes således

»Bidrag beregnes kvartalsvis i forhold til antallet af fuldtidsbeskæftigede i det foregående kvartal.«

13. I § 15, stk. 2, 5. pkt, ændres »30. september 1990« til: »31. marts 1991«.

14. I § 15, stk. 2, indsættes efter 5. pkt.

»Der betales ikke bidrag for de i § 12, stk. 4, nævnte uddannelsessøgende, såfremt betingelserne for fradrag er opfyldt.«

§ 15. - - -

Stk. 2. Bidraget beregnes kvartalsvis i forhold til antallet af elever og antallet af fuldtidsbeskæftigede i det foregående kvartal. Antallet af fuldtidsbeskæftigede opgøres svarende til det fra arbejdsgiverne modtagne ATP-bidrag i en forudgående 3-måneders-periode. I det kvartalsvis beregnede arbejdsgiverbidrag fratrækkes for hver arbejdsgiver et beløb, der svarer til 1/4 af det årlige bidrag for en lønmodtager, jf. § 12, stk. 3. Dette gælder, uanset hvor mange kvartaler det ATP-bidrag, der danner grundlag for beregningen, vedrører. Ved beregningen af bidraget medtages kun ATP-bidrag, der vedrører beskæftigelse efter den 30. september 1990.

15. § 16 affattes således

»§ 16. Bestemmelsen i § 7, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på de efter § 15 opkrævede bidrag. Overskydende midler overføres til efterfølgende år.

Stk. 2. Kan bidrag efter § 12, stk. 1, ikke fuldt ud dække udgifterne i det pågældende år, dækkes underskuddet midlertidigt af Undervisnings- og Forskningsministeriet og indregnes med tillæg af renter, jf. stk. 3, i bidraget for det følgende år.

Stk. 3. Statens udlæg efter stk. 2 forrentes årligt med 1 pct. over den til enhver tid fastsatte officielle diskonto.«

§ 16. Bestemmelserne i § 7, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på de efter § 15 opkrævede bidrag. Overskydende midler overføres til efterfølgende år. Underskud afholdes forskudsvis af Undervisnings- og Forskningsministeriet og dækkes i det følgende år af bidrag efter § 12, stk. 2.

16. § 17, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om udbetalingen fra Arbejdsgivernes Elevrefusion samt om revision og afgivelse af regnskab for erhvervsskoler vedrørende de i Kapitel 5 og 5 a nævnte udgifter.«

§ 17.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om udbetalingen fra Arbejdsgivernes Elevrefusion og om erhversskolernes afgivelse af regnskab for de i stk. 1 nævnte udgifter.

17. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »efter denne lov kan«: »inden fire uger efter meddelelsen af afgørelsen«.

§ 18. Klager over afgørelser truffet af Arbejdsgivernes Elevrefusion efter denne lov kan indbringes for et ankenævn, der består af en formand, der skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne blive dommer, og to andre medlemmer, der udpeges af henholdsvis Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark. Undervisnings- og forskningsministeren beskikker formanden. Medlemmernes beskikkes og udpeges for 3 år.

18. § 20, stk. 3 og 4, ophæves.

§ 20. - - -

Stk. 3. Bortfald efter § 12, stk. 4, fordeling på brancher efter § 13, stk. 2, og beregninger efter § 14 sker i 1991 på grundlag af et måltal på tilgang af 40.000 lære- og praktikpladsaftaler samt en fordeling på brancher, jf. § 13, stk. 2, på grundlag af en opgørelse pr. november 1988 af branchens faguddannede og elever under erhvervsuddannelser.

Stk. 4. Bidraget efter § 12, stk. 2, jf. § 15, stk. 2, opkræves første gang vedrørende 1. kvartal i 1991 med en sats på 250 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager. Bidraget forfalder første gang til betaling den 1. juni 1991 med den 14. juni 1991 som sidste rettidige indbetalingsdag. De følgende to bidrag opkræves med en sats på 250 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager og forfalder pr. 1. september og pr. 1. december 1991.

§ 45. Med henblik på indgåelse af uddannelsesaftaler kan staten give økonomisk støtte til elever i form af

1) Rejsehjælp til søgning eller overtagelse af en praktikplads.

2) Flyttehjælp ved overtagelse af en praktikplads.

3) Tilskud til ikke-forsørgere til bevarelse af bolig på hjemstedet.

4) Tilskud til forsørgere til merudgifter til dobbelt husførelse.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter med tilslutning fra undervisnings- og forskningsministeren nærmere regler for ydelse af støtte.

Ingen

Nr LSF 193

Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og lov om erhvervsuddannelser (Ændring af bidrag, refusionsordning, arbejdsgiverkreds, mobilitetsfremmende ydelser m.v.)

Fremsat af undervisnings- og forskningsministeren (Bertel Haarder)

den 8. maj 1991

Vedtaget ved tredjebehandling den 24. maj 1991

Lov nr. 321 af 29/05/1991