1990 LSF 192 FORSLAG TIL LOV OM FRISKOLER OG PRIVATE GRUNDSKOLER M.V.

Bilag 1

Kapitel 1

Undervisning m.v.

Kapitel 1

Undervisning m.v.

Kapitel 1 svarer i princippet til kapitel 1 i den eksisterende lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 252 af 19. april 1989 (friskoleloven), dog er § 5 om undervisning i fritiden som led i den almindelige regelsanering ikke taget med. En fri grundskole kan imidlertid fortsat etablere undervisning i fritiden og kan finansiere undervisningen inden for det generelle driftstilskud m.v., jf. forslagets § 18 om skolernes dispositionsfrihed ved anvendelse af tilskuddene, så længe det drejer sig om skole- og undervisningsvirksomhed.

Friskolelovens § 5 a, om at en fri grundskole kan tilbyde eleverne mulighed for leg og beskæftigelse uden for skoletiden (skolefritidsordninger) er heller ikke taget med. Det fremgår imidlertid af lovforslagets § 15, at staten yder driftstilskud til skolefritidsordninger ved frie grundskoler.

Bestemmelsen om anmeldelse af oprettelse af frie grundskoler er »flyttet til« § 8 i kapitel 2.

Til § 1

Bestemmelsen svarer i princippet til § 1 i friskoleloven, dog er bemyndigelsen i stk. 1 for undervisnings- og forskningsministeren til at fastsætte regler om børnehaveklasser udgået som led i den almindelige deregulering. I lov om folkeskolen er der heller ikke en bemyndigelse på dette område.

Bestemmelsen i stk. 2 svarer i princippet til den gældende friskolelovs § 1, stk. 2, og § 12, stk. 2, om at de afsluttende prøver skal afholdes efter de samme regler, som gælder for folkeskolen. Det foreslås dog, at de frie grundskoler selv skal kunne bestemme, hvornår prøverne i valgfag afholdes. Det drejer sig om fagene latin, fransk, sløjd, hjemkundskab og håndarbejde. For f.eks. latin betyder det, at prøven kan aflægges på 8. og 9. klassetrin i stedet for 10. klassetrin.

En elev, der udmeldes af en fri grundskole, har som hidtil ret til bevis for deltagelse i undervisningen, jf. § 11, stk. 5, i den gældende friskolelov.

Til § 2

Bestemmelsen svarer i princippet til § 2 i den eksisterende friskolelov.

Stk. 2 i forslaget indeholder en beføjelse for undervisnings- og forskningsministeren til i særlige tilfælde at fravige kravet i stk. 1 om, at en fri grundskole skal omfatte mindst 1.- 7. klassetrin. Beføjelsen vil blive brugt til at godkende afvigelser i de tilfælde, som er nævnt i § 2, stk. 2 og 3, i den eksisterende friskolelov. Det vil således i samme omfang som hidtil kunne godkendes, at frie grundskoler oprettes med kun 5 og 6 årgange, (det har f.eks hidtil været godkendt for de tyske mindretals skolers vedkommende), og med den konsekvens, at elevtalskravet i stedet for 28 elever er henholdsvis 24 og 20 elever, jf. § 13, stk. 2, i den eksisterende friskolelov sammenholdt med forslagets § 19, stk. 1, sidste pkt. Det vil også i samme omfang som hidtil kunne godkendes, at to eller flere frie grundskoler slår sig sammen om en fælles overbygningsskole. Denne mulighed har dog hidtil kun været brugt i meget ringe omfang. De eksisterende overbygningsskoler fortsætter som hidtil.

Til § 3

Bestemmelsen svarer i princippet til den eksisterende friskolelovs § 3 og § 4.

Stk. 1, nr. 1, svarer til § 3, stk. 1, i friskoleloven. Dog er der ikke en bestemmelse om, at specialklasser kun kan oprettes i særlige tilfælde. Undervisnings- og forskningsministeren vil imidlertid kun i særlige tilfælde give tilskud til specialundervisning, som indebærer oprettelse af specialklasser, jf. forslagets § 11, stk. 1, hvoraf det fremgår, at undervisnings- og forskningsministeren efter ansøgning fordeler en særlig tilskudsbevilling til specialundervisning. Der er kun i meget få tilfælde godkendt oprettelse af specialklasser på de frie grundskoler.

Stk. 1, nr. 2, omhandler undervisning af elever, som har behov for midlertidig støtte uden, at der er tale om egentlig specialundervisning. Forpligtelsen til almindelig støtteundervisning rækker ud over forpligtelsen i henhold til friskolelovens § 3, stk. 1. Det er herved forudsat, at børn kun henvises til specialundervisning, når der er tale om afhjælpning af mere varige problemer. Støtteundervisning til fremmedsprogede børn i dansk er også omfattet af denne bestemmelse. Det forudsættes, at frie grundskoler sikrer, at fremmedsprogede børn, der opholder sig permanent i Danmark, lærer dansk svarende til kravene i folkeskolen.

Stk. 2 omhandler de tilfælde, hvor skolen henviser eleverne til specialundervisning på en anden fri grundskole eller i folkeskolen. Hidtil har henvisningen til folkeskolen betydet en folkeskole i skolekommunen. Formuleringen i stk. 2 indebærer, at det også kan dreje sig om en anden kommune, afhængig af, hvor undervisningen mest praktisk kan finde sted.

Endvidere fremgår det af stk. 3, at fremmedsprogede elever som hidtil henvises til undervisning i deres modersmål i folkeskolen. Også her kan henvisningen ske til forskellige kommuner afhængigt af, hvor der findes et relevant tilbud. De kommuner, der yder den pågældende undervisning, vil kunne kræve udgiften dækket af elevens bopælskommune, jf. § 31.

Bestemmelsen i stk. 4 om, at skolekommunen skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning, svarer til den gældende bestemmelse i friskolelovens § 3, stk. 3, 1. pkt. Ved skolekommune forstås også en amtskommune i de tilfælde, hvor der er tale om specialkonsulentservice fra amtskommunen til svært handicappede elever. Rådgivningen skal fortsat svare til den rådgivning, som kommunens elever får. Undervisnings- og forskningsministeren har i nogle få tilfælde godkendt, at en fri grundskole selv sørger for skolepsykologisk bistand. I betragtning af, at ministeriet har besluttet ikke at godkende flere tilfælde, er godkendelsesbeføjelsen i friskolelovens § 3, stk. 1, 2. pkt., ikke taget med i forslaget.

Til kapitel 2

Skolerne

Til § 5

Det fremgår af bestemmelsen i stk. 1, at det som hidtil er en tilskudsbetingelse, at skolerne er selvejende institutioner, hvis vedtægtsbestemmelser om styrelse og økonomiske forhold godkendes af undervisnings- og forskningsministeren. De ca. 50 skoler, som »fra gammel tid« er privatejede, bevarer deres status, jf. stk. 4.

Undervisnings- og forskningsministeren vil i samarbejde med bl.a Frie Grundskolers Fællesråd udarbejde en standardvedtægt, som indeholder ministeriets minimumskrav. Standardvedtægten vil bl.a. indeholde bestemmelser om, at et vist antal medlemmer af bestyrelsen skal vælges af og blandt forældrene. Endvidere vil det fremgå af vedtægterne, at skolen skal give forældre og ansatte ved skolen indsigt i skolens budget og regnskab, jf. den nuværende friskolelovs § 13, stk. 1, nr. 7. Standardvedtægten kan også indeholde bestemmelser om fremgangsmåden ved valg af tilsynsførende, jf. forslagets § 9, stk. 2.

Stk. 2 om, at skolen skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed, er ny i forhold til den eksisterende friskolelov. Der har imidlertid vist sig at være behov for en klar hjemmel til at nægte at godkende oprettelse af filialer, som ikke opfylder elevtalskravene for en fri grundskoler eller som oprettes i strid med anmeldelsesfristen. Bestemmelsen indebærer, at der ikke kan oprettes filialer i de tilfælde, hvor der i realiteten er tale om oprettelse af en »parallelskole«. Det er derimod ikke hensigten at hindre en naturlig udvidelse og gradvis udflytning af en skole, ligesom det også kan være hensigtsmæssigt at lade f.eks de mindre skolebørn eller svært handicappede børn undervise i en anneksbygning eller lignende.

Det fremgår af stk. 3, at det er skolens bestyrelse, som har den overordnede ledelse af skolen, og som er ansvarlig for skolens drift over for undervisnings- og forskningsministeren. Det indebærer bl.a., at det er bestyrelsen, som er ansvarlig for, at betingelser og vilkår for ydelse af tilskud overholdes, jf. forslagets § 21, stk. 2.

Til § 6

Bestemmelsen beskriver i stk. 1 skolens leder som den, der har den daglige pædagogiske ledelse, og som ifølge stk. 2 skal påse, at eleverne overholder undervisningspligten.

De beføjelser, som i henhold til den eksisterende friskolelovs § 11, stk. 2, er tillagt den tilsynsførende for så vidt angår elever, der er udeblevet fra undervisningen uden gyldig grund, hører mere naturligt til en skoleleders opgaver. Det er derfor i forslagets § 6, stk. 2, sidste pkt., fastsat, at det er skolelederens opgave at indberette det til bopælskommunen, hvis en elev ikke opfylder undervisningspligten.

Til § 7

Stk. 1, 1. pkt., svarer til den gældende friskolelovs § 13, stk. 1, nr. 2, dog kan der aftales andre regler end folkeskolens uden at det skal være »under hensyntagen til skolernes særlige forhold«. De frie grundskolers økonomi frigøres med dette lovforslag fra udviklingen i løn- og tjenestetidsaftaler og sammenkædes i stedet med folkeskolens økonomi generelt. Hermed kan man også i højere grad end hidtil have særlige aftaler for frie grundskoler.

Stk. 1, 2. pkt., svarer til § 13, stk. 1, nr. 3, i den gældende friskolelov.

Stk. 2 svarer til § 30 i den gældende friskolelov.

Særligt om lærerne ved de tyske mindretalsskoler gælder, at de fleste er tjenestemænd i Slesvig-Holstein og modtager pension derfra. Lærerne skal derfor normalt ikke optages i een af de 2 pensionskasser. Der kan også være behov for på helt særlige områder at fastsætte andre aflønningsregler, hvor der opstår sammenstød mellem danske og tyske regler. § 7 giver mulighed for, at der tages disse særlige hensyn på løn- og pensionsområdet.

Til § 8

Det fremgår af stk. 1, at hvis en skole ikke søger statstilskud, skal oprettelsen alene anmeldes for kommunalbestyrelsen.

Stk. 2 indeholder en bemyndigelse for undervisnings- og forskningsministeren til at fastsætte regler om bl.a. anmeldelsesfrister og anmeldelsesgebyr for skoler, som søger statstilskud.

Der er i dag en anmeldelsesfrist på et år, jf. bekendtgørelse nr. 17 af 4. januar 1989 om fremgangsmåden ved oprettelse af en fri grundskole, som søger statstilskud. Den lange frist kan medføre, at der hvert år fremsendes et antal mindre seriøse anmeldelser.

Det foreslås, at man for at sikre, at det drejer sig om seriøse anmeldelser, i loven skaber mulighed for, at der kan opkræves et anmeldelsesgebyr, f.eks i størrelsesordenen 10.000 kr. - 20.000 kr. Til gengæld kan fristen »halveres« til f.eks senest 1. februar forud for det skoleår, hvor skolen ønsker tilskud. Begrundelsen for den lange anmeldelsesfrist har bl.a. været, at det nuværende tilskudssystem giver meget favorable vilkår ved oprettelsen af nye, små frie grundskoler. Med forslagets bestemmelser om tilskud til nye skoler vil det økonomiske grundlag for den nye skole fra begyndelsen være således, at skolen må sikre sig et rimeligt elevgrundlag. Også denne ændring begrunder en senere anmeldelsesfrist, der svarer til anmeldelsesfristen før bekendtgørelsen af 4. januar 1989 trådte i kraft.

Til kapitel 3

Tilsyn

§ 1. Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) giver undervisning inden for 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolerne kan tillige omfatte 1-årige 10. klasser og 1-årige børnehaveklasser.

Stk. 2. Undervisningen på 8.-10. klassetrin kan forberede til folkeskolens afsluttende prøver. Undervisnings- og forskningsministeren kan meddele lederen af en fri grundskole ret til at afholde folkeskolens afsluttende prøver i obligatoriske fag og tilbudsfag efter de regler, der gælder for folkeskolen. Skolen fastsætter selv, på hvilke klassetrin prøver i valgfag afholdes.

§ 1. Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) giver undervisning inden for 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolerne kan tillige omfatte 1-årige 10. klasser og 1-årige børnehaveklasser.

Stk. 2. Undervisningen på 8.-10. klassetrin kan forberede til folkeskolens afsluttende prøver. Undervisnings- og forskningsministeren kan meddele lederen af en fri grundskole ret til at afholde folkeskolens afsluttende prøver i obligatoriske fag og tilbudsfag efter de regler, der gælder for folkeskolen. Skolen fastsætter selv, på hvilke klassetrin prøver i valgfag afholdes.

Bilag 2

Kapitel 2

Skolerne

Kapitel 2

Skolerne

§ 2. En fri grundskole skal mindst omfatte 1.-7. klassetrin, jf. dog § 41 om grundskoleafdelinger ved private gymnasieskoler.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fravige bestemmelsen i stk. 1 i særlige tilfælde.

§ 2. En fri grundskole skal mindst omfatte 1.-7. klassetrin, jf. dog § 41 om grundskoleafdelinger ved private gymnasieskoler.

Stk. 2. Undervisnings - og forskningsministeren kan fravige bestemmelsen i stk. 1 i særlige tilfælde.

Bilag 3

Kapitel 3

Tilsyn

Kapitel 3

Tilsyn

§ 3. En fri grundskole skal efter regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren,

1) give specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, jf. dog stk. 2, og

2) supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, som har behov for midlertidig støtte, samt

3) sørge for undervisning af elever, der gennem længere tid på grund af sygdom eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen.

Stk. 2. Skolen kan henvise elever til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand på en anden fri grundskole eller i folkeskolen.

Stk. 3. Skolen henviser fremmedsprogede elever til den undervisning i deres modersmål, som er etableret for folkeskolens elever, medmindre skolen selv tilbyder denne undervisning.

Stk. 4. Skolekommunen skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning.

§ 3. En fri grundskole skal efter regler, der fastsættes af undervisnings - og forskningsministeren, give

1) Specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, jf. dog stk. 2, og

2) supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, som har behov for midlertidig støtte, samt

3) sørge for undervisning af elever, der gennem længere tid på grund af sygdom eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen.

Stk. 2. Skolen kan henvise elever til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand på en anden fri grundskole eller i folkeskolen.

Stk. 3. Skolen henviser fremmedsprogede elever til den undervisning i deres modersmål, som er etableret for folkeskolens elever, medmindre skolen selv tilbyder denne undervisning.

Stk. 4. Skolekommunen skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning.

Kapitel 4

Tilskud

Tilskud til generelle driftsudgifter

Kapitel 4

Tilskud

Tilskud til generelle driftsudgifter

§ 4. Skoleåret begynder den 1. august og omfatter normalt 200 skoledage.

§ 4. Skoleåret begynder den 1. august og omfatter normalt 200 skoledage.

Kapitel 5

Regnskab og revision

Kapitel 5

Regnskab og revision

§ 5. Frie grundskoler, der modtager tilskud i henhold til denne lov, skal være selvejende institutioner, hvis vedtægtsbestemmelser om styrelse og økonomiske forhold godkendes af undervisnings- og forskningsministeren. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om vedtægternes indhold.

Stk. 2. Skolen skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed.

Stk. 3. Den overordnede ledelse af skolen varetages af en bestyrelse, som er ansvarlig for skolens drift over for undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 4. Frie grundskoler, som ved lovens ikrafttræden ikke er selvejende institutioner, kan opretholde deres hidtidige status.

§ 5. Frie grundskoler, der modtager tilskud i henhold til denne lov, skal være selvejende institutioner, hvis vedtægtsbestemmelser om styrelse og økonomiske forhold godkendes af undervisnings- og forskningsministeren. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om vedtægternes indhold.

Stk. 2. Skolen skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed.

Stk. 3. Den overordnede ledelse af skolen varetages af en bestyrelse, som er ansvarlig for skolens drift over for undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 4. Frie grundskoler, som ved lovens ikrafttræden ikke er selvejende institutioner, kan opretholde deres hidtidige status.

Kapitel 6

Kommunale og amtskommunale bidrag m.v.

Kapitel 6

Kommunale og amtskommunale bidrag m.v.

§ 6. Skolens leder har den daglige pædagogiske ledelse af skolen.

Stk. 2. Skolens leder påser, at de undervisningspligtige elever deltager i undervisningen, og kan forlange, at forældrene giver skolen skriftlig oplysning om grunden til en elevs udeblivelse fra undervisningen. Skyldes udeblivelsen sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan skolens leder forlange lægeattest. Hvis en elev ikke opfylder undervisningspligten, indberetter skolens leder det til kommunalbestyrelsen i elevens bopælskommune.

§ 6. Skolens leder har den daglige pædagogiske ledelse af skolen.

Stk. 2. Skolens leder påser, at de undervisningspligtige elever deltager i undervisningen, og kan forlange, at forældrene giver skolen skriftlig oplysning om grunden til en elevs udeblivelse fra undervisningen. Skyldes udeblivelsen sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan skolens leder forlange lægeattest. Hvis en elev ikke opfylder undervisningspligten, indberetter skolens leder det til kommunalbestyrelsen i elevens bopælskommune.

Kapitel 7

Skoler,

der ikke modtager statstilskud

Kapitel 7

Skoler,

der ikke modtager statstilskud

§ 7. Ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved skoler, der modtager tilskud i henhold til denne lov, skal aflønnes efter de regler, der gælder for aflønning i folkeskolen, medmindre der mellem finansministeren og vedkommende forhandlingsberettigede organisation aftales andre regler. De skal endvidere være optaget i vedkommende pensionskasse, medmindre de ifølge pensionskassens vedtægter ikke kan optages i kassen, eller medmindre de i henhold til vedtægterne fritages for medlemskab.

Stk. 2. Pension til ledere, lærere og børnehaveklasseledere udredes af Efterlønkassen for Lærere i Friskolen og Efterskolen eller Pensionskassen af 1925 for de Private Eksamensskoler i overensstemmelse med kassernes vedtægter, der stadfæstes af undervisnings- og forskningsministeren og finansministeren.

§ 7. Ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved skoler, der modtager tilskud i henhold til denne lov, skal aflønnes efter de regler, der gælder for aflønning i folkeskolen, med mindre der mellem finansministeren og vedkommende forhandlingsberettigede organisation aftales andre regler. De skal endvidere være optaget i vedkommende pensionskasse, med mindre de ifølge pensionskassens vedtægter ikke kan optages i kassen, eller med mindre de i henhold til vedtægterne fritages for medlemsskab.

Stk. 2. Pension til ledere, lærere og børnehaveklasseledere udredes af Efterlønkassen for lærere i friskolen og efterskolen eller Pensionskassen af 1925 for de private Eksamensskoler i overensstemmelse med kassernes vedtægter, der stadfæstes af undervisnings- og forskningsministeren og finansministeren.

Kapitel 8

Undervisning i hjemmet m.v.

Kapitel 8

Undervisning i hjemmet m.v.

§ 8. Oprettelse af en fri grundskole skal anmeldes for kommunalbestyrelsen i skolekommunen og for skoler, som ønsker tilskud efter denne lov, tillige for Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved oprettelse af en fri grundskole, som ønsker tilskud efter denne lov, herunder om anmeldelsesfrister og anmeldelsesdepositum.

§ 8. Oprettelse af en fri grundskole skal anmeldes for kommunalbestyrelsen i skolekommunen og for skoler, som ønsker tilskud efter denne lov, tillige for Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved oprettelse af en fri grundskole, som ønsker tilskud efter denne lov, herunder om anmeldelsesfrister og anmeldelsesgebyr.

Kapitel 9

Forskellige bestemmelser

Kapitel 9

Forskellige bestemmelser

§ 9. Tilsynet med en fri grundskoles almindelige virksomhed, herunder med, at skolen giver en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, påhviler forældrene til børn i skolen (forældrekredsen). Forældrekredsen træffer selv beslutning om, på hvilken måde tilsynet skal udøves.

Stk. 2. Forældrekredsen enten vælger for højst 4 år en person uden for forældrekredsen til at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk eller anmoder kommunalbestyrelsen i skolekommunen om at varetage dette tilsyn. Kommunalbestyrelsen skal orienteres om, hvilken person der er valgt til at føre tilsyn.

Stk. 3. Hvis forældrekredsen ikke vælger en tilsynsførende, varetages tilsynet af kommunalbestyrelsen.

Stk. 4. Den tilsynsførende afgiver hvert år en erklæring til forældrekredsen og skolens bestyrelse om elevernes standpunkt i de fag, der er nævnt i stk. 2. Skønner den tilsynsførende, at standpunktet ikke står mål med, hvad der almindeligvis opnås i folkeskolen, fastsætter den tilsynsførende en frist på 3 måneder til forbedring af forholdene. Finder den tilsynsførende stadig undervisningen mangelfuld, indberettes det efter drøftelse med forældrekredsen og skolens bestyrelse til kommunalbestyrelsen. Denne kan træffe beslutning om elevers eventuelle indskrivning i en anden skole.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde træffe beslutning om yderligere tilsyn med en skole.

§ 9. Tilsynet med en fri grundskoles almindelige virksomhed, herunder med at skolen giver en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, påhviler forældrene til børn i skolen (forældrekredsen). Forældrekredsen træffer selv beslutning om, på hvilken måde tilsynet skal udøves.

Stk. 2. Forældrekredsen enten vælger, for højst 4 år, en person uden for forældrekredsen til at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk eller anmoder kommunalbestyrelsen i skolekommunen om at varetage dette tilsyn. Kommunalbestyrelsen skal orienteres om, hvilken person der er valgt til at føre tilsyn.

Stk. 3. Hvis forældrekredsen ikke vælger en tilsynsførende, varetages tilsynet af kommunalbestyrelsen.

Stk. 4. Den tilsynsførende afgiver hvert år en erklæring til forældrekredsen og skolens bestyrelse om elevernes standpunkt i de fag, der er nævnt i stk. 2. Skønner den tilsynsførende, at standpunktet ikke står mål med, hvad der almindeligvis opnås i folkeskolen, fastsætter den tilsynsførende en frist på 3 måneder til forbedring af forholdene. Finder den tilsynsførende stadig undervisningen mangelfuld, indberettes det efter drøftelse med forældrekredsen og skolens bestyrelse til kommunalbestyrelsen. Denne kan træffe beslutning om elevers eventuelle indskrivning i en anden skole.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde træffe beslutning om yderligere tilsyn med en skole.

§ 9 svarer i princippet til bestemmelserne i den eksisterende friskolelovs §§ 8, 9 og 10. Der foreslås dog en række væsentlige ændringer.

Som det fremgår af stk. 1, er det fortsat forældrekredsen, der har tilsynet med skolens almindelige virksomhed og med, at skolen giver en undervisning, som står mål med folkeskolens.

I følge stk. 2 skal der også fortsat vælges en person uden for forældrekredsen til at føre tilsyn med de undervisningspligtige elevers standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk. Den tilsynsførende vælges af forældrekredsen for højst 4 år.

Det foreslås, at hele forældrekredsen deltager i valget af tilsynsførende og ikke som nu kun forældre til elever på 1.-9. klassetrin. Som hidtil kan forældrene i stedet anmode kommunalbestyrelsen om at varetage tilsynet, og som hidtil skal kommunalbestyrelsen - i henhold til stk. 3 - påtage sig tilsynet, hvis forældrekredsen forholder sig passiv.

Som noget nyt foreslås det i stk. 4, 1. pkt., at den tilsynsførende hvert år skal afgive en erklæring til forældrekredsen og bestyrelsen om elevernes standpunkt.

Hvis den tilsynsførende skønner, at standpunktet ikke står mål med, hvad der almindeligvis opnås i folkeskolen, fremgår det af stk. 4, 2. pkt., at den tilsynsførende skal fastsætte en frist på 3 måneder til forbedring af forholdene. Er undervisningen stadig mangelfuld, indberettes det efter drøftelse med forældrekredsen og bestyrelse til kommunalbestyrelsen, som kan beslutte, at elever skal indskrives i en anden skole. Det svarer i princippet også til den hidtidige ordning.

Bestemmelsen i den eksisterende friskolelovs § 10, stk. 2, om at den tilsynsførende kan henstille til skolens leder at indstille en elev til specialundervisning, er ikke taget med, bl.a. ud fra den betragtning, at det er skolens leder, som har det pædagogiske ansvar for skolens undervisning.

Den tilsynsførende skal ikke længere godkendes af undervisnings- og forskningsministeren efter indhentet udtalelse fra kommunalbestyrelsen, jf. § 9, stk. 2, i den gældende friskolelov. Kommunalbestyrelsen skal alene orienteres om, hvem der er valgt som tilsynsførende.

Friskolelovens § 12, stk. 4, om, at skolerne hvert år skal sende en beretning til undervisnings- og forskningsministeren, hvor det bl.a. godtgøres, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke taget med.

Når bestemmelserne om godkendelse af tilsynsførende og indberetninger fra skolerne udgår, skyldes det, at disse procedurer ikke giver baggrund for vurdering af den tilsynsførende eller af skolerne.

Til gengæld er der i stk. 5, en bestemmelse om, at undervisnings- og forskningsministeren i særlige tilfælde kan træffe beslutning om yderligere tilsyn med en skole. Her tænkes bl.a. på tilfælde, hvor der er rejst tvivl, om en skoles undervisning står mål med, hvad der er almindeligvis kræves i folkeskolen. Ministeren vil, hvis det er hensigtsmæssigt, anmode skolekommunen om at foretage et sådant tilsyn.

Bestemmelserne i den eksisterende friskolelovs § 12, stk. 1, om, at ministeriet har det offentlige tilsyn med den prøveforberedende undervisning på 8.- 10. klassetrin, er ikke taget med. Tilsynet er reelt blevet udøvet ved at give skolens leder ret til at afholde folkeskolens afsluttende prøver, jf. forslagets § 1, stk. 2.

Til kapitel 4

Tilskud

Tilskud til generelle driftsudgifter

Til § 10

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 10. Staten yder et generelt driftstilskud til de frie grundskoler ud fra antal årselever ved skolerne.

Stk. 2. Antal årselever opgøres som 7/12 af antal elever opgjort pr. 5. september året før finansåret og 5/12 af antal elever opgjort pr. 5. september i finansåret. Antal årselever ved kostafdelinger og skolefritidsordninger beregnes på samme måde, jf. § 13 og § 15.

Stk. 3. Det gennemsnitlige tilskud pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove med udgangspunkt i den senest regnskabsopgjorte udgift pr. elev i folkeskolen pris- og lønreguleret frem til det pågældende finansår.

§ 10. Staten yder et generelt driftstilskud til de frie grundskoler ud fra antal årselever ved skolerne.

Stk. 2. Antal årselever opgøres som 7/12 af antal elever opgjort pr. 5. september året før finansåret og 5/12 af antal elever opgjort pr. 5. september i finansåret. Antal årselever ved kostafdelinger og skolefritidsordninger beregnes på samme måde, jf. § 13 og § 15.

Stk. 3. Det gennemsnitlige tilskud pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove med udgangspunkt i den senest regnskabsopgjorte udgift pr. elev i folkeskolen, pris- og lønreguleret frem til det pågældende finansår.

§ 10 omhandler fastlæggelsen af skolernes samlede bevilling til generelle driftstilskud og afløser § 3 b i tilskudsloven om fastsættelse og regulering af finanslovsbevillingen til rammetilskud. Om baggrunden for ændringen af bestemmelsen henvises til de almindelige bemærkninger.

Til stk. 1 og stk. 2. Der er ikke principielle ændringer i forhold til tilskudslovens § 3 b, stk. 1. I stk. 1 foreslås, at den samlede finanslovsbevilling bestemmes ud fra antallet af årselever, og i stk. 2 angives, hvordan antallet af årselever beregnes ud fra antallet af elever pr. 5. september forud for finansåret og ud fra antallet af elever pr. 5. september i finansåret. Beregningen svarer til hidtidig praksis. Med denne bestemmelse er det hermed fastlagt, hvorledes finanslovsbevillingen reguleres i finansåret ud fra elevtallet.

Til stk. 3, 1. pkt. Bestemmelsen om, at det gennemsnitlige tilskud pr. årselev (finanslovstaksten) fastlægges på de årlige finanslove, svarer ligeledes til nuværende bestemmelse i tilskudslovens § 3 b, stk. 1. Ud fra finanslovstaksten og det opgjorte antal årselever, jf. stk. 1 og 2, fastlægges den samlede finanslovsbevilling til generelle driftstilskud. Bevillingen kan først opgøres endeligt på forslag til tillægsbevilling for finansåret, når elevtallet pr. 5. september i finansåret er kendt. Den nuværende bestemmelse i tilskudslovens § 3 b, stk. 1, om regulering af bevillingen for pris- og lønudvikling er ikke taget med, da finanslovsbudgetteringen nu foretages i løbende priser for finansåret.

Bestemmelsen i stk. 3 om, at finanslovstaksten fastlægges med udgangspunkt i den seneste regnskabsopgjorte udgift pr. elev i folkeskolen, er ny og erstatter de nuværende reguleringsbestemmelser i tilskudslovens § 3 b, stk. 2 og 3. Bestemmelsen i § 3 b, stk. 2, forudsatte en årlig justering af finanslovstaksten under hensyn til konstaterede ændringer i antal skoler, elevfordeling på klassetrin og lærernes lønanciennitetsmæssige fordeling.

Den nye reguleringsbestemmelse medfører, at finanslovstaksten for frie grundskoler fastlægges som en andel af den regnskabsopgjorte udgift pr. elev i folkeskolen (tilskudsandelen), jf. de almindelige bemærkninger og afsnittet om lovforslagets økonomiske konsekvenser. Der anvendes regnskabstal, der kendes på tidspunktet for budgetteringen af finanslovstaksten, dvs. om foråret forud for det pågældende finansår. Regnskabstallet vil derfor vedrøre et år, der ligger 3 år forud for finansåret, dvs. at det for finansåret 1992 drejer sig om regnskabstal for 1989. Derfor forudsættes der en pris- og lønregulering ved takstberegningen, således at taksten på finansloven fastsættes i løbende priser svarende til, hvad der i øvrigt gælder for finansårsbudgetteringen.

Ved beregningen af regnskabstallet pr. elev i folkeskolen foretages en afgrænsning af regnskabsposter for folkeskolen, der afspejler tilsvarende udgiftsposter ved frie grundskoler. Finanslovsbevillingen til generelle tilskud til frie grundskoler omfatter modsvarende driftstilskud, der dækker udgiftskategorier, der er medregnet i den regnskabsopgjorte udgift pr. elev i folkeskolen, jf. § 11, stk. 1, om særtilskud inden for den generelle bevilling.

Årselevtallet i folkeskolen beregnes ligeledes svarende til beregningen for frie grundskoler.

Fastsættelsen af taksten på de årlige finanslove skal som hidtil sikre en årlig politisk stillingtagen til takstniveauet og hermed til tilskudsandelen i forhold til folkeskolens udgift pr. elev.

Til § 11

Bestemmelsen omhandler fordelingen af den samlede bevilling til generelle driftstilskud mellem skoler og afløser tilskudslovens § 3 c og § 3 d, stk. 1 og stk. 3.

Det fremgår af stk. 1, at af den samlede bevilling til generelle driftstilskud afsættes på finansloven særlige tilskud til 1) specialundervisning, der ikke er omfattet af tilskud i henhold til § 16 til elever med svære handicap, og til støtteundervisning i dansk til fremmedsprogede elever samt 2) til vikarudgifter og sygeundervisning.

De omtalte særbevillinger fordeles efter konkrete ansøgninger fra skolerne, jf. de enkelte bestemmelser herom. Også efter gældende regler godkendes der ekstra lærerskematimer til specialundervisning og til støtteundervisning i dansk og dermed tilskud til disse formål. Med bestemmelsen om særtilskud til formålene vil fordelingen ske inden for en fast bevillingsramme på finansloven til formålene. Efter de nugældende tilskudsregler godkendes der kun ekstra skematimer til specialundervisning ud over 5% af skolens normerede skematimetal. Denne grænse ophæves, men til gengæld vil fordelingen af tilskud til formålet blive baseret på, at skolerne inden for skolens eget rammetilskud, jf. stk. 2, skal yde faglig støtte til elever, som i perioder har brug for ekstra undervisning, jf. også bemærkningerne til § 3, stk. 1, 2. pkt. Skolen er heller ikke udelukket fra at anvende eget rammetilskud til specialundervisning efter skolepsykologisk medvirken. Tilskud fra særbevillingen tildeles de enkelte skoler på grundlag af en udtalelse fra den lokale skolepsykolog.

Særlige tilskud til støtteundervisning i dansk skal sikre, at fremmedsprogede børn i frie grundskoler, der opholder sig permanent i Danmark, lærer dansk svarende til folkeskolens krav.

Der foreslås ingen principielle ændringer i den eksisterende ordning med tilskud til vikarudgifter via Vikarkassen, bortset fra at bevillingen for fremtiden afsættes som en del af den samlede bevilling til generelle tilskud i stedet for som en selvstændig bevilling ud fra et beløb pr. normeret løntime. Tilskud til sygeundervisning af børn foreslås med bestemmelsen overført til Vikarkassen.

Det forudsættes, at hele tilskuddet udbetales forskudsvist i begyndelsen af finansåret, og at Vikarkassen kan oppebære renter af tilskuddet, som kan anvendes til administration af kassen.

Ud over de omtalte permanente særtilskud vil der i en overgangsperiode, jf. § 43, af den samlede bevilling til generelle driftstilskud skulle afsættes overgangstilskud til skoler, hvor tildelingen af driftstilskud i henhold til stk. 2-4 reduceres væsentligt i forhold til nugældende regler.

Til stk. 2, 3 og 4. Den resterende del af den samlede bevilling til generelle tilskud (hovedrammen) fordeles som tilskud direkte til skolerne.

Bestemmelserne om denne fordeling medfører, at der gennemføres et nyt fordelingssystem, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger herom. I modsætning til de gældende regler fordeles tilskud til de enkelte skoler fremtidig direkte ud fra antallet af årselever ved skolen, men således at der forud for finansåret fastlægges et tilskud pr. årselev for de enkelte skoler. Tilskudstaksten for de enkelte skoler differentieres ud fra de tre kriterier, der er opregnet i stk. 2, nemlig skolestørrelse målt ved antal elever, elevernes aldersfordeling og lærernes fordeling på skalaløntrin - alle tre forhold opgjort pr. 5. september året før finansåret.

På finansloven fastlægges i henhold til stk. 3 et fordelingsforhold for tilskuddet pr. elev til skoler af forskellig størrelse (omfordelingsforholdet), der vil være styrende for takstdifferentieringen mellem skoler af forskellig størrelse. Som omtalt i de almindelige bemærkninger vil omfordelingsforholdet blive fastlagt som forholdet mellem tilskuddet pr. elev til en skole med 50 elever og til en skole med 400 elever. Forholdet gælder under forudsætning af, at elevernes aldersfordeling og lærernes fordeling på skalaløntrin er ens ved de to skoler.

De nærmere regler om fordelingen fastsættes i henhold til stk. 4 af undervisnings- og forskningsministeren. Det er hensigten, at disse regler baseres på den matematiske fordelingsmodel, som er udviklet af tilskudsudvalget. Elevernes aldersfordeling vil foreløbig indgå i takstdifferentieringen på en sådan måde, at elever med en alder, der nogenlunde svarer til 7.-10. klassetrin, vægter som 1,47 elev og yngre elever som 1 elev. Det svarer til en vægtning baseret på folkeskolens vejledende norm for lærerskematimeforbruget pr. elev på forskellige klassetrin og den faktiske klassetrinsfordeling i de frie grundskoler. Men vægtfordelingen kan eventuelt ændres, hvis opgørelser af lærerforbruget på forskellige klassetrin eller en ændret klassetrinsfordeling i de frie grundskoler taler for en ændret vægtning.

Ved takstdifferentieringen ud fra lærernes fordeling på skalaløntrin vil også indgå stedtillæg for den pågældende skole og for Københavns-områdets vedkommende den særlige lønindplacering, der gælder her. Men individuelle løntillæg til lærerne vil ikke indgå, og der vil blive anvendt simple gennemsnit for indplaceringen - og ikke som hidtil skolens gennemsnitlige lønudgift pr. løntime.

De endelige skoletakster vil afhænge af finanslovstaksten med fradrag af særtilskuddene, jf. bemærkningerne til stk. 1. Forhøjelser og reduktioner i finanslovstaksten vil med den foreslåede fordelingsmodel påvirke alle skoletakster relativt lige meget.

Til stk. 5. Fordelingsmodellen er endvidere konstrueret således, at den udtømmer finanslovsbevillingen totalt. Da finanslovsbevillingen først er endeligt fastlagt, når antallet af elever pr. 5. september i finansåret er opgjort, og da det er ønskeligt, at skolerne selv kan beregne deres samlede tilskud i løbet af finansåret, vil fordelingsproceduren blive fastlagt således, at skoletaksten gælder for det antal elever, der er opgjort pr. 5. september forud for finansåret. Efter beregningen af skolens endelige årselevtal i finansåret reguleres skolens tilskud ud fra finanslovstaksten gange afvigelsen mellem det forudberegnede og det endelige antal årselever. Hermed undgår man afsluttende reguleringer af de enkelte skolers tilskud i finansåret, der skyldes andre skolers forhold, således som det sker i det nuværende fordelingssystem.

Til stk. 6. Begrundelsen for denne bestemmelse er, at man herved undgår efterreguleringer for andre skoler som følge af, at der oprettes nye skoler jf. bemærkningerne til stk. 5.

Bygningstilskud

Til § 12

Bestemmelsen omfatter tilskud til skolebygninger og erstatter tilskudslovens § 3 a og § 7.

Det nuværende refusionsprincip for godkendte udgifter til leje, renter, skatter og afgifter samt særlige vedligeholdelsesudgifter erstattes med denne bestemmelse af rammetilskud til bygningsudgifter.

Til stk. 1. Den samlede bevilling til bygningstilskud fastsættes ud fra elevtallet pr. 5. september året før finansåret og en gennemsnitlig takst pr. elev. I modsætning til driftstilskuddet tages der altså ikke hensyn til elevtalsændringer pr. 5. september i finansåret, og de enkelte skolers årlige tilskud kan dermed fastlægges endeligt ved finansårets begyndelse.

Efter stk. 2 skal der, som en overgangsordning fra det nuværende refusionstilskud til et tilskudssystem baseret på skolernes elevtal, ydes et afviklingstilskud for nuværende udgifter til rente, leje, skatter og afgifter, der er godkendt i henhold til tilskudslovens § 3 a inden en af undervisnings- og forskningsministeren fastlagt tidsfrist. Tidsfristen fastlægges forud for ikrafttræden af den nye tilskudsbestemmelse, jf. § 42 om overgangsbestemmelser for bygningstilskud.

Til stk. 3. Fastlæggelse af afviklingstilskud og fordelingsregler for den resterende del af bevillingen til bygningstilskud kræver et videre analysearbejde. Analysearbejdet og fastlæggelsen af regler for bygningstilskud vil blive gennemført i samarbejde med Frie Grundskolers Fællesråd.

Afviklingstilskuddene for de enkelte skoler fastlægges endeligt for deres løbetid, og således at en stadig større del af bevillingen til bygningstilskud kan fordeles ud fra skolernes elevtal. Når alle afviklingstilskud er ophørt, får skolerne alene bygningstilskud, der er fastlagt ud fra objektive kriterier, primært elevtallet, eventuelt således at der fastlægges en m2-norm pr. elev. Skolens bygningstilskud kan hermed fastlægges ud fra en takst pr. m2, der f.eks. kan afhænge af skolens beliggenhed.

Tilskud til kostafdelinger

Til § 13

Bestemmelsen erstatter tilskudslovens § 3 d, stk. 2 og 3. Tilskuddet efter stk. 1 omfatter de udgifter, der er forbundet med kostskolevirksomheden, dvs. dels de udgifter, der i dag ydes tilskud til via lærernes reduktion for kostinspektion, dels det særlige tilskud pr. elev til øvrige kostudgifter, som i dag fastsættes i bilag til tilskudsbekendtgørelsen.

Bestemmelsen fastlægger, at de enkelte skoler med kostafdelinger modtager det tilskud pr. årskostelev, der er fastsat på de årlige finanslove.

I øvrigt modtager kostskolerne tilskud til skole- og undervisningsvirksomhed efter de andre tilskudsbestemmelser.

I stk. 2 fastsættes som tilskudsbetingelse, at der i skolen skal være mindst 18 årskostelever i året før finansåret, for at der kan ydes tilskud til en kostafdeling.

Tilskud kan dog opnås for den første del af et skoleår og det følgende finansår, hvis der er mindst 18 kostelever ved skoleårets begyndelse (pr. 5. september).

Bestemmelsen er foreslået af tilskudsudvalget og sigter på at afgrænse kostskolevirksomhed i lovens forstand fra plejelignende ordninger i sociallovgivningen.

Tilskud til tyske mindretalsskoler

Til § 14

Bestemmelsen erstatter den særlige bestemmelse i tilskudslovens § 3 c om tyske mindretalsskoler. Det tyske mindretal i Sønderjylland har i dag 16 grundskoler, heraf 5 med overbygning til 10. klasse, med i alt ca. 1.000 elever.

På grundlag af konkret vurdering i Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v. ydes der i dag inden for den almindelige rammebevilling ca. 3 mill. kr. i tilskud til ekstra danskundervisning. Af rammebevillingen ydes endvidere efter godkendelse i direktoratet et særligt tilskud på ca. 2 mill. kr. til skolernes drift.

Med den nye bestemmelse oprettes der en særlig bevilling på finansloven til dækning af de tyske mindretalsskolers særlige udgifter. Fordelingen af særbevillingen foreslås fremover foretaget af Deutscher Schul- und Sprachverein fur Nordschleswig.

I øvrigt skal mindretalsskolerne modtage tilskud efter det normale fordelingssystem.

Som det er tilfældet for tilskuddet til Vikarkassen, forudsættes det, at tilskuddet til Deutscher Schul- und Sprachverein fur Nordschleswig udbetales forskudsvis i begyndelsen af finansåret, og at foreningen har mulighed for at oppebære renter af tilskuddet. Der aftales en procedure til den årlige beregning af tilskuddet, bl.a. hvilke særlige mindretalsrelaterede elementer der indgår i tilskudsgrundlaget.

Tilskud til skolefritidsordninger

Til § 15

Efter de nuværende regler kan frie grundskoler oprette skolefritidsordninger, men der ydes ikke statstilskud.

Efter § 15, stk. 1, ydes et på finansloven fastlagt tilskud pr. årselev til skolerne. Indførelse af tilskud til skolefritidsordninger er begrundet i de almindelige bemærkninger.

Der forudsættes i stk. 2 en særskilt forældrebetaling for skolefritidsordninger ved frie grundskoler.

Specielle tilskud

Til § 16

Bestemmelsen om tilskud til svært handicappede elever erstatter § 3 a, stk. 2, i tilskudsloven. Der foreslås ingen principielle ændringer, idet der som hidtil skal ydes fuldt tilskud til godkendte ekstraudgifter ved undervisning af svært handicappede elever. Der videreføres en særlig finanslovsbevilling til formålet, som kan reguleres ud fra, hvor mange elever der ydes tilskud til, og den gennemsnitlige faktiske udgift. Denne særlige reguleringsbestemmelse skyldes, at der hidtil har været tale om lovbundne refusionstilskud. Den budgetterede udgift pr. elev giver grundlag for opkrævning af amtskommunale bidrag svarende hertil, jf. § 27.

Det forudsættes, at skolerne dels opnår det generelle skoletilskud pr. elev for disse børn, dels fuldt ekstratilskud til de godkendte ekstraudgifter. Tilskudsbetingelsen vil være, at de pågældende foranstaltninger for eleven gennemføres. Dermed kan også disse tilskud være omfattet af den generelle bloktilskudsbestemmelse § 18, således at der ikke som hidtil er tale om refusionstilskud, men om tilskud til konkrete foranstaltninger.

Tilskud til befordring af svært handicappede elever forudsættes overflyttet fra tilskudsrammen for befordring, således at tilskud til befordring ydes sammen med undervisningstilskuddet og indgår i den samlede behandling af disse sager i Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Tilskud ydes kun efter indstilling fra skolepsykolog, herunder amtsskolepsykologen.

Til § 17

Som det fremgår af bestemmelsen, er det fortsat udvalg nedsat af Frie Grundskolers Fællesråd, som fordeler bevillingerne til nedbringelse af skolepenge (fripladstilskud) og til befordringsudgifter til eleverne. Udvalgenes administrationsomkostninger vil som hidtil blive dækket ved renteindtægter i forbindelse med, at det samlede tilskud udbetales en gang årligt til udvalgene.

Tilskud til befordringsudgifter til elever med svære handicap, som efter den gældende ordning fordeles af Fællesrådet, skal efter forslaget fordeles af Undervisnings- og Forskningsministeriet sammen med det øvrige tilskud til elever med svære handicap.

Endvidere foreslås, at tilskud til nedbringelse af betaling for ophold på en kostafdeling (opholdsstøtte), som hidtil har været en del af den samlede tilskudsramme, på samme måde administreres af et udvalg nedsat af Frie Grundskolers Fællesråd.

Særligt om tilskud til befordringsudgifter gælder, at også skoler, som iøvrigt ikke modtager tilskud efter denne lov, kan få tilskud til befordringsudgifter, jf. § 33.

Tilskudsbetingelser m.m.

Til § 18

Som efter de gældende bestemmelser forudsættes det, at tilskuddene efter denne lov anvendes til skole- og undervisningsvirksomhed, og at formålene med de forskellige tilskud tilgodeses. Når disse forudsætninger er opfyldt, kan skolerne disponere frit ved anvendelsen af driftstilskud efter § 11, bygningstilskud efter § 12, tilskud til kostafdelinger efter § 13, tilskud til tyske mindretalsskoler efter § 14 og tilskud til elever med svære handicap efter § 16. Skolerne kan herunder opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår og optage lån til skole- og undervisningsvirksomhed. For så vidt angår tilskud til elever med svære handicap henvises også til bemærkningerne til § 16.

Skolerne får herved mulighed for at tilpasse tilskudsanvendelsen til de konkrete forhold på skolerne, herunder, når § 12 om bygningstilskud træder i kraft, til at disponere samlet over drift- og bygningstilskud.

Skolefritidsordninger betragtes som skolevirksomhed. Det er dog en forudsætning, at tilskuddet til ordningerne sammen med forældrebetalingen og eventuelle kommunale tilskud som minimum dækker alle direkte driftsudgifter til fritidsordningen, og at disse tilskud og indtægter ikke bruges til undervisningsvirksomhed.

Til § 19

Bestemmelsen indeholder mindsteelevtalskravene for skoler, som ønsker statstilskud, og svarer til kravene i § 13, stk. 1, nr. 1, i den gældende friskolelov.

Bestemmelsen i stk. 1, sidste pkt., indeholder en beføjelse for undervisnings- og forskningsministeren til i særlige tilfælde at fravige elevtalskravene. Beføjelsen vil blive brugt til at fravige elevtalskravene i de tilfælde, som er nævnt i § 13, stk. 2 og 3, i den gældende friskolelov. For skoler, der kun omfatter 1. - 6. klassetrin eller 1.- 5. klassetrin, er mindsteelevtalskravet således henholdsvis 24 og 20 elever. Herudover kan der i samme omfang som hidtil godkendes andre elevtal for skoler, der udelukkende henvender sig til nationale mindretal, og skoler, der var i virksomhed i skoleåret 1976-77, og som er eller efter 1967 har ligget i landzone eller lignende område.

Til § 20

Bestemmelsen svarer til § 2, stk. 1, nr. 2, i tilskudsloven.

Til § 21

Bestemmelsen i stk. 1 fastlægger, at tilskuddene efter loven udbetales endeligt inden for det enkelte finansår, når beregningsgrundlaget ligger fast. For så vidt angår tilskuddet til generelle driftsudgifter ligger beregningsgrundlaget for de første 7 måneder fast allerede ved udbetalingen af tilskuddet, da antal årselever for disse måneder følger antallet af elever pr. 5. september året før finansåret. Beregningsgrundlaget for udbetalingen af tilskud for de sidste 5 måneder ligger først fast, når antallet af årselever for hele finansåret er endeligt opgjort. Bestemmelsen giver ministeren hjemmel til at udstede regler om forlods udbetaling af alle tilskud, der ydes efter loven, indtil beregningsgrundlaget ligger fast.

Bestemmelsen i stk. 2 giver endvidere undervisnings- og forskningsministeren hjemmel til at tilbageholde tilskud eller at lade tilskud bortfalde, hvis skolerne ikke følger bestemmelserne i loven eller de regler, ministeren har udstedt med hjemmel i loven. Tilskuddet kan tilbageholdes, indtil skolerne har dokumenteret, at de regelstridige forhold er bragt i orden. Hvis det af en skole oplyste grundlag for tilskudsberegningen viser sig at være fejlagtigt, kan ministeren også kræve tilskud tilbagebetalt, selv om tilskuddet er udbetalt endeligt, jf. ovenfor. Bestemmelsen sigter på situationer, hvor fejl i beregningsgrundlaget har ført til udbetaling af større tilskud, end det er berettiget efter et korrekt beregningsgrundlag.

Tilskud, der bortfalder eller tilbagebetales, tilfalder efter stk. 3 statskassen. Bestemmelsen er indsat for at undgå, at hele tilskudsberegningen og -fordelingen skal omgøres i de nævnte tilfælde.

Stk. 4 giver hjemmel til at modregne for meget udbetalt tilskud som følge af fejl i beregningsgrundlaget i kommende tilskudsudbetalinger.

Tilskud til kombinerede skoler

Til § 22

Bestemmelsen skal sikre, at statstilskud kun ydes efter een lov for skoler, som er kombinationer af flere skoleformer, f.eks skoler, der både består af en fri grundskole og en fri kostskole(efterskole) eller en privat gymnasieskole. Bestemmelsen har især betydning i relation til tilskud til bygninger m.v. Hvis f.eks en kombineret fri - og efterskole modtager refusionstilskud efter tilskudslovens § 3 a (som stadig gælder for efterskoler), vil undervisnings- og forskningsministeren fastsætte regler om, at den ikke samtidig skal kunne modtage statstilskud efter lovforslagets § 12.

Undervisnings- og forskningsministeren kan også fastsætte regler om, at tilskudsdifferentieringer efter lovforslagets § 11, stk. 2-4, kan foretages særskilt for grundskoleafdelinger ved private gymnasieskoler.

Kommunale tilskud

Til § 23

Bestemmelsen er ny og indebærer, at der kan ydes kommunale tilskud til de formål, der er nævnt i bestemmelsen. Tilskud i henhold til nr. 1 kan ydes som et fast tilskud pr. elev til nedbringelse af skolepengene, herunder nedbringelse af betalingen for skolefritidsordninger og for ophold på kostafdeling eller som et indtægtsbestemt tilskud til nedsættelse af skolepengene. Såfremt en kommune vælger at indtægtsgraduere tilskuddet, kan den selv bestemme, hvorledes indtægtsgrænserne skal fastsættes.

Tilskud i henhold til nr. 2 og nr. 3 ydes ikke som tilskud til nedbringelse af skolepengene for bestemte elever, men som generelle tilskud til skolen.

Til kapitel 5

Regnskab og revision

Til § 24

Bestemmelsen i stk. 1 svarer til tilskudslovens § 5, stk. 1. Dog er der i bestemmelsen nu indføjet et direkte krav om, at skolernes regnskaber revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor eller Kommunernes Revisionsafdeling.

Bestemmelsen i stk. 2 er ny og sikrer, at alle tilskudsudbetalinger i henhold til denne lov regnskabsføres og revideres i overensstemmelse med sædvanlige regler ved forvaltning af statslige tilskudsmidler.

Til kapitel 6

Kommunale og amtskommunale bidrag m.v.

Dette kapitel erstatter bestemmelserne i lov nr. 214 af 5. april 1989 om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og kurser.

Til § 25

§ 11. Af driftstilskudsbevillingen, jf. § 10, fastsættes på de årlige finanslove

1) Særlige tilskud til specialundervisning og til støtteundervisning i dansk for fremmedsprogede elever, som fordeles efter ansøgning mellem skolerne af undervisnings- og forskningsministeren, og

2) et særligt tilskud til vikarudgifter og sygeundervisning, som fordeles mellem skolerne af en vikarkasse, hvis vedtægter godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. Driftstilskudsbevillingen med fradrag af de særlige tilskud, der er nævnt i stk. 1, fordeles som tilskud til skolerne ud fra antallet af årselever ved de enkelte skoler, jf. § 10, stk. 2, og ud fra et tilskud pr. årselev til de enkelte skoler, der fastlægges ud fra skolens størrelse målt ved antal elever, elevernes aldersfordeling og lærernes fordeling på skalaløntrin opgjort pr. 5. september året før finansåret.

Stk. 3. På de årlige finanslove fastsættes et fordelingsforhold for tilskuddet pr. elev til skoler af forskellig størrelse.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen af tilskud til skolerne ud fra kriterierne i stk. 2 og ud fra det fordelingsforhold, der er fastsat på finansloven.

Stk. 5. Ved ændring i antallet af årselever, der følger af, at antallet af elever pr. 5. september i finansåret afviger fra antallet af elever pr. 5. september året før finansåret, reguleres tilskuddet til den enkelte skole ud fra det gennemsnitlige tilskud pr. årselev, der er fastsat på finansloven, jf. § 10, stk. 3, og afvigelsen i antallet af årselever.

Stk. 6. I det finansår, hvor en skole oprettes, tildeles skolen et driftstilskud pr. årselev, som svarer til det gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev, der er fastsat på finansloven, jf. § 10, stk. 3.

Bygningstilskud

§ 11. Af driftstilskudsbevillingen, jf. § 10, fastsættes på de årlige finanslove

1) Særlige tilskud til specialundervisning og til støtteundervisning i dansk for fremmedsprogede elever, som fordeles efter ansøgning mellem skolerne af undervisnings- og forskningsministeren, og

2) et særligt tilskud til vikarudgifter og sygeundervisning, som fordeles mellem skolerne af en vikarkasse, hvis vedtægter godkendes af undervisnings - og forskningsministeren.

Stk. 2. Driftstilskudsbevillingen med fradrag af de særlige tilskud, der er nævnt i stk. 1, fordeles som tilskud til skolerne ud fra antallet af årselever ved de enkelte skoler, jf. § 10, stk. 2, og ud fra et tilskud pr. årselev til de enkelte skoler, der fastlægges ud fra skolens størrelse målt ved antal elever, elevernes aldersfordeling og lærernes fordeling på skalaløntrin opgjort pr. 5. september året før finansåret.

Stk. 3. På de årlige finanslove fastsættes et fordelingsforhold for tilskuddet pr. elev til skoler af forskellig størrelse.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen af tilskud til skolerne ud fra kriterierne i stk. 2 og ud fra det fordelingsforhold, der er fastsat på finansloven.

Stk. 5. Ved ændring i antallet af årselever, der følger af, at antallet af elever pr. 5. september i finansåret afviger fra antallet af elever pr. 5. september året før finansåret, reguleres tilskuddet til den enkelte skole ud fra det gennemsnitlige tilskud pr. årselev, der er fastsat på finansloven, jf. § 10, stk. 3, og afvigelsen i antallet af årselever.

Stk. 6. I det finansår, hvor en skole oprettes, tildeles skolen et driftstilskud pr. årselev, som svarer til det gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev, der er fastsat på finansloven, jf. § 10, stk. 3.

Bygningstilskud

§ 12. Staten yder bygningstilskud ud fra antal elever pr. 5. september året før finansåret. Det gennemsnitlige bygningstilskud pr. elev fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Af bygningstilskudsbevillingen, jf. stk. 1, ydes forlods til skolerne et afviklingstilskud til udgifter til renter af lån i skolens bygninger, husleje, skatter og afgifter samt til særlige vedligeholdelsesudgifter, der er godkendt som refusionsberettigede af undervisnings- og forskningsministeren inden en af ministeren fastsat frist.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om fastlæggelsen af afviklingstilskud og deres løbetid samt om fordelingen af bygningstilskud i øvrigt til skolerne.

Tilskud til kostafdelinger

§ 12. Staten yder bygningstilskud ud fra antal elever pr. 5. september året før finansåret. Det gennemsnitlige bygningstilskud pr. elev fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Af bygningstilskudsbevillingen, jf. stk. 1, ydes forlods til skolerne et afviklingstilskud til udgifter til renter af lån i skolens bygninger, husleje, skatter og afgifter samt til særlige vedligeholdelsesudgifter, der er godkendt som refusionsberettigede af undervisnings- og forskningsministeren inden en af ministeren fastsat frist.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om fastlæggelsen af afviklingstilskud og deres løbetid samt om fordelingen af bygningstilskud i øvrigt til skolerne.

Tilskud til kostafdelinger

§ 13. Staten yder tilskud til skoler med kostafdelinger ud fra antal årskostelever og et tilskud pr. årskostelev. Tilskuddet pr. årskostelev fastsættes på de årlige finanslove, jf. § 10, stk. 2, om beregningen af antal årselever.

Stk. 2. For at modtage tilskud til en kostafdeling skal skolen have mindst 18 årskostelever i året før finansåret. Der kan dog ydes tilskud til en kostafdeling fra skoleårets begyndelse, hvis antallet af kostelever pr. 5. september er mindst 18.

Tilskud til tyske mindretalsskoler

§ 13. Staten yder tilskud til skoler med kostafdelinger ud fra antal årskostelever og et tilskud pr. årskostelev. Tilskuddet pr. årskostelev fastsættes på de årlige finanslove, jf. § 10, stk. 2, om beregningen af antal årselever.

Stk. 2. For at modtage tilskud til en kostafdeling skal skolen have mindst 18 årskostelever i året før finansåret. Der kan dog ydes tilskud til en kostafdeling fra skoleårets begyndelse, hvis antallet af kostelever pr. 5. september er mindst 18.

Tilskud til tyske mindretalsskoler

§ 14. Staten yder supplerende tilskud til tyske mindretalsskoler inden for en årlig bevilling, der fastsættes på finansloven. Deutscher Schul- und Sprachverein fur Nordschleswig fordeler tilskuddet til skolerne.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningen og administrationen heraf.

Tilskud til skolefritidsordninger

§ 14. Staten yder supplerende tilskud til tyske mindretalsskoler inden for en årlig bevilling, der fastsættes på finansloven. Deutscher Schul- und Sprachverein fur Nordschleswig fordeler tilskuddet til skolerne.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningen og administrationen heraf.

Tilskud til skolefritidsordninger

§ 15. Staten kan yde tilskud til skolefritidsordninger ud fra antal årselever, der er indskrevet i skolefritidsordningen fra skolens børnehaveklasse og 1.-3. klasse. Tilskuddet pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove, jf. § 10, stk. 2, om beregningen af antal årselever.

Stk. 2. Tilskuddet kan kun ydes til skolefritidsordninger, hvor der opkræves forældrebetaling.

Specielle tilskud

§ 15. Staten yder tilskud til skolefritidsordninger ud fra antal årselever, der er indskrevet i skolefritidsordningen fra skolens børnehaveklasse og 1.- 3. klasse. Tilskuddet pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove, jf. § 10, stk. 2, om beregningen af antal årselever.

Stk. 2. Tilskuddet ydes kun til skolefritidsordninger, hvor der opkræves forældrebetaling.

Specielle tilskud

§ 16. Staten yder tilskud til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, hjælpemidler og befordring af elever med svære handicap, som er godkendt af Undervisnings- og Forskningsministeriet. Tilskuddet fastsættes på finansloven og reguleres ud fra antallet af elever, der ydes tilskud til, og det faktiske tilskud pr. elev.

§ 16. Staten yder tilskud til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, hjælpemidler og befordring af elever med svære handicap, som er godkendt af Undervisnings- og Forskningsministeriet. Tilskuddet fastsættes på finansloven og reguleres ud fra antallet af elever, der ydes tilskud til, og det faktiske tilskud pr. elev.

§ 17. Staten yder tilskud til nedbringelse af skolepenge, til nedbringelse af betaling for ophold på en kostafdeling og til befordringsudgifter inden for bevillinger, der fastsættes på de årlige finanslove. Tilskud til nedbringelse af skolepenge og nedbringelse af betaling for ophold på en kostafdeling fastsættes under hensyn til elevens og forældrenes økonomiske forhold.

Stk. 2. Bevillingen til befordringsudgifter reguleres for udviklingen i antallet af elever og for prisudviklingen for persontransport med offentlige transportmidler.

Stk. 3. Tilskuddene fordeles til skolerne af særlige fordelingsudvalg. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningen og administrationen heraf.

Tilskudsbetingelser m.m.

§ 17. Staten yder tilskud til nedbringelse af skolepenge, til nedbringelse af betaling for ophold på en kostafdeling og til befordringsudgifter inden for bevillinger, der fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Tilskuddene fordeles til skolerne af et udvalg nedsat af Frie Grundskolers Fællesråd. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningen og administrationen heraf.

Tilskudsbetingelser m.m.

§ 18. Tilskuddene i henhold til denne lov skal anvendes til skole~ og undervisningsvirksomhed. Herudover disponerer skolerne frit ved anvendelsen af følgende tilskud under eet, idet formålene med de pågældende tilskud forudsættes opfyldt

1) Driftstilskud i henhold til § 11,

2) bygningstilskud i henhold til § 12,

3) tilskud til kostafdelinger i henhold til § 13,

4) tilskud til tyske mindretalsskoler i henhold til § 14 og

5) tilskud til elever med svære handicap i henhold til § 16.

Stk. 2. Skolerne kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår og optage lån til skole- og undervisningsvirksomhed.

§ 18. Tilskuddene i henhold til denne lov skal anvendes til skole - og undervisningsvirksomhed. Herudover disponerer skolerne frit ved anvendelsen af følgende tilskud under eet, idet formålene med de pågældende tilskud forudsættes opfyldt

1) Driftstilskud i henhold til § 11,

2) bygningstilskud i henhold til § 12,

3) tilskud til kostafdelinger i henhold til § 13,

4) tilskud til tyske mindretalsskoler i henhold til § 14 og

5) tilskud til elever med svære handicap i henhold til § 16.

Stk. 2. Skolerne kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår og optage lån til skole- og undervisningsvirksomhed.

§ 19. Tilskud i henhold til denne lov kan kun ydes til skoler, som har mindst 28 elever i alt på 1.-7. klassetrin beregnet enten som elevtallet pr. 5. september året før finansåret eller som et gennemsnit af elevtallene pr. 5. september året før finansåret og det forudgående år. Der kan dog ydes tilskud til skoler fra skoleårets begyndelse svarende til det gennemsnitlige tilskud pr. årselev, der er fastsat på finansloven, jf. § 10, stk. 3, og § 11, stk. 5, hvis antallet af elever pr. 5. september er mindst 28 i alt på 1-7. klassetrin. En nyoprettet skole skal i det første skoleår pr. 5. september have mindst 12 elever og i det andet skoleår pr. 5. september mindst 20 elever, jf. dog § 13, stk. 2, om kostafdelinger. Undervisnings- og forskningsministeren kan fravige elevtalskravene i særlige tilfælde.

Stk. 2. Tilskud til nyoprettede skoler kan kun ydes med virkning fra begyndelsen af et skoleår.

§ 19. Tilskud i henhold til denne lov kan kun ydes til skoler, som har mindst 28 elever i alt på 1. - 7. klassetrin beregnet som elevtallet pr. 5. september året før finansåret. En nyoprettet skole skal i det første skoleår pr. 5. september have mindst 12 elever og i det andet skoleår pr. 5. september mindst 20 elever, jf. dog § 13, stk. 2, om kostafdelinger. Undervisnings- og forskningsministeren kan fravige elevtalskravene i særlige tilfælde.

Stk. 2. Tilskud til nyoprettede skoler kan kun ydes med virkning fra begyndelsen af et skoleår.

§ 20. Skolen skal have andre indtægter end statstilskuddene. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 20. Skolen skal have andre indtægter end statstilskuddene. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 21. Tilskud efter denne lov udbetales endeligt inden for det enkelte finansår. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af forskud i løbet af finansåret, indtil grundlaget for tilskudsberegningen er opgjort.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan for skoler, som ikke følger bestemmelserne i denne lov eller de regler, som ministeren har fastsat, tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde, eventuelt kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen har været fejlagtigt.

Stk. 3. Tilskud, der bortfalder eller tilbagebetales i medfør af stk. 2, tilfalder staten.

Stk. 4. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

Tilskud til kombinerede skoler

§ 21. Tilskud efter denne lov udbetales endeligt inden for det enkelte finansår. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af forskud i løbet af finansåret, indtil grundlaget for tilskudsberegningen er opgjort.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan for skoler, som ikke følger bestemmelserne i denne lov eller de regler, som ministeren har fastsat, tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde, eventuelt kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen har været fejlagtigt.

Stk. 3. Tilskud, der bortfalder eller tilbagebetales i medfør af stk. 2, tilfalder staten.

Stk. 4. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

Tilskud til kombinerede skoler

§ 22. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte særlige regler om tilskud til institutioner, som består både af en fri grundskole og en fri kostskole eller en privat gymnasieskole.

Kommunale tilskud

§ 22. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte særlige regler om tilskud til institutioner, som består både af en fri grundskole og en fri kostskole eller en privat gymnasieskole.

Kommunale tilskud

§ 23. Kommunalbestyrelsen i skolekommunen eller elevers bopælskommune, jf. § 25, kan yde følgende tilskud

1) Tilskud til nedbringelse af skolepenge, herunder til nedbringelse af betaling for skolefritidsordninger og for ophold på en kostafdeling. Tilskuddet kan ydes under hensyn til elevernes og forældrenes indtægtsforhold,

2) tilskud til driften af skolefritidsordninger,

3) tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt til særlig støtteundervisning i dansk af fremmedsprogede elever og

4) tilskud til anlægsudgifter eller lignende investeringsudgifter.

§ 23. Kommunalbestyrelsen i skolekommunen eller elevers bopælskommune, jf. § 25, kan yde følgende tilskud

1) Tilskud til nedbringelse af skolepenge, herunder til nedbringelse af betaling for skolefritidsordninger og for ophold på en kostafdeling. Tilskuddet kan ydes under hensyn til elevernes og forældrenes indtægtsforhold,

2) tilskud til driften af skolefritidsordninger og

3) tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt til særlig støtteundervisning i dansk af fremmedsprogede elever.

§ 24. Skolernes regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor.

Stk. 2. Den i § 11, stk. 1, nævnte vikarkasse, de i § 17, stk. 2, nævnte særlige fordelingsudvalg og Deutscher Schul- und Sprachverein fur Nordschleswig fører regnskaber for tilskudsbevillingerne efter § 11, stk. 1, § 14 og § 17. Regnskabsåret er kalenderåret. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om opstilling og revision af regnskaberne. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor.

§ 24. Skolernes regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor, en registreret revisor eller Kommunernes Revisionsafdeling.

Stk. 2. Den i § 11, stk. 1, nævnte vikarkasse, Frie Grundskolers Fællesråd og Deutscher Schul- und Sprachverein fur Nordschleswig fører regnskaber for tilskudsbevillingerne efter § 11, stk. 1, § 14 og § 17. Regnskabsåret er kalenderåret. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om opstilling og revision af regnskaberne. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor, en registreret revisor eller Kommunernes Revisionsafdeling.

§ 25. En elev anses for hjemmehørende i den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregistret den 5. september året før bidragsopkrævningen (bopælskommunen), og i den amtskommune, hvor elevens bopælskommune ligger.

§ 25. En elev anses for hjemmehørende i den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregistret den 5. september året før bidragsopkrævningen (bopælskommunen), og i den amtskommune, hvor elevens bopælskommune ligger.

§ 25 svarer til den gældende bidragslovs § 6.

Til § 26

Stk. 1 svarer til den gældende bidragslovs § 1.

Med stk. 2 vil bidraget fremover blive fastlagt på finansloven ud fra det gennemsnitlige driftstilskud pr. elev, der ligeledes fastlægges på finansloven, jf. § 10, stk. 3. Bidraget vil vedrøre statens tilskud til driften herunder til specialundervisning, særlig støtteundervisning til fremmedsprogede elever samt vikarudgifter og sygeundervisning, jf. § 11, stk. 1.

Efter de hidtidige regler har undervisnings- og forskningsministeren fastlagt bidragsprocenten.

Til § 27

Bestemmelsen svarer til den gældende bidragslovs § 4.

Til § 28

Bestemmelsen er ny i forhold til den gældende bidragslov og følger af § 15 om tilskud til skolefritidsordninger ved frie grundskoler, jf. de almindelige bemærkninger om begrundelsen for at indføre tilskud til og bidragsopkrævning for skolefritidsordninger.

Til § 29

Bestemmelsen svarer til den gældende bidragslovs § 5.

Til § 30

Bestemmelsen svarer til den gældende bidragslovs § 7.

Til § 31

Bestemmelsen svarer til den gældende friskolelovs § 3, stk. 2.

Til § 32

Bestemmelsen svarer til den gældende bidragslovs § 8.

Til kapitel 7

Skoler, der ikke modtager statstilskud

Til § 33

Der er enkelte skoler, som ikke ønsker at modtage statstilskud. Endvidere er der skoler, som i kortere perioder ikke opfylder f.eks. elevtalskravene, og som derfor ikke kan modtage statstilskud.

Bestemmelsen indeholder en oversigt over de bestemmelser i loven, som disse skoler ikke er omfattet af. De skal ikke være selvejende institutioner og skal i øvrigt ikke opfylde tilskudsbetingelserne og kravene til regnskab og revision. Endvidere foreslås det, at undervisnings- og forskningsministeren ikke opkræver kommunerne bidrag for børn indskrevet i disse skoler.

Til kapitel 8

Undervisning i hjemmet m.v.

Bestemmelserne i dette kapitel svarer til de nuværende bestemmelser i friskolelovens kapitel 5 om hjemmeundervisning m.v.

Til kapitel 9

Forskellige bestemmelser

Til § 37

Bestemmelsen i § 37 om indberetning af børn indskrevet i frie grundskoler svarer i princippet til de nuværende bestemmelser i friskolelovens § 11, stk. 3, om indberetning af undervisningspligtige børn og til § 12, stk. 4, 3. pkt., samt til tilskudslovens § 10.

Det fremgår af stk. 1, at det ikke længere er skolekommunen, men elevernes bopælskommuner, som skal have oplysninger om, hvilke af kommunernes børn der er indskrevet i en fri grundskole. Det foreslås, at opgørelsestidspunktet bliver 5. september, som er datoen for opgørelsen af personer, der indgår i kommunens beskatningsgrundlag.

Bestemmelsen omhandler samlet de oplysninger, som skolerne årligt skal fremlægge for at modtage tilskud og som modsvarende anvendes i bidragsopkrævningerne, samt oplysninger i øvrigt, som undervisnings- og forskningsministeren kan indkalde.

Hvis kommunernes gennemgang viser, at en elev er tilmeldt 2 skoler samtidig, må elevens tilhørsforhold afklares af de involverede skoler.

Bestemmelserne i stk. 1 og stk. 3 tilsigter en forhåndskontrol af de elevtal, der udløser tilskud og bidragsopkrævning i henhold til denne lov. Dermed opnås en betydelig større sikkerhed i tilskudsberegninger og ved bidragsopkrævninger end hidtil. Det er samtidig en fordel for kommunernes egen budgetlægning på et tidligt tidspunkt at vide, hvilke elever der vil blive opkrævet bidrag for.

Bestemmelserne i stk. 4 om revisorkontrollerede oplysninger til brug for fastlæggelsen af tilskud vedrører et meget begrænset sæt oplysninger i forhold til de oplysninger fra skolerne, som det nuværende tilskuds- og bidragssystem baseres på. Det omfatter kun revisorkontrollerede elevtalsindberetninger ud fra de kommunekontrollerede personnummerlister og revisorkontrollerede skemaer med opgørelse af lærernes indplacering på skalaløntrin. Samtidig vil de samme oplysninger om elevtal blive anvendt til bidragsopkrævningerne, der hidtil har været baseret på indkaldte personnumre for alle elever.

Herudover kan undervisnings- og forskningsministeren som efter de gældende bestemmelser i tilskudslovens § 10 indkalde statistiske oplysninger og alle oplysninger om skolernes økonomiske forhold til brug for kontrolfunktioner.

Bestemmelsen i stk. 5 om indsendelse af skolernes regnskaber til Frie Grundskolers Fællesråd skal give mulighed for opbygning af en regnskabsstatistik i et samarbejde mellem Fællesrådet og Undervisnings- og Forskningsministeriet. En regnskabsstatistik er ønskelig til brug for nærmere analyser af tilskudssystemets virkemåde og ved sammenligninger med regnskabsstatistik for folkeskolen.

Til § 38

Bestemmelsen svarer til den nuværende bestemmelse i friskolelovens § 28. Da den gældende bestemmelse i friskolelovens § 13, stk. 1, nr. 7, ikke er taget med i lovforslaget, men foreslået indsat i vedtægterne, er 2. pkt. i den gældende lovs § 28 ikke taget med.

Til § 39

Bestemmelsen svarer til den nuværende bestemmelse i friskolelovens § 27.

Til § 41

Bestemmelsen svarer til den nuværende bestemmelse i friskolelovens § 31, stk. 1 og 2, jf. i øvrigt bemærkningerne til § 22.

Til kapitel 10

Ikræfttrædelses- og overgangsbestemmelser

Til § 42

For så vidt angår stk. 2, 3 og 4 henvises til de almindelige bemærkninger om bygningstilskud og til bemærkningerne til § 12. Den gældende tilskudslovs bestemmelser om refusionstilskud til bygninger m.v. ophæves ved denne lovs ikrafttræden den 1. januar 1992. Fra perioden 1. januar 1992 og, indtil § 12 om bygningstilskud træder i kraft den 1. januar 1993, eller senere efter ministerens bestemmelse, skal der derfor fastsættes regler om bygningstilskud, som dækker denne periode. Ministeren får med § 42, stk. 2, en sådan hjemmel. Hjemmelen vil blive udnyttet til at fastsætte regler, der viderefører de eksisterende tilskudsordninger til bygninger m.v.

Til § 43

Bestemmelsen er en konsekvens af, at det foreslåede nye tilskudssystem indebærer en ændret fordeling af tilskud mellem skolerne. Der er derfor risiko for, at nogle skoler i en overgangsperiode vil komme i en økonomisk vanskelig situation. Bestemmelsen indeholder derfor en bemyndigelse for undervisnings~ og forskningsministeren til at fastsætte regler om tildeling af særtilskud i maksimalt 4 år regnet fra 1. januar 1992 til skoler, som får væsentligt reducerede tilskud som følge af det nye fordelingssystem, jf. § 11, stk. 2-4. Disse overgangstilskud til enkeltskoler fastlægges forud ved tilskudsfordeling for 1992 for et eller flere finansår og reguleres ikke efterfølgende. Tilskuddene finansieres af bevillingen til generelle driftstilskud, jf. bemærkningerne til § 11, stk. 1.

§ 26. Til almindelig undervisning betaler bopælskommunen bidrag til staten for hver elev, der er optaget i en børnehaveklasse eller en 1.-10. klasse ved en fri grundskole.

Stk. 2. Kommunens bidrag fastsættes på de årlige finanslove som en andel af statens gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev, jf. § 10, stk. 3.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved opkrævningen af bidrag.

§ 26. Til almindelig undervisning betaler bopælskommunen bidrag til staten for hver elev, der er optaget i en børnehaveklasse eller en 1.-10. klasse ved en fri grundskole.

Stk. 2. Kommunens bidrag fastsættes på de årlige finanslove som en andel af statens gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev, jf. § 10, stk. 3.

Stk. 3. Undervisnings - og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved opkrævningen af bidrag.

§ 27. Til undervisning m.v. af elever med svære handicap, som er optaget i en fri grundskole, betaler elevens amtskommune bidrag til staten, som svarer til statens gennemsnitlige budgetterede tilskud pr. elev for ekstraudgifter til lærertimer, hjælpemidler og befordring, jf. § 16. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om beregningen og fremgangsmåden ved opkrævningen af bidraget.

§ 27. Til undervisning m.v. af elever med svære handicap, som er optaget i en fri grundskole, betaler elevens amtskommune bidrag til staten, som svarer til statens gennemsnitlige budgetterede tilskud pr. elev for ekstraudgifter til lærertimer, hjælpemidler og befordring, jf. § 16. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om beregningen og fremgangsmåden ved opkrævningen af bidraget.

§ 28. Til skolefritidsordninger ved frie grundskoler betaler elevens bopælskommune bidrag til staten, som svarer til statens tilskud pr. årselev, jf. § 15, stk. 1.

§ 28. Til skolefritidsordninger ved frie grundskoler betaler elevens bopælskommune bidrag til staten, som svarer til statens tilskud pr. årselev, jf. § 15, stk. 1.

§ 29. Amtskommunen kan af elevens bopælskommune kræve delvis refusion af bidraget til staten i henhold til § 27 for elever, som er optaget i en fri grundskole. Refusionsbeløbet skal svare til det takstbeløb, som kommunen betaler til amtskommunen i henhold til § 40, stk. 2, i lov om folkeskolen, med fradrag af kommunens bidrag til staten for den almindelige undervisning i henhold til § 26.

§ 29. Amtskommunen kan af elevens bopælskommune kræve delvis refusion af bidraget til staten i henhold til § 27 for elever, som er optaget i en fri grundskole. Refusionsbeløbet skal svare til det takstbeløb, som kommunen betaler til amtskommunen i henhold til § 40, stk. 2, i lov om folkeskolen, med fradrag af kommunens bidrag til staten for den almindelige undervisning i henhold til § 26.

§ 30. Elevens bopælskommune og amtskommune kan kræve refusion af bidraget i henhold til §§ 26, 27 og 28 eller delvis refusion i henhold til § 29 fra en anden kommune eller amtskommune for elever, som ved beregningen af kommunal udligning til kommuner og amtskommuner indgår i folketallet i den anden kommune eller amtskommune.

§ 30. Elevens bopælskommune - og amtskommune kan kræve refusion af bidraget i henhold til §§ 26, 27 og 28 eller delvis refusion i henhold til § 29 fra en anden kommune eller amtskommune for elever, som ved beregningen af kommunal udligning til kommuner og amtskommuner indgår i folketallet i den anden kommune eller amtskommune.

§ 31. En kommune kan kræve undervisningsudgifter forbundet med henvisningen af elever til folkeskolen i henhold til § 3, stk. 2 og 3, godtgjort af elevens bopælskommune.

§ 31. En kommune kan kræve undervisningsudgifter forbundet med henvisningen af elever til folkeskolen i henhold til § 3, stk. 2 og 3, godtgjort af elevens bopælskommune.

§ 32. Kommunernes og amtskommunernes bidrag til staten kan modregnes i statstilskuddet til kommunerne og amtskommunerne.

§ 32. Kommunernes og amtskommunernes bidrag til staten kan modregnes i statstilskuddet til kommunerne og amtskommunerne.

§ 33. Bestemmelserne i §§ 5 og 7, kapitel 4 bortset fra bestemmelserne i § 17 om tilskud til befordringsudgifter og § 23, kapitlerne 5 og 6 bortset fra § 31, § 37, stk. 1, 3, 4 og 5, og § 43 gælder ikke for skoler, som ikke modtager statstilskud efter denne lov.

§ 33. Bestemmelserne i §§ 5 og 7, kapitel 4 bortset fra bestemmelserne i § 17 om tilskud til befordringsudgifter og § 23, kapitlerne 5 og 6 bortset fra § 31, § 37, stk. 1, 3, 4 og 5, og § 43 gælder ikke for skoler, som ikke modtager statstilskud efter denne lov.

§ 34. Hvis forældrene selv vil sørge for undervisning af deres børn i den undervisningspligtige alder, skal de meddele det skriftligt til kommunalbestyrelsen, før undervisningen begynder.

Stk. 2. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om, hvilke børn der skal deltage i undervisningen, hvor undervisningen foregår, og hvem der skal undervise børnene.

§ 34. Hvis forældrene selv vil sørge for undervisning af deres børn i den undervisningspligtige alder, skal de meddele det skriftligt til kommunalbestyrelsen, før undervisningen begynder.

Stk. 2. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om, hvilke børn der skal deltage i undervisningen, hvor undervisningen foregår, og hvem der skal undervise børnene.

§ 35. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den undervisning, børnene får i hjemmet.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan hvert år lade afholde prøver i dansk, regning/matematik og engelsk for at sikre, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den, der har undervist børnene, leder prøverne efter aftale med kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Skønnes det, at undervisningen ikke har været forsvarlig, underretter kommunalbestyrelsen forældrene om, at der vil blive afholdt en ny prøve efter 3 måneder, og at børnene, hvis undervisningen stadig er mangelfuld, skal undervises i en skole.

Stk. 4. Når kommunalbestyrelsen skønner, at undervisningen er forsvarlig, kan den fritage for tilsynet.

§ 35. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den undervisning, børnene får i hjemmet.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan hvert år lade afholde prøver i dansk, regning/matematik og engelsk for at sikre, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den, der har undervist børnene, leder prøverne efter aftale med kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Skønnes det, at undervisningen ikke har været forsvarlig, underretter kommunalbestyrelsen forældrene om, at der vil blive afholdt en ny prøve efter 3 måneder, og at børnene, hvis undervisningen stadig er mangelfuld, skal undervises i en skole.

Stk. 4. Når kommunalbestyrelsen skønner, at undervisningen er forsvarlig, kan den fritage for tilsynet.

§ 36. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler for afholdelse af prøver for børn, der ønsker at indstille sig til folkeskolens afsluttende prøver uden at have fulgt undervisningen ved skoler, der har ret til at afholde prøver.

§ 36. Undervisnings- og Forskningsministeriet sørger for, at der afholdes prøver for dem, der ønsker at indstille sig til folkeskolens afsluttende prøver uden at have fulgt undervisningen ved skoler, der har ret til at afholde prøver.

§ 37. Skolerne skal hvert år sende elevernes bopælskommuner en fortegnelse over alle børn fra kommunen, som pr. 5. september er tilmeldt skolen, samt over de elever, der samtidig er tilmeldt en skolefritidsordning ved skolerne, og som skal indgå i tilskudsberegningen efter kapitel 4 og bidragsopkrævningen efter kapitel 6. Fortegnelsen skal indeholde oplysning om elevernes personnumre og om, hvorvidt eleverne er undervisningspligtige.

Stk. 2. Udmeldes en undervisningspligtig elev i skoleårets løb, skal skolens leder snarest muligt underrette elevens bopælskommune.

Stk. 3. Bopælskommunen returnerer en attesteret fortegnelse efter stk. 1 til skolen over elever, som kommunen har godkendt som hjemmehørende i kommunen, og som ikke er tilmeldt folkeskolen eller en anden fri grundskole.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren indkalder oplysninger fra skolerne til brug for fastlæggelsen af tilskud, der attesteres af skolens revisor, og kan pålægge skolerne og den i § 11, stk. 1, nævnte vikarkasse, Frie Grundskolers Fællesråd og Deutscher Schul- und Sprachverein fur Nordschleswig at indsende statistiske oplysninger og oplysninger vedrørende økonomiske forhold, herunder regnskaber.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at skolernes regnskaber skal indsendes til Frie Grundskolers Fællesråd.

§ 37. Skolerne skal hvert år sende elevernes bopælskommuner en fortegnelse over alle børn fra kommunen, som pr. 5. september er tilmeldt skolen, samt over de elever, der samtidig er tilmeldt en skolefritidsordning ved skolerne, og som skal indgå i tilskudsberegningen efter kapitel 4 og bidragsopkrævningen efter kapitel 6. Fortegnelsen skal indeholde oplysning om elevernes personnumre og, om eleverne er undervisningspligtige.

Stk. 2. Udmeldes en undervisningspligtig elev i skoleårets løb, skal skolens leder snarest muligt underrette elevens bopælskommune.

Stk. 3. Bopælskommunen returnerer en attesteret fortegnelse efter stk. 1 til skolen over elever, som kommunen har godkendt som hjemmehørende i kommunen, og som ikke er tilmeldt folkeskolen eller en anden fri grundskole.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren indkalder oplysninger fra skolerne til brug for fastlæggelsen af tilskud, der attesteres af skolens revisor, og kan pålægge skolerne og den i § 11, stk. 1, nævnte vikarkasse, Frie Grundskolers Fællesråd og Deutscher Schul- und Sprachverein fur Nordschleswig at indsende statistiske oplysninger og oplysninger vedrørende økonomiske forhold, herunder regnskaber.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at skolernes regnskaber skal indsendes til Frie Grundskolers Fællesråd.

§ 38. Forældrenes rettigheder i medfør af denne lov tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven.

Stk. 2. Bortset fra spørgsmålet om skolegangens begyndelse og varighed kan skolen anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at handle på forældremyndighedens indehavers vegne. Dette gælder dog ikke elever optaget på en kostafdeling.

§ 38. Forældrenes rettigheder i medfør af denne lov tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven.

Stk. 2. Bortset fra spørgsmålet om skolegangens begyndelse og varighed kan skolen anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at handle på forældremyndighedens indehavers vegne. Dette gælder dog ikke elever optaget på en kostafdeling.

§ 39. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende afvigelser fra bestemmelser i § 1, stk. 2, og § 9, stk. 2, for skoler, hvis undervisningssprog er et andet end dansk, eller som i øvrigt har særlig tilknytning til et fremmedsprog.

§ 39. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende afvigelser fra bestemmelser i § 1, stk. 2, og § 9, stk. 2, for skoler, hvis undervisningssprog er et andet end dansk, eller som i øvrigt har særlig tilknytning til et fremmedsprog.

§ 40. Afgørelser, som efter bemyndigelse i denne lov er truffet af skolerne, de i § 17, stk. 2, nævnte særlige fordelingsudvalg, Deutscher Schul- und Sprachverein fur Nordschleswig samt den i § 11, stk. 1, nævnte vikarkasse, kan ikke indbringes for undervisnings- og forskningsministeren.

§ 40. Afgørelser, som efter bemyndigelse i denne lov er truffet af skolerne, Frie Grundskolers Fællesråd, Deutscher Schul- und Sprachverein fur Nordschleswig samt den i § 11, stk. 1, nævnte vikarkasse kan ikke indbringes for undervisnings- og forskningsministeren.

§ 41. Lovens bestemmelser gælder også for en grundskoleafdeling ved en privat gymnasieskole. Grundskoleafdelingen skal dog uanset bestemmelsen i § 2, stk. 1, omfatte 8. og 9. klassetrin, og den kan i sammenhæng hermed omfatte andre klassetrin.

§ 41. Lovens bestemmelser gælder også for en grundskoleafdeling ved en privat gymnasieskole. Grundskoleafdelingen skal dog uanset bestemmelsen i § 2, stk. 1, omfatte 8. og 9. klassetrin, og den kan i sammenhæng hermed omfatte andre klassetrin.

§ 42. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

Stk. 2. Dog træder § 37 i kraft den 1. september 1991 og § 12 den 1. januar 1993 eller senere efter undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om tilskud til udgifter til renter af lån i skolens bygninger, husleje, skatter, afgifter og særlige vedligeholdelsesarbejder samt om ydelse af statslån for perioden 1. januar 1992, og indtil § 12 træder i kraft, jf. stk. 2.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte en frist for godkendelse af udgifter til renter af lån i skolens bygninger, husleje, skatter, afgifter og særlige vedligeholdelsesarbejder, der skal indgå i fastlæggelsen af afviklingstilskud efter § 12, stk. 2.

§ 42. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

Stk. 2. § 12 træder dog først i kraft den 1. januar 1993 eller senere efter undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om tilskud til udgifter til renter af lån i skolens bygninger, husleje, skatter, afgifter og særlige vedligeholdelsesarbejder samt om ydelse af statslån for perioden 1. januar 1992, og indtil § 12 træder i kraft, jf. stk. 2.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte en frist for godkendelse af udgifter til renter af lån i skolens bygninger, husleje, skatter, afgifter og særlige vedligeholdelsesarbejder, der skal indgå i fastlæggelsen af afviklingstilskud efter § 12, stk. 2.

§ 43. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om tildeling af overgangstilskud i maksimalt fire finansår regnet fra 1. januar 1992 til skoler, hvor tildelingen af driftstilskud i henhold til § 11 er reduceret væsentligt i forhold til tildelingen efter de regler, der gælder i 1991.

Stk. 2. Tilskuddene i henhold til stk. 1 afsættes af skolernes generelle driftstilskud efter § 10.

§ 43. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om tildeling af overgangstilskud i maksimalt fire finansår regnet fra 1. januar 1992 til skoler, hvor tildelingen af driftstilskud i henhold til § 11 er reduceret væsentligt i forhold til tildelingen efter de regler, der gælder i 1991.

Stk. 2. Tilskuddene i henhold til stk. 1 afsættes af skolernes generelle driftstilskud efter § 10.

§ 44. Lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 252 af 19. april 1989, ophæves.

Stk. 2. I lov om statsstøtte til visse private skoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 25. oktober 1988, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, nr. 4 - 6, ophæves.

Nr. 7-10 bliver herefter nr. 4-7.

2. § 1, stk. 2, 1. pkt., ophæves.

3. I § 3 b, stk. 3, udgår », Frie Grundskolers Fællesråd«.

4. § 3 c, 2. pkt., ophæves.

5. § 3 d ophæves.

6. I § 3 g ændres »§ 3 d« til: »§ 3 e«.

Stk. 3. I § 1 i lov nr. 214 af 5. april 1989 om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og kurser udgår »ved skoler og kurser omfattet af lov om friskoler og private grundskoler m.v. samt«.

Stk. 4. I § 33, stk. 2, 1. pkt., i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 524 af 10. juli 1990, udgår »i kapitel 5«.

Stk. 5. Regler, der er fastsat med hjemmel i de love, der er nævnt i stk. 1 og 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

§ 44. Lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 252 af 19. april 1989, ophæves.

Stk. 2. I lov om statsstøtte til visse private skoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 25. oktober 1988, foretages følgende ændringer

1) § 1, stk. 1, nr. 4 - 6, ophæves.

Nr. 7-10 bliver herefter nr. 4-7.

2) § 1, stk. 2, 1. pkt., ophæves.

3) I § 3 b, stk. 3, udgår: », Frie Grundskolers Fællesråd«.

4) § 3 c, 2. pkt., ophæves.

5) § 3 d ophæves.

6) I § 3 g ændres »§ 3 d« til: »§ 3 e«.

Stk. 3. I § 1 i lov nr. 214 af 5. april 1989 om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og kurser udgår: »ved skoler og kurser omfattet af lov om friskoler og private grundskoler m.v. samt«.

Stk. 4. I § 33, stk. 2, 1. pkt., i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 524 af 10. juli 1990, udgår: »i kapitel 5«.

Stk. 5. Regler, der er fastsat med hjemmel i de love, der er nævnt i stk. 1 og 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

§ 45. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 45. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Dette lovforslag omfatter de samlede lovbestemmelser om frie grundskoler, der hidtil har været indeholdt i tre love, nemlig lov om friskoler og private grundskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 252 af 19. april 1989, (friskoleloven), lov om statsstøtte til visse private skoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 25. oktober 1988, (tilskudsloven) og lov nr. 214 af 5. april 1989 om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og kurser (bidragsloven).

Lovforslaget bygger på de forslag om ændring af tilskudsreglerne, som er foreslået i Betænkning om nyt tilskudssystem for frie grundskoler, afgivet marts 1991 af et udvalg nedsat af Undervisnings- og Forskningsministeriet med repræsentation for Frie Grundskolers Fællesråd (tilskudsudvalget).

Med samlingen af alle lovbestemmelser om private grundskoler og friskoler (frie grundskoler) i een lov gennemføres der samtidig en række forenklende ændringer af lovbestemmelserne om frie grundskoler under eet, men hovedsigtet med lovforslaget er en omlægning af tilskudssystemet.

Det må betragtes som meget ønskeligt, at nye tilskudsregler kan træde i kraft 1. januar 1992, dels fordi de nuværende lovbestemmelser på en række punkter har vist sig uhensigtsmæssige, dels fordi nye tjenestetidsaftaler med virkning fra 1. august 1992 forventes at ville kræve en omlægning af tilskudssystemet allerede for 1992, og endelig fordi skolerne har behov for en afklaring vedrørende deres fremtidige økonomiske situation.

Forslag til omlægninger

Tilskudsudvalgets forslag til omlægninger omfatter

- Forslag om at erstatte den nuværende reguleringsbestemmelse i tilskudsloven med en bestemmelse om regulering af rammetilskuddet pr. elev ved frie grundskoler ud fra udgiftsniveauet i folkeskolen.

- Forslag om ændring af de nuværende regler for fordeling af rammetilskud mellem frie grundskoler.

- Administrative omlægninger med henblik på at opnå en væsentlig forenkling af tilskudssystemet.

- Forslag om en række særtilskudsordninger, herunder om indførelse af tilskud til og bidragsopkrævning for skolefritidsordninger og om omlægning af de nuværende refusionstilskud (renter af bygningslån, husleje og skatter og afgifter) til rammetilskud.

Lovforslagets bestemmelser svarer med nogle mindre ændringer til de forslag, som et flertal i tilskudsudvalget, herunder flertallet af medlemmer fra Frie Grundskolers Fællesråd, stillede. Repræsentanten for Dansk Friskoleforening afgav dog på denne forenings vegne en generel mindretalsudtalelse.

Finanslovsfastlæggelsen af det generelle driftstilskud pr. elev

Forslaget om fastlæggelse af tilskuddet pr. elev til generelle driftsudgifter med udgangspunkt i folkeskolens udgiftsstandard (lovforslagets § 10, stk. 3) har til formål at sikre en rimelig parallel udvikling mellem udgiftsniveauet pr. elev i folkeskolen og tilskudsniveauet for de frie grundskoler. Der er strukturelle forskelle mellem folkeskolen og de frie grundskoler, der må tages hensyn til ved fastsættelsen af tilskudsandelen, men paralleliteten kan sikres ved, at tilskudsandelen fastholdes på et stabilt niveau ved den årlige fastlæggelse af tilskudstaksten på finansloven, jf. i øvrigt afsnittet nedenfor om økonomiske konsekvenser.

De regnskabstal for folkeskolen, der kan danne grundlag for forslag om rammetilskud pr. elev for de frie grundskoler i finanslovsforslaget, vil være tre år gamle i forhold til det finansår, som takstfastsættelsen gælder. Herved vil der ud fra de kommunale budgettal for de mellemliggende år kunne opnås en vis budgetsikkerhed over 3 år såvel for skolerne som for staten og de bidragydende kommuner.

Bortset fra at taksten på finansloven skal fastlægges som en andel af udgiften pr. elev i folkeskolen stilles der ikke forslag om principielle ændringer i forbindelse med den årlige takstfastsættelse på finansloven. Der vil fortsat være tale om en lovbunden samlet tilskudsramme på finansloven, der er bestemt ud fra den fastlagte takst og antallet af årselever ved de frie grundskoler i finansåret.

Reguleringsbestemmelsen erstatter den nuværende bestemmelse om årlig regulering af finanslovstaksten ud fra elevfordeling, antal skoler og lærernes lønanciennitet ved de frie grundskoler. I lighed med den hidtidige bestemmelse vil den nye bestemmelse ikke hindre, at der i forbindelse med takstfastsættelsen på finansloven kan træffes politisk beslutning om en finanslovstakst, der afviger fra udgangspunktet som beregnet ud fra folkeskolens regnskabstal. Det skal blot klart fremgå af bemærkningerne til finanslovsforslaget eller ændringsforslag, at der er tale om en takstændring, og begrundelsen herfor.

Fordeling af rammetilskud mellem skoler

I lovforslagets § 11, stk. 1, foreslås den samlede driftstilskudsramme opdelt i nogle særtilskud (til specialundervisning, til støtteundervisning i dansk til fremmedsprogede elever, til vikardækning og sygeundervisning), som administreres særskilt, og i en hovedramme, som fordeles som tilskud pr. elev til de enkelte skoler i henhold til lovforslagets § 11, stk. 2.

For hver skole fastlægges taksten pr. elev ud fra taksten på finansloven (reduceret for særtilskuddene) og 3 differentieringskriterier

- skolens størrelse målt ved antal elever

- elevernes aldersfordeling

- lærernes gennemsnitlige skalalønanciennitet og skolernes stedtillæg.

Elevernes aldersfordeling er et let administrerbart udtryk for elevernes fordeling på klassetrin, og differentieringen indebærer, at der sker en udgiftsneutral omfordeling mellem skoler, således at skoler med relativt mange elever på de høje klassetrin (7.-10. klasse) alt andet lige får en højere takst end skoler med relativt mange elever på de lave klassetrin. Denne takstdifferentiering kan baseres på en objektiv fordelingsnorm, f.eks. den nuværende vejledende norm for lærerskematimer pr. elev i folkeskolen.

Tilsvarende vil den foreslåede takstdifferentiering ud fra lærernes lønanciennitet og stedtillæg også være en udgiftsneutral omfordeling af finanslovstaksten, således at skoler med høj lønanciennitet/stedtillæg får højere tilskud pr. elev end skoler med lav anciennitet/stedtillæg.

Den grundlæggende takstdifferentiering mellem små og store skoler må derimod baseres på en politisk beslutning om omfordelingsgraden.

Udvalget har udviklet en matematisk fordelingsmodel, som bygger på, at der uanset skolestørrelse vil være en grundlæggende udgift pr. elev, som alle skoler skal have dækket, og herudover en række mindre variable udgifter, som bliver større pr. elev, jo mindre skolen er. Det svarer til, at der ydes et grundtilskud pr. skole og en taxametertakst pr. elev, men der skelnes ikke i modellen mellem grundtilskud og taxametertakst.

Ud fra en fastlagt fordelingskurve bestemmes en samlet takst pr. elev for den enkelte skole afhængigt af skolens størrelse, således at der bliver tale om kontinuert faldende elevtakst med stigende skolestørrelser.

Omfordelingen mellem skoler fastlægges ved en politisk beslutning om forholdet mellem taksten pr. elev for en skole med 50 elever og taksten for en skole med 400 elever. Ud fra denne beslutning om fordelingsforholdet og ud fra finanslovstaksten vil taksten pr. elev for skoler af alle størrelser være fastlagt (under forudsætning af, at skolerne har samme elev-aldersfordeling og samme gennemsnitlige lønanciennitet/stedtillæg).

Af lovforslagets § 11, stk. 3, fremgår, at fordelingsforholdet mellem små og store skoler fastlægges på finansloven. Der bør tilsigtes et fast omfordelingsforhold fra finansår til finansår, med mindre der sker afgørende forskydninger i grundlaget for fordelingen.

Når omfordelingsforholdet for første gang skal fastlægges på finansloven for 1992, vil der i overensstemmelse med udvalgsflertallets forslag blive stillet forslag om et fordelingsforhold mellem små og store skoler, der formindsker omfordelingen i forhold til den nuværende situation, dvs. at små skoler vil få relativt mindre i tilskud end i dag og store skoler relativt mere. Baggrunden herfor er primært, at de store skoler har haft en særlig ugunstig udvikling i tilskud pr. elev i de senere år. En mindre grad af omfordeling kan imidlertid også forebygge en udvikling med faldende skolestørrelse inden for de frie grundskoler som følge af gunstige tilskudsforhold specielt for små skoler, herunder for nyoprettede skoler, og ugunstige tilskudsforhold for store skoler.

I tabel 1 er foretaget en sammenligning af tilskuddet pr. elev for skoler af forskellig størrelse ved det nuværende fordelingssystem og et gennemsnitligt tilskud pr. elev på 19.888 kr. (indeks 19.888 = 100) og tilskuddet pr. elev ved et nyt system med samme gennemsnitlige tilskud pr. elev og en omfordelingsgrad mellem skoler med hhv. 50 og 400 elever på 1,45. Det svarer til den omfordelingsgrad, som flertallet af repræsentanterne for Frie Grundskolers Fællesråd i tilskudsbetænkningen har peget på som et rimeligt grundlag for den fremtidige omfordeling mellem store og små skoler.

Tabel 1. Tilskud pr. elev ved det nuværende fordelingssystem og ved nyt fordelingssystem med omfordelingsgrad 1,45. Indeks 19.888 kr. pr. elev = 100 ------------- skolestørrelse ------------- 1-99 100-199 200-349 350+

Nyt fordelingssystem 113 103 98 92

Nuværende system 130 102 95 87

Ændring -17 1 3 5 Det fremgår af tabellen, at omfordelingen i det nuværende system primært sker fra skoler med over 350 elever, hvis tilskud pr. elev svarer til 87 pct. af det gennemsnitlige tilskud, til skoler med under 100 elever, som modtager et tilskud pr. elev, der er 30 pct. højere end gennemsnitstilskuddet. For skolerne i midtergruppen, som dækker mere end halvdelen af det samlede elevtal, er tilskuddet pr. elev derimod ganske tæt ved gennemsnitstilskuddet. Et nyt fordelingssystem med en omfordelingsgrad på 1,45 vil navnlig være til fordel for de store skoler og betyde reduktioner i tilskuddet pr. elev ved skoler med under 100 elever, mens midtergruppen ikke berøres væsentligt.

Som omtalt er denne omfordeling baseret på, at skoler med 50 elever alt andet lige skal have 45 pct. mere i tilskud pr. elev end skoler med 400 elever. Det faktiske resultat med hensyn til gennemsnitstilskuddet pr. elev er imidlertid også påvirket af, at andelen af elever på højere klassetrin og andelen af lærere med høj anciennitet er større ved store skoler end ved små skoler. Hvis gennemsnitstilskuddet pr. elev bliver fastlagt højere end svarende til de ovennævnte 19.888 kr., der svarer til taksten for 1991 ekskl. særtilskud, vil de absolutte tilskudsreduktioner blive reduceret og forøgelserne pr. elev forøget, således at der bliver tale om samme procentuelle forbedring for alle skoler.

Det forudsættes, at skoler, der får reducerede tilskud pr. elev som følge af det nye fordelingssystem, hjælpes med særlige overgangstilskud, der fastlægges således, at det årlige fald i tilskuddet pr. elev begrænses, jf. lovforslagets § 43.

Omlægningen af fordelingsmodellen indebærer endvidere, at den enkelte skole vil få et mere sikkert budgetteringsgrundlag end i dag. Alle omfordelingerne mellem skolerne sker nemlig efter forslaget forud for finansåret, hvor de i dag sker både forud for og i finansåret. I et givet finansår vil den enkelte skoles budgetusikkerhed derfor kun dreje sig om, hvor mange elever skolen får i det nye skoleår, der starter i finansåret. Når skolen kender sit eget elevtal, vil den kende sit tilskud. I det nuværende system kan skolerne ikke selv beregne eget tilskud, før det opgøres endeligt ved slutningen af finansåret, idet det bl.a. afhænger af, hvordan andre skolers forhold udvikler sig i finansåret.

Skolerne vil ligeledes i det nye system kunne få vejledende tabelmateriale om takstberegninger, der muliggør flerårsbudgettering.

For at sikre budgetsikkerheden for alle skoler, får nyoprettede skoler gennemsnitstaksten på finansloven fra skoleårets start og i den resterende del af finansåret.

Bygningstilskud

Ved tilskudsomlægningen i 1988 bevarede man lovbundne refusionstilskud til skolerne til renter af godkendte bygningslån, godkendt husleje, skatter og afgifter samt til særlige vedligeholdelsesarbejder. Denne ordning er meget administrationskrævende, idet den både baseres på forhåndsgodkendelser, før der kan opnås rente- eller huslejetilskud, og på regnskabsoplysninger, før tilskuddene kan opgøres endeligt for et finansår.

Samtidig begrænser ordningen skolernes dispositionsfrihed, og udgiftsstyringen via forhåndsgodkendelser skaber kødannelser. Tilsvarende gælder med rente- og afdragsfrie statslån, der under alle omstændigheder kun kan dække en marginal del af finansieringsbehovet i forbindelse med skolebyggeri/køb af bygninger.

Tilskudsudvalget foreslår derfor en omlægning af refusionstilskuds~ og statslånsordningen til en ordning med rammetilskud til bygningsfinansiering, jf. lovforslagets § 12.

En sådan ordning kræver på grund af skolernes nuværende udgiftsbindinger en lang overgangsperiode, hvor de nuværende, godkendte refusionstilskud foreslås erstattet af forhåndsfastlagte afviklingstilskud, jf. § 12, stk. 2. Fastlæggelsen af afviklingstilskuddene og de nærmere fordelingsregler for bygningstilskuddene kræver et videre analysearbejde. En omlægning fra refusionstilskud til rammetilskud kan derfor tidligst træde i kraft pr. 1. januar 1993. Undervisnings- og Forskningsministeriet vil udarbejde regler om afviklingstilskud og fordeling af bygningstilskud i øvrigt i samråd med Frie Grundskolers Fællesråd.

Særtilskud

For at forenkle den grundlæggende model for fordeling af tilskud mellem skolerne er det nødvendigt, at tilskud, der ydes ud fra særlige udgiftsbehov, udskilles til særlig fordeling.

Lovforslaget indeholder bestemmelser om alle sådanne særtilskud, og om hvordan de fastlægges og fordeles. Nærmere beskrivelser findes i de specielle bemærkninger. Kun særtilskud, hvor fordelingen kræver en faglig vurdering, foreslås fordelt efter ansøgning af Undervisnings- og Forskningsministeriet. Det drejer sig om tilskud til specialundervisning, herunder tilskud til stærkt handicappede elever, og til støtteundervisning i dansk af fremmedsprogede elever. To særtilskud tildeles ud fra taxameterprincipper, dvs. med finanslovsbundne takster pr. årselev. Det drejer sig om tilskud til kostafdelinger og til skolefritidsordninger. Øvrige særtilskud (vikarudgifter mv., befordringstilskud og fripladstilskud) fordeles af udvalg nedsat af Frie Grundskolers Fællesråd, som yder sekretariatsbetjening. Tilskud til tyske mindretalsskoler fordeles af Deutscher Schul~ und Sprachverein fur Nordschleswig.

Tilskud til skolefritidsordninger

Der har ikke hidtil været ydet tilskud fra staten til skolefritidsordninger ved frie grundskoler, idet det er forudsat, at børn i frie grundskoler på lige fod med børn i folkeskolen har adgang til kommunale daginstitutionstilbud og skolefritidsordninger, jf. bistandslovens § 69 og folkeskolelovens § 3, stk. 4.

Med den hastige vækst i skolefritidsordninger i forbindelse med folkeskoler er der opstået en ny situation, hvad angår reel ligestilling mellem elevgrupperne i forhold til de kommunale børnepasningsordninger.

Der foreslås derfor en taxameterordning (lovforslagets § 15) med modsvarende bidragsopkrævning fra elevens bopælskommune (lovforslagets § 28) for børn i skolefritidsordninger ved frie grundskoler. Ved fastsættelsen af tilskudstaksten for børn i skolefritidsordninger ved frie grundskoler bør der imidlertid tages udgangspunkt i, at kun ca. 1/3 af alle børn i de relevante aldersgrupper i dag er indskrevet i de kommunale skolefritidsordninger og fritidshjem. Det forudsættes derfor, at taksten pr. elev i en skolefritidsordning ved frie grundskoler, der skal fastlægges på de årlige finanslove, som udgangspunkt fastlægges således, at den ligger under kommunernes gennemsnitsudgift til fritidsordninger for alle børn under eet i de relevante aldersgrupper, dvs. på under 1/3 af kommunernes gennemsnitlige udgift pr. barn. Kommunernes udgift pr. barn i skolefritidsordninger udgør ca. 17.000 kr. pr. år.

En sådan takstfastsættelse og tilsvarende bidragsopkrævning vil være udgiftsneutral for såvel staten som kommunerne under eet. Der er hermed også taget hensyn til, at forældrebetalingen kan fastlægges højere ved en skolefritidsordning ved en fri grundskole end i de kommunale ordninger og til, at udgiften pr. barn kan tilpasses de konkrete behov ved skolen, f.eks. åbningstiden, og forældrenes aktive deltagelse i ordningen.

Pr. august 1989 var der i de frie grundskoler ca. 18.000 børn i denne aldersgruppe. På denne baggrund kan der blive tale om en væsentlig forbedring af den generelle pladssituation også inden for de kommunale børnepasningsordninger, hvis de frie grundskoler sikrer skolefritidsordninger for børn ved disse skoler.

Det forudsættes, at kommunerne ikke har (yderligere) pasningsforpligtelser over for børn, der ydes tilskud til i en skolefritidsordning ved en fri grundskole. Men kommunerne kan fortsat i overensstemmelse med hidtidig praksis yde direkte tilskud til skolefritidsordninger ved frie grundskoler eller eventuelt til nedsættelse af forældrebetalingen (jf. lovforslagets § 23).

Bloktilskud

For at sikre de frie grundskoler frie dispositionsmuligheder til undervisning og skolevirksomhed er der i lovforslagets § 18 indført en »bloktilskudsbestemmelse«, der betyder, at de forskellige tilskud, der ydes til skolen, kan disponeres under eet under forudsætning af, at formålene med tilskuddene opfyldes. Tilskud til skolefritidsordninger, elevbefordring og fripladstilskud er dog ikke omfattet af bloktilskudsbestemmelsen.

Ophævelse af bestemmelser om private grundskolekurser

I henhold til kapitel 6 i den gældende friskolelov kan anerkendte private realkurser, der var i virksomhed i skoleåret 1976-77, videreføres som private grundskolekurser med henblik på at forberede til folkeskolens afgangsprøver og udvidede afgangsprøver.

I betragtning af, at det eneste tilbageværende private kursus ikke opfylder betingelserne for at kunne anerkendes som privat grundskolekursus og derfor ikke har fået forlænget sin godkendelse fra det kommende skoleår, foreslås det, at der i den nye lov om frie grundskoler ikke medtages bestemmelser om private grundskolekurser.

2. Lovforslagets økonomiske konsekvenser

Lovforslaget indebærer ikke i sig selv merudgifter. Tilskudslovens nuværende reguleringsbestemmelse, der forudsætter, at tilskudstaksten på finansloven årligt reguleres ud fra elevfordeling, antal skoler og lærernes lønanciennitet ved frie grundskoler, giver for øjeblikket grundlag for en regulering ud over den normale pris- og lønregulering - fra 1991 til 1992 svarende til en forhøjelse af taksten på ca. 1,4%, primært som følge af stigende lærerlønudgifter pr. løntime. Denne takststigning svarer nogenlunde til den årlige udgiftsstigning pr. elev, der kan beregnes ud fra de kommunale budgettal for folkeskolen for 1990 og 1991 under eet. Hvis udgiftsstigningen pr. elev i folkeskolen fra og med 1992 ophører, eller der eventuelt gennemføres en udgiftsbegrænsning, der modvirker udgiftsstigningerne pr. elev siden midten af 80-erne, vil tilskuddet pr. elev til de frie grundskoler med den nye reguleringsbestemmelse kunne holdes konstant eller begrænses fra og med 1995.

Som tidligere omtalt forudsættes taxametertilskud til skolefritidsordninger ved frie grundskoler og de hertil svarende kommunale bidrag også fastlagt på et niveau, der gør ordningen udgiftsneutral for såvel staten som kommunerne under eet.

På finansloven for 1992 skal der imidlertid foretages en takstfastsættelse, der indebærer en politisk stillingtagen til forholdet mellem udgiften pr. elev i folkeskolen og tilskuddet pr. elev i frie grundskoler (tilskudsandelen). Da hovedsigtet med en ny reguleringsbestemmelse er, at der hermed fastlægges en tilskudsandel i forhold til den regnskabsopgjorte udgift pr. elev i folkeskolen (1989), der fastholdes over en årrække, bliver denne fastlæggelse af tilskudsandelen afgørende for de økonomiske konsekvenser af den samlede omlægning.

Ved fastlæggelsen af tilskudsandelen bør følgende resultater af tilskudsudvalgets analyser indgå

- Udgiften pr. elev i de frie grundskoler har fra begyndelsen af 80-erne og frem til tilskudsreformen i 1988 ligget på et lavere niveau end i folkeskolen. Samtidig har de frie grundskoler imidlertid haft et højere lærerforbrug pr. elev i normalundervisningen og en højere udgift pr. elev til udgifter ud over løn (materialer mv.). I den seneste skolestatistik (1989/90) ligger de frie grundskolers lærerforbrug pr. elev i normalundervisningen stadig 10% over folkeskolens lærerforbrug. Men det samlede lærerforbrug i de frie grundskoler er kun 94% af folkeskolens forbrug. Det skyldes bl.a., at lærerforbruget pr. elev i de frie grundskoler til specialundervisning kun er 50% af folkeskolens, og at ikke-undervisnings- og elevrelaterede reduktionstimer ligger 50% under folkeskolens forbrug. Derudover har gennemsnitslønnen pr. lærerårsværk været klart lavere ved de frie grundskoler end i folkeskolen, og udgifter til fremmedsprogede børn med særlige undervisningsbehov er også klart lavere end folkeskolens.

Samlet betyder disse forhold, at man kan fastlægge en tilskudsandel i forhold til udgiften pr. elev i folkeskolen, der er lavere end den tilskudsandel, som forældrebetalingen begrunder, og alligevel sikre en god undervisningsstandard.

- Tilskudsandelen for de frie grundskoler i forhold til udgiften pr. elev i folkeskolen har ligget i intervallet 72-74% i begyndelsen af 80-erne, bortset fra 2 år, hvor særlige forhold bevirkede, at den nåede op på 76%. Svarende til intervallet 72-74% har bruttoudgiftsandelen i forhold til folkeskolen svinget omkring 92% med 90-92% i normalårene. Forældrebetalingsandelen har svinget omkring 20% med 20-21% i normalårene. Med en bruttoudgiftsandel på 90% og en forældrebetalingsandel på 21% får man en tilskudsandel på 71%. Hvis man vil sikre, at den parallelitet, der var mellem udgiften pr. elev i folkeskolen og tilskuddet pr. elev i de frie grundskoler før tilskudsreformen, danner grundlag for fastlæggelsen af den fremtidige tilskudsandel, skal denne ligge i intervallet 71-74%.

- Tilskudsreformen i 1988 medførte en væsentlig stigning i tilskuddet pr. elev til de frie grundskoler, således at tilskuddet i 1988 lå 8-10% over niveauet i midten af 80-erne. Det førte til en beslutning om at tilbageføre tilskudsniveauet til 1984/85-standard. Besparelsen i 1989 og 1990 medførte hermed, at skolerne i 1990 fik lavere tilskud pr. elev målt i faste priser end i begyndelsen af 80-erne. I 1991 svarer niveauet nogenlunde til niveauet i begyndelsen af 80-erne. Samtidig steg udgiften pr. elev i folkeskolen fra år til år. Målt på budgettallet for 1991 ligger udgiftsniveauet i folkeskolen nu 13% højere end i begyndelsen og midten af 80-erne. Med denne meget forskelligartede udvikling er der opstået en skæv udvikling, således at tilskudsandelen er nede på 67% i 1991 målt ud fra folkeskolens budgettal.

- Der vil være merudgifter ved en genopretning af tilskudsandelen. Hvis man tager udgangspunkt i den nuværende reguleringsbestemmelse for de frie grundskoler, der er beregnet til at ville medføre en tilskudsstigning på 1,4% i 1992, og i regnskabstallet for 1989 i folkeskolen, vil en udgiftsneutral omlægning af reguleringsbestemmelsen svare til en tilskudsandel på 69,7%. For hver procentenhed, denne tilskudsandel sættes op, kan der regnes med en merudgift på 18-20 mill. kr. årligt. En tilskudsandel på 71% vil f.eks. medføre en merudgift på 24 mill. kr. i 1992 og en tilskudsandel på 75% en merudgift på 79 mill. kr. i forhold til den nuværende reguleringsbestemmelse.

Fællesrådet for de frie grundskoler finder, at en genopretning for »efterslæbet« i 80-erne vil kræve, at tilskudsandelen fastlægges på 72,7%, men at den optimale regulering i forhold til folkeskolen kræver en tilskudsandel på 75%. Tilskudsandelen på 72,7% giver en merudgift på 55 mill. kr. i 1992.

I den samlede stillingtagen til tilskudsandelen og dermed til finanslovstaksten for 1992 må naturligvis samtidig indgå mulighederne for finansiering af en højere tilskudsandel end den andel i forhold til folkeskoleudgiften i 1989, der giver udgiftsneutralitet (69,7%).

Eventuelle merudgifter i forbindelse med lovforslaget og fastlæggelse af tilskudsandelen i forhold til folkeskolens udgifter pr. elev kompenseres af konkrete besparelser indenfor Undervisnings- og Forskningsministeriets område.

De økonomiske konsekvenser af den nye bestemmelse om bygningstilskud afhænger også af det gennemsnitlige tilskud pr. elev, der skal fastlægges på finansloven, når ordningen træder i kraft, dvs. fra 1. januar 1993 eller senere. Udgangspunktet for takstfastsættelsen vil være de refusions- og statslånsbevillinger, som ydes i dag, men Frie Grundskolers Fællesråd peger på, at tilskudsmulighederne i dag langt fra dækker skolernes finansieringsbehov, samt at det kan være vanskeligt for skolerne at opnå lån i skolens faste ejendom svarende til skolebygningernes værdi som skolebygninger.

3. Lovforslagets administrative konsekvenser

De samlede omlægninger af tilskudssystemet giver basis for en meget stor administrativ forenkling og samtidig for større sikkerhed med hensyn til udbetalinger af korrekte og endelige tilskud til skolerne i et givet finansår. Blandt de administrative forenklinger kan fremhæves

- Tilskudsudbetalingssystemet og bidragsopkrævningssystemet, der i dag er to adskilte systemer baseret på hver sine sæt oplysninger fra skolerne, vil blive baseret på samme oplysninger i fremtiden og kan integreres i eet system.

- Antal oplysninger fra skolerne til brug for såvel tilskudsberegninger som bidragsopkrævning reduceres drastisk, og der bliver tale om forhåndskontrollerede oplysninger af meget enkel karakter.

Ved overgangen fra refusionstilskud til rammetilskud for bygningsfinansiering fra 1993 opnås der yderligere en stor administrativ forenkling, både i forbindelse med forhåndsgodkendelser og i forbindelse med tilskudsberegninger og kontrol.

Disse forenklinger sammen med indførelsen af et særskilt tilskudssystem for de frie grundskoler giver basis for, at tilskudsadministrationen kan overføres fra Kulturministeriet (Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v.) til Undervisnings- og Forskningsministeriet. Hermed opnås en enklere sagsbehandling på en række områder, f.eks. vedrørende særlige tilskudsgodkendelser ved specialundervisning.

Endelig er der i lovforslaget indbygget en række andre forenklinger, der reducerer eller fjerner administrative procedurer, herunder krav om særlige godkendelser og dokumentationskrav fra skolerne til ministeriet.

Der er ikke på nuværende tidspunkt foretaget en samlet opgørelse af de mulige personalereduktioner i forbindelse med omlægningen.

På kort sigt kræver omlægningerne imidlertid ekstra bemanding og merudgifter, idet der i den resterende del af 1991 skal gennemføres en nyudvikling af de samlede edb-systemer og igangsætning af det nye tilskudssystem parallelt med, at det nuværende system skal anvendes til tilskudsberegningerne for 1991. Bevilling hertil (1,5 mill. kr., hvoraf lønsum 1 mill. kr.) vil blive søgt ved aktstykke mod kompenserende besparelse inden for Undervisningsministeriets totalramme.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Undervisning m.v.

Ingen

Nr LSF 192

Forslag til Lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Fremsat af undervisnings- og forskningsministeren (Bertel Haarder)

den 8. maj 1991

Vedtaget ved tredjebehandling den 31. maj 1991

Lov nr. 411 af 06/06/1991