1990 LSF 185 FORSLAG TIL LOV OM MINERALSKE RÅSTOFFER M.V. I GRØNLAND (RÅSTOFLOVEN) (råstofloven)

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

Kapitel 1 indeholder bestemmelser vedrørende lovens gyldighedsområde, samt vedrørende grundelementer i råstofordningen (fælles beslutningskompetence, fællesrådet samt råstofforvaltningen).

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

§ 1. Ved loven tilstræbes en hensigtsmæssig udnyttelse af mineralske råstoffer og vandkraftressourcer i Grønland.

Stk. 2. Loven gælder også på kontinentalsokkelområdet ved Grønland.

§ 1. Ved loven tilstræbes en hensigtsmæssig udnyttelse af mineralske råstoffer og vandkraftressourcer i Grønland.

Stk. 2. Loven gælder også på kontinentalsokkelområdet ved Grønland.

§ 1. Ved loven tilstræbes en hensigtsmæssig udnyttelse af mineralske råstoffer og vandkraftressourcer i Grønland.

Stk. 2. Loven gælder også på kontinentalsokkelområdet ved Grønland.

Kapitel 2

Forundersøgelse

Kapitel 2

Forundersøgelse

Kapitel 2 indeholder de generelle retningslinier for meddelelse af tilladelse til forundersøgelse.

Kapitel 2

Forundersøgelse

§ 2. Forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer og vandkraftressourcer i Grønland kan alene finde sted i henhold til tilladelse meddelt efter reglerne i denne lov, jf. dog § 32.

Stk. 2. Staten og Grønlands hjemmestyre kan dog udføre videnskabelige og praktiske undersøgelser af generel og kortlægningsmæssig karakter vedrørende mineralske råstoffer og vandkraftressourcer.

§ 2. Forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer og vandkraftressourcer i Grønland kan alene finde sted i henhold til tilladelse meddelt efter reglerne i denne lov, jf. dog § 32.

Stk. 2. Staten og Grønlands hjemmestyre kan dog udføre videnskabelige og praktiske undersøgelser af generel og kortlægningsmæssig karakter vedrørende mineralske råstoffer og vandkraftressourcer.

§ 2. Forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer og vandkraftressourcer i Grønland kan alene finde sted i henhold til tilladelse meddelt efter reglerne i denne lov, jf. dog § 32.

Stk. 2. Staten og Grønlands hjemmestyre kan dog udføre videnskabelige og praktiske undersøgelser af generel og kortlægningsmæssig karakter vedrørende mineralske råstoffer og vandkraftressourcer.

Kapitel 3

Efterforskning og udnyttelse

Kapitel 3

Efterforskning og udnyttelse

Kapitel 3 indeholder de generelle retningslinier for meddelelse af tilladelser med eneret til efterforskning og udnyttelse, herunder om fastsættelse af vilkår om afgifter m.v.

I kapitel 4 er fastsat særlige bestemmelser om efterforskning og udnyttelse af kulbrinter, herunder om forelæggelse for Folketingets Udvalg vedrørende Grønlandslove.

I kapitel 5 er fastsat særlige bestemmelser om efterforskning og udnyttelse af andre mineralske råstoffer end kulbrinter (hårde mineraler), herunder om overgangen fra efterforsknings- til udnyttelsesrettigheder.

I kapitel 6 er fastsat særlige bestemmelser om vandkraftressourcer, herunder særlige regler for vandkraftudnyttelse til energiforsyning af grønlandske byer og bygder.

Kapitel 3

Efterforskning og udnyttelse

§ 3. Meddelelse af tilladelse efter § 6 til forundersøgelse og tilladelse efter § 7 til efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer og vandkraftressourcer i Grønland, jf. §§ 11, 15 og 17, forudsætter aftale herom mellem regeringen og landsstyret.

§ 3. Meddelelse af tilladelse efter § 6 til forundersøgelse og tilladelse efter § 7 til efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer og vandkraftressourcer i Grønland, jf. §§ 11, 15 og 17, forudsætter aftale herom mellem regeringen og landsstyret.

§ 3. Meddelelse af tilladelse efter § 6 til forundersøgelse og tilladelse efter § 7 til efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer og vandkraftressourcer i Grønland, jf. §§ 11, 15 og 17, forudsætter aftale herom mellem regeringen og landsstyret.

Kapitel 4

Særlige bestemmelser om efterforskning og udnyttelse af kulbrinter

Kapitel 4

Særlige bestemmelser om efterforskning og udnyttelse af kulbrinter

Kapitel 4

Særlige bestemmelser om efterforskning og udnyttelse af kulbrinter

§ 4. Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland har til opgave at følge udviklingen på råstofområdet i Grønland og har fuld indsigt i de sager, der behandles i råstofforvaltningen, jf. § 5. Fællesrådet kan i spørgsmål, der skal afgøres efter § 3, afgive indstilling og kan i øvrigt afgive udtalelser til regering og landsstyre.

Stk. 2. Fællesrådet består af en formand samt 6 til 10 andre medlemmer. Formanden udnævnes af kongen for 4 år efter fælles indstilling fra regeringen og hjemmestyret. Regeringen og hjemmestyret udpeger hver for sin funktionstid halvdelen af rådets medlemmer og heraf 1 person fra hver gruppe, der skal fungere som næstformænd.

Stk. 3. Chefen for landsstyrets administration og chefen for Energiministeriets departement tilknyttes fællesrådet som tilforordnede.

Stk. 4. Råstofforvaltningen udfører sekretariatsopgaver for fællesrådet og tilvejebringer sagkyndig bistand for rådet.

Stk. 5. Fællesrådet fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 4. Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland har til opgave at følge udviklingen på råstofområdet i Grønland og har fuld indsigt i de sager, der behandles i råstofforvaltningen, jf. § 5. Fællesrådet kan i spørgsmål, der skal afgøres efter § 3, afgive indstilling og kan i øvrigt afgive udtalelser til regering og landsstyre.

Stk. 2. Fællesrådet består af en formand samt 6 til 10 andre medlemmer. Formanden udnævnes af kongen for 4 år efter fælles indstilling fra regeringen og hjemmestyret. Regeringen og hjemmestyret udpeger hver for sin funktionstid halvdelen af rådets medlemmer og heraf 1 person fra hver gruppe, der skal fungere som næstformænd.

Stk. 3. Chefen for landsstyrets administration og chefen for Energiministeriets departement tilknyttes fællesrådet som tilforordnede.

Stk. 4. Råstofforvaltningen udfører sekretariatsopgaver for fællesrådet og tilvejebringer sagkyndig bistand for rådet.

Stk. 5. Fællesrådet fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 4. Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland har til opgave at følge udviklingen på råstofområdet i Grønland og har fuld indsigt i de sager, der behandles i råstofforvaltningen, jf. § 5. Fællesrådet kan i spørgsmål, der skal afgøres efter § 3, afgive indstilling og kan i øvrigt afgive udtalelser til regering og landsstyre.

Stk. 2. Fællesrådet består af en formand samt 6 til 10 andre medlemmer. Formanden udnævnes af kongen for 4 år efter fælles indstilling fra regeringen og hjemmestyret. Regeringen og hjemmestyret udpeger hver for sin funktionstid halvdelen af rådets medlemmer og heraf 1 person fra hver gruppe, der skal fungere som næstformænd.

Stk. 3. Chefen for landsstyrets administration og chefen for Energiministeriets departement tilknyttes fællesrådet som tilforordnede.

Stk. 4. Råstofforvaltningen udfører sekretariatsopgaver for fællesrådet og tilvejebringer sagkyndig bistand for rådet.

Stk. 5. Fællesrådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Kapitel 5

Særlige bestemmelser om efterforskning og udnyttelse af andre mineralske råstoffer end kulbrinter

Kapitel 5

Særlige bestemmelser om efterforskning og udnyttelse af andre mineralske råstoffer end kulbrinter

Kapitel 5

Særlige bestemmelser om efterforskning og udnyttelse af andre mineralske råstoffer end kulbrinter

§ 5. Forvaltningen vedrørende ikkelevende ressourcer i Grønland varetages af Råstofforvaltningen for Grønland med tilhørende institutioner under energiministeren.

Stk. 2. Råstofforvaltningens chef udnævnes af kongen efter fælles indstilling fra regering og hjemmestyre.

§ 5. Forvaltningen vedrørende ikke-levende ressourcer i Grønland varetages af Råstofforvaltningen for Grønland med tilhørende institutioner under energiministeren.

Stk. 2. Råstofforvaltningens chef udnævnes af kongen efter fælles indstilling fra regering og hjemmestyre.

§ 5. Forvaltningen vedrørende ikkelevende ressourcer i Grønland varetages af Råstofforvaltningen for Grønland med tilhørende institutioner under energiministeren.

Stk. 2. Råstofforvaltningens chef udnævnes af kongen efter fælles indstilling fra regering og hjemmestyre.

Kapitel 6

Særlige bestemmelser om vandkraftressourcer

Kapitel 6

Særlige bestemmelser om vandkraftressourcer

Kapitel 6

Særlige bestemmelser om vandkraftressourcer

§ 6. Energiministeren kan, jf. § 3, meddele tilladelse til at foretage forundersøgelser vedrørende mineralske råstoffer og vandkraftressourcer for perioder af indtil 5 år ad gangen.

Stk. 2. Meddelelse af den i stk. 1 omhandlede tilladelse udelukker ikke, at lignende tilladelse kan gives til andre.

Stk. 3. Energiministeren kan for tilladelsen fastsætte vilkår, herunder om betaling af afgift.

Stk. 4. Energiministeren kan fastsætte bestemmelser om betaling af gebyr for meddelelse af tilladelser efter stk. 1.

§ 6. Energiministeren kan, jf. § 3, meddele tilladelse til at foretage forundersøgelser vedrørende mineralske råstoffer og vandkraftressourcer for perioder af indtil 5 år ad gangen.

Stk. 2. Meddelelse af den i stk. 1 omhandlede tilladelse udelukker ikke, at lignende tilladelse kan gives til andre.

Stk. 3. Energiministeren kan for tilladelsen fastsætte vilkår, herunder om betaling af afgift.

Stk. 4. Energiministeren kan fastsætte bestemmelser om betaling af gebyr for meddelelse af tilladelser efter stk. 1.

§ 6. Energiministeren kan, jf. § 3, meddele tilladelse til at foretage forundersøgelser vedrørende mineralske råstoffer og vandkraftressourcer for perioder af indtil 5 år ad gangen.

Stk. 2. Meddelelse af den i stk. 1 omhandlede tilladelse udelukker ikke, at lignende tilladelse kan gives til andre.

Stk. 3. Energiministeren kan for tilladelsen fastsætte vilkår, herunder om betaling af afgift.

Stk. 4. Energiministeren kan fastsætte bestemmelser om betaling af gebyr for meddelelse af tilladelser efter stk. 1.

Kapitel 7

Ophør af forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse

Kapitel 7

Ophør af forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse

Kapitel 7 indeholder bestemmelser om forpligtelser i forbindelse med virksomhedens ophør, herunder nedlukningsplan, fjernelse af anlæg, retablering og oprydning, samt regler vedrørende midlertidig indstilling af udnyttelsesvirksomhed.

Kapitel 7

Ophør af forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse

§ 7. Energiministeren kan, jf. § 3, for et nærmere afgrænset område på nærmere fastsatte vilkår meddele tilladelse med eneret (koncession) til efterforskning og udnyttelse af et eller flere mineralske råstoffer eller af vandkraftressourcer. Tilladelse kan meddeles særskilt for henholdsvis efterforskning og udnyttelse.

Stk. 2. I en tilladelse til efterforskning kan der fastsættes bestemmelser om gradvis indskrænkning af det område, der omfattes af tilladelsen, og om de arbejdsforpligtelser, rettighedshaveren skal opfylde.

Stk. 3. En tilladelse til udnyttelse af mineralske råstoffer og vandkraftressourcer kan som hovedregel kun meddeles til aktieselskaber, der har hjemsted i Grønland, som alene udfører virksomhed i medfør af tilladelser i henhold til denne lov, og som ikke sambeskattes med andre selskaber. Rettighedshaveren skal endvidere råde over fornøden sagkundskab og økonomisk baggrund for den pågældende udnyttelsesvirksomhed.

Stk. 4. En tilladelse til udnyttelse er gældende for de i kapitel 4, 5 og 6 nævnte perioder. Perioden kan ikke overstige 50 år.

Stk. 5. En tilladelse til udnyttelse ophører, når udnyttelsesvirksomheden er indstillet og den i § 19 nævnte nedlukning er gennemført, jf. § 20.

Stk. 6. Energiministeren kan fastsætte bestemmelser om betaling af gebyr for meddelelse af tilladelser efter stk. 1.

§ 7. Energiministeren kan, jf. § 3, for et nærmere afgrænset område på nærmere fastsatte vilkår meddele tilladelse med eneret (koncession) til efterforskning og udnyttelse af et eller flere mineralske råstoffer eller af vandkraftressourcer. Tilladelse kan meddeles særskilt for henholdsvis efterforskning og udnyttelse.

Stk. 2. I en tilladelse til efterforskning kan der fastsættes bestemmelser om gradvis indskrænkning af det område, der omfattes af tilladelsen, og om de arbejdsforpligtelser, rettighedshaveren skal opfylde.

Stk. 3. En tilladelse til udnyttelse af mineralske råstoffer og vandkraftressourcer kan som hovedregel kun meddeles til aktieselskaber, der har hjemsted i Grønland, som alene udfører virksomhed i medfør af tilladelser i henhold til denne lov og som ikke sambeskattes med andre selskaber. Rettighedshaveren skal endvidere råde over fornøden sagkundskab og økonomisk baggrund for den pågældende udnyttelsesvirksomhed.

Stk. 4. En tilladelse til udnyttelse er gældende for de i kapitel 4, 5 og 6 nævnte perioder. Perioden kan ikke overstige 50 år.

Stk. 5. En tilladelse til udnyttelse ophører, når udnyttelsesvirksomheden er indstillet og den i § 19 nævnte nedlukning er gennemført, jf. § 20.

Stk. 6. Energiministeren kan fastsætte bestemmelser om betaling af gebyr for meddelelse af tilladelser efter stk. 1.

§ 7. Energiministeren kan, jf. § 3, for et nærmere afgrænset område på nærmere fastsatte vilkår meddele tilladelse med eneret (koncession) til efterforskning og udnyttelse af et eller flere mineralske råstoffer eller af vandkraftressourcer. Tilladelse kan meddeles særskilt for henholdsvis efterforskning og udnyttelse.

Stk. 2. I en tilladelse til efterforskning kan der fastsættes bestemmelser om gradvis indskrænkning af det område, der omfattes af tilladelsen, og om de arbejdsforpligtelser, rettighedshaveren skal opfylde.

Stk. 3. En tilladelse til udnyttelse af mineralske råstoffer og vandkraftressourcer kan som hovedregel kun meddeles til aktieselskaber, der har hjemsted i Grønland, som alene udfører virksomhed i medfør af tilladelser i henhold til denne lov, og som ikke sambeskattes med andre selskaber. Rettighedshaveren skal endvidere råde over fornøden sagkundskab og økonomisk baggrund for den pågældende udnyttelsesvirksomhed.

Stk. 4. En tilladelse til udnyttelse er gældende for de i kapitel 4, 5 og 6 nævnte perioder. Perioden kan ikke overstige 50 år.

Stk. 5. En tilladelse til udnyttelse ophører, når udnyttelsesvirksomheden er indstillet og den i § 19 nævnte nedlukning er gennemført, jf. § 20.

Stk. 6. Energiministeren kan fastsætte bestemmelser om betaling af gebyr for meddelelse af tilladelser efter stk. 1.

Kapitel 8

Videnskabelige undersøgelser

Kapitel 8

Videnskabelige undersøgelser

Kapitel 8 omhandler videnskabelige undersøgelser af betydning for den i § 2 nævnte virksomhed.

Kapitel 8

Videnskabelige undersøgelser

§ 8. Det fastsættes i en tilladelse efter § 7, i hvilket omfang rettighedshaveren skal betale afgifter til myndighederne. Det kan herunder fastsættes, at der skal betales en årlig afgift beregnet på grundlag af størrelsen af området, der omfattes af tilladelsen (arealafgift). Der kan ligeledes fastsættes vilkår om betaling af afgift beregnet på grundlag af de udvundne råstoffer m.v. (produktionsafgift) eller vilkår om betaling af en andel til myndighederne af det økonomiske udbytte af den af tilladelsen omfattede virksomhed.

Stk. 2. Det kan i en tilladelse efter § 7 fastsættes, at et af staten og hjemmestyret kontrolleret selskab på nærmere angivne vilkår skal have ret til at indtræde som deltager i den af tilladelsen omfattede virksomhed.

Stk. 3. I sammenhæng med fastsættelse af en rettighedshavers ydelser til myndighederne efter stk. 1-2 kan der meddeles rettighedshaveren fritagelse for beskatning af den af tilladelsen omfattede virksomhed.

§ 8. Det fastsættes i en tilladelse efter § 7 i hvilket omfang, rettighedshaveren skal betale afgifter til myndighederne. Det kan herunder fastsættes, at der skal betales en årlig afgift beregnet på grundlag af størrelsen af området, der omfattes af tilladelsen (arealafgift). Der kan ligeledes fastsættes vilkår om betaling af afgift beregnet på grundlag af de udvundne råstoffer m.v. (produktionsafgift) eller vilkår om betaling af en andel til myndighederne af det økonomiske udbytte af den af tilladelsen omfattede virksomhed.

Stk. 2. Det kan i en tilladelse efter § 7 fastsættes, at et af staten og hjemmestyret kontrolleret selskab på nærmere angivne vilkår skal have ret til at indtræde som deltager i den af tilladelsen omfattede virksomhed.

Stk. 3. I sammenhæng med fastsættelse af en rettighedshavers ydelser til myndighederne efter stk. 1-2 kan der meddeles rettighedshaveren fritagelse for beskatning af den af tilladelsen omfattede virksomhed.

§ 8. Det fastsættes i en tilladelse efter § 7, i hvilket omfang rettighedshaveren skal betale afgifter til myndighederne. Det kan herunder fastsættes, at der skal betales en årlig afgift beregnet på grundlag af størrelsen af området, der omfattes af tilladelsen (arealafgift). Der kan ligeledes fastsættes vilkår om betaling af afgift beregnet på grundlag af de udvundne råstoffer m.v. (produktionsafgift) eller vilkår om betaling af en andel til myndighederne af det økonomiske udbytte af den af tilladelsen omfattede virksomhed.

Stk. 2. Det kan i en tilladelse efter § 7 fastsættes, at et af staten og hjemmestyret kontrolleret selskab på nærmere angivne vilkår skal have ret til at indtræde som deltager i den af tilladelsen omfattede virksomhed.

Stk. 3. I sammenhæng med fastsættelse af en rettighedshavers ydelser til myndighederne efter stk. 1-2 kan der meddeles rettighedshaveren fritagelse for beskatning af den af tilladelsen omfattede virksomhed.

Kapitel 9

Det offentliges indtægter

Kapitel 9

Det offentliges indtægter

Kapitel 9 indeholder den gældende råstofordnings regler om indtægtsfordeling mellem staten og Grønlands hjemmestyre.

I kapitel 10 er fastsat bestemmelser vedrørende myndighedsbehandling, herunder hjemmel til fastsættelse af nærmere forskrifter vedrørende virksomhedens udøvelse, godkendelse inden iværksættelse af virksomhed, tilsyn samt oplysnings- og rapporteringspligt.

Kapitel 9

Det offentliges indtægter

§ 9. I en tilladelse efter § 7 kan fastsættes, i hvilket omfang der ved antagelse af arbejdskraft skal beskæftiges grønlandsk arbejdskraft eller dansk arbejdskraft i øvrigt. I det omfang det er nødvendigt til virksomheden, kan rettighedshaveren dog antage personale fra udlandet, når tilsvarende kvalificeret arbejdskraft ikke findes eller er disponibel i Grønland eller Danmark.

Stk. 2. I en tilladelse efter § 7 kan fastsættes, i hvilket omfang der ved entrepriser, leverancer og tjenesteydelser skal anvendes grønlandske virksomheder. Anvendelse af andre virksomheder kan dog ske, såfremt grønlandske virksomheder ikke er konkurrencedygtige i teknisk eller kommerciel henseende.

§ 9. I en tilladelse efter § 7 kan fastsættes i hvilket omfang, der ved antagelse af arbejdskraft skal beskæftiges grønlandsk arbejdskraft eller dansk arbejdskraft i øvrigt. I det omfang det er nødvendigt til virksomheden, kan rettighedshaveren dog antage personale fra udlandet, når tilsvarende kvalificeret arbejdskraft ikke findes eller er disponibel i Grønland eller Danmark.

Stk. 2. I en tilladelse efter § 7 kan fastsættes i hvilket omfang, der ved entrepriser, leverancer og tjenesteydelser skal anvendes grønlandske virksomheder. Anvendelse af andre virksomheder kan dog ske, såfremt grønlandske virksomheder ikke er konkurrencedygtige i teknisk eller kommerciel henseende.

§ 9. I en tilladelse efter § 7 kan fastsættes, i hvilket omfang der ved antagelse af arbejdskraft skal beskæftiges grønlandsk arbejdskraft eller dansk arbejdskraft i øvrigt. I det omfang det er nødvendigt til virksomheden, kan rettighedshaveren dog antage personale fra udlandet, når tilsvarende kvalificeret arbejdskraft ikke findes eller er disponibel i Grønland eller Danmark.

Stk. 2. I en tilladelse efter § 7 kan fastsættes, i hvilket omfang der ved entrepriser, leverancer og tjenesteydelser skal anvendes grønlandske virksomheder. Anvendelse af andre virksomheder kan dog ske, såfremt grønlandske virksomheder ikke er konkurrencedygtige i teknisk eller kommerciel henseende.

Kapitel 10

Myndighedsbehandling

Kapitel 10

Myndighedsbehandling

Kapitel 10

Myndighedsbehandling

§ 10. Inden udnyttelse og dertil sigtende foranstaltninger iværksættes, skal en plan for virksomheden, herunder produktionens tilrettelæggelse samt anlæggene hertil (udnyttelsesforanstaltninger m.m.), være godkendt af energiministeren efter aftale i henhold til § 3.

§ 10. Inden udnyttelse og dertil sigtende foranstaltninger iværksættes, skal en plan for virksomheden, herunder produktionens tilrettelæggelse samt anlæggene hertil (udnyttelsesforanstaltninger m.m.), være godkendt af energiministeren efter aftale i henhold til § 3.

§ 10. Inden udnyttelse og dertil sigtende foranstaltninger iværksættes, skal en plan for virksomheden, herunder produktionens tilrettelæggelse samt anlæggene hertil (udnyttelsesforanstaltninger m.m.), være godkendt af energiministeren efter aftale i henhold til § 3.

Kapitel 11

Andre bestemmelser

Kapitel 11

Andre bestemmelser

Kapitel 11 indeholder en række andre bestemmelser vedrørende bl.a. overdragelse af tilladelser, fortabelse og tilbagekaldelse, voldgift, erstatningsansvar, særlige rettigheder for den i Grønland fastboende befolkning, strafansvar samt lovens ikrafttræden.

15. Lovforslaget er udarbejdet i samarbejde med Grønlands hjemmestyres administration og har i april 1991 været drøftet i Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland, der overfor Grønlands landsstyre og energiministeren tilkendegav sin tilslutning til lovforslaget.

Forslaget forelagdes derefter for Grønlands Landsting, der enstemmigt tilsluttede sig lovforslaget.

16. Lovforslaget påregnes ikke umiddelbart at medføre konsekvenser af bevillingsmæssig art, ligesom der ikke som følge af lovforslaget planlægges administrative eller organisatoriske ændringer af væsentlig karakter.

I takt med gennemførelsen i øvrigt af den ovenfor beskrevne nye strategi på råstofområdet i Grønland og den hermed tilsigtede meget betydelige forøgelse af aktivitetsniveauet må det imidlertid forudses, at aktivitetsforøgelsen kan medføre, at de eksisterende bevillings- og personalemæssige rammer i råstofforvaltningens regi må revideres.

Dette kan også blive en følge af, at informationsopgaverne på råstofområdet samt behovet for inddragelse af lokale myndigheder i myndighedsbehandlingen øges. Eventuelle øgede udgifter som en følge af øgede aktiviteter vil i første række blive dækket via øget brugerfinansiering (gebyr, arealafgifter eller rettighedshaveres betaling af udgifter i forbindelse med myndighedsbehandling, jf. forslagets §§ 6, 7, 8 og 25).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

I lighed med den gældende råstoflov for Grønland reguleres virksomhed vedrørende såvel mineralske råstoffer som vandkraftressourcer.

Stk. 2 præciserer, at loven finder umiddelbar anvendelse på kontinentalsokkelområdet.

En tilsvarende bestemmelse for den danske kontinentalsokkel findes i undergrundslovens § 1, stk. 3.

Til § 2

Bestemmelsen svarer til den gældende råstoflovs § 1.

Til § 3

Bestemmelsen svarer til den gældende råstoflovs § 2, stk. 1. Dog er den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, vedrørende iværksættelse af forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse i offentligt regi i henhold til aftale mellem regering og landsstyre ikke medtaget særskilt, idet sådan iværksættelse forudsættes at kunne ske gennem lovens procedure for meddelelse af tilladelser.

Bestemmelsen fastsætter i overensstemmelse med hjemmestyrelovens § 8, at meddelelse af tilladelser kræver enighed mellem regeringen ved energiministeren og landsstyret (den fælles beslutningskompetence) og indebærer således en gensidig vetoret for parterne.

Den gældende råstoflovs § 2, stk. 2, hvorefter en sag skal forelægges det grønlandske Landsting, såfremt eet landsstyremedlem kræver det, er ikke medtaget i lovforslaget, idet reglen fremgår af hjemmestyrelovens § 8, stk. 3.

Til § 4

Bestemmelsen indeholder i forhold til den gældende lovs § 3 mindre redaktionelle ændringer samt en tilføjelse om rådets adgang til at afgive udtalelser til regering og landsstyre, som har indgået i rådets forretningsorden siden dettes oprettelse.

Til § 5

Uændret i forhold til den gældende råstoflovs § 5.

Til § 6

Bestemmelsen i stk. 1 svarer til den gældende lovs § 7, stk. 1 og § 25a, stk. 1. Bestemmelsen i stk. 2 svarer til den gældende lovs § 7, stk. 2.

Forundersøgelser omfatter typisk indledende, rekognoscerende undersøgelser af begrænset omfang. Hensigten med sådanne forundersøgelser vil normalt være at danne grundlag for en rettighedshavers indledende vurdering af mulighederne for at iværksætte egentlig efterforskning i det pågældende område.

Tilladelse efter § 6, der meddeles for en periode af indtil 5 år, skal angive det omfattede område og de omfattede typer af råstoffer. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at en forundersøgelsestilladelse fornys.

En tilladelse efter § 6 giver ikke eneret og er således ikke til hinder for, at lignende tilladelse omfattende helt eller delvist samme område meddeles til andre. Meddelelse af en sådan tilladelse indebærer heller ikke et tilsagn til indehaveren om på et senere tidspunkt at kunne opnå ret eller fortrin til en tilladelse efter § 7 til efterforskning eller udnyttelse. Tilladelsen bortfalder i det omfang, der i det pågældende område og for de pågældende råstoffer meddeles tilladelse med eneret efter § 7.

Bestemmelserne i stk. 3 og 4 om adgang til at fastsætte vilkår om betaling af henholdsvis afgifter og gebyrer er nye. Tilsvarende bestemmelser findes i undergrundsloven.

Til § 7

Bestemmelsen i stk. 1 angiver, at tilladelse med eneret til efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer eller vandkraftressourcer efter ansøgning meddeles af energiministeren, når der er truffet aftale herom efter § 3. Tilladelser kan meddeles særskilt til henholdsvis efterforskning og udnyttelse.

Efterforskningsvirksomhed omfatter - i forhold til de undersøgelser, der udføres i henhold til en tilladelse efter § 6 til forundersøgelse - typisk mere detaljerede undersøgelser, f.eks. geologiske, geokemiske og geofysiske undersøgelser og boringer samt etablering af tunneller og skakter. Efterforskningsvirksomhedens karakter og omfang vil i øvrigt afhænge af, om denne er rettet mod kulbrinter, andre mineralske råstoffer end kulbrinter (hårde mineraler) eller vandkraft.

Udnyttelsesvirksomhed etableres på grundlag af en forudgående efterforskning og omfatter typisk olie- eller gasudvinding, minevirksomhed eller vandkraftudnyttelse.

Efterforsknings- og udnyttelsesvirksomhed omfatter samtlige de aktiviteter, der af rettighedshaveren eller på dennes vegne udføres i henhold til den meddelte tilladelse, herunder også etablering af nødvendig infrastruktur samt støtteaktiviteter i forhold til den egentlige efterforsknings- eller udnyttelsesvirksomhed. I stk. 1 bestemmes videre, at tilladelsen skal gives for et nærmere bestemt område, der fastlægges i selve tilladelsen. Ligeledes skal de af tilladelsen omfattede råstoffer angives i tilladelsen.

Bestemmelsen i stk. 2 giver mulighed for at fastsætte vilkår om, at rettighedshaveren til gengæld for eneretten skal udføre et efterforskningsarbejde vedrørende det pågældende område. Afhængig af størrelsen af de områder, som omfattes af en tilladelse til efterforskning, kan der ligeledes være behov for at indsætte bestemmelser om indskrænkning af området i løbet af efterforskningsperioden.

I stk. 3 opretholdes for tilladelser til udnyttelse kravet om, at rettighedshaveren normalt skal være et aktieselskab, hvortil kommer krav om, at selskabet har hjemsted i Grønland, og at selskabet alene udfører virksomhed i henhold til tilladelser efter råstofloven og ikke i Grønland eller Danmark sambeskattes med andre selskaber. De sidstnævnte krav skyldes hensynet til, at det offentliges indtægter ved udnyttelse af ikke-levende ressourcer i Grønland af hensyn til indtægtsfordelingen mellem staten og hjemmestyret skal kunne identificeres og holdes skattemæssigt adskilt fra indtægter vedrørende anden virksomhed. Kravet om at rettighedshaveren skal råde over den fornødne sagkundskab og økonomiske baggrund, indgår også i den nugældende lov.

Stk. 4 om en udnyttelsestilladelses varighed henviser til standardåremålene i de særlige bestemmelser i kapitlerne 4, 5 og 6, medens stk. 5 angiver, at indstilling af udnyttelsesvirksomheden og gennemførelse af den forudsatte nedlukning medfører tilladelsens ophør. Stk. 5 vedrører et normalt forløb af virksomheden; i misligholdelsestilfælde vil tilladelsen kunne ophøre i kraft af bestemmelserne om fortabelse. Vedrørende midlertidig indstilling af udnyttelsesvirksomheden henvises til § 20.

Til § 8

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 giver mulighed for at fastsætte vilkår om afgifter og om offentlig deltagelse i den af en tilladelse omfattede virksomhed. Tilsvarende vilkår har været anvendt ved meddelelsen af rettigheder efter den gældende råstoflov.

Det bemærkes med hensyn til de økonomiske vilkår i en tilladelse, at det forudsættes, at rettighedshaveren er undergivet beskatning af virksomheden, normalt i Grønland, men eventuelt tillige i Danmark. Der henvises i denne forbindelse til, at det som anført i de almindelige bemærkninger indgik i oplæggene vedrørende en ny strategi at søge gennemført ændringer i først og fremmest den grønlandske skattelovgivning med henblik på også i denne henseende at tilvejebringe konkurrencedygtige vilkår for mine- og olieindustrien. I overensstemmelse hermed er udformet forslag til en række ændringer af den grønlandske skattelovgivning sigtende på råstofaktiviteter. Forslagene blev vedtaget på Grønlands Landstings forårssamling 1991.

Med hensyn til økonomiske vilkår henvises endvidere til § 16, der indebærer, at udnyttelse af andre mineralske råstoffer end kulbrinter (hårde mineraler) normalt alene vil være omfattet af beskatning efter gældende lovgivning. Der kan således i denne tilladelse kun anvendes vilkår i henhold til § 8, stk. 1 og 2 under bestemte forudsætninger.

Bestemmelsen i stk. 3 om mulighed for skattefritagelse svarer til den gældende råstoflovs § 20, stk. 3, 1. punktum. Bestemmelsen foreslås opretholdt, idet der trods bestemmelsen i § 7, stk. 3 om, at rettighedshavere som hovedregel skal være aktieselskaber med hjemsted i Grønland, fortsat kan blive tale om rettighedshavere med hjemsted i Danmark og således undergivet dansk skattelovgivning. Anvendelse af fritagelsesbestemmelsen i stk. 3 vil i givet fald ske efter forhandling med skatteministeren. Den grønlandske skattelovgivning indeholder en tilsvarende bestemmelse om mulighed for fritagelse fra grønlandsk beskatning.

Til § 9

Bestemmelsen i den gældende råstoflovs § 23 vedrører alene udnyttelsesvirksomhed. Stk. 1 i forslaget udvides i overensstemmelse med hidtidig praksis til også at gælde tilladelser til efterforskning. Efter denne praksis er arbejdspladser omfattet af denne bestemmelse i første række søgt besat med grønlandsk arbejdskraft og eventuelt derefter med dansk arbejdskraft. Grønland har status om associeret område i forhold til EF, og det er ikke i strid med EF-retten at favorisere også dansk arbejdskraft, sålænge der ikke er vedtaget regler om arbejdskraftens frie bevægelighed mellem EF-landene og de oversøiske lande og territorier i henhold til EØF-traktatens art. 135. Der foreligger ikke planer om vedtagelse af sådanne regler.

Bestemmelsen i stk. 2 findes ikke i den gældende råstoflov, men bestemmelser af den nævnte art har indgået i tilladelser og koncessioner efter denne lov. Begrænsningen til grønlandske virksomheder skyldes EF-retten.

Som følge af den kompensation, som Grønland modtager i kraft af fiskeriaftalen med EF, modtager Grønland ikke bistand fra Fællesskabet i kraft af den gældende OLT-ordning. Såfremt Grønland på et senere tidspunkt i kraft af sin OLT-status skulle få mulighed for at opnå fællesskabsfinansiering af projekter i råstofsektoren, vil deltagelse i licitationer og leverancer for så vidt angår sådanne projekter skulle være åben på lige betingelser for alle fysiske og juridiske personer, som er omfattet af EØF-traktaten.

Til § 10

En tilsvarende bestemmelse indgår i undergrundsloven.

Ved godkendelse af udnyttelsesplaner efter § 10 skal påses, at planlagte foranstaltninger udføres forsvarligt i teknisk, miljø og sikkerhedsmæssig henseende, samt at udnyttelsen udføres ressourcemæssigt forsvarligt, herunder at spild af råstoffer undgås. Såfremt der på tidspunktet for godkendelsen endnu ikke foreligger nærmere detaljer om enkelte dele af virksomheden, kan den samlede godkendelse efter § 10 betinges af, at disse dele af virksomheden senere godkendes.

Godkendelse i henhold til § 10 sker som angivet i bestemmelsen efter aftale i henhold til § 3, hvilket vil sige, at godkendelsen er omfattet af den fælles beslutningskompetence (vetoretten). Vetoretten kan på dette stadium fortsat alene gøres gældende i det omfang, der ikke derved sker tilsidesættelse af rettigheder, som allerede er meddelt. På det tidspunkt, hvor planerne for udnyttelsesvirksomhed forelægges til godkendelse, vil der normalt forud være meddelt en kombineret efterforsknings- og udnyttelsestilladelse vedrørende kulbrinter og vandkraft, jf. §§ 11 og 17, eller en udnyttelsestilladelse vedrørende hårde mineraler, jf. § 15. Afslag på at meddele godkendelse kan i disse tilfælde kun ske, såfremt afslaget er baseret på nærmere angivne saglige hensyn, typisk af miljømæssig, sikkerhedsmæssig eller ressourcemæssig art. Dertil kommer, at det foreliggende materiale kan frembyde en sådan tvivl med hensyn til forhold af den nævnte art, at yderligere undersøgelser eller vurderinger anses for nødvendige før endelig stillingtagen til godkendelse.

Myndighedsbehandlingen i forbindelse med godkendelser efter § 10 vil under alle omstændigheder blive helt central for myndighedernes mulighed for at vurdere en række konsekvenser af den planlagte udnyttelsesvirksomhed, og det er derfor nødvendigt, at der med henblik på godkendelse af udnyttelsesvirksomhed af rettighedshaveren fremskaffes et tilstrækkeligt grundlag til at foretage en samlet vurdering af virksomheden. En sådan vurdering vil i miljømæssig henseende svare til de »Environmental Impact Statements« eller »Environmental Impact Assessments«, som anvendes i andre lande.

Med hensyn til godkendelse i øvrigt og anden myndighedsbehandling af virksomheden henvises til §§ 25 og 26.

Til § 11

Bestemmelsen indebærer, at tilladelser vedrørende kulbrinter - i lighed med hvad der gælder efter undergrundsloven og i lighed med hidtidig praksis i henhold til den gældende råstoflov - meddeles som kombinerede efterforsknings- og udnyttelsestilladelser. Dette er begrundet i, at virksomheder næppe kan forventes at investere de betydelige beløb, der er nødvendige for at gennemføre dybe efterforskningsboringer og tilsvarende stærkt udgiftskrævende foranstaltninger, med mindre de på forhånd er sikret ret til udnyttelse af eventuelle fund og kender karakteren og det nærmere indhold af de økonomiske vilkår, der vil gælde for en sådan udvinding.

Meddelelse af tilladelser til efterforskning og udnyttelse af kulbrinter vil bl.a. ske efter en offentlig indkaldelse af ansøgninger, en såkaldt udbudsrunde. De generelle vilkår i disse tilladelser vil antagelig variere fra runde til runde og være bestemt af de geologiske og andre forhold, der gør sig gældende for de udbudte områder samt af en afvejning på det pågældende tidspunkt af, hvad der i øvrigt er nødvendigt for at tiltrække investeringer i disse områder. Tilsvarende vil gælde ved meddelelse af kulbrintetilladelser uden offentlig indkaldelse af ansøgninger. Der henvises i øvrigt til § 12 om forelæggelse for Folketingets Udvalg vedrørende Grønlandslove. I begge tilfælde udformes kulbrintetilladelser ved forhandlinger med de pågældende selskaber, således at individuelle vilkår kan indgå i tilladelserne.

Bestemmelserne i § 11 svarer i øvrigt i store træk til undergrundslovens system for kulbrintetilladelser, idet dog de anvendte perioder er noget længere under hensyn til de almindeligvis vanskeligere og mere sæsonbetingede arbejdsbetingelser i Grønland.

Tilladelser til efterforskning og udnyttelse af kulbrinter vil efter stk. 1 blive meddelt for tidsrum af indtil 10 år. Tidsrummet kan med henblik på efterforskning forlænges med indtil 2 år ad gangen til en periode på i alt højst 16 år. Forlængelse kan eksempelvis ske, når det begrundes, at det indenfor det oprindelige tidsrum ikke har været muligt at afklare, om gjorte fund af kulbrinter er kommercielt udnyttelige. Forlængelsen kan meddeles på vilkår og kan f.eks. gøres betinget af nærmere angivne arbejdsforpligtelser gældende for den forlængede periode.

Ifølge stk. 2 har en rettighedshaver, når de i tilladelsen efter stk. 1 fastsatte vilkår herfor i øvrigt er opfyldt, krav på en forlængelse af tilladelsen for de dele af koncessionsområdet, der rummer kommercielt udnyttelige forekomster, som agtes udnyttet. Det vil i tilladelserne nærmere være angivet, hvilke vilkår m.v., der skal opfyldes, for at tilladelsen kan forlænges.

I en tilladelse vil det være angivet, hvilke tekniske og økonomiske oplysninger og vurderinger der skal fremlægges i forbindelse med, at rettighedshaveren - med henblik på forlængelse efter stk. 2 - erklærer, at forekomsten er kommercielt udnyttelig og agtes udnyttet. I den forlængede tilladelse angives endvidere, hvorledes områdeafgrænsningen foretages af de dele af området, forlængelse vil gælde for, idet tilladelsen kun forlænges for selve forekomsten med et tillægsareal af en vis størrelse, som fastlægges af energiministeren, og som har til formål at give en hensigtsmæssig afgrænsning af det af tilladelsen omfattede område.

Bestemmelsen i stk. 2 sidste punktum tager bl.a. sigte på at undgå, at konstaterede, kommercielt udnyttelige forekomster henligger uudnyttede.

Til § 12

Som et led i moderniseringen af loven foreslås indført en procedure, hvorefter energiministeren i forbindelse med kulbrintetilladelser forelægger en redegørelse for udbud af områder m.v. for Folketingets Udvalg vedrørende Grønlandslove. Forelæggelsen har efter den gældende råstoflov skullet ske for det i henhold til § 2, stk. 1 i lov nr. 181 af 8. maj 1950 om efterforskning og indvinding af råstoffer i Kongeriget Danmarks undergrund nedsatte ad hoc udvalg bestående af 1 medlem fra hvert af de i Finansudvalget repræsenterede partier.

I forhold til de tilsvarende regler i undergrundsloven, hvor forelæggelsen sker for Folketingets Energipolitiske Udvalg, foreslås, at der under hensyn til den politiske beslutningsprocedure i øvrigt inden for den grønlandske råstofordning, herunder fællesrådets funktioner, kun sker een forelæggelse: enten forud for udbudsrunder eller forud for meddelelse af tilladelser uden for udbudsrunder.

Til § 13

Bestemmelsen svarer i sin helhed nøje til undergrundslovens § 11 og tilsigter at kunne sikre, at en forekomst, der er delt mellem eller strækker sig over flere rettighedshaveres områder, udnyttes som en helhed. Stk. 2 vedrører samme hensyn vedrørende forekomster, der strækker sig ind på et andet lands højhedsområde.

Til § 14

Bestemmelsen svarer nøje til undergrundslovens § 16 og sigter på, når de i bestemmelsen angivne hensyn tilsiger dette, at kunne sikre en samordning af udnyttelsen af to eller flere kulbrinteforekomster f.eks. med hensyn til behandlings- og transportkapacitet.

Til § 15

Bestemmelsen indebærer sammenholdt med § 16 for andre mineralske råstoffer end kulbrinter (hårde mineraler) markante ændringer i forhold til den gældende råstoflovs koncessionssystem. Specielt disse ændringer er baseret på de forslag, der indgik i oplægget til en ny strategi på råstofområdet, herunder målsætningen om at gøre koncessionsvilkårene i Grønland konkurrencedygtige med andre landes.

Opdelingen i efterforskningskoncessioner og udnyttelseskoncessioner har i den gældende råstoflov været fastlagt således, at indehavere af en efterforskningskoncession alene har haft en fortrinsstilling med hensyn til udnyttelsesrettigheder til konstaterede forekomster, ligesom fastlæggelsen af udnyttelsesvilkårene, herunder de økonomiske, først fandt sted på individuel basis ved meddelelsen af udnyttelseskoncessionen.

Ved bestemmelserne i § 15 er der fortsat tale om en opdeling, idet stk. 1 alene vedrører tilladelse til efterforskning. I stk. 2 fastsættes imidlertid en ret for rettighedshaveren til at få meddelt en tilladelse til udnyttelse, når efterforskningen har ført til påvisning og afgrænsning af kommercielt udnyttelige forekomster, som rettighedshaveren agter at udnytte, og de i tilladelsen efter stk. 1 anførte vilkår i øvrigt er opfyldt.

I henhold til bestemmelsen i § 16 vil de økonomiske vilkår i en sådan udnyttelsestilladelse normalt alene bestå i, at rettighedshaveren vil være undergivet beskatning i henhold til gældende lovgivning herom. Dette vil typisk være den grønlandske skattelovgivning, men kan, såfremt rettighedshaver har hjemsted i Danmark, også være dansk skattelovgivning. Vilkårene i øvrigt i den udnyttelsestilladelse, rettighedshaveren under de anførte forudsætninger har ret til at få meddelt, vil være de standardvilkår for udnyttelse af hårde mineraler, der vil være gældende på tidspunktet for meddelelsen af denne tilladelse.

Meddelelse af tilladelser til henholdsvis efterforskning (stk. 1) og udnyttelse (stk. 2) af hårde mineraler forudsættes at ske ved anvendelse af standardvilkår i form af modeltilladelser, der - som anført i de almindelige bemærkninger - vil indeholde detaljerede bestemmelser inden for de i loven angivne rammer.

I en tilladelse til efterforskning efter stk. 1 vil bl.a. være angivet hvilke geologiske, tekniske og økonomiske oplysninger, der skal fremlægges i forbindelse med, at rettighedshaveren - med henblik på meddelelse af tilladelse til udnyttelse efter stk. 2 - erklærer, at en forekomst er kommercielt udnyttelig og agtes udnyttet. I tilladelsen til udnyttelse vil ske en afgrænsning til de dele af området, der omfatter kommercielt udnyttelige forekomster, der agtes udnyttet, med et tillægsareal af en vis størrelse, som fastlægges af energiministeren, og som har til formål at give en hensigtsmæssig afgrænsning af det af tilladelsen omfattede område.

Tilladelsen efter stk. 2 til udnyttelse kan meddeles til et af rettighedshaveren udpeget selskab, således at de i § 7, stk. 3 anførte krav kan opfyldes. Er der i denne forbindelse tale om overdragelse, skal denne godkendes i henhold til § 27.

Bestemmelsen i stk. 2, sidste punktum, tager bl.a. sigte på at undgå, at konstaterede, kommercielt udnyttelige forekomster henligger uudnyttede.

Efter bestemmelserne i den gældende råstoflov har der for hårde mineralers vedkommende været tale om konkrete beslutninger i medfør af den fælles beslutningskompetence for Grønlands landsstyre og energiministeren såvel ved meddelelse af efterforskningskoncessioner som ved meddelelse af udnyttelseskoncession. Vetoretten har således kunnet gøres gældende i begge disse stadier. Bestemmelserne i dette lovforslag, der som beskrevet ovenfor indeholder en ret til på standardiserede vilkår at få meddelt udnyttelsesrettigheder for konstaterede forekomster, indebærer, at meddelelsen af tilladelse til udnyttelse, når betingelserne er opfyldt, er automatisk. Der kræves ingen beslutning i henhold til den fælles beslutningskompetence, og landsstyrets og energiministerens gensidige vetoret vil således ikke kunne anvendes på dette stadium. Vetoretten kan fortsat anvendes i forbindelse med meddelelse af tilladelse til efterforskning.

Ligeledes i konsekvens af det foreslåede system med den beskrevne ret for et efterforskende selskab til at få meddelt udnyttelsesrettigheder, samt fremgangsmåden med faste økonomiske vilkår og i øvrigt anvendelse af standardvilkår udformet som modelefterforsknings- og modeludnyttelsestilladelser, er reglen i den gældende råstoflov om forelæggelse af udnyttelseskoncessioner for et folketingsudvalg ikke medtaget i lovforslaget for så vidt angår hårde mineraler. Med hensyn til kulbrinter henvises til § 12 og bemærkningerne dertil.

Til § 16

Som angivet i bemærkningerne til § 8 og § 15 er bestemmelsen led i forslagene om anvendelse i vid udstrækning af faste, standardiserede vilkår i tilladelser vedrørende hårde mineraler. Bestemmelsen indeholder en sikring for rettighedshaveren vedrørende de økonomiske vilkår, som betyder, at det offentliges andel af udbyttet ved virksomheden alene består i beskatning i henhold til gældende lovgivning.

Vilkår i medfør af § 8, stk. 1 om de der nævnte afgifter eller om offentlig deltagelse i virksomheden efter § 8, stk. 2 vil således kun være gældende for udnyttelse af hårde mineraler, såfremt dette er angivet allerede i tilladelsen til efterforskning, eller såfremt der sker en anvendelse af skattefritagelsesbestemmelsen i § 8, stk. 3 eller den tilsvarende bestemmelse i grønlandsk skattelovgivning. Anvendelse af skattefritagelsesbestemmelsen vil ske som led i drøftelser med rettighedshaveren om særlige vilkår for den pågældende virksomhed og skattefritagelse vil da kunne kombineres med vilkår efter § 8, stk. 1 og 2.

Til § 17

Bestemmelsen i stk. 1 og 2 svarer principielt til, at der i medfør af den gældende råstoflovs § 25a kan meddeles enerettigheder til undersøgelse (efterforskning) og udnyttelse af vandkraftressourcer i Grønland. Bestemmelserne svarer i øvrigt til § 11, stk. 1 og 2 vedrørende kulbrinter.

Der er under hensyn til den politiske beslutningsprocedure i øvrigt i den grønlandske råstofordning, herunder fællesrådets funktioner, ikke foreslået forelæggelse for et folketingsudvalg i forbindelse med meddelelse af rettigheder vedrørende vandkraft. Stk. 3 og 4 er uændrede i forhold til den nugældende råstoflovs § 25a, stk. 2 og 3.

Til § 18

Bestemmelsen gælder i forhold til tilladelser efter såvel § 6 (forundersøgelse) som § 7 (efterforskning og udnyttelse) og giver grundlag for i tilladelsen at opstille nærmere bestemmelser til sikring af, at der ved ophør af virksomheden - uanset årsagen hertil - sker fjernelse af etablerede anlæg samt oprydning i øvrigt.

I henhold til stk. 2 kan der ved godkendelserne efter §§ 19 og 25 af de konkrete planer for virksomheden, herunder etablering af anlæg m.v. samt senere nedlukning, fastsættes vilkår om sikkerhedsstillelse. Sådan sikkerhedsstillelse kan f.eks. ske ved deponering i pengeinstitut, ved bankgaranti, ved moderselskabsgaranti eller ved regnskabsmæssige hensættelser hos rettighedshaveren kombineret med vilkår, som sikrer, at de hensatte beløb reelt forbliver i virksomheden. Den konkrete udformning af sikkerhedsstillelsen må foretages under hensyn til dels den konkrete efterforsknings- eller udnyttelsesvirksomhed, dels omfang og karakter af de forventede ophørsforanstaltninger og endelig den økonomiske baggrund hos rettighedshaveren. Udformningen vil i øvrigt ske efter drøftelse med rettighedshaveren.

Hensigten med bestemmelsen er som nævnt at etablere mulighed for at fastsætte vilkår til sikring af opfyldelse af rettighedshaverens forpligtelser efter stk. 1, men samtidig således at vilkårene for virksomhedens udførelse ikke på afgørende vis forringes. De vilkår, som fastsættes i henhold til bestemmelsen, vil derfor skulle udformes ved en afbalancering af hensynet til ophørsforpligtelsernes gennemførelse og hensynet til, at efterforsknings- eller udnyttelsesprojekterne realiseres. Det kan derfor ikke påregnes, at der i praksis i alle tilfælde vil være mulighed for at stille vilkår efter stk. 2, som under alle omstændigheder vil give fuld økonomisk sikkerhed for ophørsforanstaltningernes gennemførelse.

Stk. 3 giver mulighed for, at myndighederne i misligholdelsestilfælde iværksætter nedlukningsforanstaltninger.

Til § 19

Bestemmelsen gælder alene udnyttelsesvirksomhed og giver grundlag

for varetagelse af især miljø- og sikkerhedsmæssige hensyn ved og

efter ophøret af sådan virksomhed. Stk. 1 foreskriver således, at

der allerede i forbindelse med ansøgning om godkendelse af

udnyttelsesforanstaltninger m.m. efter § 10 til-lige skal

indgives en nedlukningsplan, samt om fornødent planer for

vedligeholdelse efter nedlukningen af eksempelvis såkaldte

tailingsdeponier, d.v.s. deponier for rester af malm o.l., efter

at metalindholdet er fjernet ved procesbehandling. Sådanne

malmrester indebærer ofte miljørisici.

Efter stk. 2 skal angives, hvorledes der sikres økonomisk grundlag for nedlukningsplanens gennemførelse, jf. herved § 18, stk. 2 om eventuel sikkerhedsstillelse. Anvendelse af bestemmelsen i § 18, stk. 2 i forbindelse med nedlukningsplaner har skattemæssige konsekvenser og anvendelsen af disse bestemmelser vil derfor i de konkrete tilfælde blive drøftet med Grønlands hjemmestyres skattedirektorat og eventuelt danske skattemyndigheder.

Ifølge stk. 3 kræver nedlukningsplanen myndighedsgodkendelse, hvorved der kan fastsættes vilkår om varetagelse af miljømæssige hensyn også i en periode efter nedlukningen. Med hensyn til godkendelser efter anden lovgivning henvises til § 26.

Stk. 4 indeholder regler om ajourføring af nedlukningsplanen og om, at ændring i planen skal myndighedsgodkendes.

Bestemmelserne i §§ 18 og 19 afspejler en udvikling - også i andre lande - med stigende erkendelse af behovet for at kunne varetage miljø- og sikkerhedsmæssige hensyn ved ophør af råstofvirksomhed samt af, at planlægning heraf fra starten bidrager til en, også i økonomisk henseende, rationel gennemførelse af de nødvendige foranstaltninger.

Til § 20

Bestemmelsen afspejler, at der specielt som følge af varierende pris- og afsætningsforhold for råstoffer kan forekomme perioder, hvor en fortsat udnyttelsesaktivitet vil være tabsgivende, men hvor der på den anden side er sådanne muligheder for ændring af disse forhold, at en definitiv indstilling (nedlukning) af virksomhed ikke ønskes gennemført. I henhold til stk. 1 skal midlertidig indstilling af udnyttelsesvirksomhed godkendes af energiministeren med henblik på at sikre dels forholdene, bl.a. miljø-, sikkerheds- og vedligeholdelsesmæssigt i den periode, hvor virksomheden er »i mølpose«, dels nedlukningsplanens gennemførelse, hvis det senere må konstateres, at virksomheden ikke genoptages. Med hensyn til godkendelser efter anden lovgivning henvises til § 26.

Efter stk. 2 kan energiministeren påbyde nedlukningsplanens gennemførelse efter 6 års midlertidig indstilling, eller såfremt vilkårene for den midlertidige indstilling ikke overholdes, jf. herved § 18, stk. 3.

Til § 21

Behandlingen af ansøgninger om og meddelelse af tilladelser til videnskabelige undersøgelser i Grønland varetages på vegne af Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland af Dansk Polarcenter under Undervisningsministeriet.

I henhold til den gældende råstoflov kan råstofforvaltningen meddele tilladelse til udførelse af geologiske undersøgelser af videnskabelig karakter inden for eneretskoncessionsområder.

I praksis forelægges ansøgninger vedrørende sådanne geologiske undersøgelser i Grønland råstofforvaltningen. Råstofforvaltningens behandling af sagerne sker i samråd med GGU. Ved meddelelse af tilladelse til geologiske undersøgelser af videnskabelig karakter stilles efter anmodning fra råstofforvaltningen eller GGU normalt krav om rapportering af data fra undersøgelserne med henblik på, at disse kan indgå i grundlaget for senere råstofefterforskning eller -udnyttelse.

Den foreslåede bestemmelse tilsigter en opretholdelse af dette system, dog således, at der sker ændring af afgrænsningen af, hvilke videnskabelige undersøgelser der har interesse i denne forbindelse, samt af det forhold, at kun videnskabelige undersøgelser i eneretskoncessionsområder kræver tilladelse fra råstofforvaltningen. Dette skal bl.a. ses på den baggrund, at koncessionsområdernes placering og udstrækning ofte skifter ret hurtigt. Det er i henhold til undergrundsloven energiministeren, der meddeler tilladelse til videnskabelige undersøgelser af undergrunden i Danmark. Med bestemmelsen i § 21 vil ansøgninger om og meddelelse af tilladelse til de angivne undersøgelser af videnskabelig karakter af betydning for den i § 7 nævnte virksomhed fortsat skulle varetages af Dansk Polarcenter, men for de nævnte undersøgelsers vedkommende kræves energiministerens tilslutning. I praksis kan dette ske ved, at de omfattede ansøgninger behandles efter hidtidig procedure i forhold til råstofforvaltningen. Råstofforvaltningens behandling vil ske med henblik på eventuel indsættelse i tilladelsen af betingelser om rapportering af relevante data fra undersøgelserne samt med sigte på at undgå, at undersøgelser, der reelt har karakter af forundersøgelse eller efterforskning af mineralske råstoffer eller vandkraftressourcer, behandles som videnskabelige undersøgelser.

Til § 22

Bestemmelsen er i sit indhold identisk med § 26 i den gældende råstoflov.

Til § 23

I kapitel 10 foreslås samlet bestemmelser indeholdende generelle regler for virksomhedens udførelse, om energiministerens beføjelse til ved forskrifter at foretage en nærmere regulering af virksomheden samt om myndighedsbehandlingen i øvrigt, dvs. bl.a. om godkendelsesprocedurer, tilsyn med virksomheden, monitering, rapportering etc. Sådanne bestemmelser findes i mindre systematiseret form i den gældende råstoflov, bl.a. i §§ 4, 6, 8, 10, 13, 14 og 22.

De foreslåede bestemmelser i kapitel 10 er i højere grad end de nævnte bestemmelser i den gældende råstoflov udformet som rammebestemmelser, og som bestemmelser, der angiver de beføjelser, der henlægges under energiministeren til varetagelse af myndighedsbehandlingen. Den nærmere regulering af virksomheden forudsættes således at ske i de mere detaljerede vilkår i tilladelser efter §§ 6 og 7, i de forskrifter, der kan fastsættes efter § 24, samt i de vilkår, der knytter sig til godkendelserne efter § 25, stk. 1.

Udover vilkår om myndighedsbehandling kan der endvidere i tilladelser efter §§ 6 og 7 fastsættes vilkår om energiministerens adgang til at være repræsenteret som observatør i rettighedshaverens besluttende organer. Sådanne vilkår har hidtil alene været anvendt i rettigheder vedrørende større kulbrinteprojekter, hvor rettighedshaveren har været en selskabsgruppe organiseret som et joint venture.

Kapitel 11

Andre bestemmelser

§ 11. For kulbrinter meddeles tilladelse efter § 7 til efterforskning og udnyttelse for en periode på indtil 10 år, der efter aftale i henhold til § 3 kan forlænges med henblik på efterforskning med indtil 2 år ad gangen. Den samlede efterforskningsperiode kan dog ikke overstige 16 år.

Stk. 2. Når de i en tilladelse efter stk. 1 fastsatte vilkår herfor er opfyldt, har rettighedshaveren ret til forlængelse af tilladelsen med henblik på udnyttelse. Tilladelsen forlænges for de dele af området, der omfatter kommercielt udnyttelige forekomster, som rettighedshaveren agter at udnytte. Tilladelsen forlænges for en periode på 30 år. Energiministeren kan som vilkår for forlængelsen bestemme, at der inden en nærmere fastsat rimelig frist skal indsendes ansøgning om godkendelse i henhold til § 10.

Stk. 3. Den periode for forlængelse med henblik på udnyttelse, der er fastsat i medfør af stk. 2, kan efter aftale i henhold til § 3 forlænges af energiministeren.

§ 11. For kulbrinter meddeles tilladelse efter § 7 til efterforskning og udnyttelse for en periode på indtil 10 år, der efter aftale i henhold til § 3 kan forlænges med henblik på efterforskning med indtil 2 år ad gangen. Den samlede efterforskningsperiode kan dog ikke overstige 16 år.

Stk. 2. Når de i en tilladelse efter stk. 1 fastsatte vilkår herfor er opfyldt, har rettighedshaveren ret til forlængelse af tilladelsen med henblik på udnyttelse. Tilladelsen forlænges for de dele af området, der omfatter kommercielt udnyttelige forekomster, som rettighedshaveren agter at udnytte. Tilladelsen forlænges for en periode på 30 år. Energiministeren kan som vilkår for forlængelsen bestemme, at der inden en nærmere fastsat, rimelig frist skal indsendes ansøgning om godkendelse i henhold til § 10.

Stk. 3. Den periode for forlængelse med henblik på udnyttelse, der er fastsat i medfør af stk. 2, kan efter aftale i henhold til § 3 forlænges af energiministeren.

§ 11. For kulbrinter meddeles tilladelse efter § 7 til efterforskning og udnyttelse for en periode på indtil 10 år, der efter aftale i henhold til § 3 kan forlænges med henblik på efterforskning med indtil 2 år ad gangen. Den samlede efterforskningsperiode kan dog ikke overstige 16 år.

Stk. 2. Når de i en tilladelse efter stk. 1 fastsatte vilkår herfor er opfyldt, har rettighedshaveren ret til forlængelse af tilladelsen med henblik på udnyttelse. Tilladelsen forlænges for de dele af området, der omfatter kommercielt udnyttelige forekomster, som rettighedshaveren agter at udnytte. Tilladelsen forlænges for en periode på 30 år. Energiministeren kan som vilkår for forlængelsen bestemme, at der inden en nærmere fastsat rimelig frist skal indsendes ansøgning om godkendelse i henhold til § 10.

Stk. 3. Den periode for forlængelse med henblik på udnyttelse, der er fastsat i medfør af stk. 2, kan efter aftale i henhold til § 3 forlænges af energiministeren.

§ 12. Forud for offentlig indkaldelse af ansøgninger om tilladelse efter § 7 til efterforskning og udnyttelse af kulbrinter forelægger energiministeren for et af Folketinget nedsat udvalg en redegørelse for, hvilke områder der agtes udbudt, og de generelle vilkår, hvorunder tilladelser agtes meddelt.

Stk. 2. Tilladelser, der ikke meddeles efter offentlig indkaldelse af ansøgninger, forelægges af energiministeren for det i stk. 1 nævnte udvalg inden meddelelsen.

§ 12. Forud for offentlig indkaldelse af ansøgninger om tilladelse efter § 7 til efterforskning og udnyttelse af kulbrinter forelægger energiministeren for Folketingets Udvalg vedrørende Grønlandslove en redegørelse for, hvilke områder der agtes udbudt, og de generelle vilkår, hvorunder tilladelser agtes meddelt.

Stk. 2. Tilladelser, der ikke meddeles efter offentlig indkaldelse af ansøgninger, forelægges af energiministeren for Folketingets Udvalg vedrørende Grønlandslove inden meddelelsen.

§ 12. Forud for offentlig indkaldelse af ansøgninger om tilladelse efter § 7 til efterforskning og udnyttelse af kulbrinter forelægger energiministeren for et af Folketinget nedsat udvalg en redegørelse for, hvilke områder der agtes udbudt, og de generelle vilkår, hvorunder tilladelser agtes meddelt.

Stk. 2. Tilladelser, der ikke meddeles efter offentlig indkaldelse af ansøgninger, forelægges af energiministeren for det i stk. 1 nævnte udvalg inden meddelelsen.

§ 13. Såfremt en kulbrinteforekomst strækker sig over flere rettighedshaveres område, skal rettighedshaverne samordne efterforskning og eventuel udnyttelse. Aftaler herom skal godkendes af energiministeren. Opnås der ikke i rimelig tid enighed om en samordning, kan energiministeren påbyde denne og fastsætte vilkår herfor.

Stk. 2. Strækker en forekomst sig ind på et andet lands højhedsområde, kan energiministeren, såfremt aftale om en samordning af efterforskning og udnyttelse indgås med vedkommende land, påbyde, at rettighedshaveren til den grønlandske del af forekomsten deltager i en sådan samordning, og fastsætte vilkår herfor.

§ 13. Såfremt en kulbrinteforekomst strækker sig over flere rettighedshaveres område, skal rettighedshaverne samordne efterforskning og eventuel udnyttelse. Aftaler herom skal godkendes af energiministeren. Opnås der ikke i rimelig tid enighed om en samordning, kan energiministeren påbyde denne og fastsætte vilkår herfor.

Stk. 2. Strækker en forekomst sig ind på et andet lands højhedsområde, kan energiministeren, såfremt aftale om en samordning af efterforskning og udnyttelse indgås med vedkommende land, påbyde, at rettighedshaveren til den grønlandske del af forekomsten deltager i en sådan samordning, og fastsætte vilkår herfor.

§ 13. Såfremt en kulbrinteforekomst strækker sig over flere rettighedshaveres område, skal rettighedshaverne samordne efterforskning og eventuel udnyttelse. Aftaler herom skal godkendes af energiministeren. Opnås der ikke i rimelig tid enighed om en samordning, kan energiministeren påbyde denne og fastsætte vilkår herfor.

Stk. 2. Strækker en forekomst sig ind på et andet lands højhedsområde, kan energiministeren, såfremt aftale om en samordning af efterforskning og udnyttelse indgås med vedkommende land, påbyde, at rettighedshaveren til den grønlandske del af forekomsten deltager i en sådan samordning, og fastsætte vilkår herfor.

§ 14. Hvor to eller flere kulbrinteforekomster ud fra ressourcemæssige, økonomiske eller samfundsmæssige hensyn bør udnyttes sammen, kan energiministeren efter forhandling med rettighedshaverne udstede påbud herom. Det kan herunder påbydes en rettighedshaver mod betaling at stille behandlings- og transportanlæg til rådighed for en sådan samordning. I mangel af enighed mellem rettighedshaverne om betalingen fastsættes den af energiministeren.

§ 14. Hvor to eller flere kulbrinteforekomster ud fra ressourcemæssige, økonomiske eller samfundsmæssige hensyn bør udnyttes sammen, kan energiministeren efter forhandling med rettighedshaverne udstede påbud herom. Det kan herunder påbydes en rettighedshaver mod betaling at stille behandlings- og transportanlæg til rådighed for en sådan samordning. I mangel af enighed mellem rettighedshaverne om betalingen fastsættes den af energiministeren.

§ 14. Hvor to eller flere kulbrinteforekomster ud fra ressourcemæssige, økonomiske eller samfundsmæssige hensyn bør udnyttes sammen, kan energiministeren efter forhandling med rettighedshaverne udstede påbud herom. Det kan herunder påbydes en rettighedshaver mod betaling at stille behandlings- og transportanlæg til rådighed for en sådan samordning. I mangel af enighed mellem rettighedshaverne om betalingen fastsættes den af energiministeren.

§ 15. For andre mineralske råstoffer end kulbrinter meddeles tilladelse efter § 7 til efterforskning for en periode på indtil 10 år, der efter aftale i henhold til § 3 kan forlænges med henblik på efterforskning med indtil 2 år ad gangen. Den samlede efterforskningsperiode kan dog ikke overstige 16 år.

Stk. 2. En rettighedshaver, som under en tilladelse efter stk. 1 har påvist og afgrænset kommercielt udnyttelige forekomster, som denne agter at udnytte, og som i øvrigt har opfyldt de i tilladelsen efter stk. 1 anførte vilkår, har ret til at få meddelt en tilladelse efter § 7 til udnyttelse. Tilladelsen kan meddeles til et af rettighedshaveren udpeget selskab, jf. herved § 7, stk. 3. Tilladelsen meddeles for de dele af området, der omfatter kommercielt udnyttelige forekomster, som rettighedshaveren agter at udnytte. Tilladelsen meddeles for en periode på 30 år. Energiministeren kan som vilkår for meddelelsen bestemme, at der inden en nærmere fastsat rimelig frist skal indsendes ansøgning om godkendelse i henhold til § 10.

Stk. 3. Den i stk. 2 angivne periode for udnyttelse kan efter aftale i henhold til § 3 forlænges af energiministeren.

§ 15. For andre mineralske råstoffer end kulbrinter meddeles tilladelse efter § 7 til efterforskning for en periode på indtil 10 år, der efter aftale i henhold til § 3 kan forlænges med henblik på efterforskning med indtil 2 år ad gangen. Den samlede efterforskningsperiode kan dog ikke overstige 16 år.

Stk. 2. En rettighedshaver, som under en tilladelse efter stk. 1 har påvist og afgrænset kommercielt udnyttelige forekomster, som denne agter at udnytte, og som i øvrigt har opfyldt de i tilladelsen efter stk. 1 anførte vilkår, har ret til at få meddelt en tilladelse efter § 7 til udnyttelse. Tilladelsen kan meddeles til et af rettighedshaveren udpeget selskab, jf. herved § 7, stk. 3. Tilladelsen meddeles for de dele af området, der omfatter kommercielt udnyttelige forekomster, som rettighedshaveren agter at udnytte. Tilladelsen meddeles for en periode på 30 år. Energiministeren kan som vilkår for meddelelsen bestemme, at der inden en nærmere fastsat, rimelig frist skal indsendes ansøgning om godkendelse i henhold til § 10.

Stk. 3. Den i stk. 2 angivne periode for udnyttelse kan efter aftale i henhold til § 3 forlænges af energiministeren.

§ 15. For andre mineralske råstoffer end kulbrinter meddeles tilladelse efter § 7 til efterforskning for en periode på indtil 10 år, der efter aftale i henhold til § 3 kan forlænges med henblik på efterforskning med indtil 2 år ad gangen. Den samlede efterforskningsperiode kan dog ikke overstige 16 år.

Stk. 2. En rettighedshaver, som under en tilladelse efter stk. 1 har påvist og afgrænset kommercielt udnyttelige forekomster, som denne agter at udnytte, og som i øvrigt har opfyldt de i tilladelsen efter stk. 1 anførte vilkår, har ret til at få meddelt en tilladelse efter § 7 til udnyttelse. Tilladelsen kan meddeles til et af rettighedshaveren udpeget selskab, jf. herved § 7, stk. 3. Tilladelsen meddeles for de dele af området, der omfatter kommercielt udnyttelige forekomster, som rettighedshaveren agter at udnytte. Tilladelsen meddeles for en periode på 30 år. Energiministeren kan som vilkår for meddelelsen bestemme, at der inden en nærmere fastsat rimelig frist skal indsendes ansøgning om godkendelse i henhold til § 10.

Stk. 3. Den i stk. 2 angivne periode for udnyttelse kan efter aftale i henhold til § 3 forlænges af energiministeren.

§ 16. I en tilladelse efter § 7 til udnyttelse af andre mineralske råstoffer end kulbrinter kan kun fastsættes vilkår efter § 8, stk. 1-2, såfremt dette er angivet i tilladelsen til efterforskning, eller såfremt § 8, stk. 3, eller tilsvarende lempelsesregel i grønlandsk skattelovgivning bringes i anvendelse.

§ 16. I en tilladelse efter § 7 til udnyttelse af andre mineralske råstoffer end kulbrinter kan kun fastsættes vilkår efter § 8, stk. 1-2, såfremt dette er angivet i tilladelsen til efterforskning, eller såfremt § 8, stk. 3 eller tilsvarende lempelsesregel i grønlandsk skattelovgivning bringes i anvendelse.

§ 16. I en tilladelse efter § 7 til udnyttelse af andre mineralske råstoffer end kulbrinter kan kun fastsættes vilkår efter § 8, stk. 1-2, såfremt dette er angivet i tilladelsen til efterforskning, eller såfremt § 8, stk. 3, eller tilsvarende lempelsesregel i grønlandsk skattelovgivning bringes i anvendelse.

§ 17. For vandkraftressourcer meddeles tilladelse efter § 7 til undersøgelse (efterforskning) og udnyttelse for en periode på indtil 10 år, der efter aftale i henhold til § 3 kan forlænges med henblik på undersøgelse med indtil 2 år ad gangen. Den samlede undersøgelsesperiode kan dog ikke overstige 16 år.

Stk. 2. Når de i en tilladelse efter stk. 1 fastsatte vilkår herfor er opfyldt, har rettighedshaveren ret til forlængelse af tilladelsen med henblik på udnyttelse. Tilladelsen forlænges for de dele af området, hvor rettighedshaveren agter at udnytte vandkraftpotentialerne. Tilladelsen forlænges for en periode på 50 år. Energiministeren kan som vilkår for forlængelsen bestemme, at der inden en nærmere fastsat rimelig frist skal indsendes ansøgning om godkendelse i henhold til § 10.

Stk. 3. Vandkraftudnyttelse til energiforsyning af grønlandske byer og bygder samt undersøgelser med henblik herpå kræver dog ikke aftale i henhold til § 3, men kan besluttes alene af Grønlands hjemmestyre.

Stk. 4. Offentlige indtægter fra vandkraftudnyttelse til energiforsyning af grønlandske byer og bygder indgår ikke i indtægtsfordelingen i henhold til § 22.

§ 17. For vandkraftressourcer meddeles tilladelse efter § 7 til undersøgelse (efterforskning) og udnyttelse for en periode på indtil 10 år, der efter aftale i henhold til § 3 kan forlænges med henblik på undersøgelse med indtil 2 år ad gangen. Den samlede undersøgelsesperiode kan dog ikke overstige 16 år.

Stk. 2. Når de i en tilladelse efter stk. 1 fastsatte vilkår herfor er opfyldt, har rettighedshaveren ret til forlængelse af tilladelsen med henblik på udnyttelse. Tilladelsen forlænges for de dele af området, hvor rettighedshaveren agter at udnytte vandkraftpotentialerne. Tilladelsen forlænges for en periode på 50 år. Energiministeren kan som vilkår for forlængelsen bestemme, at der inden en nærmere fastsat, rimelig frist skal indsendes ansøgning om godkendelse i henhold til § 10.

Stk. 3. Vandkraftudnyttelse til energiforsyning af grønlandske byer og bygder samt undersøgelser med henblik herpå kræver dog ikke aftale i henhold til § 3, men kan besluttes alene af Grønlands hjemmestyre.

Stk. 4. Offentlige indtægter fra vandkraftudnyttelse til energiforsyning af grønlandske byer og bygder indgår ikke i indtægtsfordelingen i henhold til § 22.

§ 17. For vandkraftressourcer meddeles tilladelse efter § 7 til undersøgelse (efterforskning) og udnyttelse for en periode på indtil 10 år, der efter aftale i henhold til § 3 kan forlænges med henblik på undersøgelse med indtil 2 år ad gangen. Den samlede undersøgelsesperiode kan dog ikke overstige 16 år.

Stk. 2. Når de i en tilladelse efter stk. 1 fastsatte vilkår herfor er opfyldt, har rettighedshaveren ret til forlængelse af tilladelsen med henblik på udnyttelse. Tilladelsen forlænges for de dele af området, hvor rettighedshaveren agter at udnytte vandkraftpotentialerne. Tilladelsen forlænges for en periode på 50 år. Energiministeren kan som vilkår for forlængelsen bestemme, at der inden en nærmere fastsat rimelig frist skal indsendes ansøgning om godkendelse i henhold til § 10.

Stk. 3. Vandkraftudnyttelse til energiforsyning af grønlandske byer og bygder samt undersøgelser med henblik herpå kræver dog ikke aftale i henhold til § 3, men kan besluttes alene af Grønlands hjemmestyre.

Stk. 4. Offentlige indtægter fra vandkraftudnyttelse til energiforsyning af grønlandske byer og bygder indgår ikke i indtægtsfordelingen i henhold til § 22.

§ 18. I tilladelser efter denne lov fastsættes nærmere bestemmelser om rettighedshaverens forpligtelser til ved virksomhedens ophør at fjerne anlæg m.m., der er etableret af rettighedshaveren, samt i øvrigt at foretage oprydning og lignende i de berørte områder, jf. vedrørende udnyttelse tillige § 19.

Stk. 2. Energiministeren kan ved godkendelser efter §§ 19 og 25 fastsætte vilkår til sikring af opfyldelsen af rettighedshaverens forpligtelser efter stk. 1, herunder sikkerhedsstillelse.

Stk. 3. Såfremt rettighedshaveren ikke efterkommer påbud om gennemførelse af de i stk. 1 nævnte foranstaltninger, kan energiministeren gennemføre disse for rettighedshaverens regning og risiko.

§ 18. I tilladelser efter denne lov fastsættes nærmere bestemmelser om rettighedshaverens forpligtelser til ved virksomhedens ophør at fjerne anlæg m.m., der er etableret af rettighedshaveren, samt i øvrigt at foretage oprydning o.l. i de berørte områder, jf. vedrørende udnyttelse tillige § 19.

Stk. 2. Energiministeren kan ved godkendelser efter §§ 19 og 25 fastsætte vilkår til sikring af opfyldelsen af rettighedshaverens forpligtelser efter stk. 1, herunder sikkerhedsstillelse.

Stk. 3. Såfremt rettighedshaveren ikke efterkommer påbud om gennemførelse af de i stk. 1 nævnte foranstaltninger, kan energiministeren gennemføre disse for rettighedshaverens regning og risiko.

§ 18. I tilladelser efter denne lov fastsættes nærmere bestemmelser om rettighedshaverens forpligtelser til ved virksomhedens ophør at fjerne anlæg m.m., der er etableret af rettighedshaveren, samt i øvrigt at foretage oprydning og lignende i de berørte områder, jf. vedrørende udnyttelse tillige § 19.

Stk. 2. Energiministeren kan ved godkendelser efter §§ 19 og 25 fastsætte vilkår til sikring af opfyldelsen af rettighedshaverens forpligtelser efter stk. 1, herunder sikkerhedsstillelse.

Stk. 3. Såfremt rettighedshaveren ikke efterkommer påbud om gennemførelse af de i stk. 1 nævnte foranstaltninger, kan energiministeren gennemføre disse for rettighedshaverens regning og risiko.

§ 19. I forbindelse med ansøgning om godkendelse af udnyttelsesforanstaltninger m.m. efter § 10 skal rettighedshaveren fremsende en plan for, hvorledes der ved virksomhedens ophør skal forholdes med anlæg m.m., der er etableret af rettighedshaveren, samt hvorledes de berørte områder efterlades (nedlukningsplan), jf. § 18. Såfremt der planlægges efterladt anlæg m.m. i området, som af miljø- eller sikkerhedsmæssige grunde kræver vedligeholdelse efter nedlukningen, skal nedlukningsplanen indeholde planer for denne vedligeholdelse.

Stk. 2. Nedlukningsplanen skal angive, hvorledes det økonomisk sikres, at planen kan gennemføres.

Stk. 3. Nedlukningsplanen skal være godkendt af energiministeren, inden udnyttelse og dertil sigtende foranstaltninger iværksættes, jf. § 10. Ved godkendelsen kan fastsættes vilkår om varetagelse af miljømæssige hensyn efter virksomhedens ophør, herunder monitering i en periode efter nedlukningen.

Stk. 4. Nedlukningsplanen skal regelmæssigt ajourføres. Planen skal endvidere ajourføres ved væsentlige ændringer af udnyttelsesvirksomheden. Ændringer af nedlukningsplanen skal godkendes af energiministeren.

§ 19. I forbindelse med ansøgning om godkendelse af udnyttelsesforanstaltninger m.m. efter § 10 skal rettighedshaveren fremsende en plan for, hvorledes der ved virksomhedens ophør skal forholdes med anlæg m.m., der er etableret af rettighedshaveren, samt hvorledes de berørte områder efterlades (nedlukningsplan), jf. § 18. Såfremt der planlægges efterladt anlæg m.m. i området, som af miljø- eller sikkerhedsmæssige grunde kræver vedligeholdelse efter nedlukningen, skal nedlukningsplanen indeholde planer for denne vedligeholdelse.

Stk. 2. Nedlukningsplanen skal angive, hvorledes det økonomisk sikres, at planen kan gennemføres.

Stk. 3. Nedlukningsplanen skal være godkendt af energiministeren, inden udnyttelse og dertil sigtende foranstaltninger iværksættes, jf. § 10. Ved godkendelsen kan fastsættes vilkår om varetagelse af miljømæssige hensyn efter virksomhedens ophør, herunder monitering i en periode efter nedlukningen.

Stk. 4. Nedlukningsplanen skal regelmæssigt ajourføres. Planen skal endvidere ajourføres ved væsentlige ændringer af udnyttelsesvirksomheden. Ændringer af nedlukningsplanen skal godkendes af energiministeren.

§ 19. I forbindelse med ansøgning om godkendelse af udnyttelsesforanstaltninger m.m. efter § 10 skal rettighedshaveren fremsende en plan for, hvorledes der ved virksomhedens ophør skal forholdes med anlæg m.m., der er etableret af rettighedshaveren, samt hvorledes de berørte områder efterlades (nedlukningsplan), jf. § 18. Såfremt der planlægges efterladt anlæg m.m. i området, som af miljø- eller sikkerhedsmæssige grunde kræver vedligeholdelse efter nedlukningen, skal nedlukningsplanen indeholde planer for denne vedligeholdelse.

Stk. 2. Nedlukningsplanen skal angive, hvorledes det økonomisk sikres, at planen kan gennemføres.

Stk. 3. Nedlukningsplanen skal være godkendt af energiministeren, inden udnyttelse og dertil sigtende foranstaltninger iværksættes, jf. § 10. Ved godkendelsen kan fastsættes vilkår om varetagelse af miljømæssige hensyn efter virksomhedens ophør, herunder monitering i en periode efter nedlukningen.

Stk. 4. Nedlukningsplanen skal regelmæssigt ajourføres. Planen skal endvidere ajourføres ved væsentlige ændringer af udnyttelsesvirksomheden. Ændringer af nedlukningsplanen skal godkendes af energiministeren.

§ 20. Indstilling af udnyttelsesvirksomhed for en periode med henblik på senere genoptagelse af virksomheden kræver godkendelse af energiministeren med henblik på sikring af, at anlæg m.m. vedligeholdes, mens udnyttelsesvirksomheden er indstillet, samt af, at den i § 19 nævnte nedlukningsplan senere kan gennemføres, såfremt virksomheden ikke genoptages. Godkendelse kan meddeles for indtil 2 år ad gangen.

Stk. 2. Såfremt en sådan midlertidig indstilling har varet 6 år, eller såfremt vilkårene for denne ikke overholdes, kan energiministeren påbyde rettighedshaveren at iværksætte den i § 19 nævnte nedlukningsplan.

§ 20. Indstilling af udnyttelsesvirksomhed for en periode med henblik på senere genoptagelse af virksomheden kræver godkendelse af energiministeren med henblik på sikring af, at anlæg m.m. vedligeholdes, mens udnyttelsesvirksomheden er indstillet, samt af at den i § 19 nævnte nedlukningsplan senere kan gennemføres, såfremt virksomheden ikke genoptages. Godkendelse kan meddeles for indtil 2 år ad gangen.

Stk. 2. Såfremt en sådan midlertidig indstilling har varet 6 år, eller såfremt vilkårene for denne ikke overholdes, kan energiministeren påbyde rettighedshaveren at iværksætte den i § 19 nævnte nedlukningsplan.

§ 20. Indstilling af udnyttelsesvirksomhed for en periode med henblik på senere genoptagelse af virksomheden kræver godkendelse af energiministeren med henblik på sikring af, at anlæg m.m. vedligeholdes, mens udnyttelsesvirksomheden er indstillet, samt af, at den i § 19 nævnte nedlukningsplan senere kan gennemføres, såfremt virksomheden ikke genoptages. Godkendelse kan meddeles for indtil 2 år ad gangen.

Stk. 2. Såfremt en sådan midlertidig indstilling har varet 6 år, eller såfremt vilkårene for denne ikke overholdes, kan energiministeren påbyde rettighedshaveren at iværksætte den i § 19 nævnte nedlukningsplan.

§ 21. Meddelelse af tilladelse til geologiske, geofysiske, glaciologiske eller hydrologiske undersøgelser af videnskabelig karakter af betydning for den i § 2 nævnte virksomhed kræver energiministerens tilslutning.

§ 21. Meddelelse af tilladelse til geologiske, geofysiske, glaciologiske eller hydrologiske undersøgelser af videnskabelig karakter af betydning for den i § 2 nævnte virksomhed kræver energiministerens tilslutning.

§ 21. Meddelelse af tilladelse til geologiske, geofysiske, glaciologiske eller hydrologiske undersøgelser af videnskabelig karakter af betydning for den i § 2 nævnte virksomhed kræver energiministerens tilslutning.

§ 22. Offentlige indtægter fra rettighedshaveres virksomhed vedrørende ikkelevende ressourcer i Grønland fordeles mellem staten og hjemmestyret som angivet i stk. 2-4.

Stk. 2. De i stk. 3 angivne indtægter fordeles mellem staten og hjemmestyret med 50 pct. til hver af parterne, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Den i stk. 2 angivne indtægtsfordeling omfatter følgende indtægter

1) Indtægter i henhold til konkrete tilladelser, dog bortset fra afgifter m.v., som betales til dækning af udgifter i råstofforvaltningens regi.

2) Indtægter ved enhver beskatning i Danmark og Grønland af rettighedshavere for så vidt angår den del af virksomheden, som vedrører ikkelevende ressourcer i Grønland.

3) Indtægter vedrørende statens og hjemmestyrets fælles deltagelse i virksomhed på råstofområdet.

4) Provenuet af udbytteskat m.v. i Danmark og Grønland vedrørende aktionærer i selskaber, som er rettighedshavere, eller i selskaber, som fuldt ud ejer sådanne selskaber direkte eller indirekte.

Stk. 4. Fordelingen af indtægter ud over 500 mio. kr. pr. år fastsættes ved lov efter forhandling mellem regeringen og hjemmestyret.

§ 22. Offentlige indtægter fra rettighedshaveres virksomhed vedrørende ikke-levende ressourcer i Grønland fordeles mellem staten og hjemmestyret som angivet i stk. 2-4.

Stk. 2. De i stk. 3 angivne indtægter fordeles mellem staten og hjemmestyret med 50 pct. til hver af parterne, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Den i stk. 2 angivne indtægtsfordeling omfatter følgende indtægter

1) Indtægter i henhold til konkrete tilladelser, dog bortset fra afgifter m.v., som betales til dækning af udgifter i råstofforvaltningens regi.

2) Indtægter ved enhver beskatning i Danmark og Grønland af rettighedshavere, for så vidt angår den del af virksomheden, som vedrører ikke-levende ressourcer i Grønland.

3) Indtægter vedrørende statens og hjemmestyrets fælles deltagelse i virksomhed på råstofområdet.

4) Provenuet af udbytteskat m.v. i Danmark og Grønland vedrørende aktionærer i selskaber, som er rettighedshavere, eller i selskaber, som fuldt ud ejer sådanne selskaber direkte eller indirekte.

Stk. 4. Fordelingen af indtægter ud over 500 mio. kr. pr. år fastsættes ved lov efter forhandling mellem regeringen og hjemmestyret.

§ 22. Offentlige indtægter fra rettighedshaveres virksomhed vedrørende ikkelevende ressourcer i Grønland fordeles mellem staten og hjemmestyret som angivet i stk. 2-4.

Stk. 2. De i stk. 3 angivne indtægter fordeles mellem staten og hjemmestyret med 50 pct. til hver af parterne, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Den i stk. 2 angivne indtægtsfordeling omfatter følgende indtægter

1) Indtægter i henhold til konkrete tilladelser, dog bortset fra afgifter m.v., som betales til dækning af udgifter i råstofforvaltningens regi.

2) Indtægter ved enhver beskatning i Danmark og Grønland af rettighedshavere for så vidt angår den del af virksomheden, som vedrører ikkelevende ressourcer i Grønland.

3) Indtægter vedrørende statens og hjemmestyrets fælles deltagelse i virksomhed på råstofområdet.

4) Provenuet af udbytteskat m.v. i Danmark og Grønland vedrørende aktionærer i selskaber, som er rettighedshavere, eller i selskaber, som fuldt ud ejer sådanne selskaber direkte eller indirekte.

Stk. 4. Fordelingen af indtægter ud over 500 mio. kr. pr. år fastsættes ved lov efter forhandling mellem regeringen og hjemmestyret.

§ 23. Virksomhed omfattet af tilladelser efter §§ 6 og 7 skal udføres i overensstemmelse med under tilsvarende forhold anerkendt god international praksis på området. Virksomheden skal udføres miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, på en hensigtsmæssig måde og således, at udnyttelse foregår ressourcemæssigt forsvarligt.

§ 23. Virksomhed omfattet af tilladelser efter §§ 6 og 7 skal udføres i overensstemmelse med under tilsvarende forhold anerkendt, god international praksis på området. Virksomheden skal udføres miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, på en hensigtsmæssig måde og således at udnyttelse foregår ressourcemæssigt forsvarligt.

§ 23 indeholder en generel overordnet fastsættelse af, at virksomhedens udførelse -udover at være undergivet de til enhver tid i Grønland og Danmark gældende retsregler - skal foregå på ordentlig måde og i overensstemmelse med anerkendt, god international praksis under tilsvarende forhold. Endvidere understreges miljø-, sikkerheds- og ressourcemæssige hensyn i en balance med hensynet til virksomhedens hensigtsmæssige tilrettelæggelse. Det er de samme overordnede principper, der vil være centrale i myndighedsbehandlingen.

En ressourcemæssig forsvarlig udnyttelse vil bl.a. indebære, at spild af råstoffer undgås og at udnyttelsen udføres i overensstemmelse med god international praksis for at opnå den størst mulige udnyttelse af den pågældende ressource.

Til § 24

Bestemmelsen svarer i det væsentlige til den nugældende råstoflovs § 4, 1. punktum, idet dog de centrale hensyn, der skal varetages, er præciseret i bestemmelsen. Det er endvidere præciseret, at reguleringen retter sig mod den virksomhed, der er omfattet af en tilladelse, uanset om virksomheden foregår i eller uden for det af tilladelsen omfattede område. Årsagen hertil er, at denne områdeafgrænsning alene er rettet mod at afgrænse den ressource, der må efterforskes eller udnyttes, og ikke mod at afgrænse de overfladearealer, som vil blive inddraget ved virksomhedens udførelse. Ofte vil således f.eks. behandlingsanlæg, transportanlæg (herunder rørledninger og udskibningsanlæg) samt infrastruktur i øvrigt - etableret som led i efterforsknings eller udnyttelsesvirksomhed - helt eller delvis være placeret uden for det område, tilladelsen omfatter. Det er i den forbindelse afgørende, at de beføjelser, myndighedsbehandlingen er baseret på, også gælder sådanne anlæg m.v.

Bestemmelsen giver grundlag for en nærmere regulering gennem forskrifter inden for områder, hvor kompetencen ikke efter anden lovgivning er tillagt andre myndigheder og indebærer således ikke indskrænkning eller ændring af sådan kompetence. Opretholdelse af energiministerens beføjelse til at foretage en sådan regulering er af væsentlig betydning i forbindelse med råstofaktiviteter i Grønland, hvor der ikke hidtil har været basis eller behov for at gennemføre en særskilt lovgivning af den karakter, som eksempelvis er gennemført for Danmark ved lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg.

Udviklingen med hensyn til råstofaktiviteter i Grønland kan imidlertid senere medføre behov for at gennemføre en mere udbygget og detaljeret lovgivning om reguleringen af samme karakter som havanlægsloven, som mere specificeret angiver de involverede myndigheders opgaver i forhold til hinanden.

Behov herfor kan bl.a. opstå vedrørende sikkerhedsmæssige spørgsmål, hvor der i nogle henseender kan være sammenhæng og eventuelt overlapning mellem den regulering, der foretages i råstofforvaltningens regi og den regulering, der foretages af Arbejdstilsynet, Søfartstyrelsen og Statens Luftfartsvæsen.

Uden en sådan udbygget og detaljeret lovgivning vil der være behov for, at det ved løbende kontakter og kommunikation mellem råstofforvaltningen og de øvrige involverede myndigheder sikres, at reguleringen i henhold til denne lov ikke indebærer bestemmelser, der er i modstrid med andre myndigheders lovgivning.

Dette vil eksempelvis gælde i forhold til de vilkår og betingelser for rettighedshavere, der er omfattet af Arbejdstilsynets tilsynsområde og -myndighed, d.v.s. lov om arbejdsmiljø i Grønland.

Ved lov for Grønland om miljøforhold m.v. af 21. december 1988 overførtes ansvaret for miljøanliggender i Grønland til Grønlands hjemmestyre. Efter samme lov sker fastsættelse af regler om beskyttelse af miljøet samt regulering af og tilsyn med forhold af miljømæssig betydning i forbindelse med råstofaktiviteter dog fortsat på grundlag af råstoflovgivningen og som led i den samlede regulering af råstofaktiviteterne. Bemyndigelsen i § 24 skal for så vidt angår miljømæssige forhold ses på denne baggrund.

Med hensyn til havmiljøet bemærkes, at havmiljøloven (lov nr. 130 af 9. april 1980 om beskyttelse af havmiljøet, ændret ved lov nr. 181 af 8. maj 1985) ikke er sat i kraft for Grønland. Dette indebærer, at lovbekg. nr. 134 af 28. marts 1978 om foranstaltninger mod forurening af havet med olie og lov nr. 290 af 7. juni 1972 om foranstaltninger mod forurening af havet med andet end olie (ændret ved lov nr. 312 af 26. juni 1975) er gældende i Grønland. Spørgsmålet om en fremtidig kompetencefordeling vedrørende havmiljøet i forbindelse med råstofaktiviteter indgår i overvejelserne i et udvalg under Statsministeriet vedrørende kompetencefordelingen på miljøområdet i Grønland. Bestemmelsen i § 24 foregriber ikke resultatet af arbejdet i dette udvalg. Energiministerens bemyndigelse til en nærmere regulering på miljøområdet er således ligesom på andre områder begrænset af kompetence, der er henlagt til andre myndigheder. Dette vil også gælde efter afslutningen af udvalgsarbejdet og gennemførelsen af eventuel heraf følgende lovgivning.

Der henvises tillige til § 26 og bemærkningerne hertil.

Til § 25

I relation til denne bestemmelse henvises ligeledes til de almindelige bemærkningers punkt 3, herunder specielt beskrivelsen af varetagelsen af myndighedsbehandlingen. Den foreslåede § 25 indeholder ikke principielle ændringer i forhold til hidtidig praksis for myndighedsbehandlingen.

Stk. 1 fastslår reglen om, at de forskellige led i virksomheden skal godkendes inden iværksættelsen. Også her er det afgørende, at reglen gælder al virksomhed omfattet af tilladelsen, d.v.s. såvel i som uden for det område for tilladelsen, der er fastlagt alene med henblik på at afgrænse den ressource, der efterforskes eller udnyttes. Der henvises i denne forbindelse til bemærkningerne til § 24.

Etablering af anlæg og installationer uden for det af tilladelsen omfattede område forudsætter, udover energiministerens godkendelse, tillige tilladelse hertil i henhold til den for Grønland gældende arealanvendelseslovgivning.

Dertil kommer, at lov nr. 850 af 21. december 1988 for Grønland om miljøforhold m.v. i forbindelse med stillingtagen til samlede planer for større konkrete projekter på råstofområdet forudsætter etablering af en høringsprocedure mellem hjemmestyrets miljømyndigheder og råstofforvaltningen for så vidt angår den miljømæssige myndighedsbehandling.

Det forudsættes endvidere, at råstofforvaltningen ved myndighedsbehandling af sådanne samlede planer for større konkrete projekter i samarbejde med hjemmestyret inddrager de berørte lokale myndigheder.

Ved godkendelser efter § 25, stk. 1 fastsættes en række vilkår for virksomhedens udførelse, især af teknisk, sikkerhedsmæssig, miljømæssig og ressourcemæssig art, men også vilkår om f.eks. den periode godkendelsen er gældende, rapportering om særskilte forhold samt monitering af forhold af miljømæssig betydning. Sådan monitering kan enten udføres af rettighedshaveren inden for de rammer, som er fastlagt i godkendelsen, eller i råstofforvaltningens regi for rettighedshaverens regning, jf. de almindelige bemærkningers punkt 3.

Med hensyn til godkendelser efter anden lovgivning henvises til § 26.

Stk. 2 indeholder bestemmelser svarende til de hidtil anvendte vilkår vedrørende tilsyn med rettighedshaveres virksomhed.

Stk. 3 og 4 indeholder bestemmelser svarende til de hidtil anvendte vilkår vedrørende meddelelse af oplysninger og rapportering.

Stk. 5 giver grundlag for i overensstemmelse med hidtidig praksis helt eller delvis at få dækket udgifterne i råstofforvaltningens regi ved myndighedsbehandlingen. Tilsvarende gælder i henhold til undergrundsloven.

Til § 26

Reguleringen af rettighedshaveres virksomhed i henhold til denne lov foregår i vidt omfang på den måde, at planer for eksempelvis virksomhedens etablering, drift og ophør skal godkendes af energiministeren, jf. således §§ 10, 19, 20 og 25.

Det præciseres i bestemmelsen, at sådanne godkendelser, der hviler på den i punkt 3 i de almindelige bemærkninger omtalte samlede, integrerede myndighedsbehandling i råstofforvaltningens regi, ikke træder i stedet for godkendelser eller tilladelser efter anden lovgivning, der er gældende for den pågældende type virksomhed.

Indgår der eksempelvis etablering og drift af flyvepladser eller andre luftfartsanlæg i en rettighedshavers virksomhed, vil luftfartslovens bestemmelser skulle iagttages og de efter loven fornødne godkendelser eller tilladelser således indhentes hos luftfartsmyndighederne. Tilsvarende gælder regler for lufttransport fastsat af Statens Luftfartsvæsen. I det omfang aktiviteter af denne art er led i en rettighedshavers virksomhed, indgår disse imidlertid også i den samlede myndighedsbehandling efter denne lov, og energiministerens godkendelse af forhold i forbindelse hermed er således også fornøden. I denne myndighedsbehandling indgår de hensyn i forbindelse med råstofaktiviteter, hvis varetagelse efter lovgivningen er henlagt til energiministeren. Sådanne hensyn vil f.eks. kunne vedrøre miljømæssige og bygningstekniske forhold.

Til § 27

Overdragelse af tilladelser er ikke en usædvanlig disposition og indgår ofte som et naturligt led i udviklingen fra indledende forundersøgelser til eventuel udnyttelse, ofte af finansieringsmæssige årsager.

Godkendelse af overdragelse vil på denne baggrund ikke blive nægtet uden rimelig grund. Det vil imidlertid bl.a. skulle sikres, at grundlaget for opfyldelsen af forpligtelser, der påhviler rettighedshaveren, ikke forringes eller fjernes ved en overdragelse. For tilladelser til udnyttelse vil det ligeledes skulle sikres, at grundlaget for en kvalificeret drift af virksomheden ikke forringes eller fjernes ved en overdragelse.

En overdragelse vil kunne foreligge indirekte i form af f.eks. overdragelse af aktieposter af en størrelse, som kan give bestemmende indflydelse over et selskab, eller indgåelse af aftaler, der har samme virkning. Bestemmelsen finder også anvendelse ved overdragelse indbyrdes mellem flere, som har en tilladelse sammen.

Bestemmelsen indeholder ikke som i den gældende råstoflov krav om, at vilkårene i parternes indbyrdes aftale om overdragelse skal godkendes af energiministeren.

Til § 28

Bestemmelsen tilsigter at skabe mulighed for fastsættelse i de forskellige typer af tilladelser af nærmere vilkår om fortabelse og tilbagekaldelse, som er tilpasset virksomhedens art og omfang.

Til § 29

Med reglen, der også findes i undergrundsloven, tilsigtes at opnå en udtrykkelig hjemmel for at fastsætte bestemmelser om voldgift i de tilladelser, som udstedes i henhold til loven. På denne måde kan eventuelle tvister søges hurtigere afgjort, og voldgiftsretten vil kunne være sammensat af særligt sagkyndige. De nærmere bestemmelser om voldgiftsrettens sammensætning, kompetence, sagsbehandling m.v. vil skulle indgå i de enkelte tilladelser.

Til § 30

Bestemmelsen, der også findes i undergrundsloven, har til formål at sikre, at der ved ophøret af en tilladelse, uanset af hvilken grund, er taget stilling til, hvorledes der skal forholdes med de forpligtelser af økonomisk eller anden art, som påhviler rettighedshaveren.

Til § 31

Ved bestemmelsen foreslås etableret lovhjemmel for præcisering af erstatningsansvaret for skader, der forvoldes ved virksomhed omfattet af tilladelser i henhold til råstofloven.

Den praksis, som har udviklet sig under den gældende råstoflov, tilsigtes ikke umiddelbart ændret. Dette indebærer, at ansvarsgrundlaget vil blive fastsat ud fra karakteren af den pågældende virksomhed. Hidtil har aktiviteter vedrørende hårde mineraler været undergivet dansk rets almindelige erstatningsregler, medens et objektivt erstatningsansvar har været fastsat for videregående kulbrinteaktiviteter. I en udnyttelseskoncession vedrørende vandkraft er fastsat, at erstatningsansvaret er skærpet efter samme regler, som gælder for elektriske stærkstrømsanlæg i Danmark.

Anden form for sikkerhedsstillelse som nævnt i stk. 3 kan f.eks. være en moderselskabsgaranti. Der kan også efter bestemmelsen fastsættes vilkår om en kombination af forsikring og anden sikkerhedsstillelse.

Til § 32

Bestemmelsen er i sit indhold identisk med § 30 i den gældende råstoflov.

Til § 33

Bestemmelsen giver hjemmel til at pålægge strafansvar overfor såvel fysiske som juridiske personer.

Bestemmelsen giver i stk. 1 litra 3) hjemmel til umiddelbart at sanktionere tilsidesættelse af vilkår, som er fastsat med henblik på varetagelse af miljø- og sikkerhedsmæssige hensyn. Derudover gives hjemmel til at straffe overtrædelse af påbud meddelt til varetagelse af også andre hensyn end miljø- og sikkerhedsmæssige.

Til § 34

De tilladelser og koncessioner, der ved denne lovs ikrafttræden er meddelt i medfør af den hidtil gældende råstoflov, er et antal forundersøgelsestilladelser og efterforskningskoncessioner samt en koncession til udnyttelse af vandkraftpotentialerne ved Buksefjorden med henblik på energiforsyning af Nuuk by, meddelt i november 1990 til Grønlands Energiforsyning, som er en af hjemmestyret fuldt ud ejet virksomhed.

Efter 2. behandling den 17. maj 1991

§ 23. Virksomhed omfattet af tilladelser efter §§ 6 og 7 skal udføres i overensstemmelse med under tilsvarende forhold anerkendt god international praksis på området. Virksomheden skal udføres miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, på en hensigtsmæssig måde og således, at udnyttelse foregår ressourcemæssigt forsvarligt.

§ 24. Energiministeren kan med respekt af lovgivning, hvorved kompetence er henlagt til andre myndigheder, fastsætte nærmere forskrifter for udførelse af virksomhed omfattet af tilladelser efter §§ 6 og 7 i og uden for det af tilladelsen omfattede område, jf. § 5, stk. 1, herunder forskrifter vedrørende tekniske, sikkerhedsmæssige, miljømæssige og ressourcemæssige forhold.

§ 24. Energiministeren kan, med respekt af lovgivning hvorved kompetence er henlagt til andre myndigheder, fastsætte nærmere forskrifter for udførelse af virksomhed omfattet af tilladelser efter §§ 6 og 7 i og uden for det af tilladelsen omfattede område, jf. § 5, stk. 1, herunder forskrifter vedrørende tekniske, sikkerhedsmæssige, miljømæssige og ressourcemæssige forhold.

§ 24. Energiministeren kan med respekt af lovgivning, hvorved kompetence er henlagt til andre myndigheder, fastsætte nærmere forskrifter for udførelse af virksomhed omfattet af tilladelser efter §§ 6 og 7 i og uden for det af tilladelsen omfattede område, jf. § 5, stk. 1, herunder forskrifter vedrørende tekniske, sikkerhedsmæssige, miljømæssige og ressourcemæssige forhold.

§ 25. Virksomhed omfattet af tilladelser efter §§ 6 og 7, herunder etablering af bygninger, anlæg og installationer i og uden for det af tilladelsen omfattede område samt foranstaltninger i forbindelse med midlertidig indstilling af udnyttelsesvirksomhed, skal inden iværksættelse godkendes af energiministeren i overensstemmelse med de i tilladelsen fastsatte vilkår. Tilsvarende gælder foranstaltninger til opfyldelse af de i § 18, stk. 1, nævnte forpligtelser.

Stk. 2. Energiministeren fører tilsyn med rettighedshaveres virksomhed omfattet af denne lov. Energiministeren kan meddele påbud om overholdelse af loven og forskrifter udstedt i medfør heraf. Tilsynsmyndighedens medarbejdere har til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation, i det omfang det er påkrævet for, at de kan varetage deres hverv, adgang til alle dele af virksomheden.

Stk. 3. Rettighedshavere skal meddele alle oplysninger, som er fornødne for myndighedsbehandlingen af deres virksomhed omfattet af denne lov. Energiministeren kan til gennemførelse af myndighedsbehandlingen pålægge en rettighedshaver at indsende de fornødne oplysninger.

Stk. 4. Rettighedshavere skal regelmæssigt fremsende rapportering om den udførte virksomhed og dennes resultater. Vilkår om rapportering samt om fortrolighed i forbindelse hermed fastsættes i tilladelserne.

Stk. 5. I tilladelser efter denne lov kan fastsættes vilkår om rettighedshaverens betaling af udgifter i forbindelse med myndighedsbehandling efter denne paragraf samt §§ 10, 19 og 20. Energiministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 25. Virksomhed omfattet af tilladelser efter §§ 6 og 7, herunder etablering af bygninger, anlæg og installationer i og uden for det af tilladelsen omfattede område samt foranstaltninger i forbindelse med midlertidig indstilling af udnyttelsesvirksomhed, skal inden iværksættelse godkendes af energiministeren i overensstemmelse med de i tilladelsen fastsatte vilkår. Tilsvarende gælder foranstaltninger til opfyldelse af de i § 18, stk. 1 nævnte forpligtelser.

Stk. 2. Energiministeren fører tilsyn med rettighedshaveres virksomhed omfattet af denne lov. Energiministeren kan meddele påbud om overholdelse af loven og forskrifter udstedt i medfør heraf. Tilsynsmyndighedens medarbejdere har til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation, i det omfang det er påkrævet for, at de kan varetage deres hverv, adgang til alle dele af virksomheden.

Stk. 3. Rettighedshavere skal meddele alle oplysninger, som er fornødne for myndighedsbehandlingen af deres virksomhed omfattet af denne lov. Energiministeren kan til gennemførelse af myndighedsbehandlingen pålægge en rettighedshaver at indsende de fornødne oplysninger.

Stk. 4. Rettighedshavere skal regelmæssigt fremsende rapportering om den udførte virksomhed og dennes resultater. Vilkår om rapportering samt om fortrolighed i forbindelse hermed fastsættes i tilladelserne.

Stk. 5. I tilladelser efter denne lov kan fastsættes vilkår om rettighedshaverens betaling af udgifter i forbindelse med myndighedsbehandling efter denne paragraf samt §§ 10, 19 og 20. Energiministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 25. Virksomhed omfattet af tilladelser efter §§ 6 og 7, herunder etablering af bygninger, anlæg og installationer i og uden for det af tilladelsen omfattede område samt foranstaltninger i forbindelse med midlertidig indstilling af udnyttelsesvirksomhed, skal inden iværksættelse godkendes af energiministeren i overensstemmelse med de i tilladelsen fastsatte vilkår. Tilsvarende gælder foranstaltninger til opfyldelse af de i § 18, stk. 1, nævnte forpligtelser.

Stk. 2. Energiministeren fører tilsyn med rettighedshaveres virksomhed omfattet af denne lov. Energiministeren kan meddele påbud om overholdelse af loven og forskrifter udstedt i medfør heraf. Tilsynsmyndighedens medarbejdere har til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation, i det omfang det er påkrævet for, at de kan varetage deres hverv, adgang til alle dele af virksomheden.

Stk. 3. Rettighedshavere skal meddele alle oplysninger, som er fornødne for myndighedsbehandlingen af deres virksomhed omfattet af denne lov. Energiministeren kan til gennemførelse af myndighedsbehandlingen pålægge en rettighedshaver at indsende de fornødne oplysninger.

Stk. 4. Rettighedshavere skal regelmæssigt fremsende rapportering om den udførte virksomhed og dennes resultater. Vilkår om rapportering samt om fortrolighed i forbindelse hermed fastsættes i tilladelserne.

Stk. 5. I tilladelser efter denne lov kan fastsættes vilkår om rettighedshaverens betaling af udgifter i forbindelse med myndighedsbehandling efter denne paragraf samt §§ 10, 19 og 20. Energiministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 26. Myndighedsbehandling, herunder godkendelser, i henhold til denne lov fritager ikke rettighedshaver for at indhente godkendelser eller tilladelser, der er fornødne efter anden lovgivning.

§ 26. Myndighedsbehandling, herunder godkendelser, i henhold til denne lov fritager ikke rettighedshaver fra at indhente godkendelser eller tilladelser, der er fornødne efter anden lovgivning.

§ 26. Myndighedsbehandling, herunder godkendelser, i henhold til denne lov fritager ikke rettighedshaver for at indhente godkendelser eller tilladelser, der er fornødne efter anden lovgivning.

§ 27. Direkte eller indirekte overdragelse af en tilladelse forudsætter energiministerens godkendelse efter aftale i henhold til § 3.

Stk. 2. En tilladelse er undtaget fra retsforfølgning.

§ 27. Direkte eller indirekte overdragelse af en tilladelse forudsætter energiministerens godkendelse efter aftale i henhold til § 3.

Stk. 2. En tilladelse er undtaget fra retsforfølgning.

§ 27. Direkte eller indirekte overdragelse af en tilladelse forudsætter energiministerens godkendelse efter aftale i henhold til § 3.

Stk. 2. En tilladelse er undtaget fra retsforfølgning.

§ 28. I tilladelser efter denne lov fastsættes, under hvilke omstændigheder tilladelsen fortabes eller kan tilbagekaldes af energiministeren.

§ 28. I tilladelser efter denne lov fastsættes under hvilke omstændigheder tilladelsen fortabes eller kan tilbagekaldes af energiministeren.

§ 28. I tilladelser efter denne lov fastsættes, under hvilke omstændigheder tilladelsen fortabes eller kan tilbagekaldes af energiministeren.

§ 29. Det kan i en tilladelse fastsættes, at tvist mellem energiministeren og rettighedshaveren om, hvorvidt de i en tilladelse fastsatte vilkår er opfyldt, skal indbringes for en voldgiftsret, hvis afgørelse er endelig.

§ 29. Det kan i en tilladelse fastsættes, at tvist mellem energiministeren og rettighedshaveren om, hvorvidt de i en tilladelse fastsatte vilkår er opfyldt, skal indbringes for en voldgiftsret, hvis afgørelse er endelig.

§ 29. Det kan i en tilladelse fastsættes, at tvist mellem energiministeren og rettighedshaveren om, hvorvidt de i en tilladelse fastsatte vilkår er opfyldt, skal indbringes for en voldgiftsret, hvis afgørelse er endelig.

§ 30. Det skal i en tilladelse fastsættes, i hvilket omfang rettighedshaverens forpligtelser består efter tilladelsens ophør.

§ 30. Det skal i en tilladelse fastsættes, i hvilket omfang rettighedshaverens forpligtelser består efter tilladelsens ophør.

§ 30. Det skal i en tilladelse fastsættes, i hvilket omfang rettighedshaverens forpligtelser består efter tilladelsens ophør.

§ 31. Rettighedshaver er erstatningsansvarlig for skader, der forvoldes ved den af en tilladelse omfattede virksomhed, efter lovgivningen og dansk rets almindelige erstatningsregler.

Stk. 2. Det kan i en tilladelse under hensyn til virksomhedens art fastsættes, at rettighedshaveren skal være undergivet et videregående erstatningsansvar. Det kan herunder fastsættes, at rettighedshaveren skal erstatte skader, der forvoldes ved virksomheden, selv om skaden er hændelig, idet erstatningen dog kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte ved forsæt eller grov uagtsomhed har medvirket til skaden.

Stk. 3. Det kan i en tilladelse fastsættes, at rettighedshavers erstatningsansvar skal være omfattet af en forsikring eller anden form for sikkerhedsstillelse.

§ 31. Rettighedshaver er erstatningsansvarlig for skader, der forvoldes ved den af en tilladelse omfattede virksomhed, efter lovgivningen og dansk rets almindelige erstatningsregler.

Stk. 2. Det kan i en tilladelse under hensyn til virksomhedens art fastsættes, at rettighedshaveren skal være undergivet et videregående erstatningsansvar. Det kan herunder fastsættes, at rettighedshaveren skal erstatte skader, der forvoldes ved virksomheden, selv om skaden er hændelig, idet erstatningen dog kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte ved forsæt eller grov uagtsomhed har medvirket til skaden.

Stk. 3. Det kan i en tilladelse fastsættes, at rettighedshavers erstatningsansvar skal være omfattet af en forsikring eller anden form for sikkerhedsstillelse.

§ 31. Rettighedshaver er erstatningsansvarlig for skader, der forvoldes ved den af en tilladelse omfattede virksomhed, efter lovgivningen og dansk rets almindelige erstatningsregler.

Stk. 2. Det kan i en tilladelse under hensyn til virksomhedens art fastsættes, at rettighedshaveren skal være undergivet et videregående erstatningsansvar. Det kan herunder fastsættes, at rettighedshaveren skal erstatte skader, der forvoldes ved virksomheden, selv om skaden er hændelig, idet erstatningen dog kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte ved forsæt eller grov uagtsomhed har medvirket til skaden.

Stk. 3. Det kan i en tilladelse fastsættes, at rettighedshavers erstatningsansvar skal være omfattet af en forsikring eller anden form for sikkerhedsstillelse.

§ 32. Den i Grønland fastboende befolkning kan som hidtil foretage indsamling og brydning af mineralske råstoffer, uden at der dertil kræves tilladelse efter denne lov.

Stk. 2. Den ved stk. 1 opretholdte adgang til indsamling og brydning af mineralske råstoffer kan dog alene udøves med respekt af tilladelse med eneret til udnyttelse af råstoffer, der måtte være meddelt andre efter denne lov.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan inden for kommunens område fastsætte nærmere regler for udøvelsen af adgangen efter stk. 1 til indsamling og brydning af mineralske råstoffer.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder tilsvarende udnyttelse af vandkraftressourcer.

§ 32. Den i Grønland fastboende befolkning kan som hidtil foretage indsamling og brydning af mineralske råstoffer, uden at der dertil kræves tilladelse efter denne lov.

Stk. 2. Den ved stk. 1 opretholdte adgang til indsamling og brydning af mineralske råstoffer kan dog alene udøves med respekt af tilladelse med eneret til udnyttelse af råstoffer, der måtte være meddelt andre efter denne lov.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan inden for kommunens område fastsætte nærmere regler for udøvelsen af adgangen efter stk. 1 til indsamling og brydning af mineralske råstoffer.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder tilsvarende udnyttelse af vandkraftressourcer.

§ 32. Den i Grønland fastboende befolkning kan som hidtil foretage indsamling og brydning af mineralske råstoffer, uden at der dertil kræves tilladelse efter denne lov.

Stk. 2. Den ved stk. 1 opretholdte adgang til indsamling og brydning af mineralske råstoffer kan dog alene udøves med respekt af tilladelse med eneret til udnyttelse af råstoffer, der måtte være meddelt andre efter denne lov.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan inden for kommunens område fastsætte nærmere regler for udøvelsen af adgangen efter stk. 1 til indsamling og brydning af mineralske råstoffer.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder tilsvarende udnyttelse af vandkraftressourcer.

§ 33. Med bøde eller hæfte straffes den,

1) der udfører virksomhed som nævnt i § 2, stk. 1, uden tilladelse i henhold til denne lov,

2) som overtræder § 25, stk. 1, 3 eller 4, eller

3) som tilsidesætter vilkår meddelt til varetagelse af miljø- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller påbud i øvrigt meddelt i henhold til loven eller forskrifter fastsat i medfør af loven.

Stk. 2. I forskrifter, der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf i form af bøde eller hæfte for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 33. Med bøde eller hæfte straffes den

1) der udfører virksomhed som nævnt i § 2, stk. 1 uden tilladelse i henhold til denne lov,

2) som overtræder § 25, stk. 1,3 eller 4, eller

3) som tilsidesætter vilkår meddelt til varetagelse af miljø- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller påbud i øvrigt meddelt i henhold til loven eller forskrifter fastsat i medfør af loven.

Stk. 2. I forskrifter, der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf i form af bøde eller hæfte for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 33. Med bøde eller hæfte straffes den,

1) der udfører virksomhed som nævnt i § 2, stk. 1, uden tilladelse i henhold til denne lov,

2) som overtræder § 25, stk. 1, 3 eller 4, eller

3) som tilsidesætter vilkår meddelt til varetagelse af miljø- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller påbud i øvrigt meddelt i henhold til loven eller forskrifter fastsat i medfør af loven.

Stk. 2. I forskrifter, der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf i form af bøde eller hæfte for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 34. Loven træder i kraft den 1. juli 1991.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 585 af 29. november 1978 om mineralske råstoffer i Grønland.

Stk. 3. Tilladelser og koncessioner til forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af mineralske råstoffer og vandkraftressourcer i Grønland, som er meddelt ved lovens ikrafttræden, bevarer deres gyldighed og reguleres fortsat i henhold til den hidtil gældende lov.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 34. Loven træder i kraft den 1. juli 1991.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 585 af 29. november 1978 om mineralske råstoffer i Grønland.

Stk. 3. Tilladelser og koncessioner til forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af mineralske råstoffer og vandkraftressourcer i Grønland, som er meddelt ved lovens ikrafttræden, bevarer deres gyldighed og reguleres fortsat i henhold til den hidtil gældende lov.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland (råstofloven, energiministeriets lovbekendtgørelse nr. 88 af 8. februar 1989) indeholder i hovedsagen 2 grupper af bestemmelser

a. Den ene gruppe af bestemmelser uddyber indholdet af den råstofordning for Grønland, hvis hovedprincipper fastlagdes i lov af 29. november 1978 om Grønlands hjemmestyre. I den nugældende råstoflov for Grønland findes disse bestemmelser i kapitlerne 1 og 5, der vedrører følgende grundelementer i råstofordningen

- En fælles beslutningskompetence (gensidig vetoret) for staten og hjemmestyret vedrørende de væsentlige dispositioner med hensyn til ikke-levende ressourcer i Grønland.

- Fordeling mellem staten og hjemmestyret af offentlige indtægter fra virksomhed vedrørende ikke-levende ressourcer i Grønland.

- Et paritetisk sammensat dansk/grønlandsk Fællesråd vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland.

- Forvaltningen af råstofområdet, der varetages af Råstofforvaltningen for Grønland med tilhørende institutioner under energiministeren.

Efter forhandling mellem Grønlands landsstyre og energiministeren ændredes denne gruppe af bestemmelser på en række punkter ved lov nr. 844 af 21. december 1988. Ved denne lov indførtes således en ændret fordeling mellem staten og hjemmestyret af offentlige indtægter fra virksomhed vedrørende ikke-levende ressourcer i Grønland, bestemmelser om anvendelse af råstoflovens koncessionssystem også med hensyn til vandkraftressourcer samt bestemmelser, hvorved hjemmestyrets indseende og indflydelse vedrørende forvaltningen af råstofområdet blev udbygget. Det fastsattes samtidig i en supplerende aftale mellem Grønlands landsstyre og energiministeren, at hver af parterne efter 1. januar 1995 kan kræve, at der med udgangspunkt i indvundne erfaringer og eventuelt ændrede forudsætninger optages drøftelser af, hvorvidt der er grundlag for en justering af råstofordningen.

I nærværende lovforslag indgår således ingen realitetsændringer af råstoflovens bestemmelser vedrørende råstofordningen. I enkelte bestemmelser i denne gruppe, der i lovforslaget findes i kapitlerne 1 og 9, foreslås dog ændringer af redaktionel og terminologisk karakter, jf. bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

b. Den anden gruppe af bestemmelser i den nugældende råstoflov for Grønland vedrører de former for virksomhed, d.v.s. forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer m.v., der kan gives adgang til i henhold til loven samt de typer af rettigheder (forundersøgelsestilladelser samt henholdsvis efterforsknings- og udnyttelseskoncessioner), der kan meddeles i henhold til loven. Størstedelen af bestemmelserne i denne gruppe og således også hovedstrukturen i lovens koncessionssystem har i hovedsagen bestået uden ændringer siden den første lov om mineralske råstoffer i Grønland af 12. maj 1965.

Nærværende lovforslag indebærer gennemgribende ændringer af denne gruppe af bestemmelser i den gældende råstoflov med det formål at tilvejebringe et tidssvarende lovgrundlag samt mulighed for gennemførelse af en ændret strategi for nyttiggørelsen af mineralske råstoffer i Grønland, jf. pkt. 4-8 nedenfor.

2. Loven om mineralske råstoffer i Grønland fra 1965 med de ændringer, der fandt sted i henholdsvis 1969, 1978 og 1988, har i den forløbne periode været grundlag for råstofaktiviteter af vidt forskellig omfang og karakter.

Med hensyn til hårde mineraler har det mest markante projekt været minevirksomheden i Maarmorilik. Der meddeltes en efterforskningskoncession i 1965 og en udnyttelseskoncession til Greenex A/S i 1971. Produktionen af zink, bly og sølv indledtes i 1972 og fortsatte indtil 1990. Virksomheden aktualiserede en række problemstillinger dels vedrørende indpasningen af aktiviteter af denne art i det grønlandske samfund, dels af miljømæssig art. Virksomhedens udvikling kom imidlertid med tiden til at indebære betydningsfulde fordele for Grønland af navnlig beskæftigelsesmæssig og økonomisk art.

Ligeledes med hensyn til hårde mineraler har i samme periode været meddelt et meget stort antal forundersøgelsestilladelser og efterforskningskoncessioner. Der er på denne basis tilvejebragt en betydelig mængde viden og data om geologiske og andre forhold af relevans for eventuel råstofudnyttelse, men foreløbig uden at yderligere minedrift er iværksat. Et antal forundersøgelsestilladelser (7) og efterforskningskoncessioner (21) er i kraft eller under meddelelse pr. 1. april 1991 og danner basis for fortsat aktivitet.

Vedrørende kulbrinter har råstofloven i en tidlig fase været grundlag for omfattende efterforskningsvirksomhed på kontinentalsoklen ud for Vestgrønland i 1970'erne. Efter forberedende undersøgelser fra 1969 meddeltes i 1975 13 kombinerede efterforsknings- og udnyttelseskoncessioner til 6 grupper bestående af 23 selskaber, som i de følgende år gennemførte yderligere seismiske undersøgelser samt 5 efterforskningsboringer, dog uden at der gjordes fund, hvorefter efterforskningen indstilledes ved udgangen af 1978.

Senere meddeltes i 1984 en olieefterforsknings- og udnyttelseskoncession for et område i Jameson Land i Østgrønland. En massiv efterforskningsindsats, hovedsagelig bestående af seismiske undersøgelser, foretoges for ca. 750 mill. kr. op til 1990, hvor efterforskningen ophørte. Efterforskningen søges nu videreført i andet regi, jf. nedenfor.

I 1991 planlægges første feltsæson for et olieprospekteringsprojekt omfattende regionale seismiske undersøgelser i Grønlands nordøst og nordvestlige sokkelområder (KANUMAS-projektet) inden for en budgetramme på ca. 130 mill. kr. Projektet udføres i henhold til en forundersøgelsestilladelse, som i 1989 blev meddelt til selskaberne BP, Exxon, Japan National Oil Corporation, Shell, Statoil, Texaco samt statens og hjemmestyrets fælles råstofselskab Nunaoil A/S (operatør).

Med hensyn til vandkraftressourcer meddeltes i november 1990 udnyttelseskoncession til et vandkraftprojekt i Grønlands hjemmestyres regi med en investering på op imod 1 mia. kr. i Buksefjorden ved Nuuk. Projektet gennemføres med henblik på energiforsyning af Nuuk.

3. Rammerne for varetagelsen af det offentliges administrative og faglige opgaver på dette område har ændret sig betydeligt i perioden fra 1965 og mest markant ved indførelsen af Grønlands hjemmestyre og dermed den grønlandske råstofordning i 1979.

Som anført træffes alle beslutninger vedrørende de væsentlige dispositioner af regeringen ved energiministeren og Grønlands landsstyre i fællesskab og i alt væsentligt på grundlag af drøftelser og indstillinger fra det paritetisk sammensatte dansk/grønlandske Fællesråd vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland.

Forvaltningen varetages af Råstofforvaltningen for Grønland med tilhørende institutioner, d.v.s. Grønlands Geologiske Undersøgelse (GGU) og Grønlands Miljøundersøgelser (GM). Forvaltningen er placeret som en særskilt del af Energiministeriets departement. Råstofforvaltningen varetager ligeledes opgaverne som sekretariat for fællesrådet.

Råstofforvaltningens opgaver er bl.a. i forhold til ansøgere og rettighedshavere at repræsentere den koncessionsgivende myndighed samt at forestå udformning af oplæg til råstofpolitikker og -strategier, forhandlinger med olie- og mineselskaber af koncessionsvilkår m.m. samt udformning af indstilling i konkrete koncessionssager.

Hertil kommer opgaver vedrørende myndighedsbehandling af råstofaktiviteter med hensyn til miljømæssige, sikkerhedsmæssige, tekniske og ressourcemæssige forhold m.m., opgaver vedrørende indtægtsfordelingen mellem hjemmestyret og staten, samt informationsvirksomhed over for offentligheden og over for olie og mineindustrien.

Myndighedsbehandlingen i råstofforvaltningens regi omfatter godkendelsesprocedurer, tilsyn, monitering og rapportering samt i nogle tilfælde baggrundsundersøgelser. I myndighedsbehandlingen indgår udover råstofforvaltningen og de direkte tilknyttede institutioner GGU og GM tillige bistand i teknisk, miljø- og sikkerhedsmæssig henseende fra Grønlands Forundersøgelser (GFU), som er en virksomhed under Grønlands hjemmestyre. I GFU's bistand indgår ydelser fra andre virksomheder under Grønlands hjemmestyre såsom Grønlands Energiforsyning, Grønlands Hjemmestyres Byggevæsen og Grønlands Televæsen. Der er også mellem råstofforvaltningen og Grønlands Landsmuseum indgået aftale om bistand vedrørende arkæologiske forhold og fortidsminder i forbindelse med råstofprojekter.

På tilsvarende måde er det, i det omfang behov herfor opstår, hensigten at søge indgået aftaler med andre myndigheder eller organisationer om bistand på områder, hvor der ikke i råstofforvaltningens regi er tilstrækkelig ekspertise, og hvor en sådan ikke søges opbygget. Som eksempel herpå kan nævnes, at der ved regulering af råstofaktiviteter til havs kan blive behov for at indgå aftale med Søfartsstyrelsen om bistand på områder, hvor Søfartsstyrelsen har ekspertise.

Myndighedsbehandlingen i råstofforvaltningens regi omfatter dels overordnede principgodkendelser af samlede, konkrete planer for udnyttelsesvirksomhed m.v., dels detailgodkendelser af de enkelte aktiviteters nærmere udførelse.

Råstofforvaltningens myndighedsbehandling foretages som en samlet, integreret myndighedsbehandling, hvori især miljømæssige, tekniske, sikkerhedsmæssige og ressourcemæssige hensyn indgår i en helhed. I myndighedsbehandlingen indgår tilsyn med aktiviteterne dels gennem tilsynsbesøg på stedet, dels gennem den rapportering, som modtages løbende.

I tilknytning til myndighedsbehandlingen udføres der i nogle tilfælde baggrundsundersøgelser eller andre former for undersøgelser i råstofforvaltningens regi med henblik på at tilvejebringe et grundlag for myndighedsbehandlingen.

Endvidere udføres der i råstofforvaltningens regi i konkrete tilfælde en løbende monitering af forhold af miljømæssig betydning under råstofaktiviteternes udførelse og efter disses afslutning. Sådan monitering fastsættes i råstofforvaltningens godkendelser under hensyntagen til karakteren og omfanget af de råstofaktiviteter, som godkendes. Udgifterne til sådan monitering refunderes af den pågældende rettighedshaver. Ved monitering forstås eksempelvis regelmæssige undersøgelser af råstofaktiviteters indvirkning på dyrebestande eller påvirkning af forskellige dele af miljøet gennem frigivelse af tungmetaller eller andre miljøfarlige stoffer, f.eks. fra tailingsdeponier og andre deponier i forbindelse med minevirksomhed. Myndighedsbehandlingen i råstofforvaltningens regi er baseret dels på bestemmelserne i lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland, dels på bestemmelser i følgende andre love

- lov for Grønland om arealanvendelse, byudvikling og bebyggelse;

- lov for Grønland om miljøforhold m.v.;

- lov for Grønland om el, vand og varme, brandvæsen, havne, veje, telekommunikation m.v.;

- lov for Grønland om forsyning, trafik, postbesørgelse m.v.

Specielt i det omfang opgaverne i forhold til koncessionsforhold omfatter spørgsmål vedrørende offentlig deltagelse i virksomheden etableres en række samarbejdsrelationer mellem forvaltningen og det i 1985 stiftede råstofselskab Nunaoil A/S, der ejes ligeligt af staten og Grønlands hjemmestyre, og som bl.a. har til opgave at varetage statens og hjemmestyrets fælles offentlige deltagelse i råstofaktiviteter i Grønland.

Råstofforvaltningens arbejdsopgaver omfatter også regnskabsmæssige og økonomiske spørgsmål i relation til rettighedshaveres virksomhed, bl.a. i forbindelse med indtægtsfordelingen mellem staten og hjemmestyret. I dette arbejde vil indgå drøftelser med Grønlands hjemmestyres skattedirektorat og eventuelt danske skattemyndigheder om skattemæssige spørgsmål, bl.a. i forbindelse med hensættelser til sikring af den i lovforslagets § 19 nævnte nedlukningsplan for udnyttelsesvirksomhed og beskatning af udnyttelsesvirksomhed i øvrigt samt vedrørende afgrænsning af virksomhed, som kan gennemføres inden for rammerne af lovforslagets § 32, d.v.s. uden tilladelse efter denne lov.

4. Råstofsektoren har således i de senere år dels været et betydningsfuldt element i det grønlandske erhvervsliv, dels givet et ikke uvæsentligt bidrag til den grønlandske samfundsøkonomi.

Lukningen af minevirksomheden i Maarmorilik og indstillingen af olieefterforskningen i Jameson Land indebar imidlertid et omsving i denne udvikling. Samtidig indvarslede udsigterne for det øvrige erhvervsliv i Grønland en række vanskeligheder for den grønlandske økonomi i de kommende år.

På denne baggrund blev der i april 1990, efter aftale mellem formanden for Grønlands landsstyre og energiministeren, nedsat en arbejdsgruppe med den opgave at udforme oplæg til en ny strategi for nyttiggørelsen af mineralske råstoffer i Grønland. Arbejdsgruppen havde deltagelse fra Grønlands hjemmestyre, Råstofforvaltningen for Grønland med tilhørende institutioner samt Nunaoil A/S.

5. Arbejdsgruppens rapport forelå i maj 1990 og skitserede i en række forslag en ny strategi for udnyttelsen af mineralske råstoffer i Grønland med det hovedsigte at fremme en udvikling på råstofområdet med henblik på, at råstofsektoren kan blive en betydende erhvervssektor på linie med andre erhverv i Grønland.

Blandt hovedelementerne i den foreslåede nye strategi kan nævnes

a. Indførelse af væsentligt ændrede koncessionsvilkår, især for udnyttelse af hårde mineraler, med henblik på at kunne tilbyde vilkår, som er konkurrencedygtige i forhold til vilkårene i andre lande.

b. Iværksættelse af olieefterforskning på land- og sokkelområder i Grønland, herunder på sokkelområder i Vestgrønland gennem udbudsrunder i 1990'erne.

c. Gennemførelse af ændringer i først og fremmest den grønlandske skattelovgivning med henblik på også i denne henseende at tilvejebringe konkurrencedygtige arbejdsbetingelser for den internationale mine- og olieindustri.

d. Udarbejdelse af omfattende informationsmateriale om Grønland af både generel og specifik karakter rettet mod den internationale mine- og olieindustri.

e. Udarbejdelse af løbende informationsmateriale rettet mod befolkningen i Grønland om udviklingen på råstofområdet.

f. Forenklinger og justeringer af råstofforvaltningens regulering af råstofaktiviteter, bl.a. i miljø- og sikkerhedsmæssig henseende.

g. Anvendelse af en mere aktiv og opsøgende indsats fra det offentliges side over for mine- og olieindustrien med henblik på at fremme internationale investeringer i råstofaktiviteter i Grønland.

h. Fastlæggelse af de fremtidige opgaver for hjemmestyrets og statens fælles råstofselskab Nunaoil A/S.

6. Den beskrevne strategi foreslås gennemført i 1990-91 efter en i rapporten skitseret tidsplan. Sigtet hermed er allerede inden for de nærmeste år at søge opnået en væsentlig øget efterforskning af hårde mineraler samt at få igangsat en flerstrenget udvikling på kulbrinteområdet, som kan være grundlaget for de følgende års olieaktiviteter i Grønland.

En sådan udvikling forudsætter, at der både på kortere og længere sigt kan tiltrækkes international, risikovillig kapital og teknologi til investeringer i råstofvirksomhed i Grønland, hvilket vil være betinget af, at der tilbydes vilkår, der er konkurrencedygtige i forhold til de vilkår, andre lande tilbyder. Man må i denne sammenhæng være opmærksom på, at der i en række andre lande - bl.a. i den tredie verden og for tiden også i Sovjetunionen og Østeuropa - foregår tilsvarende bestræbelser på at igangsætte en sådan udvikling.

7. Strategirapporten har - suppleret med yderligere materiale - dannet grundlag for drøftelser i det dansk/grønlandske Fællesråd vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland i juni, august, oktober og november 1990. Rapportens anbefalinger har endvidere været forelagt Grønlands Landsting på dettes efterårssamling i oktober 1990.

Fællesrådet afgav herefter i november 1990 en række indstillinger om iværksættelse af konkrete tiltag til gennemførelse af den nye strategi på råstofområdet til Grønlands landsstyre og til energiministeren. Landsstyret og energiministeren tiltrådte fællesrådets indstillinger i december 1990 og januar 1991.

8. Et centralt punkt i fællesrådets indstillinger er anbefaling af, at der udarbejdes forslag til ændringer af lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland.

Behovet for lovændringer knytter sig især til indstillingerne om at skabe grundlag for væsentligt ændrede koncessionsvilkår vedrørende andre mineralske råstoffer end kulbrinter (hårde mineraler).

I indstillingerne foreslås således for hårde mineraler etablering af en ret for et efterforskende selskab til at få meddelt tilladelse til udnyttelse af konstaterede forekomster, som det agter at udnytte. En sådan ret indgår ikke i den nugældende lov.

Endvidere foreslås etablering af et ændret koncessionssystem for hårde mineraler med faste udnyttelsesvilkår, således at specielt de økonomiske vilkår for eventuel udnyttelse er kendte fra efterforskningens begyndelse.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til bestemmelserne i kapitel 5.

9. Etablering af en ret for et efterforskende selskab til at blive meddelt en udnyttelsestilladelse vedrørende hårde mineraler som beskrevet ovenfor vil indebære en vis begrænsning af de tilfælde, hvor råstofordningens gensidige vetoret for henholdsvis landsstyret og energiministeren kan gøres gældende.

Den fælles beslutningskompetence og dermed vetoretten omfatter dels fastlæggelsen af de overordnede målsætninger, strategier og principper, som tilsammen udgør en råstofpolitik, dels en række konkrete dispositioner af væsentlig karakter. Disse har typisk været meddelelse af forundersøgelsestilladelser (§ 6), efterforskningstilladelser (§ 7) og udnyttelsestilladelser (§ 7) samt godkendelse af samlede, konkrete planer for udnyttelsesvirksomhed (§ 10).

Ved den nævnte etablering af en ret for et efterforskende selskab til at blive meddelt en udnyttelsestilladelse vedrørende hårde mineraler vil meddelelse af en sådan udnyttelsestilladelse blive en konsekvens - udløst af at de forudsatte vilkår opfyldes - af den tidligere meddelelse af en efterforskningstilladelse. Der vil således ikke være mulighed for at anvende vetoretten i de tilfælde, hvor et efterforskende selskab opfylder vilkårene for og således har ret til at få en udnyttelsestilladelse, jf. også bemærkninger til § 15. Med hensyn til vetorettens anvendelse i forbindelse med godkendelser af samlede, konkrete planer for udnyttelsesvirksomhed henvises til bemærkningerne til § 10.

10. Til disse behov for lovændringer må lægges behovet for i en række andre henseender at gøre den gældende lovs bestemmelser om koncessionssystemet, der som nævnt i vidt omfang er udformet i 1965, tidssvarende og egnede til at danne grundlag for det aktivitetsmønster, der tilstræbes med den nye strategi.

I den foreslåede modernisering og tilpasning af lovgrundlaget indgår bl.a., at der - udover fællesbestemmelserne i kapitel 2 og 3 - opstilles særskilte rammer for meddelelse af tilladelser til henholdsvis kulbrinter (olie/gas, kap. 4), andre mineralske råstoffer end kulbrinter (hårde mineraler, kap. 5) samt vandkraftressourcer (kap. 6). I samme kategori af ændringsforslag kan nævnes et særskilt kapitel 7 om regulering af forholdene - ikke mindst i miljø- og sikkerhedsmæssig henseende - ved ophør af efterforsknings- og udnyttelsesvirksomhed samt et særskilt kapitel 10 om myndighedsbehandlingen i råstofforvaltningens regi af rettighedshaveres virksomhed.

11. Herudover kan nævnes, at lovforslaget rummer nye bestemmelser vedrørende rettighedshaveres erstatningsansvar (§ 30) samt en sanktionsbestemmelse, der giver mulighed for idømmelse af bøde eller hæftestraf i nærmere angivne overtrædelsestilfælde.

12. Endelig foreslås den nugældende bestemmelse om forelæggelse af udnyttelseskoncessioner for et ad hoc sammensat udvalg bestående af repræsentanter for de i Folketingets Finansudvalg repræsenterede partier (det særlige undergrundsudvalg) erstattet af bestemmelser om forelæggelse af tilladelser til efterforskning og udnyttelse af kulbrinter for Folketingets Udvalg vedrørende Grønlandslove (§ 12).

13. Det er ved lovforslagets udformning anset for nødvendigt at fastholde råstoflovens karakter af rammelovgivning. Der foregår en hastig udvikling af det grønlandske samfund, ligesom der til stadighed sker en udvikling i teknisk og kommerciel henseende af råstofefterforskning og -udnyttelse. Der er derfor behov for løbende justeringer af hensyn til samspillet mellem råstofaktiviteterne og samfundet.

Hertil kommer for Grønlands vedkommende, at lovgivningen skal kunne regulere forhold, der - selv inden for hver af de omfattede typer af råstoffer m.v. - kan være vidt forskellige i en række henseender.

Det vil således ikke være muligt i detaljer at regulere alle spørgsmål i en lov. Den foreslåede rammelovgivning giver imidlertid mulighed for udformning af modeltilladelser for forskellige typer af råstoffer, som inden for de givne rammer vil kunne rumme langt mere detaljerede bestemmelser, og som muliggør en tilpasning til specielle eller ændrede forhold.

14. På denne baggrund har lovforslaget fået følgende struktur

§ 34. Loven træder i kraft den 1. juli 1991.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 585 af 29. november 1978 om mineralske råstoffer i Grønland.

Stk. 3. Tilladelser og koncessioner til forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af mineralske råstoffer og vandkraftressourcer i Grønland, som er meddelt ved lovens ikrafttræden, bevarer deres gyldighed og reguleres fortsat i henhold til den hidtil gældende lov.

Ændringsforslag til 2. behandling den 16. maj 1991

Af energiministeren

Til § 12

1) I stk. 1 udgår »Folketingets Udvalg vedrørende Grønlandslove«, og i stedet indsættes: »et af Folketinget nedsat udvalg«.

2) I stk. 2 udgår »Folketingets Udvalg vedrørende Grønlandslove«, og i stedet indsættes: »det i stk. 1 nævnte udvalg«.

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Ændringsforslagene er fundet nødvendige, fordi Udvalget vedrørende Grønlandslove ikke er et stående udvalg. Er Udvalget vedrørende Grønlandslove nedsat, når energiministeren fremsender redegørelsen eller forelægger tilladelser efter stk. 2, sker behandlingen i Udvalget vedrørende Grønlandslove. Er udvalget derimod ikke nedsat, sker dette i forbindelse med fremsendelsen af materialet fra ministeren.

Ingen

Nr LSF 185

Forslag til Lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland (råstofloven)

Fremsat af ministeren (Anne Birgitte Lundholt) Ændringsforslag stillet den 16. ma

den 2. maj 1991

Vedtaget ved tredjebehandling den 21. maj 1991

Lov nr. 335 af 06/06/1991