1990 LSF 181 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FÆRDSELSLOVEN (OMBYTNING AF KØREKORT)
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 765 af 16. november 1990, foretages følgende ændring
I § 59 a, stk. 2, ændres beløbet »100 kr.« til: »35 kr.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Det har været skuffende at blive klar over, at den ombytning af danske kørekort til EF-kørekort, som blev sat i gang med stor hast, ikke giver nogen garanti for, at de nu lancerede kørekort bliver identiske med det kommende og blivende EF-kørekort.
I denne situation ville det have været det eneste rimelige, dersom den danske ombytning havde afventet enighed i EF om de kommende kørekorts udformning. Allerhelst ville Centrum-Demokraterne derfor have sløjfet den fortsatte ombytningsproces.
Da man nu imidlertid er kommet halvvejs, og da ombytningen desuden danner grundlag for opbygning af et tidssvarende register over kørekort, mener Centrum-Demokraterne, at processen må fortsætte. I modsat fald ville væsentlige interesser blive skadet og allerede foretagne ulejligheder og omkostninger være spildt. Dog bør ombytningsgebyret så ikke være højere end den faktiske omkostning.
Forslagsstillerne giver afkald på krav om, at ejere af allerede ombyttede kørekort skal have det for meget betalte beløb refunderet. En sådan - i mange henseender rimelig ordning - må anses for at være urimeligt kostbar.
Ingen
Nr LSF 181
Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Ombytning af kørekort)
Fremsat af Nør Christensen (CD) Sonja Albrink (CD) Arne Melchior (CD)
den 2. maj 1991